Materiale til Budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materiale til Budget"

Transkript

1 Materiale til Budget Basisbudget Generelle bemærkninger og oversigter Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 16. august Budgetbog

2

3 Indholdsfortegnelse Basisbudget overordnede bemærkninger og oversigter Resultatopgørelse v/valg af statsgaranti 5 Bevillingsoversigt driftsbudget 6 Udvikling i kassebeholdning 7 Oversigt - udviklingen fra budget 2018 til basisbudget Generelle bemærkninger til basisbudgettet 9 Driftsudgifter. Oversigt over tekniske ændringer pr. politikområde: 34 Samlede oversigter Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommissionen Teknik- og Miljøudvalget Beskrivelse af anvendte demografi- og efterspørgselsmodeller Finansiering. Oversigt over ændringer politikområde 10. Økonomi 78 Anlægsforslag til budget 82 Samlet oversigt Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Driftsforslag til budget 145 Oversigt Materiale i øvrigt Oversigt forpligtende samarbejder 158 Indextal 161

4

5 Budget 2019 Overslag 2020 Overslag 2021 Overslag 2022 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Løn- og prisreserver Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT af likvide midler Resultat i alt Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) Det alternative kassetræk 1 er et beregnet kassetræk, som fremkommer ved at det forudsættes: - at de indregnede usikkerhedspuljer ikke anvendes i årene at der udføres anlæg for 80 mio. kr. årligt i årene ALTERNATIVT KASSETRÆK 1 Budget 2019 Overslag 2020 Overslag 2021 Overslag 2022 Usikkerhedspuljer bruges ikke Anlægsudgifter årligt 80 mio. kr ALTERNATIVT KASSETRÆK Det alternative kassetræk 2 er et beregnet kassetræk, som fremkommer ved at det forudsættes: - at de indregnede usikkerhedspuljer ikke anvendes i årene at der udføres anlæg for 80 mio. kr. årligt i årene at finansieringstilskuddet på 37,4 mio. kr. modtages i overslagsårene ALTERNATIVT KASSETRÆK 2 Budget 2019 Overslag 2020 Overslag 2021 Overslag 2022 Usikkerhedspuljer bruges ikke Anlægsudgifter årligt 80 mio. kr Finansieringstilskud i overslagsår ALTERNATIVT KASSETRÆK side 5

6 Bevillingsoversigt basisbudget () Drift Børne- og Undervisningsudvalget Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Kultur- og Fritidsudvalget Fritid, idræt og kultur Arbejdsmarkedsudvalget Overførselsindkomster Sundheds- og Omsorgsudvalget Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervskontaktudvalget Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Økonomi- og Planudvalget Borgerservice, administration og politisk administration Beredskabskommission Redningsberedskab Teknik- og Miljøudvalget Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Forsyning Total side 6

7 Udviklingen i likviditeten Udvikling i Ikast-Brande Kommunes likvide midler (mio. kr.) 450,0 400,0 350,0 300,0 mio. kr. 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Dato/periode Daglig 3 mdr. gns. 12 mdr. gns. 9 side 7

8 Udvikling fra vedtaget budget 2018 til basisbudget 2019 (beløb i ) Konto Drift Oprindeligt budget Prisfremskrivning Oprindeligt budget 2018 i 2019 p/l Tekniske korrektioner Udgiftsreduktioner iht. budgetforlig for Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning Lovændringer Demografi af forudsætninger Budgetrettelser Øvrigt Tekniske korrektioner i alt Basisbudget 2019 drift Konto Finansiering (ekskl. kasse) Oprindeligt budget Tekniske korrektioner Tilskud og udligning Skat Renter Balanceforskydninger og låneoptagelse Tekniske korrektioner i alt Basisbudget 2019 finansiering side 8

9 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2018 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 9

10 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver basisbudgettet for Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er forudsat uændret i forhold til 2018 som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved budgetforliget for 2015, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 4-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 2018, og 25% i Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2019 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 10

11 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2019 og overslagsår er vedtaget budget 2018 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. (politikområde 5. Overførsler) er som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2019-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. I økonomiaftalen for 2019 indgik en regulering af pris- og lønudviklingen fra 2017 til 2018 og basisbudgettet for 2019 er også reguleret herfor. side 11

12 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 1,24 1,72 3,16 2,70 2,70 2 Varekøb 0,96 0,95 0,95 0,95 0, Fødevarer 0,20 1,11 0,95 0,95 0, Brændsel og drivmidler 3,82 1,58 0,95 0,95 0, Køb af jord og bygninger 3,70 3,30 0,95 0,95 0, Anskaffelser 5,51 1,89 0,95 0,95 0, Øvrige varekøb -0,25 0,60 0,95 0,95 0,95 4 Tjenesteydelser mv. 1,51 1,87 2,13 2,08 2, Tjenesteydelser uden moms 1,69 2,33 2,33 2,33 2, Entreprenør og håndv.ydelser 1,92 1,89 1,89 1,89 1, Betalinger til staten 1,45 1,35 1,45 1,58 1, Betalinger til kommuner 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger til regioner 1,23 1,68 2,42 2,11 2, Øvrige tjenesteydelser 1,69 2,33 2,33 2,33 2,33 5 Tilskud og overførsler 1,43 1,45 1,57 1,52 1, Tjenestemandspensioner mv. 1,25 1,96 3,23 2,70 2, Overførsler til personer 1,30 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 3,09 2,36 2,36 2,36 2, Finansudgifter 1,30 1,30 1,30 1,30 1,30 7 Indtægter 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Egne huslejeindtægter 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Salg af produkter og ydelser 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger fra staten 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger fra kommuner 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger fra regioner 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Øvrige indtægter 1,36 1,98 2,85 2,48 2, Refusioner 1,30 1,30 1,30 1,30 1,30 Samlet skøn. Løn og priser i alt 1,4 1,9 2,5 2,3 2,3 Økonomiaftalens pris og lønskøn pr. 29. juni 2018 er anvendt. side 12

13 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2018 til 2022 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2018 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder inden for børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Forsørgerbrøk 0,680 0,683 0,688 0,692 0,699 side 13

14 Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2018 til 2022 forventes en stigning på 9,1% i denne aldersgruppe (65+ årige). I samme periode forventes antallet af børn og unge under 17 år at falde med 2,7%. Aldersgruppen år forventes at stige frem til 2020 med 0,5% for derefter at falde til 0,2% stigning i forhold til Det er derfor særligt inden for ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. Der er budgetteret med en demografipulje på 8,4 mio. kr. på ældreområdet i Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige på 8,7 mio. kr. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 21,8 mio. kr. i 2019 med fordelingen vist i tabel 5 det svarer til at puljerne er øget med 7,8 mio. kr. fra Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder () Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år Folkeskoler Skolefritidsordning Visitations- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi Regeringen og KL er enige om, at aftalen om kommunernes økonomi for 2019 indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for at udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Parterne er samtidig enige om, at det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram udgør en stærk og gensidigt forpligtende ramme for det. Kommunerne er et centralt omdrejningspunkt for borgerens møde med den offentlige sektor. Indsatsen i kommunerne har betydning for, at børnene får en god start på livet, og at de unge kommer godt i gang med uddannelse og arbejde. For at den ledige kommer hurtigt i beskæftigelse, at de ældre borgere får en værdig alderdom, og at borgerne med behov for støtte hjælpes videre på rette vej. Hertil er kommunerne det lokale omdrejningspunkt for erhvervsfremme, hvor virksomheder skal opleve en enkel og effektiv hjælp. Parterne enige om en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats med en stærk kommunal forankring. Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af en stærk, decentral offentlig sektor og af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner. Derfor prioriteres midler til styrkelse af den borgernære velfærd, ligesom parterne vil arbejde tæt sammen om en klar retning for omstilling, nytænkning og udvikling af den borgernære velfærd i de kommende år. side 14

15 Samarbejdet skal særligt styrke den sammenhængende indsats for borgere mellem 0 og 18 år og udvikle en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov, hvor borgernes vilje til at mestre eget liv skal være grundstenen i en bedre og mere effektfuld indsats. Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for at udvikle den borgernære service er en udstrakt og tillidsbaseret mål- og rammestyring, hvor der fra centralt hold fastsættes mål for udviklingen på de store velfærdsområder, og hvor der samtidig gives stor frihed til lokalt at finde de bedste veje til at nå målene uden detaljerede og bureaukratiske procesregler. Kommunernes økonomiske rammer for 2019 Regeringen og KL er enige om, at der med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniseringsog effektiviseringsprogram samlet kan frigøres 1 mia. kr. i Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor. Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for Udgiftsloftet indebærer en nedregulering på 0,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om at løfte dette udgangspunkt med 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den kommunale serviceramme udgør derved samlet set 251,9 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT mv. Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 samt 0,1 mia. kr., som frigøres ved konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice, målrettes til borgernær velfærd. Derudover prioriteres 0,6 mia. kr. i 2019 til målrettede løft af bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, en værdig død og bedre hjælp til pårørende som forudsat med finansloven for Endvidere omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati. På den baggrund er regeringen og KL enige om, at aftalen indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for, at kommunerne i 2019 kan udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram, der kan understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i Initiativerne vil have fokus på forenkling af kommunernes rammer og styrket styring, effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer samt bedre indkøb og øget digitalisering. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2019 udgør 17,8 mia. kr. Dette indebærer et løft i forhold til aftalen for De kommunale investeringers primære hensyn er at understøtte den borgernære velfærd. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at de kommunale investeringer i højere grad skal målrettes investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd, og at dette vil blive afspejlet i den kommunale budgetlægningsproces. Der afsættes en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Regeringen og KL er samtidig enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i Hovedelementer i aftalen Borgeren først i en sammenhængende offentlig sektor. Det er en fælles ambition at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor samt de rigtige betingelser for den fremtidige velfærd. Regeringen og KL er derfor enige om at videreudvikle samarbejdet på tværs af den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng for borgerne i den velfærd, som forskellige dele af den offentlige sektor leverer. For at understøtte dette har regeringen igangsat arbejdet med Sammenhængsreformen. side 15

16 Sammenhængende indsats fra barn til voksen. Alle børn og unge skal dannes og uddannes, hjælpes godt på vej samt rustes til overgangen til voksenlivet. Det er i børnenes første år i dagtilbud og i den tidlige skolealder, at fundamentet bliver lagt til deres videre færd i livet. Dette efterfølges af overgangen fra grundskolen, der er et kritisk tidspunkt for de fleste unge, da de her skal træffe en vigtig beslutning om deres videre færd i uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver, at børn og unge bliver mødt af en tidlig og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, i dagtilbuddet, i skolen og i overgangene imellem, der understøtter den enkeltes læring og udvikling. Det fordrer et tæt samarbejde med forældrene. Det kræver også, at børn og unge, der har det særligt svært fagligt såvel som socialt, får den fornødne støtte på det rigtige tidspunkt. Kommunerne spiller en stor rolle i at løfte denne opgave og i at skabe de bedste rammer for, at hvert enkelt barn og ung når så langt som muligt både fagligt og personligt i deres børne- og ungdomsliv. Den nære sundhed. Kommunerne har siden kommunalreformen styrket forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet samt udviklet og udbygget det nære sundhedsvæsen. Udviklingen har betydet, at kommunerne løfter flere opgaver og dermed aflaster det specialiserede sygehusvæsen. En fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen og et styrket samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse er vigtigt for at sikre en sammenhængende og omkostningseffektiv håndtering af blandt andet ældre og mennesker med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser. Regeringen vil i 2018 præsentere en samlet sundhedsreform, der bl.a. vil indeholde rammen for en national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Kvalitetsplanen, som skal pege flere år frem, skal bl.a. understøtte systematisk og ensartet kvalitetsarbejde med de sundhedsfaglige indsatser i kommunerne. Sundhedsreformen indgår også som en delreform i Sammenhængsreformen. En sammenhængende social indsats. En række kommuner oplever i stigende grad styringsudfordringer på det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne. Samtidig er regeringen og KL enige om at videreføre det fælles analyseprogram på det specialiserede socialområde, der bl.a. skal identificere initiativer, der kan medvirke til dels at understøtte den faglige udvikling på det specialiserede socialområde, dels at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på området. En helhedsorienteret indsats. Kommunernes indsatser for borgere med komplekse og sammensatte behov, som har brug for hjælp til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsfællesskabet, er i mange tilfælde flerstrenget og går på tværs af bl.a. beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Regeringen og KL er derfor enige om et flerårigt samarbejde for, at kommunerne fremadrettet får bedre rammer til at tilrettelægge en sammenhængende og virksom indsats i samarbejde med borgerne, som kan hjælpe borgeren med at mestre eget liv, jf. boks 4. Regeringen vil som led i Sammenhængsreformen invitere KL til en drøftelse af initiativer, der kan understøtte en mere sammenhængende indsats. Vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Den nuværende gunstige situation i dansk økonomi nødvendiggør en rettidig indsats, der kan sikre, at de rette betingelser for forsat fremgang i beskæftigelse, vækst og konkurrence er til stede. Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for en effektiv beskæftigelsesindsats er et stærkt lokalpolitisk fokus og frirum til at skabe resultater for den enkelte borger. Det understøttes af et refusionssystem med klare økonomiske incitamenter hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Regeringen og KL er enige om, at aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet skaber rammerne for en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats, hvor virksomhederne oplever en mere enkel og effektiv hjælp med højere kvalitet i ydelserne. Kommunerne vil i det nye system spille en nøglerolle. Den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at arbejdet med udvikling af stærke og attraktive turistdestinationer i højere grad sker i samarbejde mellem kommunerne. side 16

17 Udvikling af den almene boligsektor. Kommunerne har et medansvar for at sikre velfungerende almene boligafdelinger med den rette sammensætning af små og større boliger. De kommende år er der behov for at øge andelen af mindre og billige boliger særligt til unge, små familier, enlige og udsatte borgere. Dette kan understøttes ved at gøre det billigere at bygge mindre frem for større almene boliger. Derfor differentieres det kommunale grundkapitalindskud efter den gennemsnitlige boligstørrelse for familieboliger således, at kommunerne i højere grad opfører mindre og billigere boliger til gavn for de målgrupper, som har særligt behov herfor. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Regeringen og KL aftalte i 2016 rammerne for det fælles og flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram. Programmet er med til at understøtte regeringen og KL s fælles arbejde om udviklingen af den borgernære service. Med afsæt i programmet er der i 2017 og 2018 aftalt en lang række initiativer, som skal understøtte arbejdet med moderniseringen og effektiviseringen i kommunerne. Flere af initiativerne er fortsat under forberedelse, bl.a. grundet en længere lovgivningsproces end oprindeligt forventet. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med implementering af såvel nye som tidligere iværksatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kræver et vedvarende fokus i regeringen samt KL og kommunerne. Realisering af målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 Regeringen og KL er enige om en række nye initiativer. Sammenlagt med tidligere gennemførte initiativer, som har stigende gevinstrealiseringsmuligheder, er regeringen og KL enige om, at der samlet set kan frigøres 1 mia. kr. i Dette er således i overensstemmelse med den fælles aftalte målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. side 17

18 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der i lighed med tidligere år en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 B 2022 Kontanthjælp Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats* (inklusiv mentorordning) Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Midlertidige kontantydelse Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob side 18

19 Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Alle beløb er i 2019 pris/lønniveau. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der er i basisbudget udelukkende indarbejdet den særlige besparelse på kr. 11,4 mio. Besparelsen er fordelt på forsørgelsesområder ud fra første omgang konsekvensbeskrivelser. Den yderligere besparelse i overslagsårende på kr. 11,4 mio. i år 2020 og kr. 11,4 mio. i årene er indarbejdet midlertidig på området Øvrige overførsler. Der er indarbejdet et fald på 38 fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der er indarbejdet et fald på 40 fuldtidspersoner på førtidspension. Der er indarbejdet et fald på 11 fuldtidspersoner på sygedagpenge. Derudover er der indarbejdet et mindreforbrug i forbindelse med driftsudgifterne. Der er i budget ligeledes indarbejdet tekniske korrektioner grundet lovændringer m.m. svarende til kr. -0,3 mio. i år 2019 og kr. 3,9 mio. i år 2020 samt kr. 7,4 mio. i årene Beløbene er indarbejdet i områderne Boligydelser og Øvrige overførsler. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2018 til 2019 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2018 til driftsbudget 2019 Udvalgte driftsudgiftsændringer Ekstra specialpladser på Børneby Øster Forventet demografisk betinget udgiftsbehov 0-5 årige 987 Reducerede forventninger til antal flygtningebørn i daginstitutioner og skoler -555 Besparelser på specialundervisning Nedlukning af Vestre Skole Ingen refusion på aflastning af børn om eftermiddagen 900 Kultur- og fritidsudvalgets pulje fjernes fra driftsbudget (tidligere anlægsbudget) Bøbet af Bavnehøj medfører reducerede udgifter til tomgangsleje -518 Driftsindtægt Bøgildlund, skal finansiere afdrag til tilhørende lån (balanceleje) DUT reguleringer på ældreområdet Forventet demografisk betinget udgiftsbehov på ældre Tilretning af budget for kommunale ældreboliger (balanceleje) 784 Drift af servicearealer Bøgildlund Mellemkommunale betalinger for hjemmehjælp og betaling til regionen side 19

20 Midler fra "En mere værdig ældrepleje" overgår fra direkte tilskud til bloktilskud Midler fra "Løft af bemandingen i hjemmeplejen" overgår fra direkte tilskud til bloktilskud Telemedicinsk hjemmemonitorering til KOL 522 Skønnet øget udgift til kommunal medfinansiering Forventet demografisk betinget udgiftsbehov handicap/psykiatri (voksne) Valg til Europaparlamentet Drift af Vestre Skole 890 Regulering af Midttrafiks budget Sum af udvalgte driftsudgiftsændringer Øvrige tekniske korrektioner Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Oversigten over resultatopgørelse 2019 Basisbudgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Der er ikke indlagt skattefinansierede anlægsudgifter i basisbudgettet. Resultatopgørelsen viser, at driftsoverskuddet udgør 15,7 mio.kr. Forsyningsvirksomhed har i 2019 et forventet overskud på 3,6 mio.kr. side 20

21 Tabel 10. Resultatopgørelse () A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger drift Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT af likvide midler Resultat i alt Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, + = udgift side 21

22 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde () R 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at stige med 8 mio. kr., hvoraf 3,1 mio. kr. er en særskilt pulje til lønfremskrivning for ansatte på sundhedsområdet jf. overenskomstforhandlingerne i Den reelle udgiftsstigning er 0,2 % fra budget 2018 til Samlet over hele budgetperioden fra 2018 til 2022 budgetteres nettodriftsudgifterne at stige med 0,03 %. I dette fald er indregnet de samlede besparelser på i alt 70 mio. kr. i årene fra budgetforliget for De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2019, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 22

23 Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter () R 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 B 2022 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige driftsudgifter/indtægter Skattefin. driftsudgifter i alt Anm. Alle beløb er i 2019 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter 0,8% -0,5% -0,8% 0,7% 0,2% Overførsler -2,4% 0,0% 0,0% 0,0% -2,4% Forsikrede ledige 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Aktivitetsbestemt medfinansiering 5,1% 0,0% 0,0% 0,0% 5,1% Øvrige driftsudgifter/indtægter 7,4% 0,0% 0,0% 0,0% 7,4% Skattefin. driftsudgifter i alt 0,3% -0,3% -0,5% 0,5% -0,1% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at stige med 0,2% fra 2018 til 2022, udgifterne til overførsler forventes at falde med 2,4%. Den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes at stige med 5,1% fra 2018 til 2019, og er budgetlagt med samme udgift i alle budgetår. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I budgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede bevillinger. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i basisbudget 2019: side 23

24 Tabel 14. Betingede midler i 2019 Betingede midler () 2019 er iht. lovændringer Demografi- og efterspørgselspuljer Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Total Anmodning om frigivelse fra puljerne til imødegåelse af usikkerheder og finansiering af mindre driftsoverførsler vil indgå i årets budgetopfølgninger. Førend betingede bevillinger kan tages i anvendelse skal de søges frigivet af byrådet. Der skal forelægge konkrete beregninger, der sandsynliggør at området har brug for midlerne til opgaveudførelsen førend midlerne kan frigives. Ansøgningerne om frigivelse af de betingede bevillinger fremlægges sammen med frigivelse af demografi- og efterspørgselspuljerne samlet for byrådet. 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet for Centrale puljer () Beløb Kommunens centrale barselsudligningsordning (alle kontoområder) Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage (alle kontoområder) Pulje krisehjælp 375 Tjenestemandspensioner Pulje til skadesudbedring og erstatninger Lokale akut midler 61 Energibesparende foranstaltninger 892 Lederuddannelse 363 MED og arbejdsmiljø side 24

25 Kompetenceudvikling 387 Pulje til fordeling 839 Pulje - rengøring 767 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Puljer i alt Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indførtes lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med det pris- og lønskøn som ligger til grund for kommunernes økonomiaftale med regeringen. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. side 25

26 Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Ejendomsgruppen. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Ejendomsgruppen. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Kompensation vedr. barselsudligningen sker automatisk, kompensation fra puljen vedr. langtidssygdom sker efter ansøgning fra driftsstederne. Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder 100% refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 26

27 5. Anlæg Der er kun indlagt anlægsudgifter i henhold til overslagsår i basisbudget 2019 på forsyningsområdet, og ikke indlagt anlægsudgifter på det skattefinansierede område i basisbudget 2019 og overslagsår : Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekter () Renovationsområdet* Anlægsbudget i alt *) Renovationsområdet er underlagt princippet om hvile-i-sig-selv og tæller ikke med som kommunale anlægsinvesteringer i de opgørelser, som Staten måler kommunens anlægsniveau på. side 27

28 6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Kun affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2018 B 2019 BO 2020 BO 2021 BO Drift Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Anlæg Genbrugsstationer I alt (drift og anlæg) Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Primo Renovation 15,2 13,1 9,5 6,0 5,4 4,8 side 28

29 7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2019 I henhold til budgetforliget for 2015, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen er fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvorved kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 4-årig periode. Skatteprocenter/promiller er i basisbudgettet for uændret fra vedtaget budget 2018 og kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2019 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatteindtægter i alt side 29

30 Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2019, ligesom KL s skøn for skattegrundlaget er anvendt i overslagsårene. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget KL (juni 2018) 2,7 2,5 2,2 3,1 3,1 Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2019 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i () Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i Indkomstkat, forskudsbeløb Sum Skøn for efterregulering af udligning for 2018 i I alt inkl. efterregulering Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2022 for 2019 kendes ikke. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2019 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet mindre indtægt i forhold til selvbudgettering på 1,4 mio. kr. inkl. forventet efterregulering i 2021 øges det skønnede tab til 2,4 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst/tab inkl. efterregulering af indkomstskatteindtægter og tilskud/udligning i 2021 kan afvige i både opadgående og nedadgående retning. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene frem til og med 2016 er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet i 2019 for selvbudgetterende kommuner foretages i år Kommunen har siden 2011 valgt statsgaranti, og har siden da haft højere indtægter ved valg af statsgaranti, end der kunne være opnået ved valg af selvbudgettering. Tabellen nedenfor viser kommunens gevinst ved valg af statsgarantien over de seneste 5 år. Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering Efterregulering af udligning Samlet gevinst ved statsgaranti 1) ) - = gevinst, + = tab side 30

31 Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2016 afregnes i Det beløb der modtages i 2019 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i Selskabsskat vedr og tidligere år Afregnet til andre kommuner Modtaget fra andre kommuner Reguleringer af tidligere år 108 Endelig selskabskat i Ikast-Brande Kommune modtager altså 46,1 mio. kr. i selskabsskat i For indkomståret 2016 (der afregnes i 2019) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu i hvert af de seneste 5 år (dog fraregnet 2016, da årets indtægter fra selskabsskatter var ekstraordinært højt), som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu Selskabsskat i mio. kr. - skøn KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 22,7% 10,0% -4,1% -4,0% 7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2019 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene anvendes KL s skøn for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De generelle tilskud og udligning er i overslagsårene beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i ) Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Forventet efterregulering pga. HMN Naturgas Udligning og tilskud vedrørende udlændinge side 31

32 Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud i alt Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af komm. likviditet Tilskud til finansiering af skattenedsættelse Kompensation for uddannelsesstatistik Momsudligning side 32

33 8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Basisbudgettet indeholder ikke skattefinansierede anlægsudgifter. Da anlægsudgifterne ikke kendes, er der ikke udarbejdet skøn for udvikling i kassebeholdningen og den gennemsnitlige kassebeholdning. I budgetmaterialet i denne bog på side 5 er vist nogle alternative kassetræk ved forskellige forudsætninger i sammenhæng med resultatopgørelsen for basisbudgettet. Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er indregnet låneoptagelse i henhold til overslagsår i budget side 33

34 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Byrådet i alt Børne- og Undervisningsudvalget i alt Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Kultur- og Fritidsudvalget i alt Fritid, idræt og kultur Arbejdsmarkedsudvalget i alt Overførselsindkomster Sundhed- og Omsorgsudvalget i alt Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervskontaktudvalget i alt Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Økonomi- og Planudvalget i alt Borgerservice, administration og politisk organisation Beredskabskommisionen i alt Redningsberedskab Teknik- og Miljøudvalget, ekskl. forsyning Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Teknik- og Miljøudvalget, kun forsyning Forsyning side 34

35 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Byrådet i alt Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetår Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk organisation Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Byrådsbeslutninger Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Ældre Borgerservice, administration og politisk organisation Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Budgetopfølgning Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Lovændringer Ældre Borgerservice, administration og politisk organisation Miljø og natur Demografi Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation af forudsætninger Ældre side 35

36 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Sundhed Borgerservice, administration og politisk organisation Miljø og natur Infrastruktur og kollektiv trafik Omplacering mellem politikområder Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation Byer og landsbyer Budgetrettelser Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Ældre Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Forsyning Øvrigt Ældre side 36

37 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Børne- og undervisningsudvalget 01 Dagtilbud til børn 0-5 år Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i Byrådsbeslutninger BY Nyt/udvidelse af produktionskøkken i Vibereden medfører øgede udgifter til søskenderabat, fripladstilskud samt vedligehold og forbrugsafgifter Budgetopfølgning Budgetopfølgningen pr ekstra specialpladser på Børneby Øster. Såfremt de ikke får behov for pladserne bliver midlerne tilbageført til kassen Lovændringer Lov nr. 120 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, Integrationsloven og forskellige andre love. Nedsættelse af integrationsydelsen medfører højere ydelser i forbindelse med fripladstilskud (DUT nr. 11) Lov nr. 120 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, Integrationsloven og forskellige andre love. Nedsættelse af integrationsydelsen medfører højere ydelser i forbindelse med fripladstilskud (DUT nr. 11) Lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven. Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelsesog kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet medfører højere ydelser i forbindelse med fripladstilskud (DUT nr. 12) side 37

38 Politikområde Demografi Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Beløbsændringer i forbindelse med DUT nr. 9 og 10 fra Budget 2017 vedr. Lov om indførelse af Integrationsydelse. Loven indebærer, at nyankomne samt personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år, modtager integrationsydelse. Lovændringen har indflydelse på fripladstilskud. Demografien for 0-2 årige er beregnet på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Med en dækningsgrad på 66% (uændret ift. budget 2018) betyder det ift. budget 2018: En stigning på 18 børn til 2019, et fald på 13 børn i 2020, en stignng på 9 børn i 2021, samt en stigning på 3 børn i Udgangspunktet for demografipuljen er 10 børn i budget Puljen er herefter: 2019: 26 pladser 2020: 15 pladser 2021: 24 pladser 2022: 27 pladser Demografien for 3-5 årige er beregnet på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Med en dækningsgrad på 99% (uændret ift. budget 2018) betyder det i forhold til budget 2018 et fald på 15 pladser til 2019, en stigning på pladser 37 i 2020, et fald på 44 pladser i 2021 samt en stigning på 20 pladser i Udgangspunktet for demografipuljen er 40 børn i budget Puljen er herefter: 2019: 25 pladser 2020: 62 pladser 2021: 18 pladser 2022: 38 pladser side 38

39 Politikområde Omplaceringer mellem politikområder Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Konsekvensberegning af forældrebetaling som følge af rettelserne på demografien Tilretning af rengøringsbudget - beløbet er tilbageført til rengøringspuljen Energiforbedrende foranstaltninger: Energirenovering af belysning Vibereden Flyttet fra børnehaver til Isenvad og Blåhøj (SFO) - andel af børnehavernes besparelse Budgetrettelser Der er budgetlagt med et engangstilskud på kr. pr. flygtningelev til daginstitutionerne. Der er budgetlagt på 12 børn. Forventningen er nu, at der kommer 6 børn incl. familiesammenføringer Udbud af babyudstyr, institutionskøretøjer, legetøj og babytekstiler. Prisen er faldet siden sidste udbud Udbud af barnevogne med motor har betydet dyrere priser Udbud af EL har medført lavere priser Udbud af måtteservice har medført lavere priser Udbud af psykologisk rådgivning og krisehjælp har medført lavere priser Udbud af kontorartikler, skolemateriale og kopipapir har medført højere priser side 39

40 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Børne- og undervisningsudvalget 02 Børn og unge 6-18 år Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning Lovændringer Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Byrådet har den besluttet at spare 2 mio. kr. i 2019 og 2020 samt 3 mio. kr. i 2021 på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Beløbet er midlertidig placeret på politik område børn og unge indtil den er udmøntet. Besparelser på specialundervisning jf. Byrådets beslutning fra 2017 om at spare samlet 7 mio. kr. årligt i 2020 Nedlukning af Vestre skole jf. Byrådets beslutning fra juni 2016 Budgetopfølgning Private friskoler Budgetopfølgning pr transport til skolesvømning Lov nr. 2 i Lovtidende B af 29. december Konsekvenser for kommunernes bidragsbetaling til staten som følge af forhøjet statsligt tilskud til de frie grundskoler - DUT indarbejdet side 40

41 Politikområde Demografi Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Skolerne har indmeldt forventet elevtal for skoleåret Der forventes et fald på 88 elever i indskolingen, en stigning på 56 elever på mellemtrinet og en stigning på 23 elever i udskolingen. Økonomisk er effekten kun på kr. samlet grundet forskellige beløb pr. elev, i forhold til puljen i 2018 er det en ændring på Iflg. befolkningsprognose forventes der et fald på 50 elever fra , yderligere et fald på 11 elever fra , og yderligere et fald på 67 elever fra Rettelsen er foretaget med udgangspunkt iden nuværende demografipulje. Der henvises til demografinotatet Der forventes en fald i antallet af børn i SFO 28 børn i 2019, et yderligere fald på 43 i 2020, et yderligere fald på 5 børn i 2021 og et fald på 48 børn i Der er regnet med en dækningsgrad på 59% (uændret ift. budget 2018) Omplaceringer indenfor politikområdet (F3. niveau) Der er flyttet 4 mio. kr. fra inklusion og egne specialklasser (3.01) til udmøntning af en del af besparelsen på det samlede specialområde (3.08) samt inklusion og specialpladser i SFO regi (3.05) Beløbet, der er brugt til overgangsordningen til skolerne ved den nye tildelingsmodel er reduceret med 1/3 på skolerne, og der er i budget 2019 afsat kr til en central udviklingspulje, som vokser tilsvarende de næste 2 år Omplaceringer mellem politikområder Fælles finansiering af ledergrupper på BUU området side 41

42 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Tilretning af rengøringsbudget - beløbet er tilbageført til rengøringspuljen Energiforbedrende foranstaltninger: Belysningsarmaturer i 0 kl. og Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer på Nordre Skole Energiforbedrende foranstaltninger: af tændingspricip auto til semiautomatisk på Præstelundskolen Energiforbedrende foranstaltninger: Udskiftning af bruserarmatur, 20 stk. Bording Skole Energiforbedrende foranstaltninger på Nørre Snede Skole Flyttet fra børnehaver til Isenvad og Blåhøj (SFO) - andel af børnehavernes besparelse Budgetrettelser Der er afsat midler til drift af hallen ved Nordre Skole til forbrugsafgifter, rengøring samt løbende vedligeholdelse på samme niveau som sydby hallen. Jf. reglerne for lønsumsstyring skal der indarbejdes en kompensation på 8,65 % af årslønnen for fratrådte tjenestemænd. Der er i alt 12 lærere, der fratæder i 2019 Der er budgetagt med et engangstilskud på kr. pr. flygtningelev til skolerne. Der er budgetlagt med 53 elever. Forventningen er nu at der kun kommer 24 elever incl. familiesammenføringer Udbud af EL har medført lavere priser Udbud af måtteservice har medført lavere priser side 42

43 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Udbud af psykologisk rådgivning og krisehjælp har medført lavere priser Udbud af kontorartikler, skolemateriale og kopipapir har medført højere priser side 43

44 Politikområde 20 Børne- og undervisningsudvalget 03 Familier og børn med særlige behov Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Omplaceringer mellem politikområder Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Total for politikområdet Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Tilretning af rengøringsbudget - beløbet finansieres af rengøringspuljen Ikast-Brande Kommune har konteret aflastning af børn om eftermiddagen som en pgf 41 (merudgifter i forbindelse med handicappede børn), hvor der er 50% statsrefusion. Det er afgjort at udgiften skal konteres som pgf. 85 (Aflastning), hvor der ikke kan hjemtages refusion. Der forventede forbrug i 2018 er på 1,8 mio kr., hvoraf der mistes kr. i statsrefusion. Beløbet medtages i budgetopfølgningen pr Udbud af EL har medført lavere priser Udbud af kontorartikler, skolemateriale og kopipapir har medført højere priser side 44

45 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Kultur- og Fritidsudvalget 04 Fritid, idræt og kultur Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Omplaceringer indenfor politikområdet (F3. niveau) Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Kultur- og Fritidsudvalgets område på 1 mio. kr. Byrådet har den besluttet at spare yderligere 0,5 mio. kr. i 2020 og 2021 på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Beløbet er midlertidigt placeret på Fritidsområdet under Fælles formål indtil den er udmøntet Indarbejdelse af FOU's budgetfordeling år 2018, jf. udvalgsbeslutning d Omplaceringer mellem politikområder Eliteidrætspuljen flyttes fra Kulturområdet til Fritidsområdet. Kåringer / Events flyttes fra Kulturområdet til Fritidsområdet. Elitesatsning Teakwondo flyttes fra Kulturområdet til Fritidsområdet. Energibesparende foranstaltninger i forbindelse med Belysningsarmaturer LED. Besparelserne tilbageføres til Teknik & Miljø. Musikskolen kr og Biblioteket kr side 45

46 Politikområde Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Jf. reglerne om lønsumstyring skal der indarbejdes en kompensation på 8,65 % af årslønnen for fratrådte tjenestemænd. Der er 1 medarbejder hos Musikskolen, der fratræder i 2018 med konsekvens fra I forbindelse med Budget 2018 blev Kulturog Fritidsudvalgets pulje på 2 mio. kr. flyttet fra anlæg til drift. De 2 mio. fjernes i budget Indkøbsbesparelser i forbindelse med elafgifter. Biblioteket kr , Musikskolen kr , Brande stadion kr og Ikast svømmecenter kr Indkøbsbesparelser i forbindelse med måtteservice. Biblioteket kr Udbud af kontorartikler, skolemateriale og kopipapir har medført højere priser. Ikast svømmecenter kr , Biblioteket kr og Musikskolen kr Indkøbsbesparelser i forbindelse med psykolog. Biblioteket kr side 46

47 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Arbejdsmarkedsudvalget 05 Overførselsindkomster Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Arbejdsmarkedsudvalgets område på 10 mio. kr. Byrådet har den besluttet at spare yderligere 10 mio. kr. i 2020 og 2021 på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Beløbet er midlertidig placeret under kontoområde Øvrige sociale formål indtil den er udmøntet Lovændringer Lov nr. 120 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, Integrationsloven og forskellige andre love. Nedsættelse af integrationsydelsen medfører højere ydelser i forbindelse med boligsikring (DUT nr. 11) Lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven. Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelsesog kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet medfører højere ydelser i forbindelse med boligsikring (DUT nr. 12) side 47

48 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Skærpede krav til optjening af folke- og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v. medfører højere ydelser i forbindelse med boligsikring (DUT nr. 49) Lov nr. 143 af 28. februar 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering). Formålet er at tydeliggøre og fremhæve elevernes kompetencer på det praksisfaglige område, hvilket medfører øget udgifter til UU-vejledningen. (DUT nr. 52) L 199 af 29. maj 2018 om forslag til lov om forberedende grunduddannelse mv. Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. (DUT nr. 53) Beløbsændringer i forbindelse med DUT nr. 10 fra Budget 2017 vedr. Lov om indførelse af Integrationsydelse. Loven indebærer, at personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år, modtager integrationsydelse. Lovændringen har indflydelse på Boligsikring Beløbsændringer i forbindelse med DUT nr. 43 fra Budget 2017 vedr. Lov om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel m.v. Loven har indflydelse på Boligsikring side 48

49 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Sundhed- og Omsorgsudvalget 06 Ældre Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Ældreområdet på 3 mio. kr. i 2019, stigende til 5 mio. kr. i 2020 og 6 mio. kr. fra Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Købet af Bavnehøj som oprindeligt besluttet den 22. juni 2015 kan endeligt afsluttes efter Byrådet godkendte den forhøjede købspris den 25. juni Budgettet til tomgangsleje kan derfor nedsættes med Driftsbudget til Bøgildlund. Driftsindtaægten skal finansiere afdrag på tilhørende lån Lovændringer Finansloven for En værdig død, beregnet på bagrund af bloktilskudsnøglen Finansloven for Aflastning af pårørende, beregnet på bagrund af bloktilskudsnøglen Lov om somatisk behandling, anvendelse af tvang. Estimeret andel sat på årligt til klagesagsbehandling og indberetninger. Fra 2022 indgår det som en del af bloktiskuddet Demenshandleplan i 2018 og i 2019, herefter udgår denne side 49

50 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Tilbageførsel af VEU-opsparing til brug efter aftale mellem FOA og KL. Udmøntes via bloktilskuddet i 10år jævnfør Økonomiaftalen for DUT nr. 26. Indberetning, protokolføring og klagesagsbehandling af anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Demografi DUT nr. 61 Vedr. lov om trafikselskaber (individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede) af demografipulje. Budgettet er tilpasset til ny beregning. Alle reguleringer er i forhold til budget 2018 (beregningen er beskrevet i demografinotat) Puljen er herefter: 2019: : : : af forudsætninger Handikapkørsel: Rettelse i budget i forhold til nyt forventet forbrug jævnfør administrativ høring fra Midttrafik vedrørende budget Omsorgstandpleje - Satspulje for Fjernes fra budgettet fra Indkøbsbesparelser: EL Indkøbsbesparelser: Genbrugshjælpemidler APV - Toiletforhøjer Indkøbsbesparelser: Handsker - er blevet dyrere så derfor tilføres budget side 50

51 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Indkøbsbesparelser: Kontorartikler mm. - er blevet dyrere så derfor tilføres budget Indkøbsbesparesler: Psykologisk rådgivning Indkøbsbesparelser: Urologi Indkøbsbesparelser: Lifteftersyn Budgetrettelser Øvrigt Tilretning af budget for kommunens ældreog plejeboliger til balanceleje. Kommunens ældre- og plejeboliger. Ydelser vedr. afviklede prioriteter til Landsbyggefonden er ved en fejl ikke budgetlagt. Udgiften er indregnet i huslejeberegningen og har derfor ingen betydning for huslejen. Bøgildlund - Ifølge budgetforliget for 2016 afsættes der 1,8 mio årligt til afledt drift af Bøgildlund. Budgettet til driften i 2018 bliver søgt frigivet i budgetopfølgning pr Godkendt tillægsbevilling til Visitation- og Myndighed d som ikke kom med i budget 2018 men søges igen som tillægsbevilling pr og heri til overslagsårerne. Vedrører mellemkommunale betalinger for hjemmehjælp, og betaling til regionen. Midler fra puljen "En mere værdig ældrepleje"overgår til bloktiskud Midler fra puljen "Løft af bemandingen i hjemmeplejen"overgår til bloktiskud Midler fra puljen "Klippekortsordningen for plejehjemsbeboere" overgår til bloktilskud side 51

52 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Sundhed- og Omsorgsudvalget 07 Sundhed Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Lovændringer Demografi Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 I finanslovsaftalen for 2018 indføres frit valg til genoptræning hvis kommunen ikke er i stand tila t tilbyde dette idnfor 7 dage. Finansieringen ligger som bloktilskud. af demografipulje. Budgettet er tilpasset til ny beregning. Alle reguleringer er i forhold til grundbudget 2018 (beregningen er beskrevet i demografinotat) Puljen er herefter: 2019: : : : af forudsætninger Kræftplan IV - korrektion i forhold til bevillingen i udmøntningsaftalen Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, en del af økonomiaftalerne IBK andel af investeringer, opstart og drift. Beregnet på baggrund af andelen af borgere i kommunen. Den fremadrettede drift er beregnet til Skøn for kommunal medfinansiering 2019 på baggrund af KL's skøn. I alt: mio kr. Somatik: 135,8 mio kr. Psykiatri: 5,9 mio kr. Primær sektor: 10,8 mio kr side 52

53 Politikområde 50 Sundhed- og Omsorgsudvalget 08 Handicap og psykiatri (voksne) Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Total for politikområdet Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på 2 mio. kr. i 2019, 3 mio. i 2020 samt 5 mio. kr. i 2021 på Handicap og psykiatri området. Lovændringer Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service) (DUT nr. 19) Demografi Efterspørgselspulje (Beregningen er beskrevet i demografinotatet). Puljens størrelse er pr. 1/ : kr. 2020: kr. 2021: kr. 2022: kr. Da efterspørgselspuljen for Budget 2018, på dette tidspunkt endnu ikke er udmøntet af forudsætninger Tilretning af budget for kommunens ældreog plejeboliger til balanceleje. Omplaceringer indenfor politikområdet (F3. niveau) Korrektion i forbindelse med ny kontoplan fra Omplaceringer mellem politikområder Energiforbedrende foranstaltninger på Rolighedsvej side 53

54 Politikområde Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Jf. reglerne om lønsumstyring skal der indarbejdes en kompensation på 8,65 % af årslønnen for fratrådte tjenestemænd. Der er i alt 2 medarbejdere, der fratræder i 2018 med konsekvens fra Udbud af EL har medført lavere priser Udbud af handsker har medført højere priser Udbud af kontorartikler har medført højere priser Udbud af måtteservice har medført lavere priser Udbud af psykologisk rådgivning og krisehjælp har medført lavere priser Kommunens ældre- og plejeboliger. Ydelser vedr. afviklede prioriteter til Landsbyggefonden er ved en fejl ikke budgetlagt. Udgiften er indregnet i huslejeberegningen og har derfor ingen betydning for huslejen side 54

55 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Erhvervs- Vækst- og Bosætningsudvalget 09 Erhvervsudvikling mm. Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Erhvervs- Vækst- og Bosætningsudvalgets område på 0,5 mio. kr. Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i side 55

56 Politikområde 70 Økonomi- og Planudvalget 11 Borgerservice, administration og politisk org. Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Total for politikområdet Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Økonomi- og Planudvalgets område på 2 mio. kr. i 2019, 3 mio. kr. i 2020 og 4 mio. kr. fra Byrådet har den besluttet en tværgående besparelser, borgerrettede og generelle på 2 mio. kr. fra 2019 og yderligere 2 mio. kr. fra Disse tværgående besparelser er midlertidigt placeret på Økonomi- og Planudvalgets område. Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i Byrådsbeslutninger Lovændringer Takst byggesagsbehandling: Tilretning af budget jf. besluttet takst for budget 2019 (beregning kommer senere) DUT: Meropgaver BBR - forbedring og udvidelse af BBR. Der er afsat 25 i 2017, kr. i 2018 og 20 i DUT: Erhvervsrettet sagsbehandling. Aftale mellem regeringen og KL om, at sagsbehandlingstiden for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne skal reduceres med en tredjedel i 2017 incl. regulering for 2016 og kr. i Bortfalder fra side 56

57 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) DUT: Regeringen har i januar 2017 vedtaget lovforslag om, at kommunerne overtager inddrivelsesopgven vedr. ejendomsskatter og fortrinsberettigede krav. Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne kompenseres 18,2 mio. kr. årligt igennem DUT. Opgaven forventes at overgå til SKAT i DUT: af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger DUT: af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (indefrysning af stigningen i grundskylden for , forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v kr. i 2019 og i 2020, hvorefter det bortfalder DUT: af taxiloven. Staten overtager en betydelig del af området, herunder udstedelse af tilladelser og tilsyn, som fremover gebyrfinansieres. Der bortfalder således en række opgaver, ligesom en del gebyrfinansiering ikke længer vil være mulig for kommunerne. DUT: Ny lov om godkendelse af husdyrbrug. Med loven overgår reguleringen af arealer til generelle regler og er således ikke længere en del af kommunernes godkendelsesarbejde side 57

58 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) DUT: Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Sektorplanlægning - revurdere eller revidere planerne, indvindingssturkturen ændres DUT: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Med bekendtgørelsen forlænges gyldigheden af energimærkninger af kommunale bygninger grundlæggende fra 7 til 10 år. Det vil alt andet lige medføre, at den årlige udgift til energimærkning af kommunale bygninger falder, fordi udgifterne fremover vil være spredt ud over 10 år i stedet for 7 år. DUT kompensation til flere administrative opgaver - ny dagtilbudslov Ankestyrelsens principafgørelse fra maj 2016 om at Udbetaling Danmark ikke har hjemmel til automatisk at igangsætte en modregning baseret på en betalingsaftale indgået ved stiltiende accept. Afgørelsen forventes at medfører en stigning i kommunens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (DUT nr. 48) Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af november Et løft af servicerammen til at etablere virksomhedsrettede indsatser, medfører øgede udgifter i forbindelse med sagsbehandlingen. (DUT nr. 50) side 58

59 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Beløbsændring i forbindelse med DUT nr. 37 fra Budget 2017 vedr. Lov om det nye Dagpengesystem. Loven medfører øget administrative udgifter i form af en intensiv indsats, heriblandt ekstra samtaler med borgerne Demografi af forudsætninger Beløbsændring i forbindelse med DUT nr. 43 fra Budget 2017 vedr. Lov om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel m.v. Loven har indflydelse på administrationsbidraget til Udbetaling Danmark. DUT. nr. 35 Forebyggelse af konkurser på hjælpehjælpsområdet Lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med socialt frikort (DUT nr. 21) af demografipulje - Visitation og myndighedsområdet, ældre. Puljens størrelse er: 2019: : : : 480 (Beregningen er beskrevet i demografinotat) Der er i 2022 afsat kr. til ældrerådsvalg Der er i valg. Europaparlaments valget er om søndagen, så der er ekstra udgifter i den forbindelse, derfor er der afsat mere. I 2022 er der afsat kr. til kommunalvalg side 59

60 Politikområde Omplaceringer indenfor politikområdet (F3. niveau) Omplaceringer mellem politikområder Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Tjenestemandsforsikringen - I 2018 er der anvendt afregningssats på 47,8%. Den maksimale afregningssats på 47,4 % anvendes i 2019 for at sikre budgetbalance efter anbefaling fra Sampension, dvs. 0,4 % lavere end satsen i (10,046 mio. kr. * 0,4 %) Nyt valgsystem: Prøvevalg og skyggevalg. Anskaffelse af hardware. Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for (respiratorbrugere) Besparelse udmøntes Fælles finansiering af ledergrupper på BUU området Tilretning af rengøringsbudgettet skoler og SFO Tilretning af rengøringsbudgettet daginst Tilretning af rengøringsbudgettet Familiehuset - Kirkegade Energibesparelse Centerparken 1 - efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm - tilføres puljen vedrørende energibesparende foranstaltninger Energibesparelsespuljen flyttes fra 6.76 til 013 SBSYS - omplacering fra Familierådgivningen til ESDH fælleskonto ( kr.) side 60

61 Politikområde Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Udbetaling Danmark: jf. budgetvejledning 2019 er Ikast-Brande Kommunes andel af administrationsbidrag til kundedrift i 2019 på 4,95 mio. kr. og til IT på 2,40 mio. kr. med en forventet reduktion i kundebidraget i overslagsårene og en forventet forøgelse af it bidraget i overslagsårene. Samt IT omkostninger til KMD (udbetaling Danmarks område) 2,99 mio. kr. Budgettet tilrettes. Endelige tal afventes Henlæggelse, eftervederlag til afgående medlemmer af byrådet Mobiltelefoner byrådet - der er afsat midler til mobiltelefoner til nyt byråd i Printere byrådet - der er afsat midler til printere til nyt byråd i 2022 Der er afsat midler til introduktion af nyt byråd i 2022 Tilretning af budget vedr. skorstensfejerarbejde - nulløsning Køb af IT. Udgifter til PC'ere er blevet billigere ved at vi køber end det beløb der oprindeligt var afsat til leasing Højere priser på kontorartikler som følge af udbud Indkøbsbesparelser - psykologbistand Indkøbsbesparelser - El Indkøbsbesparelser - måtteservice Indkøbsbesparelser - flyrejser side 61

62 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Indkøbsbesparelser - ventilationsanlæg Indkøbsbesparelser - Tablets og tilbehør til tablets Myndighedsgodkendelse - komplekse byggesager kr. i 2018 og Flis - Udvidelse af eksisterende Flis med sundhedsområdet og dagtilbudsområdet Indtægtsbudgettet vedrørende opgavevaretagelsen for forsyning nedsættes til de faktiske forhold side 62

63 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Beredskabskommissionen 12 Redningsberedskab Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Beredskabet på kr. (En andel af udgiftsreduktionen kan finansieres via prisfremskrivning og ændring i overslagsår.) Budgetrettelser Andel af besparelsen på de kr. som ikke kan udmøntes. Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Indarbejdede ændringer udfra selskabets budget for 2019 og overslagsår. Ikast- Brande Kommunes andel. Andel 2019: 9,571 mio. kr. Andel 2020: 9,501 mio. kr. Andel 2021: 9,398 mio. kr. (ændring ikke indarbejdet - indgår i udgiftsreduktion) side 63

64 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Teknik- og Miljøudvalget 13 Miljø og natur Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Lovændringer Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Budgetregulering vedr. indsatsplaner, som følge af DUT-regulering. Finansieringen af indsatsplanlægningen trækkes ud fra 2019, da indsatsplanlægningen forventes afsluttet i af forudsætninger Der er blevet færre spærringer ved dambrug Budgetrettelser Rottebekæmpelse - tilretning af budget så udgifterne er svarende til indtægterne. Der er budgetteret med en indtægt på 1,650 mio. kr side 64

65 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Teknik- og Miljøudvalget 14 Byer og landsbyer Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 Købet af Bavnehøj som oprindeligt besluttet den 22. juni 2015 er endeligt afsluttet. Det er endnu ikke afgjort om bygningen skal nedrives, eller om den skal anvendes til andet formål, hvorfor der skal afsættes et mindre driftsbudget til bygningen og udenomsarealer på årligt Omplaceringer mellem politikområder Energibesparende foranstaltninger Budgetrettelser Anden anvendelse af bygning på Dr. Arendsvej 3, 5 og 7 (tidl. Vandrehjem) - får ikke længere en indtægt Indkøbsbesparelser - el Overdragelse af Vestre skole fra skoleafdelingen pr. 1. januar 2019 uden driftsmidler. Under forudsætning af, at bygningen er en tomgangsbygning: Udenomsarealer og lovpligtig service kr., Forbrug el, vand og varme kr., ejendomskatter, afgifter og forsikring kr side 65

66 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Teknik- og Miljøudvalget 15 Infrastruktur og kollektiv trafik Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger af forudsætninger Byrådet har den besluttet en særlig besparelse på Teknik- og miljøudvalgets område på 1 mio. kr. i 2019 og yderligere 1 mio. kr. fra Besparelsen er midlertidigt placeret på vejdriften. Byrådet har den besluttet at spare 0,25 % i 2019, 0,50% i 2020 og 0,75% i 2021 I henhold til Byrådets beslutning om, at Entreprenørafdelingen skal udvise et overskud på 4% af indskudskapitalen i alt kr. - budgettet tilrettes. Tilretning af vejafvandingsbidraget - 4% af Ikast-Brande Spildevands anlægsbudget på 30,5 mio. kr. i alt kr. Byrådet den Byggemodning Pårup Vest. Driftsbevilling vedr. vej og kanaliseringsanlæg Byrådet den Ny Sandfeldvej 3. etape, Brande - Byggemodning. Der gives en tillægsbevilling på kr. pr. år fra 2018 og 5 år frem til overdragelse til grundejerforeningen til driften af området. Kollektiv trafik - Midttrafik. Regulering af budgettet jf. Midttrafiks forslag til budget 2019 ved eksisterende ruter og køreplaner side 66

67 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Kollektiv trafik. Regnskabet reguleres i ht. aftale med to års forsinkelse. Regnskab 2016 viste et mindreforbrug på 0,75 mio. kr., som udbetales i Skyldes mindreforbrug på kørsel og effekt af udbud ialt 0,65 mio. kr. og prisudvikling diesel 0,1 mio. kr. ift. godkendt budget Regnskab for 2017 viser et merforbrug på 0,36 mio. kr. Skyldes merforbrug i kørsel på 0,1 mio. kr. og prisudvikling diesel 2,3 mio. kr. ift. godkendt budget i Da basisbudgettet er dannet på baggrund af 2018 budgettet fjernes indtægten og merforbruget lægges ind istedet. Det er en engangsudgift, da budgettet er tilrettet løbende Kollektiv trafik - farlig vej Budgetrettelser Afledt drift i forbindelse med etablering af kanaliseringsanlæg ved hjertet Afledt drift vedrørende byfornyelse i Bording til vedligeholdelse udenomarealer, inventar og springvand Afledt drift vedrørende legepladserne i Engesvang, Brande og Ikast. Afledt drift vedrørend fortovsanlæg ved Østergade, Ejstrupholm Indkøbsbesparelse - vejskilte Afledt drift vedrørende kanaliseringsanlæg ved Grarupvej side 67

68 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Teknik- og Miljøudvalget 16 Forsyning Total for politikområdet Budgetrettelser Tilpasning af indtægter og udgifter jf. forventet takst og overdækning. Overdækning bortfalder ved udgangen af side 68

69 Demografi- og efterspørgselsmodeller Anvendte demografi- og efterspørgselsmodeller Der anvendes demografi- og efterspørgselsmodeller til budgettering på et udvalg af kommunens serviceområder. Reguleringer som følge heraf er ved budgetvedtagelsen placeret i puljer. Demografi- og efterspørgselspuljerne er indlagt som betingede bevillinger og kan således kun søges frigivet af byrådet såfremt modellernes forudsætninger indfries, og midlerne dermed er nødvendige for fastholdelse af kommunens serviceniveau. Der anvendes demografi- og efterspørgselsmodeller til budgettering på følgende politikområder: Budget 2019 Politikområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 0-2 år ( ) 3,95 mio. kr. Dagpasning 3-5 år ( ) 1,28 mio. kr. Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Folkeskolen ( ) 0,00 mio. kr. Skolefritidsordninger ( ) -0,22 mio. kr. Politikområde 06. Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) 8,37 mio. kr. Politikområde 07. Sundhed Kommunal træning og vedligeholdelsestræning ( ) 0,40 mio. kr. Politikområde 08. Psykiatri- og handicap (voksne) Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) 8,71 mio. kr. Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Visitationsområdet ældre ( ) 0,16 mio. kr. side 69

70 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 0-2 år ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografipuljen er beregnet ved at gange gennemsnitlig enhedspris for en serviceydelse i det nuværende år med ændringen i antallet af personer i de kommende budgetår. En fuldtidsplads koster gennemsnitlig kr. i variable omkostninger, som fordeler sig med kr. i løn og kr. i rammebudget. Det ganges med forventet ændring i pladser, der er på: 18 pladser for budgetår 2019 i forhold til budget pladser for overslagsår 2020 i forhold til budget pladser for overslagsår 2021 i forhold til budget pladser for overslagsår 2022 i forhold til budget 2018 (Budgetændring gøres op i forhold til år 2018, da ændringen laves ud fra den eksisterende demografipulje i vedtaget budget 2018 som er på 18 pladser) 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Forventet ændring i pladser opgøres ud fra kommunens befolkningsprognose vedr. intervallerne 0 år samt 1-2 år, hvor forventet ændring af børnetal aflæses. Derefter reguleres forventet ændring i børnetal med dækningsgraden for området. Dækningsgraden anvendt i budget 2018 er på 66 %. Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 66 % giver det et behov for følgende antal pladser: År pladser År pladser yderligere i alt 28 pladser År pladser yderligere i alt 15 pladser År pladser yderligere i alt 24 pladser År pladser yderligere i alt 27 pladser 3. Teknisk forklaring af beregninger Enhedsprisen er prisen for 2018 fremskrevet med den generelle prisfremskrivning fra KL. Enhedsprisen opgøres som brutto på demografipuljen. Demografipuljen indgår derefter i beregningsgrundlaget til forældrebetalingen, så der løftes forældrebetaling af pladserne på demografipuljen. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 70

71 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politiområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 3-5 år ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografipuljen er beregnet ved at gange gennemsnitlig enhedspris for en serviceydelse i det nuværende år med ændringen i antallet af personer i de kommende budgetår. En fuldtidsplads koster gennemsnitlig kr. i variable omkostninger, som fordeler sig med kr. i løn og kr. i rammebudget Prisen ganges med forventet ændring i pladser. (Budgetændring gøres op i forhold til år 2018, da ændringen laves ud fra den eksisterende demografipulje i vedtaget budget Demografipuljen har 40 pladser som udgangspunkt inden ændringer jf. befolkningsprognosen.) Efter ændringen vil der være følgende pladser på demografipuljen: År 2019: 25 pladser År 2020: 62 pladser År 2021: 18 pladser År 2022: 38 pladser 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Forventet ændring i pladser opgøres ud fra den kommunale befolkningsprognose vedr. intervallerne 3-5 år, hvor forventet ændring af børnetal aflæses. Derefter reguleres forventet ændring i børnetal med dækningsgraden for området. Dækningsgraden anvendt i budget 2019 er på 99 %. Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 99 % giver det et behov for pladser: År pladser År pladser yderligere i alt 25 pladser År pladser yderligere i alt 62 pladser År pladser yderligere i alt 18 pladser År pladser yderligere i alt 38 pladser 3. Teknisk forklaring af beregninger Enhedsprisen er prisen for 2018 er fremskrevet med den generelle prisfremskrivning fra KL. Enhedsprisen opgøres som brutto på demografipuljen. Demografipuljen indgår derefter i beregningsgrundlaget til forældrebetalingen, så der løftes forældrebetaling af pladserne på demografipuljen. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 71

72 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Folkeskolen ( ) 4. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Der tildeles et grundbeløb, som er afhængig af skolens størrelse i 2019-priser: Grundbeløb pr. skole over 400 elever Grundbeløb pr. skole under 400 elever m/overbygning Grundbeløb pr. skole under 400 elever u/overbygning Grundbeløb pr. afdeling Herudover tildeles der et beløb pr. elev: Beløb pr. elev indskoling Beløb pr. elev mellemtrin Beløb pr. elev udskoling Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Befolkningsprognosen danner herefter grundlag for demografiberegningen, hvor ændringen i det enkelte klassetrin x beløb pr. elev er den samlede demografi. I0. klasse er ikke omfattet af den nye tildelingsmodel, og her er forventningen at elevtallet i 2019 er uændret med 112 elever. 6. Teknisk forklaring af beregninger Udviklingen i elever jf. befolkningsprognosen er: Elevtal: Opgjort i kr Indskoling Indskoling Mellemtrin Mellemtrin Udskoling Udskoling I alt I alt Akkumuleret ser det sådan: Primo i elevtal i året i elevtal i perioden i kr. for året Akkumuleret i kr. for perioden Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 72

73 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Skolefritidsordninger ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen SFO ere tildeles midler ud fra nedenstående model. Der tages udgangspunkt i antallet af faktisk indskrevne børn i de forskellige moduler. Herefter indregnes forskellen i de forskellige aldersgrupper som demografisk regulering af budgettet. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger I løbet af budgetåret sker der månedsvis en regulering af budgetterne med udgangspunkt i de faktisk indskrevne børn. Der reguleres udelukkende på de variable udgifter i forbindelse med budgetlægning samt opfølgningen. 3. Teknisk forklaring af beregninger Beregningsfaktorer til normeringen: skolesøgende børn TIMETILDELING PR. BARN Tildeling pr. barn pr. uge i 52 uger. Rammebeløb pr. barn Pr. år SFO O-4. klasse 0, kr. Morgenmodul - alene Feriemodul Indeholdt i grundnormeringen Indeholdt i grundnormeringen Prisen pr. plads er kr. netto pr. år Der er indarbejdet følgende demografi: Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 59,22 % giver det et behov for pladser: År pladser År pladser yderligere i alt - 71 pladser År pladser yderligere i alt - 76 pladser År pladser yderligere i alt pladser Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 73

74 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 06. Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografi på ældreområdet beregnes med udgangspunkt af forventet stigning/fald i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper jvf. befolkningsprognosen. Fra senest afsluttede regnskab hentes for hver aldersgruppe antallet af leverede timer og de andele af befolkningen der modtager hjælp samt. Befolkningstal i aldersgrupper: 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Andelen af befolkningen der modtager hjælp Gennemsnitlige leverede timer pr. uge 0-66 år 0,57 6, år 7,08 7, år 32,76 7,87 Over 90 år 73,47 10,45 Den gennemsnitlige udgift pr. time, der anvendes i modellen er frit valgs prisen ekskl. anslåede administrative udgifter. Beregnet på grundlag af regnskab 2017 og prisfremskrevet til 436 kr. i 2019 priser. Der beregnes IKKE demografi på sygeplejen og på hjælpemiddel området. Puljen er placeret på konto Teknisk forklaring af beregninger Puljen til ældrepleje fra budget 2019 beregnes ud fra faktorerne: A: udviklingen i antal af borgere opdelt i 4 aldersgrupper B: andel af borgere i aldersgrupperne, der modtager personlig pleje/praktisk hjælp C: gennemsnitligt ugentligt timetal pr. borger, der modtager ydelse D: kommunens udgift pr. ydelsesenhed/time E: korrektion for forbedret sundhed / sund aldring A x B x C x D x E = demografipuljen I forhold til tidligere år er beregningsmetoden i henhold til byrådets beslutning ændret pr således at effekt af sund aldring indregnes i beregningen som faktor E. Effekt af sund aldring indregnes på baggrund af at udgifter til ældrepleje afhænger af afstand til død frem for alder, og korrektionsfaktoren er beregnet på baggrund af DREAM gruppens beregninger til De Økonomiske Råds rapport vedr. udviklingen i udgifter til sundhed og ældrepleje i efteråret Tilrettet i henhold til seneste aktuelle befolkningstal pr og befolkningsprognosen i budgetperioden. Udgangspunktet er i forhold til sidste års demografipulje lidt lavere primært fordi der er et fald i antallet af borgere over 90 år, der får hjælp i forhold til sidste års budget. Men på trods af dette er der en stigningen fra år til år svarer til de forventede stigninger i sidste års demografiberegning på de andre aldersgrupper. Der er således et fald på 1 mio. kr. i budget 2019 i forhold til budget Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 74

75 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 07. Sundhed Kommunal træning og vedligeholdelsestræning ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografi på træningsområdet er beregnet ved at sammenholde den forventede aktivitet, baseret på aktiviteten i Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Det forudsættes i beregningen at aktiviteten på træning indenfor de enkelte aldersgrupper er konstant i perioden Teknisk forklaring af beregninger Den kommunale genoptræning er vurderet på baggrund af antallet af træningsgange i På baggrund af befolkningsprognosen for 2019 og overslagsårene er der dannet indextal der danner grundlaget for demografipuljen Almen og specialiseret ambulant genoptræning Genoptræning i alt side 75

76 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 08. Handicap og psykiatri (voksne) Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i efterspørgselsmodellen I dette notat beskrives grundlaget for budgetændringen på konto hvor der i 2019 indlægges kr. som følge af den forventede nettotilgang af borgere til politikområdet handicap og psykiatri. En gennemgang af den faktiske tilgang i 2087 laves til halvårsregnskabet pr Den bliver lavet på baggrund af udtræk fra Afregningssystemet AS2007 vedr. døgn- og dagtilbud. Og medtager unge borgere der får botilbud eller tilsvarende for første gang i voksen regi. På baggrund af sagsmøde mellem Børne- og familieafdelingen og Psykiatri- og Handicapafdelingen den er der foretaget en fornyet vurdering af efterspørgselsvariablen for budget 2019 og overslagsårene. For årgang 2001, der bliver 18 år i 2019, gælder at der er foretaget en konkret vurdering af de sandsynlige omkostninger efter det fyldte 18. år. For årgangene 2002 og 2003 foretages der ingen vurdering. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Således forudsættes det, at populationen af ungdomsårgangene giver et godt billede af tilgangen af unge med behov for støtte pr. år. Der er i vurderingen ikke medtaget forventninger om afgange (f.eks. pga. dødsfald eller pga. mindsket støttebehov). Endvidere er der ikke medtaget virkningen af længere levetid eller tilgange af borgere, der først senere får behov for støtte (f.eks. fordi psykiske lidelser bryder ud, en borger får behov for støtte pga. mén efter ulykke eller en forsørger dør og en udviklingshæmmet, der i mange voksenår har boet hjemme får behov for støtte). Dog medtages udgiften til 103 eller 104 tilbud i en senere livsfase, hvis dette følger efter et STU forløb, hvor psykiatri og handicap afdelingen ikke har afholdt udgiften. Forudsætningen for beregningen af den øgede efterspørgsel er at tilgange i senere livsfaser, evt. dyrere tiltag samt afgange på årsbasis opvejer hinanden. Vurderingen af den øgede efterspørgsel baserer sig derfor udelukkende på tilgangen af unge ved 18 år. 3. Teknisk forklaring af beregninger De ovenstående forventninger og forudsætninger fører til følgende forventede nytilgange. Nye tilgange Nye tilgange I alt Til budget bestod puljen af 17 borgere. Til budget er der igen 17 borgere i puljen. Af disse er 8 nye tilgange og 9 er helårseffekt fra sidste år. Faldet i puljens størrelse skyldes en lavere gennemsnitspris for de borgere der er med i puljen. Stigningen i skyldes de samme borgere, men nu er der indregnet helårseffekt. Stigningen er ikke udtryk for at prisen pr. borger stiger. Efterspørgselspuljen indeholder i lighed med tidligere år den forventede stigning fra både indeværende år og kommende år, da puljen endnu ikke er udmøntet for indeværende år (2018). Faldet fra budget 2018 til budget 2019 er 3,4 mio. kr. Efterspørgselspulje i budget priser () Efterspørgselspulje i budget priser () side 76

77 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Visitationsområdet ældre ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Der beregnes stigning/fald i befolkningstallet jvf. befolkningsprognosen, for budgetåret og overslags årene. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Antallet af hjemmehjælpsmodtagere hentes fra beregningen af demografipuljen på ældreområdet. Antallet af medarbejdere der arbejder med visitationsopgaver. Gennemsnitsløn for visitationsmedarbejdere. Herefter beregnes hvor mange timer medarbejderne i gennemsnit har til rådighed pr. borger. 3. Teknisk forklaring af beregninger Beregning: Stigning/fald i antal borgere x gennemsnitstimetal der anvendes pr. borger x gennemsnitsløn = demografipulje. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 77

78 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Økonomi- og Planudvalget 10 Økonomi Total for politikområdet Byrådsbeslutninger BY pkt Midtjyllands Lufthavn - kapitaludvidelse 559 (indskud) Engangsbeløb i 2018 BY (meddelelser) Ikast Golfklub - bortfald udlån 5,5 - netto BY (udsæt. anlægsprojekter) Lovændringer Byudviklingsselskab BY Socialøkonomisk virksomhed - Garland Gludsted Friskole - deponering (budget 2017) Lov nr. 278 af Indefrysning af stigninger i grundskyld for Indfrysningslån grundskyld Kommunal udlån Overdragelse af tilgodehavende til staten Bek. Nr. 830 af ændring i lånebekendtgørelsen - mulighed for at låne til udlån indefrysning stigning grundskyld Låneoptagelse til finansiering af indfrysningslån grundskyld (stående lån) Låneindfrielse vedr. stående lån til finansiering af indfrysningslån grundskyld side 78

79 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) af forudsætninger Renter af likvide aktiver Renter af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i den nuværende fordeling i formueplejen og fordeling på typer. Der er budgetteret med en mindre stigning i renteniveauet ud over i overslagsårende. Der er samtidig med en mindre stigning til "negativ" rente og et højere/større træk på banken Indskud i pengeinstitutter Investeringsforeningsbeviser Realkreditobligationer m.v Statsobligationer Aktiver udstedt i udlandet (investeringsbeviser) Renter af langfristede tilgodehavender Pantebreve Aktier og andelsbeviser - Her er reguleret til det tidligere udmeldte/budgetterede beløb vedr. provenu fra salget af KMD A/S Renter af langfristet gæld Renter af langfristet gæld er i det væsentlige budgetteret på grundlag af KommuneKredits budgetmodel. I modellen forventes der stigende rente i overslagsårene. Det skal dog bemærkes at en væsentlig del af effekten fremkommer ved at et fast forrentet lån i 2018 (76,7 mio. kr.) i forbindelse med genforhandling er omlagt fra en fast rente på 5,14 % p.a. til p.t. en variabel rente. Renter vedrørende lån til Bøgildlund er p.t. budgetteret under afdrag (ej fordelt) Kommunekredit - netto Kurstab og kursgevinster m.v. Kurstab og kursgevinster i øvrigt. Her er budgetteret på grundlag af KommuneKredits budgetmodel - da beløbet kan henføres til kommunens swap-aftaler (rente og valuta) side 79

80 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Tilskud, udligning og skatter er beregnet på baggrund i statsgarantien for budget Overslagsårene er beregnet på baggrund af KL's forventninger til statsgarantien. Tilskud og udligning Kommunal udligning Statstilskud Efterregulering (udlodning fra HMN) Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til generelt løft af ældreplejen Tilskud til at styrke kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af likviditet Akutfunktioner i hjemmeplejen Tilskud vedr. skatteændringer Midlertidig komp.vedr. refusionsomlægn Overgangstilskud vedr. udd.statistikken Skatter Indkomstskat Selskabsskat Forskerskat Dødsboer Grundskyld Forskydninger i langfristede tilgodehavender Pantebreve Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager - Mellemregningskonto - ændringen hen kan henføres til ændringer i kommunens budgettering af henlæggelser vedrørende kommunale ældreboliger side 80

81 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2018) Langfristet gæld Kommunekredit Afdrag. Afdrag er budgetteret på grundlag af den nuværende lånemasse samt de tidligere budgetterede låneoptagelser i årene på 1,0 mio. kr. om året Låneoptagelse Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Øvrigt Afdrag. Her er budgetteret med den nuværende lånemasse, samt låneoptagelse vedrørende Bøgildlund Garantiprovision (diverse sager). Her er medtaget den forventede garantiprovision med udgangspunkt i byrådets ændrede praksis med løbende provision m.v. Frigivelse/afvikling af deponeringsbeløb, det skal bemærkes at der ikke tidligere har været budgetteret med disse beløb, men på grund af beløbsstørrelsen ændres praksis herfor HMN Naturgas A/S (salg/udlodning). BY pkt. 38. Udlodning af provenu fra salg af HMN Naturgas A/S - heraf fremgår det at kommune skal deponere 80 % af provenuet i 10 år med årlig udbetaling af 1/10 Friskoler m.v. (diverse sager) - som følge af ovenstående medtages beløb for byrådets tidligere beslutninger - i det væsentlige vedørende meddelte garantier for lån til friskoler side 81

82 OVERSIGT - ANLÆGSØNSKER BUDGET Samlede ønsker i alt Forslag i alt Forventede overførsler fra 2018 til Forventede anlægsoverførsler anlægsudgift afledt drift Kritiske ønsker anlægsudgift afledt drift Nyt tag på Daginstitutionen Lægdsgård - Nordsiden Renovering af Gården i daginstitutionen Vibereden Nyt tag Hyldgaardskolen Indeklima - Ventilationsanlæg Isenvad Skole, indskolingen Bording skole hal Udskiftning af tag Dybdalsparken. Udskiftning af tag Etablering af erstatningsskov, Ikast Gadeprojekter i Brande Renovering af støttemur ved jernbaneviadukten, vestsiden af Østre Allè i Brande Gl. Kongevej - kanaliseringsanlæg og sti ved ny børnehave i Engesvang Kritiske ønsker i alt Udskudt fra anlægsudgift Engesvang Børnehave Børneby Øster (leasing) Engesvang Friluftsbad 200 Nørre Snede klubhus 800 Servicearealer, Engparken Frisenborg - omnbygning til ungdomsboliger Byrådets anlægs- og udviklingspulje TMU-pulje Torvet ved rådhuset i Ikast 500 afledt drift side 82

83 Forbindelsesvej Brande syd/strukturplan Forstærkning af bro 19, Ejstrupholm Multisti Bording 800 Vindmølletransporter/rutenet 200 Lyskryds/rundkørsel Vestergade/Bøgildvej 700 Naturgenopretningsprojekt i Engesvang Garland Udviklingsaktieselskab Udsatte forslag i alt Anlæg i BO19 i B anlægsudgift afledt drift Skole (r) i Brande Vuggestue i Nørre Snede Uhre Købmandsgaard 100 Vision Vestergade ( Ridecenter) Udvidelse af plejeboligkapacitet Byrådets anlægs- og udviklingspulje Lille Torv, stationsområdet Hovedganden Brande (Lys) Borupvej/Dørslundvej Anlæg i BO19 i B18 i alt Oversendt fra Byrådets behandlinger i anlægsudgift afledt drift Friskolen i Thorlund, kommunegaranti Ejstrupholmhallen, kommunegaranti Sportscenter Ikast, kommunegaranti Nørre Snede Hallen, kommunegaranti Oversendt fra Byrådet i alt Oversendt fra Kultur- og Fritidsudvalget i Forbedringer i Sportscenter Ikast 225 * Bording og Omegns Rideklub * Højris Rideklub 201 anlægsudgift afledt drift side 83

84 * Nyindretning af dommeromklædning, Ejstrupholm Hallen 253 * Nyt tag, Blåhøj Hallen 341 * Renovering af forgang og opdatering af elektriske installationer, Hampen multihal Slibning og lakering af gulve, Sentrum Isenvad 22 Oversendt fra Kultur- og Fritidsudvalget i alt *) Forventes oversendt fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 28. august 2018 Ønsker, nødvendige for at bevare anlægskapital anlægsudgift TMU-pulje Pulje til ekstraordinær vedligehold af kommunale byg Kortlægning af problemstoffer i alle kommunale bygninger Biblioteket samt musikskolen i Brande Udskiftning af pumper Nedrivning af Grøddevej 27B - (hjælpemiddeldepotet) afledt drift Borupvej/Herningvej, Brande - Krydsregulering Jyllandsvej, Ikast - opgradering af pendlerplads, ny vej m.m heri indgår tildligere punkt Thomas Poulsen Allé, Ikast - ombygning af rundkørsel Borupvej/Dørslundvej, Brande - Krydsregulering Bro mellem Solskrænten og Vibevej, Brande Vejrenovering, Birkevej Engesvang, Etape Anlægspuljer til broer Nedtagning af borer på Den Skæve Bane Ved Banen, Ikast - asfalt Faurholt - Kantsten og vejafvanding Masterplan for Stadion Allé, Ikast Pulje til realisering af udviklings- og renoveringsplan for de større indfaldsveje Renoveringsplan for torvet, Ikast Anlægspulje til fortovsrenoveringer Udskiftning af rendestensbrønde i forbindelse med kloakrenoveringer Pulje til renovering af træalléer Anlægspulje til asfalt Renovering af rabatter side 84

85 Signalanlæg - udskiftning af styreskabe Reparation af støttemur ved Akacieparken, Ikast Stiforbindelse fra Grøddevej til Lysholt Allé Dybdalsvej, Engesvang - Nedlæggelse af en del af vejen (Vision 2020) Multisti ved boldbanerne, Engesvang (Vision 2020) Storegade, Brande parkeringslommer i bymidten Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), Pårup Forslag i alt Andre ønsker anlægsudgift afledt drift Etablering af autisk tilbud i Bording Børnehave Herning-Ikast Håndbold Pavillon på det grønne område ved birkevej og Jernbanegade, Engesvang Gadelys fra Ikast til Herning Rundkørsel ved ny børnehave i Engesvang Lys på stierne ved et grønne område, Engesvang Skiltning ved Pårup for Bølling Sø Krydset Ågade og Gl. Kongevej Udvidelse af Ågade Forslag i alt side 85

86 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nyt tag på daginstitutionen Lægdsgård - Nordsiden Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Daginstitutionen Lægdsgård har et stuehus, der er bygget i 1877, der rummer hele børnehaven. I 2001 blev stuehuset renoveret. Der er konstateret, at tagstenene på nordsiden smuldrer, hvilket har medført, at flere tagsten er faldet ned på jorden. Nordsiden får ikke meget sol, hvilket betyder, at tagstenene ikke bliver udtørret som de bliver på sydsiden. Det vurderes, at den ler som tagstenene er lavet af, har været af en for dårlig kvalitet, hvilket resulterer i at tagstenene smuldrer og frostsprænges på nordsiden. Tagstenene trænger derfor meget til at blive udskiftet. Det vurderes, at det kun er nødvendigt at udskifte nordsiden. Samlet udgift løber op i kr ekskl. Moms. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 500 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 86

87 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Renovering af Gården i daginstitutionen Vibereden Politikområde: 1. Dagtilbud til børn 0-5 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt x Der foreligger ikke en byggetilladelse for anvendelse Påtrængende nødvendig x af bygningen som børnehave. x Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Grundet stor mangel på plads i selve hovedbygningen på Vibereden, er en børnehavegruppe på ca. 25 børn flyttet ud i en bygning kaldet Gården, der er placeret et stykke fra selve hovedbygningen/daginstitutionen. Gården er delt op i 2 dele værksted/staldbygning og stuehuset. Gården er fra 1910 og er i meget dårlig stand. Taget er meget utæt, flere af ydervæggene er revnet og gulvet i stuehuset er flere steder dårligt. Børnene spiser, leger og sover i stuehuset inde i stuen. Der er kun et wc til 25 børn, hvor kvadratmeterne er så få, at et barn knap kan sidde på wc et og samtidig have døren lukket. Der er ikke et personale toilet. Puslepladsen er ude i the-køkkenet. Der er meget fugtigt inde i huset, der er ingen ventilation og meget koldt om vinteren. I forsøg på at afhjælpe dette, er der sat en varmepumpe op, men denne hjælpe ikke. Forholdene vurderes til at være meget utidssvarende både for børnene og pædagogerne, både fysisk og psykisk. Gården har brug for at blive renoveret, således forholdene både for børnene og de voksne bliver tidssvarende. Renoveringen af gården vil være som følgende: Nyt tag på hele gårdens længde, ydervæggene isoleres/repareres i stuehuset, nyt gulv incl. Isolering i stuehuset, nye vinduer og døre i stuehuset og ny indretning af stuehuset (the-køkken, handicaptoilet, puslebord, garderobe, personale wc og grupperum) samt montering af en ny varmepumpe for opvarmning og ventilation. Selve værksted/staldbygningen bibeholdes uberørt. Anlægsudgiften for renoveringer er kr. ekskl. Moms: ,- Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 87

88 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nyt tag på Hyldgaardskolen Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Hyldgaardskolen har 3 flade tagpap tage, der har store dampbuler, revner og store lunker. Årsagen til dampbulerne er, at der er trængt fugt ind under tagpappet via blandt de mange revner, der er opstået i tagpappet. Dette medfører stor risiko for råd og svamp i tagkonstruktionen. Der er risiko for i de store lunker, at vand siver gennem mindre huller i tagpappet ved længere varende vandansamlinger. Til vinter kan det frosne vand i lunkerne åbne samlingerne mellem tagpapbanerne, hvilket kan medfører til endnu flere revner. Ovenstående betyder en samlet omkostning på udskiftning af de flade tagpap tage på i alt kr excl. Moms fordelt på følgende år: 2019: 480 kvm kr. 2020: 480 kvm kr. 2021: 480 kvm kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 88

89 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Etablering af autist tilbud i Bording Børnehave Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Det nuværende autisttilbud i Bording er i øjeblikket i midlertidige pavilloner, der lejet frem til den 31. juli Derefter skal Ikast-Brande Kommune finde et andet alternativ for husning af disse elever. Når den nye daginstitution i Bording tages i brug, vil den eksisterende børnehave på Borgergade 25, Bording stå tom. Der er blevet set på mulighederne for at etablere autist tilbud i den eksisterende børnehave. Det vurderes, at det er nødvendigt at udskifte og efterisolere det eksisterende flade tag, samt udskifte alle vinduerne, idet disse er fra bygningen er opført og er meget dårlige og meget rådne. For at overholde de nye akustiske krav, er det nødvendigt, at loftbeklædning udskiftes overalt. Endvidere udskiftes gulvbelægningen, idet denne er fra bygningens opførelse. Begrundelse for at etablere autist tilbud i den eksisterende Bording Børnehave: Udløber af Børne- og Ungepolitikken: skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde. I dette tilfælde er nærområdet defineret som egen kommune. De elever, skolen er i gang med at opbygge tilbud til, er dem, Ikast-Brande Kommune tidligere ville sende til Åmoseskolen og Skolen på Sønderager, begge i Herning Kommune. Et tilbud i Herning koster ca ,- pr. elev pr. år og er inkl. personlig assistance, bygningsomkostninger, support fra psykologer, efter- og videreuddannelse. Tilbuddet i Bording vil i gennemsnit komme til at koste ,- ekskl. personlig assistance, bygningsomkostninger, support fra psykologer, efter- og videreuddannelse. En stor del af de sidstnævnte udgifter ligger i enten i andre konti eller indeholdt i allerede eksisterende udgifter. Det nuværende tilbud er i pavilloner, der koster kr. i leje pr. år. Dertil kommer udgifter til opsætning og nedtagning. Autisttilbuddet i Bording er opbygget gennem en årrække og har derigennem fået oparbejdet personalets kompetencer og erfaring samtidig med, at nyt personale er ansat ud fra deres viden og arbejde med børn med autismediagnoser. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at flytte tilbuddet fysisk til andre steder i kommunen. Langt størstedelen af eleverne i målgruppen har brug for at blive transporteret i taxa til og fra skole uanset om det er i Herning eller i Bording. Der vil kunne blive tale om en reduktion af udgifterne til kørsel alt afhængigt af, hvor kommende elever er bosat. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 2515 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 2515 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 89

90 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Indeklima - Ventilationsanlæg Isenvad Skole, indskolingen Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Indskolingen på Isenvad Skole har til huse i tre lokaler på adressen Bygaden 37 i Isenvad. Indskolingen kører med rullende skolestart, hvilket betyder at elevtallet varierer fra ca. 40 elever til op mod elever i løbet af året. Personalet i indskolingen klager over varig hovedpine og her vurderer Teknisk Område at hovedårsagen er, at indholdet af kuldioxid (CO 2) i luften der er for højt. Dette underbygges af målinger af CO 2, som Teknisk Område har foretaget i uge 37 & 38 i Målinger viser et CO 2-niveau på mellem ppm i tidsrummet kl :00. I Arbejdstilsynets vejledning A om indeklima, er der foreskrevet at indholdet af kuldioxid (CO 2) i luften i arbejdsrum ikke bør være større end ppm. I bygningen er der et mekanisk ventilationsanlæg fra 1980, der kan yde et maksimalt luftskifte på 240 m 3 luft i timen. Med det antal elever, der opholder sig i lokalerne vurderer Teknisk Område, det kræver en luftmængde på omkring m 3 luft pr. time for at kunne opfylde kravet til luftskifte. Teknisk Område forslår der etableres 3 stk. decentrale ventilationsanlæg for at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. Højt CO 2-niveau i lokalernes indeluft er blevet forværret af, at mængden af naturlig ventilation er reduceret, efter der i forbindelse med opførelse af Sentrum blev der tilbygget en ny SFO på indskolingsbygningen, hvilket har gjort indskolingsbygningen mere tæt og derved reduceret mængden af natulig ventilation. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 500 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 90

91 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Friskolen i Thorlund Kommunegaranti Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) X 3 Beskrivelse af forslaget: Friskolen i Thorlund har anmodet om at Ikast-Brande Kommune stiller en garanti for optagelse af lån til udvidelse og renovering af skolens lokaler, for bedre at kunne imødekomme behovene for vuggestue-, børnehave-, og skolebørn. Projektet omfatter følgende: Renovering af spisesal og køkken Nyt musiklokale Tre ekstra toiletter Et ekstra klasselokale med to toiletter Depotrum og ekstra garderobeplads Projektet er budgetteret til i alt 3,1 mio. Derudover ansøger friskolen om garanti til dækning af nuværende lån, som ikke i forvejen er dækket af en kommunegaranti. Disse lån udgør i alt 1,1 mio. Den samlede ansøgning udgør således 4,2 mio. kr. Alternativt ansøges der om ny garanti på 3,1 mio. kr. til dækning af låntagning på nybyggeriet. Alternativt ansøges der om ny garanti på 1,1 mio. kr. til delvis dækning af nybyggeriet. I forbindelse med byrådets behandling af ansøgningen på mødet d. 23. april 2018 blev det besluttet at ansøgningen skulle oversendes til prioritering i forbindelse med budgetbehandlingen for 2019, da der i givet fald skal deponeres for beløbet. Deponeringens størrelse er tilsvarende garantiens størrelse. I forbindelse med byrådets behandling blev det besluttet at der jf. de vedtagne retningslinjer for kommunegarantier skulle opkræves en stiftelsesprovision på 1,0% samt en løbende provision på 0,5% Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 91

92 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Kommunegaranti 2019 Ejstrupholm Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ejstrupholm Hallen har anmodet om at Ikast-Brande Kommune stiller en garanti for optagelse af lån til udvidelse af hallen, for bedre at kunne imødekomme brugernes til en moderne hal. Projektet omfatter følgende: Nye lokaler til motion og fitness Ny multisal Nyt depotrum Nye omklædningsrum Projektet er budgetteret til i alt 8,0 mio. kr. inkl buffer til uforudsete udgifter. Heraf forventes egenfinansiering samt andre finansieringskilder på i alt 3,0 mio. kr. Derfor ansøger Ejstrupholm Hallen om en garanti til dækning af et realkreditlån på i alt 5,0 mio. kr. I forbindelse med byrådets behandling af ansøgningen på mødet d. 14. maj 2018 blev det besluttet at ansøgningen skulle oversendes til prioritering i forbindelse med budgetbehandlingen for 2019, da der i givet fald skal deponeres for beløbet. Deponeringens størrelse er tilsvarende garantiens størrelse. Jf. de vedtagne retningslinjer for kommunegarantier skal der i givet fald opkræves en stiftelsesprovision på 1,0% samt en løbende provision på 0,6% inkl. rentetillæg ved en forventet løbetid på over 10 år. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 92

93 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Kommunegaranti 2019 Sportscenter Ikast Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Sportscenter Ikast har anmodet om at Ikast-Brande Kommune stiller en garanti for optagelse af lån til udskiftning af nedslidte tekniske anlæg. Projektet omfatter Udskiftning af forældet og nedslidt ventilationsanlæg vedrørende café, mødelokaler m.v. (projektsum ca kr.) + Udskiftning af forældede og nedslidte dørpartier (projektsum ca kr.) + Udskiftning af forældede og nedslidte køleanlæg og -montre i Sportscafeen (projektsum ca kr.). Projektet er budgetteret til i alt kr. Derfor ansøger Sportscenter Ikast om en garanti til dækning af et lån på samme beløb. I forbindelse med byrådets behandling af ansøgningen på mødet d. 14. maj 2018 blev det besluttet at ansøgningen skulle oversendes til prioritering i forbindelse med budgetbehandlingen for 2019, da der i givet fald skal deponeres for beløbet. Deponeringens størrelse er tilsvarende garantiens størrelse. Jf. de vedtagne retningslinjer for kommunegarantier skal der i givet fald opkræves en stiftelsesprovision på 1,0% samt en løbende provision på 0,6% inkl. rentetillæg ved en forventet løbetid på over 10 år. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 93

94 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nørre Snede Hallen Kommunegaranti Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) X 3 Beskrivelse af forslaget: I forbindelse med byrådets behandling af ansøgningen på mødet d. 14. maj 2018 blev det besluttet at ansøgningen skulle oversendes til prioritering i forbindelse med budgetbehandlingen for 2019, da der i givet fald skal deponeres for beløbet. Projektet omfatter et nyt rengøringsrum, udvidelse af hallen redskabsrum samt ændring af cafeteriaarealet, herunder nyt køkken. Projektet udgør i alt kr. Deponeringens størrelse er tilsvarende garantiens størrelse. I forbindelse med byrådets behandling blev det besluttet at der jf. de vedtagne retningslinjer for kommunegarantier skulle opkræves en stiftelsesprovision på 1,0% samt en løbende provision på 0,5% Nørre-Snede hallen vil have en beregnet gældsfaktor på i alt 368,45, hvilket betyder at den løbende provision provisionens faktiske størrelse, ved et 20 årigt lån, udgør 0,55 % inkl. tillæg. Stiftelsesprovision udgør kr. Løbende provision udgør de første år kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 94

95 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Forbedringer i Sportscenter Ikast Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Sportscenter Ikast ansøger om tilskud på kr. til forbedringsprojekter. Sportscenter Ikast har gennem de seneste år gennemført en række energi- og forbedringsprojekter for at sikre, at hallen fortsat er en attraktiv og tidssvarende facilitet. Følgende forbedringer ønskes gennemført i 2019: Udskiftning af forældet og nedslidt ventilationsanlæg vedrørende café, mødelokaler m.v. Forventet udgift: kr. Udskiftning af forældede og nedslidte dørpartier. Forventet udgift: kr. Udskiftning af forældede og nedslidte køleanlæg og - montre i Sportscafeen. Forventet udgift kr. Den samlede udgift forventes således at udgøre kr., og Sportscenter Ikast ansøger således om 100 % s finansiering. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 225 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 225 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 95

96 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Bording og Omegns Rideklub Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt x Påtrængende nødvendig X Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Lov om hold af heste, som trådte i kraft 1. jan. 2008, har siden fået adskillige tilføjelser og ændringer, hvor flere af de nye regler træder i kraft 1. jan De nye regler indebærer, at en lang række mindstekrav skal opfyldes til hold af heste bl.a. minimumskrav til boksstørrelse og loftshøjder. Bording Rideklub har en hestestald og en tilhørende ladebygning. I hestestalden er der i dag 8 hestebokse med forskellige størrelser og højder. Fælles for boksene er, at de ikke vil komme til at overholde de nye lovkrav, da de nuværende opstaldede hestes stangmål er for høje. Bygningsmæssigt er hestestalden og ladebygningen i en meget dårlig stand, at det vil være meget dyrt og omkostningstungt at renovere, så boksene i hestestalden kan leve op til de nye lovkrav. Det foreslås derfor, at hestestalden og ladebygningen nedrives og der på grunden bygges en ny ladebygning i tilsvarende størrelse. Den nye ladebygning kan bestå af en stålhal, som er opdelt, så der kan opbevares halm og maskiner hver for sig. Ved siden af den nye ladebygning bygges 8 nye såkaldte udebokse til hestene. Udebokse er klimatætte bokse, som er udført af krydsfinérplader og stål. Udeboksene vil i løbet af kort tid være en billigere løsning at opføre end at få hestene opstaldet, da boksene blot kan stå på fast bund. Udeboksene er desuden fleksible og kan udvides med tiden, hvis der er behov for det. Anlægsudgiften for nybyg af ladebygning og udebokse beløber sig til kr. ekskl. moms: ,- Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 96

97 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nyt tag på Højris Rideklub Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Højris Rideklub ansøger om kr. + moms til udskiftning af tag på den ene af klubbens to ridehaller. I Facilitetsanalysen fra 2010 beskrives tagets stand som under middel med en restlevetid på 5-10 år (prioritering B). Taget på den ca. 870 m2 store Hal 1, der er opført i 1980, er af bølgeeternittag Taget er utæt, hvilket medfører at det regner ned på rampen (der anvendes til handicapryttere til på- og afstigning), samt enkelte steder på ridehusbunden. Foreningen vurderer, at taget er i en sådan tilstand, at det af sikkerhedsmæssige årsager bør udskiftes nu for at undgå skader på såvel ryttere som heste. Klubben har indhentet 2 sammenlignelige tilbud fra henholdsvis HD - Byg på kr. ekskl. moms og fra Krejbjerg Tømrerforretning på kr. ekskl. moms. Der ansøges om 100 % s finansiering af projektet. Klubben oplyser, at den bidrager med arbejdstid til oprydning samt koordinering. Højris Rideklub har 134 medlemmer. Derudover oplyser klubben, at de er ca. 100 personer tilknyttet Ridefys-afdeling. Begge ridehaller bruges alle ugens 7 dage i gennemsnit hver 8 timer i døgnet. På grund af rampen og handicapliften i Hal 1, er denne hal den mest benyttede. Højris Rideklub ansøgte også midler fra anlægsbudgettet , men modtog ingen finansiering. Rideklubben har ønsket ansøgningen genbehandlet. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 201 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 201 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 97

98 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nyindretning af dommeromklædning - Ejstrupholm Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ejstrupholm Hallen søger tilskud på kr. ekskl. moms til nyindretning af dommeromklædning i eksisterende faciliteter. Hallen ønsker med nyindretningen, at: Opfylde kravet om at der skal være to omklædningsrum Få opsat nye radiatorer og opdateret installationer Der skal således skabes yderligere et dommeromklædningsrum, hvilket ifølge hallen skyldes et mundtligt krav fra Jysk Håndbold Forbund, der kræver, at der skal være to omklædningsrum for dommere. De eksisterende faciliteter rummer kun et rum til dommeromklædning, hvilket er utidssvarende. Dette kommer specielt til udtryk når der dommere af begge køn på samme tid. I forbindelse med nyindretningen, ønsker hallen at udskifte radiatorer og installationer, hvilke er over 40 år gamle og derfor må forventes snart skulle udskiftes. Ejstrupholm Hallen har udarbejdet følgende budget: Udgifter til håndværker: 18 Nedbrydning, skæring af nye dørhuller herunder ophugning af riller for nye varmerør. Riller ophugges til nye varmerør. Ny mur, mellem eksisterende omklædningen og dommeromklædning. Klinker i dommeromklædning og toilet. Nye døre Malerarbejde VS-arbejde. Nye radiatorer og installationer Inventar, stålskabe, faste bænke mv: kr. Diverse øvrige og uforudsete: kr. Samlet budget ekskl moms: kr., og Ejstrupholm Hallen ansøger således om 100 % s finansiering. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 253 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 253 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 98

99 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nyt tag på Blåhøj Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Blåhøj Hallen søger om et tilskud på kr. ekskl. moms til et nyt tag. Udgifter til nyt tag er vurderet til at koste kr., hvoraf Blåhøj Hallen forventer at kunne finansiere kr. Blåhøj hallens bestyrelse oplyser, at den over de seneste år, har brugt en del ressourcer på at reparere på hallens tag, idet det flere gange er regnet ind i hallen. De har således vurderet, at taget skal udskiftes, idet problemet løbende forværres. Bestyrelsen oplyser endvidere, at den over de seneste år har renoveret hallen og cafeteriaet betydeligt, så skaderne ved vandindtrængning kan blive omfattende og bekostelige. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 341 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 341 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 99

100 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Renovering af forgang og opdatering af elektriske installationer i Hampen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Hampen Multihal søger om et tilskud på kr. + moms til renovering af forgang og opdatering af de elektriske installationer. Der ansøges således om en 100%'s finansiering. Hallen ønsker med tilskuddet, at: Udskifte el-tavler samt nødvendige el-installationer, idet der er hyppige nedbrud i de nuværende Renovere toiletter, vandrør, kloakrør, lofter, ovenlysvindue m.m. i forgangen. Bestyrelsen for Hampen Multihal fremhæver i ansøgningen, at driften af hallen er baseret på frivillige samt drives inden for de givne økonomiske rammer. Indtægterne består af den kommunale betaling via samarbejdsaftalen samt af privat indsamlede midler. Hampen Multihal har udarbejdet følgende budget for renovering af forgang og opdatering af de elektriske installationer: Eltavle/Teknikrum Renovering af loft, toiletter, nyinstallationer, gulv, kloak i forgang. Samlet budget ekskl. moms: kr kr kr. 25% moms kr. Samlet forventet budget inkl. moms: kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 591 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 591 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 100

101 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Slibning og lakering af gulve - Sentrum Isenvad Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Sentrum Isenvad søger om kr. ekskl. moms til slibning og lakering af gulvene i hallen samt mødelokalerne. Gulvet i hallen og mødelokalerne i Sentrum er nedslidte, og for at undgå at skulle udskifte gulvet på et senere tidspunkt er det nødvendigt at få slebet og lakeret gulvene samt repareret stregerne på halgulvet. De værst medtagne er gulvene i mødelokalerne, som også er dem der bliver brugt mest. Det samlede udgift er kr. ekskl. moms, og Sentrum Isenvad ønsker således selv at betale 50% af udgiften. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 22 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 22 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 101

102 Dybdalsparken - Udskiftning af tag (E) BESLUTNING Godkendt. Thomas Østergaard deltog ikke i sagens behandling pga. afbud. Behandlingsforløb Sundheds- og Omsorgsudvalget 14. juni 2018 Økonomi- og Planudvalget 19. juni 2018 Byrådet 25. juni 2018 Tidligere udvalgsbeslutninger Sundheds- og Omsorgsudvalget, 14. juni 2018, pkt. 8: Anbefales. Der søges samtidig om driftsbudget til øget husleje. Økonomi- og Planudvalget, 19. juni 2018, pkt. 47: Anbefales. INDSTILLING På tværs-direktøren indstiller, at anlægsskema vedtages med henblik på oversendelse til budgetprocessen for Sagsfremstilling Taget på Dybdalsparken, Dybdalsvej 1 i Engesvang er nedbrudt. Sagen har indgået i anlægsforslag til budget siden 2013 og er endnu ikke bevilliget. Der blev i 2013 konstateret at taget var voldsomt nedbrudt efter 2 hårde vintre ( ). Det bestående tag af plan eternitskifer med ekstra tag af bølge eternitplader ovenpå. Fugt er trængt ind i revner på eternit taget og er frostsprængt. Tag belægningen er meget porøst og smuldrende, og der er stor risiko for større vand indtrængen. De årlige bygningssyn med akutte og nød tørstede reparationer fra udvendig vedligeholdelses puljen er ikke længere tilstrækkeligt og taget skal udskiftes. Samlet udgift på tag udskiftningen excl. moms kr. Udgifterne til tag udskiftningen skal fordele i forhold til det registrerede boligareal og serviceareal i BBR. Servicearealer Boligareal Total bevilling 1463 m² = 50% 1463 m² = 50% Udskiftning af tag side 102

103 Servicearealer opgøres excl. moms, da kommunen får momsrefusion. Finansieres af kommunen. Boligarealer opgøres incl. moms, da boliger ikke får momsrefusion. Finansieres af huslejeindtægter. Der kan anvendes kr. af henlæggelserne til tag udskiftningen og samtidig være plads til mindre uforudsete udgifter i det henlagte beløb. Dvs. at der skal lånes kr. til boligerne, det vil årligt medføre en merudgift på 12 (baseret på et 25 årigt aftalelån efter nuværende renteniveau) fordelt på 26 lejemål. Nuværende årlig husleje pr. kvm. er kr., årlig stigning udgør 81 kr. pr. kvm. Eksempel på husleje pr. måned efter tag renovering (boligstørrelse 59 kvm.): Nuværende månedlig leje er kr. pr. måned - ændring 400 kr. - ny månedlig leje er kr. De borgere, der får boligydelse, vil ikke blive berørt af huslejestigningen, idet boligydelsen stiger tilsvarende. Hvis alle boligerne anvendes til rehabilitering afdelingen vil det koste 12 årligt. Der skønnes en besparelse på varmeudgiften på kr. årligt. Budgetmæssige konsekvenser Der gives en anlægsbevilling af Sundheds- og Omsorgsudvalgets pulje til finansiering af kommunes andel på kr. Boligarealet finansieres af henlæggelse og huslejestigninger. side 103

104 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Eksponering via foliering af spillerbus samt reklameskilt i hal Herning-Ikast å Politikområde: 11. Borgerservice, administration og politisk organisation 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Herning-Ikast Håndbold søger om kr , som tilskud til foliering og eksponering på foreningens spillerbus og eksponering i IBF Arena i form at det store 10 meter skilt i F-sektionen, som reklamerer for Sportscampus Ikast-Brande. Skiltet er placeret i TV vinklen for kamera 2, til alle TV- kampe og hænger i IBF Arena 365 dage om året. Såvel bus som skiltet giver stor eksponering såvel internt som eksternt i landet. Aftalen er løbende i sæson 18/19 startende 1/7 18 og sluttende 30/6 19. Bussen er for nuværende folieret med farver og logoer for Sportscampus Ikast-Brande samt klublogo (til 30/6 18 med FCM Logo, men skal skiftes til nyt logo) Det er en dobbeltdækkerbus, som klubben kører i til kamp og dermed repræsenterer Ikast-Brande Kommune samt Sportscampus Ikast-Brande i hele landet. Bussen kører et sted mellem 340 og 360 dage årligt i hele landet, således at Ikast-Brande Kommune og Sportscampus Ikast-Brande får eksponering året rundt, lige fra Skagen til København, uanset om klubben kører i den eller den kører for busselskabet. Klubben skriver i ansøgningen: At fastholde synergien mellem IBK, Sportscampus og Herning-Ikast Håndbold skaber synlighed begge veje, og det at vi sammen kan brande os, er såvel visionært som en garanti for stor synlighed for såvel kommunen som Sportscampus, når bussen kører ind i de andre kommuner. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 200 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 200 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 104

105 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Etablering af erstatningsskov Politikområde: 13. Miljø og natur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Remmebakken, Ikast I forbindelse med byggemodningen Remmebakken er der stillet krav fra Miljøstyrelsen for ophævelse af fredskov på en del af byggemodningsarealet, at der skal udlægges erstatningsskov på 2,74 ha bestående af hjemmehørende løvtræsarter og buske med en bynær placering. Teknisk Område vurderer, at det koster at etablere erstatningsskoven. Driften af skoven vurderes til at koste kr. pr. år de første 3 år. Udgiften overføres til budget I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 410 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 105

106 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: TMU-pulje Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I 2015 blev en ny trafikplan for Ikast-Brande Kommune godkendt. I trafikplanen har borgere og virksomheder i kommunen peget på en række lokaliteter, hvor der er behov for forbedringer af de trafikale forhold. Det kan f.eks. være steder der bliver kørt for hurtigt, manglende cykelstier eller kryds med fremkommelighedsproblemer. Hvert år bliver der lavet en sort plet udpegning, som er en registrering af de kryds eller strækninger, hvor der sker flest uheld. Der ønskes en anlægspulje til trafiksikkerhedstiltag. Puljen prioriteres af Teknik- og Miljøudvalget en gang årligt. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 106

107 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: IBK Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunale bygninger Politikområde: 14. Byer og landsbyer 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Der ansøges om midler til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunale bygninger. De midler der er afsat i budget til udvendig bygningsvedligeholdelse og tekniske installationer kan ikke indeholde større vedligeholdelsesarbejder, hvis der f.eks. stilles krav i forbindelse med gældende arbejdsmiljøregler om forhold som støj, indeklima, ventilation m.m. Ikast-Brande Kommunes budget til udvendig bygningsvedligeholdelse og tekniske installationer var der afsat i 2018 ca. 10 mio. kr. incl. driftsudgifter til servicekontrakter (lovpligtig service af brandanlæg, elevatorer og service af ventilationsanlæg). Grundet stort overtræk fra 2017 fra bl.a. ekstraordinære udgifter fra skimmelsagen på Præstelundsskolen, som blev besluttet skulle afholdes af udvendig vedligeholdelseskontoen, var overtrækket fra 2017 på ca. kr kr. ekskl. Moms. I 2018 skal Teknisk Område udarbejde lovmæssige energimærker på samtlige kommunale ejendomme. Der foreligger ikke en ekstra bevilling fra Byrådet til afholdelse af denne udgift. I 2018 vil der være en udgift til energimærker på kr ekskl. moms, som yderligere skal trækkes ud af vedligeholdelsespuljen. Modregnes driftsudgifterne, som pt. er registreret til ca. 2 mio. kr. giver det en samlet bygningsvedligeholdelsespulje på kr. ekskl. Moms i IBK har ca m² bygningsdrift, hvilket svarer til ca. 17,5 kr. pr. m² ekskl. Moms til udvendig vedligeholdelse. I V&S prisdata 2017 er gennemsnittet for de samlede bygningsvedligeholdelsesudgifter angivet som høj/mellem/lav: Høj 210 kr. pr. m² Mellem 100 kr. pr m² Lav 75 kr. pr. m² Sammenlignes IBK udvendig bygningsvedligeholdelse med V&S pris data fra 2017, ligger kommunen langt under den laveste gennemsnitspris. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 107

108 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Biblioteket samt musikskolen i Brande Udskiftning af pumper Politikområde: 14. Byer og landsbyer 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Grundvandspumper og brønde samt automatikken er udtjent og skal udskiftes Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 108

109 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Pavillon på det grønne område ved birkevej og Jernbanegade, Engesvang Politikområde: 14. Byer og landsbyer 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Engesvang Lokalråd ønsker: På det grønne område ved fjernvarmen Birkevej/Jernbanegade, har vi fået en ny legeplads. I den forbindelse har det været snak om at der skulle være en Pavillon hvor stierne mødtes. Dette har der været på de forskellige tegninger for området. Denne Pavillon uden sider og med mulighed for borde og stole under, samt mulighed for at stille barnevogne der under. Da pladsen bruges rigtig meget af byens børn og dagplejemødrene, har vi ønsket at der laves en Pavillon hvor stierne mødtes. Vi har haft jævnlig kontakt til Dorte i Teknisk forvaltning, som har fortalt os at der ikke var afsat midler til dette, lige i øjeblikket. Derfor vil vi gerne ønske dette. Muligheden for at dagplejemødrene kunne tage deres børn med på legepladsen og at de så kunne sidde der og spise deres madpakker, inden de skulle hjem ville skabe liv og miljø for området. Prisen for dette vil beløbe sig til et sted mellem for noget solidt og ordentligt og som passer ind i det smukke område vi har. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 65 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 65 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 109

110 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gadeprojekter i Brande Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I forbindelse med Bestsellers projekt for udbygning af området nord for motorvejene skal der sker gennemføres en del af ændringer af infrastrukturen i området. Det drejer sig bl.a. om Forlægning af Kåremagervej Kanaliseringsanlæg ved vejtilslutninger til Kåremagervej Nye rundkørsler ved områdets tilslutning til Dørslundvej og Ejstrupholmvej Forlægning og udbygning af Ejstrupholmvej Shunts ved motorvejsramperne Cykelstier omkring rundkørslerne ved motorvejsramperne erne af infrastrukturen forventes gennemført i Omkostningerne til de samlede ændringer forventes at ligge i størrelsesordenen 43 mio. kr., hvoraf den kommunale del kommer til at ligge i størrelsesordenen 7 12 mio. kr. Forhandlinger med Bestseller om fordeling af udgifter er igangværende. Skemaet vil blive løbende justeret. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 110

111 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gl. Kongevej kanaliseringsanlæg og sti ved ny børnehave i Engesvang Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Parkeringspladsen til den ny børnehave, der placeres mellem Åboesvej og Gl. Kongevej får adgang til fra Gl. Kongevej. Der er derfor behov for etablering af kanaliseringsanlæg på Gl. Kongevej for at sikre at trafikken til og fra institutionen kan foregå på en hensigtsmæssig og trafiksikker måde. Den nye institution betyder samtidig, at stiforbindelsen på Åboesvej afbrydes. Der skal derfor laves en ny trafiksikker stiforbindelse uden om institutionen. Byggeperioden forventes at starte august 2018 og institutionen forventes at skulle åbne august Projekt for sti og kanaliseringsanlæg vil overslagsmæssigt koste ca. 1,8 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 111

112 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Borupvej/Herningvej, Brande - Krydsregulering Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I myldretiden er der ofte problemer med fremkommeligheden på Herningvej bl.a. på grund af massiv trafik til og fra Siemens. Dette har betydning i flere kryds på Herningvej, ved henholdsvis Borupvej, Ny Sandfeldvej og Vestergårdsvej. I 2016 blev der lavet en trafikundersøgelse af forholdene i krydset Borupvej/Herningvej og herunder også krydsene ved Ny Sandfeldvej og Vestergårdsvej. Ud fra trafikundersøgelsen blev det vurderet, at der bør etableres signalanlæg i krydset Borupvej/Herningvej. Det er ikke undersøgt om et signalanlæg i krydset Borupvej/Herningvej vil give tilstrækkelige huller i trafikken til at trafikken i krydset Herningvej/Vestergårdsvej lettere kan afvikles. Det kan derfor på sigt blive nødvendigt også at etablere signalanlæg i krydset Herningvej/Vestergårdsvej. Dette vil i så fald koste 1,7 mio. kr. mere. Prisen er ekskl. moms og ekskl. arealerhvervelse. Strækningen på Herningvej omkring Borupvej og Ny Sandfeldvej blev i 2018 udpeget som en sort plet pga. 5 uheld fra , hvoraf 3 var med personskade. Pris signalanlæg Borupvej/Herningvej: 2,5 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. arealerhvervelse Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 2500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 112

113 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Jyllandsvej, Ikast opgradering af pendlerplads, ny vej m.m. Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I forbindelse med lokalplan nr. 346 skal der ske en flytning af den eksisterende pendlerplads ved motorvejen i et fælles projekt med en projektudvikler for området. Den nuværende pendlerplads henligger som en grusparkeringsplads, og skal flyttes ned mod Uhregårds Allé, så der bliver plads til projektudviklerens aktiviteter på området, hvor den nuværende pendlerplads ligger. Af hensyn til trafikafviklingen i forbindelse med projektudviklerens planer sammen med pendlerpladsen vil der skulle laves en ny vejadgang til området fra La Cours Vej og et kanaliseringsanlæg på Jyllandsgade. Der skal samtidig være behov for en opgradering af pendlerpladsen med asfalt, så området samlet set kommer til at tage sig ordentlig ud. Projektet vil blive gennemført, så der på et senere tidspunkt vil kunne blive etableret lastbilparkeringsplads og evt. toiletfaciliteter. Udgifterne til det samlede projekt (uden lastbilparkering og toiletfaciliteter) ligger i størrelsesordenen 6,9 mio. kr. Hertil kommer 1,0 mio. kr. etablering af toiletfaciliteter. Der er endnu ikke sket en forhandling med projektudvikleren om fordeling af udgifterne til den nye vej og flytning af pendlerpladsen. Skemaet forventes løbende at blive justeret i tak med forhandlingerne. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 7900 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 113

114 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Thomas Poulsens Allé, Ikast Ombygning af rundkørsel Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I rundkørslen på Thomas Poulsens Allé ved Kongevejen er der i dag kun cykelsti i den nord/sydgående retning. Det betyder, at man som cyklist skal stå af cyklen og trække over fodgængerfeltet for at krydse Thomas Poulsens Allé. På vestsiden af Thomas Poulsens Allé er cyklist- og fodgængerforholdene komplicerede, bl.a. har cyklister vigepligt for bilister i shuntsporet. Ved krydsning af shuntsporet skal cyklister samtidig sikre sig overblik over trafikken i rundkørslen, hvor de ligeledes har vigepligt. Der er lavet et skitseforslag, som tager udgangspunkt i at forbedre forholdene for cyklister i rundkørslen. Skitseforslaget indeholder bl.a. et cirkulationsareal for cyklister i rundkørslen. Shuntsporet til Løvbjerg flyttes tilbage for at frigive plads til at cyklisterne kan komme korrekt ind i rundkørslen. Thomas Poulsens Allé skal snarest have nyt slidlag ligesom kantsten og fortov skal renoveres på strækningen imellem Kongevejen og Vestergade. Der kan derfor være en fordel i at lave ændringerne i rundkørslen samtidig med fortovsrenovering og nyt slidlag. Det vurderes at projektet vil koste omkring 1,5 mio. kr. Dette er dog et groft overslag, da der ikke er lavet et egentligt detailprojekt for projektet på nuværende tidspunkt. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 1500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 114

115 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Borupvej/Dørslundvej, Brande - Krydsregulering Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I myldretiden er der ofte problemer med fremkommeligheden i krydset Borupvej/Dørslundvej pga. massiv trafik til og fra Siemens. I 2016 blev der lavet en trafikundersøgelse af forholdene i krydset Borupvej/Dørslundvej. I forbindelse med analysen blev der registreret en massiv kødannelse på Borupvej i eftermiddagsspidstimen. For at forbedre forholdene bør der etableres signalanlæg i krydset Borupvej/Dørslundvej. Pris signalanlæg Borupvej/Dørslundvej: 2,7 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. arealerhvervelse Det vil være hensigtsmæssigt at etablere signalanlægget samtidig med at Bestsellerprojektet startes op i Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 2700 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 115

116 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Bro mellem Solskrænten og Vibevej, Brande Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Der ønskes at lave en stibro mellem det nye boligområde Solskrænten og Vibevej over Brande Å. Derved skabes der en stiforbindelse, som vil få stor betydning for borgerne både som skolesti og rekreativt. Broen forventes at blive 3 meter bred og udføres i træ. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 1200 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 116

117 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Vejrenovering Birkevej Engesvang, Etape 2 Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Eksisterende vejafvanding fungerer ikke, og reparation ikke mulig. Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Eksisterende vejafvanding (Nedsivning, da der alene er spildevandskloakeret) fungerer ikke. Det giver mange trafikale gener, da der ofte er vand på kørebanen. Der er tale om 2. etape af et renoveringsprojekt, der blev påbegyndt i Etape 2. omfatter ca. 400 lbm af Birkevej, incl. etablering af hævede flader ved Kærvej og Ravnsvej I første etape blev der etableret Perma_nedsivningsanlæg på Cirkuspladsen ved Varmeværket med tilstrækkelig kapacitet til også at håndtere overfladevand fra Etape 2. Asfaltbelægning og fortove på 2. etape trænger til renovering og Engesvang Vandværk har en nedslidt vandledning i Birkevej som udskiftes og flyttes til nyt tracè i fortov i Der vil derfor være optimalt at renovere afvandingen, og dermed fortove og asfalt i Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 3200 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) 0 Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 3200 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 117

118 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til broer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Inden for de kommende 10 år er der 27 broer eller bygværker, der står til enten fornyelse eller til større renoveringer. Prioriteringen af broerne er foretaget ud fra broernes skadesregistrering og vejklasser Bygværksbetegnelse Strækning Samlede reparations omkostninger UF af L-VEJ 537, Give-Hampen LUND-NR.SNEDE-IKAST ,00 kr. UF af Cykelsti (nedlagt jernbane) Christianshedevej ,00 kr. UF af Brande Å Kathøjvej ,00 kr. UF af K-vandløb, Kjeldsig Grøft IKAST-MEJRUP ,00 kr. UF af K-vandløb, Malmkjær Bæk IKAST-MEJRUP ,00 kr. UF af A-vandløb, Skjern Å, Arvad Bro EJSTRUPHOLM-BRANDE ,00 kr. UF af Smedebæk Hjøllundvej ,00 kr. UF af tilløbskanal v. Holtum Å Frihedevej ,00 kr. UF af Elværks Sø, træstibro Søvej Brande, Sidevej (Sti) N ,00 kr. UF af Vandl. Flø Bæk Frihedevej ,00 kr Bygværksbetegnelse Strækning Samlede reparations omkostninger UF af K-vandløb 5, Goldbækken BRANDE NORD ,00 kr. UF af K-VANDL 41, Isenbæk, Isenvad Bro LUND-NR.SNEDE-IKAST ,00 kr. UF af Fjederholt Å Toftlundvej ,00 kr. UF af grøft Frølundvej ,00 kr Bygværksbetegnelse Strækning Samlede reparations omkostninger UF af Fjederholt Å Brandevej 15-27/16-30 (Ikast) ,00 kr Bygværksbetegnelse Strækning Samlede reparations omkostninger *) UF af K-vandløb, Karstoft Å, Skærlund Bro BRANDE-SDR OMME ,00 kr. UF af Kvinde Bæk LUND-NR.SNEDE-IKAST ,00 kr. Udgifterne til renoveringer af broer i perioden beløber sig til mio. kr. *) Broen står til evt. fornyelse pga manglende bæreevne bro på rutenet særtransporter. Atkins beregner overslag. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 118

119 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Nedtagning af broer på Den Skæve Bane Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: På Den Skæve Bane findes 9 brokonstruktioner, som er i meget dårlig stand på grund af manglende vedligeholdelse. Der bør afsættes midler til reparation eller nedrivning af brokonstruktionerne. Teknisk Område ønsker, at der afsættes midler til en etapevis nedrivning/renovering af broerne, hvor der årligt afsættes kr./år i en periode på 3 år, hvor alle 9 broer nedrives/renoveres. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 119

120 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Ved Banen, Ikast - asfalt Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ved Banen henlægger i dag som en grusvej. Vejen fører ind til et industriområde, hvorfor der forekommer meget tung trafik på den. Den kræver meget vedligeholdelse i dag, da der hurtigt kommer store huller i vejen. I 2019 lukkes Ved Banen permanent ind mod stationsområdet, og trafikken skal derfor vende på grusvejen med de større vedligeholdelsesomkostninger, det kræver. For at få lov til at lukke vejen, er Icopal desuden blevet lovet, at den asfalteres. Forslaget lyder på en 300 m lang og 7,0 m bred vej. Forslaget beløber sig til 1,5 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 120

121 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Faurholtvej, Faurholt kantsten og afvanding Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Faurholtvej gennem Faurholt er i meget ringe stand og diverse asfalt-, slidlag- og rabatarbejder er nødvendige. Der en del udfordringer og klager i forhold til de tilstødende boliggrunde, der generelt ligger lavere end vejen, hvorved vejvand løber ind i disse. I den forbindelse vil det give mening at etablere kantsten og vejafvanding. Vejvandet ledes i rørledning langs Faurholtvej mod vest, til nyt regnvandsbassin med afløb til Malmkær Bæk. Da der på nuværende tidspunkt arbejdes på tillæg til spildevandsplanen, og der formodentligt skal spildevandskloakeres, vil det give mening at afvente dette til forventet udførelse i Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 121

122 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Masterplan for Stadion Allé, Ikast Politikområde: 13. Miljø og natur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Masterplan for Stadion Allé Teknisk Område søger om midler til udarbejdelse af en masterplan for Stadion Allé. I den nordlige del af Ikast opleves, der problemer med håndtering af overfladevandet under kraftige nedbør. Derudover er der et behov for at renovere og nytænke det rekreative område Hullet og Stadion Allé og undersøge områdets potentiale til at håndtere overfladevandet. Forsyningsselskaberne, herunder Ikast-Brande Spildevand A/S, står for renovering af ledningsnettet i området. Der er også et behov for fornyelse af asfalten og renovering af fortove. Allétræerne på Stadion Allé er forvoksede og står til udskiftning. Der vil være en økonomisk gevinst ved at ledningsejere og kommunen i samarbejde udfører deres renoveringer samt det vil muligt at tænke løsninger ind, der kan fremtidssikre området, bl.a. på klimaområdet. En samlet renovering af området, vil desuden betyde at der tages hensyn til fremkommeligheden i området, da der kun foretages opgravninger i området i én periode. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 300 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 300 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 122

123 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Pulje til realisering af udviklings- og renoveringsplan for de større indfaldsveje Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Realisering af udviklings- og renoveringsplan for de større indfaldsveje Teknisk område har fået udarbejdet en udviklings- og renoveringsplan for de større indfaldsveje til Ikast og Brande. Planens overordnede mål er at opnå karakterfulde og identitetsgivende beplantninger ved indfaldsvejene. Beplantningerne skal formidle overgange mellem byernes enkelte dele, såsom trafikkorridorer, erhvervsområder, natur og boligområder. Beplantningsplanen behandler 10 vejstrækninger, hvor der foreslås forskellige identitetsskabende tiltag af varierende størrelse og dermed økonomisk behov. Teknisk Område foreslår, at planen skal realiseres over de kommende år, hvor vi løbende vil udvikle og renovere beplantningen langs vejene. Det er valgt at søge om et gennemsnitlig årligt beløb på kr. med en afledt drift på kr. årligt. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 123

124 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Renoveringsplan for torvet, Ikast Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Torvet, Ikast Torvet i Ikast trænger til at blive renoveret. Der er problemer med: Springvandet, hvor granitfliserne omkring springvandet undermineres og bliver løse og skæve. Springvandsdyserne kræver jævnlig (ca. 4 gange om året) rensning, hvilket kræver demontering. Dette er meget vanskeligt og situationen er nu, at gevindene på dyserne så ødelagte, at de ikke kan demonteres/monteres igen. Vandrenden kræver hyppig oprensning pga. blade. Blade samler sig især ved overgangene af støbejern og fjernelse af bladene er meget besværlig. Der er bagfald omkring risten, hvilket bevirker ansamlinger af blade mv., og at vandet nemt løber over kanten og ud på Torvet. Lysfiber i renden er løs mange steder, og der er kun lys på den ene af renderne. Lyskanonerne fungerer ikke. Torvets funktion Der er en generel opfattelse af, at der mangler liv og læ på Torvet Der er kun få arrangementer på torvet og kun meget få, der kræver meget plads. Teknisk Område foreslår at nytænke Torvets funktion og indretning og få udarbejdet en renoveringsplan for torvet. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 100 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 100 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 124

125 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gadelys fra Ikast til Herning Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Herning Kommune forslår at der opsættes gadelys fra Ikast til Herning. Der er gennemført en lysberegning som viser at der skal master op i begge sider af veje. Udgiften deles ligeligt mellem Herning og Ikast-Brande Kommune. Forventet udgift er 2 mio. kr., og altså er Ikast-Brande Kommunes andel 1 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 125

126 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til fortovsrenoveringer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Forsyningsselskaberne fornyer i disse år en række af deres ledningsanlæg. Når ledningsejerne foretager deres ledningsarbejde, skal de retablere efter sig. Når der alligevel bliver gravet i et område, er der en besparelse i udgifterne for de enkelte graveaktører, når man samgraver og derved kan deles om udgifterne til retableringen. Men ledningsejerne er kun forpligtiget til at retablere i den udstrækning, de har udført arbejde. Der vil således ofte være delstrækninger på gaderne, der ikke bliver fornyet. Mange af de planlagte fornyelsesprojekter i de kommende år er i områder, hvor også vejanlægget er nedslidt. Hvis Ikast-Brande Kommune deltager i renoveringen af gaderne sammen med ledningsejerne, så kan kommunen også få økonomisk fordel ved samgravningen, samt at hele vejstrækninger kan blive renoveret. Kommunes udgifter vil beløbe sig til: 2019 Ikast Tværgade Nygade Nordlys Kildevej Kristiansgade Nygårds Alle Fredensgade Park Allé Fuglsang Allé Godts Allé Hampen Hovedgaden 2020 Brande Mylius Erichsens Vej Ahornvej Birkevej Poppelvej kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 126

127 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til fortovsrenoveringer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Forsyningsselskaberne fornyer i disse år en række af deres ledningsanlæg. Når ledningsejerne foretager deres ledningsarbejde, skal de retablere efter sig. Når der alligevel bliver gravet i et område, er der en besparelse i udgifterne for de enkelte graveaktører, når man samgraver og derved kan deles om udgifterne til retableringen. Men ledningsejerne er kun forpligtiget til at retablere i den udstrækning, de har udført arbejde. Der vil således ofte være delstrækninger på gaderne, der ikke bliver fornyet. Mange af de planlagte fornyelsesprojekter i de kommende år er i områder, hvor også vejanlægget er nedslidt. Hvis Ikast-Brande Kommune deltager i renoveringen af gaderne sammen med ledningsejerne, så kan kommunen også få økonomisk fordel ved samgravningen, samt at hele vejstrækninger kan blive renoveret. Kommunes udgifter vil beløbe sig til: 2021 Brande Ejstrupholmvej Industrivej Elme Allé Lærkevej 2022 Ikast Torneågade Finlandsgade Færøgade Højriis Allé kr kr kr kr kr kr kr kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 127

128 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til fortovsrenoveringer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ikast-Brande Spildevand A/S foretager løbende separeringer og fornyelser af kloaksystemet. Ikast-Brande Kommunes rendestensbrønde og stikledninger er koblet på kloaknettet. Rendestensbrønde og stikledninger er etableret samtidigt med hovedkloaksystemet, så når kloaksystemet står til fornyelse, så er det samme tilfældet for rendestensbrønde og stikledninger. Hvis Ikast-Brande Kommune renovere vejafvandingssystemet samtidigt med at Spildevandsselskabet renoverer deres ledningsnet, så vil det spare kommunen for en meget omkostningstung opgravning på et senere tidspunkt, samt at vejen kun er spærret 1 i stedet for 2 gange. Hvis Ikast-Brande Kommune renoverer vejafvandingssystemet samtidigt med, at Ikast-Brande Spildevand fornyer deres ledningsnet, vil udgifter til vejafvandingssystemet beløbe sig til: 2019 Ikast Tværgade Nygade Nordlys Kildevej Kristiansgade Nygårds Alle Fredensgade Park Allé Fuglsang Allé Godts Allé Hampen Hovedgaden kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Brande Mylius Erichsens Vej kr. Ahornvej kr. Birkevej kr. Poppelvej kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 128

129 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til fortovsrenoveringer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ikast-Brande Spildevand A/S foretager løbende separeringer og fornyelser af kloaksystemet. Ikast-Brande Kommunes rendestensbrønde og stikledninger er koblet på kloaknettet. Rendestensbrønde og stikledninger er etableret samtidigt med hovedkloaksystemet, så når kloaksystemet står til fornyelse, så er det samme tilfældet for rendestensbrønde og stikledninger. Hvis Ikast-Brande Kommune renovere vejafvandingssystemet samtidigt med at Spildevandsselskabet renoverer deres ledningsnet, så vil det spare kommunen for en meget omkostningstung opgravning på et senere tidspunkt, samt at vejen kun er spærret 1 i stedet for 2 gange. Hvis Ikast-Brande Kommune renoverer vejafvandingssystemet samtidigt med, at Ikast-Brande Spildevand fornyer deres ledningsnet, vil udgifter til vejafvandingssystemet beløbe sig til: 2021 Brande Ejstrupholmvej Industrivej N.I. Fjords Allé La Cours Allé Elme Allé Lærkevej 2022 Ikast Torneågade Finlandsgade Færøgade Højriis Allé kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 129

130 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Pulje til renovering af træalléer Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I blandt andet Ikast by er der etableret alléer på de fleste boligveje i forbindelse med udstykning af boligområderne. Allérne er med til at skabe rum og give den enkelte boligvej en grøn identitet. På mange af alléerne er træerne ved at være udtjente og forvoksede og står nu til udskiftning. Dertil kommer, at allétræernes rodnet på visse strækninger har ødelagt fortovet, og fortovet derfor bør omlægges. Ikast-Brande Kommune modtager jævnligt klager over alléerne, der er ved at være forvoksede. Teknisk Område foreslår derfor, at der afsættes midler til renovering af belægning og beplantning på 2 boligveje årligt. De årlige driftsudgifter til de nyrenoverede veje vil kunne afholdes af de allerede afsatte midler til boligveje. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 130

131 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Anlægspulje til asfalt Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Der har de foregående år været en besparelse på driftsbudgettet til hovedistandsættelse af asfaltbelægninger. Dette medfører, at vejkapitalen ikke har kunnet bibeholdes og der mangler økonomi til at overholde serviceniveauet, der er beskrevet i Driftsaftalen. Hvis vejkapitalen skal bibeholdes på nuværende niveau, er der et forøget behov for investering i asfaltbelægningerne i de kommende år. I beregningen af asfaltvedligeholdelse i 2018 er der en opgørelse over det forventede investeringsbehov i de kommende 10 år, hvis vejkapitalen skal bibeholdes. Der er yderligere et investeringsbehov i årene på 118,7 mio. kr. for at bibeholde vejkapitalen. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 131

132 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Renovering af rabatter Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Rabatafhøvling og kanttilfyldning. Rabatter afhøvles, således regnvand kan ledes bort fra vejen. Dette er nødvendigt for vejens holdbarhed ( sikre vejkapitalen ) og bidrager samtidig til øget trafiksikkerhed, da risikoen for vand på kørebanen minskes ( aquaplaning ). Kanttilfyldning med vejgrus ind mod asfaltkanter skal holdes vedlige for sikring af bæreevne og støtte til belægningskanter. Samtidig øges trafiksikkerheden, da risikoen for høje kanter mellem belægning og rabat mindskes. I forhold til vejkapitalen er det vigtigt at disse kørespor langs asfaltkanter retableres, således der ikke trænger vand ind under vejbelægningen. Der er stadig et efterslæb på disse områder, som forventes indhentet over en periode på ca. 4 år med en ekstrabevilling på 1,7 million/ år. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 132

133 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Signalanlæg udskiftning af styreskabe Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Vi har 3 signalanlæg, hvis styreskabe er mere end 20 år gamle, og de trænger til udskiftning. Det anbefales fra leverandørens side, at udskifte styreskabe, når de når en alder på 20 år. I 1996 blev en stor del af styreskabene på de gamle amtsveje udskiftet, hvorfor vi har en pukkel nu. Desuden ønsker vi på sigt, at samtlige signalanlæg bliver med LED belysning, både for at få en besparelse på el-forbruget, men også fordi lysene er tydeligere at se specielt i solskin. Disse skal gerne dæmpes om natten, således de ikke blænder. Der skal dog nyere skabe til for at få denne funktion. Styreskabene koster ca ,- kr. pr. stk. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 350 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 133

134 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Reparation af støttemur ved sti i Akacieparken, Ikast Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Reparation af støttemur ved sti i Akacieparken, Ikast Teknisk Område søger om midler til at reparere to støttemure ved sti i Akacieparken, Ikast. De nuværende støttemure er ved miste deres stabilitet, og der er risiko for, at de vil vælte inden for kort tid. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 666 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 666 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 134

135 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Stiforbindelse Grøddevej til Lysholt Allé Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Forslaget omfatter etablering af stiforbindelse over det grønne område mellem Grøddevej og Lysholt Allé. Stien bliver ca. 300 m lang og etableres som en asfaltsti med en bredde på 3 m. Forslaget vil koste kr. ekskl. moms. I Ikast-Brande Kommunes trafikplan er der medtaget et projekt for en ny vejforbindelse mellem Grøddevej og Lysholt Allé. Den nye vejforbindelse vil betyde, at adgangen til boligområderne omkring Grøddevej ikke behøver at ske gennem erhvervsområdet. En ny vejforbindelse mellem Grøddevej og Lysholt Allé vurderes at koste i størrelsesordenen af 2,5 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 675 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 135

136 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Dybdalsveg, Engesvang nedlæggelse af en del af vejen (Vision 2020) Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til nedlæggelse af ca. 100 m af Dybdalsvej. Vejen skal nedlægges og fjernes. Jorden ønskes deponeret på bane 4, da der er brug for jord til øvrige projekter i området. Ved at fjerne vejen bliver der mulighed for at anlægge en 7 mands fodboldbane på arealet. Vejen er en offentlig vej, der tjener som vejadgang til matr. 3b, Engesvang By, Engesvang. Projektet forudsætter derfor en nedlæggelse i henhold til vejloven for at kunne gennemføres. Projekter koster kr. at gennemføre. I denne pris indgår ikke anlæg af en 7 mands fodboldbane. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 625 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 136

137 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Multisti ved boldbanerne, Engesvang (Vision 2020) Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til etablering af ca. 400 m multisti langs boldbanerne, fra Dybdalsvej til Krattet. Det er visionsgruppens hensigt at stien skal være bindeled mellem børnehaven, skolen og hallen, således at børn kan komme fra børnehaven til hallen/skolen uden at skulle ud på befærdet vej. Stien vil også kunne benyttes af spejderne i området, af skatere og som multibane for hele byens befolkning. Stien ønskes asfalteret og belyst. Stien skal placeres, hvor åen løber i dag. Det er derfor en forudsætning at omlægning af åen og rørlægning af regnvand allerede er udført, da udgifter hertil ikke indgår i overslaget for stien. Projekter koster kr. at gennemføre. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 137

138 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Storegade, Brande Parkeringslommer i bymidten Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de ekstra parkeringspladser, som i 2016 blev markeret i Storegade i Brande, skal være permanente parkeringspladser. På nuværende tidspunkt er de nye pladser malet på belægningen. De øvrige parkeringspladser på Storegade er udformet i lommer med chaussésten, som arkitektonisk passer med den øvrige belægning i Storegade. De nye pladser ønsket ændret, så de kommer til at ligne de øvrige parkeringspladser. Pris: kr. ekskl. moms Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 375 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 138

139 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej Vejlevej (rute 13) i Pårup Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Der er udarbejdet et skitseprojekt for ny vejforbindelse mellem Silkeborgvej og Pårup. Projektet indebærer at der på rute 13 skal laves fuld kanaliseringsanlæg med både højre- og venstresvingsbane. På Silkeborgvej laves der kun en venstresvingsbane. Mascot forventes, at flytte ind i deres nye domicil i løbet af sommeren 2018, hvilket vil medføre en betydelig stigning i trafikken gennem Pårup by. Det samlede projekt inkl. arealerhvervelse forventes at koste 10,4 mio. kr. Restbeløbet på byggemodningen af Pårup Øst er ca. 2,1 mio. kr. Der er derfor behov for en yderligere bevilling på 8,3 mio. kr. for at gennemføre projektet Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 8300 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 139

140 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Rundkørsel ved ny børnehave Engesvang Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ønske fra Engesvang Lokalråd I forbindelse med at den nye børnehave komme ud på Åboesvej/Gl. Kongevej i Engesvang Har Engesvang Lokalråd talt meget om at den indkørsel som der skal være til den nye Børnehave. Da Gl. Kongevej er meget trafikeret og der i dag er mulighed for meget høj hastighed, lige efter skolen og nordpå. Ville det afhjælpe meget om der kunne laves en indkørsel til den nye Børnehave som kunne afhjælpe den trafik som der er på Gl. Kongevej. I forbindelse med møde i Vision 2020, kom vi til at tale om indkørslen og så vidt vi ved så er der tænkt på en svingbane ind til Den Nye Børnehave. Ønsket: At der ud for Emil Ernst Vej bliver lavet en rundkørsel som både kan have biler og cykler, ville dette afhjælpe meget på den trafik der bliver på vejen. Der er i øjeblikket en cykelsti hen til Emil Ernst Vej og lavede man mulighed for at denne fulgte rundt i rundkørslen, ville det afhjælpe en del af den trafik, som der vil komme. Der ville ligeledes være mulighed for at alle både børn og voksne ville være trygge ved at komme ud til den nye Børnehave. Det der kræves er at Ikast-Brande Kommune, lavede en lille del af det områder der i forvejen er Kommunens om til indkørsel til Børnehaven. Vi har fået oplyst at der ikke vil være den store forskel på om der var en rundkørsel ud for den nuværende vej, eller om der blev lavet en tilkørselsvej, som der er med i planerne. Tanken om at der blev etableret en rundkørsel, ville gøre at der var sikker færdsel for alle til og fra den nye børnehave. Det ville afhjælpe den hurtige trafik mod nord af Gl. kongevej. Alle ville kunne færdes trygt og sikkert til og fra den nye Børnehave, med en rundkørsel, hvor der var mulighed for en cykel bane med rundt som ledte over til den cykel sti som der i forvejen er fra skolen og til Emil Ernst Vej. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift x Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) x Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 140

141 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Lys på Stierne ved det grønne område Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ønske fra Engesvang Lokalråd: En af de gange jeg talte med Teknisk forvaltning, talte vi om der var mulighed for at få lys på de stier der er på området, samt igen få lys på maleriet mellem de to tårne. Lyset forsvandt da det grønne område blev brugt til maskiner og materialer da Birkevej fik renoveret for vand. Og der blev lagt Faskiner ned for at tage det overskydende vand på gaderne. Jeg blev kontaktet af en medarbejder som ville undersøge sagen og vi har selv kontaktet Ikast værkerne, som er med på tanken om at der kommer lys på området og på stierne, således at det bliver koblet op på gadebelysningen, således at det tænder og slukker sammen med gadebelysningen. Ikast Værkerne afventer en opringning fra kommunen så er de klar til at etablere dette. Derfor vil vi gerne have dette med som et ønske til budgetforhandlingerne. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift x Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) x Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 141

142 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Skiltning ved Pårup for Bøllingsø Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ønske fra Engesvang Lokalråd: I forbindelse med at der er sat skilte op ved Motorvejen som henviser til vores smukke natur ved Bølling Sø, vil vi meget gerne om der kunne komme to skilte op. De to skilte skal være når du kører fra Motorvejen ved Pårup og gerne vil til Bølling Sø, så kommer du op til A15 og der er ikke noget som viser hvilken vej du skal køre for at komme til Bølling Sø. Derfor vil vi gerne have to skilte op ved hver opkørsel oppe på A15, som fortæller hvilken vej du skal køre for at komme til Bølling Sø. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 142

143 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Krydset Ågade og Gl. Kongevej, Engesvang Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ønske fra Engesvang Lokalråd: Dette kryds er let at overse når man kommer fra Bording. Der er sat skilte op med at der kommer et kryds, men det er rigtig let at overse. Der er lavet en opkørsel, som skulle forhindre at der bliver kørt lige over krydset uden at have set at der var et kryds. Når du kommer og ikke har set skiltningen, da det kommer modkørende biler, så kommer opkørslen og inden du får holdt så holder du ude midt i krydset. Dette har resulteret i at der er sket uheld i dette kryds. Heldigvis er der ikke kommet nogen alvorligt til skade. Da der på Gl. Kongevej også færdes cyklister er det heldigt at der ikke er sket noget med disse. Oversigtsforholdene er dårlige og man skal rigtig langt ud på Gl. Kongevej for at se om der kommer nogen fra venstre. Er der mulighed for at der kan gøres noget for at fortælle at nu kommer der et kryds. Dette skal være før Delika lige når man kommer ind i Engesvang. Vi vil meget gerne være med til at finde en løsning. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 143

144 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Udvidelse Ågade Engesvang Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ønske fra Engesvang Lokalråd: I forbindelse med at der er flyttet flere unge borgere til Engesvang, som bosætter sig på Krattet, er der behov for at Ågade bliver udvidet, lige ovenfor bakken og ned til Engesvang. Der er personer som går med barnevogn på denne strækning og børn som cykler til skole denne vej. Strækning fra oven for bakken og ned til Engesvang er meget smal og forholdene er meget ringe, da der er store træer og udsigtsforholdene dårlige. Ønske om udvidelse af denne strækning således at vejen blev 1,5 2 meter bredere i den ene side, hvor cykler og gående havde mulighed for at færdes, således at de kan have tryghed og sikkerhed. Vejen og svingene, gør at oversigtsforholdene er meget ringe og vejen er rigtig smal på dette stykke. Behovet for at skabe en sikker vej for alle. Forslagets økonomi () i 2019 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift x Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) x Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto x Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 144

145 OVERSIGT - DRIFTSØNSKER Nye ønsker til budget driftsudgift 01 Afledt drift til anlægsprojekter Ny dagtilbudslov - implementering og kompetenceudvikling Transportpulje i forbindelse med Kulturpas 04 Tidlig indsats Forslag i alt side 145

146 Dagsordenpunkt Nørre Snede områdefornyelse - Økonomiske midler - Afledt drift Åben /11089 Beslutning Godkendt. Frank Heidemann Sørensen, Yildiz Kibar og Thomas Kristensen var fraværende. Tidligere udvalgsbeslutninger Teknik- og Miljøudvalget : Driften finansieres inden for eget budget i Der oversendes et driftsønske til budget 2018 og fremefter med afledt drift på kr. Økonomi- og Planudvalget : Indstilling anbefales. Frank Heidemann Sørensen var fraværende. Indstilling Vicekommunaldirektøren indstiller, at udvalget afsætter midler til afledt drift til: o shelterplads o sound satellitterne o busterminalen o skovtursplateauer o hjertestien o legepladsen i shared spaces o plantekummerne på strøget o afsætter midler til efterbedring af beplantningen på busterminalen der oversendes til budget med henblik på at oprette en pulje til afledt drift på kr. pr. år. Sagsbeskrivelse Under områdefornyelsen af Nørre Snede blev der etableret mange nye offentlige rum og installationer. Under udarbejdelse af projekterne blev det valgt ikke at indregne afledt drift til disse ny områder og installationer i byrummet. Indtil nu har Teknisk Område forsøgt at vedligeholde arealerne og installationerne inden for den ordinære grønne drift. Men nu ca. 4 år side 146

147 efter afslutning af projekterne er flere af installationerne og beplantningen hårdt påvirket af vind og vejr, almindelig slidtage og hærværk. Teknisk Område er ikke i stand til at dække udgifterne til istandsættelse af installationerne og efterbedring af beplantningen via den ordinære drift til de grønne områder. Der søges om midler til shelterplads: kr./år sound satellitterne: kr./år busterminalen: kr. (efterbedring af plantebede og nye træer) busterminalen: kr./år (alm. vedligehold) skovtursplateauer: kr./år hjertestien: kr./år legeplads: kr./år plantekummer på Strøget: kr./år Budgetmæssige konsekvenser Da der kommer flere projekter, hvor der vil være afledt drift for eksempel byfornyelsen i Bording og stationsområdet i Ikast, oversendes sagen til budget med henblik på at oprette en pulje til afledt drift på kr. pr. år. Bilag Ingen. side 147

148 Ny dagtilbudslov - implementering og kompetenceudvikling (E) BESLUTNING Godkendt. Thomas Østergaard deltog ikke i sagens behandling pga. afbud. Behandlingsforløb Børne- og Undervisningsudvalget 13. juni 2018 Økonomi- og Planudvalget 19. juni 2018 Byrådet 25. juni 2018 Tidligere udvalgsbeslutninger Børne- og Undervisningsudvalget, 13. juni 2018, pkt. 4: Anbefales. Økonomi- og Planudvalget, 19. juni 2018, pkt. 31: Anbefales. INDSTILLING Direktøren for Børn og Fællesskaber indstiller, at sagen drøftes der fremsendes til de videre budgetforhandlinger anmodning om Dagtilbudsområdet bevilges i alt kr. om året i Sagsfremstilling Med den nye dagtilbudslov "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" foreligger der i de kommende år en stor implementerings- og realiseringsopgave for forvaltningen, ledere og pædagoger. Der er behov for kompetenceudvikling til de forskellige aktører, der skal være med til at løse opgaverne - blandt andet arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Da den nye Folkeskolelov skulle realiseres og implementeres i 2014, bevilgede det daværende Byråd i Ikast- Brande Kommune 10.mio. kr. til denne opgave. Det har haft stor betydning for processerne på folkeskoleområdet, at der har været afsat ekstra penge til denne opgave. Den konkrete kompetenceudvikling for dagtilbudsområdet i Ikast-Brande Kommune, vil forløbe over de næste 4 år (2019 til 2022). Børne- og Socialministeriet har udmøntet en pulje på samlet set 165 mio. kr. til kompetenceudvikling af den daglige pædagogiske ledelse, pædagogisk personale (faglige fyrtårne), dagplejere og forvaltningsniveauet. Ikast-Brande Kommunes andel af puljen udgør ca. 1,2 mio. kr., hvilket svarer til kr. pr. år. Beløbet skal fordeles med 70% til daginstitutioner og 30% til dagplejen. Dagtilbudsområdet har i alt 500 medarbejdere. Grundlaget for det primære indhold i alle kompetenceudviklingsforløb, der finansieres af Børne- og Socialministeriets pulje, skal være den styrkede pædagogiske læreplan og pejlemærkerne for realiseringen heraf. Børne- og Socialministeriet har sat en ramme for 50% af pensum i forbindelse med kompetenceudviklingen. Dette skal passes ind i den enkelte institutions ramme for kompetenceudvikling. Formålet med kompetenceudviklingen side 148

149 Formålet med kompetenceudviklingen er samlet set, at: øge viden om den styrkede pædagogiske læreplan og skabe færdigheder i forhold til at omsætte, aktivere og forankre denne viden i dagtilbuddenes pædagogiske praksis styrke pædagogisk viden om og færdigheder til at forholde sig analytisk og refleksivt til egen praksis, ud fra den pædagogiske læreplan bidrage og understøtte, at ny viden og en styrket faglighed forankres, fastholdes, gøres bæredygtig og kontinuerligt videreudvikles i dagtilbud og forvaltning i sammenhæng med lokale udfordringer og behov bidrage til og indgå i Ikast-Brande Kommunes løbende arbejde med kvalitets- og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet Indhold i kompetenceudviklingen for de forskellige målgrupper Dagtilbudsledere - ledelse har afgørende betydning for at vi lykkes med tiltag, som er betydningsfulde for børnene. Procesledelse, fagligledelse, ledelse tæt på, strategisk ledelse. Den daglige pædagogiske ledelse i dagtilbuddene (teamledere) samt dagplejekonsulenter, da de har et særligt fagligt ledelsesansvar. Pædagogisk personale i alle dagtilbud - skal have stærke pædagogiske kompetencer, målrettet den styrkede pædagogiske læreplan. Kompetenceudviklingen skal derudover være med til at styrke faglighed og proceskompetencer med henblik på at realisere den pædagogiske læreplan. Dagplejere - skal gives mulighed for at få en uddannelse som pædagogisk assistent eller modtage kortere læringsforløb i relation til den styrkede pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelser - varetagelse af den øgede indflydelse i arbejdet omkring den pædagogiske læreplan. Forældre - særligt fokus på forældre- og børnefællesskaber. Herunder et særligt fokus på børn i udsatte positioner. Forvaltning, herunder pædagogiske konsulenter - understøtte en implementering og realisering af den styrkede pædagogiske læreplan i de pædagogiske tilbud i Ikast-Brande Kommune. Skabe motivation og engagement til at varetage opgaverne. Sætte de enkelte institutioner frie med respekt for Ikast-Brande Kommunes rammer og retningslinjer for dagtilbudsområdet. Dagtilbuddenes ønsker til kompetenceudvikling På dagtilbudsområdet i Ikast-Brande Kommune er der allerede nu igangsat en proces med henblik på at tilpasse kompetenceudvikling på bedst mulig vis i forhold til det enkelte dagtilbud. Dagtilbuddenes foreløbige ønsker til kompetenceudvikling er bl.a.: Nærvær og fordybelse Pædagogen tættere på familien Pædagogen som vejleder Skabelse af læringsmiljøer Relations- og handlekompetencer Dygtiggørelse indenfor de kulturæstetiske fag Ministeriet opfordrer til, at læringsforløbene tilrettelægges ud fra en struktur, der er vægtet således: (20%) Forud for kompetenceudviklingen - Refleksion over egen praksis og udfordringer. (30%) Selve kompetenceudviklingen og tiden imellem - Præsentation, dialog og refleksion på dagene samt afprøvning af ny viden. Faglig sparring i dagligdagen. (50%) Efter læringsdagene - Ny viden og kompetencer videreudvikles og forankres gennem lokale understøttende strukturer. Kan ske gennem læringsfællesskaber i egen institution eller på tværs af institutioner. Der gøres opmærksom på, at vikardækning er nødvendig ved kompetenceudvikling af personalet på Dagtilbudsområdet. Læringsforløbene skal tilrettelægges i samarbejde med et pædagogisk forsknings-, uddannelses- eller udviklingsmiljø. Et læringsforløb gennemført i samarbejde med VIA UC vil cirka koste kr. pr. år. Dagtilbudsområdet er desuden, i samarbejde med Kulturprinsen (et udviklingscenter for Børne- og Ungekultur) og side 149

150 Limfjordsteatret, i gang med at skrive en ansøgning til Nordeafonden. Overskriften på projektet er Legekunst. Emneområderne for ansøgningen er: Musik, teater/drama, billedkunst, fortælling, animation, digitale medier og kulturarv. Rammen for ansøgningen er den styrkede pædagogiske læreplan herunder også et særligt fokus på overgangen til skole. Ligeledes arbejdes der med at sætte fokus på at skabe hverdage med nærvær og mulighed for sanselige øjeblikke, så der bliver skabt rum for forundring, fordybelse, leg og virkelyst hos både børn og voksne. Dagtilbudsområdets egenfinansiering til dette projekt er kr. om året i 4 år (2019 til 2022) - i alt 1 million kr. Samlet behov for bevilling fra Ikast-Brande Kommune i forbindelse med realisering og implementering af ny dagtilbuds lov Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet vil være kr. om året i til deltagelse i projekt Legekunst i samarbejde med Kulturprinsen kr. om året i til læringsforløb i samarbejde med VIA En indtægt på kr. om året i , svarende til Ikast-Brande Kommunes andel af Børne- og Socialministeriets pulje til kompetenceudvikling I alt kr om året i Budgetmæssige konsekvenser Nettoudgiften på kr. årligt i fremsendes til behandling i forbindelse med de videre budgetforhandlinger. De økonomiske konsekvenser afhænger af beslutningen. side 150

151 Udskrift af forhandlingsprotokollen for Børne- og Undervisningsudvalget Mødet den 13. juni 2018 side 1 af Orientering om opstart af Kulturpas i skoleåret 2018/ G Beslutning Børne- og Undervisningsudvalget oversender sagen til de videre budgetdrøftelser med henblik på at få etableret en transportpulje. Den øvrige del tages til efterretning. Behandlingsforløb Kultur- og Fritidsudvalget 8. juni 2018 Børne- og Undervisningsudvalget 13. juni 2018 Tidligere udvalgsbeslutninger Kultur- og Fritidsudvalget, 8. juni 2018, pkt. 13: Taget til efterretning. Indstilling Direktøren for Børn og Fællesskaber indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Børne- og Ungepolitikken samt Kultur- og Bibliotekspolitikken, der begge er godkendt i Ikast- Brande Byråd, omhandler bl.a. lærings- og dannelsesperspektivet. Herunder innovation og entreprenørskab, hvor værdien, der skabes, kan være af social eller kulturel art. Kultur, kunst, læring, leg og undervisning kan med fordel ses som mål og middel for hinanden. Realiseringen af kulturpasset forudsætter partnerskaber mellem kunstnere, formidlere, pædagoger og undervisere. Administrativt har en arbejdsgruppe med repræsentanter for daginstitutionerne, skoler og kulturområdet udarbejdet et indholdsforslag til et kulturpas for børn og på længere sigt deres familier i daginstitutioner og skoler, hvor oplevelsen af de forskellige kunstarter medvirker til børns læring og dannelse. Kulturpasset samler de allerede kendte kulturelle tilbud fra kommunens kulturinstitutioner og andre kulturaktører på området. Arbejdsgruppen anbefaler, at skoleåret 2018/2019 bliver et år, hvor kulturpasset implementeres i den enkelte daginstitution og skole under den lokale leders ansvar. Særlige forhold kan gælde på den enkelte daginstitution og skole, hvor side 151

152 Børne- og Undervisningsudvalget Mødedato: 13. juni 2018 Sidetal: 2 implementeringen finder sted over et par år. Endemålet er, at alle børn i kommunen oplever forskellige kunstarter fra 0-18 års alderen i Ikast-Brande. Baggrund I Strategi for (skole)børns møde med kunst og kultur (Kulturministeriet, 2014) peges på vigtigheden af, at kunst og kultur når alle børn. Det gælder i særlig grad de børn, der i deres opvækst, kun sjældent møder kunst og kultur. Børn skal have mulighed for at møde kunst og kultur, fordi de mange udtryksformer tilbyder oplevelser og udfordringer, som er med til at udvikle børnene; de lærer sig selv at kende, og de lærer at indgå i fællesskaber. Kultur er målet. Når børn møder kunst, er de på lige fod og de kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige boglige eller sproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Formål med Kulturpas i Ikast-Brande Kommune Kulturpasset har til formål: at præsentere børn og unge for udvalgte kulturtilbud og forskellige kunstarter på en nem og sjov måde, og forhåbentlig give familierne interesse for efterfølgende at bruge kulturlivets tilbud aktivt som familie at være med til, at kultur, kunst, læring, leg og undervisning ses som mål og middel for hinanden at styrke partnerskaberne mellem kunstnere, formidlere, pædagoger og undervisere at give mulighed for, at børn og unge medvirker i de kunstneriske processer. Hands on og ler på fingrene! Kulturpasset har også et inkluderende formål, idet målet er, at passet kan medvirke til at mindske evt. økonomiske eller sociokulturelle barrierer hos nogle familier for at benytte kulturlivets tilbud. Kulturpasset skal derudover medvirke til at få flere besøgende og udøvende i kommunens kulturtilbud, og at synliggøre bredde og variation i kommunens og nærområdets kulturtilbud. Fælles evaluering og kontinuerlig udvikling Administrativt etableres et netværk bestående af medarbejdere fra daginstitutioner, skoler og kulturinstitutioner, der sammen koordinerer årshjulet for kulturpassets aktuelle indhold og øvrige kulturaktiviteter for børn og familier i daginstitutioner og skoler. Målet er løbende at hæve barren for faglighed og forundring. Kulturpasset skal styrke kvaliteten og relevansen af de kulturtilbud som daginstitutioner og skoler tilbyder børnene. Samtidig frigøres ressourcer, da ikke alle skal bruge tid på at skabe overblik for egen institution eller skole. Netværket mødes i foråret 2019 og evaluerer indeværende skoleår. På side 152

153 Børne- og Undervisningsudvalget Mødedato: 13. juni 2018 Sidetal: 3 det samme møde præsenteres tilbud fra kulturaktørerne og indhold planlægges til kommende års kulturpas. Kulturpassets forskellige tilbud placeres på hjemmesiden hvorved alle kan tilgå kulturpasset. Koordineringen af kulturpasset placeres hos Kultur & Bibliotek. Budgetmæssige konsekvenser Ingen. Bilag Kulturpas - version skoleår side 153

154 Børne- og Undervisningsudvalget 29. august Tidlig indsats A Behandlingsforløb Børne- og Undervisningsudvalget 29. august 2018 Tidligere udvalgsbeslutninger Indstilling Direktøren for Børn og Fællesskaber indstiller, at punktet drøftes med henblik på kommende budgetbehandling. Sagsfremstilling Med baggrund i budgetforliget for 2018 samt byrådets vision om tidlig indsats, havde Børneog Undervisningsudvalget på mødet 2. maj 2018 en temadrøftelse om tidlig indsats. På mødet fremkom forslag til mulige emner i forhold til at styrke den tidlige indsats overfor børn og unge. De emner der kom frem var bl.a.: Tættere på dagplejen, nytænke AKT, handle på konkrete problemer og undgå "brandslukning", rykke tættere på hjemmet, lave Task Force, fra snak til handling og sundhedsfokus med bl.a mad og måltidspolitik Der er i Ikast-Brande Kommune allerede igangsat en række initiativer i forhold til tidlig og rettidig indsats med bl.a.: En guide til den tidlige indsats i skoler og dagtilbud og i det tværfaglige samarbejde (se mere om den samlede værktøjskasse på Der er tilrettelagt tidlig indsats i sundhedsplejen med projekt "Godt i gang", der er et tilbud til alle førstegangsforældre. Med dagtilbudsreformen kommer der også initiativer til at styrke den tidlige indsats. På landsplan arbejdes der med to forskellige økonomimodeller, der bl.a. skal forsøge at omsætte Heckmans teorier til anvendelse i en dansk kontekst. Den ene model er Scandiamodellen, der giver bud, på hvordan velfærdsinvesteringer ud fra et samfundsperspektiv kan betale sig i et længere forløb. Den anden model den Socialøkonomiske model (SØM). Den er udarbejdet af VIVE i samarbejde med Socialstyrelsen. Modellen giver bud på, hvordan enkeltindsatser kan beregnes og tilrettelægges i forhold til et muligt afkast. Der kan således ses en national tendens i retning af at udvikle modeller og strategier for offentlige investeringer på det sociale område. Der er aktuelt ikke i Ikast-Brande Kommune tilstrækkeligt kendskab til anvendelse af SØM modellen, og der er ikke tilstrækkelig sikre data indenfor de foreslåede indatsområder til at der kan laves en økonomisk beregning af, hvilket afkast der kan forventes af de forskellige mulige indsatser. I den store undersøgelse af danskernes sundhed Hvordan har du det? (1) fremgår det, at andelen af personer, som er generet af angst og anspændthed, stiger. Særligt oplever unge piger (under 24 år) sig generet af anspændthed og angst. Risikoen er, at anspændthed og Ikast-Brande Kommune 4 side 154

155 Børne- og Undervisningsudvalget 29. august 2018 angst bliver så indgribende i det enkelte unge menneskes liv, at den unge ikke kan deltage i almindelige hverdagsaktiviteter og derfor mister tilknytningen til skole og fritidsliv. Ikast- Brande Kommune har netop fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at vi får 1,8 millioner kroner til et projekt, hvor vi sammen med 8 andre kommuner i Region Midt samt psykiatrien skal styrke den forebyggende indsats mod angst. Projektet løber i perioden Målet er, at færre børn og unge bliver ramt af angst og dermed at flere unge kan bevare tilknytningen til skole/uddannelse, fællesskaber og venskaber. Investering i tidlig indsats i Ikast-Brande Kommune kan både være investeringer i indsatser, der allerede er i gang og nye indsatser. Det kan også være indsatser, der bliver aktuelle fx på grund af dagtilbudsreformen. I forhold til de temaer, der blev drøftet på udvalgsmødet d. 2. maj 2018, og aktuelle udfordringer og mulighder har administrationen valgt nogle insatsmuligheder. Der er udvalgt nogle indsatser hvor der forventes at kunne være en gevinst i form af besparelser på sigt eller i form af f.eks bedre trivsel. Den aktuelle økonomiske situation gør, at der skal tænkes i indsatser med en maksimal effekt med en forholdsvis lille investering. På den baggrund er der foreslået følgende mulige indsatser (ikke prioriteret): 1. Samarbejde med Psykiatrifonden om børn med psykisk syge forældre 2. Børnefysioterapi 3. Tidlig indsats i skoler og dagtilbud AD 1: Samarbejdet med Psykiatrifonden om at ingen børn skal blive syge, fordi deres forældre er det Med udgangspunkt i at ingen børn skal blive syge, fordi deres forældre er det, kan der satses på i samarbejde med Psykiatrifonden at udvikle en fælles indsats for børn af forældre med psykisk sygdom. Det anslås at ca. 6 % af alle børn vokser op med forældre, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom. Det betyder, at der er omkring 500 børn og unge i Ikast-Brande Kommune, som vokser op med mindst en forældre med psykisk sygdom. Børnene har typisk mange bekymringer og tager ofte et stort ansvar for forældrenes sygdom. Det er også en udfordring for børnene, at mange familier har svært ved at tale om sygdommen. Der er forskning, der viser, at op mod halvdelen af børnene risikerer selv at udvikle psykisk sygdom. Der er altså en risiko for, at børnene arver forældrenes sygdom og livssituation, og det giver anledning til at satse på indsatser, der kan forhindre det. Mange af de primære fagpersoner, der er omkring børnene, efterspørger viden om de konsekvenser, situationen har for børnenes følelser og trivsel og om, hvordan de kan hjælpe. Både barnet, familien og fagpersoner har brug for støtte, og kommunen kan gøre en aktiv forskel for at forebygge, at børnene mistrives og på længere sigt kræver mere omfattende sociale ydelser. Mulige indsatser i projektet: På baggrund af Psykiatrifondens solide erfaringer med etablering og drift af børnegrupper i Ballerup og Rødovre Kommune samt afholdelse af børnegrupper i eget regi siden 2009, forestiller vi os, at følgende indsatser kan indgå i projektet: Etablering af børnegrupper i den kommunale struktur Uddannelse af gruppeledere der skal drive børnegrupperne Effektiv tværsektoriel opsporing af børnene og rekruttering Ikast-Brande Kommune 5 side 155

156 Børne- og Undervisningsudvalget 29. august 2018 Kompetenceudvikling af fagpersoner, der kan opspore og rekruttere Tilknytning af en frivillig mentor til barnet i forlængelse af børnegruppen Udvikling af en digital vidensbank, der styrker dialog og samarbejde om børnene på tværs af kommunale forvaltninger og fagområder Udvikling af de endelige indsatser og aktiviteter i projektet vil blive foretaget i et samarbejde med Psykiatrifonden. Der vil være fokus på, at indsatserne giver mening i en kommunal dagligdag, samt er kosteffektive og bæredygtige på sigt. Anslået tilførsel på kr. Ad 2.: Børnefysio- og ergoterapien (børneterapien) I børneterapien arbejdes der pt. med at tilbyde vejledning og træning af børn og unge med forsinket motorisk udvikling, handicaps og længerevarende lidelser. Der er et stort pres på børneterapiens ressourcer, og derfor prioriteres ressourcerne til børn, som har behandlingsplaner mv % af de børn, som starter i skole har motoriske vanskeligheder i en grad, så det hæmmer deres udvikling og læring (jf.databasen Børns Sundhed: Motorik, som anvender data fra sundhedsplejen). Dvs. at der i Ikast-Brande Kommune hvert år er ca. 50 børn med motoriske vanskeligheder, som starter i skole. Motorik har betydning for både sundhed, sociale relationer og læring. Motorisk usikre børn bevæger sig mindre end motorisk sikre børn. Mange problemer og sygdomme kan forebygges ved at sikre, at børn får gode motoriske forudsætninger. En tidlig indsats i børnefysioterapien kan sikre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der mindsker ulighed i sundhed blandt børn og unge. Eksempelvis indsatser til motorisk usikre børn og børn med begyndende livsstilssygdomme. Målet er at forebygge livsstilssygdomme, sociale problemer og mindske ulighed i sundhed. I forvejen er der fokus på børn og unge i forhold til bevægelse i projektet "Bevæg dig for livet". Der er fokuseret indsats i sundhedsplejen herunder fysio- og ergoterapeutisk træning og tandplejen arbejder systematisk, og med gode resultater, med tidlig indsats. Ud over mulighederne for tidlig indsats er der et stort pres på børneterapien. Der er ventelister på indsats og et ønske om, at terapeuterne i højere grad kan vejlede pædagoger og lærere i dagtilbud. Umiddelbart vurderes det, at der er behov for mindst en medarbejder mere - alene for at opfylde lovens krav om behandling af børn og unge med handicap/fysiske lidelser. Det vil kræve tilførsel på kr. Ad 3.: Tidlig indsats tættere på personalet i skoler og dagtilbud./. Den tidlige indsats i skoler og dagtilbud er vigtig for at sikre, at problemerne tages i opløbet og, at vi sikrer børn og unges trivsel. I Ikast-Brande Kommune har vi allerede udviklet værktøjer og modeller for samarbejde, som skal styrke den tidlige og tværfaglige indsats, når et barn, en ung eller en familie oplever mistrivsel (se mere på Ikast-Brande Kommune 6 side 156

157 Børne- og Undervisningsudvalget 29. august 2018 Der er mulighed for at styrke den tidlige indsats for børn og unge yderligere, og rykke den tidlige indsats tættere på børnenes hverdag, hvis Ikast-Brande Kommune i endnu højere grad satser på at uddanne og træne personalet i skoler og dagtilbud, så de kan tage hånd om problemerne tidligt. Det kan eksempelvis være uddannelse og træning i at tage den vanskelige samtale med forældre, redskaber til at inddrage barnets netværk, og hvordan man styrker de beskyttende faktorer omkring barnet. Målet er, at vi bliver endnu bedre til at opspore børn og unge i mistrivsel og finder muligheder for at hjælpe dem så tæt på de almindelige systemer som muligt. Anslået tilførsel kr. (1) /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Budgetmæssige konsekvenser Ingen. Ikast-Brande Kommune 7 side 157

158 Forpligtende samarbejder beløb hvornår kan samarbejdet ophøre Kultur/Fritid Bording Friluftsbad 348 Vedtages for et år ad gangen Engesvang Friluftsbad 268 Vedtages for et år ad gangen Kan opsiges med 1 års varsel. Hvis ikke kommunen betaler jordlejen, skal der ydes et lokaletilskud på min. 65%. Nuværende husleje er , dvs. potentiel besparelse er kun Jordleje ifm. Flugtskydningsbane kr Nærværende aftale træder i kraft d og løber indtil videre. Aftalen er uopsigelig for parterne indtil 30. september 2021 og kan herefter af hver af parterne opsiges med et års varsel Naturcenter Harrild Hede, Naturstyrelsen 883 med virkning fra en 1. januar. Besparelse kan tidligst indhentes fra Klosterlund Museum og Vester Palsgaard Skovmuseum, Herning museum Aftalen fornyes automatisk for fire år. Kan opsiges igen i december 2021 med ophør pr I aftalen indgår arkæologiske undersøgelser. Vedtages for et år ad gangen. Bakkehuset betaler en årlig husleje på kr, nettotilskuddet Tilskud Bakkehuset 645 til Bakkehuset udgør således kr. Remisen Brande Vedtages for et år ad gangen Elitesatsning Taekwondo 180 Vedtages for et år ad gangen Uhre Mølle 66 Vedtages for et år ad gangen Unge sangere 154 Vedtages for et år ad gangen Billedkunstrådet (Udendørs kunst) 124 Vedtages for et år ad gangen Ensemble Midtvest 601 Nuværende aftale løber Kan opsiges herefter. Opera i midten 237 Nuværende aftale løber Kan opsiges herefter. Kulturelt samråd Kultursamarbejdet Aktiviteter i kulturaftalen Lokalhistorisk arkiv - Blåhøj Ikast KFUM p-plads Efter Aarhus 2017 Sundhed Sund By Netværk Samarbejdsaftale Sex og samfund 100 Vedtages for et år ad gangen. Kommunen er ikke forpligtet til at støtte et kulturelt samråd. 32 Vedtages for et år ad gangen 93 Nuværende aftale er aftalt forlænget for Kan opsiges herefter. 19 Vedtages for et år ad gangen 50 Nuværende aftale løber Kan opsiges herefter 42 Nuværende aftale løber Kan opsiges herefter 52 Kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et år. 10 Kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af et år. side 158

159 Forpligtende samarbejder beløb hvornår kan samarbejdet ophøre En del af Sundhedsaftalen i regionen, kan ikke opsiges. Ophør vil skulle optages i kommende Folkesundhed i Midten 41 sundhedsaftale. En del af Sundhedsaftalen i regionen, kan ikke opsiges. Ophør vil skulle optages i kommende Sundhedsplejens vagttelefon 10 sundhedsaftale. Handicap/psykiatri Kan opsiges med et års varsel til udgangen af et kalenderår. Opgaven vil skulle løses af andre Center for kommunikation, Herning specialister. Alternativ pris kendes ikke. Erhverv, bosætning og turisme Ikast-Brande Turistforening Et-årige samarbejdsaftaler Aarhus Universitet-Herning (AU-Herning) 198 Et-årige samarbejdsaftaler Der er i indarbejdet kr. til bidrag til Vores Ikast. Besparelse kan træde i kraft Vores Ikast 300 fra og med Der er i indarbejdet kr. til bidrag til Vores Ikast. Besparelse kan træde i kraft Brande (paraplyorg.) 150 fra og med Erhvervsråd Herning & Ikast-Brande Et-årige samarbejdsaftaler Business Region MidtVest 519 Kan opsiges med et halvt års varsel til udgangen af et regnskabsår Bruxelles-kontoret Central Denmark 142 Vedtages for et år ad gangen Julebelysning 76 Vedtages for et år ad gangen Handelsstandsforeninger 118 Vedtages for et år ad gangen Karup Lufthavn 500 Kun tilsagn for Billund Lufthavn 0 Ingen tilskud. Danmarks Naturfredningsforening, Klima kommune Ingen udgift til aftalen, men der bruges meget administrativ tid på at leve op til forpligtelserne 0 frem til 2025 til årligt at reducere CO2-udledningen (som virksomhed) med 2 %. Administration FCM Håndbold sponsorat 300 Et-årige samarbejdsaftaler FC Midtjylland sponsorat 125 Et-årige samarbejdsaftaler Sportsstar College sponsorat 300 Samarbejdsaftale for årene KL medlemskab Kan opsiges til udgangen af et år KomUdbud - Indkøbsfællesskab 43 Indkøbsfællesskab (15 kommuner) ØS Indsigt ejerkredsen Vi er medejer af økonomisystemet ØS Indsigt side 159

160 Forpligtende samarbejder SB SYS ejer beløb hvornår kan samarbejdet ophøre Vi er medejer af ESDH systemet SB SYS I alt side 160

161 side 161

162 side 162

163 side 163

164 side 164

Materiale til Budget

Materiale til Budget Materiale til Budget 2017-2020 Basisbudget Generelle bemærkninger og oversigter Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 12. august 2016 1. Budgetbog Indholdsfortegnelse Basisbudget overordnede bemærkninger

Læs mere

Materiale til Budget

Materiale til Budget Materiale til Budget 2018-2021 Basisbudget Generelle bemærkninger og oversigter Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 11. august 2017 1. Budgetbog Indholdsfortegnelse Basisbudget overordnede bemærkninger

Læs mere

Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1 Budget 2017 - samt overslagsårene 2018-2020 Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget 2017-2020 5 Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1 Budget 2018 - samt overslagsårene 2019-2021 Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger 5 Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi 40 Befolkningsprognose

Læs mere

Budget 2016 - samt overslagsårene 2017-2019. Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Budget 2016 - samt overslagsårene 2017-2019. Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1 Budget 2016 - samt overslagsårene 2017-2019 Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1 Budget 2016-2019 Jeg glæder mig over, at et enigt byråd står bag budgettet. Vi har haft en god og konstruktiv

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S). Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. november 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach 1. Regnskab 2014 2. 1. budgetopfølgning i 2015 3. Budgetlægning 2016 4. Nøgletal i budgetlægningen Plankonferencen 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt mio.kr.

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Forventet regnskab - overordnet oversigt 4

Forventet regnskab - overordnet oversigt 4 Budgetopfølgning pr. 31-03-2018 ndholdsfortegnelse: side Resultatopgørelse 3 Forventet regnskab - overordnet oversigt 4 Afvigelsesrapportering Børne- og ndervisningsudvalget 5 Afvigelsesrapportering Økonomi-

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Generelle budgetoplysninger

Generelle budgetoplysninger Indledning Grundlaget for det vedtagne budgettet er dels politiske prioriteringer jf. budgetaftalen for 2019 samt administrationens udarbejdede budgetoplæg, hvor der er: korrigeret for nye love korrigeret

Læs mere

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Behandling af budgetforslag 2020 ( ) 359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2009-2012 har været det vedtagne budget 2008. I budgetaftalen for 2008 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune I løbet af 2014 er ledigheden for de forsikrede ledige i Holbæk Kommune faldet overraskende

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.

Budgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 1 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018 NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Det vedtagne budget 2017-20 Et bredt flertal i Byrådet bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget

Generelle bemærkninger til Budget Bilag 7.A. Generelle bemærkninger til Budget 2015-18 Økonomisk styring Byrådet vedtager kommunens budget for 2015-18 efter indstilling fra Økonomiudvalget. Det er ledelsens ansvar at sikre, at der udarbejdes

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund

Læs mere

Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar 2018

Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar Budgetopfølgning 1 Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar viser det forventede regnskab for. Foto: Vallø Slotspark ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Budgetvurdering - Budget

Budgetvurdering - Budget Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2015-18 tet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

Økonomiudvalg og Byråd

Økonomiudvalg og Byråd Økonomiudvalg og Byråd Økonomi- og aktivitetsopfølgning August, 2013 For hele Holbæk Kommune forventes et merforbrug på driftsudgifterne på 19,2 mio. kr., som ligger på niveau med estimatet fra juni. Merforbruget

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2010-2013 har været det vedtagne budget 2009. I budgetaftalen for 2009 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 3 pr. 30. september Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september viser det forventede regnskab for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) (i 1000 kr.) Oprindeligt Korrigeret Note Indtægter 1 Skatter -948.140-945.715-945.576 2 Tilskud og udligning -346.378-357.958-357.888 Indtægter i alt -1.294.518-1.303.673-1.303.464

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Notat til ØK den 4. juni 2012

Notat til ØK den 4. juni 2012 Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Center for Økonomi, It og Personale Budget og indkøb oep@brk.dk www.brk.dk CVR: 26 69 63 48 9. august 2018 Foreløbig budgetbalance 2019 Der

Læs mere

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2019-2021 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Halvårsregnskabet er opfølgningsmæssigt anderledes end alle øvrige budgetopfølgninger i løbet af budgetåret.

Halvårsregnskabet er opfølgningsmæssigt anderledes end alle øvrige budgetopfølgninger i løbet af budgetåret. Halvårsregnskab, Holbæk Kommune Økonomi & effekt Lovgrundlag Social- og Indenrigsministeriet har indgået aftale om, at kommunerne fra 2011 skal udarbejde halvårsregnskaber. Folketingen vedtog i februar

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Budgetrevision 2, pr. april 2014 Budgetrevision 2, pr. april 2014 Økonomiudvalg og byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultat for 2014 skønnes ved revision 2 at blive 37 mio. kr. bedre end korrigeret.

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2018 Sagsbeh.: thol Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet på disse områder

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

22. GENERELLE BEMÆRKNINGER

22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. GENERELT Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal Byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18 Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sider: Bevillingsregler 3. Budgetforudsætninger 7. Anvendte pris- og lønskøn 11

Indholdsfortegnelse. Sider: Bevillingsregler 3. Budgetforudsætninger 7. Anvendte pris- og lønskøn 11 BUDGET 2018 Bilag Indholdsfortegnelse Sider: Bevillingsregler 3 Budgetforudsætninger 7 Anvendte pris- og lønskøn 11 Bevillingsregler Bevillingsregler Bevillingsregler Bevillingsregler Med vedtagelsen af

Læs mere

SKØNSKONTI BUDGET

SKØNSKONTI BUDGET Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 Indhold 1. Resume og indledning...1 2. Risikofaktorer...2 3. Den gennemsnitlige likviditet...4 4. Den faktiske kassebeholdning...6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget

Læs mere

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling) Økonomiudvalget 27. august 2018 1. Budget 2019 med overslagsårene 2020-2022 (1. behandling) Sagsnr. Initialer ANSO Åbent Sagsfremstilling Drøftelse og indstilling af teknisk budgetforslag 2019 til 1. behandling

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale

Læs mere

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag D - opfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag Sagnr.: 17/14847 Sagsansvarlig: HELLE KISUM J.nr.: 00.30.00 Ø00 Sagen afgøres i: Byrådet Anledning I Billund Kommunes principper

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sider: Bevillingsregler 3. Budgetforudsætninger 7. Anvendte pris- og lønskøn 11

Indholdsfortegnelse. Sider: Bevillingsregler 3. Budgetforudsætninger 7. Anvendte pris- og lønskøn 11 BUDGET 2017 Bilag Indholdsfortegnelse Sider: Bevillingsregler 3 Budgetforudsætninger 7 Anvendte pris- og lønskøn 11 Bevillingsregler Bevillingsregler Bevillingsregler Bevillingsregler Med vedtagelsen af

Læs mere

Halvårs- regnskab 2013

Halvårs- regnskab 2013 1 Halvårsregnskab 213 Regnskabsopgørelse i 1. kr. Forbrug pr. 3.6.213 regnskab Korrigeret budget Budget 213 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. 1.68.436 498.22 2.14.939

Læs mere

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet?

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet? Hedensted Kommune 29-08- Budget - Hvordan forventes regnskab at holde i forhold til budgettet? Grøn for at budgettet holder, med uændret adfærd Gul for faresignaler Budgettet holder, men påkrævet ændret

Læs mere

Generelle bemærkninger, budget

Generelle bemærkninger, budget 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet Inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Halvårsregnskab 2017

Halvårsregnskab 2017 Halvårsregnskab 2017 Regnskabsopgørelse pr. 30-06-2017 Alle beløb i 1.000 kr. Vedtaget Omplac og Korrigeret Halvårs Administrativt Forventet Afvigelse - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud budget

Læs mere

Økonomiudvalget. Forventet Regnskab Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Udvalget i alt 1.075, , ,976-0,331 2,680

Økonomiudvalget. Forventet Regnskab Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Udvalget i alt 1.075, , ,976-0,331 2,680 Økonomiudvalget Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Korrigeret budget Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Regnskab afvigelse ift. korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Heraf forventes overført

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.3.2013 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 16. april 2013 Sagsid.: 00.30.00-Ø00-1-13 Version nr.: 1. RESULTATOPGØRELSE Positive tal angiver udgifter ---------- hele 1.000 kr. --------

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere