Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Transkript

1 Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1

2

3 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi for Befolkningsprognose 55 Tværgående artsoversigt 56 Investeringsoversigt 57 Takster 59 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 74 Hovedoversigt 75 Sammendrag 76 Budgetspecifikation 80 Børne- og Undervisningsudvalget 80 Kultur- og Fritidsudvalget 117 Arbejdsmarkedsudvalget 124 Sundheds- og Omsorgsudvalget 140 Erhvervskontaktudvalget 190 Økonomi- og Planudvalget 191 Beredskabskommission 218 Teknik- og Miljøudvalget 219

4

5 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2016 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 5

6 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver budgettet for Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved budgetforliget for 2015, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 3-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 25% i Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Der er ikke budgetlagt med skatteændringer i basisbudgettet for Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2017 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 6

7 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2017 og overslagsår er vedtaget budget 2016 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. (politikområde 5. Overførsler) Ændringer som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2017-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. I økonomiaftalen for 2017 indgik en regulering af prisog lønudviklingen fra 2015 til 2016 og basisbudgettet for 2017 er også reguleret herfor. side 7

8 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 2,16 2,30 2,30 2,30 2 Varekøb 1,37 1,37 1,37 1, Fødevarer 1,03 1,37 1,37 1, Brændsel og drivmidler 4,05 1,37 1,37 1, Køb af jord og bygninger 4,00 1,37 1,37 1, Anskaffelser 1,70 1,37 1,37 1, Øvrige varekøb 0,36 1,37 1,37 1,37 4 Tjenesteydelser mv. 2,00 2,05 2,05 2, Tjenesteydelser uden moms 2,05 2,05 2,05 2, Entreprenør og håndv.ydelser 2,70 1,70 1,70 1, Betalinger til staten 2,09 2,18 2,18 2, Betalinger til kommuner 2,09 2,18 2,18 2, Betalinger til regioner 1,86 1,94 1,94 1, Øvrige tjenesteydelser 2,05 2,05 2,05 2,05 5 Tilskud og overførsler 1,78 1,51 1,51 1, Tjenestemandspensioner mv. 2,16 2,30 2,30 2, Overførsler til personer 1,64 1,32 1,32 1, Øvrige tilskud og overførsler 3,41 3,41 3,41 3, Finansudgifter 1,64 1,32 1,32 1,32 7 Indtægter 2,09 2,18 2,18 2, Egne huslejeindtægter 2,09 2,18 2,18 2, Salg af produkter og ydelser 2,09 2,18 2,18 2, Betalinger fra staten 2,09 2,18 2,18 2, Betalinger fra kommuner 2,09 2,18 2,18 2, Betalinger fra regioner 2,09 2,18 2,18 2, Øvrige indtægter 2,09 2,18 2,18 2, Refusioner 2,09 1,32 2,18 2,18 Samlet skøn. Løn og priser i alt 2,10 2,20 2,20 2,20 KL s pris og lønskøn pr. 3. juli 2016 er anvendt. side 8

9 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2016 til 2020 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2016 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Forsørgerbrøk 0,674 0,680 0,685 0,690 0,696 side 9

10 Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2015 til 2019 forventes en stigning på 9,4% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 0,9%. Aldersgruppen år forventes at stige med 0,6% henover perioden. Det er derfor særligt indenfor ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige i 2017 forventes denne tilgang at være væsentlig større end tidligere år. Den store stigning skyldes blandt andet at en stor gruppe borgere er stoppet på STU og startet i dagtilbud og ligeledes er der flere helt nye borgere i forhold til Stigningen i skyldes de samme borgere, men nu er der indregnet helårseffekt. Stigningen er ikke udtryk for at prisen pr. borger stiger. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 24,7 mio. kr. i 2017 med fordelingen vist i tabel 5 det svarer til at puljerne er øget med godt 8 mio. kr. fra Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder (1.000 kr.) Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år Folkeskoler Skolefritidsordning Visitaions- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 Regeringen og KL indgik den 10. juni 2016 en aftale om kommunernes økonomi for Stramme økonomiske rammer medfører i de kommende år skærpede udfordringer for den offentlige økonomi. For at sikre troværdighed om en fortsat sund og ansvarlig finanspolitik er der behov for klare prioriteringer og et fortsat fokus på en effektiv offentlig sektor. Folketinget har vedtaget et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. Om året fra 2016 til Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i Folketinget har endvidere vedtaget, at omprioriteringsbidraget i 2017 tilbageføres til kommunerne, og den konkrete udmøntning vil ske i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne. Regeringen anerkender, at kommunerne de senere år har påtaget sig et stort ansvar og bidraget til at udvikle den fælles velfærd inden for stramme økonomiske rammer, herunder gennem implementering af flere store reformer. Det har bidraget til at fastholde og udvikle den borgernære velfærd samtidig med, at der er skabt tryghed om dansk økonomi. Kommunernes økonomi er imidlertid ligesom den samlede offentlige økonomi udfordret i lyset af bl.a. den ekstraordinære flygtningesituation. side 10

11 Regeringen og KL er enige om at prioritere ressourcerne, hvor de skaber størst gavn for danskerne. Derfor prioriteres det med aftale om kommunernes økonomi for 2017 at tilføre midler til den borgernære velfærd, herunder i lyset af flygtningetilstrømningen. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning på 1 mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket vil blive afspejlet i udgiftslofterne fra Regeringen har derfor tilkendegivet, at den vil søge Folketingets tilslutning til, at det kommunale udgiftsloft fra 2018 og frem ikke vil indeholde et omprioriteringsbidrag. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil bl.a. indeholde følgende overordnede spor, som både regeringen og KL gensidigt vil bidrage til: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer Digitalisering og velfærdsteknologi Regelforenkling og afbureaukratisering Bedre ressourceudnyttelse og styring Det nærmere indhold aftales mellem regeringen og KL i efteråret Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om, at der gennem mere effektiv administrativ drift frigøres 0,3 mia. kr. i Regeringen og KL er desuden enige om, at det bærende princip for samarbejdet om at udvikle den borgernære service er mål- og rammestyring. Regeringen og KL er derfor enige om at gennemføre initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. Regeringen og KL er enige om en tilpasning af de kommunale investeringer, således at det kommunale anlægsniveau udgør 16,3 mia. kr. i Det sker som følge af, at der i takt med, at den økonomiske vækst tager til, er behov for en tilpasning af niveauet af de offentlige investeringer, herunder de kommunale anlægsinvesteringer. De første skridt til en tilpasning af det kommunale anlægsniveau blev taget med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og aftalen om kommunernes økonomi for Det næste skridt tages i Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2017: Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal frigive en milliard årligt, hvoraf en halv milliard skal kunne bruges "bredt i den offentlige sektor". Til sammenligning er omprioriteringsbidraget på en procent af kommunernes budget, hvilket svarer til 2,4 milliarder kroner. I 2017 får kommunerne 2,2 milliarder af omprioriteringspengene retur til "prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder". Det skal særligt ses i lyset af flygtningetilstrømningen, fremgår det. Der resterer dermed 200 millioner kroner af omprioriteringsbidraget i De penge får kommunerne retur i forbindelse med finansloven, lover regeringen. Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere på i alt 400 millioner kroner fra finansloven for 2015 omlægges til bloktilskud fra Det skal spare bureaukrati, fremgår det. Det kommunale anlægsloft bliver på 16,3 milliarder i 2017, hvilket er lidt lavere end i år. En milliard af kommunernes bloktilskud bliver betinget af, at de holder deres anlægsbudgetter inden for det, der er aftalt. Hidtil har der ikke været økonomiske sanktioner, hvis kommunerne overskred anlægsrammen. Det har været et krav fra regeringen, at der skal mere styr på anlægsudgifterne. Tre milliarder af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte serviceudgifter. De er aftalt til at være 242,2 milliarder kroner. Det ekstraordinære finansieringstilskud, som finansministeren ville sløjfe, bevares. Det er på 3,5 milliarder, hvoraf to milliarder fordeles ud fra, hvor pressede kommunerne er rent økonomisk. Kommunerne skal holde skatten i ro, set under ét. Hvis de ikke gør det, bliver de skåret i bloktilskud. side 11

12 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der i lighed med tidligere år en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 Kontanthjælp Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats* (inklusiv mentorordning fra budget 2017) Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Midlertidige kontantydelse Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob side 12

13 Mentorordning Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. *) Ved budgetforliget blev overførselsområdet pålagt en yderligere besparelse på 15 mio. kr. i 2018 og frem. Det er ikke besluttet hvordan besparelsen skal udmøntes og er midlertidigt konteret under driftsudgifterne. Besparelsen er ikke medtaget i denne tabel. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes et fald på 116 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes 134 flere fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 14 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 24 personer. Der forventes 17 flere fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes 54 flere fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes 41 flere fuldtidspersoner omfattet af ressourceforløb. Der forventes et uændret antal sygedagpengesager svarende til 411 fuldtidspersoner. Der forventes 75 flere fuldtidspersoner omfattet af jobafklaringsforløb. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 375 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge og 16 fuldtidspersoner modtager den midlertidige kontantydelse. Der forventes 30 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2016 til 2017 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2016 til driftsbudget 2017 Udvalgte driftsudgiftsændringer Stigning i antal børn med funktionsnedsættelser, flere dobbeltpladser i dagplejen Tilskud til mere pædagogisk personale i daginstitutioner (indgår i bloktilskuddet) Demografi i dagplejen Demografi på børnehaver Nedbringelse af aktiv indsats på beskæftigelsesområdet (DUT) Kontanthjælpsloft og 225 timers regel Merforbrug på overførsler Mindreforbrug forsikrede ledige, sygedagpenge, seniorjob, fleksjob og revalidering Mindreforbrug STU Korrektion i forbindelse med beregning af differentierede takster Efterspørgselspulje handicap/psykiatri Vejafvandingsbidrag rettes til 4% side 13

14 Anlægsudgifter budgetteret på drift mhp. overholdelse af anlægsloftet fjernes Besparelser øget fra 2016 til Øgede udgifter til flygtninge heraf: Forsørgelsesudgift reduceres til integrationsydelse Øgede udgifter til boligstøtte 219 Merudgifter til økonomisk friplads i daginstitutioner 493 Ekstra understøttelse af børn i dagtilbud sprogskonsulenter i dagtilbud 430 Supplerende undervisning på skolerne Sundhedsplejens ekstra opgaver 215 Tandplejens ekstra opgaver 215 Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige korrektioner Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Ændringer i henhold til budgetforliget Der er gennemført budgetreduktioner på alle områder som beskrevet i konsekvensbeskrivelser ved dannelsen af basisbudgettet, og ved budgetforliget blev yderligere besparelser besluttet for 2017 og Udmøntning af disse yderligere besparelser besluttes først på byrådets møde i februar 2017, hvor konsekvensbeskrivelser af de ikke allerede beskrevne besparelser for 2017 og 2018 fremlægges. Dermed sikres at der kan ske implementering senest med virkning pr for besparelser i 2017 og pr for besparelser i Besparelseskravet vedrørende budgetårene 2019 og 2020 udmøntes først ved de kommende års budgetlægninger. Tabel 8. Budgetreduktioner I alt Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Ældre og Handicap og psykiatri Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Økonomi Dækningsafgift skove ** a. Borgerservice og administration b. Politisk organisation Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik side 14

15 Ikke fordelte forslag I alt Tabel 9. Budgetudvidelser EU-kontor PC'er io skolerne Homestart Socialmedarbejdere - indsats for udsatte børn Frivilligbørs I alt Oversigten over resultatopgørelse 2017 Budgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Resultatopgørelsen viser, at driftsunderskuddet udgør 11,7 mio.kr. Resultatet af den samlede skattefinansierede virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på 172 mio. kr. i 2017 heri er indregnet anlægsudgifter på 168,6 mio.kr. og renteudgifter på 8 mio.kr. Forsyningsvirksomhed har i 2017 et forventet underskud på 0,8 mio.kr. side 15

16 Tabel 10. Resultatopgørelse (1.000 kr.) A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger drift Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT Ændring af likvide midler Resultat i alt Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, + = udgift side 16

17 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 11. Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 1,0 % fra budget 2016 til Samlet over hele budgetperioden fra 2016 til 2020 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 4,8 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget for De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2017, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 17

18 Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige driftsudgifter/indtægter Skattefin. driftsudgifter i alt Anm. Alle beløb er i 2017 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter 1,0% -1,5% -2,5% -0,6% -3,6% Overførsler 1,8% -2,9% 0,0% 0,0% -1,2% Forsikrede ledige -16,5% 0,0% 0,0% 0,0% -16,5% Aktivitetsbestemt medfinansiering 1,6% 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% Øvrige driftsudgifter/indtægter 2,1% 0,0% 0,0% 0,0% 2,1% Skattefin. driftsudgifter i alt 0,7% -1,7% -1,8% -0,4% -3,2% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 2,6% fra 2016 til 2020, udgifterne til overførsler forventes at stige med 2%, mens udgifterne til de forsikrede ledige forventes at falde næsten 18%. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I budgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede bevillinger. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i budget 2017: side 18

19 Tabel 14. Betingede midler i 2017 Betingede midler (1.000 kr.) 2017 Ændringer iht. lovændringer Demografi- og efterspørgselspuljer Merudgifter på børneområdet pga. et forventet stigende flygtningeantal Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Total Anmodning om frigivelse fra puljerne til imødegåelse af usikkerheder og finansiering af mindre driftsoverførsler vil indgå i årets budgetopfølgninger. Førend betingede bevillinger kan tages i anvendelse skal de søges frigivet af byrådet. Der skal forelægge konkrete beregninger, der sandsynliggør at området har brug for midlerne til opgaveudførelsen førend midlerne kan frigives. Ansøgningerne om frigivelse af de betingede bevillinger fremlægges sammen med frigivelse af demografi- og efterspørgselspuljerne samlet for byrådet. 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet for Centrale puljer (1.000 kr.) Beløb Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage, konto Pulje krisehjælp 355 Lønpulje 17 Energibesparende foranstaltninger 551 Tjenestemandspensioner Pulje til skadesudbedring og erstatninger Lokale akut midler 119 side 19

20 Pulje - lederuddannelse 869 Pulje MED, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 730 Pulje til fordeling 658 Pulje - rengøring 500 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Forsikringspulje 8 Puljer i alt Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indføres lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. side 20

21 Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Teknisk område. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Teknisk Område. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Den enkelte institution ansøger i henhold til gældende regler om midler fra én af puljerne. Ansøgning foretages i henhold til et ansøgningsskema som benyttes ved begge ordninger. Institutionen udarbejder ét ansøgningsskema pr. person vedrørende den givne periode. Herefter sendes ansøgningsskemaerne løbende til Økonomiafdelingen, Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 21

22 5. Anlæg Der er indlagt følgende anlægsudgifter i 2017 og overslagsår: Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekter (1.000 kr.) Børne- og undervisningsudvalget Nr. Snede skole Bording Børnehave Bording Børnehave (udenomsarealer mv.) Pulje (overført fra sidste år) Projekt skoler i Ikast Engesvang børnehave Præstelundsskolen Børnebyøster Vuggestue Nørre Snede Kultur- og fritidsudvalget Engesvang friluftsbad 200 Pulje (overført fra sidste år) BMX bane mv. til Vision Vestergade 900 Erstatningsbyggeri Vester Palsgaard Uhre Købmandsgård 100 Nørre Snede klubhus 800 pulje KFU Sundheds- og omsorgsudvalget Servicearealer, Engparken Servicearealer, Bøgildvej Haveanlæg, Skovbjergparken 700 ældreboligerne, Bøgildvej Vision Vestergade (rest op til 30 mio. kr) Pulje (overført fra sidste år) Vision Vestergade (Garland+ridecenter) Erhvervskontaktudvalget Filmskolen 600 Økonomi- og Planudvalget Byrådets anlægs- og udviklingspulje Bygningsforbedringer fra 3 til Pulje (overført fra sidste år) Teknik- og miljøudvalget Klimasikring Cykelsti, Thorlund-Nr. Snede side 22

23 Cykelsti, Thorlund-Nr. Snede Grønne initiativer Vejafvandingsanlæg, Engesvang 400 Pulje vejanlæg Pulje (overført fra sidste år) Energiinvesteringer Beplantning Vestergård Poulsens Vej 400 Veje jf. note Lille Torv, stationsområdet TMU pulje Torvet ved rådhus Ikast 500 Forbindelsesvej Brande syd/strukturplan Hovedgaden Brande (lys) Borupvej/Dørslundvej Jordforsyning, byggemodning, brutto Byfornyelse Ikast I alt Jordforsyning indtægter Ubemandet afsnit Ikast genbrugsplads Investeringer på renovationsområdet Anlægsbudget i alt Se i øvrigt budgetforligsteksten for budget 2017 for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 23

24 6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Alene affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2016 B 2017 BO 2018 BO 2019 BO Drift Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Anlæg Genbrugsstationer I alt (drift og anlæg) Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Renovation 10,9 10,5 11,3 12,2 13,0 11,8 side 24

25 7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2017 I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen er fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvorved kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 3-årig periode. Skatteprocenter/promiller for 2017 kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2017 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatteindtægter i alt side 25

26 Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2017, ligesom KL s skøn for skattegrundlaget er anvendt i overslagsårene. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede.. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget KL (juli 2016) 3,9% 2,5% 3,3% 3,1% 3,3% Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i Skatter, forskudsbeløb Sum Skøn for efterregulering af udligning for 2017 i I alt inkl. efterregulering Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2020 for 2017 kendes ikke. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2017 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet merindtægt i forhold til selvbudgettering på 4,4 mio. i 2017 inkl. efterreguleringer i 2020 indsnævres den skønnede gevinst til 2,1 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst inkl. efterregulering af skatteindtægter og tilskud/udligning i 2020 vil afvige i både opadgående og nedadgående retning. KL har netop orienteret om, at foreløbige skattedata tyder på en højere vækst i skattegrundlaget end forudsat i statsgarantien for Der er endnu usikkerhed om, hvor meget højere væksten bliver, men KL skønner, at mervæksten vil blive ca. 0,4 pct.point. En ændret skøn for skattegrundlaget i 2017 kan betyde ændringer i den skønnede gevinst ved selvbudgettering kontra statsgaranti. KL anbefaler derfor at kommunerne afventer opdatering af tilskudsmodellen primo september førend der vælges mellem statsgaranti og selvbudgettring. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet for selvbudgetterende kommuner foretages i år Kommunen valgte i årene statsgaranti. Tabellen nedenfor viser kommunens samlede gevinst ved dette valg for de seneste år: side 26

27 Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering Efterregulering af udligning Samlet gevinst ved statsgaranti 1) ) - = gevinst, + = tab Tabellen viser, at kommunen i årene havde højere indtægter ved valg af statsgaranti end der kunne være opnået ved valg selvbudgettering. Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2014 afregnes i Det beløb der modtages i 2017 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i kr Selskabsskat vedr og tidligere år Afregnet til andre kommuner Modtaget fra andre kommuner Reguleringer af tidl. år -534 Endelig selskabskat i Ikast-Brande Kommune modtager altså 58 mio. kr. i selskabsskat i For indkomståret 2015 (der afregnes i 2018) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu i hvert af de seneste 5 år, som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu Selskabsskat i mio. kr. - skøn KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 3,6% 13,8% 2,4% 1,0% side 27

28 7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2017 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene anvendes KL s skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i kr.) Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud i alt Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af komm. likviditet Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud til finansiering af skattenedsættelse Momsudligning side 28

29 8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er indregnet låneoptagelse som forudsat i budgetforliget for side 29