Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Transkript

1 Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1

2

3 Budget Jeg glæder mig over, at et enigt byråd står bag budgettet. Vi har haft en god og konstruktiv proces om tilblivelsen af budgettet. De udfordringer, som Ikast-Brande Kommune står over for, er ikke anderledes i forhold til dem resten af landets kommuner står over for. En af hovedtendenserne i den offentlige økonomi i Danmark er, at sundhedsudgifterne ser ud til at vokse ganske markant. Når det sker i en situation, hvor den samlede økonomi ikke vokser lige så hurtigt, så er det klart, at det lægger et pres på andre områder, hvor kommunen spiller en central rolle. Byrådet har derfor fastholdt en målsætning om, at væksten i serviceudgifterne skal reduceres med cirka 100 mio. kr. over de kommende fire år. Til trods for ovenstående vanskeligheder har byrådet valgt at fastholde et relativt ambitiøst anlægsniveau med bl.a. opførelse af ny skole i Nørre Snede, væsentlige midler til ombygninger på skoler og daginstitutioner i Ikast by og bygning af nye børnehaver i Bording og Engesvang. Der oprettes vuggestuepladser over de kommende år i de fire byer: Nørre Snede, Ejstrupholm, Bording og Engesvang. På ældreområdet kommer der et erstatningsbyggeri på Bøgildvej i Ikast med 24 plejeboliger. Ved Engparken opføres en samlingssal og personalefaciliteter. På trods af den stramme økonomi er der som planlagt blevet plads til at sætte skatten ned igen. Skatten nedsættes med 0,5 %-point fra 25,6 til 25,1 %. Samlet over de fire år er anlægsrammen i størrelsesordenen 400 mio. kr. Jeg opfatter det særdeles positivt, at byrådet også i en periode, hvor der for alvor skal prioriteres, kan stå sammen i enighed. Vi har tid til tilpasninger og til at gennemføre grundige processer, som tager hensyn til medarbejdere og borgere. Venlig hilsen Carsten Kissmeyer Borgmester

4

5 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi for Befolkningsprognose 48 Tværgående artsoversigt 49 Investeringsoversigt 50 er 51 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 67 Hovedoversigt 68 Sammendrag 69 Budgetspecifikation 73 Børne- og Undervisningsudvalget 73 Kultur- og Fritidsudvalget 108 Arbejdsmarkedsudvalget 115 Sundheds- og Omsorgsudvalget 130 Erhvervskontaktudvalget 179 Økonomi- og Planudvalget 180 Beredskabskommission 206 Teknik- og Miljøudvalget 207

6

7 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2015 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 7

8 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver budgettet for Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved sidste års budgetforlig, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 3-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 25% i Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2016 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 8

9 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2016 og overslagsår er vedtaget budget 2015 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juli måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. Ændringer som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2016-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. side 9

10 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 1,62 2,26 2,10 2,10 2 Varekøb 1,70 1,70 1,70 1, Fødevarer 2,00 1,70 1,70 1, Brændsel og drivmidler 3,70 1,70 1,70 1, Køb af jord og bygninger 4,50 1,70 1,70 1, Anskaffelser 1,50 1,70 1,70 1, Øvrige varekøb 0,80 1,70 1,70 1,70 4 Tjenesteydelser mv. 1,56 1,76 1,71 1, Tjenesteydelser uden moms 1,60 1,60 1,60 1, Entreprenør og håndv.ydelser 1,50 1,50 1,50 1, Betalinger til staten 1,65 2,07 1,96 1, Betalinger til kommuner 1,65 2,07 1,96 1, Betalinger til regioner 1,37 1,73 1,63 1, Øvrige tjenesteydelser 1,60 1,60 1,60 1,60 5 Tilskud og overførsler 1,51 1,55 1,54 1, Tjenestemandspensioner mv. 1,64 2,26 2,10 2, Overførsler til personer 1,40 1,40 1,40 1, Øvrige tilskud og overførsler 3,20 3,20 3,20 3, Finansudgifter 1,40 1,40 1,40 1,40 7 Indtægter 1,65 2,07 1,96 1, Egne huslejeindtægter 1,65 2,07 1,96 1, Salg af produkter og ydelser 1,65 2,07 1,96 1, Betalinger fra staten 1,65 2,07 1,96 1, Betalinger fra kommuner 1,65 2,07 1,96 1, Betalinger fra regioner 1,65 2,07 1,96 1, Øvrige indtægter 1,65 2,07 1,96 1, Refusioner 1,40 1,40 1,40 1,40 Samlet skøn. Løn og priser i alt 1,6 2,1 2,0 2,0 KL s pris og lønskøn pr. 3. juli 2015 er anvendt. side 10

11 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2015 til 2019 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2015 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Forsørgerbrøk 0,666 0,672 0,681 0,688 0,694 side 11

12 Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2015 til 2019 forventes en stigning på 10% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 3%. Aldersgruppen år forventes at falde med 1% henover perioden. Det er derfor særligt indenfor ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 6,5 mio. kr. i 2016 med fordelingen vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder (1.000 kr.) Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år Folkeskoler Visitations- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016 Regeringen og KL indgik den 3. juli 2015 en aftale om kommunernes økonomi for Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. side 12

13 Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. side 13

14 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (sygedagpenge, kontanthjælp mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Der var tidspunktet for budgetvedtagelsen usikkerhed om den fremtidige finansiering af kommunernes udgifter. Der er stadig usikkert om kommunerne fortsat får det ekstraordinære likviditetstilskud. Ligeledes var der usikkerhed om, hvorvidt omprioriteringsbidraget ville blive videreført udover Efterfølgende er det ved finansloven blevet vedtaget at kommunerne årligt frem til 2019 skal aflevere besparelser for 1% i form af omprioriteringsbidraget. 3.2 Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 Kontanthjælp Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Midlertidige kontantydelse Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser side 14

15 Fleksjob Mentorordning Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Alle beløb er i 2016 pris/lønniveau. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes et fald på 126 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes 185 flere fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 30 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 35 personer. Der forventes 16 færre fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes 43 færre fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes 132 flere fuldtidspersoner omfattet af ressourceforløb. Der forventes flere sygedagpengesager svarende til 39 fuldtidspersoner. Der forventes 126 flere fuldtidspersoner omfattet af jobafklaringsforløb. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 404 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge og 7 fuldtidspersoner modtager den midlertidige kontantydelse. Der forventes 37 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2015 til 2016 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2015 til driftsbudget 2016 Udvalgte ændringer i driftsbudgettet kr. Ændring af demografipulje for 0-2 årige Ændring af demografipulje for 3-5 årige Forældrebetaling daginstitutioner inkl. søskenderabat og fripladser, foreløbig beregning Ændring af demografipulje på skoler og sfo Forventet merforbrug anbringelser Merforbrug vedr. overførsler (inkl. effekt af refusionsreform) Mindreforbrug vedr. forsikrede ledige Ændring af demografipulje på ældreområdet Lejetab tomme ældreboliger Ændring af efterspørgselspulje handicap/psykiatri området Budget til timebaseret gebyr for byggesagsbehandling nedsat Budget til tjenestemandspension side 15

16 Indtægt administrations- og projekteringsgebyr nedsættes Budgetrettelse på pulje til indkøbsbesparelser Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige korrektioner Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Ændringer i henhold til budgetforliget Der er gennemført budgetreduktioner på en lang række områder alle reduktionerne fremgår af budgetforliget. Ligeledes blev der vedtaget en række budgetudvidelser. I tabel 8 nedenfor er reduktionerne summeret på udvalgsområder og tabel 9 viser driftsudvidelserne. Tabel 8. Budgetreduktioner Driftsudgifter (1.000 kr.) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beredskabet Budgetreduktioner alt Tabel 9. Budgetudvidelser Driftsudgifter (1.000 kr.) Vuggestuer PC er i folkeskolerne Dagcenterlokaler Afledt drift plejecenter Bøgildvej Afledt drift servicearealer Engparken Regionale samarbejder Elitepuljen i KFU øges Budgetudvidelser i alt Oversigten over resultatopgørelse 2016 Basisbudgettets hovedtal (netto) fremgår af nedenstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. side 16

17 Tabel 10. Resultatopgørelse (1.000 kr.) A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Pris- og lønstigninger drift Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Pris- og lønstigninger anlæg Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Pris- og lønstigninger Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigninger RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, + = udgift Resultatopgørelsen viser, at resultatet af skattefinansieret virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på det skattefinansierede område på 23 mio. kr. i Forsyningsvirksomhed har i 2016 et forventet underskud på 0,3 mio.kr. side 17

18 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt Anm. Alle beløb er i 2016 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 2,3 % fra budget 2015 til Samlet over hele budgetperioden fra 2015 til 2019 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 5,8 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget. De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2016, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 18

19 Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Driftsudgifter ældreboliger Skattefin. driftsudgifter i alt Anm. Alle beløb er i 2015 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter 1,1% -1,3% -0,7% -2,2% -3,1% Overførsler 13,4% -0,2% 0,0% 0,0% 13,2% Forsikrede ledige -30,0% 0,0% 0,0% 0,0% -30,0% Den centrale refusionsordning 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Aktivitetsbestemt medfinansiering 2,3% 0,0% 0,0% 0,0% 2,3% Driftsudgifter ældreboliger -17,8% 0,0% 0,0% 0,0% -17,8% Skattefin. driftsudgifter i alt 2,2% -1,0% -0,5% -1,5% -0,8% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 3,1% fra 2015 til Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I basisbudgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede pujler. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i budget 2016: side 19

20 Tabel 14. Betingede midler i 2016 Betingede midler (1.000 kr.) 2016 Ændringer iht. lovændringer 711 Demografi- og efterspørgselspuljer Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder (generelle reserver under politikområde Borgerservice og administration) Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder på politikområdet for overførsler Total Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i budgettet for Centrale puljer (1.000 kr.) 2016 Lønpulje 17 Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage, konto Pulje krisehjælp 348 Energibesparende foranstaltninger 68 Lokale Akutmidler 59 Energibesparende foranstaltninger 340 Pulje - lederuddannelse 851 Pulje MED, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 714 Pulje til fordeling 337 Pulje - rengøring 516 Betinget pulje (usikkerhedspuljen) *) Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler side 20

21 Forsikringspulje 7 Puljer i alt *) Inkl. pulje under generelle reserver samt pulje på området for overførsler Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indføres lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. For at give aftaleholderne på folkeskole-, sfo- og daginstitutionsområdet mulighed for at tilpasse personalesammensætningen blev der etableret en overgangsordning, hvor aftaleholdernes budgetter bliver udlignet over en 3-årig periode var sidste år for udligningsordningen, Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. side 21

22 Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Teknisk Område. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Teknisk Område. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Den enkelte institution ansøger i henhold til gældende regler om midler fra én af puljerne. Ansøgning foretages i henhold til et ansøgningsskema som benyttes ved begge ordninger. Institutionen udarbejder ét ansøgningsskema pr. person vedrørende den givne periode. Herefter sendes ansøgningsskemaerne løbende til Økonomiafdelingen, Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er ved udgangen af 2014 følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 22

23 5. Anlæg Anlægsbudget fra overslagsårene i budget er videreført i basisbudgettet for Der er indlagt følgende anlægsudgifter i 2016 og overslagsår: Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekt (1.000 kr.) Nr. Snede Skole (60 mio. kr. i alt) Klubhuse renovering Engparken (servicearealer og 13 boliger) Sikring af servicearealer inde på Engparken Bøgildvej (48 plejeboliger og servicearealer) Vision Vestergade IT-Projekter 752 Vandløb/klima Energibesparende foranstaltninger Byudvikling Ikast Bro 19 Ejstrupholm Bording Børnehave BMX bane 900 Bygningsforandring ved fra 3 til 2 adm.byg Frisenborg, ombygning? Salg? Cykelsti Thorlund-Nr. Snede BYR/ØU pulje TMU pulje BUU pulje SOU pulje KFU pulje Skattefinansierede anlæg i alt Renovation, herunder nedgravning af containere i Brande Anlæg i alt Se i øvrigt budgetforligsteksten for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 23

24 6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Alene affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2015 B 2016 BO 2017 BO 2018 BO Drift Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Anlæg Genbrugsstationer I alt (drift og anlæg) Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Renovation 13,1 14,8 14,4 14,1 13,7 13,4 side 24

25 7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2016 Den kommunale indkomstskatteprocent blev i 2011 hævet med 0,1% til 25,1%. Grundskyldspromillen blev hævet fra 16,90 til 20,35, og dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi blev hævet fra 8,45 til 10,175. I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen forventes fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvor det forventes at kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 3-årig periode. Skatteprocenter/promiller for 2016 kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2016 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatteindtægter i alt side 25

26 Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i Det er forudsat, at skatteprocenten igen sænkes fra 2016 og frem til 25,1%. Det er ligeledes forudsat at kommunen opnår tilskud til finansiering af skattelettelsen i 2016, således at indtægten kun reduceres med 25% i 2016, 50% i 2017 og 75% i 2018 og først fra 2018 skal kommunen finansiere hele skattelettelsen selv. Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget KL (juli 2014) 3,5% 3,6% 3,0% 2,9% 3,0% Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2016 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i Skatter, forskudsbeløb i 2016 inkl. medfinansiering af skrå skatteloft Sum Skøn for efterregulering af udligning for 2016 i I alt inkl. efterregulering Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2019 for 2016 kendes ikke, da landstallene for udviklingen ikke er kendte. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2016 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet merindtægt i forhold til selvbudgettering på 4,8 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst inkl. efterregulering af skatteindtægter og tilskud/udligning i 2019 vil afvige i både opadgående og nedadgående retning. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet for selvbudgetterende kommuner foretages i år side 26

27 Kommunen valgte i årene statsgaranti. Tabellen nedenfor vises kommunens samlede gevinst ved dette valg: Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering Efterregulering af udligning Samlet gevinst ved statsgaranti 1) ) - = gevinst, + = tab Tabellen viser, at kommunen i årene havde højere indtægter ved valg af statsgaranti end der kunne være opnået ved valg selvbudgettering. Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2013 afregnes i Det beløb der modtages i 2016 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i kr Selskabsskat vedr og tidligere år Afregnet til andre kommuner Modtaget fra andre kommuner Reguleringer af tidl. år 119 Endelig selskabskat i Ikast-Brande Kommune modtager altså 147 mio. kr. i selskabsskat i For indkomståret 2013 (der afregnes i 2016) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu (korrigeret for engangsindtægter) i hvert af de seneste 5 år, som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu Selskabsskat i mio. kr. - skøn KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 9,35% 6,14% 4,59% 3,88% side 27

28 7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2016 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene anvendes kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i kr.) Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af komm. likviditet Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud til finansiering af skattenedsættelse Momsudligning side 28

29 8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er ikke indregnet låneoptagelse i 2016 og overslagsår. side 29

30 BUDGETFORLIG af 29/ BUDGETFORLIG Mellem følgende lister og partier er der dags dato indgået aftale om budget : - Venstre - Socialdemokraterne - Fælleslisten - Dansk Folkeparti - Det Konservative Folkeparti 1 side 30

31 BUDGETFORLIG af 29/ INDLEDNING Byrådet anser det for afgørende at kommunens økonomiske handlefrihed til enhver tid er intakt. Imidlertid illustrerer den aktuelle budgetmæssige udfordring meget tydeligt, at den økonomiske udfordring for nærværende ser ud som af blivende karakter, hvorfor budget grundlæggende fastholder tidligere års sparekrav. TABEL 1: DRIFTSBESPARLSER SOM ER INDARBEJDET I BUDGET Indarbejdede besparelser : Mio. kr. Budgetreduktioner 2016: -33,7 + yderligere budgetreduktioner 2017: -20,0 + yderligere budgetreduktioner 2018: -20,0 + yderligere budgetreduktioner 2019: -27,0 I alt -100,7 Endvidere indeholder budgetforliget en nedsættelse af den kommunale udskrivningsprocent med 0,5 procentpoint til 25,1% i 2016 og budgetoverslagsårene. Denne beslutning er fuldt ud i overensstemmelse med forventningerne fra sidste års budgetforlig. Det er fortsat byrådets udgangspunkt, at engangsindtægter anvendes til engangsudgifter. Dette bevirker, at såfremt kommunens økonomi bedrer sig væsentligt ved fx ekstraordinære store selskabsskatter i forhold til gennemsnittet af de sidste 5 års indtægter fra selskabsskatterne, skal disse anvendes til at revurdere størrelsen på anlægsbudgettet, idet øgede selskabsskatter anses for engangsindtægter. 2. DRIFTSBUDGET Der gennemføres følgende ændringer til driftsbudgettet og som har likviditets- og aktivitetsmæssige konsekvenser i forhold til basisbudgettet : 2.1 Budgetreduktioner 2016: Ved sidste års budgetlægning blev det besluttet, at der skulle gennemføres driftsreduktioner i Reduktionerne for så vidt angår 2016 gennemføres i henhold til tabel 2. Flere af budgetreduktionerne som vedrører 2016 får dog først fuld effekt i de efterfølgende år, hvilket kan læses af tabel 2. Konsekvensbeskrivelserne kan for flertallet af reduktioner ses i budgetbog nr. 1. TABEL 2: UDMØNTNING AF BUDGETREDUKTIONERNE I 2016 OG FREMEFTER (1.000 kr) side 31 2