En verden i forandring nye trusler, nye svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En verden i forandring nye trusler, nye svar"

Transkript

1 En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Juni 2004

2 En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Juni 2004

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag 3 1. Trusler og udfordringer fra terrorisme Den internationale terrortrussel Terrortruslen mod Danmark Regeringens målsætninger Den internationale ramme Retsmidler mod terrorisme Den internationale indsats Den nationale indsats 19 Regeringens prioriteter Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme Politi- og efterretningsindsats 22 Den internationale indsats 22 Den nationale indsats 24 Regeringens prioriteter Krisestyring og konfliktforebyggelse styrkelse af det internationale samfunds kapacitet Det arabiske initiativ Udviklingsbistandens rolle mod terrorisme Konkrete krisestyrings- og konfliktforebyggende indsatser Samtænkning af den civile og militære indsats 34 Regeringens prioriteter Indsatsen mod terroristernes finansielle kilder/midler Den internationale indsats Den nationale indsats 39 Regeringens prioriteter Kontrol med adgang til masseødelæggelsesvåben Den internationale indsats Den nationale indsats 44 Regeringens prioriteter Beredskab og civilbeskyttelse Den internationale indsats Den nationale indsats 47 Regeringens prioriteter Kontakten mellem borgere og myndigheder 52 Ordforklaring 54 2

4 Sammendrag Terrorisme er en trussel mod den enkelte, mod samfundet og mod samfundets bærende værdier. At bekæmpe terror stiller store krav. Terrortruslen er sammensat og uforudsigelig. Den kender ikke til landegrænser. Skal den bekæmpes effektivt, må der tages mange forskellige redskaber i brug, ligesom et intensivt internationalt samarbejde er afgørende. Indsatsen mod terrorisme sker for retssamfundet og derfor på retssamfundets vilkår. Samfundet må være i stand til at tage kampen op mod konkrete trusler fra terrorudøvere gennem udenrigspolitiske virkemidler, gennem efterretning, efterforskning og strafforfølgning eller i yderste tilfælde militære midler. Det må sikres, at terrorister ikke uhindret kan skaffe sig adgang til penge, logistik, sprængstoffer og våben, herunder masseødelæggelsesvåben, til deres forehavende. Der må skabes en effektiv beskyttelse af befolkningen i tilfælde af terror. Og man må kunne se frem og søge at forebygge, og at forhindre at kriser og konflikter skaber gro- Terrortruslen er sammensat og uforudsigelig. Den kender ikke til landegrænser. bund for yderligere terror i fremtiden. Der må satses bredt og ambitiøst, som regeringen har gjort i sit initiativ Skal den bekæmpes effektivt, må der over for den arabiske verden. tages mange forskellige redskaber i brug, En sådan bred indsats mod terror er en af regeringens ligesom et intensivt internationalt væsentligste prioriteter. Regeringen fastlagde i sin udenrigspolitiske redegørelse En verden i forandring sine samarbejde er afgørende. mål på området. Regeringen har i overensstemmelse hermed lagt vægt på at styrke de enkelte redskaber nationalt som internationalt og på at anvende dem på en sammenhængende måde. Redegørelsen beskriver regeringens prioriteter i indsatsen mod terrorisme. * * * Den internationale terrortrussel er kendetegnet ved globale netværk og deres vilje til omfattende angreb. Rekruttering af terrorister sker overalt, men primært med udspring i radikale islamiske kredse. Truslerne er ofte uforudsigelige og foranderlige. Den aktuelle terrortrussel mod Danmark vurderes lige nu som relativt lav, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er en risiko, og der består for tiden et generelt forhøjet terrortrusselsniveau i den vestlige verden. Ingen fristeder for terrorister Der må ikke være fristeder for terrorister. Derfor må hvert enkelt land have den nødvendige lovgivning mod terrorisme og anvende den. Ellers vil der være lande, der vil kunne fungere som fristeder for terrorister, dvs. hvor terrorister har ro til at organisere sig og til at planlægge deres næste angreb. Regeringen lægger derfor meget stor vægt på at bidrage til en international retsorden. 3

5 På globalt plan udgør FN rammen for udbygningen af den internationale retsorden for terrorbekæmpelse. Det er i FN, at man skaber de internationale konventioner, der fastsætter minimumsstandarder for medlemslandenes lovgivning på terrorbekæmpelsesområdet, ligesom Sikkerhedsrådet i første række med resolution 1373 fra 2001 har fastsat en række overordnede forpligtelser. Det er op til FN s medlemslande at gennemføre den nødvendige lovgivning og sikre effektivitet i terrorbekæmpelsen på grundlag af de internationale forpligtelser. Det foregår både nationalt og for EU-landenes vedkommende også ved EU-lovgivning. Den fælles EU-lovgivning sigter Regelgrundlaget for en effektiv dansk mod at lukke de huller, der måtte være i de enkelte EU-landes lovgivning, og sikrer ensartede og effektive indsats mod terrorisme er nu på plads. regler for terrorbekæmpelse. I Danmark er der med vedtagelsen af anti-terrorpakken i 2002 og en række efterfølgende lovændringer skabt det nødvendige regelgrundlag for en effektiv forebyggelse, efterforskning og strafforfølgning af terrorhandlinger. Regelgrundlaget for en effektiv dansk indsats mod terrorisme er således på plads. Regeringen vil dog løbende vurdere behovet for at EU-landene må hurtigst muligt gennemføre EU-lovgivningen og justere og eventuelt udbygge den nationale og internationale lovgivning på området. handlingsplanen om terrorbekæmpelse. Regeringen Efter angrebene i Madrid den 11. marts 2004 har EU styrket sin handlingsplan om bekæmpelse af terrorisme. ser her en særlig rolle for EU s nye EU udarbejder nu en langsigtet strategi for terrorbekæmpelse, der omfatter alle faktorer med betydning anti-terrorkoordinator. for terrorisme. EU-landene har samtidig givet hinanden politisk tilsagn om støtte og konkret bistand i tilfælde af terrorangreb mod et EU-land i form af en fælles solidaritetserklæring. Regeringen finder det afgørende, at de internationale forpligtelser til at bekæmpe terror gennemføres og anvendes af alle lande. I EU kan den nye anti-terrorkoordinator spille en vigtig rolle for at sikre dette. Regeringen lægger stor vægt på, at der gives tilstrækkelige ressourcer til den nyudnævnte EU-koordinator. Regeringen vil endvidere arbejde for at styrke FN s og EU s bistand til de lande, som har brug for rådgivning for at kunne gennemføre deres forpligtelser. Politi og efterretning At sikre effektive redskaber til efterretning, efterforskning og strafforfølgning er afgørende elementer i regeringens indsats mod terrorisme. Gennem efterretningsindsatsen opnås viden om terrornetværkene, hvem der er involveret, hvorledes de rekrutterer, arbejder og samarbejder, herunder om deres konkre- 4

6 te aktiviteter og eventuelle planer, således at fremtidige terrorhandlinger kan forhindres. Regeringen har styrket efterretningsindsatsen i Danmark betydeligt efter 11. september Der er bl.a. afsat flere ressourcer til analyse og efterforskning, og samarbejdet med andre offentlige myndigheder, effektive redskaber til efterretning, private virksomheder, organisationer og offentligheden er styrket. Regeringen støtter endvidere en styrkelse af det internationale efterretningssamarbejde. efterforskning og strafforfølgning er afgørende elementer i regeringens En effektiv efterforskning og strafforfølgning sikrer, at terrorister gøres ansvarlige for deres gerninger. Regeringen har bl.a. indsats mod terrorisme med anti-terrorpakken søgt at sikre politiet effektive redskaber i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af terrorhandlinger. Den terrorrelaterede efterforskning og overvågning i Danmark skal foretages målrettet, effektivt og proaktivt. Regeringen vil derfor sikre, at alle relevante danske myndigheder bidrager til de terrorismeforebyggende aktiviteter. Også befolkningen skal involveres i indsatsen mod terrorisme, bl.a. gennem den størst mulige åbenhed om efterretningstjenesternes og de øvrige relevante myndigheders opgaver. I EU-regi pågår der et tæt efterretningsmæssigt samarbejde. Det indebærer bl.a. udarbejdelse af trusselsanalyser, såvel om situationen internt i EU som om tredjelande, og udveksling af oplysninger af relevans for terrorbekæmpelsen. Endvidere er der i EU et tæt politimæssigt samarbejde, der har til formål at sikre effektivitet i forbindelse med efterforskningen af terrorhandlinger. Herudover samarbejdes der i EU-regi bl.a. om grænsekontrol og rejsedokumentsikkerhed med henblik på at hindre, at terrorister indrejser i EU-landene. Regeringen vil særligt i EU bidrage til, at det fleksible politi- og efterretningsmæssige samarbejde styrkes yderligere, herunder at potentialet for en effektiv udveksling af relevante informationer udnyttes optimalt. Konfliktforebyggelse og krisestyring Konflikter og deres afledte politiske, økonomiske og sociale konsekvenser kan bidrage til international terrorisme. Evnen til at forebygge konflikter og til at håndtere og løse kriser og konflikter, når de opstår, er derfor afgørende, hvis man vil bekæmpe terrorismen effektivt. Effektiv forebyggelse, krisestyring og konflikthåndtering kræver opbygningen af de rigtige redskaber og den politiske vilje til at bruge dem. 5

7 Evnen til at forebygge og til at håndtere Danmark bidrager til, at organisationer som FN, EU og NATO styrker evnen til at udføre konfliktforebyggelse og krisestyring. Regeringen ser en styrkelse af FN s kriser og konflikter er afgørende, hvis man vil bekæmpe terrorismen effektivt. kapacitet som en central opgave, såfremt Danmark opnår medlemskab af Sikkerhedsrådet i Med Det kræver de rigtige redskaber vedtagelsen i december 2003 af Den Europæiske og den politiske vilje til at bruge dem. Sikkerhedsstrategi har EU for første gang formuleret en sammenhængende tilgang, hvor alle EU s værktøjer handel, bistand, diplomati, såvel som politi og retligt samarbejde samt de nye militære og civile krisestyringsredskaber bringes i spil. NATO udbygger i disse år sin kapacitet til at kunne håndtere kriser og konflikter uden for nærområdet. På NATO-topmødet i Istanbul i juni 2004 vil regeringen medvirke til, at NATO s bidrag til terrorbekæmpelse styrkes. Regeringens oplæg til forsvarsforlig indebærer en styrkelse af Danmarks evne til at bidrage til de internationale indsatser. En tæt transatlantisk koordination er en forudsætning for en effektiv indsats mod terror. Regeringen vil derfor i EU styrke samarbejdet med USA om bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme. Regeringen lægger også vægt på et tættere samarbejde mellem EU og NATO. Regeringen ønsker med Det Arabiske Initiativ at udbygge dialogen og samarbejdet med den arabiske verden. Initiativet skal gennem et langsigtet og forebyggende arbejde hjælpe til at ændre den udvikling, Regeringen vil i EU styrke samarbejdet der driver unge i regionen ud i religiøs og politisk ekstremisme. Det er en meget vanskelig opgave, men med USA om bekæmpelse og forebyggelse samtidig en af de vigtigste opgaver for udenrigspolitikken i af terrorisme. dag. Regeringen bidrager tillige til stabiliserings og genopbygningsindsatser i bl.a. Afghanistan og Irak, i Afrika, på Balkan og i Centralasien. Regeringen har i sin principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme etableret et grundlag for, hvordan udviklingsbistanden kan bidrage til at modvirke terrorismens årsager. Finansiering af terrorisme Gennemførelse af internationale terrorhandlinger vil i mange tilfælde forudsætte, at der kan flyttes penge mellem lande og verdensdele. Det er vigtigt at sætte ind mod denne trafik uden at ramme de lovlige internationale pengestrømme. FN har pålagt medlemslandene at indefryse eller beslaglægge midler, der vurderes at skulle anvendes til terrorformål. I EU har man vedtaget fælles regler for, hvordan dette gøres i praksis. Både EU og andre orga- 6

8 nisationer bistår tredjelande med at gennemføre de vigtige forpligtelser på området. Regeringen vil forstærke indsatsen mod På internationalt plan skønnes omkring 150 millioner kroner at være indefrosset siden 11. september terrorfinansiering i EU og samarbejde med Regeringen lægger vægt på, at der sker en yderligere USA, andre tredjelande og de specialiserede styrkelse af indsatsen, herunder gennem udarbejdelse af en EU-strategi på området og gennem øget samarbejde organisationer herom. med USA, andre tredjelande og de specialiserede organisationer. EU s retsregler bør løbende tilpasses de internationale anbefalinger på området. Regeringen lægger vægt på, at Danmark nationalt lever op til de internationale regler. Regeringen vil også fremover løbende sikre et effektivt nationalt kontrolsystem baseret på et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og navnlig finanssektoren. Spredning af masseødelæggelsesvåben Hvis terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben vil det mangedoble truslen og omfanget af ødelæggelserne fra terrorangreb. Regeringen arbejder for, at det internationale samarbejde om at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben tager højde for risikoen ved spredning til ikke-statslige Et styrket internationalt samarbejde skal aktører så som terrorister. sikre, at masseødelæggelsesvåben ikke Regeringen bidrog derfor aktivt til den strategi mod falder i hænderne på terrorister. masseødelæggelsesvåben, som EU s stats- og regeringschefer vedtog i december I forlængelse heraf støttede Danmark vedtagelsen i FN s sikkerhedsråd af resolution 1540, der netop pålægger medlemslandene at kontrollere ikke-statslige aktørers adgang til masseødelæggelsesvåben og i øvrigt styrker de eksisterende internationale instrumenter på området. Regeringen vil arbejde for en effektiv gennemførelse af resolutionen, herunder i forbindelse med Danmarks forventede medlemskab af Sikkerhedsrådet. Regeringen vil desuden stå fast på, at EU stiller krav til sine samarbejdspartnere om efterlevelse af de internationale ikkesprednings forpligtelser. Regeringen vil samtidig bidrage aktivt til at forhindre handel med og transport af masseødelæggelsesvåben og relateret teknologi, gennem det såkaldte Proliferation Security Initiative (PSI). Regeringen lægger stor vægt på at efterleve de internationale regler for virksomheders eksport af produkter og viden (knowhow), som kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. 7

9 Civilbeskyttelse Beskyttelse af borgerne har særlig høj prioritet. Et godt beredskab kan mindske konsekvenserne af et terrorangreb. Beredskabet kan sikre en effektiv redningsindsats eller øge sikkerheden på steder, hvor mange mennesker færdes. Det kan gøre terrormål mindre attraktive for den udførende terrororganisation og dermed mindske Regeringen vil gennem et robust dansk risikoen. beredskab sikre det danske samfunds Samfundets beredskab forudsætter en koordineret indsats på tværs af sektorer og på tværs af landegrænser. evne til at beskytte borgerne mod Regeringen vil på grundlag af den nationale sårbarhedsudredning fra februar 2004 sikre en koordineret indsats, konsekvenserne af terror. der styrker det danske samfunds robusthed gennem en løbende tilpasning af det fleksible og niveaudelte beredskab, der er udviklet i Danmark. Også regeringens oplæg til forsvarsforlig sigter mod at styrke det nationale beredskab ved at rette den nye værnepligtsuddannelse mod totalforsvaret med bl.a. grundlæggende militær uddannelse, bevogtning, brandbekæmpelse og katastrofeindsats. Internationalt samarbejde forstærker en effektiv national indsats. I EU er der etableret en fællesskabsordning under Kommissionen, der styrker samarbejdet ved større katastrofer og terrorangreb i såvel som uden for EU. Regeringen tog på EU-topmødet den marts 2004 initiativ til, at der opstilles en række fælles mål for de yderligere kapaciteter, der er behov for på området. Dette gælder ikke mindst håndtering af truslen fra potentielle biologiske og kemiske terrorangreb. Kontakten mellem borgere og myndigheder Kontakten mellem borgere og myndigheder er afgørende. Regeringen ønsker generelt at styrke mulighederne for kommunikation Regeringen ønsker at styrke med befolkningen og medierne i katastrofesituationer. Det er hensigten, at etablere et centralt kontaktpunkt kommunikationen med befolkningen og for offentligheden, hvor borgerne kan henvende sig i medierne i katastrofesituationer. forbindelse med en katastrofesituation. * * * Den forstærkede nationale og internationale indsats mod terrorisme har vist resultater, herunder arrestationer af en række kendte og mistænkte terrorister, afværgelse af planlagte terrorhandlinger, beslaglæggelse af store mængder våben og sprængstoffer, nedbringelse af Taliban-regimet i Afghanistan samt en række mere langsigtede indsatser sigtende på at forhindre fremkomst af nye terrorcentre. Der er skabt et bedre grundlag internationalt og i Danmark 8

10 for at sætte ind over for terrorister, deres netværk og deres finansieringskilder. Samtidig har de internationale terrornetværk optrappet deres aktiviteter og søgt nye veje til at nå deres mål. Trods de mange bestræbelser har terrorgrupper været i stand til at gennemføre terrorangreb mod uskyldige civile. Indsatsen mod terror må derfor føres videre og løbende tilpasses og styrkes. 9

11 1. Trusler og udfordringer fra terrorisme International terrorisme er en af vor tids alvorligste trusler mod international fred og sikkerhed. Terrorismen kan udgøre en både direkte og indirekte trussel mod Danmark og mod danske statsborgeres liv og sikkerhed. Danske samfundsinteresser påvirkes af den ustabilitet, som international terrorisme skaber. Også grundlæggende danske værdier er truet gennem den mangel på respekt for individet, og det angreb rettet mod fred, frihed og demokrati, der kommer til udtryk i de senere års voldsomme terrorangreb. En aktiv og målrettet dansk indsats mod terrorisme er derfor en central politisk prioritet. Nærværende redegørelse beskriver regeringens indsatser mod terrorisme. Indsatsen internt i Danmark og de danske bidrag til det internationale samarbejde omfatter tilsammen en bred vifte af terrorbekæmpelsestiltag, herunder diplomati, politi og efterretning, kontrol med pengestrømme, udviklingsbistand, grænsekontrol og militære indsatser. Redegørelsen beskriver samtidig de bestræbelser, der er sat i værk såvel nationalt som internationalt, for at øge beredskabet til at beskytte borgere og samfund mod konsekvenserne af terrorhandlinger Den internationale terrortrussel Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 har der været fokus på truslen fra den ny internationale terrorisme herunder særligt Al Qaidanetværket. Også i årene fremover ventes den største terrortrussel at komme fra sådanne militante fundamentalistiske netværk. Den ny internationale terrorisme adskiller sig fra lokal terrorisme (der har afsæt i afgrænsede, regionale konflikter som f.eks. ETA i Spanien eller IRA i Nordirland) ved at være mindre bundet af geografi og ved typisk ikke at forfølge konkrete territoriale målsætninger. Den ny internationale terrorisme har globale forgreninger og har potentialet til at udføre aktioner overalt på kloden. I forhold til den lokale/regionale terrorisme udgør den ny internationale terrorisme en langt større risiko for den globale stabilitet. 1) 2) 1) Se også rapporten De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, Udenrigsministeriet, august Rapporten findes på Udenrigsministeriets hjemmeside 2) Se også Politiets Efterretningstjenestes Årsberetning på De globale terrornetværk har både vilje og evne til at gennemføre attentater med omfattende tab af menneskeliv til følge. Der sigtes efter såvel civile som militære mål, ofte med høj symbolværdi og angrebene har ofte været kendetegnet ved en grundig forberedelse af de enkelte aktioner, herunder valg af mål og metoder. Terrorangrebene kan i forskellige kombinationer realiseres som både direkte angreb og bruges til afpresning, som det bl.a. er sket i Irak. Den ny internationale terrorisme har sit udspring i radikaliseringen af dele af den islamiske verden, men rekrutteringen af nye medlemmer sker overalt på kloden. Der dannes lokale projekt- eller ad hoc grupper, der indgår i et vidt forgrenet, ideologisk netværk. Det fælles grundlag er den abstrakte ideologi, viljen til kamp og den fundamentalistiske overbevisning. 10

12 Al Qaida-netværket må lige nu på globalt plan anses som svækket som følge af den intensiverede internationale terrorindsats i de senere år. Dette betyder, at netværket i dag er mere fragmenteret, hvorfor de lokale/regionale netværk i videre omfang tvinges til at handle autonomt i operativ henseende. Det kan reducere mulighederne for operativ eller logistisk specialisering og evt. mindre sofistikerede terroraktiviteter, men også forkorte planlægningshorisonter og muligvis medføre en endnu større grad af uforudsigelighed i relation til eventuelle terroranslag. Denne udvikling gør det også sværere at identificere og pågribe terroristerne Terrortruslen mod Danmark Risikoen for terrorhandlinger mod mål eller begivenheder i Danmark vurderes som relativ lav, da der ikke aktuelt foreligger indikationer på, at terrorangreb mod mål eller begivenheder er under forberedelse eller planlægning. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at risikoen ikke er til stede eller ikke kan være stigende fremover. I den forbindelse kan dansk deltagelse i og støtte til den globale antiterrorkampagne potentielt placere Danmark i en generelt øget risiko, ligesom Danmarks udenrigspolitiske profil selvsagt kan få indflydelse på risikoen for terroraktiviteter rettet mod Danmark. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at der for tiden består et generelt forhøjet terrortrusselsniveau i den vestlige verden. Dette har været gældende siden terrorhandlingerne mod USA den 11. september 2001 og de efterfølgende militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak særligt for lande, som har bidraget militært til aktionerne. Terrorhandlingerne i Madrid den 11. marts 2004 understregede det generelt forhøjede trusselsniveau i Europa. Der er ikke konkrete indikationer på, at der planlægges aktioner i Danmark, men dele af motivet for handlingerne i Madrid synes at være forbundet med det spanske militære engagement i den amerikansk ledede koalition i Irak, hvor også danske militære enheder som bekendt indgår. Der findes også i Danmark personer og miljøer, som sympatiserer med diverse terrororganisationer knyttet til regionale konfliktområder. Der vil fra disse personer og miljøers side kunne ydes logistisk støtte til eventuelle tilrejsende terrorister eller terrorgrupper, som måtte have til hensigt at gennemføre terroraktioner på dansk grund, ligesom disse personer på egen hånd eventuelt vil kunne gennemføre simple terrorhandlinger, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning. Hertil kommer, at terrorgrupper eller enkelte terrorister kan indrejse i Danmark med det formål at gennemføre terroraktioner på dansk grund uden logistisk støtte fra personer eller miljøer i Danmark. 11

13 De nævnte forhold vil kunne gøre sig gældende, uden der på forhånd foreligger indikationer herpå af efterretningsmæssig eller anden karakter. Truslen mod danske interesser i udlandet og udsendte danske styrker og observatører afhænger væsentligst af de lokale trusselsniveauer Regeringens målsætninger Indsatsen mod terrorisme favner bredt og omfatter både bekæmpelse og forebyggende arbejde, nationalt og internationalt. Regeringens indsats fokuserer på følgende tre overordnede målsætninger: Det er afgørende at sætte ind over for terrorismen nu og her gennem bekæmpelse af konkrete terrornetværk og grupper, herunder ved at afskære finansieringen af deres aktiviteter og hindre deres adgang til masseødelæggelsesvåben. Der skal samtidig gøres en langsigtet indsats for at modvirke terrorismens grundlæggende årsager, herunder gennem konfliktforebyggelse og udviklingsbistand. I Danmark skal vi sikre et robust beredskab med fokus på beskyttelse af borgere og vitale samfundsinteresser mod terrorangreb. Den fælles internationale indsats mod terrorisme er udtryk for et værdifællesskab, der binder os sammen. Netop derfor er det afgørende, at den internationale og nationale terrorbekæmpelse foregår på en måde, som respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Der er ingen modsætning mellem menneskerettighederne og en effektiv indsats mod terrorisme. Tværtimod kan fremme af menneskerettigheder og demokrati være med til at forebygge terrorisme. Indsatsen skal ske med alle retssamfundets midler og på retssamfundets vilkår Den internationale ramme Danmark kan ikke imødegå truslerne fra den globale terrorisme alene. Det må konstateres, at intet begynder og ender i det samme land. Regeringen lægger derfor vægt på, at det internationale samfund står sammen om at imødegå terrorismen. Kun gennem tæt bilateralt samarbejde og samarbejdet i de internationale organisationer som først og fremmest FN, EU og NATO kan den globale terrorisme bekæmpes effektivt. I FN spiller Sikkerhedsrådet den afgørende rolle for verdens fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet vedtog umiddelbart efter den 11. september 2001 en resolution, der har skabt grundrammen for det internationale samfunds indsats mod terrorisme. Resolution 1373 pålægger alle verdens lande at kriminalisere 12

14 terror, standse finansiering af terror og i øvrigt samarbejde og bistå hinanden i bestræbelserne på at komme terroren til livs. Det er via samarbejdet mellem partnerlandene i EU og NATO, at gennemførelsen af disse forpligtelser sikres bedst muligt. EU s stats- og regeringschefer vedtog få dage efter terrorangrebene på USA en omfattende handlingsplan mod terror. Efter terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 vedtog EU s stats- og regeringschefer den marts 2004 en ny handlingsplan om EU s terrorbekæmpelse. Den ny plan medfører bl.a., at EU vil gøre en særlig indsats for at kortlægge de faktorer, som bidrager til rekruttering af terrorister og målrette EU s udenrigspolitik over for tredjelande, der har behov for bistand til terrorbekæmpelse. Stats- og regeringscheferne besluttede endvidere at oprette en stilling som koordinator for EU s anti-terrorindsats, som har til opgave at sørge for, at de mange forskellige indsatser mod terrorisme i EU arbejder sammen og understøtter hinanden. Koordinatoren og hans stab skal sikre et løbende overblik, samle trådene og dermed gøre terrorbekæmpelsen i EU endnu mere effektiv og sammenhængende. EU vil planlægge indsatsen fremover efter en langsigtet EU-strategi, der skal omfatte indsatser mod alle faktorer, som bidrager til terrorisme, herunder f.eks. lokale konflikter og fattigdom. Strategien skal være et samlet arbejdsredskab med henblik på at lukke huller i EU s terrorbekæmpelse og sikre, at de enkelte indsatser sættes i værk i hele EU og til tiden. Med vedtagelsen i december 2003 af den første samlede Europæiske Sikkerhedsstrategi er det slået fast, at den globale terrorbekæmpelse står centralt i EU s eksterne relationer. 3) De danske EU-forbehold vil blive aktuelle i forhold til en stor del af EU's antiterror-aktiviteter under den kommende traktat, navnlig fordi det politimæssige og strafferetlige samarbejde bliver omfattet af det overstatslige samarbejde. Det betyder, at Danmark kan komme til at stå uden for en del af det samarbejde, vi i dag tager del i. Danmarks mulighed for at opfylde solidaritetsforpligtelsen inden for EU's rammer vil i et vist omfang være begrænset af forbeholdet, f.eks. i forhold til EU-foranstaltninger med indvirkning på forsvarsområdet. Udkastet til EU s forfatningstraktat, som for tiden forhandles mellem medlemsstaterne, vidner også om EU s styrkede fokus på terrorbekæmpelse. Det gælder f.eks. solidaritetsbestemmelsen, som med forfatningstraktaten bliver retligt bindende. Solidaritetsbestemmelsen skal være med til at sikre, at EU i kampen mod terrorisme får mulighed for at handle hurtigt og effektivt ved brug af alle de redskaber, der står til EU s rådighed. Også andre nydannelser i traktatudkastet lægger op til en skærpet indsats mod terrorisme. Det politimæssige og strafferetlige samarbejde overgår således til den traditionelle fællesskabsmetode, hvilket indebærer en markant styrkelse af samarbejdet. Også EU s samarbejde om civilbeskyttelse styrkes. Traktatudkastet lægger op til en ny bestemmelse om indefrysning af terroristers midler og til en præcisering af bestemmelsen om EU s forsvarssamarbejde, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at EU s krisestyringsinstrumenter kan bidrage til bekæmpelsen af terrorisme, bl.a. gennem EU-støtte til lande uden for EU. Oprettelsen af en EU udenrigsminister vil indebære en styrkelse af EU s eksterne indsats. 3) 13

15 NATO udgør med sine militære kapaciteter og det transatlantiske samarbejde kernen i den kollektive sikkerhed. På topmødet i Prag i 2002 vedtog NATOlandenes ledere en række konkrete tiltag, der styrker NATO s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Tæt transatlantisk samarbejde er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats mod terror. EU har derfor udbygget samarbejdet om terrorbekæmpelse med USA på flere centrale områder, herunder bl.a. bekæmpelse af finansiering af terrorisme, efterretningssamarbejde, grænsekontrol og civilbeskyttelse. Herudover bidrager en række internationale organisationer, herunder OSCE, Europarådet og OECD til indsatsen inden for deres respektive område. Danmark yder sit fulde bidrag til denne internationale indsats. Regeringens indsats i Danmark er en integreret del heraf. 14

16 2. Retsmidler mod terrorisme Der må ikke være fristeder for terrorister. En forudsætning for dette er, at alle lande har den nødvendige anti-terrorlovgivning på plads. Lovgivningen skal sikre, at alle former for terrorisme er strafbare, kan efterforskes og retsforfølges. Danmark har nationalt gennemført den lovgivning, der sikrer dette, og arbejder internationalt for fælles standarder på terrorbekæmpelsesområdet, der kan medvirke til, at terrorister bliver stillet til ansvar for deres handlinger, uanset hvor på kloden disse er begået, eller hvor terroristerne opholder sig. De nuværende 12 FN-konventioner på området forpligter bl.a. deltagerlandene til at kriminalisere en lang række terror-relaterede forbrydelser og sikre, at der sker strafforfølgning. Men der er stadig lande, der ikke har tilsluttet sig de fælles internationale konventioner. Danmark bidrager derfor bilateralt og gennem de internationale organisationer til at lægge pres på disse lande for at sikre en effektiv og global bekæmpelse af terrorisme Den internationale indsats FN er det centrale forum for det globale samarbejde om international lovgivning på terrorbekæmpelsesområdet. Med sikkerhedsrådsresolution 1373 har FN knæsat de forpligtelser, som alle FN s medlemslande skal leve op til i kampen mod terrorisme. En stor del af arbejdet med terrorbekæmpelse i de enkelte lande og i de øvrige internationale organisationer er centreret om gennemførelsen af de forpligtelser, der indgår i denne resolution, (se box). Sikkerhedsrådsresolution 1373 Resolutionen pålægger FN s medlemsstater følgende pligter: Kriminalisere terroraktiviteter og retsforfølge terrorister samt organisationer og personer, som støtter terrorister. Stoppe pengestrømmene til finansiering af terrorisme, bl.a. gennem at indefryse terroristernes midler. Ratificere FN konventionerne om terrorismebekæmpelse. Bistå andre lande med gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution Regelmæssigt at rapportere til FN om fremskridt med gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution Sikkerhedsrådsresolution 1373 medførte også, at der blev etableret en antiterrorkomité (CTC), som er omdrejningspunkt for FN s forstærkede indsats mod terrorismen. Gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution 1373 stiller krav til FN s medlemslande om at tilpasse lovgivning på en række områder og gennemføre ændringerne i praksis. Nogle lande har brug for teknisk bistand for at kunne gennemføre disse ændringer. Det drejer sig ofte om ekspertviden om de bedste lovgivningsmetoder samt penge til at bygge retssystemet op. CTC rådgiver donorlandene om de bedste metoder for teknisk bistand til opfølgning af sikkerhedsrådsresolution 1373 og giver eksempler på modellovgivning og mulige bistandsprogrammer. Regeringen ønsker at styrke FN s rolle som formidler og rådgiver om bistand til opfølgning af sikkerhedsråds- 15

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde

Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde Juni 2005 Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde Sammenfatning Siden sin tiltræden i november 2001 har regeringen givet særlig prioritet til

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

(EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3)

(EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3) 2002F0475 DA 09.12.2008 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS RAMMEAFGØRELSE af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (2002/475/RIA)

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 16-17/6 2005 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 16-17/6 2005 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 16-17/6 2005 Bilag 5 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2005 (OR. fr) 9809/1/05 REV 1 LIMITE JAI 208 ECOFIN 187 TRANS 114 RELEX 293

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union m Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 21 Kapitel

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Fælleserklæring mellem Erhvervs- Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen

Fælleserklæring mellem Erhvervs- Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi Formål Formålet med nærværende

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689). Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (Alm. del - bilag 705) diverse (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.9.2014 COM(2014) 554 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Den fulde tekst. Fremsat den 13. december 2001 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag. til

Den fulde tekst. Fremsat den 13. december 2001 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag. til 2001/2 LSF 35 Offentliggørelsesdato: 13-12-2001 Justitsministeriet Fylgiskjal 31 Sagsforløb 2001/2 LF 35 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 13. december 2001 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006

Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006 Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 699 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. september 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0579 Dok.: MUK40358 Redegørelse om erfaringerne med lovgivning

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS UFORMELLE EKSTRAORDINÆRE MØDE i BRUXELLES

DET EUROPÆISKE RÅDS UFORMELLE EKSTRAORDINÆRE MØDE i BRUXELLES 9 DET EUROPÆISKE RÅDS UFORMELLE EKSTRAORDINÆRE MØDE i BRUXELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER OG HANDLINGSPLAN den 21. september 2001 11 Det Europæiske Råd holdt et ekstraordinært møde den 21. september

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union This page intentionally left blank Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Terror og forsikring

Terror og forsikring NFT 4/2006 Terror og forsikring Synspunkter sammenfattet af Erik B. Johansen Erik B Johansen glebj@mail.dk NFT vil i dette og næstfølgende nummer belyse emnet terror fra forskellige synsvinkler. Vi starter

Læs mere

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2016 (OR. en) 9935/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 9. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9061/16 Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring 1. Indledning I sine konklusioner af 25. juni 2001 udtalte Rådet tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. maj 2014 Kommissionens meddelelse om revision af eksportkontrolpolitikken,

Læs mere

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Bilag 6 Oversigt over Schengen-relaterede retsakter Retsakt Kategori Hjemmel Forordninger 1. (EF) nr. 1988/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere