En verden i forandring nye trusler, nye svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En verden i forandring nye trusler, nye svar"

Transkript

1 En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Juni 2004

2 En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Juni 2004

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag 3 1. Trusler og udfordringer fra terrorisme Den internationale terrortrussel Terrortruslen mod Danmark Regeringens målsætninger Den internationale ramme Retsmidler mod terrorisme Den internationale indsats Den nationale indsats 19 Regeringens prioriteter Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme Politi- og efterretningsindsats 22 Den internationale indsats 22 Den nationale indsats 24 Regeringens prioriteter Krisestyring og konfliktforebyggelse styrkelse af det internationale samfunds kapacitet Det arabiske initiativ Udviklingsbistandens rolle mod terrorisme Konkrete krisestyrings- og konfliktforebyggende indsatser Samtænkning af den civile og militære indsats 34 Regeringens prioriteter Indsatsen mod terroristernes finansielle kilder/midler Den internationale indsats Den nationale indsats 39 Regeringens prioriteter Kontrol med adgang til masseødelæggelsesvåben Den internationale indsats Den nationale indsats 44 Regeringens prioriteter Beredskab og civilbeskyttelse Den internationale indsats Den nationale indsats 47 Regeringens prioriteter Kontakten mellem borgere og myndigheder 52 Ordforklaring 54 2

4 Sammendrag Terrorisme er en trussel mod den enkelte, mod samfundet og mod samfundets bærende værdier. At bekæmpe terror stiller store krav. Terrortruslen er sammensat og uforudsigelig. Den kender ikke til landegrænser. Skal den bekæmpes effektivt, må der tages mange forskellige redskaber i brug, ligesom et intensivt internationalt samarbejde er afgørende. Indsatsen mod terrorisme sker for retssamfundet og derfor på retssamfundets vilkår. Samfundet må være i stand til at tage kampen op mod konkrete trusler fra terrorudøvere gennem udenrigspolitiske virkemidler, gennem efterretning, efterforskning og strafforfølgning eller i yderste tilfælde militære midler. Det må sikres, at terrorister ikke uhindret kan skaffe sig adgang til penge, logistik, sprængstoffer og våben, herunder masseødelæggelsesvåben, til deres forehavende. Der må skabes en effektiv beskyttelse af befolkningen i tilfælde af terror. Og man må kunne se frem og søge at forebygge, og at forhindre at kriser og konflikter skaber gro- Terrortruslen er sammensat og uforudsigelig. Den kender ikke til landegrænser. bund for yderligere terror i fremtiden. Der må satses bredt og ambitiøst, som regeringen har gjort i sit initiativ Skal den bekæmpes effektivt, må der over for den arabiske verden. tages mange forskellige redskaber i brug, En sådan bred indsats mod terror er en af regeringens ligesom et intensivt internationalt væsentligste prioriteter. Regeringen fastlagde i sin udenrigspolitiske redegørelse En verden i forandring sine samarbejde er afgørende. mål på området. Regeringen har i overensstemmelse hermed lagt vægt på at styrke de enkelte redskaber nationalt som internationalt og på at anvende dem på en sammenhængende måde. Redegørelsen beskriver regeringens prioriteter i indsatsen mod terrorisme. * * * Den internationale terrortrussel er kendetegnet ved globale netværk og deres vilje til omfattende angreb. Rekruttering af terrorister sker overalt, men primært med udspring i radikale islamiske kredse. Truslerne er ofte uforudsigelige og foranderlige. Den aktuelle terrortrussel mod Danmark vurderes lige nu som relativt lav, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er en risiko, og der består for tiden et generelt forhøjet terrortrusselsniveau i den vestlige verden. Ingen fristeder for terrorister Der må ikke være fristeder for terrorister. Derfor må hvert enkelt land have den nødvendige lovgivning mod terrorisme og anvende den. Ellers vil der være lande, der vil kunne fungere som fristeder for terrorister, dvs. hvor terrorister har ro til at organisere sig og til at planlægge deres næste angreb. Regeringen lægger derfor meget stor vægt på at bidrage til en international retsorden. 3

5 På globalt plan udgør FN rammen for udbygningen af den internationale retsorden for terrorbekæmpelse. Det er i FN, at man skaber de internationale konventioner, der fastsætter minimumsstandarder for medlemslandenes lovgivning på terrorbekæmpelsesområdet, ligesom Sikkerhedsrådet i første række med resolution 1373 fra 2001 har fastsat en række overordnede forpligtelser. Det er op til FN s medlemslande at gennemføre den nødvendige lovgivning og sikre effektivitet i terrorbekæmpelsen på grundlag af de internationale forpligtelser. Det foregår både nationalt og for EU-landenes vedkommende også ved EU-lovgivning. Den fælles EU-lovgivning sigter Regelgrundlaget for en effektiv dansk mod at lukke de huller, der måtte være i de enkelte EU-landes lovgivning, og sikrer ensartede og effektive indsats mod terrorisme er nu på plads. regler for terrorbekæmpelse. I Danmark er der med vedtagelsen af anti-terrorpakken i 2002 og en række efterfølgende lovændringer skabt det nødvendige regelgrundlag for en effektiv forebyggelse, efterforskning og strafforfølgning af terrorhandlinger. Regelgrundlaget for en effektiv dansk indsats mod terrorisme er således på plads. Regeringen vil dog løbende vurdere behovet for at EU-landene må hurtigst muligt gennemføre EU-lovgivningen og justere og eventuelt udbygge den nationale og internationale lovgivning på området. handlingsplanen om terrorbekæmpelse. Regeringen Efter angrebene i Madrid den 11. marts 2004 har EU styrket sin handlingsplan om bekæmpelse af terrorisme. ser her en særlig rolle for EU s nye EU udarbejder nu en langsigtet strategi for terrorbekæmpelse, der omfatter alle faktorer med betydning anti-terrorkoordinator. for terrorisme. EU-landene har samtidig givet hinanden politisk tilsagn om støtte og konkret bistand i tilfælde af terrorangreb mod et EU-land i form af en fælles solidaritetserklæring. Regeringen finder det afgørende, at de internationale forpligtelser til at bekæmpe terror gennemføres og anvendes af alle lande. I EU kan den nye anti-terrorkoordinator spille en vigtig rolle for at sikre dette. Regeringen lægger stor vægt på, at der gives tilstrækkelige ressourcer til den nyudnævnte EU-koordinator. Regeringen vil endvidere arbejde for at styrke FN s og EU s bistand til de lande, som har brug for rådgivning for at kunne gennemføre deres forpligtelser. Politi og efterretning At sikre effektive redskaber til efterretning, efterforskning og strafforfølgning er afgørende elementer i regeringens indsats mod terrorisme. Gennem efterretningsindsatsen opnås viden om terrornetværkene, hvem der er involveret, hvorledes de rekrutterer, arbejder og samarbejder, herunder om deres konkre- 4

6 te aktiviteter og eventuelle planer, således at fremtidige terrorhandlinger kan forhindres. Regeringen har styrket efterretningsindsatsen i Danmark betydeligt efter 11. september Der er bl.a. afsat flere ressourcer til analyse og efterforskning, og samarbejdet med andre offentlige myndigheder, effektive redskaber til efterretning, private virksomheder, organisationer og offentligheden er styrket. Regeringen støtter endvidere en styrkelse af det internationale efterretningssamarbejde. efterforskning og strafforfølgning er afgørende elementer i regeringens En effektiv efterforskning og strafforfølgning sikrer, at terrorister gøres ansvarlige for deres gerninger. Regeringen har bl.a. indsats mod terrorisme med anti-terrorpakken søgt at sikre politiet effektive redskaber i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af terrorhandlinger. Den terrorrelaterede efterforskning og overvågning i Danmark skal foretages målrettet, effektivt og proaktivt. Regeringen vil derfor sikre, at alle relevante danske myndigheder bidrager til de terrorismeforebyggende aktiviteter. Også befolkningen skal involveres i indsatsen mod terrorisme, bl.a. gennem den størst mulige åbenhed om efterretningstjenesternes og de øvrige relevante myndigheders opgaver. I EU-regi pågår der et tæt efterretningsmæssigt samarbejde. Det indebærer bl.a. udarbejdelse af trusselsanalyser, såvel om situationen internt i EU som om tredjelande, og udveksling af oplysninger af relevans for terrorbekæmpelsen. Endvidere er der i EU et tæt politimæssigt samarbejde, der har til formål at sikre effektivitet i forbindelse med efterforskningen af terrorhandlinger. Herudover samarbejdes der i EU-regi bl.a. om grænsekontrol og rejsedokumentsikkerhed med henblik på at hindre, at terrorister indrejser i EU-landene. Regeringen vil særligt i EU bidrage til, at det fleksible politi- og efterretningsmæssige samarbejde styrkes yderligere, herunder at potentialet for en effektiv udveksling af relevante informationer udnyttes optimalt. Konfliktforebyggelse og krisestyring Konflikter og deres afledte politiske, økonomiske og sociale konsekvenser kan bidrage til international terrorisme. Evnen til at forebygge konflikter og til at håndtere og løse kriser og konflikter, når de opstår, er derfor afgørende, hvis man vil bekæmpe terrorismen effektivt. Effektiv forebyggelse, krisestyring og konflikthåndtering kræver opbygningen af de rigtige redskaber og den politiske vilje til at bruge dem. 5

7 Evnen til at forebygge og til at håndtere Danmark bidrager til, at organisationer som FN, EU og NATO styrker evnen til at udføre konfliktforebyggelse og krisestyring. Regeringen ser en styrkelse af FN s kriser og konflikter er afgørende, hvis man vil bekæmpe terrorismen effektivt. kapacitet som en central opgave, såfremt Danmark opnår medlemskab af Sikkerhedsrådet i Med Det kræver de rigtige redskaber vedtagelsen i december 2003 af Den Europæiske og den politiske vilje til at bruge dem. Sikkerhedsstrategi har EU for første gang formuleret en sammenhængende tilgang, hvor alle EU s værktøjer handel, bistand, diplomati, såvel som politi og retligt samarbejde samt de nye militære og civile krisestyringsredskaber bringes i spil. NATO udbygger i disse år sin kapacitet til at kunne håndtere kriser og konflikter uden for nærområdet. På NATO-topmødet i Istanbul i juni 2004 vil regeringen medvirke til, at NATO s bidrag til terrorbekæmpelse styrkes. Regeringens oplæg til forsvarsforlig indebærer en styrkelse af Danmarks evne til at bidrage til de internationale indsatser. En tæt transatlantisk koordination er en forudsætning for en effektiv indsats mod terror. Regeringen vil derfor i EU styrke samarbejdet med USA om bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme. Regeringen lægger også vægt på et tættere samarbejde mellem EU og NATO. Regeringen ønsker med Det Arabiske Initiativ at udbygge dialogen og samarbejdet med den arabiske verden. Initiativet skal gennem et langsigtet og forebyggende arbejde hjælpe til at ændre den udvikling, Regeringen vil i EU styrke samarbejdet der driver unge i regionen ud i religiøs og politisk ekstremisme. Det er en meget vanskelig opgave, men med USA om bekæmpelse og forebyggelse samtidig en af de vigtigste opgaver for udenrigspolitikken i af terrorisme. dag. Regeringen bidrager tillige til stabiliserings og genopbygningsindsatser i bl.a. Afghanistan og Irak, i Afrika, på Balkan og i Centralasien. Regeringen har i sin principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme etableret et grundlag for, hvordan udviklingsbistanden kan bidrage til at modvirke terrorismens årsager. Finansiering af terrorisme Gennemførelse af internationale terrorhandlinger vil i mange tilfælde forudsætte, at der kan flyttes penge mellem lande og verdensdele. Det er vigtigt at sætte ind mod denne trafik uden at ramme de lovlige internationale pengestrømme. FN har pålagt medlemslandene at indefryse eller beslaglægge midler, der vurderes at skulle anvendes til terrorformål. I EU har man vedtaget fælles regler for, hvordan dette gøres i praksis. Både EU og andre orga- 6

8 nisationer bistår tredjelande med at gennemføre de vigtige forpligtelser på området. Regeringen vil forstærke indsatsen mod På internationalt plan skønnes omkring 150 millioner kroner at være indefrosset siden 11. september terrorfinansiering i EU og samarbejde med Regeringen lægger vægt på, at der sker en yderligere USA, andre tredjelande og de specialiserede styrkelse af indsatsen, herunder gennem udarbejdelse af en EU-strategi på området og gennem øget samarbejde organisationer herom. med USA, andre tredjelande og de specialiserede organisationer. EU s retsregler bør løbende tilpasses de internationale anbefalinger på området. Regeringen lægger vægt på, at Danmark nationalt lever op til de internationale regler. Regeringen vil også fremover løbende sikre et effektivt nationalt kontrolsystem baseret på et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og navnlig finanssektoren. Spredning af masseødelæggelsesvåben Hvis terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben vil det mangedoble truslen og omfanget af ødelæggelserne fra terrorangreb. Regeringen arbejder for, at det internationale samarbejde om at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben tager højde for risikoen ved spredning til ikke-statslige Et styrket internationalt samarbejde skal aktører så som terrorister. sikre, at masseødelæggelsesvåben ikke Regeringen bidrog derfor aktivt til den strategi mod falder i hænderne på terrorister. masseødelæggelsesvåben, som EU s stats- og regeringschefer vedtog i december I forlængelse heraf støttede Danmark vedtagelsen i FN s sikkerhedsråd af resolution 1540, der netop pålægger medlemslandene at kontrollere ikke-statslige aktørers adgang til masseødelæggelsesvåben og i øvrigt styrker de eksisterende internationale instrumenter på området. Regeringen vil arbejde for en effektiv gennemførelse af resolutionen, herunder i forbindelse med Danmarks forventede medlemskab af Sikkerhedsrådet. Regeringen vil desuden stå fast på, at EU stiller krav til sine samarbejdspartnere om efterlevelse af de internationale ikkesprednings forpligtelser. Regeringen vil samtidig bidrage aktivt til at forhindre handel med og transport af masseødelæggelsesvåben og relateret teknologi, gennem det såkaldte Proliferation Security Initiative (PSI). Regeringen lægger stor vægt på at efterleve de internationale regler for virksomheders eksport af produkter og viden (knowhow), som kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. 7

9 Civilbeskyttelse Beskyttelse af borgerne har særlig høj prioritet. Et godt beredskab kan mindske konsekvenserne af et terrorangreb. Beredskabet kan sikre en effektiv redningsindsats eller øge sikkerheden på steder, hvor mange mennesker færdes. Det kan gøre terrormål mindre attraktive for den udførende terrororganisation og dermed mindske Regeringen vil gennem et robust dansk risikoen. beredskab sikre det danske samfunds Samfundets beredskab forudsætter en koordineret indsats på tværs af sektorer og på tværs af landegrænser. evne til at beskytte borgerne mod Regeringen vil på grundlag af den nationale sårbarhedsudredning fra februar 2004 sikre en koordineret indsats, konsekvenserne af terror. der styrker det danske samfunds robusthed gennem en løbende tilpasning af det fleksible og niveaudelte beredskab, der er udviklet i Danmark. Også regeringens oplæg til forsvarsforlig sigter mod at styrke det nationale beredskab ved at rette den nye værnepligtsuddannelse mod totalforsvaret med bl.a. grundlæggende militær uddannelse, bevogtning, brandbekæmpelse og katastrofeindsats. Internationalt samarbejde forstærker en effektiv national indsats. I EU er der etableret en fællesskabsordning under Kommissionen, der styrker samarbejdet ved større katastrofer og terrorangreb i såvel som uden for EU. Regeringen tog på EU-topmødet den marts 2004 initiativ til, at der opstilles en række fælles mål for de yderligere kapaciteter, der er behov for på området. Dette gælder ikke mindst håndtering af truslen fra potentielle biologiske og kemiske terrorangreb. Kontakten mellem borgere og myndigheder Kontakten mellem borgere og myndigheder er afgørende. Regeringen ønsker generelt at styrke mulighederne for kommunikation Regeringen ønsker at styrke med befolkningen og medierne i katastrofesituationer. Det er hensigten, at etablere et centralt kontaktpunkt kommunikationen med befolkningen og for offentligheden, hvor borgerne kan henvende sig i medierne i katastrofesituationer. forbindelse med en katastrofesituation. * * * Den forstærkede nationale og internationale indsats mod terrorisme har vist resultater, herunder arrestationer af en række kendte og mistænkte terrorister, afværgelse af planlagte terrorhandlinger, beslaglæggelse af store mængder våben og sprængstoffer, nedbringelse af Taliban-regimet i Afghanistan samt en række mere langsigtede indsatser sigtende på at forhindre fremkomst af nye terrorcentre. Der er skabt et bedre grundlag internationalt og i Danmark 8

10 for at sætte ind over for terrorister, deres netværk og deres finansieringskilder. Samtidig har de internationale terrornetværk optrappet deres aktiviteter og søgt nye veje til at nå deres mål. Trods de mange bestræbelser har terrorgrupper været i stand til at gennemføre terrorangreb mod uskyldige civile. Indsatsen mod terror må derfor føres videre og løbende tilpasses og styrkes. 9

11 1. Trusler og udfordringer fra terrorisme International terrorisme er en af vor tids alvorligste trusler mod international fred og sikkerhed. Terrorismen kan udgøre en både direkte og indirekte trussel mod Danmark og mod danske statsborgeres liv og sikkerhed. Danske samfundsinteresser påvirkes af den ustabilitet, som international terrorisme skaber. Også grundlæggende danske værdier er truet gennem den mangel på respekt for individet, og det angreb rettet mod fred, frihed og demokrati, der kommer til udtryk i de senere års voldsomme terrorangreb. En aktiv og målrettet dansk indsats mod terrorisme er derfor en central politisk prioritet. Nærværende redegørelse beskriver regeringens indsatser mod terrorisme. Indsatsen internt i Danmark og de danske bidrag til det internationale samarbejde omfatter tilsammen en bred vifte af terrorbekæmpelsestiltag, herunder diplomati, politi og efterretning, kontrol med pengestrømme, udviklingsbistand, grænsekontrol og militære indsatser. Redegørelsen beskriver samtidig de bestræbelser, der er sat i værk såvel nationalt som internationalt, for at øge beredskabet til at beskytte borgere og samfund mod konsekvenserne af terrorhandlinger Den internationale terrortrussel Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 har der været fokus på truslen fra den ny internationale terrorisme herunder særligt Al Qaidanetværket. Også i årene fremover ventes den største terrortrussel at komme fra sådanne militante fundamentalistiske netværk. Den ny internationale terrorisme adskiller sig fra lokal terrorisme (der har afsæt i afgrænsede, regionale konflikter som f.eks. ETA i Spanien eller IRA i Nordirland) ved at være mindre bundet af geografi og ved typisk ikke at forfølge konkrete territoriale målsætninger. Den ny internationale terrorisme har globale forgreninger og har potentialet til at udføre aktioner overalt på kloden. I forhold til den lokale/regionale terrorisme udgør den ny internationale terrorisme en langt større risiko for den globale stabilitet. 1) 2) 1) Se også rapporten De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, Udenrigsministeriet, august Rapporten findes på Udenrigsministeriets hjemmeside 2) Se også Politiets Efterretningstjenestes Årsberetning på De globale terrornetværk har både vilje og evne til at gennemføre attentater med omfattende tab af menneskeliv til følge. Der sigtes efter såvel civile som militære mål, ofte med høj symbolværdi og angrebene har ofte været kendetegnet ved en grundig forberedelse af de enkelte aktioner, herunder valg af mål og metoder. Terrorangrebene kan i forskellige kombinationer realiseres som både direkte angreb og bruges til afpresning, som det bl.a. er sket i Irak. Den ny internationale terrorisme har sit udspring i radikaliseringen af dele af den islamiske verden, men rekrutteringen af nye medlemmer sker overalt på kloden. Der dannes lokale projekt- eller ad hoc grupper, der indgår i et vidt forgrenet, ideologisk netværk. Det fælles grundlag er den abstrakte ideologi, viljen til kamp og den fundamentalistiske overbevisning. 10

12 Al Qaida-netværket må lige nu på globalt plan anses som svækket som følge af den intensiverede internationale terrorindsats i de senere år. Dette betyder, at netværket i dag er mere fragmenteret, hvorfor de lokale/regionale netværk i videre omfang tvinges til at handle autonomt i operativ henseende. Det kan reducere mulighederne for operativ eller logistisk specialisering og evt. mindre sofistikerede terroraktiviteter, men også forkorte planlægningshorisonter og muligvis medføre en endnu større grad af uforudsigelighed i relation til eventuelle terroranslag. Denne udvikling gør det også sværere at identificere og pågribe terroristerne Terrortruslen mod Danmark Risikoen for terrorhandlinger mod mål eller begivenheder i Danmark vurderes som relativ lav, da der ikke aktuelt foreligger indikationer på, at terrorangreb mod mål eller begivenheder er under forberedelse eller planlægning. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at risikoen ikke er til stede eller ikke kan være stigende fremover. I den forbindelse kan dansk deltagelse i og støtte til den globale antiterrorkampagne potentielt placere Danmark i en generelt øget risiko, ligesom Danmarks udenrigspolitiske profil selvsagt kan få indflydelse på risikoen for terroraktiviteter rettet mod Danmark. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at der for tiden består et generelt forhøjet terrortrusselsniveau i den vestlige verden. Dette har været gældende siden terrorhandlingerne mod USA den 11. september 2001 og de efterfølgende militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak særligt for lande, som har bidraget militært til aktionerne. Terrorhandlingerne i Madrid den 11. marts 2004 understregede det generelt forhøjede trusselsniveau i Europa. Der er ikke konkrete indikationer på, at der planlægges aktioner i Danmark, men dele af motivet for handlingerne i Madrid synes at være forbundet med det spanske militære engagement i den amerikansk ledede koalition i Irak, hvor også danske militære enheder som bekendt indgår. Der findes også i Danmark personer og miljøer, som sympatiserer med diverse terrororganisationer knyttet til regionale konfliktområder. Der vil fra disse personer og miljøers side kunne ydes logistisk støtte til eventuelle tilrejsende terrorister eller terrorgrupper, som måtte have til hensigt at gennemføre terroraktioner på dansk grund, ligesom disse personer på egen hånd eventuelt vil kunne gennemføre simple terrorhandlinger, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning. Hertil kommer, at terrorgrupper eller enkelte terrorister kan indrejse i Danmark med det formål at gennemføre terroraktioner på dansk grund uden logistisk støtte fra personer eller miljøer i Danmark. 11

13 De nævnte forhold vil kunne gøre sig gældende, uden der på forhånd foreligger indikationer herpå af efterretningsmæssig eller anden karakter. Truslen mod danske interesser i udlandet og udsendte danske styrker og observatører afhænger væsentligst af de lokale trusselsniveauer Regeringens målsætninger Indsatsen mod terrorisme favner bredt og omfatter både bekæmpelse og forebyggende arbejde, nationalt og internationalt. Regeringens indsats fokuserer på følgende tre overordnede målsætninger: Det er afgørende at sætte ind over for terrorismen nu og her gennem bekæmpelse af konkrete terrornetværk og grupper, herunder ved at afskære finansieringen af deres aktiviteter og hindre deres adgang til masseødelæggelsesvåben. Der skal samtidig gøres en langsigtet indsats for at modvirke terrorismens grundlæggende årsager, herunder gennem konfliktforebyggelse og udviklingsbistand. I Danmark skal vi sikre et robust beredskab med fokus på beskyttelse af borgere og vitale samfundsinteresser mod terrorangreb. Den fælles internationale indsats mod terrorisme er udtryk for et værdifællesskab, der binder os sammen. Netop derfor er det afgørende, at den internationale og nationale terrorbekæmpelse foregår på en måde, som respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Der er ingen modsætning mellem menneskerettighederne og en effektiv indsats mod terrorisme. Tværtimod kan fremme af menneskerettigheder og demokrati være med til at forebygge terrorisme. Indsatsen skal ske med alle retssamfundets midler og på retssamfundets vilkår Den internationale ramme Danmark kan ikke imødegå truslerne fra den globale terrorisme alene. Det må konstateres, at intet begynder og ender i det samme land. Regeringen lægger derfor vægt på, at det internationale samfund står sammen om at imødegå terrorismen. Kun gennem tæt bilateralt samarbejde og samarbejdet i de internationale organisationer som først og fremmest FN, EU og NATO kan den globale terrorisme bekæmpes effektivt. I FN spiller Sikkerhedsrådet den afgørende rolle for verdens fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet vedtog umiddelbart efter den 11. september 2001 en resolution, der har skabt grundrammen for det internationale samfunds indsats mod terrorisme. Resolution 1373 pålægger alle verdens lande at kriminalisere 12

14 terror, standse finansiering af terror og i øvrigt samarbejde og bistå hinanden i bestræbelserne på at komme terroren til livs. Det er via samarbejdet mellem partnerlandene i EU og NATO, at gennemførelsen af disse forpligtelser sikres bedst muligt. EU s stats- og regeringschefer vedtog få dage efter terrorangrebene på USA en omfattende handlingsplan mod terror. Efter terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 vedtog EU s stats- og regeringschefer den marts 2004 en ny handlingsplan om EU s terrorbekæmpelse. Den ny plan medfører bl.a., at EU vil gøre en særlig indsats for at kortlægge de faktorer, som bidrager til rekruttering af terrorister og målrette EU s udenrigspolitik over for tredjelande, der har behov for bistand til terrorbekæmpelse. Stats- og regeringscheferne besluttede endvidere at oprette en stilling som koordinator for EU s anti-terrorindsats, som har til opgave at sørge for, at de mange forskellige indsatser mod terrorisme i EU arbejder sammen og understøtter hinanden. Koordinatoren og hans stab skal sikre et løbende overblik, samle trådene og dermed gøre terrorbekæmpelsen i EU endnu mere effektiv og sammenhængende. EU vil planlægge indsatsen fremover efter en langsigtet EU-strategi, der skal omfatte indsatser mod alle faktorer, som bidrager til terrorisme, herunder f.eks. lokale konflikter og fattigdom. Strategien skal være et samlet arbejdsredskab med henblik på at lukke huller i EU s terrorbekæmpelse og sikre, at de enkelte indsatser sættes i værk i hele EU og til tiden. Med vedtagelsen i december 2003 af den første samlede Europæiske Sikkerhedsstrategi er det slået fast, at den globale terrorbekæmpelse står centralt i EU s eksterne relationer. 3) De danske EU-forbehold vil blive aktuelle i forhold til en stor del af EU's antiterror-aktiviteter under den kommende traktat, navnlig fordi det politimæssige og strafferetlige samarbejde bliver omfattet af det overstatslige samarbejde. Det betyder, at Danmark kan komme til at stå uden for en del af det samarbejde, vi i dag tager del i. Danmarks mulighed for at opfylde solidaritetsforpligtelsen inden for EU's rammer vil i et vist omfang være begrænset af forbeholdet, f.eks. i forhold til EU-foranstaltninger med indvirkning på forsvarsområdet. Udkastet til EU s forfatningstraktat, som for tiden forhandles mellem medlemsstaterne, vidner også om EU s styrkede fokus på terrorbekæmpelse. Det gælder f.eks. solidaritetsbestemmelsen, som med forfatningstraktaten bliver retligt bindende. Solidaritetsbestemmelsen skal være med til at sikre, at EU i kampen mod terrorisme får mulighed for at handle hurtigt og effektivt ved brug af alle de redskaber, der står til EU s rådighed. Også andre nydannelser i traktatudkastet lægger op til en skærpet indsats mod terrorisme. Det politimæssige og strafferetlige samarbejde overgår således til den traditionelle fællesskabsmetode, hvilket indebærer en markant styrkelse af samarbejdet. Også EU s samarbejde om civilbeskyttelse styrkes. Traktatudkastet lægger op til en ny bestemmelse om indefrysning af terroristers midler og til en præcisering af bestemmelsen om EU s forsvarssamarbejde, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at EU s krisestyringsinstrumenter kan bidrage til bekæmpelsen af terrorisme, bl.a. gennem EU-støtte til lande uden for EU. Oprettelsen af en EU udenrigsminister vil indebære en styrkelse af EU s eksterne indsats. 3) 13

15 NATO udgør med sine militære kapaciteter og det transatlantiske samarbejde kernen i den kollektive sikkerhed. På topmødet i Prag i 2002 vedtog NATOlandenes ledere en række konkrete tiltag, der styrker NATO s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Tæt transatlantisk samarbejde er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats mod terror. EU har derfor udbygget samarbejdet om terrorbekæmpelse med USA på flere centrale områder, herunder bl.a. bekæmpelse af finansiering af terrorisme, efterretningssamarbejde, grænsekontrol og civilbeskyttelse. Herudover bidrager en række internationale organisationer, herunder OSCE, Europarådet og OECD til indsatsen inden for deres respektive område. Danmark yder sit fulde bidrag til denne internationale indsats. Regeringens indsats i Danmark er en integreret del heraf. 14

16 2. Retsmidler mod terrorisme Der må ikke være fristeder for terrorister. En forudsætning for dette er, at alle lande har den nødvendige anti-terrorlovgivning på plads. Lovgivningen skal sikre, at alle former for terrorisme er strafbare, kan efterforskes og retsforfølges. Danmark har nationalt gennemført den lovgivning, der sikrer dette, og arbejder internationalt for fælles standarder på terrorbekæmpelsesområdet, der kan medvirke til, at terrorister bliver stillet til ansvar for deres handlinger, uanset hvor på kloden disse er begået, eller hvor terroristerne opholder sig. De nuværende 12 FN-konventioner på området forpligter bl.a. deltagerlandene til at kriminalisere en lang række terror-relaterede forbrydelser og sikre, at der sker strafforfølgning. Men der er stadig lande, der ikke har tilsluttet sig de fælles internationale konventioner. Danmark bidrager derfor bilateralt og gennem de internationale organisationer til at lægge pres på disse lande for at sikre en effektiv og global bekæmpelse af terrorisme Den internationale indsats FN er det centrale forum for det globale samarbejde om international lovgivning på terrorbekæmpelsesområdet. Med sikkerhedsrådsresolution 1373 har FN knæsat de forpligtelser, som alle FN s medlemslande skal leve op til i kampen mod terrorisme. En stor del af arbejdet med terrorbekæmpelse i de enkelte lande og i de øvrige internationale organisationer er centreret om gennemførelsen af de forpligtelser, der indgår i denne resolution, (se box). Sikkerhedsrådsresolution 1373 Resolutionen pålægger FN s medlemsstater følgende pligter: Kriminalisere terroraktiviteter og retsforfølge terrorister samt organisationer og personer, som støtter terrorister. Stoppe pengestrømmene til finansiering af terrorisme, bl.a. gennem at indefryse terroristernes midler. Ratificere FN konventionerne om terrorismebekæmpelse. Bistå andre lande med gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution Regelmæssigt at rapportere til FN om fremskridt med gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution Sikkerhedsrådsresolution 1373 medførte også, at der blev etableret en antiterrorkomité (CTC), som er omdrejningspunkt for FN s forstærkede indsats mod terrorismen. Gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution 1373 stiller krav til FN s medlemslande om at tilpasse lovgivning på en række områder og gennemføre ændringerne i praksis. Nogle lande har brug for teknisk bistand for at kunne gennemføre disse ændringer. Det drejer sig ofte om ekspertviden om de bedste lovgivningsmetoder samt penge til at bygge retssystemet op. CTC rådgiver donorlandene om de bedste metoder for teknisk bistand til opfølgning af sikkerhedsrådsresolution 1373 og giver eksempler på modellovgivning og mulige bistandsprogrammer. Regeringen ønsker at styrke FN s rolle som formidler og rådgiver om bistand til opfølgning af sikkerhedsråds- 15

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde

Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde Juni 2005 Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Udviklingen i det internationale samarbejde Sammenfatning Siden sin tiltræden i november 2001 har regeringen givet særlig prioritet til

Læs mere

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Terror og forsikring

Terror og forsikring NFT 4/2006 Terror og forsikring Synspunkter sammenfattet af Erik B. Johansen Erik B Johansen glebj@mail.dk NFT vil i dette og næstfølgende nummer belyse emnet terror fra forskellige synsvinkler. Vi starter

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Retsstaten og antiterrorismen

Retsstaten og antiterrorismen Et lille bidrag om Retsstaten og antiterrorismen Anders Henriksen Adjunkt, Juridisk Fakultet Københavns Universitet 1 2 Indholdsfortegnelse: Forord s. 5 Indledning s. 9 Kapitel 1. Den danske antiterrorlovgivning

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007 ÅRSBERETNING 2006-2007 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2006-2007 SIDE 2 FORORD Forord Politiets Efterretningstjeneste (PET) har som national sikkerhedsmyndighed til opgave at forebygge, efterforske

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Bemærkninger til konventionen

Bemærkninger til konventionen Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) 1 I lov nr. 602

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Vejledning om indefrysning

Vejledning om indefrysning Vejledning om indefrysning Offentliggjort 1. maj 2008 Opdateret 11-12-2014 Vejledning om finansielle sanktioner 1. Indledning... 4 1.1 Forkortelser... 5 1.2 Hvad er sanktioner... 5 1.3 Finansielle sanktioner...

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2012-13 Fremsat den 27. februar 2013 af forsvarsministeren (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Kapitel 1 Opgaver 1. Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Regeringen Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Henvendelse

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation - forretningsvisum Invitation til ansøgning om forretningsvisum VU1_da_150415_v1.1 1. Information om værtsfirmaet Firmanavn Hjemmeside Firmaadresse i Danmark Telefax Branche CVR-Nr. 2. Information

Læs mere

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation Invitation til brug for ansøgning om visum VU2_da_150415_v1.1 1. Information om værten - dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Fornavn Efternavn Bopælsadresse i Danmark Nationalitet

Læs mere

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER BRIEF EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Kontakt: Ph.d., cand.jur. et scient.pol, Trine Thygesen Vendius +45 20 92 63 23 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Med vedtagelsen af den europæiske

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 28.4.2015 COM(2015) 185 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Den europæiske

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2618 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 2618 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 2618 - RIA Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 4. november 2004 Med henblik på mødet i Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Indsamlinger til gode formål

Indsamlinger til gode formål 1. Indsamlinger til gode formål I Danmark er der en lang og fin tradition for at samle penge ind til organisationers og foreningers almennyttige arbejde. Vi samler ind i forbindelse med akutte katastrofer,

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Handlingsplan mod Syrien-krigere: Pas på retssikkerhedsmæssige faldgruber

Handlingsplan mod Syrien-krigere: Pas på retssikkerhedsmæssige faldgruber Jacob Mchangama,, i Executive summary Som følge af det stigende antal danskere, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i væbnet konflikt for islamistiske organisationer, har regeringen fremsat en

Læs mere