[Søgemaskineoptimering]

Transkript

1 [] [IVA Bacheloropgave 2012] Ordtælling: 16866

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE (METTE) INTERVIEW ,2 EMNEUNDERSØGELSE ,3 OBSERVATION AF KOSTKONSULENTENHANNE.DK HVAD ER SEO? (STINE) ,1 WHITE VS. BLACK HAT SEO ,2 HVORFOR ER SEO INTERESSANT FOR HJEMMESIDEEJERE SØGEMASKINERNES HISTORIE (STINE) ,1 HVORDAN FUNGERER EN SØGEMASKINE? ,2 HVORDAN FUNGERER GOOGLE? USABILITY, FINDABILITY OG SEO (STINE) ,1 USABILITY ,2 VIGTIGHEDEN AF BRUGERVENLIGHED ,3 USABILITY OG SEO ,4 FINDABALITY ,5 FINDBARHED OG SEO SØGEMASKINEOPTIMERING I PRAKSIS (METTE) ,1 SEO PROCESSER ,2 METODER TIL SØGEMASKINEOPTIMERING: ,3 SØGEORDSIDENTIFICERING ,4 SØGEMASKINEOPTIMERING AF KOSTKONSULENTENHANNE.DK SEO OG MÅLBARHED (METTE) ,1 KAN MAN MÅLE SEO OBJEKTIVT ,2 PRÆSENTATION AF RESULTATER ,3 DISKUSSION KAN SEO BETALE SIG (METTE) ,1 SEM ,2 ORGANISKE ELLER PAID SEARCH RESULTATER ,1 HVAD ER VIDENSKABELIGT? ,2 ER SEO VIDENSKABELIGT? ,3 HVAD ER VIDEN? ,4 PLAGIERING PERSPEKTIVERING (METTE) KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 - INTERVIEWSPØRGSMÅL BILAG 2 MENINGSKONDENSERING BILAG 3 EMNEUNDERSØGELSE

3 Respondent Respondent Respondent Respondent Respondent Respondent Respondent BILAG 4 SAMLEDE RESULTATER FRA EMNEORDSUNDERSØGELSEN BILAG 5 SEO IMPLEMENTERINGER BILAG 6 TILBUD FRA ENIRO BILAG 7 KOSTKONSULENTENHANNE.DK BILAG 8 - RESULTATER BILAG 9 TRAFIK BILAG 10 GOOGLE SØGERESULTAT

4 1. Abstract SEO, also called Search Engine Optimization, is a way to improve your position within a search query in a search engine. The subject, SEO is a practical matter, which is why literature regarding the subject is characterized by hands on guides. The black box phenomenon causes little uncertainty, regarding what in the SEO process is actually working, and this phenomenon is also the reason why it is difficult to verify whether the area is scientific or not. In this study we found that it is possible to search engine optimize your website in an ethical way, and that it actually can be worth one s while. Yet, we also found that though you rank higher in Googles search results, this may not be enough to raise the number of visitors on your website. 2. Indledning Motivationen for at skrive denne opgave, er at søgemaskineoptimering (SEO) er et meget aktuelt og spændende emne. Udgangspunktet bunder i et stort ønske om at beskæftige os med søgemaskiner, samt at erhverve os noget konkret viden samt praktiske færdigheder udi denne disciplin. Disse behov bliver i høj grad opfyldt ved at arbejde med søgemaskineoptimering. Der kunne være taget udgangspunkt i mange forskellige aspekter af emnet søgemaskineoptimering, men da vi havde en case med en specifik hjemmeside som vi ønskede at søgemaskineoptimere, har vores omdrejningspunkt været dels hvordan man søgemaskineoptimerer, og dels hvordan man kan måle effekten af det. er et felt der er meget præget af markedsføring, og konkrete praktiske råd om hvorledes man søgemaskineoptimerer. Denne litteratur anser vi som nyttig i forbindelse med planlægning og udførelse af den konkrete søgemaskineoptimering på hjemmesiden Men den litterære akademiske indgang til emnet, har vist sig at være en større udfordring end forventet. Dette har ledt ud i en diskussion om hvorvidt SEO overhovedet kan anses som værende videnskabeligt, samt en diskussion om hvilke punkter der er problematiske i denne henseende. er præget af black box fænomenet, hvilket vil sige at søgemaskinernes parametre for rangering i søgeresultaterne ikke er kendte, og de skaber denne såkaldte black box. Vi fandt det interessant at være nødt til at forholde os til denne problemstilling, 4

5 samt at se på hvordan et felt påvirkes af denne uvishedsfaktor og hvorledes man på trods at dette, stadig kan beskæftige sig med emnet på et akademisk niveau. På baggrund af alle de lovende ord fra SEO virksomheder, der gerne vil sælge søgemaskineoptimering, som lyder på at, SEO øger omsætningen, vil give dig topplacering og meget andet, finder vi det relevant og spændende at anskue disse påstande kritisk og diskutere ud fra et mere økonomisk orienteret synspunkt, hvorvidt det kan betale sig eller ej. 2.1 Problemformulering De problemstillinger der vil behandles i opgaven dækkes ind af disse spørgsmål: Er det muligt at søgemaskineoptimere en konkret hjemmeside i praksis, og hvordan gøres dette? Hvordan kan man måle på SEO, og kan det betale sig for en virksomhed at investere i det? Er søgemaskineoptimering som emne videnskabeligt? 3. Metode (Mette) For at belyse vores problemstilling, har vi i denne opgave valgt at benytte os af følgende metoder og værktøjer med udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang. Interview Emneundersøgelse Søgemaskinevenlige tiltag på Observering af sidens rangering i Google Da formålet er at undersøge, dels om det er muligt at søgemaskineoptimere en hjemmeside, dels hvorledes man kan måle på dette, samt en akademisk diskussion heraf, har vi valgt at inddrage følgende aspekter i opgaven: Vi vil indledningsvis definere og redegøre for, hvad søgemaskineoptimering (SEO) er, samt hvordan en søgemaskine generelt fungerer. Med udgangspunkt i relevant litteratur vil begreberne usability, findability og SEO, og ikke mindst hvorvidt de kan adskilles, diskuteres. Derefter vil vi med udgangspunkt i litteratur med praktisk fokus på SEO, kort redegøre for hvad der siges om søgemaskineoptimering af hjemmesider, og herefter diskutere om det i det hele ta- 5

6 get er muligt at søgemaskineoptimere, herunder hvad vi har gjort for at søgemaskineoptimere domænet kostkonsulentenhanne.dk. Herefter vil vi tage diskussionen om SEO og målbarhed op, og her vil resultaterne af vores indsamlede empiri blive fremlagt, analyseret og diskuteret. Ydermere finder vi en diskussion om, hvorvidt SEO kan defineres som et videnskabeligt emne spændende, da det har været en større udfordring, end vi havde forestillet os at finde videnskabeligt litteratur omhandlende området. Vi havde på forhånd en kontakt til Hanne Bjergskov, som ene kvinde står bag virksomheden Kostkonsulentenhanne. Hun har en lille hjemmeside, som vi har haft adgang til at ændre på. Hjemmesiden er hostet af Danaweb, som er et firma der designer og implementerer hjemmesider i et CMS, hvor man som kunde har adgang til at ændre i indholdet på de enkelte sider, adgang til at oprette nye sider mm., men de giver ikke fuld adgang til back-end, så hvis man ønsker større ændringer, skal man kontakte dem, og så implementerer de det man ønsker på hjemmesiden. Vi skal ikke komme ind på en diskussion om fordele og ulemper ved CMS generelt, men i forhold til vores projekt, har det gjort den tekniske del mindre interessant, da vi kun selv har kunne rode med de helt simple ting, og ved større ændringer har skulle tage kontakt til Danaweb. 3.1 Interview Vi valgte at arrangere et interview med Hanne Bjergskov, da vi fandt det vigtigt at have noget baggrundsviden om hvem målgruppen er, og dermed hvem hjemmesiden er tænkt henvendt til, samt hvilke værdier og budskaber hun ønsker at formidle. Vi ønskede altså kvalitativ viden om hjemmesiden og virksomheden, med henblik på at tage højde for denne viden i udarbejdelsen af nøgleord, og derfor valgte vi at foretage et kvalitativt interview. Vi valgte yderligere at udføre det ansigt til ansigt, selvom det betød at vi skulle en tur til Odense. Denne interviewform giver mulighed for at aflæse interviewpersonens kropssprog, som kan have væsentlig betydning i forhold til besvarelse af de stillede spørgsmål. Interviewpersonen kan med sit kropssprog signalere hvorvidt et givent aspekt ved emnet glæder eller bekymrer personen, samt man kan understrege vigtige elementer i sine svar ved gestikulering. (Kvale og Brinkmann 2009 s. 169). 6

7 I forbindelse med planlægning, udførsel og bearbejdning af et kvalitativt interview, inddeler Kvale og Brinkmann (2009 s. 122) interviewundersøgelsen i syv faser. Disse har vi taget udgangspunkt i, og anvendt som model for hvordan vi udførte, planlagde og bearbejdede interviewet. Der forekommer dog adskillige fejlkilder ved anvendelsen af denne metode. Eksempelvis kan vores fysiske tilstedeværelse påvirke respondenten til at føle sig overvåget og utilpas, hvilket kan få respondenten til at svare utilsigtet kort med ja og nej svar på vores spørgsmål. Fordelen ved anvendelse af kvalitative interviews er at man kan spørge yderligere ind til emnet og aspekter heri, som muligvis virker uklare for intervieweren. Ulempen er til gengæld, at metoden er tidskrævende, og det derfor ikke er muligt at få et helhedsbillede over hvordan det ser ud for et større befolkningsudsnit, denne problemstilling er dog ikke aktuel i vores case. Vi har valgt at foretage et semistruktureret interview, hvilket giver mulighed for at spørge yderligere ind til interessante aspekter. Udformning at interviewspørgsmålene kan ses i bilag 1, og meningskondenseringen findes i bilag 2. 3,2 Emneundersøgelse For at afsøge hjemmesiden for de mest relevante søgeord, og dermed blive klogere på hvilke keywords vi skal benytte os af i de tiltag/ændringer på hjemmesiden, der har som formål at søgemaskineoptimere den, valgte vi at foretage en overvejende kvalitativ emneordsundersøgelse. Vi valgte at udforme den på følgende måde: Respondenterne fik 10 min til at udforske kostkonsulentenhanne.dk samt til at notere nøgleord eller emneord, de forbandt med indholdet på siden. Herefter fik de 10 min til at notere synonymer eller beslægtede termer til de termer, de havde noteret tidligere. Derefter fik vi dem til at bytte pladser og notere synonymer og beslægtede termer til de termer, en anden respondent var kommet frem til. Hermed fik vi indsamlet et bredt spektrum af emneord, der på den ene eller anden måde havde paralleller til indholdet på hjemmesiden. Vi valgte at instruere dem mundtligt og tillod dem stille opklarende spørgsmål undervejs, dels for at skabe en afslappet atmosfære og dels for så vidt muligt at undgå misforståelser. Vi arrangerede det ude på IVA, og erhvervede os respondenter via fysiske opslag og via Facebook. I alt fik vi 7 respondenter til at deltage. (Se bilag 3 for de enkelte respondenters svar). Hvis vi 7

8 havde fået flere til at deltage ville undersøgelsen i højere grad have været en kvantitativ undersøgelse, og det havde været muligt at behandle datasættende statistisk, men det var svært at få brugbare resultater ved brug af så få respondenter. Vores overvejelser har gået på at vi ønskede at finde frem til de mest oplagte og relevante nøgleord for hjemmesiden, med henblik på at bruge dem i søgemaskineoptimeringen. Fejlkilderne ved den udformede undersøgelse er blandt andet at vores respondenter ikke har været repræsentativt udvalgt, da 6 ud af de 7 respondenter var IVA-studerende. Det tyder endvidere på at mange af respondenterne har anset det som et succeskriterie at finde på så mange ord som muligt. Dermed endte vi med svar som havde potentiale til at blive brugt kvantitativt ved at udlede generelle tendenser om hvilke termer der optrådte flest gange, men dette var vores undersøgelse slet ikke stor nok til at bære, samt at vi ikke har givet respondenterne mulighed for at værdibetone nøgleordene, så vi kunne bruge dem fuldt ud kvalitativt. Frem for at erhverve flere respondenter og dermed flere svar, valgte vi at se resultaterne som en brainstorm over hvilke termer det kan tænkes at blive søgt på, og dermed hvilke mulige keywords vi skal vælge som udgangspunkt for at søgemaskineoptimere hjemmesiden. I afsnit 7,3 vil de her omtalte resultater blive behandlet yderligere. 3,3 Observation af kostkonsulentenhanne.dk For at belyse vores problemstilling, har vi valgt at indsamle empiri om målbarhed og om det er muligt at søgemaskineoptimere. Dette har vi gjort ved at observere kostkonsulentenhanne.dk s rangering i Google ud fra følgende metoder: På baggrund af interviewet og emneundersøgelsen har vi udformet tre forskellige søgestrenge. Disse søgestrenge har vi søgt på hver morgen i 25 dage, inden vi implementerede udvalgte tiltag baseret på en analyse af kostkonsulentenhanne.dk. Derefter fortsatte vi observationen 21 dage. Vi valgte denne periode dels da det var det tidsrum vores deadline tillod, og dels da vi ønskede at observere bevægelserne i Googles rangering over en længere periode. (Se indsamlede empiri i bilag 8) Derudover er Google Analytics blevet tilknyttet sitet, så der indsamles nyttige resultater om besøgstal osv. For at begrænse resultaterne og på baggrund af at Google er den største og mest brugte søgemaskine, (Flensted 2011) har vi valgt i denne opgave kun at fokusere på rangering i Google. Vi har forsøgt at forebygge fejlkilder i form af personalisering og dermed højere rangering af hjemmesiden, ved at logge ud af vores Google-konti samt at deaktivere persontilpassede søgeresultater. Dette skulle ifølge Flensted, (2011, side 177) gøre det muligt at søge fra 8

9 google.dk, uden at søgeresultaterne er baseret på den tidligere søgeaktivitet. Artiklen Historien om den redigerede virkelighed (Carlson 2011) beskriver problematikken omkring hvilke aspekter ved personalisering der kan være udfordrende for biblioteksmedarbejdere. Ydermere fremhæver artiklen, at Eli Parisere har benævnt fænomenet filter bubble, og problemstillingen ligger i, at det ikke længere er muligt at gennemskue, hvad der bliver filteret fra, og man er dermed afhængig af systemets valg. Vi ønsker netop objektive søgeresultater, men fænomenet filter bubble stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at tale om sådanne. Mere om dette i afsnit 8,1. Pga. denne problemstilling har vi foretaget observationerne af de tre søgestrenge på samme computer og med samme forudsætninger hver dag. Resultaterne er muligvis ikke objektive, men de er foretaget på baggrund af en konsistent redigeret virkelighed, og dette kvalificerer dem til at blive sammenlignet, men det er vigtigt at have for øje, at rangeringen afhænger af personalisering. Endnu en fejlkilde er, at vi grundet black box fænomenet ikke er bekendt med alle de faktorer der får en hjemmeside til at stige og falde i søgeresultaterne, og derfor kan det være usikkert at konkludere på om tiltagene direkte har gjort nogen forskel, eller om andre aspekter har spillet ind. 4 Hvad er SEO? (Stine) SEO er en engelsk forkortelse for. Der findes forskellige forklaringer på hvad dette præcis betyder, og hvad det indebærer. Et par af dem er listet herunder. SEO er en betegnelse for alt det der skal gøres, for at en hjemmeside opnår bedre placeringer i søgemaskinernes organiske søgeresultater. (Flensted 2011 s. 19) SEO can be defined as an aggregate of all the work necessary to produce a high volume of referral hits from search engines, web directories, and other websites, with the ultimate goal of making the website popular. (Jerkovic 2010 s. 1) SEO is about having the right knowledge, applying proven techniques, experimenting with new ones, and letting the search engine do the rest. Naturally, the prerequisite to all of that is to have engaging content and a quality product (or service). (Jerkovic 2010) handler altså om en sides placering i søgemaskinernes søgeresulta- 9

10 ter. Denne kan efter sigende forbedres ved anvendelse af forskellige teknikker på baggrund af viden om søgemaskiner, og hvordan disse virker. kan dermed udføres af personer der har viden om søgemaskiner og hjemmesiderne, de vil optimere hertil. Det handler om popularitet på internettet, og om at blive set. Rangerer man højt i søgeresultaterne, bliver man set, og kan dermed sælge sit produkt. Når man beskæftiger sig med søgemaskineoptimering, er det svært at komme uden om begrebet black box. Ideen om den black box stammer fra Wilhelm Cauer i 1941 (RedOrbit, Inc. 2010), og bruges i forbindelse med søgemaskineoptimering, hvor hjemmesider er inputs, derefter får de en placering i Google (eller andre søgemaskiner) på baggrund af en masse ukendte parametre. Hjemmesidens placering er outputtet, og netop disse parametre er black box. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1: Red Orbit (2012) Black box. Søgemaskinerne vil af gode grunde, som vi kommer ind på senere, ikke ud med denne viden. Dette gør søgemaskineoptimering til en praktisk og problematisk videnskab, da man hele tiden har disse ukendte parametre at forholde sig til. 4,1 White vs. Black hat SEO Netop grundet dette konkurrencemæssige aspekt har søgemaskineoptimeringsdisciplinen delt SEO folket i to grupper; dem med white hats og dem med black hats. White hats følger søgemaskinernes individuelle regler, og forsøger sig ikke med beskidte tricks, hvorimod black hats ser lidt mere lemfældigt på reglerne. Et af de primære black hat tricks er ifølge Malaga (2008) Blog-ping (BP). Denne teknik går ud på at oprette hundrede- til tusindvis af blogs, og herefter linke fra de forskellige blogs, til den side der skal søgemaskineoptimeres. Herefter består pinging i, at der automatisk sendes beskeder til bloggenes servere om at bloggen er blevet opdateret. Antallet af blogs og den konstante pinging tiltrækker søgemaskinernes spiders, som så følger linksne fra bloggene, og på denne måde rangerer den tillinkede hjemmeside højere. Dog noterer Malaga (2008) at mange white hat SEOs også bruger BP teknikken, blot på en 10

11 mere etisk forsvarlig måde, involverende langt fra den mængde tomme blogs men derimod nogle få. Overordnet findes der mange forskellige metoder, anvendt af både white og black hat SEOs. Vi har udelukkende benyttet os af metoder der er etisk forsvarlige, og anbefalet af Google. (Google 2008) Herfor vil vi påråbe os white hat SEOs. jvf. Afsnit 7,2 omhandlende hvilke SEO metoder vi konkret har brugt. 4,2 Hvorfor er SEO interessant for hjemmesideejere iprospect påviser at: 62% of search engine users click only on results that appear on the first search engine page, and less than 10% of users clicks on results that appear after the third page. (refereret fra Malaga 2008) Bliver du ikke fundet på en af de første, og helst den allerførste resultatside i en søgemaskine, får du simpelthen ikke nogle besøgende af dén vej. Dette understreges yderligere i følgende citat:..søgemaskiner er ikke den eneste navigationsform på internettet, men den vigtigste. (Høgenhaven og Andreasen 2011 s. 135) Vigtigheden af findbarhed gennem søgemaskiner er signifikant, fordi en overvejende del af brugerne starter deres internetsession med fuldtekstsøgning i en søgemaskine. Ifølge Kopackova m.fl. blev det i Hölscher & Strube eksperimentet bevist, at 81% af internetbrugerne starter deres arbejde ved at entrere et søgemaskineinterface. (Kopackova m.fl. 2010) Ifølge Jerkovic stoler brugerne generelt mere på de organiske søgeresultater end på AdWords annoncerne The value of using SEO is clear. Studies have shown that organic search results are more highly trusted than (SEM) advertising. (Jerkovic 2010) Most people trust organic search results. According to a survey by iprospect, more than 60% of users click on organic search results. The percentage is even higher for individuals with more internet experience. (Jerkovic 2010, s. 3) Ifølge disse oplysninger kan det altså godt betale sig at bruge tid og energi på at søgemaskineoptimere sin hjemmeside. Dette diskuteres yderligere i afsnit 9. Dog, er der ikke mange hjemmesideejere der tænker i søgemaskineoptimering af deres hjemmeside. Often, SEO comes as an afterthought, and not everyone is always fully aware of its long-term benefits. Depending on the situation, SEO may involve both the IT and marketing departments. (Jerkovic 11

12 2010) Vi vil komme mere ind på fordele og ulemper i afsnit Søgemaskinernes historie (Stine) Ifølge (Wall 2012) startede grundtanken bag søgemaskiner som en bi effekt ved 2. verdenskrig. Vannevar Bush publicerede artiklen As we may think i Atlantic Monthly i juli 1945, (referet fra Wall 2012) hvori han opfordrede forskere til at samarbejde om at bygge en vidensdatabase for hele menneskeheden. Han var ikke blot en stor tilhænger af dataopbevaring, han troede også på at hvis denne datakilde skulle være brugbar for folk, skulle den designes ud fra hvordan vores sind arbejder, nemlig ved associationer. Han præsenterede herefter ideen om en virtuel uendeligt, hurtigt, pålideligt, udvideligt, associerende hukommelseslager og genfindings system. Han kaldte dette system memex. Ideen om memex har ifølge wikipedia (2012 A) påvirket udviklingen af senere hypertekst systemer. Bush beskrev memex som elektronisk forbundet med et bibliotek og med mulighed for at vise bibliotekets bøger og film, samt til automatisk at følge krydsreferencer fra et værk til et andet. Memex skulle herudover tilbyde brugeren sammenkædet information, samt levere værktøjer til at skabe disse forbindelser links. (Wall 2012) Efterfølgende har en del søgemaskiner som eks. Excite, Lycos, Alta Vista, Inktomi, Overture, Google og Bing (Wall 2012) set dagens lys og kæmpet om førstepladsen hos brugerne. Tidligere havde internettet ti til tolv store søgemaskiner, nu er der halvt så mange. Dette skyldes at efterhånden som internettet modnes bliver mere indhold indekseret, heriblandt flere forskellige filtyper og herudover bliver the deep web mere synligt i søgemaskinerne. Som databasestørrelserne vokser, er det hårdere og hårdere at blive fundet på side 1, så landskabet har ændret sig, og det nuværende fokus inden for søgemaskiner ligger på relevant indhold, kategorisering og udvidede søge muligheder. (Baseret på Bruemmer 2002) Generelt forekommer der er en del hemmelighedskræmmeri omkring kernen af SEO, den såkaldte black box. Følgende citat beskriver udviklingen af søgemaskineverdenen meget præcist: The World Wide Web was created by scientists and quickly became the playground of academic computer researchers. Then commerce took over, introducing a competitive 12

13 element into what, until then, had been a fundamentally cooperative environment. The playground became a battleground. (Witten, Gori, Numerico 2007 s. 239) Vi vil komme nærmere ind på dette I afsnit 10. 5,1 Hvordan fungerer en søgemaskine? Fælles for søgemaskiner er ifølge Wall (2012) at de består af 3 dele: 1. spiders, som følger links på nettet for at finde internetsider der enten endnu ikke er indekseret, eller som er blevet opdateret siden de sidst blev indekseret. 2. Søgemaskine index, også kendt som katalogen, der indeholder alle de indekserede sider. Det er denne du søger i, når du søger i eksempelvis Google. Du søger altså ikke på internettet, men i Googles katalog. 3. Den tredje del af en søgemaskine er søge interface og relevancy software, der for hver søgning typisk gør mest, eller alt af det følgende: accepterer en søgeforespørgsel, tjekker for stave variationer, tjekker om søgeforespørgslen er relevant for andre vertikale søgedatabaser (eksempelvis nyhedssøgning eller produktsøgning) og placerer relevante links til et par sider fra den type søgning nær de regulære søgeresultater, samler en liste af relevante sider for organiske søge resultater. Disse resultater er rangeret efter sideindhold, brugerdata og link citationsdata, forespørger en liste med relevante reklamer som kan placeres nær søgeresultaterne, (wall 2012) Princippet med at rangere hjemmesider efter hvilke og hvor mange sider det linker hertil, stammer ifølge Høj (2007) og Brin og Page (1998) Oprindeligt fra videnskabelige databaser, hvor fundene blev sorteret efter hvor mange der citerede de enkelte materialer, hvilket eksempelvis anvendes til udregning af impact factor. (Wikipedia 2012 B) Dette overførte Google så til hele internettet, hvor det i stedet for referencer i teksten, er brugerne som stemmer på en side ved at linke hertil. 5,2 Hvordan fungerer Google? Google blev startet i 1998 af Sergey Brin og Lawrence Page, da de studerede på Stanford Universitetet i Californien. 13

14 De præsenterede i The anatomy of a large-scale hypertextual web search engine deres kreation, Google: The web creates new challenges for information retrieval. The amount of information on the web is growing rapidly, as well as the number of new users inexperienced in the art of web research Human maintained lists cover popular topics effectively but are subjective, expensive to build and maintain, slow to improve, and cannot cover all esoteric topics. Automated search engines that rely on keyword matching usually return too many low quality matches. (Brin og Page 1998 s. 1) Derfor designede de Google, en søgemaskine der i dag dagligt bliver brugt til flere hundrede tusinde søgninger. (Høy 2007) Da Brin og Page skabte Google, var deres primære mål at forbedre kvaliteten af web søgemaskiner, da de mente at dette var det vigtigste succeskriterium for en søgemaskine. The most important measure of a search engine is the quality of its search result. (Brin og Page 1998) Det, der ifølge dem selv adskilte Google fra andre søgemaskiner, var at de i stedet for at fokusere på effektivitet, fokuserede på kvaliteten af søgningen. Dette involverede blandt andet, at Google besad meget mere information om web dokumenterne end de konkurrerende søgemaskiner. Google består, som de fleste andre søgemaskiner i dag, groft sagt af tre forskellige dele: en webcrawler, et indeks med tilhørende indekserer, samt en query processor. Jf. afsnit 5,1. 1) Webcrawleren kaldes Googlebot. Den henter tusindvis af sider ad gangen. Adresserne finder Google dels ved at folk oplyser deres internetadresse til Google (jf. afsnit 7,4) dels ved at Googlebot finder nye links på en af de sider, Google i forvejen har indekseret. 2) Indekseren indekserer ord, billeder, film etc. ind i en gigantisk database. Dokumenterne bliver her splittet op alfabetisk sammen med ord fra alle de andre internetdokumenter. Hvert eneste ord er indekseret sammen med samtlige de dokumenter, som indeholder det samme ord (bortset fra stopord og visse tegn). Samtidig lægger den også oplysninger ind om, hvor i dokumentet ordet forekommer. Det er altså her, grundlaget for søgesprog og feltsøgninger ligger. 14

15 3) Query processor sørger for, at brugerne af Google kan kommunikere med indekset, Den kobler brugernes søgeord til indekset, henter sider frem og sorterer dem efter bestemte maskinelle regler. (Høy 2007 s. 59) skal altså via forskellige metoder, sørge for at en given side optræder højest muligt i søgeresultaterne, når potentielle nye brugere søger efter relevante emneord. 6 Usability, findability og SEO (Stine) I dette afsnit vil vi diskutere hvorledes begreberne usability og findability kan kobles til SEO. 6,1 Usability Brugervenlighed og udtrykket usability kan i praksis bruges om alt, men i denne sammenhæng bruges det om online informationssystemer. Meget kort er det ifølge Nielsen (2010) brugervenlighed der styrer nettet, da det er et faktum at hvis en kunde på et website ikke kan finde det denne efterspørger, bliver der ikke foretaget noget køb. Det er ifølge Vestergaard (2010) på nettet den person som klikker med musen der bestemmer alt, da det er let for denne at gå andre steder hen. Brugervenlighed bør derfor tænkes ind i SEO processen, og på ingen måde negligeres. Går SEO processen ud over brugervenligheden, påvirker det altså ifølge Nielsen (2010) og Vestergaard (2010) i sidste ende omsætningen. Det er hermed vigtigt at søgemaskineoptimeringen af en hjemmeside ikke overgøres, da dette vil ødelægge brugeroplevelsen, og dermed er det spildt arbejde, og formentlig også spildt fortjeneste. 6,2 Vigtigheden af brugervenlighed Der er efterhånden kommet mere fokus på vigtigheden af brugervenlighed, hvilket understreges af følgende citat: At emnet brugervenlighed skal tages seriøst, vidner det seneste tiltag fra Det Strategiske Forskningsråd. Dette råd bevilligede i januar ,7 millioner kroner til forskere fra Aalborg Universitet, der i samarbejde med private software-virksomheder skal udvikle 15

16 metoder til at forbedre brugervenligheden på store danske web-portaler og heri indgår arbejde med såvel offentlige som private web-portaler. (Vestergaard 2010 s. 9) Det er altså af den danske stat anerkendt at brugervenlighed er vigtigt, og at det betaler sig at tage vare på denne. Ifølge (Kaasgaard 2010) mener Jakob Nielsen imidlertid ikke at firmaer tager brugervenlighed seriøst nok på deres hjemmesider, de bruger mange markedsføringspenge på at lokke folk til deres hjemmesider, men ikke nær nok på at gøre disse brugervenlige, hvilket reelt kan resultere i tab af potentielle kunder. Eftersom brugervenlighed skal designes efter mennesker, er det ifølge (Vestergaard 2010) umuligt at opstille en klar model for hvordan man optimerer brugervenligheden på sit websted. Vestergaard (2010) beskriver brugervenlighed som oplevelsen for brugeren af at noget virker effektivt, og er tilfredsstillende at bruge. Det er dog ikke alle brugere som får den samme oplevelse af brugervenlighed, og det er ifølge (Nielsen 1993) og (Vestergaard 2010) relativt, og afhængigt af den enkelte bruger hvornår et system er brugervenligt. Her kan det bl.a. have indflydelse, med hvilket formål du bruger systemet, og om du er ekspert eller novice i det konkrete system. Brugervenlighed er altså relativt, og afhænger af øjnene der ser en given hjemmeside. For dog at få nogle pejlemærker at arbejde efter ved udformning eller omstrukturering af en hjemmeside, lister Jakob Nielsen (1993) 5 parametre som gør det ud for brugervenlighed på internettet. Disse finder vi det dog ikke relevant at komme nærmere ind på, da fokus ligger på søgemaskineoptimering og udelukkende holder brugervenlighed som begreb op mod SEO. Herudover skal det som også tidligere antydet, nævnes at usability er mangefacetteret og at de 5 nævnte usability attributter ifølge Jakob Nielsen (1993) blot traditionelt er forbundet med usability. 6,3 Usability og SEO Som nævnt skal en hjemmeside altså søgemaskineoptimeres med primært brugeren for øje, så man får en mere brugervenlig og søgemaskineoptimeret hjemmeside. Usability og søgemaskineoptimering skal altså tænkes sammen, således at det ene ikke udelukker det andet, men 16

17 nærmere arbejder sammen mod det fælles mål at optimere en hjemmeside, med både brugere og søgemaskiner for øje. Seo involves creating or modifying a website in a way that makes it easier for search engines to both crawl and index [its] content (Beel, Gipp og Wilde 2010) kan altså lede til en ændring af en hjemmesides indhold. Vil vi gerne minde om, at du først og fremmest bør optimere ud fra, hvad der er bedst for dit websteds besøgende. (Google 2008) Når vi taler om søgemaskineoptimering, mener vi ikke, at hjemmesiden skal laves til søgemaskinerne. Derimod er formålet med søgemaskineoptimering at lave hjemmesider, der er tilgængelige for brugere, der anvender søgemaskiner. Når søgemaskineoptimering implementeres rigtigt, resulterer det ikke alene i en hjemmeside, der er mere søgemaskinevenlig, men i en hjemmeside der er mere brugervenlig. (Høgenhaven & Andreasen 2011 s. 104) er altså ikke det samme som brugervenlighed men en søgemaskineoptimering kan have betydning for brugervenligheden. Der eksisterer en sejlivet myte om, at søgemaskineoptimering handler om at fylde en hjemmeside med søgeord i så stort et omfang, at teksten ikke giver mening. (Høgenhaven & Andreasen 2011 s. 104) bør altså behandles med forsigtighed, og der er i tråd med dette adskillige advarsler imod misbrug af disciplinen. Ifølge Google selv kan man endog Risikere at ødelægge dit websted og ry (Google 2012 A). En fejlslagen ansættelse af en utilstrækkelig SEO person kan endog resultere i aldeles nævneværdige tiltag imod den søgeoptimerede side fra Googles side af. Adfærd, der strider mod vores retningslinjer, kan medføre en negativ justering af dit websteds tilstedeværelse på Google, eller at det helt hjernes fra vores indeks. (Google 2012 A) kan altså ende uhensigtsmæssigt, og have fatale konsekvenser for hjemmesiden der søgemaskineoptimeres, hvis optimeringen falder uheldigt ud. Man kunne også stille spørgsmål til etikken i søgemaskineoptimering, er det ikke at snyde, at ændre parametre på sin hjemmeside, med det ene formål at gøre den mere findbar i en given søgemaskine? Og hvad siger søgemaskinerne egentlig selv til at vi bevidst forsøger at mingelere med søgeresultaterne? 17

18 Probably the strongest argument for SEO is in fact that search engines themselves publish guidelines on how to optimize Web sites for search engines. (Beel, Gipp og Wilde 2010 s. 176) Grunden til at søgemaskinerne selv laver optimeringsmanualer finder vi meget ligetil. Hvis ikke brugerne af søgemaskinen finder hvad de leder efter, søger de et andet sted. Dermed mister søgemaskinen reklameindtægter, da ingen vil reklamere et sted der ikke bliver brugt. For at søgemaskinerne skal kunne give folk det de søger efter, må de efterspurgte hjemmesider være gjort findbare. Og hvad er lettere end at få hjemmesideejerne til at indrette deres hjemmesider efter søgemaskinernes krav til findbarhed? Set fra denne vinkel gør hjemmesideejerne faktisk søgemaskinerne en tjeneste ved at gøre deres hjemmesider findbare i søgemaskinen. Specielt fordi søgemaskinerne ikke fungerer ens. Since each search engine uses a different ranking algorithm, a page that ranks well on one may not necessarily rank well on the others. (Malaga 2008 s. 148) En hjemmeside må altså søgemaskineoptimeres med en bestemt søgemaskine i tankerne, og søgemaskineoptimeringsprocessen er således tovejs. Et -noget for noget- princip. 6,4 Findabality Som firma, og hertil knyttet hjemmesideejer, er der nok opgaver at se til. Hvorfor behøver man overhovedet at bekymre sig om findbarhed i søgemaskiner? Det behøver man fordi 81% af internetbrugerne som tidligere nævnt starter deres internetsøgning i søgemaskiner. En hjemmeside skal altså med andre ord være findbar i søgemaskinerne, for at opnå besøgende. Som hjemmeside er det underordnet at være brugervenlig, hvis ikke den bliver fundet af potentielle fremtidige brugere. I Findability och informationskompetens vid webbnavigation (Fransson 2011) beskrives Morvilles definition af findability: 1. The quality of being locatable and navigable. 2. The degree to which a particular object is easy to find or locate. 18

19 3. The degree to which a system or environment supports navigation and retrieval. Findability har altså noget at gøre med graden af findbarhed af informationer, og også hvorvidt systemet, eller miljøet understøtter navigation og findbarhed. I Når internettet har magten (2011) beskriver Høgenhaven og Andreasen findbarhed som betydende: at brugere kan finde frem til en relevant hjemmeside på internettet, samt finde det relevante indhold på hjemmesiden (Høgenhaven og Andreasen 2011). Dette gør altså informationer findbare. Findbarhed kan sidestilles med begrebet findability, og vil fremover i denne opgave omtales som én, under begrebet findbarhed. 6,5 Findbarhed og SEO Findability er altså dét man søger at optimere ved at foretage søgemaskineoptimering af sin hjemmeside. Findability er altafgørende, da brugerne i en web kontekst har til mål at anvende en søgemaskine til at finde relevant information, svare på et spørgsmål, eller finde løsningen på et problem. Det afgørende for både søgemaskiner og skribenter på hjemmesider er dog at identificere intentionen bag en søgning. Hvis en borger eksempelvis søger på ordet læge, kan det betyde alt fra find læge i nærområdet over lægegerningens historie til hvordan bliver jeg læge. (Høgenhaven og Andreasen 2011) Brugerne har Ifølge Broder (2002) og Høgenhaven og Andreasen (2011) med andre ord 3 typer informationsbehov. Nemlig den informationsbaserede søgning, hvor brugeren søger efter en bestemt hjemmeside. Navigationsbaserede søgninger, hvor brugeren navigerer på internettet gennem en søgemaskine med henblik på informationssøgning på en eller flere sider. Slutteligt findes der de transaktionsbaserede søgninger, hvor brugeren ønsker at foretage en handling, som strækker sig ud over at skaffe information. Det er ifølge Høgenhaven og Andreasen (2011) her de private virksomheder kan tjene penge på brugeren, hvad enten transaktionen er salg af varer eller ydelser, opsamling af -adresser eller noget helt tredje. 19

20 En hjemmeside skal altså søgemaskineoptimeres så den understøtter alle tre informationsbehov. Gøres dette får brugerne altså en oplevelse af en mere brugervenlig hjemmeside, i kraft af fokus på findbarheden. Ser man på søgemaskinetrafikken på en typisk dansk hjemmeside, kommer ca. 90% af trafikken fra Google. (Flensted 2011 s. 17) Netop derfor er det utrolig vigtigt at være findbar i Google, hvis altså man gerne vil have besøgende på sin hjemmeside. Danske hjemmesider bør altså optimeres med Google for øje. Derfor kan hverken søgemaskineoptimering, findbarhed eller brugervenlighed stå alene. Det er nyttesløst at søgemaskineoptimere en ikke brugervenlig hjemmeside, men også nyttesløst at have en ikke brugervenlig hjemmeside, der er let tilgængelig og findbar. Kostkonsulentenhanne.dk skal derfor være både brugervenlig og findbar. Måske især findbar, da muligheden for at erhverve sig nye klienter/kunder via internettet er særlig attraktiv. Dette kræver ikke så meget i form af penge og fysisk tilstedeværelse. Det er altså en nem måde at få nye kunder på, og derfor meget tiltalende for hende. 7 i praksis (Mette) Vi ønsker at undersøge om SEO er målbart, og i dette afsnit vil vi fremlægge hvordan søgemaskineoptimeringen af kostkonsulentenhanne.dk rent praktisk skal foretages, samt alle de overvejelser dette inkluderer. 7,1 SEO processer SEO pyramiden er udviklet at Torbjørn Flensted (2011). Han beskriver den som en analogi til Maslows behovspyramide, sådan forstået at de basale behov er placeret i bunden af pyramiden, og dermed er det god praksis at starte i bunden af pyramiden. Modellen kan ses i figur 2 og består af følgende trin: Tekst og søgemaskinevenligt website Det er essentielt at hjemmesiden man ønsker at søgemaskineoptimere har noget indhold/tekst som man ønsker at synliggøre i en søgemaskine Søgeordsidentificering Her kortlægges målgruppens søgeadfærd og søgeord prioriteres. 20

21 Indholdsoptimering Her implementeres de udvalgte søgeord på hjemmesiden. Linkpopularitet Her handler det om link-building, om at tiltrække nye indgående links og evaluere og optimere de allerede eksisterende. Flensteds (2011) version af SEO cyklussen består af følgende elementer: Strategiplanlægning - Hvilke konkrete tiltag og optimeringer skal iværksættes og hvordan skal de prioriteres. Iværksættelse Konkrete SEO tiltag Effektmåling Test og indsatser måles kontinuerligt Modellen beskriver altså hvilke trin, samt hvilken rækkefølge man skal implementere sine SEO tiltag i, samtidig med at SEO cyklussen kæder pyramiden sammen. Figur 2: Torbjørn Flensteds (2011) SEO pyramide. 21

22 Dan Thies (2009) har i SEO Fast Start A simpel step by step System for Better Results udviklet et Process diagram der skal illustrere de trin, en søgemaskineoptimeringsproces indeholder. Han opstiller fem big steps, hvor hvert af disse trin indeholder fire underprocesser. (Se figur 3) De fem trin er følgende: 1. Map out keyword strategy 2. Optimize site structure and link text 3. Develop & optimize web pages 4. Promotion & link building campaign 5. Measure results & resource 6. Refine strategy & Tactics Figur 3: Dan Thies (2009) SEO process diagram John I. Jerkovic (2010 s. 9-17) beskriver SEO processen som seks faser. De lyder som følger: 1. Research 22

23 2. Planning and strategy 3. Implementation 4. Monitoring 5. (re)assessment 6. Maintain Dette er tre eksempler på udlægninger af SEO strategi, og stort set hver enkelt bog om SEO har sin udgave af den, men vi har valgt hovedsaligt at bruge Flensteds pyramide, da den er meget konkret, og hans tre elementer illustrerer meget malerisk at det er en løbende proces der kan gentages igen og igen. Men der vil også kort argumenteres for, med udgangspunkt i Flensteds (2011) pyramide og Thies (2009) diagram, at disse processer/cyklusser indeholder de samme komponenter. Thies første trin svarer til Flensteds strategiplanlægning og søgeordsidentificering, hans andet trin kan ligestilles med tekst og søgemaskinevenlige websites, det tredje trin kan sættes lig med indholdsoptimering og iværksættelse, det fjerde trin er, hvad Flensted benævner linkpopularitet, det femte trin dækker det samme som effektmåling og de to sidste trin kan sidestilles med Flensteds cyklus, når effektmålingen sluttes starter en ny strategiplanlægning. Altså er de væsentlige forskelle at Flensted har valgt at opbygge sin model mere dynamisk, hvorimod Thies bogstavelig talt har udarbejdet en step by step guide. Det interessante er yderligere, at keyword strategien kommer først i Thies diagram men er andet trin i Flensteds model. Hvis Jerkovic skal inddrages, har han defineret at keyword hører ind under research, og dermed er det også en del af det første trin. Forklaringen herpå kunne være at Flensted har lagt fokus på at det grundlæggende er vigtigt at hjemmesiden har noget at tilbyde, og dermed også er værd at søgemaskineoptimere på, samtidig med at han også fremhæver at forståelse for SEO er en grundlæggende forudsætning, hvorimod Thies og Jerkovic antager, at disse forudsætninger er så grundlæggende, at de ikke skal have et trin i processen, men måske nærmere er udgangspunktet for, at man kan starte en SEO-proces. 7,2 Metoder til søgemaskineoptimering: Vi har studeret bøgerne SEO Fast starter A simpel Step by Step System For Better Results, (Thies 2009) SEO Grundbog i søgemaskineoptimering til Google Yahoo! og Bing, (Flensted 23

24 2011) Når internettet har magten (Andreasen og Høgenhaven 2011) samt Googles begyndervejledning i søgemaskineoptimering. (Google 2008) Vi vil på baggrund af disse, forsøge at redegøre for de gængse råd og pointer omkring metoder til søgemaskineoptimering. Der findes utrolig mange praktiske bøger om, hvordan du søgemaskineoptimerer din hjemmeside, og der lægges ikke fingre imellem, hvad angår at garantere at metoderne virker, og at den givne virksomhed vil få større omsætning. Efter orientering i disse bøger, er det generelle indtryk at det dog med små variationer er det samme der står i dem alle. De har også den ting til fælles at ingen af dem indeholder nævneværdige mængder referencer, hvilket har ledt os til diskussionen af hvorvidt SEO er et videnskabeligt emne, som findes i afsnit 10,2. Evans (2007) pointerer at: Although identifying the ranking factors is extremely difficult to infer, and the claims made by individual SEO companies difficult to verify, an understanding of the most effective techniques can be achieved by analysing a set of highly optimized web pages created by a host of the leading SEO companies and individuals. (Evans 2007 s. 24) I det følgende vil der redegøres for, hvad litteraturen om emnet fremhæver som virkningsfulde metoder, og på baggrund af disse metoder vil vi udarbejde en strategi for hvilke tiltag der vil implementeres på kostkonsulentenhanne.dk. Her er problematikken omkring fænomenet black boks atter tydelig, for som tidligere nævnt indeholder bøger om SEO ingen, eller meget få referencer, og derfor er det svært, om ikke umuligt, at verificere det skrevne. Af denne grund har vi inddraget fire kilder, sammenholdt deres påstande og ladet det, at fire forfattere skriver det sammen uafhængigt af hinanden, fungere som en form for verificering. De følgende oplistede metoder, er alle en del af Flensteds (2011) trin Tekst og søgemaskinevenlig website da det handler om at få en forståelse for SEO, samt en del af elementet strategiplanlægning. Alle mulige metoder til søgemaskineoptimering vil i det følgende blive præsenteret ved hjælp af trin 2, 3 og 4 i Thies SEO process diagram. (se figur 3) Trin 2: Optimize site structure and link text 24

25 Hjemmesiden skal have et HTML sitemap og XLM sitemap fil. Søgemaskinevenlige URL er o Brug ord i dine URL er o Adskilles med bindestreg og skal være max 75 tegn Brug tekst til navigation Brug brødkrumme navigation Hav en god 404 side Brug status kode 301 ved flytning af indhold Brug ALT-tags på billeder (også på hjemmesidens logo) Ankertekst o Vælg beskrivende tekst gerne primære søgeord o Skriv kortfattet tekst o Link-format o Ankertekst for interne links Interne links: o Søgeord/keywords skal indgå i de interne links (som ankertekst) o Skal være omkranset af unik tekst o Benyt altid det absolutte link Danske hjemmesider skal være placeret på en server i Danmark Sitet skal inkluderer www i hjemmeside adressen Trin 3: develop & optimize web pages Titel tags o Unikke titeltag for hver side o Korte beskrivende titler benyt de primære søgeord o Max 70 anslag/5-10 ord Deskription metatags o Opsummer sidens indhold nøjagtigt o Unik beskrivelse af hver side o Op til 160 anslag Keywords metatags o Til ære for andre søgemaskiner 25

26 o 3-5 ord Optimer brugen af billeder o Korte beskrivende filnavne (og ALT-tags) o Opbevar billederne i deres eget indeks o Brug kun almindelig understøttede filtyper Placer søgeord i punktform, fed eller kursiv hvor det giver mening brug ikke understregning Trin 4: promotion & link building campaign Tilføj virksomheden til Google places Udnyt robots-txt effektivt Få så mange relevante eksterne links der peger på din side som muligt o Bliv optaget i så mange relevante linkkataloger som muligt o Indsæt bookmarking knapper/send til en ven/facebook like/tweet o Giv folk gode grund til at linke til dig o Konstruer og distribuer indhold til andre websider o Skriv blogindlæg om nyt indhold Bliv crawlet ofte Opdater indholdet løbende indsæt last modified date Nyt indhold Simpel kodet hjemmeside Thies (2009) pointerer at jo flere sider din hjemmeside har, jo flere søgetermer kan du målrette, og jo flere muligheder har du for at optræde favorabelt i et søgeresultat. (Thies 2009 s. 52) Flensted (2011) understreger i tråd med dette, at hvis en underside ikke indeholder interne links, er løsningen at oprette en ny underside med relevant indhold der kan linkes til. Det fremlægges af dem begge, at site structure (Thies) og interne links (Flensted) er undervurderet af mange, og netop derfor kan det være et nyttigt indsatsområde, der vil bidrage positivt i forhold til SEO. 26

27 Link udveksling er spild af tid, da søgemaskiner ifølge Thies (2009 s. 65) opdager denne relation og diskrediterer linkets værdi. Ydermere har han en pointe, der omhandler at kun de relevante links er besværet værd, Jf. afsnit 6,3, da det at få en masse websteder til at linke til en, netop kun vil søgemaskineoptimere sitet, men ikke øge brugervenligheden. Thies (2009) bruger begrebet link juice, som optræder mange steder i forbindelse med SEO og linkbuilding, og han understreger, at det er vigtigt at have for øje hvor meget link juice man får ud af sin indsats, og på den baggrund vurdere om det er besværet værd. Dette var metoder til søgemaskineoptimering, og de vil bruges til den praktiske søgemaskineoptimering af kostkonsulentenhanne.dk i afsnit 7,4. 7,3 Søgeordsidentificering Næste lag i Flensteds model er søgeordsidentificering. Her har der dels været fokus, på at klarlægge hvilke emneord, der kendetegner hjemmesiden, og dels hvilke konkrete søgestrenge der skulle vælges at effektmåle på, men det har selvfølgelig været enormt vigtigt, at der var sammenhæng mellem dette. Først skridt i denne proces er målgruppedefinition. Denne definerede vi på baggrund af den viden vi fik i interviewet med Hanne Bjergskov. Hun mener selv at hendes målgruppe er midaldrende kvinder der gerne vil tabe sig og ønsker en sundere livsstil, samt foreninger i forbindelse med arrangementer og foredrag. Vi spurgte til hvem hendes typiske kunder var, for dermed at danne et indtryk af om der var overensstemmelse mellem dette. Her var responsen, at de spænder bredt, da hun tilbyder mange forskellige ydelser, og at det både er foreninger, midaldrende kvinder eller helt unge kvinder. Ydermere fremhævede hun, at det efter hendes overbevisning, ikke er gennem hendes hjemmeside, men via andre kanaler hun erhverver sine kunder. (Se meningskondensering af interviewet i bilag 2) Målgruppen definerede vi som værende midaldrende og unge kvinder der ønsker en sundere livsstil eller et sundhedstjek, samt foreninger der ønsker foredrag om sunde kostvaner. For at identificere emneord og dermed mulige søgeord, blev der som beskrevet i metodeafsnittet foretaget en emneordsundersøgelse. Bilag 4 viser de bearbejdede emneord, hvor vi har samlet alle unikke forekomster af ord, og noteret hvor mange gange det enkelte ord optrådte. 27

28 Under interviewet spurgte vi til hvilke keywords Hanne Bjergskov vurderede hjemmesiden havde, og hendes svar var emneordene: motivation, vejledning, sund livsstil, sunde vaner, livsstilsændringer og livsglæde. (Bilag 2 Meningskondensering) Ydermere benyttede vi os af følgende værktøjer til at danne et overblik over hvilke søgeord der vurderes at være mest relevant. o Google Insigths search, hvor man får vist grafer over antal søgninger der er foretaget på det indtastede søgeord. (Google 2012 B) o Google Adwords søgeværktøj, som viser ideer til søgeord, samt interessant info om konkurrencen om det givne søgeord og hvor mange månedlige søgninger der foretages. (Google 2012 C) o Yderligere kan Google Analytics fortælle hvilke søgeord folk skriver i søgefeltet, inden de klikker på sitet, men da Google Analytics netop først var kommet op og køre, da vi var i gang med processen søgeordsidentifikation havde værktøjet ikke indsamlet søgeord, og derfor kunne vi ikke bruge det i denne situation. En undersøgelse fra 2008 foretaget af webanalysevirksomheden OneStat (2008) viser, at to ord i en søgefrase er det mest populære. 15,52 procent benytter et ord, 33,65 procent benytter 2 ord og 26,27 procent benytter sig at 3 ord i søgefrasen, og de resterende 24,56 procent benytter 4 eller derover. Altså er det ifølge denne undersøgelse (som er svær at verificere ud fra det synspunkt, at det ikke fremgår, om virksomheden har nogen aktier i, at fremlægge disse resultater) mest brugt at benytte sig af to søgeord. Flensteds (2011) argumenterer for at det er vigtigt at have en topplacering i Google, og hvis man er et lille firma som har mange konkurrenter, kan det være svært om ikke umuligt at få disse topplaceringer. Her understreger Flensted at det er bedre at lægge kræfterne i at få topplacering på mindre populære søgeord, end at kæmpe den umulige kamp om topplaceringer på de populære søgeord. Begrebet The long tail som Chris Anderson (2004) beskriver i en artikel af samme navn, refererer i SEO sammenhæng til de søgefraser der typisk består af tre, fire eller flere ord, og der er langt mindre konkurrence på disse søgestrenge. Som modpendant til denne påstand er Høgenhaven og Andreasens citat: Førstepladsen i Google Bing og Yahoo! er ligegyldig hvis, der ikke er nogen der søger efter de ord, hjemmesiden rangerer højt på. (Høgenhaven og Andreasen 2011, s. 244) 28

29 Med udgangspunkt i disse påstande og på baggrund af overstående undersøgelse, har vi valgt at udarbejde søgestrenge med to søgeord, og med inspiration i ordene fra den bearbejdede emneordsliste, og hensyntagen til Hanne Bjergskovs egen opfattelse af keywords, konstruerede vi følgende søgestrenge: kostomlægning livsstil, sundhed slankekur, sundhed slankekur, coaching livsstil, motivation sundhed, motivation livsstilsændring, samt de tre vi endte med at vælge: individuel kostvejledning, foredrag kost og vejleder kost. Disse tre blev udvalgt af den simple grund, at de andre enten ikke kunne søge frem, eller at den lå så lavt rangeret, at det ville blive uoverskueligt at observere den. Dette var et vigtigt aspekt at tage med i overvejelserne da formålet ikke kun var at finde de mest relevante søgestrenge, men at det netop også var vigtigt at vi kunne måle på rangeringen. Søgeordet kostkonsulenten ville have været oplagt at vælge, men vi eliminerede det på baggrund af overstående citat om, at det er ligegyldigt at være topplaceret hvis det er på et ord ingen søger på. Når det indtastes i værktøjerne Google Insigths search og Google Adwords søgeværktøj fandtes der nemlig intet data på det, altså er det så ukendt, at der ikke er lavet statistik over det. Der findes forskellige værktøjer til at måle rangering af en hjemmeside i Google. Blandt disse er: Rank Checker, Digital Point Rank Checking Tool og Rank Tracker, (Flensted 2011 s. 180) men det lykkes ikke at få nogen af de gratis versioner til at fungere, så vi valgte derfor at måle rangeringen manuelt, således: Indtaste søgestrengen, ændre indstillingerne til at vise 100 sider af gangen, lave søgning på sitet efter kostkonsulentenhanne, og derefter tælle hvilken placering den indtog. 7,4 af kostkonsulentenhanne.dk Indholdsoptimering er tredje trin i Flensteds (2011) pyramide, hvor man implementerer de identificerede søgeord i indholdstekster, titler og metakoder, og med udgangspunkt i de metoder der blev oplistet tidligere i dette afsnit, vil dette nu iværksættes. Vi har ikke været interesseret i at ændre på selve indholdet og opbygningen af hjemmesiden, dette ville dels have været et for omfattende projekt, og dels fandt vi det interessant at undersøge, hvor langt man kan komme med søgemaskineoptimering uden at ændre drastisk på hjemmesidens udseende. De søgeord vi har haft fokus på at implementere er: kostvejledning, individuel, kost, foredrag og vejleder. 29

30 I bilag 5 ses en forsimplet liste over metoder til søgemaskineoptimering, hvilke vi har implementeret samt hvilke vi ikke har og en kort begrundelse herfor. De ændringer vi har foretaget, og som vi ønsker, at observere rangeringen på baggrund af er: Der er oprettet et XML-sitemap, og denne fil samt hjemmesidens URL er registreret hos Google. Derudover er et HTML-sitemap aktiveret på hjemmesiden. Der er tilføjet beskrivende ankertekst til interne og eksterne links. Søgeordene har været i centrum, men de er kun brugt, de steder hvor det giver mening. Der optrådte ikke interne links inden implementeringen af SEO forbedringer på sitet, så dem er der sat en del af, men dog kun så brugervenligheden stadig understøttes, og der er ikke oprettet nyt indhold med henblik på at linke til det. Der er tilføjet unikke titel-tags til hver side, og vi har prioriteret de valgte søgeord hvor det var relevant Der er tilføjet keywords-metatags, selvom Google ikke gør brug af disse, (Google Webmaster Central Blog 2009) valgte vi alligevel at implementere det, da andre søgemaskiner stadig gør brug af dem. Ydermere er der tilføjet unikke description-metatags til hver enkel side, og her er det igen med udgangspunkt i at beskrive siden så sigende som muligt, og benytte søgeordene hvor det er relevant. Vi har placer søgeord i fed eller kursiv, hvor det giver mening, uden at ændre drastisk på indholdet Det er en udfordring at erhverve eksterne links, og her bevæger vi os op på det øverste trin af Flensteds (2011) pyramide. Der er taget kontakt til forskellige link-kataloger, da dette kan betyde link juice fra ret store og anerkendte sider. Dels er der taget kontakt til kostvejleder.com, men disse har ikke svaret, dels er eniro.dk samt krak.dk kontaktet, og de har sendt et tilbud, (bilag 6) men Hanne Bjergskov har ikke været interesseret i den økonomiske udgift der var forbundet med det. Hanne Bjergskov har en Facebook side hvor hun er ret aktiv, så denne har vi implementeret en Facebook like buttom til. Derudover har vi anbefalet hende i forbindelser med messer og foredrag, at hun forespørger om de kan linke til hjemmesiden, hvis de omtaler arrangementer på deres 30

31 hjemmeside, samt muligheden for at søge faglige fællesskaber og måske derigennem få værdifulde link. Men dette er der ikke kommet konkrete eksterne links ud af. For at opsummere er det altså den interne linkstruktur der er udbygget, der er implementeret unikke beskrivelser- og titeltags, Facebook like buttom og sitemaps. (Hjemmesidens forside med ændringer kan ses i bilag 7). 8 SEO og målbarhed (Mette) Artiklen: Analysing Google rankings through search engine optimization data er en videnskabelig artikel, omhandlende hvilke faktorer der påvirker rangeringen i søgemaskiner. Den beskriver en konkurrence der blev afholdt fra 15. januar maj 2006, hvor formålet var at ligge nummer et i søgeresultaterne på et givent søgeord, som indtil konkurrencens start ikke gav nogle hit. Netop da Google på mange punkter er lukket land, er dette en metode, hvorpå man kan blive klogere på hvad der virker og hvad der ikke virker, og denne konkurrence kan bestemt siges, at være et kreativt bud på dette. Men dette eksempel er nærmere et bud på hvordan man måler hvilke faktorer der bidrager positivt til søgemaskineoptimeringen, og fremefter i dette afsnit vi måling af hvilken effekt SEO har diskuteres. Thies (2009 s. 85) påpeger at: Even though search engine optimization generates free traffic, we all know that it s anything but free. It takes time, it takes effort, and it costs money to do it right. Dermed er hans pointe, at når der bruges ressourcer, skal der også gode resultater ud af det. Flensted (2011 s. 176) præsenterer følgende tre vigtige målepunkter i SEO 1. Hjemmesidens aktuelle placering i søgemaskiner 2. Trafik/besøg på hjemmesiden fra søgemaskiner 3. Salg/konverteringer opnået via søgemaskiner Thies (2009 s. 86) præsenterer følgende hovedkategorier som man kan måle på: Rankings Det kan være nyttigt at overvåge rangeringen i de tre mest populære søgemaskiner. 31

32 Referrals og traffic Observer trafikken til din hjemmeside via organiske søgeresultater (f.eks. Google analytics). Links Hvis du er aktiv indenfor link-building, er det nyttigt at observere effekterne. (f.eks. Google Webmaster tools) Leads og sales - virksomheder er ofte mere orienterede og interesserede mod specielle business resultater og ikke på rangering. (Konverteringer i Google analytics) Cost (money og time) Observere hvor der bruges mange ressourcer, og sammenholde det med hvad der giver resultater. Både Thies og Flensted præsenterer altså centrale målepunkter for SEO, og samtidigt optræder effektmåling/measure results også i begge deres modeller over SEO processen. (præsenteret i afsnit 7) Mange steder pointeres det altså, at det er vigtigt at måle effekten af SEO, og centrale målepunkter præsenteres, men vores afsøgning af feltet har ikke umiddelbart givet resultater der behandler problemstillingen omhandlende hvilke kriterier der skal opstilles, for at SEO kan siges at være en succes eller ej. Effektmåling af SEO er altså langtfra et overset felt, men det kan diskuteres, om det kun behandles overfladisk, sådan forstået at flere præsenterer forskellige metoder og aspekter, men ingen definerer eller fremsiger kriterier for hvad effekten skal være for at det er en succes og kan betale sig. SEO-practice only improves the chance of ranking improvement, rather than guarantees top ranking. (Xing og Lin 2006 s. 521). Dette understreger en central faldgruppe ved SEO, nemlig at der ingen garanti er for en topplacering. Evans (2007) artikel, omhandlende identificeringen af de mest populære teknikker som bruges til at ranke højt i Google, er et interessant eksempel på hvordan man ud fra disse begrænsninger kan lave forskning på området. Han er bevist om, det at rangere højt i Google er vigtigt, og foretager derfor en systematisk undersøgelse af udvalgte teknikker og konkluderer på hvilke teknikker der virker og hvilke der ikke gør. Det interessante er, at resultaterne ikke er entydige, og dette peger på at SEO er et svært område at konkludere noget endeligt på. Det er noget af en udfordring at antage på baggrund af eksperimenter hvilke parametre Google ranker ud fra. Eustace fremlagde i 2006 at: Google now claims to be using more than 200 signals when determining the rank of a page. (Fra Evans 2007 s. 22). SEO er i høj grad præget af Googles black box, men dette aspekt burde ikke forhindre, at problemstillingen omkring målbarhed blev mere åbenlys behandlet. 32

33 Thies (2009) pointerer, at det er meget vigtigt at definere målet før man kan måle noget. Denne pointe er sandsynligvis vigtig at have for øje i effektmålingsprocessen, den enkelte virksomhed definerer et mål, og ud fra dette mål kan der måles på om det bliver opfyldt. ROI står for return of investment og defineres af Investopedia (2012) således: A performance measure used to evaluate the efficiency of an investment or to compare the efficiency of a number of different investments. To calculate ROI, the benefit (return) of an investment is divided by the cost of the investment; the result is expressed as a percentage or a ratio. Denne måleenhed kan bruges, hvis man anser SEO som en investering i den givne virksomhed, og en artikel af Randy Duermyer (2012) understreger at det vanskelige ved at beregne RIO ligger i at hvis man som f.eks. med SEO kampagner ikke direkte kan måle på, hvilke indtægter der kan forbindes med SEO, og hvilke der skyldes andre faktorer. Det må antages, at denne effektmålingsproblemstilling også må optræde i andre marketingsstrategier, men det er ikke noget, der vil blive fokuseret mere på i denne opgave, i stedet vil det med udgangspunkt i vores case diskuteres hvad målet med at søgemaskineoptimere den givne hjemmeside er da det jo netop er meget centralt at definere målet, inden man kan måle effekten. Det overordnede mål vi havde for øje, var at implementere forskellige tiltag, der skulle rangere hjemmesiden højere i Google. Med udgangspunkt i Flensteds tre målepunkter har vi overvejende haft fokus på det første punkt - placering i søgemaskiner, men vi har ikke udelukket de to andre punkter helt, da de hænger sammen i form af at højere rangering, gerne skulle give flere besøg, og at flere besøgende gerne skulle betyde et højere antal konverteringer. Derfor vil vi i de følgende afsnit også diskutere de resultater vi har indsamlet ved hjælp af Google Analytics. Når man snakker SEO er marketings aspektet svært at komme udenom, da det i bund og grund er det virksomhederne bruger det til, (mere herom i afsnit 8,1) i denne undersøgelse er der dog lagt vægt på at undersøge om det kan betale sig i forhold til rangeringen i Google. Vores mål er at få hjemmesiden til at rangere som nummer et i Google på de tre søgestrenge vi har valgt, og da dette mål er meget konkret, har det også været muligt at måle på. 33

34 Afslutningsvis inden de specifikke resultater præsenteres, kan spørgsmålet om det overhovedet er nødvendigt og relevant at opstille krav og definitioner for hvad måleenhederne for SEO skal være stilles. Måske er det op til den enkelte virksomhed at definere så klare mål, at der er mulighed at måle på dem ud fra eksempelvis Flensted eller Thies målepunkter. Evans (2007 s. 26) præciserer at: SEO is anything that a precise science. Det er antageligvis, netop dette der kommer til udtryk, når der skal effektmåles på SEO. 8,1 Kan man måle SEO objektivt Som tidligere nævnt er en af problematikkerne ved SEO og målbarhed i forbindelse med måling på placeringen i Google personalisering. Problemstillingen er, om man overhovedet kan tale om at få en topplacering i Google, når søgeresultaterne er personaliseret. Altså hvis sitet ligger nummer et i min søgning på individuel kostvejledning, kan den i en anden søgning være rangeret som nummer 10, og med denne usikkerhed kan det blive vanskeligt at argumentere for hvorfor sitet har en topplacering. Den 5. december 2009 kom der en officiel meddelelse fra Google med overskriften: Personalized search for everyone. Meddelelsen formidler at personaliseret søgning nu ikke kun kan tilpasse søgeresultater til bruger, der er logget ind med en Google-konto, men ved hjælp af en cookie i din browser baserer søgeresultaterne på de sidste 180 dages søgeaktivitet. (Horling og Kulick 2009) Samme meddelelse forklarer også hvordan man kan slå al tilpasning fra, men dette kræver en aktiv indsats, og spørgsmålet er hvor mange almindelige mennesker der er opmærksomme på dette. Eli Pariser fremlægger som tidligere nævnt begrebet filter bubble, som han definerer således: a unique universe of information for each of us. (refereret fra The Economist 2011) Ydermere er hans kritiske syn, at vi er mindre tilbøjelige til at støde på informationer online som udfordrer vores nuværende holdninger eller muligheden for serendipitet. Han mener dog også, at der er positive aspekter ved denne filtrering, i form af at med al den information der er tilgængelig på nettet, er filtrering en nyttig ting, så man forhåbentlig kan finde det man søger. (The Economist. 2011). Dette er en utrolig interessant diskussion, men for at vende tilbage til omdrejningspunktet, som er objektiviteten af søgeresultater, er det hermed gjort tydelig at, hvis man ikke foretager en aktiv handling for at slå det fra, er de fremsøgte søgeresultater i Google personaliseret. 34

35 I forbindelse med vores undersøgelse af måling af rangeringen i Googles søgeresultater har vi som tidligere beskrevet slået persontilpassede søgeresultater fra for at undgå fejlkilder og netop at gøre resultaterne så objektive som muligt. De resultater vi er kommet frem til har altså haft samme rangerings forudsætninger, og derfor kan vi sammenligne dem og dermed egentlig undgå at forholde til problematikken omkring personalisering. Denne problemstilling er imidlertid i høj grad aktuel når man snakker effektmåling på et mere generelt plan. Det er meget centralt at man er opmærksom på dette aspekt ved observering at placering i Google over tid, og det er overraskende, at så mange firmaer lover deres potentielle kunder topplaceringer i søgemaskinerne med denne personaliseringsfaktor i spil. Intet af den SEO litteratur vi er kommet i besiddelse af, har behandlet aspektet omkring en specifik hjemmesides rangering i Google. Vi har ikke lavet en udtømmende afsøgning af feltet, så det skal bestemt ikke udelukkes at det findes, men det der kendetegner de videnskabelige relevante artikler vi har benyttet er at der findes flere studier hvor søgeresultater i udvalgte søgemaskiner sammenlignes. Det er spændende hvorfor dette aspekt umiddelbart er mere udbredt end at undersøge rangeringen i samme søgemaskine. En undersøgelse der dog nærmer sig vores, beskrives i artiklen: Methods for comparing rankings of search engine results. Her bliver fem søgestrenge overvåget dagligt over to perioder på hver 21 dage i tre forskellige søgemaskiner, og formålet er at observere de ændringer der sker over tid i de forskellige søgemaskiner, samt at sammenligne resultaterne. (Bar-Ilan m.fl. 2006). Artiklen er fra 2006, og dette forklarer måske, hvorfor der ikke foreligger nogen tydelige overvejelser om personalisering, men dette er formodentlig først blevet en aktuel problemstilling inden for de sidste par år. Afslutningsvis vil Birger Hjørlands tese som lyder således inddrages: At enhver teknik til informationssøgning og ethvert videns organiserende system foretager relative prioriteringer. Ideen om neutrale og objektive systemer er forkert. (Hjørland 2012) Altså er problematikken muligvis ikke spørgsmålet om objektivitet eller ej, men i vores case mere et spørgsmål om at få konsistente resultater, hvilket man ifølge Google får ved at slå de persontilpassede søgeresultater fra. 35

36 8,2 Præsentation af resultater Vi har som fremlagt tidligere målt dagligt på kostkonsulentenhanne.dk s placering i Google over en periode på halvanden måned (46 dage). Hvor vi efter 25 dage implementerede søgemaskineoptimerings tiltagene, og efterfølgende blev hjemmesiden forsat observeret i 21 dage. Resultaterne af disse observationer er illustreret i diagrammerne i figur 4-6. I bilag 8 forefindes en liste med de eksakte placeringer og datoer for de tre søgestrenge) Der skal tilføjes, at på trods af de bedste intentioner er der en periode på tre dage, hvor målingerne ikke er foretaget. Dette er de tre følgende dage efter implementering af SEO-tiltag, og derfor symboliserer hullet i tabellen før og efter SEO-tiltagene. Figur 4: Resultater for søgestreng 1: vejleder kost Søgestreng 1 Resultaterne indsamlet med udgangspunkt i søgestreng 1 (figur 4) viser et klart fald fra den ene dag til den anden 11 dage efter søgemaskineoptimeringen, og der ses en jævn stigning dog med visse udsving fra placering 127 til 142 i rangeringen fra den første dag vi foretager observationen og frem til den 35. dag. Gennemsnits rangeringen for denne søgestreng er 105. Differencen fra før og efter søgemaskineoptimeringen er følgende: et fald fra placering 142 ned til 26, hvilket svarer til et fald på 82 procent. Hjemmesidens højeste og laveste placering i Google er henholdsvis 99 og 15, hvilket svarer til et fald på 85% procent. Søgning på denne søgestreng (individuel kostvejleder) leder brugeren hen til undersiderne kostvejledning (samt priser). 36

37 Figur 5: Resultater for søgestreng 2: foredrag kost Søgestreng 2 Resultaterne for søgestreng 2 (figur 5) viser på mange måder det optimale resultat. Placeringen starter ét sted og ligger forholdsvis stabilt indtil der foretages SEO-venlige ændringer på hjemmesiden, hvorefter rangeringen falder til det bedre, og derefter ligger forholdsvis stabilt på den nye rangering. Gennemsnits rangeringen for denne søgestreng er 60. Den højeste difference fra en sammenhængende måling er fra nummer 93 ned til 16, hvilket svarer til et fald på 80 procent. Den højeste difference på baggrund af den dag hjemmesiden havde den højeste og den laveste placering i Google er henholdsvis 144 og 24, hvilket svarer til et fald på 83 procent. Søgning på denne søgestreng (foredrag kost) leder brugeren hen til undersiden foredrag. 37

38 Figur 6: Resultater for søgestreng 3: vejleder kost Søgestreng 3 Søgestreng 3 (se figur 6) giver følgende resultater: Gennemsnits rangeringen for denne søgestreng er 220. Den højeste difference fra en sammenhængende måling er fra nummer 324 ned til 199, hvilket svarer til et fald på 38,6 procent, Den højeste difference på baggrund af den dag hjemmesiden havde den højeste og den laveste placering i Google er henholdsvis 324 og 169, hvilket svarer til et fald på 48 procent. Her er resultaterne mindre konsekvente, især resultatet den 29. dag er iøjnefaldende, her stiger rangerings tallet pludselig fra 194 til 302, hvorefter det falder til 199 igen. Rangeringen er dog generelt faldende over den målte periode. Søgning på denne søgestreng (vejleder kost) leder brugeren til forsiden. Fra dag ét hvor undersøgelsen blev iværksat, og til den blev afsluttet er hjemmesidens rangering på de tre søgestrenge faldet. Søgestreng 1 faldet fra 127 til 24, hvilket svarer til 103 pladser samt et fald på 81 procent, og den laveste placering der blev opnået var 24. Søgestreng 2 er faldet fra 99 til 23, hvilket svarer til 76 pladser samt et fald på 77 procent. Det laveste placering der her blev opnået var 15. Sidst er søgestreng 3 faldet fra 252 til 169, hvilket svarer til 83 pladser og et procentvist fald på 33 procent, og den laveste placering var 169. Vi har under hele observationsperioden haft Google Analytics til at indsamle data fra sitet. De vigtigste data der er blevet indsamlet vil kort præsenteres her, men som tidligere påpeget er fokus lagt på målbarhed i forhold til placering i søgemaskinen Google. Jf. afsnit 8 er Google Analytics meget nyttig i forbindelse med måling på trafik/besøg samt måling af salg/konverteringer. Ydermere kan det være et godt værktøj at bruge i søgeordsidentificeringen. (Baseret på Langborg-Hansen 2009) Kostkonsulentenhanne.dk har den begrænsning at det er et meget lille site med meget få besøgende, og derfor er det småt med hvor mange oplysninger, Google Analytics egentlig har haft mulighed for at indsamle og værktøjet har dermed kun været en begrænset hjælp. Figur 7 viser antallet af unikke besøgende på sitet, i den periode vi har observeret den. Der er afgrænset til unikke besøgende, af den grund at det udelukker alle de gange vi har besøgt si- 38

39 den i forbindelse med vores observationer og implementering. Figur 7: Oversigt over besøgende. Data fra Google Analytics Det højeste antal besøgende pr. dag i den periode vi har observeret sitet er altså 6, og det ses at der jævnligt optræder dage, hvor sitet ingen besøgende har. Besøgsantallet er så svingende, at det er svært at sige noget om en tendens, der peger mod flere eller færre besøgende. Ydermere har man adgang til informationer om, hvilke kilder de besøgende kommer ind på hjemmesiden fra. Langt størstedelen af de besøgende kommer ind på sitet via Googles organiske søgeresultater (97) og den anden centrale trafikkilde er direkte navigation (53). (Se bilag 9) 8,3 Diskussion Formålet med vores undersøgelse var at erfare om det er muligt at observere en effekt i rangeringen i Googles søgeresultater ved foretagelse af søgemaskineoptimering. Google og andre søgemaskiner omgiver sig som tidligere beskrevet med uvished om hvordan de egentlig fungerer og hvilke kriterier der rangeres ud fra, og dermed bygger hele SEO industrien på try and error strategier. Search engines compete with each other for users, and Web page authors compete for higher rankings with the engines. This is the main reason that search engine companies keep their ranking algorithms secret. (Bar-Ilan 2006 s. 2) Udfordringen ved dette er i denne case netop, at der ingen sikkerhed er for at de observerede resultater har direkte sammenhæng med den foretagede søgemaskineoptimering. Overordnet kan det konkluderes at søgestreng 1 og 2 s rangering falder kraftigt efter søgemaskineoptimeringen. 39

40 Ved søgestreng 2 (vejleder kost) sker det allerede første dag vi måler på placeringen efter vi har foretaget søgemaskineoptimeringen. I dette tilfælde har Googles crawler altså været hurtigt ude, og det kan konkluderes at webcrawleren har besøgt hjemmesiden, umiddelbart efter ændringerne er foretaget og indekseret dem, så de får betydning for søgeresultatet. De ting der ikke krævede implementeringstid er umiddelbart interne links med ankertekst, metadata i form af titel, description og keywords samt at relevante søgeord blev markeret med fed/kursiv. Som nævnt i præsentation af resultaterne leder denne søgestreng brugerne hen til undersiden foredrag. De specifikke ændringer ved denne underside er, at der linkes internt til den to steder på sitet, samt at vejleder, kost samt andre relevante søgeord er tilføjet til titel og deskription. Dette får ifølge vores observationer hjemmesidens rangering til at falde fra plads 93 ned til plads16 altså et fald 80 procent. Dette efterlader spørgsmålet om det virkelig er så nemt. Forklaringen på at kurven og dermed rangeringen stiger lidt men stødt herefter, kan antages at skyldes den givne faktor at opdatering af sitet spiller en positiv rolle for søgemaskines relevansbedømmelse, og jo længere tid det er siden der blev ændret på sitet, jo mere uaktuel bliver den, og dermed stiger placeringen i søgeresultaterne. Ved søgestreng 1 er effekten af søgemaskineoptimeringen først synlig i søgeresultaterne efter 11 dage. Dette er interessant, da det dermed ikke kan være de samme faktorer som får søgestreng 2 til at falde i rangeringen. Google Analytics viser, at det XML-sitemap der blev oprettet og registreret hos Google, er godkendt den 28. april, hvilket svarer til den 34. dag i vores undersøgelse. Da hjemmesidens rangering i Googles søgeresultater er faldet den 36. dag, må XML sitemappet givetvis være årsagen til at placeringen falder fra 142 ned til 26 altså 82 procent. Det er ydermere interessant, at placeringen er stødt stigende fra 1. Måledag, og indtil rangeringen falder til nummer 26. Herefter ligger den tilnærmelsesvis stabilt, hvilket modsiger antagelsen om, at søgestreng 2 placering stiger, på grund af tiden siden hjemmesiden er opdateret forøges. Resultaterne for søgestreng 3 er som beskrevet i tidligere afsnit noget inkonsekvente. Der ses dog en klar tendens til fald efter søgemaskineoptimeringen, men den pludselige stigning på dag 29 er umiddelbar uforklarlig. Ved at sammenligne de tre resultatsæt hvor gennemsnits placeringen er henholdsvis nummer 60, 105 og 220, kan en sammenhæng omkring resultaternes stabilitet anskues. Søgestreng 3 som er meget inkonsekvent, rodet og hopper en del 40

41 op og ned uden logiske forklaringer, har den højeste gennemsnitsplacering, hvorimod søgestreng 2 hvis kurve er meget stabil, har den laveste gennemsnitlige rangering. Dette kan sammenholdes med en intuitiv logik omkring, at ved en høj gennemsnitlig placering er der mange søgeresultater foran den givne hjemmeside, der kan ændre placering og dermed påvirkes den givne side, hvorimod der tilsvarende med en lav gennemsnitlig placering er færre resultater foran en, til at skabe rod i placeringerne, og dermed er der større sandsynlighed for at den givne hjemmesides placering forbliver stabil. Et interessant aspekt er at i de to tilfælde, hvor rangeringen er faldet med over 80 procent fra den ene dag til den anden, får hjemmesiden to placeringer i søgeresultaterne, og altid efter hinanden. (se resultaterne i bilag 8, og et eksempel på dette i bilag 10). I forbindelse med resultaterne for søgestreng 2 er dette kun tilfældet i tre dage, og derefter optræder sitet kun én gang i søgeresultatet, hvorimod det for søgestreng 1 er gældende, at dobbeltresultater bliver ved med at forekomme. I forhold til SEO og effektmåling er et andet aspekt ud over rangeringen i Google, om det har giver hjemmesiden flere besøgende. Derfor vil det diskuteres, om der er en sammenhæng mellem de mest besøgte sider og de højst rangerede i Google. Den af de tre søgestrenge der har opnået højst rangering indeholder nøgleordene foredrag og kost, og her er undersiden foredrag placeret på plads nummer mellem den 21. april til 10. maj. Figur 8 viser landingssider, altså hvilke sider brugerne lander på, i netop i perioden 21. april til 10. maj. Hvis vores søgemaskineoptimering havde båret frugt, skulle /foredrag.html optræde på denne liste, hvilken den ikke gør. 47 er landet på forsiden, og 10 brugere er landet på /kropsanalyse.html. Denne underside optræder ikke som søgeresultat, på nogen af de tre søgestrenge vi har undersøgt, og der kan være mange årsager som vi ikke er bekendte med, til at den er en populær landingsside. 41

42 Figur 8: Landingssider o perioden 21/ / Men i denne 20 dage lange periode er der altså ikke, på baggrund af søgestreng 1 og 2 kommet besøgende til siden. Søgestreng 3 leder brugeren til forsiden, så det kan ikke udelukkes at denne har erhvervet besøgende. (dog eftersom den laveste rangering denne har haft er 169, er det højst usandsynligt, at en bruger har kigget på side 17 i søgeresultatet (Malaga 2008)) Altså kan det enten antages at der ikke søges på de søgestrenge vi har udvalgt, eller at resultaterne ikke er langt nok fremme til at det får besøgstallet til at stige. I vores case er en placering som nummer 15 i Googles søgeresultater på søgeordene foredrag og kost ikke tilstrækkeligt. en har haft effekt på rangeringen i Google, og her kan der tydelig måles en effekt. Der kan argumenteres for at den er svingende, og ikke fik hjemmesiden placeret som nummer et som var det definerede mål, men det har under alle omstændigheder helt tydeligt haft en effekt i den rigtige retning. Men hvis målet havde været at få flere brugere og potentielle kunder til at besøge hjemmesiden, (hvilket det typisk ville være i den virkelige verden) er søgemaskineoptimeringen desværre en ret stor fiasko. Som tidligere beskrevet klikker 62% af søgemaskinebrugere kun på søgeresultater på den første side, og mindre end 10% klikker på resultater der er placeret efter den tredje side. (Malaga 2008). Vores tiltag har altså haft en effekt, men yderligere tiltag skal sandsynligvis implementeres før det også resulterer i flere besøgende på siden, men dog er det påvist, at selv små tiltag i form af søgemaskineoptimering har en effekt på placeringen i Google. 42

43 9 Kan SEO betale sig (Mette) Når man arbejder med SEO er begreberne Search Engine Marketing (SEM) og paid placement svære at komme udenom, og derfor vil det I dette afsnit diskuteres om søgemaskineoptimering i det hele taget kan betale sig. I meget af det litteratur der optræder om SEO lægges der ikke skjul på, at det er en investering, der virker og øger omsætningen. Ex fra Torbjørn Flensteds (2011) bog: Dette er bogen for alle der vil opleve vækst i trafikken fra Google. Vores sites har opnået markant vækst, efter vi er begyndt at følge SEO principperne. Sådanne udtalelser er forfatterne ikke blege for at smide omkring sig, og dette sender signaler om at SEO i høj grad er en industri hvor det handler om at erhverve kunder, frem for et videnskabeligt felt hvor det handler om at formidle viden. Denne påstand understøttes endvidere af at der findes flere gratis SEO-bøger til download, hvor forfatterne promoverer sig på, at de finder det vigtigt af denne viden er gratis tilgængeligt, men man skal lige tilmelde sig deres nyhedsbrev, og derudover tilbyder de konsulenthjælp. (eksempler på sådanne bøger er: SEO - SEO Fast Start: A simpel, Step by Step System For Better Results og SEO-LEX). 9,1 SEM Danny Sullivan, som er chefredaktør for websitet Search Engine Land, som dækker nyheder og information om søgemaskinemarkedsføring mm. definerer i en artikel publiceret på sitet, SEM således: Acronym for Search Engine Marketing. A form of Internet marketing that seeks to promote websites by increasing their visibility in search engine result pages (SERPs). SEM methods include: search engine optimization (SEO), paid placement, contextual advertising, digital asset optimization, and paid inclusion. (Sullivan 2010) Sen (2005) fremlægger at SEM generelt består af en eller flere af disse handlinger: Keywords-related banner advertisements Paid submission/paid listing and paid inclusion for regular updates Search engine optimization (SEO) Paid placements (PP) Formålet med at inddrage disse to definitioner af SEM, er for at pointere at SEO anses som en del af SEM, dog understreges det af Xing og Lin at: The Impact of Search Engine Optimization on 43

44 Online Advertising Market is an interesting but less understood area in online advertising industry. (Xing og Lin 2006 s. 527) 9,2 Organiske eller Paid Search resultater Paid search blev introduceret i 1998, og i 2007 var det ifølge Des Laffey (2007) den dominerende form for online annoncering, og betød at Google i 2006 havde en markedsværdi på 140 billioner dollars. Sullivan (2010) fremlægger at der er to grundlæggende måder at dukke op i et søgeresultat på: Editorial/organic/natural listings eller Paid search/cpc/ppc. Der er forskellige holdninger til, hvilken af disse grundlæggende måder der er mest troværdige og giver mest profit. Denne diskussion har stor relevans, i forbindelse med problematikken omhandlende hvorvidt SEO kan betale sig. Xing og Lin fremlægger at: Organic results are more appealing to searchers because these results are considered more objective and unbiased than sponsored results. (Xing og Lin 2006 s. 519) Sen (2005) understreger at: The main argument against paid placement is that most buyers do not trust paid placements and prefer to follow links displayed in the editorial section of the searchresults pages. (Sen 2005 s. 22) Laffey præsenterer at: Research in the area of travel and finance shows that users are over four times as likely to click-through on paid search as compared to organic search; conversion rates are higher for paid search as well, on average twice the organic rate. (Laffey 2007 s. 216) Han understreger senere i artiklen, at en undersøgelse foretaget af IProspect har identificeret afgørende forskelle i brugeradfærd ved brug af forskellige søgemaskiner. Brugere af Google klikker ikke så ofte på paid search resultater, hvorimod brugere af MSN oftere klikker på disse. 44

45 For at opsummere virker de organiske søgeresultater mere objektive og troværdige, og derfor er brugerne mere tilbøjelige til først at klikke på disse, men Laffey argumenterer for, at konverteringsraten på de paid search resultater er højere end på de organiske resultater. Altså kan konklusionen være, at de organiske resultater er mest troværdige, men at de paid search genererer flere konverteringer. Spørgsmålet om SEO kan betale sig indeholder flere aspekter, og for at kunne diskutere det er det nødvendigt at definere hvad succes kriterierne er. Er succeskriteriet at øge omsætningen, er det at få flere kunder, er det at øge den generelle kendskab til virksomheden? Selvfølgelig kan det siges at være sider af samme sag, men det er stadig vigtigt for virksomheden at placere fokus rigtigt. Hvis succeskriteriet er at øge opmærksomheden omkring en sag, en frivillig organisation arbejder for, kan det ud fra overstående diskussion om organiske kontra paid search antages, at det at sitet er højt placeret i de organiske søgeresultater, vil understøtte at det er en god sags tjeneste, øge troværdigheden og dermed skaffe flere medlemmer, hvorimod en kommerciel virksomhed der sælger et konkret produkt, ikke vil slå skår af deres image ved at optræde i paid search resultater. handler jo på mange måder umiddelbart om at få ens site rangeret højt i søgemaskiner, og målet er dermed at blive nummer et på de udvalgte keywords, men der ligger også en interessant problemstilling i, om det at blive nummer et i Google garanterer flere kunder, og hvordan man måler på, om det har nogen effekt, jf. afsnit 8. Artiklen Optimal Search Engine Marketing Strategy fra 2005 konkluderer at SEO is more expensive than paid placement. (Sen 2005, s. 9) Ydermere påpeges det at: Even if the total cost of implementing SEO and implementing paid placement was the same, and SEO always resulted in a high rankings on the search-results page, paid placement would still prevail as the SEM strategy of choice for most on-line sellers. (Sen 2005, s. 22) Spørgsmålet er altså om det bedst kan betale sig at investere i SEO eller Paid Search, og der vil ikke drages nogen endegyldig konklusion, og det meste litteratur om SEO anbefaler at man udnytter begge aspekter og kombinerer det. 45

46 Fordelen ved Paid Search er at det er nemmere at måle på, og da mange virksomheder er underlagt stramme retningslinjer om at de tiltag der tages skal kunne måles og vejes har Paid Search her en fordel, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om denne fordel udspringer af de rette grunde, eller om løsningen er at der som tidligere diskuteret opstilles konkrete mål for hvordan man måler på SEO. 10 Videnskab og SEO (Stine) 10,1 Hvad er videnskabeligt? At besvare dette spørgsmål er langt fra ligetil, og skal beskrives ud fra forskellige definitioner: Generelt kan man tale om, at videnskaben har sine egne særlige aktiviteter, normer og mål, der gør den videnskabelige viden særlig. Det er blandt andet derfor, at vi har en særlig tillid til den videnskabelige viden. (Langergaard mf s. 69). Det, der afgrænser videnskaben fra ikke-videnskaben er meget kort opsummeret i følgende citat: Det er gennem den videnskabelige metode, man kan afgrænse sig fra uvidenskabelighed i form af subjektivitet, interesser og tilfældighed. (Langergaard mf s. 76) Det er altså den videnskabelige metode der adskiller videnskab fra ikke-videnskab. Heri erklærer Brier (2006) sig enig: Det er typisk for forskning og videnskabelig tænkning, at den baserer sig på mere systematiske fremgangsmåder, også kaldet metoder, end dagligdags viden. (s. 68) Videnskaben vil afdække og udforske ukendte sider af virkeligheden, men den vil også begrunde den eksisterende viden om virkeligheden. Det gør den ved at udvikle teorier og forklaringer, som skal skabe en sammenhæng og systematik i de erfaringer, som man har gjort sig gennem observationer og eksperimenter. (Langergaard mf s ) Videnskab generelt er altså karakteriseret ved at være bundet op på metoder, som ved overholdelse gør indholdet videnskabeligt. Disse metoder varierer fra fagområde til fagområde. Altså benytter humaniora nogle andre videnskabelige metoder end natur- og samfundsvidenskaberne gør, omend der forefindes forskellige overlap. Vi vil i denne opgave koncentrere os om videnskabelige tekster, da dette er området, hvor vi kan konkludere hvorvidt SEO er videnskabeligt eller ej. 46

47 Ifølge Schülke (2008) er det ikke let at trække en linje mellem videnskabelige tekster og ikkevidenskabelige tekster, og det er en balancegang at afgrænse dem fra hinanden. Forskellen på dem vedrører dog især målgruppen, og er derfor forbundet med visse krav til kvalitet. At skrive videnskabeligt betyder ifølge Schülke (2008) at man frem for alt skriver til en kreds af specialister. Den videnskabelige skribent orienterer sig mod bestemte regler, som gælder inden for det pågældende fagområde. Vedkommende har i de fleste tilfælde gennemgået en uddannelse, som er lavet af fagfolk til kommende fagfolk. Uddannelsen indebærer bl.a., at man lærer bestemte videnskabelige metoder og teorier, gældende for sit fagområde. Det gælder generelt nogle konkrete, universelle regler for videnskabelige tekster, nemlig at den videnskabelige artikels overordnede nøgleord er forskning, dokumentation og argumentation. I sin grundlæggende form dokumenterer den en faglig undersøgelse. (Rienecker, Jørgensen og Gandil 2008) Kodeordet, når der er tale om videnskabelige tekster er altså dokumentation. I tråd med dette, er der for at blive udgivet i eks. Emeralds Insight (2012), visse krav til indholdet af den ønskede publicerede artikel. Disse er listet i det følgende: indledning metodeafsnit oversigt over hvilken litteratur om det pågældende emne der hidtil er udgivet resultatet af undersøgelsen artiklen er bygget op om konklusion referencer Disse krav skal altså opfyldes, for at en artikel kan blive optaget i det videnskabelige tidsskrift. I dette tilfælde Emeralds Insight. Omvendt, oplister Rienecker, Jørgensen og Gandil (2008) en række grunde til afvisning af videnskabelige artikler, nemlig: manglende originalitet manglende teoretisk orientering redegørelser i stedet for analyser teori og empiri passer dårligt sammen svag basis for generaliserende påstande 47

48 uklarhed Forefindes en eller flere af disse mangler i en artikel, kan den derfor blive anset for ikke værende videnskabelig nok til at blive optaget i et videnskabeligt tidsskrift, og kan med andre ord betegnes som værende ikke videnskabelig acceptabel. Disse krav må man også kunne omsætte til bøgernes verden, mere herom senere. 10,2 Er SEO videnskabeligt? For at besvare spørgsmålet, om hvorvidt SEO er videnskabeligt eller ikke, må man se på litteraturen herom, og vurdere denne ud fra et metodisk synspunkt, som nævnt i forrige afsnit. Helt overordnet er feltet søgemaskineoptimering præget af hands on guides og how to bøger med håndgribelige, lavpraktiske råd til hvordan man søgemaskineoptimerer sin hjemmeside. Heriblandt kan nævnes de af os anvendte udgivelser, Høgenhaven og Andreasen (2011) og Flensted (2011). Ingen af disse kan siges at være videnskabeligt dokumenterede, da det er meget sparsomt med henvisninger til relaterede værker, og kilder på de opridsede fakta, og man kan derfor ikke kan adskille antagelser fra konkrete kendsgerninger i bøgerne. The commercial importance of Web Search and Web advertising is now significant enough that a large community of search engine marketing and search engine optimization (SEO) companies have grown around it. These SEOs advise Web site owners on how to obtain higher rankings from the major engines by means both fair and (occasionally) foul. Members of this community often blog about their work, and the technical tidbits appearing in these blogs can make for fascinating reading. (Büttcher, Clarke & Cormack 2010 s. 553) Tager man dette citat i betragtning, får man endvidere indtrykket af at dokumentationen iblandt folk fra SEO kulturen foregår mest online, i bloguniverset. Dette vel og mærke uden nogen form for verificering eller filter før det kommer ud til omverdenen. Disse hands on guides, fundet på blogs, må derfor verificeres før de kan komme i betragtning som litteraturgrundlag for en opgave som denne. Hertil skal dog nævnes, at der er forskel på praktisk og teoretisk viden. 48

49 Der eksisterer forskellige typer af viden. Almindeligvis og i vores hverdagssprog skelner man mellem teoretisk og praktisk viden: det teoretiske har man læst sig til, mens det praktiske er lært ved at gøre sig erfaringer. (Brier 2006, s. 45) Da feltet søgemaskineoptimering er præget af hemmelighedskræmmeri (Høy 2007 s. 60), grundet black box fænomenet, er det svært at opridse konkrete, faktuelle oplysninger om hvordan eks. Google fungerer. Netop af denne årsag er feltet præget af hands on guides, simpelthen fordi forfatterne til disse tekster ikke har vidst præcis hvordan sorteringen af søgeresultater fungerer, men i stedet systematisk har prøvet sig frem og dermed har opnået praktisk viden om emnet. Black box fænomenet til trods, forefindes der artikler om søgemaskineoptimering, der er udgivet i videnskabelige tidsskrifter, indeholder referencer, resultater, og alle de andre krav til videnskabelige artikler. Årsagen hertil mener vi, findes i den enorme mængde litteratur der findes om emnet. Til trods for at litteraturen bygger på et emne hvor visse grundlæggende oplysninger holdes hemmelige, er der dog skrevet en hel del, heriblandt både bøger og videnskabelige artikler. Med et stort litteraturgrundlag, er det muligt at henvise til tidligere værker om samme emne, og dermed kan kravet referencer altså opfyldes, og bidrage til udgivelsens troværdighed. Også selvom litteraturgrundlaget er forfattet på baggrund af enkelte, afgørende mangler. Som benævnt i forrige afsnit, er det ikke udelukkende citationer og referencer der gør en tekst videnskabelig. Klarhed omkring formålet med teksten, metodisk tilgang til problemstillingen der undersøges og blanding af teori og empiri kan også være medvirkende til at verificere en tekst som værende pålidelig. Der skal dog ikke meget til, før en tekst bliver upålidelig. Uklarhed, manglende originalitet og generalisering på svagt grundlag er blot nogle af de faktorer der kan have indflydelse på, hvorvidt en tekst er troværdig eller ej. Citationer er ikke altafgørende for om en tekst er videnskabelig/troværdig eller ej, men de er rigtig gode indikatorer for hvorvidt en tekst er anerkendt som værende pålidelig, dette gælder både citationer i teksten, og henvisninger til teksten fra andre bøger eller artikler. Som tidligere nævnt anvendes citationer i videnskabens verden. Her bruger man antallet af citationer i artikler til udregning af impact factor for et tidsskrift. (Wikipedia 2012 B) Impact factoren er så indikator for hvor vigtigt eller anerkendt et tidsskrift er inden for sit felt. 49

50 10,3 Hvad er viden? Der er i den filosofiske tradition startende med Platon udviklet tre basale krav, der skal være opfyldt, for at noget kan kaldes viden: Sandhed, troværdighed, rationalitet/velbegrundethed. (Brier 2006 s. 50) Hver for sig er kravene indlysende, men det er problemet om metoder til at opnå dem med sikkerhed og regler for deres samspil, der viser, at viden er et mere komplekst og historisk fænomen, end de fleste umiddelbart forestiller sig. For at noget er viden må det altså være sandt. Dog nytter der ikke så meget i en menneskelig og samfundsmæssig sammenhæng, at den er sand, hvis den ikke er troværdig. Oplysningerne kan være rigtige nok, men hvis det overskrider vores fatteevne, kan vi ikke bruge dem til noget (Brier 2006 s. 51) Ingen vil tro på oplysningerne, og de bliver derfor ikke accepteret som viden i gængs forstand. Rationalitet er et lignende krav. Viden skal være forståelig og begrund bar i en rationel sammenhæng. Det nytter ifølge Brier (2006) ikke noget, at nogle mennesker bare ved noget, eksempler på dette kan være frygtelige begivenheder, der vil rense alt ondt ud på jorde. Denne viden må rationelt begrundes i forhold til vor nuværende horisont, så man må fremkomme med fx. logiske, psykologiske, økonomiske eller sociale årsager. Netop af denne grund ser vi en problemstilling i meget af den fremfundne litteratur i forbindelse med denne opgave. Eksempelvis er der en betragtelig mangel på referencer i Torbjørn Flensted bogen SEO, hvilket bevirker, at vi ikke ved om han blot gætter sig til de faktuelle oplysninger han skriver, eller om han har belæg for det, på grund af manglende kilder på faktuelle oplysninger, samt mangel på henvisninger til sig selv. Var han blot hyppigt citeret i diverse relaterede forskningsartikler, ville rigtigheden af hans postulater være anerkendt af andre inden for feltet, og på denne måde ville der være sagt god for ham. Dog skal Flensteds troværdighed ikke negligeres helt, det er trods alt ikke blot et blogindlæg han har forfattet, men en bog. Manuskriptet hertil har, da bogen er udgivet af et forlag, været igennem processen med udvælgelse hos forlaget. Ser man eksempelvis på forlaget Gyldendal, skal man indsende sit manuskript, vente minimum 4 uger på at de læser og vurderer hvorvidt de vil investere i din idé. (Gyldendal 2012 A) 50

51 Ved udgivelse fra/hos et forlag skal ens produkt altså igennem en udvælgelsesproces hos forlaget, som afgør, hvorvidt forlaget vil satse på en udgivelse eller ej. Manuskriptet skal ikke blot være pålideligt, det skal også kunne sælge i butikkerne. Sidstnævnte må, når der er tale om udgivelse af en bog, antages at konkurrere med indholdet, forstået på den måde, at et godt manuskript, der vurderes til ikke at kunne sælge i butikkerne ikke vil kunne blive antaget, da forlaget i så fald ville tabe herpå økonomisk. Forlags ejere skal tjene penge, og der er ingen garanti for at det de lukker ud til folket rent faktisk er korrekt, da der ifølge vores oplysninger ikke eksisterer en praksis om at have en fagreferent til at gennemgå de tilsendte manuskripter. Det kan også blot være en god bog, og der hersker intet krav om at bøger pr. definition skal være videnskabelige. Her kommer forskellen på en bogudgivelse, og en udgivelse af en artikel i et videnskabeligt tidsskrift til syne, da de videnskabelige tidsskrifter har til formål at formidle videnskabelig litteratur, og bliver læst af forskere, der interesserer sig for et bestemt felt. Modsat forlagene (eksempelvis Gyldendal) som ofte spænder mere bredt emnemæssigt. Forskerne er ikke påvirket af, hvorvidt artiklen kan sælge, de er mere optagede af indholdet, og om dette kan siges at være videnskabeligt eller ej. (Larson og Chung 2012) Til dette skal også tilføjes, at udvælgelsesprocessen hos videnskabelige tidsskrifter adskiller sig fra udvælgelsesprocessen hos forlagene, da de forskellige artikler skal igennem såkaldte peer reviews, altså en fagfællebedømmelse. (Larson og Chung 2012) Denne skal sikre, at indholdet af artiklen stemmer overens med tidsskriftets interesseområder, og dermed om det er det rette tidsskrift at publicere artiklen i. En reviewer har altså rollen som gatekeeper og skal således sørge for at tidsskriftets indhold stemmer overens med deres overordnede interessefelt. (Ornitau 2011) Herudover er der generelt høje krav til de videnskabelige artikler jf. følgende citat: Authors must meet or exeed reviewers and editors expectations of providing convincing arguments and support of the importance and relevancy of the research topic and questions, evidence of scientific rigorousness, and meaningful and usefulness of the findings. (Ortinau 2011) Forskellen på bogudgivelser og udgivelse af videnskabelige artikler er altså et smalt vs. bredt publikum, med andre ord er målgruppen enten kritiske specialister, eller lægmænd, hvor pro- 51

52 cessen med udgivelse til de kritiske specialister selvsagt er underlagt langt større krav til indhold og udformning. Hos de forskellige videnskabelige tidsskrifter er der som nævnt deciderede krav til indhold, de enkelte artikler skal opfylde, eks. formatering af teksten, rammer for indhold, tilstedeværelsen af citationer, etc. jf. Emeralds Insight (2012) Dog har vi dette til trods valgt at benytte os af både Flensted (2011) og Høgenhaven og Andreasen (2011), da vi antog at de, trods nævneværdig mangel på referencer, alligevel vidste hvad de skrev om. Dette antog vi som beskrevet i afsnit 7 på grundlag af at de samme råd og tips til søgemaskineoptimering går igen i begge bøger, utallige internetartikler samt enkelte videnskabelige artikler. De ikke-verificerede tekster verificerer på denne måde hinanden, ved at skrive det samme. På denne måde kommer man ikke uden om black box problemet, men man accepterer dets tilstedeværelse, og arbejder ud fra at man ved der er diverse usikkerhedsmomenter forbundet hermed. 10,4 Plagiering Ifølge Riss (2012) er der i instruktionerne for forfattere for The International Urogynecology Journal 5 typer af videnskabelige forseelser, hvilke hvis udførte kan lede til anseelige disciplinære konsekvenser fra tidsskriftets side. Vigtigst er dog at det er misbrug af den tillid, det videnskabelige samfund opererer med. (Riis 2012) Heriblandt optræder plagiering, som vil sige at tage æren for andres arbejde. Dette afsnit bygger primært på en undersøgelse ved navn The personality of plagiarism, foretaget af Lewis og Zhong (2011), udført på studerende ved to store universiteter i USA i over en periode på 3 år. Vi har valgt at bygge afsnittet på baggrund af denne, til trods for at den er udført på studerende, da vi finder, at problemstillingen om hvorfor folk plagierer ikke er specifik for studerende, men dækker alle grupper i det videnskabelige samfund. Imidlertid har det dog vist sig svært at finde en konkret definition på hvad plagiering vil sige. Ifølge denstoredanske.dk er det at plagiere, at udgive en andens værk for sit eget. (Den Store Danske 2012) David Leight fremlægger herudover at however, no single, standard definition emerged in an examination of nearly seventy writing instruction textbooks (refereret fra Lewis og Zhong 2011) Ifølge Lewis og Zhong (2011) plagiarism is considered a serious ethical infraction for both students and professionals, worthy of expulsion, or dismissal. 52

53 Plagiering er altså en forseelse, som kan have alvorlige konsekvenser for éns professionelle liv. Netop herfor undrer det os at Høgenhaven og Andreasen (2011) har glemt at angive en temmelig anseelig kilde i deres bog. Afsnittet kaldt Forskellige typer søgninger redegører for at der findes 3 typer søgninger, nemlig informationsbaserede søgninger, navigationsbaserede - samt transaktionsbaserede søgninger. Disse udtryk forefindes der ingen kilde på, til trods for at begreberne er en direkte oversættelse af navigational, informational og transactional web searches fra Broder (2002) Dette må altså kunne karakteriseres som plagiering, hvor løs definitionen herpå end er. I studiet af Lewis og Zhong (2011) undersøges der endvidere hvorfor folk plagierer, og de anbefaler at undervisere.....should a priori, delineate plagiarism s boundaries if they wish to avoid the definitional mallability associated with percieved intent. (s. 334) Det må altså ifølge Lewis og Zhong (2011) være undervisernes ansvar at oplyse eleverne om konsekvenser af plagiering, samt definition af det at plagiere. Mht. hvad årsagen til at de plagierer, er de meget klare i mælet. a plurality of students believes the primary reason for plagiarism is a factor within their control: laziness (Lewis og Zhong 2011 s. 334) Personlighedsmæssigt er plagiatorer endvidere ikke væsentligt forskellige fra ikkeplagiatorer, hvilket kan forklare hvorfor undervisere ifølge Lewis og Zhong (2011) af og til overraskes over hvem af deres elever der plagierer. Dog. although plagiarists and nonplagiarists don t vary in personality, they differ in how they think. Plagiarists view their standards as fluid and situationally determined. (s. 333) Plagiatorer ser altså ikke det at plagiere som noget forkert, men ser deres kopiering som et kompromis mellem principper og hensigtsmæssighed, hvorfor formaninger ifølge Lewis og Zhong (2011) ikke vil komme udbredelsen af plagiering til livs. Folk der plagierer må altså ifølge Lewis og Zhong (2011) være enten uoplyste eller dovne, og mindre autoritetstro end deres ikke-plagierende medmennesker. Vi kunne derfor antage at Høgenhaven og Andreasen (2011) er enten uoplyste eller dovne, når de ikke har citeret Broder (2002) i deres udgivelse. En anden forklaring på dette kunne være at de enten har opfundet præcis samme teori og termer som Broder (2002) anvender, eller at de simpelthen har taget det som almen viden at der findes disse 3 informationsbehov. 53

54 11 Perspektivering (Mette) Vores undersøgelse har beskæftiget sig med et begrænset område af problematikken omkring søgemaskineoptimering, og inden for denne problemstilling er der mange andre undersøgelser, samt opbyggelse af den vi har udført der kunne være voldsomt spændende at se resultaterne af. Med udgangspunkt i den givne undersøgelse vil der ses på, hvordan den kan udbygges dels hvis der havde været mere tid til rådighed, og dels hvis der havde været flere ressourcer tilgængelige I casen med mere tid til rådighed kunne et interessant aspekt være at gøre det af flere omgange og dermed få et klarere billede af hvilke specifikke metoder der påvirker hvilke søgestrenge. Evans (2007 s. 23) fremlægger, at der er to faktorer der potentielt kan påvirke en søgemaskine rangering: Query-Factors Afhænger af indholdet på hjemmesiden. Query-Independent Informationer fra eksterne websider der linker til din side Denne tænkte undersøgelse kunne indeholde tre trin, hvor det første er at foretage simple og grundlæggende ændringer i form af metatags med mere. Andet trin kunne have queryfaktorer som centrum, og sidste trin kunne have query-independent som centrum. Imellem disse trin, skulle der selvfølgelig fastsættes observations interval inden næste trins tiltag implementeres. Hvis vi havde haft samme tid med flere ressourcer i form af arbejdskraft, kunne det have været interessant at udbygge undersøgelsen i form af, dels at foretage målingerne i flere forskellige søgemaskiner og sammenholde resultaterne, dels at sætte antallet af søgestrenge der undersøges betydeligt op, og dermed indsamle mere empiri der kunne skabe et tydeligere billede af hvilke tendenser der tegner sig. Hvis vi havde haft flere ressourcer i form af økonomiske midler, kunne det have været interessant at prøve kræfter med paid search, og dermed kunne inddrage de måleenheder det udbyder i diskussionen om måleenheder i forbindelse med søgemaskineoptimering og search engine marketing. Ved inddragelse af paid search vil undersøgelsen dog i højere grad have fo- 54

55 kus på målbarhed af besøgende og konverteringer, frem for måling af placering i søgemaskiner, som vores undersøgelse har haft sit hovedfokus på. Der ligger altså en masse muligheder i at udbygge denne undersøgelse til noget større, og da det ikke er lykkes for os at spore videnskabelige artikler om emnet med netop dette fokus kunne det være meget spændende, hvis disse undersøgelser blev foretaget (der er dog ikke foretaget en fuldstændig udtømmende afsøgning af feltet så det udelukkes bestemt ikke at de findes). Konklusion kan godt lade sig gøre, man skal blot gøre det med omtanke, og tænke på brugerne af systemet når man optimerer det. Usability og findability er nært beslægtede med søgemaskineoptimering. Hvis ikke et system er brugervenligt, kan det være lige meget om det er findbart eller ej, og hvis et system omvendt er findbart, men ikke brugervenligt, får man heller ikke flere besøgende til sin site. Vores undersøgelse af kostkonsulentenhanne.dk har påvist, at det er muligt at få rangeringen til at falde i Googles søgeresultater. Den laveste rangering der blev opnået på de tre søgestrenge var 15, og det største fald fra den påbegyndte måledag til afslutningen var på 81 procent. Det er altså muligt dels at påvise at man overordnet kan søgemaskineoptimere, og dels at påvise at man kan måle på det. Men pga. Googles black box, er det et usikkert felt at måle på, og det er vigtigt at definere, hvad man ønsker at måle. Undersøgelsen påviser ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem den forbedrede rangering og en stigning i besøgstallet, men forklaringen på dette kan være mangeartede og en placering som nummer 15 var i denne case ikke nok, men en undersøgelse over en længere periode kunne afdække dette bedre. Om det kan betale sig at Søgemaskineoptimere er et stort spørgsmål, og det er vigtigt at påpege at der ligger mange aspekter i det, men umiddelbart er SEOs store konkurrent paid search. Fordelene ved paid search er at man får hvad man betaler for, hvorimod med søgemaskineoptimering kan man ikke pga. black box problematikken ikke garantere en topplacering. 55

56 Man kan altså godt måle om søgemaskineoptimering har en effekt, men den det grundlæggende problem ligger i, at der ikke er nogen garantier, for at de målinger viser hvad men ønsker. Hvorvidt søgemaskineoptimering er videnskabeligt eller ej er vanskeligt at give et klart svar på. Der er lavet mange søgemaskineoptimeringer af hjemmesider, som senere er blevet dokumenteret, men grundet black box fænomenet er det svært at sige noget helt konkret om hvorfor en optimering af en given hjemmeside går efter hensigten. Dette er en forretningshemmelighed, som ville betyde den visse død for søgemaskinerne, hvis den blev afsløret. I så fald ville søgemaskinerne grundet black hat metoder ikke længere give brugerne et objektivt søgeresultat, men i stedet være spammet med reklamer og diverse unyttige links. Men søgemaskineoptimering er under alle omstændigheder et område man kan genere videnskabelig viden på baggrund af. 56

57 Litteraturliste 1. Adolphus, Margaret. (2012). What do editors really want?. Emeralds Insight. Lokaliseret d maj 2012 kl på: 2. Anderson, Chris. (2004). The long tail. Wired magazine. Lokaliseret d. 11. maj 2012 på: 3. Bar-Ilan, Judith, Mat-Hassan, Mazlita og Levene, Mark. (2006). Methods for comparing rankings of search engine results. Computer Networks. Vol. 50, 2006 (10), Beel, Jöran, Gipp, Bela, og Wilde, Erik (2010) Academic search engine optimization (ASEO): Optimizing scholarly literature for Google Scholar & Co. Journal of Scholarly Publishing. 41 (2): , January Brin, Sergey and Page, Lawrence. (1998). The anatomy of a Large-scale hypertextual web search engine. Computer Networks and ISDN Systems. Volume 30, Issues 1 7, April 1998, Pages Brier, Søren. (2006). Informationsvidenskabsteori. Forlaget Samfundslitteratur. 7. Broder, Andrei. (2002). A taxonomy of web search. SIGIR Forum, 36(2): Lokaliseret den 12. april 2021 på: 8. Bruemmer, Paul. (2002). Sea change in Search Engine Marketing. Search engine guide. Lokaliseret d. 12. april 2012 på: 9. Büttcher, Stefan, Clarke, Charles L. A. & Cormack, Gordon V. (2010). Information retrieval. Implementing and evaluating search engines. The MIT Press. Cambridge, Massachusetts 57

58 London, England. 10. Carlson, Rebekka Kinimond. (2011, 4. oktober). Historien om den redigerede virkelighed. Perskektiv. Lokaliseret den 19. april 2012 på: Viden/Artikler/2011/10/HistorienOmDenRedigeredeVirkelighed.aspx 11. Den Store Danske. (2012). Plagiere. Lokaliseret d. 15. maj 2012 på: mmedord/pl-po/plagiere_lokaliseret_ Duermyer, Randy. (2012). Return On Investment ROI. Lokaliseret d. 11. maj 2012 på: Emeralds Insight. (2012). Best practice in publication guidelines. Lokaliseret d. 13. maj 2012 kl på: Evans, Michael P. (2007). Analysing Google rankings through search engine optimization data. Internet Research, Vol. 17 Iss. 1 side Lokaliserer den 30. april 2012 på: Flensted, Torbjørn. (2011). SEO: Grundbog i søgemaskineoptimering til Google, Yahoo! Og Bing. København: Libris Media A/S. 16. Fransson, J. (2011). Findability och informationskompetens vid webbnavigation. Dansk Biblioteksforskning 7, 2/ Google. (2008). Googles begyndervejledning i søgemaskineoptimering. Lokaliseret den 30. marts 2012 på: a/dk/intl/da/webmasters/docs/search-engine-optimization-starter-guide-da.pdf 58

59 18. Google. (2012 A). SEO (søgemaskineoptimering). Google Webmasterværktøjer. Lokaliseret d. 15 maj 2012 på: Google. (2012 B). Google søgeindsigt. Lokaliseret d. 12. april på: Google. (2012 C). Google AdWords: Find søgeord. Lokaliseret d. 12. april 2012 på: c= & u= & o=kt&idearequesttype=keyword_ideas 21. Google Webmaster Central Blog. (2009, 21. september). Google does not use the keywords meta tag in web ranking. Lokaliseret den 1. maj 2012 på: Gyldendal. (2012). For at du sparer tid, så kan du med held læse denne PDF med ofte stillede spørgsmål om manusindsendelse, så du ikke stiller et spørgsmål, der er stillet mange gange før. Lokaliseret d. 15 maj 2012 på: shx 23. Findhed Når internettet har magten. (2012). Hvad er findbarhed?. Lokaliseret d. 2. maj på: Hjørland, Birger. (2012). Søgemaskiner og IVAs faglighed. Lokaliseret den 2. maj 2012 på: Horling, Bryan og Kulick, Matthew. (2009, 5. december). Personalized Search for everyone, Google Official Blog. Lokaliseret d. 11. maj 2012 på: 59

60 26. Høgenhaven, Thomas & Andreasen, Lasse Lundberg. (2011). Når internettet har magten: Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider. Danmark: Handelshøjskolens Forlag. 27. Høy, Nicolaisen Erik. (2007). Find det med Google. Forlaget Libris. 28. Investopedia ULC. (2012). Definition of 'Return On Investment - ROI'. Lokaliseret d. 11. maj 2012 på: Jerkovic, John I. (2010) SEO warrior. Essential techniques for increasing web visibility. Forlaget O reilly 30. Kaasgaard, Klaus. (2010). Software design & usability. Handelshøjskolens forlag. 31. Kopackova, Hanna, Michalek, Kerel og Cejna, Karel. (2010). Accessibility and findability of local e-government websites in the Czech Republic. Univ. Access Inf Soc (2010) 9: Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. (2009). InterView: Introduktion til et håndværk (2. Udgave). Hans Reitzels Forlag. 33. Laffey, Des. (2007). Paid search: The innovation that chanced the Web. Business Horizons, 2007(50), side Langborg-Hansen, Kristian. (2009). Google Analytics: Bogen om online resultatmåling. Valby: Libris 35. Langergaard, Rasmussen og Sørensen. (2006). Viden videnskab og virkelighed. Forlaget samfundslitteratur 36. Larson, Bradley P. og Chung, Kevin C. (2012). A systematic review of peer review for scientific manuscripts. HAND 7:

61 37. Malaga, Rosa A. (2008). Wirst practices in Search engine optimization. Communications of the acm. December 2008 vol. 51 No Nielsen, Jakob. (1993). usability Engineering. San Francisco: Morgan Kaufmann. 39. OneStat.com. (2008, 16. juni). More and more people use 2 word phrases instead of 3 and 1 phrases in search engines according to OneStat.com. Lokaliseret den 27. april 2012 på: Ornitau, David J. (2011). Writing and publishing important scientific articles: A reviewer s perspective. Journal of business research. Volume 64, Issue 2, February 2011, Pages RedOrbit, Inc. ( november). Black Box. Lokaliseret d. 15 maj 2012 på: 68/black_box/ 42. Rienecjer, Lotte, Jørgensen, Peter Stray, Gandil, Morten. (2008). Skriv en artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Forlaget samfundslitteratur. 43. Riis, Paul. (2012). A peer review process I: submitting a manuscript. Int Urogynecol J 23: Schülke, Almut. (2008). Kunsten at skrive videnskab. Arkæologisk Forum nr. 18, maj Sen, Ravi. (2005). Optimal Search Engine Marketing Strategy. International Journal of Electronic Commerce, 10/2005 (1), side Sullivan, Danny. (2010, 4. maj). Does SEM=SEO+CPC Still Add Up?. Lokaliseret den 3. maj 2012 på: 61

62 47. The Economist. (2011, 30. juni). Invisible sieve: Hidden, specially for you. Lokaliseret d. 11. maj 2012 på: Thies, Dan. (2009). SEO Fast Start: A simpel, Step by Step System For Better Results. Lokaliseret 4 februar 2012 på: Vestergaard, Bente. (2010). Tving mig ikke til at tænke. Benevest Forlag. 50. Wall, Aaron. (2012). History of Search Engines: From 1945 to Google Today. Lokaliseret d. 13. maj 2012 på: Wikipedia. (2012 A). Memex. Sidst ændret 26. november Lokaliseret d. 13. maj 2012 på: Wikipedia. (2012 B). Impact factor. Sidst ændret 22.april Lokaliseret d. 13. maj 2012 kl på: Witten, Ian, H. Gori, Marco & Numerico, Teresa. (2007). Web dragons. Inside the myths of search engine technology. Elsevier. Morgan Kaufmann Publishers. 54. Xing, Bo og Lin, Zhangxi. (2006). The Impact of Search Engine Optimization on Online Advertising Market. ICEC '06 Proceedings of the 8th international conference on Electronic commerce, New York. Lokaliseret den 24. april 2012 på: 62

63 Bilag Bilag 1 - Interviewspørgsmål Udformning af interviewspørgsmål Målgrupper o Hvem henvender hjemmesiden sig til? o Hvam er dine typiske kunder? o Er der overensstemmelse? Hjemmesiden o Har du selv designet hjemmesiden? o Selv forfattet indholdet? o Har du et defineret formål med siden? o Hvilke keywords vi mener du din hjemmeside har? Markedsføring af hjemmesiden o Linker du til andre og linker andre til dig? o Hvad gør du for at markedsføre dit firma og din hjemmeside, og ser du en sammenhæng mellem dette? o Hvilke andre digitale platforme benytter du til markedsføring? Firmaets historie o Hvornår startede du firmaet? Andet o Har du gjort dig tanker om findbarheden af din hjemmeside? o Hvorfor har du kaldt dig kostkonsulent og ikke kostvejleder eller andet? 63

64 Bilag 2 Meningskondensering Interview med Hanne Bjergskov den 26/ Målgrupper o Hvem henvender hjemmesiden sig til? Hendes målgruppe ser hun selv som middelaldrende kvinder, der ønsker en sundere livsstil og gerne vil tabe sig, samt foreninger i forbindelse med foredrag og arrangementer. Hun havde en Sweetdeal kørende for nogle måneder siden, hvilket gav hende ca. 25 henvendelser, enten fra netop middelaldrende kvinder, eller helt unge piger der ønskede en vurdering af deres sundhed. o Hvam er dine typiske kunder? Tilbyder både individuel vejledning/rådgivning, kropsanalyse, holder foredrag mm. Så dermed spænder kundegrundlaget bredt. o Er der overensstemmelse? Hun har ikke gjort sig specifikke tanker om hvem hjemmesiden henvender sig til, men har fokuseret mere på at formidle hvilke ting hun tilbyder, og hvad hun lægger vægt på, hvordan hendes vejledning foregår osv. Hun er selv overbevist om, at hun ikke får kunder igennem sin hjemmeside. Enten kontakter hun dem selv (institutioner hvor hun kan undervise eller holde foredrag), de kommer gennem Sweetdeals-aftaler, artikler i lokalavisen eller mundtil-mund. Men hun vil meget gerne have nye kunder gennem hjemmesiden! Hjemmesiden o Har du selv designet hjemmesiden? Nej, Danaweb kontaktede hende med et tilbud om et 2 års abonnement. Sælger fra Danaweb og Hanne udarbejdede sammen det grafiske layout, og ønsker om opbygning og i løbet af 14 dage havde de designet den. Der ligger altså ingen decideret SEO tanker bag designet af hjemmesiden. 64

65 o Selv forfattet indholdet? Ja. o Formålet? Et udvidet visitkort! Hun ser hjemmesiden som et udvidet visitkort, hun kan henvise til ved foredrag, messer mm. o Hvilke keywords mener du din hjemmeside har? Motivation, vejledning, sund livsstil og sunde vaner, livsstilsændringer og livsglæde. Skiller sig ud ved at hjælpe folk med varige ændringer. Folk skal vælge deres egen vej i samarbejde med Hanne. Folk skal selv ville det. De skal gøre det til deres eget projekt og udvise handlekompetence. Hun giver dem værktøjerne. Hun vejleder gennem coaching, så folk bruger deres egne ressourcer i vejledningen. Markedsføring af hjemmesiden o Linker du til andre/linker andre til dig? Nej, ikke så vidt hun ved. Hun har dog en Facebook side hvor det viser sig der linkes fra. o Hvad gør du for at markedsføre dit firma og din hjemmeside, og ser du en sammenhæng mellem dette? Har pjecer og visitkort hun deler ud af. Tager selv kontakt til foreninger for at blive hyret til at holde foredrag. Sweetdeals. Artikler i lokalavisen. Hjemmesiden adressen står på pjecer og visitkort, men ellers markedsfører hun ikke sin hjemmeside, da hun ikke har interesse for det. Hun er ikke med i nogen faglige netværk eller lign. o Hvilke andre digitale platforme benytter du til markedsføring? Facebook-side Firmaets historie 65

66 o Hvornår startede du firmaet I Januar 2011, hvor hendes gamle hjemmeside blev oprettet. Firmaet hedder: kostkonsulentenhanne, og hendes motto er små skridt til en sundere hverdag. Hun holder foredrag små steder: husmoderforeninger og gymnastikforeninger hvor der deltager mellem personer, hvor hun benytter Power Point præsentationer og fysiske materialer. Har du gjort dig tanker om findbarheden af din hjemmeside Ingen Hvorfor har du kaldt dig kostkonsulent og ikke kostvejleder eller lign? Kostvejleder er en aftenskoleuddannelse og hun er professionsbachelor i ernæring og sundhed, så der ligger en vis faglig stolthed i at hun ikke vil forveksles med et aftenskole kursus. Diætister har taget en anden retning på bachelor uddannelsen, så det er hun i princippet ikke. Kostkonsulent er en fællesbetegnelse, og hun mener det dækker det hun kan. Andet Hun var på messe søndag den 18. marts og vi vil observere om der er en øget tr fik på hjemmesiden i dagene efter. Hun vil henvise til opskrifter fra messen på hjemmesiden. Og hun vil oprette en ny fane der skal hedde: Tips og ideer. Ideer til SEO og markedsføring generelt QR kode på foldere, link til Facebook-siden Lev sundt, finde portaler som kan linke til hende, lav top 10 over optimeringer til hjemmesiden, implementer kalender hvis der vel og mærke er nogle aftaler at putte i, samt link til de steder hun er ofentligt. 66

67 Bilag 3 Emneundersøgelse De enkelte respondenters svar fra emneundersøgelsen Respondent 1 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kostkonsulent Sundhed Kostvejleder Coaching Vejledning Sunde vaner Ernæring og sundhed Individuel kostvejledning De 8 kostråd Kropsanalyse Familievejledning Holdundervisning Foredrag Foredragsholder Kost Fedtprocent BMI Stofskifte Små skridt til en sundere hverdag Kropsanalyse Nordisk madværksted Tommerup Kostvejledning Motion Velvære Overvægt Fedme Sygdomme Madlavning Samtale Oplæg Måling af sundhed Individualitet Kroppen i ubalance Underviser Oplægsholder Mad Måltider Sygdomspleje Livsstilssygdomme Gode råd om kost Råd Kostguide 67 Sport Træning Sundhed Medicin Køkken Dialog Foredrag Lektion Målsætning Balance Tutor Lærer Mentor Forbillede Morgenmad Middagsmad Aftensmad Snack Aften ude Vejledning Usund Korrekt Lærerig Bedre livsstil Længere levetid Større livskvalitet Træt

68 Trist Deprimeret Depression Skønhed Ideal Moderne Vejledning Overvægt Livsstil Undersøgelse 68

69 Respondent 2 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kost Kostvejledning Ernæring Sundhed Foredrag Konsulent Individuel Hold Kostpyramide Opskrifter BMI Vaner Kostråd Sundhedsstyrelsen Professions BA Mad Fødevare Madplan Fedt Protein Kulhydrater Energi Velvære Tale Oplæg Rådgiver Vejleder Alene Gruppe Flok Skema Instruktioner Tendenser Institution Vidergående uddannelse -Vitaminer, proteiner -Helbred -Personlig vejledning -Videreformidling, lære fra sig, erfaringer -Sammehold, støtte, opbakning -Inspiration, ideer -Skemaer, faste rammer, tryghed 69

70 Respondent 3 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kostvejledning Coaching Sundhed Individuel vejledning Vaneændring De 8 kostråd Kropsanalyse Motivation Sundhedsvurdering Personlig kostplan Støtte Vejledning, vejviser Helbred Tilpasset vejledning Hverdagsændring, nyt kognitivt skema Følge et skema BMI, fedtprocent Incitament, målsætning Hjælp, opbakning Helbredsvurdering Kostkonsulent Personlig tilrettelagt vejledning/råd Motivering Gode råd Kostplan Vægt Sundhedsmåling Omsorg Opmuntring Vægttab At tabe sig Skulderklap 70

71 Respondent 4 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kostkonsulent Professionel Kostvejleder Krop Kost Kostvejledning Individuel Støtte De 8 kostråd Kostprincipper Sundhedsstyrelsen Behov Motivation Kostpyramide Mad Fedtprocent BMI Stofskifte Alder Muskelmasse Sund Foredrag Kropsanalyse Samtale Undervisning Familievejledning Vaner Støtte Plan Mad Ernæring Kost Gebyr Torso Velvære Vejledning Guidelines Personlig Rettesnor Basalt behov Gulerod Motivation Næring Fylde Fedme Slank Mål Omsætningstid Massefylde Gammel Ung Korrekt Fysisk Lærdom Klogskab Analyse Lektion Hverdag Konsulent Helse Menneske Varighed Kostvaner Coaching Proffesionalisme Madlavning Undervisning Motivering Pisk! (anti-gulerod) Metode??? (Mangler!) Overvægt Sundhed Velvære Negativ Livsstil 71

72 Hverdag Ernæring Sundhed Vægt Tilbud Sundhedsløsning Redskaber Coaching Professionsbachelor Indkøb Tilberedning Næring Aktiv Aktivitet Vejning Fedme Undervægtig Værktøjskasse Træning Uddannelse Akademisk Universitetet Forberedelse Stegning Kogning Gratinering Livsstil Fornyelse Dårlige vaner Forbedring Støvet Frisk 72

73 Respondent 5 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kost Kostkonsulent Mad Ernæring Kostvejledning Foredrag Krop Kostråd Hverdag Undervisning Opskrifter Indkøbsliste Fedtprocent Vægt Løbeklub Priser Værktøjer Messe Sunde vaner BMI Stofskifte Ernæring Kropsnalayse Alder Motion Familie Mål Muskelmasse Mad Helse De 8 kostråd Redskaber Gode vaner Sundhed Råd Vejledning Huskeliste Holdundervisning Dagligdag Konsulent Vejleder Foredragsholder Rådgivning Madvarer Kropsfedt Træning Travl hverdag Betaling Body Mass Index Penge Hjælp Wellness Værktøjer Biologi Omtanke Hverdag Underviser Fedtindhold Træningscenter Motion Stress Kost Hverdagsritualer Vitaminer Madindhold Omtanke Spisning Gamle mennesker Unge mennesker Vægtløftning Drive Viljestyrke Opnåelige mål Fedme Arbejde Hårdt arbejde Planlægning 73

74 Madklub Slankeklub Vejledning Uddannelse Vigtigt Bekæmpe dårlige vaner Forbedringer Forsamling Grupper Fælles mål Jævnlighed Kostskema Tid 74

75 Respondent 6 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Konsulent Kostvejledning (vejleder) Undervisning Analyse Foredrag Priser Kontakt. De 8 Kostråd Hanne Bjergskov Ny nordisk mad Opskrifter Gode råd Sunde Vaner Individuel vejledning Holdvejledning Messe Arena Horsens? Sundhedsløsninger Familievejledning Fedtmåling Motivation Ideer Analyse Vejledning Undervisning Rådgivning Foredrag Coaching Sund Kost Kontaktadresse Rådgivning, Kontakt Rådgivning, Mad Rådgivning, Mad Rådgivning, Helse Rådgivning Priser Kontakt, person Rådgivning, Mad, Helse Person, kontakt Mad, Helse, opskrif, buzzwd Mad, helse Rådg., Mad, Helse, opskrifter Mad, Helse Rådgivning Rådgivning Mødested, Jylland Rådgivning, helse Rådgivning Rådgivning, Helse Helse, Rådgivning Rådgivning Rådgivning, helse Rådgivning, opskrifter Rådgivning Rådgivning Rådgivning Rådgivning Mad, helse Kontakt, placering, område Hjælp, Vejlednig Vejledning. Madplan, Kostplan, Føde Vurdering, Sundhed Vejledning, Tale Værdi Forbindelse, menneske Retningslinier,Regler Menneske, forbindelse Titel, Instruktioner, mad, Gode tendenser Personlig betjening Halvø, Egenavn 75

76 Navn Mobilnummer Kontakt Kontakt Kontakt 76

77 Respondent 7 Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kost Kostkonsulent Konsulent Krop Sundhed Undervisning Vejledning Kostråd Mad Professionel vægt Familievejledning Sunde vaner Motivation Holdundervisning Madværksted Nærigsstoffer BMI Stofskifte Fedtprocent Sundere hverdag Inspiration Små skridt Ændre indkøbsvaner Familierådgivning Individuel kostvejledning Kropsanalyse De 8 kostråd Vigtige kostprincipper Mad Vejleder Lærer Helse Wellness Vægtvogter Familier Spisevaner Selvtillid Meditation Regler Proteiner Vitaminer Fordøjelse Dyr Rense kroppen Let undervisning Gradvis forbedring Intelligent Forbrug Omtanke Selvdiciplin Grøntsager Vegetar Veluddannet underviser Hjælp Selvrefleksion Relevans Sundhed Underviser Spiseforstyrrelse Fitness Yoga Mineraler Animalsk Vegetabilsk Professionel træner Personlig træner Personlig vejleder Træning Klog Misbrug Velvære Vægt Udrensning Detox Motion Selvhjælp Veganer Supermarked Grønthandler Sødemiddel Fedt Godt liv Sundt liv Overspisning Spa Behandling 77

78 Kost Fedme Bulimi Anoreksi Bedre liv Renlighed Livsglæde Køkken Køkkenredskaber Professionalisme Måling Analyse Rådgivning Kød Sukker Varedeklarationer Madindhold Indkøb Indkøbscenter 78

79 Bilag 4 Samlede resultater fra emneordsundersøgelsen Samlede emneord i rangeret orden: Emneord fra hjemmesiden Synonymer til emneordene 2. parts synonymer Kropsanalyse 6 Mad 6 Underviser 3 Familie rådgivning 5 Fedme 4 Træning 3 Kost 5 Helse 3 Sundhed 3 Kostvejledning 5 Motivation 3 Motion 3 Sundhed 5 Analyse 2 Menneske 3 Coaching 4 Hjælp 2 Udrensning 2 Ernæring 4 Kost 2 Supermarked 2 Fedtprocent 4 Oplæg 2 Sundt liv 2 Foredrag 4 Protein 2 Spiseforstyrrelse 2 Kostkonsulent 4 Råd 2 Spa 2 Motivation 4 Aktiv 1 Sødemiddel 2 Stofskifte 4 Aktivitet 1 Selvhjælp 2 Sunde vaner 4 Alene 1 Professionel træner 2 Undervisning 4 Anoreksi 1 Personlig vejledning 2 Vejledning 4 Basalt behov 1 Personlig træner 2 Holdundervisning 3 Bedre liv 1 Overvægt 2 Krop 3 BMI 1 Overspisning 2 Mad 3 Bulimi 1 Omtanke 2 Støtte 3 buzzword 1 Motivering 2 Alder 2 Dagligdag 1 Misbrug 2 Individuel kostvejledning 2 De 8 kostråd 1 Mineraler 2 Individuel vejledning 2 Dyr 1 Kostplan 2 Konsulent 2 Dårlige vaner 1 Klog 2 Kostpyramide 2 Energi 1 Hjælp 2 Kostråd 2 Ernæring 1 Grønthandler 2 79

80 Kostvejleder 2 Familier 1 Godt liv 2 Muskelmasse 2 Fedt 1 forbindelse 2 Priser 2 fedtprocent 1 Fitness 2 Sundhedsstyrelsen 2 Forbedring 1 Fedt 2 Vægt 2 Forberedelse 1 Detox 2 Vaner 2 Forbrug 1 Undersøgelse 1 Hanne Bjergskov 1 Fordøjelse 1 Uddannelse 1 Ny nordisk mad 1 Foredragsholder 1 Tutor 1 Ændre indkøbsvaner 1 Fornyelse 1 Trist 1 Analyse 1 Frisk 1 Træt 1 Behov 1 Fylde 1 Træningscenter 1 De 8 Kostråd 1 Fysisk 1 Titel 1 1 Fødevare 1 Tid 1 Ernæring og sundhed 1 Følge et skema 1 Tale 1 Familie 1 Gammel 1 Sundhedsmåling 1 Fedtmåling 1 Gebyr 1 Stress 1 Foredragsholder 1 Gode råd om kost 1 støtte, 1 Gode råd 1 Gode vaner 1 Større livskvalitet 1 Hold 1 Gradvis forbedring 1 Sport 1 Hverdag 1 Gratinering 1 Spisning 1 Ideer 1 Gruppe 1 Snack 1 Individuel 1 Grøntsager 1 Skulderklap 1 Indkøb 1 Guidelines 1 Skønhed 1 Indkøbsliste 1 Gulerod 1 Skemaer 1 Inspiration 1 Helbred 1 Sammenhold 1 Kontakt 1 Holdundervisning 1 Retningslinier 1 Kontaktadresse 1 Huskeliste 1 Regler 1 Kostprincipper 1 Hverdag 1 rammer tryghed 1 Løbeklub 1 Hverdagsændring 1 proteiner 1 Madklub 1 Incitament 1 Proffesionalisme 1 Madværksted 1 Individualitet 1 Planlægning 1 Mål 1 Indkøb 1 Pisk! (anti-gulerod) 1 80

81 Messe 1 Indkøbscenter 1 Personlig vejleder 1 Messe Arena Hosens 1 Institution 1 Personlig tilrettelagt vejledning/råd Mobilnummer 1 Instruktioner 1 Personlig betjening 1 Motion 1 Intelligent 1 Penge 1 Nærigsstoffer 1 Jylland 1 Opnåelige mål 1 Navn 1 Klogskab 1 Opmuntring 1 Nordisk madværsted 1 Kogning 1 opbakning 1 Opskrifter 1 kognitivt skema 1 Omsorg 1 Personlig kostplan 1 Konsulent 1 Negativ Livsstil 1 Plan 1 Kontakt 1 Morgenmad 1 Professionel 1 Korrekt 1 Moderne 1 Professionel vægt 1 Kostguide 1 Middagsmad 1 Professions BA 1 Kroppen i ubalance 1 Mentor 1 Professionsbachelor 1 Kropsfedt 1 Medicin 1 Rådgivning 1 Kulhydrater 1 Målsætning 1 Redskaber 1 Kød 1 Madplan 1 Samtale 1 Køkken 1 Madlavning 1 Slankeklub 1 Køkkenredskaber 1 Madindhold 1 Små skridt 1 Lektion 1 mad 1 Små skridt til en 1 Let undervisning 1 Livsstil 1 sundere hverdag Sund 1 Livsglæde 1 Lektion 1 Sund Kost 1 Livsstil 1 Lærerig 1 Sundere hverdag 1 Livsstilssygdomme 1 Lærer 1 Sundhedsløsning 1 Lærdom 1 lære fra sig, 1 Sundhedsløsninger 1 Lærer 1 Længere levetid 1 Sundhedsvurdering 1 Madindhold 1 Kostvaner 1 Tilberedning 1 Madlavning 1 Kostskema 1 Tilbud 1 Madplan 1 Kostkonsulent 1 Tommerup 1 Madvarer 1 Kost 1 Værktøjer 1 Massefylde 1 Korrekt

82 Vaneændring 1 Meditation 1 Konsulent 1 Vigtige kostprinciper 1 Motion 1 Køkken 1 BMI 1 Mødested 1 Jævnlighed 1 Mål 1 Instruktioner 1 Måling 1 Inspiration 1 Måling af sundhed 1 ideer 1 målsætning 1 Ideal 1 Måltider 1 Hverdagsritualer 1 Næring 1 Hverdag 1 område 1 Helse 1 Omsætningstid 1 Helbredsvurdering 1 Omtanke 1 Helbred 1 Opbakning 1 Hårdt arbejde 1 Oplægsholder 1 Halvø 1 opskrifter 1 Grupper 1 Overvægt 1 Gode tendenser 1 Person 1 Gode råd 1 Personlig 1 Gamle mennesker 1 Placering 1 Forsamling 1 Priser 1 Foredrag 1 Professionalisme 1 Forbillede 1 Redskaber 1 Forbedringer 1 Regler 1 Føde 1 Relevans 1 Fedtindhold 1 Renlighed 1 Fedme 1 Rense kroppen 1 faste 1 Rettesnor 1 Fælles mål 1 Rådgiver 1 erfaringer 1 Akademisk 1 Egenavn 1 Drive 1 Dialog 1 Deprimeret 1 82

83 Depression 1 Coaching 1 Biologi 1 Bekæmpe dårlige vaner 1 Behandling 1 Bedre livsstil 1 Balance 1 At tabe sig 1 Arbejde 1 Animalsk 1 Animalsk 1 Aftensmad 1 Aften ude 1 Aften ude 1 undervisning 1 83

84 Bilag 5 SEO implementeringer Liste over implementeret SEO HTML sitemap og XML sitemap Søgemaskinevenlige URL er Brug tekst til navigation Brug brødkrumme navigation Hav en god 404 side Brug status kode 301 ved flytning af indhold Brug ALT-tags på billeder (også på hjemmesidens logo) Ankertekst Interne links Danske hjemmesider skal være placeret på en server i Danmark Sitet skal inkluderer www i hjemmeside adressen Titel tags Deskription metatags Keywords metatags Optimer brugen af billeder Placer søgeord i punktform, fed eller kursiv hvor det giver mening brug ikke understregning Tilføj virksomheden til Google places Implementeret Dette var der allerede Dette var der allerede Fandt det ikke relevant, da siden ikke har mere end et lag Dette var der allerede Intet flyttet indhold Dette havde vi ikke umiddelbart adgang til Implementeret Implementeret Dette var den allerede Dette gør det allerede Implementeret Implementeret Implementeret Dette havde vi ikke umiddelbart adgang til Implementeret Tjek, men dette tager 2-3 uger inden sitet bliver endelig optaget, så har ikke haft effekt på vores observationer. 84

85 Udnyt robots-txt effektivt Få så mange relevante eksterne links der peger på din side som muligt Simpel kodet hjemmeside Opdater indholdet løbende indsæt last modified date Dette gør sitet allerede -Forespørgselser sendt til kostvejleder.com, degulesider.dk og krak.dk. Men ikke optaget i nogen af dem Implementeret Facebook like buttom Dette havde vi ikke adgang til Dette var der allerede 85

86 Bilag 6 Tilbud fra Eniro Tilbud på optagelse af kostkonsulentenhanne.dk i Eniro 86

87 Bilag 7 kostkonsulentenhanne.dk Screenshot af kostkonsulenten efter søgemaskineoptimeringen 87

88 Bilag 8 - Resultater Søgestrenges rangering i Google Individuel kostvejledning Dato Rangering 26. marts marts marts marts marts marts april april april april april april april april april april april april april april april april april april 19. april SEO 20. april 21. april april april april april april april april april april maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj foredrag kost Dato Rangering 26. marts marts marts marts marts marts april april april april april april april april 93 9.april april april april april april april april april april 19. april SEO 20. april 21. april april april april april april april april april april maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj 23 vejleder kost Dato Rangering 26. marts marts marts marts marts marts april april april april april april april april april april april april april april april april april april 19. april SEO 20. april 21. april april april april april april april april april april maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj

89 Bilag 9 Trafik Trafikken stammer fra følgende kilder:

90 Bilag 10 Google søgeresultat Screenshot fra Google Hjemmesiden optræder to gange i søgeresultatet 90