TRUST THE SALON UNDERVISNINGSMATERIALE. Intro. Kunstforeningen GL STRAND. Gymnasier, HF, ungdomsuddannelser og grundskolens udskolingstrin

Transkript

1 SMATERIALE Gymnasier, HF, ungdomsuddannelser og grundskolens udskolingstrin Intro TRUST THE SALON Med udgangspunkt i udstillingen TRUST The Salon i Kunstforeningen GL STRAND sætter dette undervisningsmateriale fokus på samtidskunsten og dens evne til at beskrive og udfordre vores virkelighed og fælles erfaringer. Gennem udstillingens overordnede tema tillid og gennem temaer som hjemlighed, identitet, fællesskab, deltagelse og dialog lægger undervisningsmaterialet op til en diskussion af aktuelle samfundsmæssige emner og problemstillinger. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til billedkunst- og danskundervisningen, men er også oplagt at bruge i historie og samfundsfag samt i tværfaglige forløb som fx AT. Materialet er tænkt som en inspiration til at arbejde med udstillingen før, under og efter besøget i udstillingen. Det lægger op til en dialogbaseret undervisning, hvor elevernes egne erfaringer og refleksioner kommer i spil i forhold til det, de iagttager i udstillingen. Kunstforeningen GL STRAND 29. august oktober 2015

2 OM TRUST TRUST er en udstilling, hvor du kan møde den nyeste kunst i fem kunsthaller i København. Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal og Overgaden Institut for Samtidskunst, er gået sammen om én stor fælles præsentation af 41 internationale kunstnere og kunstnergruppers værker med tillid som nøgleordet. TRUST er tillid til andre mennesker, tillid til samfundets institutioner, tillid til fremtiden og tillid til kunsten som en væsentlig og ofte bevægende, provokerende og debatskabende undersøgelse af netop de ting, der betyder allermest for individer og fællesskaber i dag. TRUST handler om vores hverdag og den virkelighed, vi møder i byen, på gaden, i vores hjem, i medierne og i dialog med andre. Med titlen TRUST inviteres vi til at have tillid til kunstens evne til at lade os se, sanse og erkende verden på ny og at rumme flertydigheden og sårbarheden som et grundvilkår for tillid og vores sociale liv. TRUST har byen, dens rum og dens funktioner som ramme ligesom hverdagen og dens objekter udgør en rød tråd i udstillingen. Udstillingens belgiske kurator, Sonia Dermience, har skabt en fortælling om hvert udstillingssted med afsæt i bygningernes arkitektur eller tidligere brug, og hun har givet hver af de fem kunsthaller et nyt navn, der fungerer som undertitel for den enkelte udstilling. THE STUDIO / Studiet Den Frie Udstillingsbygning præsenterer installationer af syv kunstnere, som har indrettet hvert deres værksted og rum, hvor selve skabelsesprocessen og det uafsluttede er en synlig og væsentlig del af de udstillede værkers udsagn. THE SALON / Salonen Omdrejningspunkt i Kunstforeningen GL STRAND er hjemmet, sat i scene gennem værker der balancerer mellem velkendte hjemlige scenarier og uventede sammenhænge og elementer, der forrykker og spejlvender det normale i en tilsyneladende dysfunktionel familieramme. THE PALACE / Paladset Kunsthal Charlottenborg viser værker, der indsamler, registrerer, ordner og bearbejder materiale fra verden omkring gennem forskellige æstetiske greb og metoder, der udfordrer kongepaladsets tidligere magtposition som garant for den herskende smag. THE TEMPLE / Templet I Nikolaj Kunsthal udfolder tre kunstnerkollektiver hver deres stedsspecifikke installation, der undersøger, hvad vi mennesker tilbeder og tror på i dag, hvor guddomme og ideologier udfordres af nye idealer og måder at dyrke disse på i vor tids templer for henholdsvis konsum og kontemplation. THE EXCHANGE / Børsen Hos Overgaden Institut for Samtidskunst mødes kunsthåndværk, video, tryksager og performance og skaber en udveksling på tværs af udtryksformer og historiske skel, som iscenesætter dialogen og samarbejdet i kunsten som en central signatur for mange kunstnere i dag. TRUST finder desuden sted ude i byen, i en tøjbutik (Nørgaard Paa Strøget), i et pizzeria (Roma s Pizza & Burger House), i radioen (The Lake Radio) og i en biograf (Vester Vov Vov). TRUST Side 2

3 OM TRUST THE SALON TRUST The Salon viser værker, der på forskellig vis refererer til Kunstforeningen GL STRANDs interiør og historie. I udstillingen udgør hjemmet og bygningens intime rum en rolig og tryg ramme, hvor det velkendte dog synes fordrejet og spejlvendt. Med anderledes sammenstillinger og greb stiller udstillingens værker spørgsmål omkring samtidskunstens evne til at undersøge og analysere hverdagen. GL STRAND har til huse i en bygning, der tidligere var et borgerligt hjem. Sammen med udstillingens overordnede tema tillid, er hjemmet derfor det tematiske omdrejningspunkt for The Salon. Mange af værkerne antyder et tilhørsforhold til et af hjemmets rum, ligesom en hjemlig tone anslås af elementer af kunsthåndværk, dekoration og design. Lamper, spejle, tæpper, potteplanter og pyntegenstande endda et klaver inviterer den besøgende til at finde historier i værkerne. UDSTILLINGENS KUNSTNERE Jakup Auce (BE), Nina Beier (DK), Mikkel Carl (DK), FOS (DK), Sofie Haesaerts (BE), Ilja Karilampi (SE), Seyran Kirmizitoprak (BE), Emmanuelle Lainé (FR), Cécile Noguès (FR), Carl Palm (SE), Zin Taylor (CA), Loïc Vanderstichelen & Jean-Paul Jacquet (BE). Samtidig er udstillingens hjem sat i scene, som var det rammen for et usædvanligt familieforhold. Det traditionelle interiør synes forvandlet og opbrudt gennem en invasion af uventede sammenhænge og sælsomme karakterer, der forrykker og spejlvender det velkendte. Udstillingens titel The Salon refererer til Kunstforeningens funktion som ramme for 1800-tallets kunstnersaloner. Ved at fremhæve hjemmet som et diskussionsforum, hvor samfundets begivenheder kan vendes under tillidsfulde forhold, handler udstillingen også om at skabe rum for samtale, dialog og refleksion. Kunstforeningen GL STRAND har til huse på Gl. Strand 48 i en rokokobygning fra 1750erne. Inden Kunstforeningen flyttede ind i 1952, fungerede bygningen som hjem. Side 3

4 KUNSTFORENINGEN OG KUNSTNERSALONEN Kunstforeningen GL STRANDs historie går tilbage til 1825, da en gruppe borgere og blandt andet kunstprofessor C.W. Eckersberg grundlagde Kunstforeningen. Formålet var at udbrede det almene kendskab til kunsten og skabe et bindeled mellem det elitære Kunstakademi og den bredere befolkning. Et vigtigt element i Kunstforeningens tidlige virke var at arrangere kunstnersaloner et offentligt tilgængeligt diskussionsforum, hvor debat, dialog og udveksling af viden var centrale elementer. I forbindelse med kunstnersalonen mødtes tidens fremtrædende kunstnere, professorer, erhvervsfolk og hvem der ellers havde interesse i kunst, for under uformelle forhold at diskutere kunstens rolle i samfundet, politiske trends m.m. Wilhelm Bentz: Et tobaksselskab. Etatsråd Jürgensens søndagsselskab, ca Ny Carlsberg Glyptotek, København Foto: Ole Haupt Side 4

5 SAMTIDSKUNSTEN OG VIRKELIGHEDEN Mange samtidskunstnere stiller via deres værker spørgsmål ved den måde vi ser, oplever og handler i verden. De beskæftiger sig med hverdagslivet og det enkelte menneskes livsvilkår, fx med samfundsmæssige, sociale og politiske spørgsmål eller med eksistentielle og almenmenneskelige temaer. De kan også stille spørgsmål ved selve kunstnerens eller kunstens rolle i dag. De har deres blik rettet mod vores virkelighed både på samfundet generelt og på individuelt plan. Også materialemæssigt kan et samtidskunstværk tage udgangspunkt i virkeligheden eller i noget, der allerede er skabt af andre. Det kan fx være i form af hverdagsgenstande eller så kaldte readymades. I The Salon bruger mange af kunstnerne enten readymades eller referencer til hverdagsobjekter, som de fleste har erfaring med. De giver os på den måde en vej ind i værket. Vi kan genkende noget fra vores hverdag i det, som vi kan bruge som ledetråd til at åbne det. READYMADE Et readymade er en genstand eller et objekt, ofte en brugsgenstand, som kunstneren tager ud af dens normale sammenhæng og udstiller som kunstværk. Udtrykket blev første gang brugt i starten af den 20. århundrede, hvor avantgardekunstneren Marcel Duchamp udstillede værket Fountain, et urinal af porcelæn, der var lagt ned og signeret. X Er det kunstens opgave at beskæftige sig med samfundsrelevante spørgsmål? Eller passer den slags bedre i TV eller på avisens debatsider? X Hvilke emner og oplevelser interesserer du dig for i din hverdag? Tror du kunstnere interesserer sig for de samme emner? Nina Beier: Scheme, 2014 Foto: Joachim Schulz Courtesy Croy Nielsen, Berlin Side 5

6 TILLID, FORSKELLIGHED OG FÆLLESSKAB Gennem tillid skaber vi mening og sammenhæng i vores erfaringer, og vi føler os forbundet med verden omkring os og andre mennesker. Derfor er mødet mellem kunst, kunstnere og publikum også baseret på tillid. Inden for sociologien hænger tillid tæt sammen med et risikoelement. På det personlige plan vokser risikoen fx i form af andre menneskers frihed til at handle og opleve anderledes end en selv, og det er her, at behovet for tillid opstår. Når vi har tillid handler det ikke om at vide med sikkerhed, hvad et andet menneske vil gøre, men at stole på den andens dømmekraft. Tillid er derfor ikke forbundet med kontrol, sikker viden og forudsigelighed, men troværdighed. Den er et spring ud i det uvisse, men samtidig en gensidig relation, der bygger bro over et usikkerhedsmoment. Tillid indebærer derfor også, at vi giver plads til forskellighed, til flerstemmighed og dialog. At vi tager stilling, giver rum til andre stemmer og kan rumme modsætninger og konflikter. Tillid behøver ikke at udelukke kritisk tænkning. TILLID OG KUNST Med anderledes og overraskende sammenstillinger eller greb kan kunsten åbne for samtale og dialog, sætte virkeligheden til debat og tilbyde et uventet blik på en tematik eller en problemstilling, som måske ikke får nok opmærksomhed eller som samfundet generelt har en ensrettet forståelse overfor. At have tillid til kunsten handler om at være åben for nye indtryk, for det ukendte, viljen til at gå på opdagelse, selvom man måske mangler den overordnede forståelse. X Hvilke ord eller udsagn synes du passer bedst på temaet tillid? Hvorfor? Hvad indebærer udsagnets modsætning? Kan man fx have tillid, hvis man er uenig? At få sin stemme hørt / At føle sig tryg / At lytte til andre / At være enig / Rettigheder / Pligter / Forandring / Respekt / Forskellighed X Hvad er der, hvis der ikke er tillid? Hvilke følelser skaber sådan en situation? Hvad sker der fx, hvis vi har mistillid til vores familie? X Hvad er det, der har indflydelse på graden af tillid? Er der noget man kan gøre, for at opbygge tillid? Hvis du fx møder et menneske første gang? Din nabo? Et menneske med en anden kulturel baggrund? X Kan I finde eksempler på fællesskaber, som individer kan slutte sig til? Er det, at føle et tilhørsforhold til et fællesskab, fx de mennesker man arbejder sammen med, en forudsætning for et godt samarbejde? DEN DANSKE ORDBOG Tillid: stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget OPGAVE TILLIDSBRUD CASE EMMA HOLTEN Diskuter forholdet mellem tillid, kontrol, risiko og ansvar i forbindelse med hævnporno med udgangspunkt i Emma Holtens oplevelser, som I kan læse om i artiklen på b.dk. Hvem har ansvaret? jeg-foelte-mig-som-landsbyskoegen Seyran Kirmizitoprak: Ladybugs, Foto: Laurie Charles Side 6

7 HJEM OG HJEMLIGHED Hjemmet eller det hjemlige er et centralt tema for mange samtidskunstnere, og et tema, der er rigt på betydninger og symbolik. Man kan føle sig hjemme mange steder, men ofte knytter vi os til boligen og til dem, vi bor sammen med. Et grundlæggende vilkår i dagens samfund er, at vi er i forandring og bevægelse. Vi bevæger os fysisk, mentalt og virtuelt i et globalt rum, og det har betydning for de forestillinger, vi knytter til begrebet hjem. Hjemmet er tilværelsens trygge base, vores private rum, hvor der er stabilitet, ro og fred. For mange er hjemmet både et sted og en følelse noget, vi har et stærkt tilhørsforhold til, og som vi forbinder med familie, tradition, fællesskab og nærhed. På den måde er hjemmet tæt knyttet til det liv, vi lever, men også til vores identitet. Vores hjem fortæller om, hvem vi er, og hvor vi hører til om vores familie, der tit fungerer som en rollemodel for alt fra kærlighed til selvværd, kønsroller, følelser og konflikt. Hjemmet fortæller også om vores kultur, etnicitet, økonomi, seksualitet og alt mulig andet. Ofte er de rum og de genstande, vi omgiver os med desuden fyldt af personlige og intime fortællinger, der ikke altid er synlige for den, der gæster vores hjem. På den måde kan et interiør fungere som metafor for selvet eller individet. HJEMMETS REGLER Ligesom der er regler ude i det offentlige rum er der også regler i hjemmet. Når vi inviterer venner, naboer og familie indenfor, så har vi tillid til, at vores gæster kender de uskrevne regler for, hvordan man opfører sig i en andens hjem, at de respekterer forskellen mellem det offentlige og det private rum. Hvert rum har sine regler, funktioner og fortællinger, og åbner for bestemte handlinger. Der er også nogle rum, der er mere offentlige end andre. X Hvordan skaber man hjemlighed? Hvilke faktorer skal være til stede, før man kalder en bolig et hjem? X Hvor går grænsen mellem det private og det offentlige rum? X Hvorfor er det vigtigt for os, hvordan vi bor? X Hvordan bor du, og hvordan drømmer du om at bo? Hvad tror du, dine drømme siger om dig? X Hvilken rolle mener I, at familie spiller i forhold til, hvem man er? X Hvad er godt ved en familie? Og hvad kan være mindre godt? X Hænger familiemønstre og kønsroller sammen med det sted, vi bor? Side 7

8 DET UHJEMLIGE Hvad sker der, når hjemmets harmoni går i opløsning? I The Salon fremstår det velkendte og hyggelige fordrejet. Selvom vi befinder os i et gammelt, borgerligt hjem, komplet med stuk og intim atmosfære, synes værkernes sammenhænge og karakterer usædvanlige. Kaotiske ophobninger og uventede sammenstillinger skaber uorden i det klassiske interiør. Nogle af værkerne antyder en funktionalitet uden, at den egentlig er der. Denne følelse, hvor det hjemlige samtidig fremstår som uhjemligt, kan give en fremmedgørelse. Vi oplever at noget er tæt på det, vi kender, men alligevel ikke, og det giver en foruroligende eller uhyggelig stemning. X Hvilke stemninger eller følelser forbinder du med et hjem? Er det et trygt sted eller kan det være et ildevarslende sted? X Kan du komme på et værk fx en bog, en film eller en sang, hvor hjemmet ikke var trygt? X Kan du finde et værk på udstillingen, hvor du synes det uhjemlige er særlig påtrængende? Sigmund Freud beskrev i 1919 en egenskab eller følelse, han kaldte das Unheimliche, det uhjemlige eller uhyggelige. Begrebet får sin betydning fra sin modsætning, det hyggelige eller hjemlige. I en berømt artikel bygger Freud sin definition af begrebet på den dobbelte betydning, der ligger i det tyske ord heimlich. Idet ordet både kan betyde husligt/hjemligt og hemmeligt, hvilket i sig selv er hinandens modsætninger, er det uhyggelige ifølge Freud ikke noget, der opstår ved mødet med det ukendte men ved det fortrængtes genkomst. Det uhyggelige er noget, vi på et tidspunkt har været fortrolige med, men senere er blevet fremmedgjort fra. Det uhyggelige er altså netop det kendte og fortrolige, der slår over i det truende. Carl Palm: MR MF: AD / HD & BY E (21 inch), 2015 Foto: Lorena Ancona Side 8

9 OPGAVER TIL THE SALON Efter at have set udstillingen kan I arbejde videre med værkerne i grupper eller individuelt. I kan vælge at lave en eller flere af materialets opgaver afhængig af hvilket tema eller temaer, I ønsker at arbejde med. Arbejder I videre efter besøget kan det være en god idé at tage et billede af det værk / værker, som I ønsker at gå i dybden med og notere værktitler, tanker og andre indskydelser, som I måtte komme på under besøget i udstillingen. Her på siden er en række forslag til opgaver, der kan bruges på baggrund af alle udstillingens værker. BESKRIVELSE OG FORTOLKNING Vælg et af værkerne på udstillingen. Se på værket og beskriv dit / jeres umiddelbare indtryk af det, associationer, tanker og følelser. Hvad forestiller det, og hvad engagerer dig / jer ved det? Hvilken stemning er der i værket og hvilke materialer eller midler har kunstneren anvendt for at opnå den? Hvad fortæller titlen jer om værket? Passer den til værket? Skriv et par stikord ned og sæt streg under de tre vigtigste. Sammenlign og diskuter jeres valg med de andre grupper. DEN VARME STOL Arbejd i grupper på 2-3. Stil jer i et af udstillingens rum og interview hinanden. En agerer rummets beboer. Spørg ind til, hvordan personen har det, hvad tænker han på, hvad synes han om sit hjem, sin familie, sig selv? BRUGERVEJLEDNING Vælg et kunstværk på udstillingen. Skriv en brugsanvisning, der skal gøre det lettere for en uvidende at åbne kunstværket. FAMILIEPORTRÆT Lav et familieportræt af den familie, I forestiller jer bor i rummene i GL STRAND. I kan lave portrættet enten som en visuel præsentation (fx som en lommefilm med mobiltelefonen), en skriftlig personkarakteristik, et teaterstykke, eller som en kombination af disse. I kan tage udgangspunkt i klassiske familiearketyper, så som moderen, faderen, storesøster, bøllen, eller lave jeres helt egne roller. Det kan være vigtigt at huske, når man står overfor et samtidskunstværk, at der ikke er en entydig fortolkning eller forudbestemt måde, man skal opleve værket på. Der er plads til, at vi hver især inddrager vores viden og erfaringer, for at komme med vores bud på, hvordan værket kan forstås. Vi kan tænke over værkets referencer og filosofiske dimensioner, eller over de følelser eller den erfaring, vi får ud af mødet med kunstværket. Side 9

10 VÆRK I FOKUS Sofie Haesaerts: Weight is relative, time is the measure, 2012 I sine værker benytter Sofie Haesaerts typisk hverdagsobjekter fundet på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Værket Weight is relative, time is the measure er fx sammensat af lampeskærme og et spejl. Haesaerts har selv beskrevet værket som en visuel metafor: Det er ofte ikke vægten af en genstand eller den psykiske belastning i sig selv, der er svær at løfte det er, hvor lang tid du er i stand til at bære belastningen, der over tid vil vise din sande styrke. X Hvilken stemning er der i værket og hvilke materialer eller midler har kunstneren anvendt for at opnå den? X Synes I, at Sofie Haesaerts beskrivelse af værket passer sammen med værket og dets udtryk? Hvorfor / hvorfor ikke? X Synes I, at værket siger noget om temaet hjem? X Hvis ikke, hvad synes I værkets tema eller indhold er? OPGAVE: MONUMENT TIL HVERDAGEN Lav en installation eller en skulptur, der er et monument til hverdagen. Tag udgangspunkt i et eller flere tilfældigt fundne, kasserede hverdagsobjekter og transformer dem til et kunstværk. Overvej, hvordan I opnår en kontrast mellem det oprindelige objekt og det bearbejdede objekt, og hvilket hverdagsfænomen, som jeres fundne objekt(er) repræsenterer eller henviser til. X Kan I finde flere eksempler i udstillingen, hvor I mener, at kunstneren blander kunstens udtryksformer med ting fra hverdagen eller med design eller kunsthåndværk? Hvad sker der i mødet? Sofie Haesaerts: Weight is relative, time is the measure, 2012 Foto: Sofie Haesaerts Side 10

11 VÆRK I FOKUS Emmanuelle Lainé: Le plaisir dans la confusion des frontières sur Trust, 2015 Emmanuelle Lainé har med Le plaisir dans la confusion des frontières sur Trust skabt en omfattende stedsspecifik installation til et af rummene i GL STRAND. Et tilsyneladende tilfældigt rod af abstrakte skulpturer, møbler, kunstige blomster, brugte glas, jord og diverse pyntegenstande skaber et kaotisk scenarie, der antyder, at noget er sket, uden at vi helt kan sætte fingeren på de specifikke begivenheder, der er gået forud. Samtidig udfordrer installationen betragteren rent visuelt, ved at Emmanuelle Lainé forrykker rummets perspektiv. Hun har først opbygget et hjørne af installationen og fotograferet dette, hvorefter fotografiet er blevet blæst op og indsat som en del af den endelige installation. I mellemtiden er der dog ting, der har forflyttet sig, blevet fjernet og tilføjet. INSTALLATION En installation er et kunstværk, der udfolder sig i rummet eller omskaber det. Ofte består en installation af flere forskellige genstande, materialer og udtryksformer, som beskueren oplever ved at bevæge sig rundt i rummet. Mange installationer er stedspecifikke værker, dvs. de tager udgangspunkt i rummets arkitektur eller historie, og inddrager rummet som en afgørende del af værkoplevelsen. TROMP L OEIL Den optiske effekt af installation og fotografi i Emmanuelle Lainés værk fremkalder en slags trompe l oeil effekt, hvor vi som betragtere overvældes og fascineres af virkelighedsforvrængningen. Tromp l oeil betyder synsbedrag og er et almindeligt billedmotiv i bl.a. hollandsk 1600-tals-maleri. Emmanuelle Lainé: Le plaisir dans la confusion des frontières sur Trust, 2015 Foto: Karin Andersson Side 11

12 Emmanuelle Lainé har først opbygget et hjørne af installationen og fotograferet dette, hvorefter fotografiet er blevet blæst op og indsat som en del af den endelige installation. Foto: Mikkel Heriba PROCES OG IDE Mange samtidskunstnere arbejder procesorienteret, dvs. processen bag værkets tilblivelse tilskrives mere vægt end det færdige værk. Fokus ligger på værkets ide og indhold, snarere en på den håndværksmæssige udførsel. Spørgsmålet er så at sige vigtigere end svaret. I The Salon kommer dette fx til udtryk i Emmanuelle Lainés installation, hvor processen, der har ledt op til det endelige værk, forbliver synlig i værket. Le plaisir dans la confusion des frontières er fransk og betyder frit oversat til dansk Glæden ved grænsernes forvirring (ordret) eller måske nærmere Glæden ved uklare grænser. X Stil dig i udstillingsrummet og betragt værket og den scene, der udspiller sig. Hvordan ville du beskrive dit første indtryk af værket? X Hvilke forskellige materialer og ting har kunstneren brugt i installationen? Hvad signalerer materialerne? X Hvad sker der, når kunstneren sætter dem sammen? X Hvad tror I, at kunstneren ønsker at fortælle med installationens forskellige elementer og måden, hun har iscenesat rummet på? X Synes I, at værket siger noget om temaet hjem? X Hvis ikke, hvad synes I værkets tema eller indhold er? X Hvad tror I, at kunstneren ønsker at sige med installationens titel? OPGAVE: SKRIV EN KRIMI Tag udgangspunkt i Emmanuelle Lainés Les plaisir dans la frontières sur Trust. Forestil dig, at værket er en forbrydelsesscene og skriv en krimi med udgangspunkt i værket. Skab en kontekst og forestil dig et muligt scenarie, der kan forklare de materielle beviser, der ligger spredt ud i rummet. Hvor er vi henne? Hvem tilhører genstandene? Hvad er sket? Hvem er den skyldige? Arbejd med at skabe spænding i din historie og tænk over, hvilke oplysninger, der skal gives hvornår, og hvad læseren selv skal regne ud. Find inspiration til din skriveproces i berettermodellen, som du kan se en kort film om og læse om på studieportalen.dk: Berettermodellen-91.aspx Side 12

13 VÆRK I FOKUS Nina Beier: Perfect Duty, 2014 Man kan have tillid til en person, men også til samfundet og dets institutioner og systemer, fx til politiet, kulturinstitutioner, lægevidenskaben eller penge. Vi har fx en forventning om, at penge har en vis værdi. Vi har også en forventning om, at den kunst vi møder på et kunstmuseum har en vis værdi. Hvad er forholdet mellem værdi, objekt og kunst? Værket Perfect Duty består af objekter tungt ladet af økonomisk og kulturel værdi: En skulptur udlånt fra et dansk museum ligger på en bunke håndlavede persiske tæpper fra en tæppeforhandler i København. Pengesedler, som kunstneren Nina Beier har lånt af venner og bekendte, er også en del af værket. I sammenstillingen fremhæver hun det modsætningsfyldte forhold mellem genstandenes oprindelse og den betydning, der skabes når objekterne mødes. På et niveau sætter værket spørgsmål ved kunstens værdi og kunstens relation til forbrugskultur. På et andet niveau fungerer værket som en kommentar til specifikke økonomier og den udveksling og handel, som foregår mellem fx i- og u-lande. X Kan du afkode de enkelte elementer i værket? Hvad signalerer de forskellige ting de persiske tæpper, skulpturen og pengesedlerne? Tænk fx over, hvilke omgivelser de normalt opleves i, og om de repræsenterer et særligt fænomen, en særlig historisk periode eller kultur. X Hvad sker der, når kunstneren sætter dem sammen? Nina Beier: Perfect Duty, 2014 Foto: Karin Andersson X Synes I, at værket siger noget om tillid? X Hvis ikke, hvad synes I værkets tema eller indhold er? X Hvad tror du, at kunstneren ønsker at sige med værkets titel? Læg mærke til, at duty kan betyde både pligt og told. Hvad forbinder I med de to ord? X Hvad er det, der afgør, om vi oplever os selv som inkluderet i et samfund eller ej? TILLID OG SAMFUNDET Tillid er en forudsætning for vores evne at identificere os med de fælles værdier og normer, som samfundets fællesskab står for. Normer er en form for regler for eller forventninger til vores adfærd. Det kan være formelle (skriftlige love, regler) eller uformelle (bordskik, håndtryk). Vi har nogle rettigheder, men også forpligtigelser overfor samfundet, ligesom samfundet har det overfor os. OPGAVE: HISTORIE OG NUTID Lav et værk, fx i form af en collage eller installation, hvor I sammensætter noget historisk og nutidigt. Hvad sker der i mødet? Overvej om I vil lægge vægt på modsætninger eller ligheder på tværs af billedelementer eller objekter. Taler elementerne sammen? Side 13

14 VÆRK I FOKUS Ilja Karilampi: Jag Är Stockholm, 2015 og President Room (Absolut), 2015 Det ukendte og fremmede kan være skræmmende, mens vi har tillid til det, vi allerede kender, og til dem, som ligner os selv. Samtidig kan man også tale om, at vi skaber vores identitet ved at spejle os i andre og i det, der er anderledes end os selv. Ilja Karilampis to spejle Jag Är Stockholm og President Room (Absolut) er lavet af plexiglasplader og påtrykt mønstre bestående af logoer, brandnavne og kunstnerens signatur eller underskrift. Når vi står foran værkerne bliver disse mønstre og udsagn til en slags tatoveringer på vores kroppe og ansigter. I spejlingen påhæftes vi spejlenes mange udsagn, som måske, måske ikke afspejler vores holdninger. Det er fristende at tage en selfie. X Kan I genkende nogle af spejlenes logoer og udsagn? Hvad refererer de til? Hvad signalerer de? Prøv fx at sammenligne spejlenes mønstre med logoer for Det Hvide Hus, Jaguar, Paramount Channel, Sveriges våben, Sveriges TV og pladeselskabet Good Looking Records. I kan lave research ved hjælp af Googles billedsøgning og Youtube, hvor I kan lytte til musik af artisterne fra Good Looking Records. X Hvilken rolle synes I, at I som beskuere har i forhold til værkerne? X Hvad synes I, at værkerne siger om identitet? X Skaber vi helt selv vores identitet eller er det vores omgivelser, der former den? X Hvordan vil du gerne fremstille dig selv overfor andre? Er det noget, du tænker på til daglig? X Hvad fortæller værkerne om kunstneren og hans identitet? Hvordan ville han beskrive sig selv? Hvad interesserer han sig for? X Hvad tror I kunstneren vil sige med værkernes titler? Ilja Karilampi: Jag Är Stockholm, 2015 Foto: Karin Andersson HVAD ER IDENTITET? Identitet handler om, hvordan vi opfatter os selv. Det handler også om, hvordan omverden opfatter os. Vores identitet udvikles og forandres i dialog med vores omgivelser og de sociale relationer, vi indgår i. Man kan på den måde se identitet som et netværk af forskellige roller, som kan tages i brug alt efter den situation, vi befinder os i. Ved at spejle os i eller sammenligne os selv med andre kan vi få et billede af, hvem vi er, ikke er eller ønsker at være. Side 14

15 OPGAVE: SELFIE Har I taget en selfie for nylig? I ved sikkert, at en selfie er et fotografi, man har taget af sig selv med fx en smartphone og uploadet til et socialt medie som Facebook, Instagram eller Snapchat. Det er med andre ord et selvportræt. Men hvad fortæller billederne og hvem ser med? Hvad er forskellen på virkelighed og selviscenesættelse? Er der en forskel? Og hvad er forskellen på de billeder af jer, som andre tager og dem, som I selv tager? Se dokumentaren Instafame på Vimeo: og læs om selfies og selvportrætter i artiklen på politiken.dk: Diskuter hvilken rolle de sociale medier spiller for identitetsdannelsen og hvilken betydning tillid har i forhold til de sociale medier og sociale relationer. Lav derefter to selfies. Iscenesæt to fotografier, hvor du prøver at sætte dig i scene ved fx brug af rekvisitter, andre personer eller et særligt sted. I det ene fotografi skal du fortælle, hvem du er. I det andet skal du iscenesætte en fiktiv rolle. Arbejd med at skabe kontrast mellem de to selfies og prøv at tage stilling til, hvad der kan beskrive den, du er, og den, du slet ikke er. Del gerne jeres selfies med os! #trustthesalon BOOKING OG PRAKTISK INFORMATION Oplev udstillingen TRUST The Salon på egen hånd eller book et undervisningsforløb med en af vores dygtige formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time og koster 525 kr. (+20 kr. pr. elev) for op til 30 elever. Grundskolens elever har gratis entré. Omvisninger i weekenden og uden for åbningstiden koster 625 kr. Henvendelse vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller specielle ønsker kan ske på eller info@glstrand.dk. Selfies i Ilja Karilampis Jag Är Stockholm og President Room (Absolut), 2015 Foto: Frans Ahlbom og Julie Salling Lind Side 15