B U D G E T Budgetmateriale

Transkript

1 B U D G E T Budgetmateriale

2 I N D H O L D 1 BAGGRUND SUNDHEDSOMRÅDET FINANSIERING AF BUDGET UDREDNINGS- OG BEHANDLINGSRET DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT KVALITETSARBEJDET Klinisk beslutningsoverblik ved hjælp af BI data TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE OG DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Patientstøtte, kronikeraftaler og lungesatsning Sundhedshuse SYGEHUSSTRUKTUR Organisering af blodfortyndende behandling til hjertepatienter Fødselsplan Opdateret koncept for akutmodtagelserne Videreudvikling af matriklen i Hobro Nyt udslusningstilbud i Psykiatrien Medicoteknisk funktion KRÆFTOMRÅDET FORSKNING OG UDDANNELSE Spydspidsfunktioner Kompetencecentre ved Regionshospital Nordjylland Udrulning af Professorplan Ph.d. forløb ved Center for Klinisk Forskning Uddannelseshospital MEDICINUDGIFTERNE DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE Den Præhospitale Virksomhed Akutte transporter - Thisted IT-OMRÅDET PRAKSISOMRÅDET DIVERSE POSTER MRSA-diagnostik Synkebesvær Patienter i eget hjem Videreførelse af satspuljeprojekter Forebyggelse af vold og trusler Tarmkræftsscreening forberedelse til ADMINISTRATION Udvidelse af regionens ramme for I-sikkerhed Bedre diabetesbehandling tættere på borgerne Kørselskontoret - personaleopnormering Fremtidig controllerfunktion/ledelsestilsyn SPECIALSEKTOREN REGIONAL UDVIKLING KOLLEKTIV TRAFIK Side 2 af 76

3 5 BILAG TIDSPLAN BUDGET Side 3 af 76

4 Baggrund 1 Baggrund Regionsrådet fik på temamødet d. 27. april 2016 præsenteret et basis-notat, der med afsæt i regionens aktuelle situation beskriver de emner og udfordringer, der forventes at blive temaer i forbindelse med budgetlægningen for Med afsæt heri er der nu udarbejdet udkast til et mere konkretiseret budgetmateriale. Under de enkelte emner og udfordringer er der nu kortfattet redegjort for de indsatser, der arbejdes med i bestræbelserne på at indfri målsætningerne, samt den økonomiske konsekvens knyttet til initiativet. Materialet indeholder beskrivelser af alle tre politiske områder i Region Nordjylland (Sundhedsområdet, Regional Udvikling og Specialsektoren). Imidlertid afspejler materialet også, at rammerne for budgetlægningen og de tilhørende processer er forskellige på de tre områder. Vægten i materialet er primært lagt på Sundhedsområdet. Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem administrationen og regionens virksomheder/øvrige driftsområder. Budgetmaterialet præsenteres for Regionsrådet på temamødet 22. juni 2016 og underkastes en formel politisk behandling i Regionsråd og Forretningsudvalg d. 28. juni 2016 med henblik på, at materialet kan indgå ved budgetkonferencen i august og de efterfølgende budgetforhandlinger. Side 4 af 76

5 Sundhedsområdet 2 Sundhedsområdet De grundlæggende rammer for drift og udvikling af regionens aktiviteter aftales i de årlige Økonomiaftaler. Heri lægges det fast, indenfor hvilke økonomiske vilkår regionerne skal drive sundhedsområdet (både drift og anlæg), og hvilken aktivitet (DRG-værdi) der skal præsteres for at få adgang til den fulde finansiering. De helt overordnede rammer er således angivet i økonomiske og aktivitetsmæssige udtryk, der skal overholdes af regionerne samlet. Indenfor disse rammer finder den regionale opgaveløsning sted. I april 2016 vedtog Regeringen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening 8 nye nationale mål på sundhedsområdet. De nationale mål skal øge kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for borgerne. De fælles mål skal sikre, at alle parter, som er involveret i sundhedsområdet, arbejder i samme retning mod højere kvalitet og mere effektivitet. De otte nationale mål er: Bedre sammenhængende forløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen I tilknytning til målene er der opstillet en række fælles centrale indikatorer, som forventeligt vil blive fulgt med halvårsinterval på nationalt niveau. Indikatorerne skal understøtte og angive, om sundhedsområdet bevæger sig i den rigtige retning mod de fastsatte mål. Det drejer sig således blandt andet om en indikator for ventetid til udredning, en indikator for kræftforløb mv. I alt er der udarbejdet 21 indikatorer, som i forskelligt omfang er relevante for parterne på sundhedsområdet. Tanken bag de nationale mål har været at fokusere på færre mål og færre indikatorer. Der er i en vis udstrækning tale om indikatorer, som Region Nordjylland i forvejen har udformet i forbindelse med Budget Under overskriften Fokus og fornyelse har Region Nordjylland igangsat en række forandringer i organisationen med særligt fokus på datadrevet ledelse og målopfyldelse på tre politisk besluttede key performance indicators (KPI er). Målet er at skabe en organisation, der i høj grad er i stand til at zoome ind og hurtigt arbejde med forbedringer efter klare, fastsatte politiske mål. Det vil ligeledes være en opgave i 2017 at fastholde og videreudvikle koncepterne om datadrevet ledelse og forbedringsarbejdet, og samtidig understøtte de nye organisatoriske strukturer og arbejdsformer, der knytter sig hertil. Der vurderes at være en god sammenhæng mellem regionens nuværende KPI er og dele af indholdet i de nationale mål. Dog kan der blive tale om mindre justeringer og tilpasninger af metoder og afgrænsning indenfor den enkelte indikator. Det vil blive en integreret del af budgetlægningen, at det dels kan overvejes, hvilke indikatorer Region Nordjylland eventuelt særligt vil følge op på samt hvordan. Dette kan dels afhænge af, hvilke mål og indikatorer regionen reelt har mulighed for at påvirke på henholdsvis kort og langt sigt, men der kan på nuværende tidspunkt ligeledes forventes udfordringer med adgang til alle relevante data. Side 5 af 76

6 Sundhedsområdet Det er således indenfor disse rammer om finansiering, aktivitetskrav og målsætninger, der skal indgås et budgetforlig for Region Nordjylland i Materialet og indsatserne har ikke kunnet specifikt målrettes den nye aftale om nationale mål, men de nationale mål kan være en nyttig baggrund at se materialet på. Side 6 af 76

7 Sundhedsområdet Finansiering af Budget Finansiering af Budget 2017 Nedenfor repeteres de aftaler om aktiviteter og finansiering i regionerne, der allerede var kendskab til forud for Økonomiaftalen for Der er med andre ord tale om initiativer, som regionerne på et overordnet niveau var pålagt at sikre, foruden at finansieringen var aftalt i andre sammenhænge. I og med at regionernes finansiering i 2017 beregnes med afsæt i opdaterede bloktilskudskriterier og en ændret kompensationsordning for kommunal medfinansiering, vil den samlede finansieringsmæssige balance ved indgangen til 2017 imidlertid først kunne opgøres, når det totale udgiftspres kan sammenholdes med den totale finansiering. I dette notat beskrives udelukkende opdriften til 2017, med afdækning af, hvorvidt der er forudgående aftaler om finansiering. Finansieringsaftalerne var ligeledes kort beskrevet i Basisnotatet fra april. Det gør sig i alle tilfælde gældende, at der lægges op til at afsætte budgetløftet fra 2016 til 2017 i Region Nordjyllands budget. På temadagen den 22. juni vil der blive redegjort for den samlede finansieringsmæssige balance ved indgangen til året, set i lyset af den samlede Økonomiaftale og de bindinger, der måtte findes heri. Finanslovsmidler Fra Finanslovsaftaler allerede indgået, kan der fra 2016 til 2017 forventes et løft på ca. 17,5 mio. kr. Løftet stammer fra flere forskellige aftaler målrettet specifikke områder. Tabel 1: Tilførsel af midler i Budget 2017 fra Finanslov 2015 og 2016 Budget Budget Budgetløft Region Nordjylland - Finansiering Forventede midler 61,00 78,50 17,50 FL16: Nat. Handl.plan for ældre medicinske patienter (akutpakke) 16,00 8,00-8,00 FL15: Løft til medicinske afdelinger 10,00 15,00 5,00 FL16: Nat. handlingsplan for den ældre medicinske patient 5,50 5,50 FL16: Hurtigere udredning og behandling 30,00 45,00 15,00 FL16: Løft til fødeafdelinger 5,00 5,00 0,00 FL16: Akuthjælp* - (13,00) - Note: I tabellen er der regnet med Regions Nordjyllands andel af nationale midler, svarende til ca. 10 % af det samlede beløb. * Ansøgningspulje. Region Nordjylland søgte om midler til fortsat drift af Akutlægebil i Hjørring. Som det første element i National handlingsplan for ældre medicinske patienter, blev Akutpakken udmøntet tidligere på året. Tilførslen til Region Nordjylland var ca. 16 mio.kr. i Heraf er initiativer for i alt 8 mio. kr. kun gældende i Disse initiativer bortfalder som udgangspunkt i 2017, hvorved udgifterne tilpasses finansieringen i Initiativer, der var målrettet kapacitet til reduktion af overbelægning udgør 5 mio. kr. af dette bortfald. Disse skal ses i sammenhæng med det løft på 5 mio. kr. fra 2016 til 2017, der blev aftalt i Finanslov Regeringen og partierne bag Finanslov 2016 indgik den 2. juni aftale om anden del af National handlingsplan for den ældre medicinske patient. Fordelingen af økonomien mellem myndighederne er nu overordnet kendt. Mange initiativer er målrettet kommunale indsatser. Umiddelbart tyder det dog på, at regionerne på bloktilskuddet i 2017 tilføres ca. 55 mio. kr til styrkelse af udgående funktioner, øget rådgivning og styrkelse af de regionale lægemiddelenheder. Side 7 af 76

8 Sundhedsområdet Finansiering af Budget 2017 Finanslovsaftalen for 2016 indebar ligeledes, at regionerne til håndtering af indførsel af nye patientrettigheder vedrørende udredning og behandling fra 1. oktober 2016 blev tilført 300 mio. kr. vedrørende 2016 stigende til 450 mio. kr. i Midler til hurtigere udredning og behandling løftes i Region Nordjylland derfor med 15 mio. kr. i Fødeafdelingerne blev ligeledes økonomisk løftet med finanslovsaftalen for 2016, og midlerne er fastholdt som Finanslovsmidler til formålet i I såvel 2016 som 2017 tilføres midlerne imidlertid særskilt med krav om separat regnskabsopfølgning. Fra 2018 forventes midlerne lagt permanent over i det regionale bloktilskud. På Finansloven for 2016 blev der afsat en pulje på 20 mio. kr. til styrkelse af den præhospitale indsats i yderområder. Region Nordjylland ansøgte i marts Ministeriet om fortsat finansiering af akutlægebilen i Hjørring fra denne pulje. Region Nordjylland har primo juni modtaget tilsagn om godt 13 mio. kr. til fortsat drift af akutlægebilen. Dette svarer til fortsat drift frem til udgangen af Akutlægebilen er således forudsat finansieret særskilt af disse puljemidler i 2017, og indgår derfor ikke yderligere i budgetmaterialet. Sundhedsstrategien Regeringen lancerede i efteråret 2015 Sundhedsstrategien, der var en større satsning på sundhedsområdet, og som desuden videreførte en række initiativer i SR-regeringens Jo før jo bedre - plan. Det samlede løft af driftsudgifter fra Sundhedsstrategien fra 2016 til 2017 udgør i alt ca. 307 mio. kr. Heraf udgør Region Nordjyllands andel 30 mio. kr. Tabel 2: Tilførsel af driftsmidler til Budget 2017 fra Sundhedsstrategien Budget Region Nordjylland, Finansiering Budget 2017 Budgetløft Midler fra Sundhedsstrategien 34,50 64,60 30,10 Kompetenceløft i almen praksis (kræft) 4,00 6,00 2,00 Øget kapacitet (kræft) 15,00 30,00 15,00 Aktiv patientstøtte 0,90 3,60 2,70 Forpligtende kronikerplaner 5,30 10,80 5,50 Lungesatsning 1,70 4,00 2,30 Nye afregningsformer/resultater (national pulje) (1,90) (6,00) - Patientinddragelse - Kompetenceudvikling - 3,20 3,20 Patientinddragelse Inddragelse (national pulje) (2,00) (1,20) - Patientinddragelse - Adgang til egne oplysninger 0,60 0,00-0,60 Synlighedsreform (national pulje) (0,40) (1,80) - Lærings- og kvalitetsteams 1,00 1,00 0,00 Kvalitetspulje 5,00 5,00 0,00 Nationalt ledelsesprogram 1,00 1,00 0,00 Der er for nogle af initiativerne ændret i udmøntningsprofilerne mellem 2016 og 2017, men det forudsættes, at de beskrevne midler i 2017 afsættes i de regionale budgetter. Der var foruden ovenstående også over en 4-årig periode aftalt årligt 200 mio. kr. i anlægsmidler til regionerne vedrørende Sundhedshuse. På driftsområdet er løftet i alt 30 mio. kr., hvoraf ca. 15 mio. kr. forventes anvendt til at øge regionens kapacitet på kræftområdet. Dertil kommer en række initiativer primært rettet mod aktiviteter på kræft og kronikerområdet i primær sektor. Side 8 af 76

9 Sundhedsområdet Finansiering af Budget 2017 Der afsættes ligeledes en række beløb i nationale puljer, som dermed endnu ikke kan indregnes i det regionale budgetløft fra 2016 til For både Finanslovs- og Sundhedsstrategimidler gælder det, at der i forbindelse med regionens Budget 2017 er forudsat, at der afsættes minimum den tilførte nye finansiering til enten konkrete initiativer eller reservationer (puljer) i overensstemmelse med formålet for de tilførte midler. Satspuljer I Satspuljen er der afsat midler til en række indsatser rettet særligt mod de svage ældre, demente og mennesker med psykiske problemer. Regionen har således mulighed for at søge om yderligere finansiering øremærket til indsatser inden for såvel det somatiske som det psykiatriske område. Det forudsættes, at projekterne kan sættes i gang, såfremt ansøgningerne godkendes, samt at finansieringen kan holdes inden for den bevilget ramme i Satspuljen. Endvidere udløber den nationale finansiering for flere af regionens tidligere igangsatte satspuljeprojekter her i Såfremt der er et politisk ønske om at permanentgøre nogle af projekterne, skal der bevilges midler hertil i budget Samlet finansiering i 2017 I de ovenstående afsnit er der redegjort for grundlæggende rammer for den regionale budgettering. Der er et generelt løft fra Finanslovsmidler (17,5 mio. kr.) og Sundhedsstrategi, drift (30,1 mio. kr.) på ca. 47,6 mio. kr. netto for Region Nordjylland. Der er lagt op til nye aktiviteter for i alt 56,2 mio.kr. brutto samt bortfald af aktiviteter for 8,6 mio.kr. Det er i materialet her forudsat, at der afsættes midler svarende til de beskrevne løft. I nedenstående opstilling er det således indregnet, at Region Nordjylland mindst afsætter beløb til de aftalte initiativer i Dertil kommer yderligere opdrift, som er opregnet i kolonne for sig. Den samlede finansieringsmæssige balance vil afhænge af, hvor meget yderligere realvækst der er aftalt som konsekvenser af ændrede bloktilskudskriterier og kompensationsordning for omlægning af kommunal medfinansiering. Dette vil blive præsenteret i en særskilt opgørelse af samlet råderum i Økonomiaftale Herudover skal det imidlertid pointeres, at driftsenhederne sideløbende arbejder med interne omprioriteringer i 2017, knyttet til de almindelige ændringer, der opstår i den daglige drift. Der kan således være tale om øgede udgifter til særlige behandlingsformer og behandlingsudstyr (utensilier, implantater, vikarforbrug mm.). Forudsætningen for, at disse opdriftselementer kan håndteres inden for den økonomiske ramme, er, at der kontinuerligt arbejdes med effektiviseringer. Effektiviseringsgevinster fra de omtalte indsatser vil derfor indgå til at sikre balance på driftsenhederne. Det udarbejdede budgetmateriale til Regionsrådet har således den indbyggede præmis, at driftsenheder i 2017 er i stand til at håndtere det øvrige udgiftspres via interne omlægninger og nødvendige omprioriteringer. Side 9 af 76

10 Sundhedsområdet Finansiering af Budget 2017 Tabel 3: Samlet opdrift (inkl. opdrift fra Sundhedsstrategi, Finanslov mm) Budget 2017 (mio. kr.) Finansieringsløft fra Udvidelsesregeringsaftaler forslag Samlet reservation Udrednings- og behandlingsret 15,00 10,00-35,00 25,00-50,00 Den ældre medicinske patient 10,50 10,50 Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende 10,50 3,00 13,50 sundhedsvæsen Kvalitetsarbejdet 3,20 0,4 3,60 Sygehusstruktur 13,35 13,35 Kræftområdet 17,00 3,00 20,00 Forskning og uddannelse 15,70-20,70 15,70-20,70 Medicinudgifterne** -20,00-20,00 Den Præhospitale virksomhed 13,20 13,20 IT-området 0 0 Praksisområdet 45,00 45,00 Diverse poster 30,00 30,00 Administration 5,30 5,30 Tekniske brikker, se teknisk notat 21,10 21,10 Bortfald af finansiering og initiativer (akutpakke -8,60 og adgang til egne oplysninger) Samlet indsats 56, ** Medicinområdet er pt. overbudgetteret der er formentlig luft til omprioritering til andre opdriftsområder i I det følgende præsenteres i temaform de centrale udfordringer i den regionale budgetlægning for Side 10 af 76

11 2.2 Udrednings- og behandlingsret Sundhedsområdet Udrednings- og behandlingsret Virksomhed/afdeling: Patientforløb - Planlægning Baggrund: I henhold til Finanslov 2016 er det forudsat, at regeringen pr. 1. oktober 2016 styrker patienternes rettigheder, så patienterne får ret til den hurtigst mulige udredning og behandling. Der indføres således en ret til hurtig udredning, som giver patienterne mulighed for at få hele eller dele af deres udredning foretaget på privathospital, såfremt der ikke er kapacitet til at udrede inden for 1 måned på de offentlige sygehuse. Samtidig får alle patienter ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid på behandling. De styrkede patientrettigheder betyder ligeledes, at udrednings- og behandlingsret for det somatiske som det psykiatriske område ensrettes. Status: Hurtig udredning og behandling er helt central i Region Nordjyllands sundhedsindsats. Regionen har dog de seneste år været udfordret med hensyn til at sikre patienterne kortere ventetid til udredning og behandling. Derfor blev der med regionens budgetforlig for 2016 afsat midler til forbedring af udrednings- og behandlingsretten; henholdsvis 20 mio. kr. i forligspulje til somatikken og 2 mio. kr. til Børne- og Ungdomspsykiatrien. I forbindelse med budgetforliget fastsatte forligspartierne ligeledes to mål (KPI er) for hurtigere udredning og behandling. For det somatiske område er målet for udredningsretten, at andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage skal øges til 65 % inden udgangen af 2016, mens den erfarede ventetid til behandling, målt som ventetid til operation, skal nedbringes til 57 dage i løbet af Seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at i 1. kvartal 2016 blev 56 % af somatiske udredningspatienter i Region Nordjylland udredt inden for 30 dage, og den gennemsnitlige erfarede ventetid til operation i marts 2016 var 64 dage. Målopfyldelsen for udredningsretten i Psykiatrien er ligeledes politisk fastlagt til 65 %, mens målet for hurtig behandling er differentieret til 30 dage i Voksenpsykiatrien og 21 dage i Børne- og ungdomspsykiatrien. Sundhedsdatastyrelsens opgørelser viser, at i 1. kvartal 2016 blev 35 % af børn og unge samt 65 % af voksne psykiatriske udredningspatienter i Region Nordjylland udredt inden for 30 dage. Der er netop udarbejdet regionale behandlingsdata for det psykiatriske område. Data præsenteres første gang for Forretningsudvalget d. 20. maj. Til implementeringen af de nye patientrettigheder er der i Finanslov 2016 afsat en økonomisk ramme er på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til oprustning af hospitalernes kapacitet. Region Nordjylland tildeles således ca. 30 mio. kr. i 2016 og permanent ca. 45 mio. kr. fra De 30 mio. kr. fra Finanslov 2016 og de afsatte 20 mio. kr. i regionens budgetforlig for 2016 er fordelt forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler i foråret Udgangspunktet for udmøntningen af midlerne er understøttelse af de politisk vedtagne KPI'er i forhold til hurtigere udredning og behandling. Der er således lagt vægt på nuværende henvisningsmønstre og nuværende ventetid til udredning og behandling. Midlerne er udmøntet til følgende områder: 8 mio. kr. til det kardiologiske område 2,4 mio. kr. til det gastroenterologiske område 5,7 mio. kr. til det urologiske område 2,7 mio. kr. til det gynækologiske område 0,7 mio. kr. til det billeddiagnostiske område 19,5 mio. kr. til det ortopædkirurgiske område Side 11 af 76

12 Sundhedsområdet Udrednings- og behandlingsret 5 mio. kr. til øre-, næse- og hals området 5 mio. kr. til øjenområdet 1 mio. kr. til det neurologiske område Effekten af de igangsatte spor vil blive fulgt tæt i 2016, ligesom der vil være særlig opmærksomhed på at identificere nye områder med behov for kapacitetsudbygning i Psykiatrien indgik ikke i ovenstående udmøntning. Området har i stedet fået tilført 2 mio. kr. fra regionens budgetforlig 2016 til forbedring af udrednings- og behandlingsretten inden for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Overslag over økonomisk konsekvens: I 2017 øges regionens statslige finansiering til sikring af hurtig udredning og behandling fra 30 mio. kr. til 45 mio. kr., hvormed der kan igangsættes yderligere initiativer til understøttelse af regionens KPI er for 15 mio. kr. Effekten af de udmøntede midler til udrednings- og behandlingsretten i 2016 kendes endnu ikke, men det forventes, at der fortsat vil henstå en stor udfordring i forhold til at nå de fastsatte mål for udredning og behandling jævnfør seneste KPI-opfølgning sendt til Forretningsudvalget d. 18. april og Kvartalsrapport I Det forslås derfor, at der udover de nye 15 mio. kr. fra Finanslov 2016 afsættes yderligere mio. kr. i forligspulje til sikring af hurtig udredning og hurtig behandling i Region Nordjylland. Midlerne vil kunne anvendes til kapacitetsopbygning og eventuelt midlertidig finansiering af merudgifter til fritvalgsordningen i forbindelse med indførelsen af den skærpede udrednings- og behandlingsret pr. 1. oktober Samlet set en reservation på i alt mio. kr. gældende for såvel somatikken som psykiatrien i Tabel 4: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Mio. kr Permanent drift Finansieringsløft fra Finanslov ,00 15,00 15,00 Udvidelsesforslag 10,00 35,00 10,00 35,00 10,00 35,00 Samlet reservation 25,00 50,00 25,00 50,00 25,00 50,00 Side 12 af 76

13 Sundhedsområdet Den ældre medicinske patient 2.3 Den ældre medicinske patient Virksomhed/afdeling: Patientforløb - Planlægning Baggrund: Med finansloven for 2016 er det aftalt at styrke indsatsen for ældre medicinske patienter med 1,2 mia. kr. via en akutpakke mod overbelægning og en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Med akutpakken er der fokus på udbredelse af redskaber og værktøjer til at reducere overbelægning og patienter på gangene, mens målrettede initiativer i handlingsplanen skal sikre den ældre medicinske patient højere kvalitet og sammenhæng på tværs. Status: Første led i handlingsplanen er akutpakken, hvortil der er afsat i alt 415 mio. kr. i perioden (og herefter årligt 50 mio. kr.). I 2016 tilføres Region Nordjylland 16 mio. kr., der er udmøntet til Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland til blandt andet implementering af sikkert patientflow, hurtigere og mere kompetent stuegang og øget ambulant kapacitet. Den samlede nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er andet led og er netop offentliggjort 2. juni Med handlingsplanen afsættes i alt 805 mio. kr. i perioden til en række initiativer, der skal sikre bedre forhold for den svage ældre medicinske patient. To indsatser i handlingsplanen er rettet mod regionerne: 1) Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis samt 2) Styrket indsats for sikker og korrekt medicinering Til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene tilføres regionerne i perioden i alt 175 mio. kr. (og herefter årligt 65 mio. kr.) Til en styrket medicinindsats afsættes engangs i 2016 en pulje på 5 mio. kr., der kan ansøges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Endvidere afsættes i perioden i alt 15 mio. kr. (og herefter 5 mio. kr. årligt) til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. Der udarbejdes en plan for udmøntning og implementering af handlingsplanens initiativer i efteråret Initiativ: Der bør i 2017 arbejdes videre med at konsolidere de indsatser, der er igangsat i forbindelse med udmøntningen af akutpakken i Endvidere skal regionen iværksætte initiativer, der øger de udgående sygehusfunktioner, øger rådgivningen fra sygehuse til kommuner og almen praksis samt styrker de regionale lægemiddelenheder. Der afventes nærmere national afklaring på de konkrete indsatser. Overslag over økonomisk konsekvens: I 2017 øges regionens finansiering til at reducere overbelægning på de medicinske afdelinger med 5 mio. kr. fra Finanslov Midlerne skal ses i sammenhæng med de allerede igangsatte overbelægnings-initiativer i 2016 i akutpakken, hvortil den statslige finansiering falder fra 10 mio. kr. i 2016 til 5 mio. kr. i Det forudsættes derfor, at de nye 5 mio. kr. fra Finanslov 2015 anvendes til at videreføre og fastholde de igangsatte overbelægnings-indsatser i akutpakken. Side 13 af 76

14 Sundhedsområdet Den ældre medicinske patient I forhold til de regionale indsatser i den nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter tilføres regionen i 2017 ca. 5 mio. kr. til etablering af flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis samt ca. 0,5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder. Samlet set er regionen forpligtiget til at iværksætte initiativer for 10,5 mio. kr. i forhold til den ældre medicinske patient i Tabel 5: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Mio. kr Permanent drift Finansieringsløft fra Finanslov ,50 5,50 7,00 Finansieringsløft fra Finanslov ,00 5,00 5,00 Samlet reservation 10,50 10,50 12,00 Endvidere skal det tilføjes, at der i Satspuljen ligeledes indgår et spor vedrørende de svageste ældre patienter. I perioden afsættes i pulje alt 82,4 mio. kr. til en styrket sammenhæng i patientforløb på tværs af kommuner og regioner for de svageste ældre. Puljen kan ansøges af kommuner og regioner, og Region Nordjylland ansøger i 2016 om midler til projektet Tidlig indsats på tværs Projektet forventes igangsat 1. november 2016, inden for den forventelige tildelte ramme fra Satspuljen. Side 14 af 76

15 Sundhedsområdet Kvalitetsarbejdet 2.4 Kvalitetsarbejdet Kvaliteten i det nordjyske såvel som det danske sundhedsvæsen er generelt høj, men der er fortsat plads til forbedringer af den sundhedsfaglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Visionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse, der skaber størst mulig værdi for borgerne er baggrunden for beslutningen om at skabe et nyt nationalt kvalitetsprogram. Kvalitetsprogrammet indikerer med den samtidige udfasning af Den Danske Kvalitets Model et paradigmeskifte fra registrering, dokumentation og kontrol til et paradigme, der i højere grad rummer styringselementer, der baserer sig på tillid og den iboende vilje blandt sundhedspersonale og ledere til at skabe kontinuerlige forbedringer. I Økonomiaftalen 2016 mellem regeringen og Danske Regioner er der enighed om følgende fremadrettede og centrale principper for kvalitetsarbejdet: Fra akkreditering til forbedringskultur på sygehusene Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten Behandling med patienten i centrum- inddragelse og sammenhæng Stærkt ledelsesfokus på alle niveauer Lærings- og kvalitetsteams Systematisk brug af tidstro data, datadrevet forbedringsarbejde og åbenhed om resultater Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet En fællesnævner for de overordnede principper er, at kvalitetsudvikling og forbedring skal drives fremad ved at integrere kvalitetsarbejdet som en fast bestanddel af det daglige forløbsbaserede kliniknære arbejde, hvor patienternes behov, og det at skabe værdi for patienterne, er i centrum. Der sigtes mod at fremme en forbedringskultur, hvor alle drives af en indre motivation og tilegner sig færdigheder, viden og kompetencer til at levere øget kvalitet og patientsikkerhed og kontinuerligt forbedre patientforløbene. I relation til udrulningen af det nationale kvalitetsprogram arbejdes der pt. på indførelse af såkaldte lærings- og kvalitetsteams, der skal bidrage til at løfte kvaliteten på udvalgte områder. Ambitionen er, at gode resultater og viden om, hvad der virker bedst, udbredes hurtigst muligt i hele landet. Et centralt element heri er, at kliniske eksperter, der har opnået særlige gode resultater, kan bistå med konkrete råd og vejledning til afdelinger, hvor resultaterne er mindre gode. Danske Regioner har fremsat forslag om oprettelse af 4 lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis: 1) Apopleksi 2) Hjerterehabilitering 3) Specialiseret palliativ behandling og 4) Reduktion af antibiotikaforbrug. Driften af de enkelte teams forventes placeret hos regionerne, og der er via Regerings Sundhedsstrategi afsat statslig finansiering hertil fra Der er intet finansieringsløft i I forhold til kvalitetsarbejdet med at bringe patienten i centrum via højere grad af patientinddragelse og større sammenhæng i patientforløbet er der i Regeringens Sundhedsstrategi afsat ca. 3,2 mio. kr. til Region Nordjylland i Det er endnu uafklaret, hvilke konkrete indsatser regionen er forpligtiget til at igangsættes inden for denne ramme. Der er derfor endnu ikke udarbejdet en budgetbrik herfor, men finansiering indgår i nedenstående opstilling med henblik på at sikre, at finansieringen reserveres. Tabel 9: Kvalitetsarbejdet Budget 2017 (mio. kr.) Finansieringsløft Udvidelsesfra regeringsaftale forslag Samlet reservation Side 15 af 76

16 Sundhedsområdet Kvalitetsarbejdet (ingen brik) Patientinddragelse 3,20 3, Klinisk beslutningsoverblik ved hjælp af BI data 0,40 0,40 Samlet reservation 3,20 0,40 3, Klinisk beslutningsoverblik ved hjælp af BI data Virksomhed/afdeling: Regionshospitalet Nordjylland og BI-enheden Baggrund: Det er vigtigt at tilstræbe, at patienter i det danske sundhedssystem har lige adgang til kontrol og behandling efter de givne nationale kliniske retningslinjer. Indenfor flere kroniske patientgrupper, der ofte har komplekse forløb, er det en udfordring i ambulant praksis at sikre fastholdelse af klinisk kvalitet for alle patienter. I den sammenhæng har klinikere behov for at få et nemt og hurtigt overblik over den enkelte patients forløb. Det hjælper klinikeren med at træffe de bedste beslutninger af højeste kliniske kvalitet omkring kontrol og behandling. Der eksisterer samtidig et behov blandt sundhedsfaglige ledere for en samlet præsentation af udvalgte data i aggregeret format. Dette bidrager til overvågning af klinisk kvalitet og øvrige kvalitetsudviklende opgaver. Der er flere mulige indgangsvinkler til at løse disse to væsentlige opgaver. Det er her valgt at anvende data fra Region Nordjyllands Data Warehouse som udgangspunkt for at tilvejebringe det nødvendige kliniske overblik på patientniveau, samt aggregeret oversigt. Anvendelse af BI data har den fordel, at der kan trækkes på en række eksisterende værktøjer, hvilket mindsker såvel tid som ressourcer til nyudvikling. Anvendelse af BI data giver dog samtidig en begrænsning i forhold til, hvor hurtigt data er tilgængelige mv. Status: I dag er der på hepatitisområdet indkøbt licens til et beslutningsoverbliks-system, der er udviklet i samarbejde mellem Region Midtjylland og et svensk firma. Der findes pt. ikke løsninger på andre sygdomsområder. Initiativ: Der skal i første omgang iværksættes en undersøgelse af, hvordan det kan lade sig gøre at udarbejde et klinisk beslutningsstøtteoverblik (KBO) ved hjælp af BI data. Dette planlægges afklaret via gennemførelse af et pilotområde (diabetes), hvor der udvikles en løsning hertil. Dette sker i 2017, hvor en eventuel opkobling til et NOVO-diabetesprojekt, der pt. er på vej, kan afklares (NOVOprojektet er nærmere beskrevet i afsnit (2.14.2). Resultatet forventes at være en metode, der kan implementeres på andre (kroniker-) områder til optimering af patientbehandlingen i de efterfølgende år, 2018 og frem. Det afklares af en mindre gruppe sammensat på tværs af Regionshospitalet Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og BI-enheden i løbet af efteråret 2016, hvordan de nærmere omstændigheder og tidsakser for projektet skal være. Effekten forventes at være en højere klinisk kvalitet gennem sikring af, at alle patienter i ambulant forløb modtager den nationalt vedtagne, evidensbaserede kontrol og behandling. Overslag over økonomisk konsekvens: Der er i 2017 et finansieringsbehov på 0,4 mio. kr. til personaleressourcer. Her til kommer klinikertid, som stilles til rådighed fra hospitalerne. Side 16 af 76

17 Sundhedsområdet Kvalitetsarbejdet Tabel 10: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Permanent drift Drift 0,40 Afklares Afklares Eventuelle etableringsudgifter Samlet udvidelsesforslag 0,40 Afklares Afklares Side 17 af 76

18 UDKAST Sundhedsområdet Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen 2.5 Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen Et sundhedsvæsen i stadig forandring og med nye behov og krav fordrer især løsninger tæt på patienterne - også uden for hospitalerne. Løsninger, der tager udgangspunkt i patienternes behov, og løsninger, som sikrer, at der er sammenhæng i sundhedsvæsenets tilbud, og at patienterne møder den samme høje kvalitet i hele sundhedsvæsenet. Med andre ord et tværsektorielt samarbejde. Det tværsektorielle samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen er helt centralt i Region Nordjyllands sundhedsindsats. Den nuværende overordnede ramme for samarbejdet med kommunerne er fastsat i Sundhedsaftalen , som også er tiltrådt af de praktiserende lægers organisation PLO-Nordjylland. I Sundhedsaftalen indgår en række indsatser, der i aftaleperioden blandt andet skal bidrage til at skabe sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet og reducere den sociale ulighed i sundhed. Særligt prioriterede projekter er Tidlig indsats på tværs for de svageste ældre og en målrettet indsats for førskole børn med henblik på at sikre, at alle førskolebørn kommer til forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. I sammenhæng med det tværsektorielle samarbejde ses desuden Patientens team, som er de personer, der sammen med patienten og dens pårørende, koordinerer patientforløbet. Her har også den behandlingsansvarlige læge (i Økonomiaftale 2017 benævnt patientansvarlig læge) en central rolle som den person, der tager de vigtigste samtaler med patienten og sikrer fremdriften i forløbet. Patientens team er så at sige en samarbejds- og organiseringsform, der danner rammen for, hvordan samarbejdet kan organiseres både internt på hospitalerne og på tværs af sektorer. Implementeringen af Patientens team er et kulturforandringsprojekt. En kulturforandring, hvor patientinddragelse og samarbejde på tværs af specialer og faggrænser er i fokus og regionens hospitaler er pt. i færd med at afprøve og implementere disse arbejdsgange. Frem til 2017 vil der primært være fokus på patientforløb på hospitalerne; både internt men også på tværs af specialer. Herefter vil der blive sat fokus på patientforløb på tværs af sektorer i samarbejde med de nordjyske kommuner og almen praksis. Således vil Patientens team i højere grad blive til Borgerens team. I relation til det tværsektorielle samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen er regionen i 2017 forpligtet til at arbejde med en række tværgående initiativer i Regeringens Sundhedsstrategi. Endvidere er der et finansieringsbehov i forbindelse med driften af sundhedshusene i Region Nordjylland jævnfør nedenstående tabel. Tabel 6: Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen Budget 2017 (mio. kr.) Finansieringsløft Udvidelsesforslag fra regeringsaftale Samlet reservation Patientstøtte, kronikeraftaler og lungesatsning 10,50 10, Sundhedshuse 3,00 3,00 Samlet reservation 10,50 3,00 13,50 Side 18 af 76

19 UDKAST Sundhedsområdet Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen Patientstøtte, kronikeraftaler og lungesatsning Virksomhed/afdeling: Patientforløb Sundhed på tværs Baggrund: Som led i Regeringens Sundhedsstrategi øges regionens finansiering i 2017 til en række indsatser, der skal videreføres og -udvikles i tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Det drejer sig om initiativerne vedrørende aktiv patientstøtte, forpligtende kronikseraftaler og lungesatsning. Status og initiativ: Fælles for initiativerne om aktiv patientstøtte, forpligtende kronikseraftaler og lungesatsning er, at de forventes igangsat i 2016, men at de endnu afventer en national afklaring. Aktiv patientstøtte På baggrund af gode internationale erfaringer igangsætter regionerne ultimo 2016 en fællesregional indsats for patienter med et muligt højt forbrug af sundhedsydelser. Indsatsen indebærer, at patienten får tilbudt en særlig støtte fra en sygeplejerske i en periode. I Sverige har programmet resulteret i, at patienternes livskvalitet er øget og omfanget af unødvendige indlæggelser er faldet. Indsatsen løftes med 2,7 mio. kr. i Forpligtende kronikeraftaler Kronikerplanerne har til formål at give patienter, der bliver diagnosticeret med en kronisk sygdom som for eksempel KOL og diabetes, et bedre overblik over deres behandlingsforløb. Planerne udformes med det formål, at de kan bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom, og forløbet kan tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer og motivation. Indsatsen øges med 5,5 mio. kr. i 2017, og det er forudsat, at midlerne primært anvendes hos de praktiserende læger. Lungesatsning Lungesatsningen har til formål at styrke indsatsen for patienter med lungesygdomme som KOL og børneastma. Det gælder både i forhold til at opspore sygdommene tidligt, gennemføre korrekt diagnostik og udredning samt understøtte ensartede behandlingstilbud af høj kvalitet i behandlingen, uanset hvor patienterne bor. Indsatsen styrkes med 2,3 mio. kr. i 2017, og midlerne skal primært målrettes almen praksis både til et øget antal lungefunktionsmålinger og kompetenceudvikling. Overslag over økonomisk konsekvens: I henhold til Regeringens Sundhedsstrategi tilføres regionen i 2017 yderligere 10,5 mio. kr., der er øremærket til ovenstående indsatser. Midlerne reserveres hertil. I 2018 og 2019 øges den statslige finansiering til indsatserne yderligere. Tabel 7: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Mio. kr Permanent drift Finansieringsløft fra Sundhedsstrategien 10,5 14,5 20,5 Total reservation 10,5 14,5 20,5 Side 19 af 76

20 UDKAST Sundhedsområdet Tværsektorielt samarbejde og det sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedshuse Virksomhed/afdeling: Patientforløb Sundheds på tværs Baggrund: Region Nordjylland ønsker at understøtte en udvikling mod etablering af flere sundhedshuse i områder, hvor der er interesse for det hos såvel kommune, region og de praktiserende læger. Sundhedshuse ses både som et væsentligt element til en bæredygtig praksisstruktur og som en vigtig del i planerne for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i Region Nordjylland. Et sundhedshus er ofte et samarbejde mellem lægepraksis, hvor flere alment praktiserende læger og speciallæger kan oprette klinikker i fælles bygning eventuelt sammen med andre sygesikringsydere samt kommunale og regionale sundhedsfunktioner. Ét af formålene ved et sådan lokalefællesskab er, at det kan være medvirkende til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet. Det kan ligeledes skabe større professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs. Dertil kommer den fordel, at sundhedshuse har potentiale til at samle flere sundhedstilbud lokalt, og derved skabes færre indgange for borgeren til det nære sundhedsvæsen. Initiativ: Der er behov for konsolidering af driften i regionens eksisterende sundhedshuse, idet regionen hæfter økonomisk for husdriften i sundhedshusene, såfremt der ikke udlejes det forventede antal lejemål. Endvidere har regionen udgifter til drift af blodprøvetagningstilbud i Sundhedshus Nykøbing (det tidligere sygehus) samt en udgift til tomgangsleje af lokaler i Den Erhvervsdrivende Fond Morsø Behandlerhuse. Overslag over økonomisk konsekvens: Det afsatte budget til regionens eksisterende sundhedshuse er i 2016 på 4 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på ca. 3 mio. kr. alene til dækning af de faste udgifter som for eksempel tomgangsleje, drift og forbrug i Merforbruget kan dog ændre sig, hvis der ændres i udlejningsgraden af lokalerne, og Region Nordjylland arbejder løbende på at lave aftaler med interesserede lejere med henblik på at få sundhedshusene fuldt udlejet. Tabel 8: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Mio. kr Permanent drift Drift 3,00 3,00 3,00 Eventuelle etableringsudgifter Samlet udvidelsesforslag 3,00 3,00 3,00 Side 20 af 76

21 Sundhedsområdet Sygehusstruktur 2.6 Sygehusstruktur Der er kontinuert behov for fokus på at sikre de rette udviklingsspor for det samlede regionale sundhedsvæsen. I 2015 blev Plan for Sygehuse og Speciallægepraksis samt Psykiatriplan vedtaget. De strukturelle og aktivitetsmæssige ændringer indeholdt i disse planer er i høj grad implementeret. I 2017 fortsætter arbejdet med mindre strukturelle og aktivitetsmæssige ændringer i forlængelse af planerne. I Region Nordjyllands sundhedsplan samt detailplaner sættes de overordnede rammer for regionens sundhedstilbud, og erfaringsmæssigt er der behov for løbende strukturelle, aktivitets- og driftsmæssige overvejelser og tilpasninger. Til Budget 2017 er der forslag om nedenstående indsatser. Tabel 11: Sygehusstruktur Budget 2017 (mio. kr.) Organisering af blodfortyndende behandling 2, Fødselsplan 2, Opdateret koncept for akutmodtagelser 3, Videreudvikling af matriklen i Hobro 3, Nyt udslusningstilbud i Psykiatrien 0, Medicoteknisk funktion 0,75 Samlet udvidelsesforslag 11,35 Side 21 af 76

22 Sundhedsområdet Sygehusstruktur Organisering af blodfortyndende behandling til hjertepatienter Virksomhed/afdeling: Patientforløb - Planlægning Baggrund: Med henblik på at øge kvaliteten i hospitalernes behandling med blodfortyndende medicin til hjertepatienter (AK-behandling), samt styrke samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne, har en nedsat arbejdsgruppe set på, hvordan Region Nordjylland bedst muligt organiserer behandlingen med blodfortyndende medicin. Arbejdsgruppen foreslår en model for øget samarbejde, der indebærer en ændringer i den nuværende opgavefordeling mellem primær- og sekundærsektor. Det skal blandt andet været muligt at lægge selvstyrede behandlingsforløb ud til kontrol i almen praksis. Endvidere er der forslag om, at behandlingsindsatsen på hospitalerne styrkes gennem specialuddannelse til sygeplejersker blandt andet i forhold til rette brug af præparater. Der lægges op til, at der fremadrettet generelt vil være 3 typer af AK behandlingsforløb; AKbehandlingsforløb forankret i almen praksis, AK-behandlingsforløb forankret på hospitalerne og selvstyrede AK-behandlingsforløb. Status: I første kvartal 2016 var patienter i behandling med blodfortyndende præparater (AKbehandling) i Region Nordjylland. Der er grundlæggende to forskellige behandlingsregimer; nye antikoagulerende præparater (NOAK) og de konventionelle præparater. Begge præparattyper forebygger blodpropper ved at hæmme blodets evne til at størkne ved at hæmme vitamin K. Initiativ: Der forventes etableret 2-3 AK- ambulatorier bemandet med sygeplejersker, der er specialuddannet inden for blodpropper (trombose) og blødningsstandsning (hæmostase). Derudover skal det gennem uddannelse af praksispersonale sikres, at der er den rette viden på området i almen praksis. Den ændrede organisering med større samarbejde mellem almen praksis og hospitalerne forventes ligeledes at bidrage til at sikre implementeringen af ny vejledning fra Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) for brugen af forskellige præparater til blodfortyndende behandling. Dette vil forventeligt medvirke til at vende den stigning, der i øjeblikket ses i forbruget af nye blodfortyndende præparater (NOAK). Overslag over økonomisk konsekvens: Den ændrede organisering anslås til 2 mio. kr. til drift på hospitalerne. Midler skal anvendes til AK-ambulatorier, specialuddannelse af sygeplejersker samt uddannelse af personale i Almen Praksis. Tabel 12: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Permanent drift Drift 2,00 2,00 2,00 Eventuelle etableringsudgifter Samlet udvidelsesforslag 2,00 2,00 2,00 Side 22 af 76

23 Sundhedsområdet Sygehusstruktur Fødselsplan Afdeling/Virksomhed: Patientforløb - Planlægning Baggrund: Jævnfør Sundhedsloven skal regionerne i hver valgperiode udarbejde en sundhedsplan for regionens virke på sundhedsområdet. Sundhedsplanen består af en række delplaner herunder Fødselsplanen. Denne danner grundlag for udviklingen af tilbuddene i forhold til graviditet, fødsel og barsel i relation til både basistilbud, samt særlig indsats over for sårbare gravide og barslende. Udarbejdelsen af Fødselsplanen skal desuden ses i tråd med Sundhedskoordinationsudvalgets fokus på, hvordan vi med det tværsektorielle samarbejde, kan styrke børn og unges sundhed og trivsel samt mindske uligheden i sundhed qua tidlig indsats. Fødselsplanen udarbejdes som en tværsektoriel proces, hvorefter den sendes i høring. Den forventes politisk vedtaget ultimo 2016 og erstatter den nuværende plan fra Status: Børn og unges sundhed og trivsel kædes i stigende grad sammen med en meget tidlig indsats dette både i graviditeten samt i barnets første leveår. En tidlig indsats kan således være afgørende for barnets fremtidige udvikling, hvorfor det er relevant, at dette indarbejdes og afspejles i den kommende fødselsplan. De gravide og barslende er en meget forskelligartet gruppe med forskellige behov. Den nye fødselsplan vil dels arbejde mod en regional ensretning af både basis- og specialtilbuddene til de gravide/barslende dels mod et styrket fokus på det sektorielle samarbejde, således at Almen Praksis, regionen og kommunerne i fællesskab kan sikre tidlig opsporing og målrettede tilbud til de forskellige grupper af sårbare gravide. Initiativer: Med den nye regionale fødselsplan fastsættes de overordnede rammer og målsætninger for det fremtidige arbejde på fødselsområdet. De gravide og barslende skal på tværs af regionen have adgang til et ensartet tilbud, der er differentieret efter den enkeltes behov. Målet er, at alle gravide oplever et trygt, sammenhængende, helhedsorienteret og inddragende patientforløb af høj kvalitet. Fødselsplanen vil blandt andet løfte og sætte rammerne for følgende områder: Opsporing af sårbare gravide herunder afdækning af, hvilke grupper af sårbare gravide, der ikke kan deltage i forældreuddannelserne, eller som ikke er målgruppe for Familieambulatoriets tilbud (Sundhedsaftalen) Ensartet screeningsmodel Videreudvikling af familieambulatoriet (Sundhedsaftalen) Forældrekurser (Sundhedsaftalen) Optimering af det tværsektorielle samarbejde med kommunerne Kvalitetsforbedrende aktiviteter Optimering af kommunikation mellem de relevante aktører Overslag over økonomisk konsekvens: Dele af ovenstående initiativer på fødselsområdet samt dele af de initiativer, der er aftalt med kommunerne i Sundhedsaftalen og i forhold til satspuljeprojekterne kan i 2017 løftes for 2 mio. kr. Tabel 13: Økonomisk konsekvens af initiativ (P/L 2017) Mio. kr Permanent drift Drift Eventuelle etableringsudgifter Samlet udvidelsesforslag 2,00 Afklares Afklares Side 23 af 76

24 Sundhedsområdet Sygehusstruktur Opdateret koncept for akutmodtagelserne Virksomhed/afdeling: Patientforløb - Planlægning Baggrund: Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet og som en del af implementeringen af Plan for Sygehuse og Speciallægepraksis udarbejdes aktuelt et opdateret regionalt koncept for akutområdet. Fokus i processen er at skabe det rette udgangspunkt for den videre konsolidering af akutmodtagelserne og det samlede akuthospital, men også at skabe et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af de akutte patientforløb bredt set, i samarbejde med almen praksis og kommunerne inden for rammerne af sundhedsaftalen. Endvidere fremgår det af Økonomiaftalen for 2017, at en udarbejdet status for de fælles akutmodtagelserne viser, at der er sket en positiv udvikling i akutmodtagelserne siden en faglig gennemgang i Blandt andet er ventetiden for patienterne generelt nedbragt. Status viser imidlertid også, at der er behov for at fortsætte arbejdet med at sikre patienterne ensartet, høj kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Status: I 2016 fremlægges et opdateret koncept for akutmodtagelserne til politisk godkendelse. For at sikre det rette udgangspunkt for den resterende konsolidering af akutmodtagelserne i Region Nordjylland er der i første halvår 2016 gennemført et serviceeftersyn af det gældende koncept for akutmodtagelserne. Hensigten med opdatering af konceptet er at komme helt i mål med at få implementeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til det akutte beredskab. Initiativ: Som en udløber af opdateringen af koncept for akutmodtagelserne skal der særligt arbejdes med følgende konkrete initiativer på akutområdet i 2017: Bedre flow, efteruddannelse og ITunderstøttelse. Der skal sættes yderligere fokus på at sikre rette flow og samarbejde mellem regionens akuthospitaler. Dette skal blandt andet ske ved at implementere løsninger, som i højere grad understøtter patienternes mulighed for at søge mod den akutmodtagelse, der har kortest ventetid. Desuden skal der arbejdes med at sikre bedre flow internt på akuthospitalerne, hvilket blandt andet skal ske i sammenhæng med initiativerne omkring Sikkert Patientflow, men også ved at sikre den rette bemanding i akutmodtagelserne. Endvidere skal flowet internt på hospitalerne sikres ved at sætte yderligere fokus på at understøtte et centralt element i patientforløbet, nemlig udarbejdelsen af behandlingsplan. Sammenhængende og effektive patientforløb i akutmodtagelserne stiller krav til efteruddannelse af alle medarbejdere og faggrupper i akutmodtagelserne. Der er derfor behov for, at der arbejdes både specifikt med efteruddannelse af akutlæger og akutsygeplejersker, og bredt med kompetenceudvikling som stiles mod, at alle personalegrupper er uddannet til de aktuelle behov. Aktuelt er der fokus på blandt andet patientinddragelse, sektorovergange og den ældre medicinske patient. IT-understøttelse af de faglige og logistiske beslutninger omkring de akutte patientforløb er væsentlig, og der skal således arbejdes med IT løsninger, der understøtter de akutte patientforløb. Dette skal foregå ved sikring af flow i forhold til at patienterne - via en IT løsning - henvises til det tilbud med kortest ventetid. Henvisningen til akutmodtagelsen lægges på en server og kan hentes ned af den akutmodtagelse, hvor patienten henvender sig efter samme model som receptserveren til apotekerne. Ligeledes skal der etableres en løsning med dynamisk opgørelse af ventetid. Ovenstående initiativer skal være med til at sikre konsolideringen af koncept for akutmodtagelserne, bedre servicemålsopfyldelse og større patienttilfredshed. Side 24 af 76