Institutionsplan for Børnehuset Søpavillonen. År 2014

Transkript

1 Institutionsplan for Børnehuset Søpavillonen År 2014

2 Indhold Forord. 2 Kort om Børnehuset Søpavillonen... 3 Vores grundlæggende principper:... 3 Pædagogisk praksis... 4 Bestyrelsen:... 8 Information og dialog:... 8 Børnehusets forventninger til forældrene 10 Smitsom sygdom 11 Arrangementer i børnehuset 12 Tidsplan 13 Praktiske oplysninger Når jeres barn starter i Børnehuset: Center for Dagtilbud 2

3 Forord. Institutionsplanen er udarbejdet i et samarbejde imellem ledelsen, medarbejderne og brugerrådet. Kort om Børnehuset Søpavillonen Vi bor midt i Hvalsø by, med masser af grønne områder, tæt på skoven. Vi har plads til 50 børnehavebørn i alderen 3-6 år samt 12 vuggestuebørn 0 3 år. Vi har fordelt børnene i 2 børnehavegrupper samt en vuggestuegruppe. I børnehuset: I morgen og eftermiddagstimerne står dørene åbne stuerne imellem, derudover kan børnene lege på tværs af stuerne. Vi har indrettet børnehuset med et stort fælles rum til fysisk udfoldelse som også benyttes af vuggestuen (tumle-madras, puder, hoppebolde, snurretop). I hver gruppe er der et stille aktivitets rum (klodser, togbane, dyr, spil, dukkekrog, musikrum, udklædnings tøj osv.), i børnehavegrupperne er der desuden et køkken/alrum (bruges til forskellige former for kreative udfoldelse) i hver afdeling. På den måde er der skabt mulighed for, at børnene kan få opfyldt deres behov fysisk som psykisk. Vuggestuen er indrettet i et rum, hvor det ud over den finmotoriske beskæftigelse er muligt at skabe plads til bevægelseslege. Vores grundlæggende principper: Vores grundlæggende pædagogik er at: give børnene trygge opvækst- og udviklingsbetingelser. skabe rammer som giver fysisk/psykisk rum for fysisk og følelsesmæssig udfoldelse. give accept for det enkelte barns personlighed og udviklingstrin, samt udtryksform. respektere barnets fordybelse og nysgerrighed. være aktiv lyttende og støtte barnet i dets personlige udvikling, socialt, sprogligt og følelsesmæssigt. Vores pædagogiske praksis: Vi tilstræber sammen at skabe en varm og tryg atmosfære med en struktur som giver forudsigelighed og genkendelighed, så børnene trives og udvikles. For os er det grundlæggende, at alle føler sig velkomne og godt tilpas, dvs. at blive set og hørt, forstået og accepteret, som den de er, når de kommer /er i institutionen. Vi mener, at det er i samværsrelationer med andre menneske, hvor vi føler os respekteret, accepteret, set og hørt, føler os rigtig, at vi udvikler selvværd, hvilket vi mener underbygges af vores pædagogiske handlemåde. Leg og beskæftigelse: Vi har forskellige tilbud til leg og beskæftigelse, som børnene kan vælge imellem: udklædningstøj, spil, klodser, dyr, togbane, puslespil, modellervoks, klippe, klister, maling osv. 3

4 Vi lægger vægt på, at børnene selv vælger aktiviteter og er opmærksomme på børnenes behov/ideer nu og her. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at børnene kommer hele vejen rundt, det vil sige, at de får prøvet det hele. Oplever vi børn, som ikke selv kan vælge/tage stilling, hjælper vi barnet til en beslutning og deltager gerne i aktiviteten. Ved fri leg og beskæftigelse lærer børnene at indgå i relationer. De lærer om egne muligheder og begrænsninger, de får kendskab til forskellige materialer og deres anvendelse, ligesom de lærer at bruge deres skabende evner. Børnene lærer at indgå i samspil med andre og får følelsen af eget og andres værd. Fri leg og beskæftigelse udvikler koncentrationsevne, fantasi, iagttagelsesevne, grov/finmotorik, intellekt og følelsesliv. Det er i legen børnene får egne erfaringer med fantasi, koncentrationsevne, samspil med andre, og lærer at håndtere konflikter. Desuden er der i den frie leg medbestemmelse og selvforvaltning. Det er vigtigt for os at støtte op omkring legen, lave rammer, så børnene får tid og ro til at fordybe sig i legens mange elementer. Vores rolle er at støtte, vejlede, tilføre / udvide legen med nye ting, og hjælpe med konfliktløsning, når der er behov for det. Det kan f.eks. være ved at hjælpe legen i gang, ved selv at deltage, og trække sig når legen er godt i gang. Vi lægger stor vægt på at modtage børn og forældre ordentligt, når de kommer / henter. Det gør vi ved at sige godmorgen eller hej altid at hilse, og komme med små bemærkninger, give opmærksomhed, evt. få en kort snak, hvis morgenen ikke er gået helt så godt, f.eks. hvis børnene har sovet dårligt / for lidt, eller ikke vil i institution, (en gensidighed forældre / personale) således, at vi er forberedt og bedre har mulighed for at imødekomme Jeres børns behov. Det er ligeledes vigtigt, at barnet får sagt ordentligt farvel, får en knuser og at de nu er her i børnehuset. Henter I jeres barn før / senere end i plejer, er det for mange børn, meget vigtigt at vide, da børn let bliver utrygge og gør sig unødige bekymringer. Ved I det ikke på forhånd, kan I altid ringe til os, så vi kan give jeres barn besked. Vi omgås med stor respekt for hinanden og børnene, vi er ansvarsbevidste tydelige voksne, tonen i huset er altid ordentlig, vi taler ordentligt til hinanden, hvilket vi også vil have børnene skal gøre, både i forhold til personale / forældre og i deres indbyrdes relationer. Vi arbejder med jeg budskaber hvilket er blevet en integreret del af vores sprogbrug. Jeg budskaber viser personen ; den voksne bliver tydelig og klar, grænserne kan ses, når man melder ud, hvad man føler, mener, vil deltage i eller ikke deltage i. Den voksne tager ansvaret på sig. Jeg-budskaber er ikke det samme som fravær af konflikter mellem børn og voksne. Dagen igennem opstår der situationer, hvor der er forskelle i behov og lyster. Det kan være, når der er aktiviteter, hvor vi skal samles, skal på tur, eller hvor børnene forstyrrer andre. Vi accepterer, at de har andre behov/lyster, men lige nu er det os der bestemmer, og vi vil have, at de deltager. 4

5 Vi mener, at det er nødvendigt for børns udvikling, at de får erfaring med behovsudsættelse, og at de voksne ikke opfylder alle ens ønsker her og nu. At blive accepteret som person med de følelser man giver udtryk for, er ikke det samme som at få sin vilje, hver gang der opstår modsætninger i behov og lyster. Vi lægger vægt på at fortælle børnene, hvad de må, fremfor hvad de ikke må. F.eks. vi ser et barn klatre på hegnet og siger: Du må klatre på klatrestativet eller træstammerne for hegnet kan gå i stykker. Vi oplever børn løbe på stuen og siger: Gå eller du må løbe når vi kommer ud. Vi lægger vægt på, at børnene bliver opmærksomme på sig selv/ hinanden, lærer at sige til / fra. F.eks. 3 børn leger røvere og skyder hinanden, og når der kommer andre børn forbi skyder de også dem, selv om de slet ikke er inde i deres leg. De fleste børn registrerer det ikke, vi hører et yngre barn græde højlydt går hen til det og siger: Hvad sker der dog? svar: De skyder mig Jeg kan hører, du er meget ked af det, blev du bange? Ja Det kan jeg godt forstå, du blev, prøv og se engang, (vi kigger på drengene) drengene leger røvere, og de gjorde det ikke for at gøre dig bange, du skal fortælle dem, at du ikke vil have det. Vi går hen til drengene, det yngre barn er holdt op med at græde og siger : Jeg vil ikke have i skyder på mig vi forklarer herefter drengene, at de skal være opmærksomme på de yngre børn, se hvordan de ser ud i ansigtet, om de syntes det er sjovt, eller om de ser ud til at blive kede af det osv., for de yngre børn bliver let bange. Konflikter: Vi lægger vægt på, at børnene i så stor udstrækning som muligt selv klarer konflikter, det handler om, at alle kommer ud af det på en ordentlig måde og føler sig anderkendt. Det er vigtigt for os, at børnene oplever, at deres følelser er ok. Når der opstår konflikter, støtter vi begge/alle, der er involveret, da vi mener, at vi på denne måde viser børnene, at der er forskellige oplevelser af samme situation, at der ikke er nogen, der er dumme/forkerte børn, men nogle ubehagelige følelser eller andre behov i legen, som udløste konflikten. Ved at støtte og accepterer børns følelser, mener vi de får selvværd. Ved konflikter, som børnene ikke selv kan løse, spørger vi altid ind til situationen. F.eks. 4-5 børn leger en lidt voldsom leg i puderummet, de griner og har det sjovt, A slår sig på B i pudekampen og kommer grædende ud, vi går hen til A og spørger : Hvad er der sket? svar: B skubber mig hele tiden fortæl B at du ikke vil have det det har jeg sagt, men han gør det alligevel vi går sammen ind i puderummet, den voksne stopper legen og siger til B jeg skal lige høre, hvad der skete, for A er meget ked af det B: jamen, vi leger bare, og så stødte vi hovederne sammen A fortæller mig, at du skubber ham, og han har sagt, han ikke vil have det - jamen vi leger jo, jeg troede han var med, han er jo her, hvor vi leger ja, det kan jeg godt se, men husk, at når nogle siger, de ikke vil, skal I lade være med at skubbe til dem. Henvendt til A: når det bliver for voldsomt for dig, skal du flytte dig væk fra de andre, så de kan se, du ikke vil være med til det mere legen fortsætter. 5

6 Vi respekterer og understøtter børnene i deres følelser. Vi skal alle ud at gå, et barn vil ikke med, men lægger sig ned og skriger, vi siger: jeg kan hører, du er vred og ikke vil med, men vi skal alle ud at gå tur nu, så jeg vil have, du rejser dig op og tager tøj på. Et barn viser stolt sine nye sko frem, vi siger: sikke nogle flotte sko, dem kan jeg godt se, du er glad for, er de gode at have på? Et barn har slået sig og græder, vi siger: Av, det ser ud som om det gjorde ondt, kom vi trøster barnet og kommer evt. plaster på. Oplever vi børn er lidt triste/kede af det, prøver vi at spørge ind til det - finde ud af, hvad der er galt. F.eks. kan børn ind imellem savne deres forældre - de vil gerne hjem, vi siger: jeg kan godt forstå, du gerne vil hjem til mor/far, hør lige engang, mor/far er på arbejdet, og jeg er sikker på de også meget hellere ville være sammen med dig, og lige så snart de har fri, kommer de og henter dig barnet falder til ro, og vi læser en historie eller andet. Det er vigtigt at give barnet ros, når blot det ikke er hele tiden. Vi tror på, at det er vigtigt, at børn får at vide, når der er noget de er gode til, f.eks. at køre på cykel, tegne/male, eller hvor nu deres evner er, for at underbygge dets tro på sig selv og egne evner og opfordre det til at gå i gang med vanskelige opgaver evt. med hjælp fra de voksne. F.eks. et barn ved ikke rigtig hvad det vil, den voksne bestemmer, at barnet skal lave et spil, og siger: kom, jeg vil gerne have, du prøver at lave det her spil, barnet sætter sig og den voksne fortæller/viser, hvordan spillet skal laves, barnet går i gang med hjælp af den voksne, og hver gang barnet lægger en brik rigtig, siger vi, ja! se, du kan jo godt, flot. Barnet bliver glad og stolt og tager en ny brik, viser den, og siger denne her kan jeg godt selv finde. Når spillet er lagt færdig, siger vi: du er bare dygtig, se du kunne godt, har du lyst til at prøve igen? Vi accepterer et nej, men oftest vil barnet gerne prøve igen. Når man får accept af det, man er god til, tror vi at man får selvtillid. Samarbejdspartnere. Vi har et tæt samarbejde med PPR. psykolog og talepædagog, som kommer jævnligt i institutionen, som giver råd og vejledning, samt supervision til personalet. Sproglig udvikling. Den sproglige udvikling støtter vi ved at gentage det, barnet siger, i det daglige samvær. Vi retter ikke ved f.eks. ukorrekt udtale/sætningsopbygning. Ved at gentage det vi opfatter, barnet siger, får barnet mulighed for dels at rette os, hvis vi ikke har forstået det rigtigt, dels at høre ordene rigtigt udtalt Dagligdagen. Dagen igennem dannes der små/ store fællesskaber blandt børnene, ofte i forbindelse med her og nu oplevelser, når børnene viser interesse herfor, når vi er på tur, når der spises eller som en voksenstyret aktivitet. Der snakkes, læses, tages emner op, synges og leges sang- og bevægelseslege m.m. Børnene får her erfaring i at indgå i fællesskaber, oplever at have det rart med andre, lærer at lytte til hinanden, lærer at udtrykke sig, komme med forslag og tage stilling, hvilket er med til at styrke deres selvtillid. 6

7 Efterår / vinter / forår bliver børnehave børnene opdelt i aldersopdelte grupper 2 formiddage om ugen. De 5-6 årige arbejder med Trin for Trin sociale kompetencer, 4-5 årige arbejder med Sprogstimulering 3-4 årige arbejder med Sang / bevægelseslege. Udeliv, gå tur / udflugter. Vi bestræber os på at komme ud i vind og vejr hver dag. Vi har en dejlig legeplads med masser af plads, som vi har indrettet, sådan at der er mulighed for stor fysisk udfoldelse, løb klatre kravle balancegang gynge cykle bygge gemme grave boldspil - osv., og som er indrettet, så der dannes mindre rum, hvor børnene har mulighed for at lege uforstyrret og kan fordybe sig i mindre grupper. Ud over en god legeplads, har vi mange muligheder i nærmiljøet, grønne områder, legepladser samt skoven. En tur ud af huset er en god måde at lære børnene selv at tage tøj på i forhold til vind og vejr. Det er en tillidssag til børnene at få lov til at gå forrest med en voksen lige bagved, der er altid en voksen bagerst i rækken. Der er helt faste regler, når vi færdes på vejen: holde i hånd, gå i række, stoppe ved kantstenen, være koncentrerede, kigge efter biler og cykler. Det er en god måde at træne børnene til at færdes i trafikken. Er vi i grønne områder uden trafik, foregår turen under friere former, hvor børnene udforsker omgivelserne. Under gåturene taler vi meget om hvad vi ser og hører omkring os, og hvad der rører sig her og nu. Formålet er at give børnene nye indtryk, give dem fælles oplevelser, udvikle deres begrebsdannelse sprogligt, lade dem fornemme årstider, vind og vejr og giver dem et godt forhold til naturen samt udvikler deres grovmotorik. Vi vægter fysisk udfoldelse. For os er det væsentligt, at børnene har lyst og mod på at bruge kroppen, for herigennem at udvikle deres grovmotorik. Samtidig mener vi, at selvtilliden styrkes. Teater: Vi ser teater med alle børn, enten ude eller her i børnehuset Vuggestuen deltager når det foregår her eller i nærheden af institutionen. Herudover benytter vi os af de gratis tilbud, som Lejre Kommune udbyder. Spisning: Vi lægger stor vægt på at lære børnene hygiejne omkring måltider, det vil sige at vaske hænder før og efter maden. Mad er et reelt behov hos børnene, og vi lægger vægt på, at spisningen foregår stille og roligt, hvor vi taler sammen, hjælper hinanden og nyder det sociale samvær. Børnene deltager i borddækningen og uddeling af madpakker, børnene pakker selv ud (de får hjælp, hvis det er nødvendigt). Vi har små kander til mælk, vand, og børnene skænker selv op. Vi spiser ude når vejret er til det. Vuggestuen: Vuggestuebørnene tilbydes et formiddagsmåltid, frokost samt eftermiddagsmad i institutionen, hvor deres daglige behov for mad/ energi opfyldes. Børnene tilbydes mælk formiddag / eftermiddag, og vand til frokost. 7

8 Forældreberådet har etableret frugt /grønt (daglig) ordning i børnehaven, som I som forældre betaler til to gange årligt. Frugten til om eftermiddagen, bliver skåret ud og fordelt på fade, som børnene frit tager fra. Er børnene sultne, tilbydes de evt. resten af deres madpakke eller rugbrød. Børnehusets ledelse Fællesleder: Sonja Dreesen tlf Koordinator af det daglige pædagogiske arbejde: Karina Ravn Vi arbejder i et team med hver vores ansvarsområde og bruger hinanden i praktiske/pædagogiske spørgsmål samt til supervision. forældrerådet: Vi har et forældreråd af 5 forældrerådsmedlemmer og 1 suppleant alle forældre valgte blandt forældrene, samt 2 personalerepræsentanter, valgt af personalet. Forældrerådsmedlem Forældrerådsmedlem Forældrerådsmedlem Forældrerådsmedlem Forældrerådsmedlem Suppleant Personalerepræsentant: Personalerepræsentant: Maria Høgh Lund Nille Klarskov Martin Kjær Jørgensen Ghita J. Lentz Signe Thorsen Lene Nielsen Karina Ravn Fælleslederleder:: Sonja Dreesen Information og dialog: Information mellem institution og politikere & administration: En vigtig del af kvalitetsstyringsmodellen i Lejre Kommune er dialog. En udviklende og nuanceret dialog kræver, at alle parter er i besiddelse af information. Der afholdes derfor løbende møder, der skal fremme og udvikle informationsudvekslingen. Således afholdes et dialogmøde mellem fagudvalgene, ledere og brugerbestyrelser en gang om året. Information og dialog på den enkelte arbejdsplads: Der er udarbejdet arbejdsbeskrivelser for pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt en informations/velkomstskrivelse som alle nye medarbejdere får ved ansættelse. Herudover foregår der en daglig dialog. Ved nyansættelse holdes der samtale efter ca. en måned med medarbejderen omkring hvordan går det?. Der gives løbende information mundtligt/ skriftligt i dagbog / kalender, som er tilgængelig for alle ansatte. Stuemøde afholdes hver anden uge på hver stue, hvor der planlægges aktiviteter, og drøftes pædagogiske problemstillinger. 8

9 En gang om måneden afholdes der personalemøde for hele personalet, hvor der i dialog planlægges og drøftes praktiske/pædagogiske problemstillinger, samt evalueres på institutionens kvalitetsmål. Vi arbejder til stadighed på, at forbedre dialogen, så den er åben og forståelig for alle, at respektere hinandens positive og negative sider. Derudover afholdes der en årlig personaledag evt. kursus, efter behov Udviklingssamtaler for alle ansatte foretages en gang årligt. Vi har et tæt samarbejde med skolen, den pædagogiske konsulent, psykologen, talepædagogen og fysioterapeuten, som jævnligt kommer i institutionen og giver råd / vejledning samt supervision til personalet. Information og dialog med brugerne: Der afholdes 5 forældrerådsmøder årligt, hvor der planlægges og drøftes forhold vedr. institutionen. Herudover informeres der løbende gensidigt mellem undertegnede fællesleder Sonja Dreesen og forældrerådsformanden. Vi tilstræber et åbent og tæt samarbejde i dagligdagen, hvor det er vigtigt, at forældrene selv er med til at skabe en åben dialog omkring deres barn, så vi som personale kan tilgodese børnenes behov bedst muligt. I kan som forældre altid få en samtale med personalet omkring jeres barn. Institutionen afholder i efteråret et aftenforældremøde, hvor der vælges repræsentanter til forældrerådet, samt tages principielle pædagogiske problematikker op til debat eller andet. Nye forældre vil endvidere blive tilbudt forældrekonsultation samt evt. sprogscreening af Deres barn efter 3 mdr. For vuggestuens forældre er der en tæt daglig kontakt med personalet, og er der behov, kan man aftale en evt. forældrekonsultation. Der afholdes 1 årlig forældrekaffedag som er d. 1. maj (børnehusets fødselsdag) samt en bedsteforældredag. Der bliver holdt forældre / børnearrangementer i forbindelse med fastelavn, sommerferie og jul, samt en arbejdsweekend hvis der er behov, hvor forældrene er med til at forbedre inde/ ude forhold i børnehuset. Børnehusets forventninger til forældrene: Vi forventer at dit barn er veludhvilet (at dit barn har fået den søvn det har behov for. For børnehavebørn er det 12 13½ time i døgnet incl. middagssøvn, for vuggestuebørn lidt mere) når det møder i institutionen, så det kan klare de mange krav der stilles, for at være sammen med andre. Vi forventer dit børnehavebarn har en god, sund madpakke med, så hjernen og kroppen får de nødvendige vitaminer og mineraler, der skal til for at udvikle sig bedst muligt. 9

10 Derudover forventer vi: At du holder orden på dit barns plads i garderoben, det betyder at tøjet ligger tørt og sammenlagt på pladsen hver eftermiddag, morgen og tage vådt tøj med hjem. At overtøj, regntøj, støvler er helt tørre hver dag. At der er ny forsyning af skiftetøj, hvis noget er brugt dagen før. At du sætter dit barns fodtøj under pladsen om morgenen, og sætter hjemmesko og andet op når du går hjem, således at der kan blive gjort rent om aftenen. At du skriver navn i dit barns tøj, og afleverer lånt tøj. At du sørger for der altid er bleer til dit barn. Husk at sige tydeligt Goddag og Farvel når du kommer og går, og helst til en voksen fra barnets stue. Vi forventer, - at påklædning kan foregå i en nogenlunde rolig, tryg og hyggelig atmosfære. Det mener vi, at du kan hjælpe til med, ved altid at sørge for at det nødvendige tøj ligger let tilgængeligt med navn i. Vi mener, at når de nedenfor nævnte forventninger bliver opfyldt, vil megen stress og uro kunne undgås, og inddrager du dit barn i opgaverne, vil det hurtigt vide hvor dets tøj er. Vi forventer, - at du sørger for at dit barn har det tøj der er nødvendigt, hverken mere eller mindre, af hensyn til dit barn. Dit barn har brug for, at der er skiftetøj, når det har brug for det og at det har lige det tøj, der kan holde det varmt og tørt. Det er vigtigt dit barn altid har fodtøj på der er velegnet til at gå ture i, som passer i størrelse og sidder fast på fødderne. Er Jeres barns tøj blevet væk, bedes I selv lede efter det, der er glemt tøj kurve i alle garderober. Finder I det ikke, bedes I sætte et opslag på opslagstavlerne om det forsvundne tøj. Sygdom: Vi oplever børn, der ikke er rigtig friske og raske, når de kommer i institutionen, så for børnenes jeres egen og de andre børns skyld, bør vi / I gøre noget ved det. Når vi ringer til jer, med henblik på, at I henter jeres barn pga. sygdom, skal I vide, at det altid er velovervejet. Vi modtager ikke børn med smitsomme sygdomme i institutionen: Når de frembyder risiko for smitte, og når de har feber. I tilfælde af Lus eller Øjenbetændelse, må barnet komme når det er i behandling. Der stilles imidlertid også krav til ikke-smitsomme børn, når de modtages i institutionen. I praksis betyder det, at barnet ikke må stille større krav om pasning og omsorg end normalt samt at det skal kunne følge med i de almindelige daglige aktiviteter inde/ ude uden besvær. 10

11 Hvornår er der tale om smitsom sygdom? Har et barn feber, udtalt diarre`, er det svært forkølet, har det væskende sår på huden, eller har det meget udflåd fra det ene eller begge ører eller øjne, er det sandsynligt, at der er tale om smitsom sygdom. Omvendt kan man ikke sige et barn er raskt med mindre det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket, og når det kan følge med i institutionens normale, daglige rytme uden at det kræver særlig omsorg eller pleje. Vi gør opmærksom på, at børn der har fået Panodil eller lignende for at slå evt. feber ned, eller for at bedre almentilstanden, ikke kan anses for raske. Sundhedsstyrelsens regler: Ved smitsom sygdom, så som maveinfektioner, opkast - diarre, skal barnet have spist normalt og have haft mindst en normal afføring før det kommer i institution. Når børn er syge med en virus / infektion, svinger temperaturen ofte, så barnet skal have mindst en feberfri dag hjemme før det kommer i institution. Ved luftvejsinfektioner, forkølelser hoste, skal barnet holdes hjemme til almentilstanden er upåvirket. Vi ved at en dag i institution er meget krævende, der er meget barnet skal forholde sig til, der stilles store krav, og det er tvunget til at opholde sig i støj hele dagen. Når barnet ikke er frisk, er det et urimeligt krav at stille til barnet, at det skal være her. Barnet er pirreligt og pjevset, og stiller større krav til pasning og omsorg end normalt, hvilket vi ikke har ressourcer til i institutionen. Vi anbefaler barnet har en feberfri dag hjemme. Vedr. aflevering/afhentning institutionen forventer vi, at du er klar i din melding overfor dit barn.. Har du tid/lyst, så sæt dig et øjeblik sammen med barnet, hjælp det evt. i gang med hvad det har lyst til, og fortæl barnet, at nu går du, og gør det. Ved afhentning gælder det ligeledes om at være klar og konkret i din melding overfor dit barn. Spørg ikke om han/ hun vil med hjem, men sig Kom nu går vi hjem og gør det. Det vil gøre det meget lettere at være barn/voksen, og du vil undgå mange unødige konflikter på sigt. Børn reagerer, når de får sat grænser, og nogle børn forsøger at ændre den voksne f.eks. ved hjælp af gråd, surhed, råben osv. her skal du være tydelig.. De fleste børn græder indtil 5 års alderen, hvilket de skal have lov til, men samtidig skal det ikke ændre på afgørelsen. Ved arrangementer i børnehuset forventer vi, at du tager ansvaret for dit barn omkring mad m.m. Der drikkes / spises ved bordet. Konflikter børnene imellem, er også dit ansvar ved disse arrangementer. Som voksen skal du tage ansvaret, derfor er det vigtigt at forklare barnet klart og konkret, hvad det er, du vil have barnet til at gøre. Det er dig som forældre der skal tage ansvar og sige klart fra, hvis du skulle komme ud for at børn verbalt eller fysisk overfuser dig, da det for barnet er en uhensigtsmæssig adfærd, og en dårlig kontakt. Bliver du slået, sig klart fra, og bliver barnet ved, tag fat i barnet og fortæl, at du mener det, at du ikke kan lide det/ ikke vil have det. På den måde tager du ansvar, bliver tydelig, og understøtter den pædagogik, vi har i børnehuset. 11

12 Det er legalt og vigtigt at vise grænser, også overfor andres børn. Ved at vise, at du har en grænse, hjælper du barnet til at finde sin egen grænse. Foto.. Vi tillader, at I som forældre kan tage billeder af egne børn ved arrangementer i Børnehuset. Tidsplan. Dato Januar / Februar Marts / April / Maj/ Juni Juli / August Aktivitet Vintertema Krop og bevægelse Sprogstimulering Årstid / aktiviteter Forberedelse til fastelavn. Aktiviteter for de 5årrige Trin for Trin program, udvikling af de sociale kompetencer Fastelavnsfest for børn & forældre i børnehuset Krop og bevægelse Sprogstimulering Forårstema (vi går i skoven) Fokus på naturen Årstid / aktiviteter Forberedelse til påske Fokus på de sociale kompetencer. Trin for Trin Børnehavens fødselsdag den 1. maj. Afsked med skolebørnene Sommerfest for børn & forældre Ferietid for børn / personale. Sep. / Okt. / Nov. Efterårstema Fokus på naturen Krop og bevægelse Sprogstimulering Kram Kamelen kultur uger i Lejre kommune Årstid / aktiviteter Fokus på de sociale kompetencer. Trin for Trin Vi laver hemmeligheder. Bedsteforældre kaffe. Forældremøde December Julen står for døren Arrangement for børn / forældre med Lucia Forældrerådsmøder Januar, Marts, Juni, September, November Forældremøde Oktober / november 12

13 Praktiske oplysninger Når jeres barn starter i Børnehuset: Der er vigtigt, at jeres barn får en god start i børnehuset, så det får følelsen af at "her kan jeg lide at være". Vi anbefaler på det kraftigste, at du som forældre bliver her første dag og helst afsætter et par dage til at være på institutionen sammen med dit barn. Du skal være opmærksom på, at der oftest vil komme en reaktion fra dit barn på det at starte i institution. Det kan betyde, at dit barn pludselig ikke vil afsted eller er meget ked af at blive afleveret. Dette er en hel almindelig reaktion, da der er mange nye ting barnet skal forholde sig til og det er vanskeligt. I den almindelig hverdag vil du også kunne opleve, at dit barn indimellem er ked af at skulle i institution. Vi gør som personale altid vores yderste for, at alle børn skal være glade, alligevel er det vigtigt, at give sig tid til at holde en fridag med ens barn en gang imellem. Husk på, at jeres barn er i institution mindst lige så længe, ofte længere, som I er på arbejdet og har mindst ligeså meget brug for ferie/fridage som os voksne. Aflevering afhentning: Når I afleverer/afhenter jeres barn, skal i huske at sige goddag/farvel til en fra personalet og helst en fra barnets stue. Bliver barnet hentet af en anden end den sædvanlige, skal I skrive det på dagssedlen. Er der andre beskeder til personalet vedr. Jeres barn, skrives det også her. Vigtigt: Det er altid den voksne der åbner / lukker lågen, og sætter overlæggeren på. Mobiltelefoni bedes foregå udenfor institutionen, er en samtale meget vigtig at besvare mens i afleverer / afhenter bedes I gå uden for, da det virker meget forstyrrende for børn og personale. Fødselsdag: Fødselsdage i Børnehuset bliver afholdt den sidste torsdag i måneden som et fælles arrangement for de børn som har haft fødselsdag i den pågældende måned. Der bliver holdt et børnemøde hvor der planlægges hvad der skal leges og spises. På selve dagen hejser fødselsdagsbarnet flaget på legepladsen, der bliver sunget fødselsdagssang og barnet får en gave. Invitationskort til enkelte børn må ikke uddeles i institutionen. Påklædning: Børnenes påklædning incl. Fodtøj (træsko / klipklappere) i institutionen bør altid være praktisk, og de skal have skiftetøj og regntøj med, da vi ikke har noget sådanne i institutionen. Børnene skal have hjemmesko med husk navn i både tøj og hjemmesko. 13

14 Sygdom og fravær: Hvis jeres barn er sygt eller ikke kan deltage i institutionens aktiviteter inde såvel som ude, kan vi ikke modtage det i institutionen - og i tilfælde af smitsom sygdom, først når barnet er smittefrit. Hvis jeres barn pga. sygdom eller ferie/fridage ikke kommer i institution, skal I altid meddele os det; bedst i telefontiden. Medicin: I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer til institutioner angående medicin, skal det oplyses, at der kun må gives medicin på institutionen, hvis jeres barn har en kronisk lidelse. Dette skal dokumenteres ved lægeerklæring. På medicinen skal stå udførlig beskrivelse af, hvor meget og hvornår barnet skal have medicinen. Mødetidspunkt: Det er vigtigt, at børnene bliver afleveret senest kl (med mindre andet er aftalt), da I ellers kan risikere ikke at kunne aflevere jeres barn, da vi jævnligt tager ud af huset om formiddagen. Telefontider: Af hensyn til tilrettelæggelsen af vores arbejde, bedes i respekterer telefontiden fra kl og fra kl Forældre/Børnearrangementer: Børnehuset holder fødselsdag med morgenkaffe for forældre og søskende d.1.maj Bedsteforældredag holder vi med eftermiddagskaffe. Sommerfest og arbejdsdag en Fredag i Foråret. Herudover afholdes i efteråret et årligt aftenforældremøde, hvor der vælges repræsentanter til bestyrelsen, samt tages principielle pædagogiske problematikker op til debat eller andet. Forældrekonsultation efter behov. I kan naturligvis altid få en samtale med personalet omkring jeres barn, hvis I har behov for dette. Mail adresse og telefonliste: Mail adresse: sodr@ lejre.dk Børnehuset Søpavillonen Tlf el