FÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025
|
|
- Svend Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025
2 02 FÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025 Indledning Foto: Mads Krabbe
3 Indledning Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen nedsatte i foråret 2013 tænketanken BYEN 2025 Fællesskabet og det gode liv for at få belyst spørgsmålet: Hvordan bibeholder, udvikler og styrker vi den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af vores byer? Muligheden for at indgå i fællesskaber har altid været en vigtig og naturlig del af livet i byen. Ligeså naturligt er det, at fællesskabernes karakter og vilkår forandrer sig. Danskerne organiserer sig fortsat i klubber og foreninger, men bruger også byen mere spontant til events og gadeidræt. Vi mødes fortsat til fest på villavejen eller grillaften i gården, men mange af os bor blandt folk, der ligner os selv. Nye digitale fællesskaber opstår og kan føre til nye måder at mødes på i byens fysiske rum. I fremtidens bysamfund må flere forventes at bo tættere, og i fremtidens velfærdssamfund er der brug for, at et bredere udsnit af danskerne bidrager til og tager ansvar for byens udvikling. Hvilken betydning har disse forandringer for fællesskaberne i byen? Hvad betyder det for mulighederne for at leve et godt liv i byen? Hvilke krav stiller det til by- og boligpolitiske initiativer? Og hvordan kan man gentænke byen frem mod 2025, hvor byens fællesskab føles mere forpligtende, hvor den enkelte oplever større mulighed for deltagelse, og hvor flere tager et aktivt medansvar for deres by og hinanden? Tænketanken mener, at det er vigtigt med en bred debat om fællesskabets rolle i de danske byers udvikling og fællesskabernes vilkår i byen nu og i fremtiden. Der bliver i denne rapport peget på de udfordringer, som tænketanken ser for fællesskaber i byen. Tænketanken opstiller en vision for Byen 2025 og præsenterer en række forslag til forandringer, der kan være med til at styrke og udvikle fællesskaber i byen. Der ses nærmere på fælleskab omkring boligen og boligområdet, fællesskab i byens rum, fællesskab i byudvikling, fællesskab på tværs af byen og fællesskab i byregioner. Det er håbet, at tænketankens arbejde vil bidrage til debat og til, at der på alle niveauer i samfundet tages hånd om disse udfordringer, og at den danske tradition for fællesskab i byen styrkes og udvikles. Tænketankens medlemmer er: Claus Bech-Danielsen, professor, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Ellen Højgaard, direktør, Dansk Byplanlaboratorium Jane Sandberg, direktør, Arkitektforeningen Kent Martinussen, adm. direktør, Dansk Arkitektur Center Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune Jannik Nyrop, chef for Bystrategisk Stab, Odense Kommune Martin Severin Frandsen, urbanist og aktionsforsker, Supertanker og Roskilde Universitet Martin Brynskov, lektor, AU Smart Cities, Aarhus Universitet Boris Brorman Jensen, lektor, Arkitektskolen Aarhus Helle Søholt, adm. direktør, Gehl Architects Dan Stubbergaard, indehaver af tegnestuen COBE Rolf Andersson, byggedirektør, KAB Birgitte Mazanti, Centerleder, Center for Boligsocial Udvikling Claus Kjeldsen, konst. direktør, Instituttet for Fremtidsforskning Christian Fumz, initiativtager til Lars Olsen, journalist og forfatter Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria Torben Thyregod, Senior Concept Developer, VELUX Group Karl-Gustav Jensen, udviklingsdirektør, NCC Construction Danmark 03 Sekretariat: Camilla Hjortkjær, chefkonsulent MBBL Malene Frydenlund, fuldmægtig MBBL med bistand fra 2+1 Idébureau
4 Tænketankens fire visioner for Byen FÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025 Byen, der giver plads til alle Tænketankens vision er den inkluderende, åbne og tilgængelige by, hvor der er plads til alle på tværs af boligkvarterer og bydele. Det er tænketankens vision, at byen skal skabe sociale sammenhænge og være imødekommende for alle. Det skal være nemt og attraktivt at være en del af byen og indgå i fællesskaber omkring boligen, gaden, karreen, boligområdet og i byrummet. Byens fysiske indretning skal invitere til møder på tværs af kvarterer og bydele og på tværs af sociale og kulturelle skel i skoler, institutioner og gennem foreningsliv og fritidsaktiviteter - fra forstad til bymidte. Den enkelte borger skal have mulighed for selv at skabe og vælge de fællesskaber, borgeren deltager i. Der skal være plads til individuelle behov og prioriteringer i byen, uden at det kompromitterer fællesskabet, og uden at den enkelte borgers sociale baggrund eller økonomiske formåen skal diktere, hvilke kvarterer der gives adgang til. Den danske tradition for boligbyggeri og boligrenovering af høj kvalitet til overkommelige priser skal videreføres og styrkes som en garant for, at alle har mulighed for at bosætte sig i byen. Visionen for Byen 2025 er, at alle uanset baggrund, levevilkår og livssyn føler sig velkomne i byens små som store fællesskaber på tværs af byen. TÆNKETANKENS visioner for Byen 2025 Byen, hvor modsætninger mødes Tænketanken ønsker byer, der giver rum til det særegne, og hvor der er plads til friktion, når modsætninger mødes i gensidig respekt. Det er tænketankens vision, at samtidig med, at alle skal have lige adgang til byen, så skal den give rum til, at det særlige og forskelligartede kan udfoldes. Byens mangfoldighed af borgere med forskellige baggrunde og livsfortællinger skal komme til udtryk i bykvarterer med stærke identiteter, særlige kvaliteter og forskelligartede aktiviteter. Man skal kunne leve side om side i byen uden at ensarte hinanden, så byens fællesskab kan finde sin styrke i kraft af byens brede vifte af tilbud og livssyn. Byen skal åbne op for, at dens borgere dagligt skal have mulighed for at indgå i nye relationer og tværgående møder, der sætter den enkelte borgers horisonter, forestillinger og forståelser i spil. Byens sammenhængskraft skal styrkes igennem den puls, vitalitet og synergi, som opstår, når livet leves, og modsætninger mødes. Visionen for Byen 2025 er, at modsætninger kan mødes på tværs af byen, så byen udgør en fælles ramme for aktiv demokratisk læring og et åbent rum for udvikling.
5 Byen, der skabes af borgerne Tænketanken ønsker byer, der mobiliserer borgernes aktive deltagelse i byens udvikling, og hvor udviklingen foregår i øjenhøjde med alle. Det er tænketankens vision, at byen i stigende grad skabes sammen med borgerne. Der skal skabes levende og inddragende omdannelses-, renoverings- og planlægningsprocesser, der fremmer medejerskab til byens udvikling og tilbyder alle at indgå som et aktiv i byens fællesskab. Vi forestiller os en byudvikling, hvor der benyttes en bred vifte af inddragelsesmetoder og værktøjer, der giver borgere i alle aldre og med forskellige baggrunde mulighed for at bidrage til byens udvikling. Byen skal på den måde udvikles gennem demokratisk medindflydelse, som er kendetegnet ved høj interaktion og direkte involvering af borgerne på byens sociale, fysiske og digitale mødesteder. Visionen for Byen 2025 er at skabe nærværende og aktive inddragelsesprocesser, hvor det er spændende og meningsfuldt at engagere sig i fælles beslutninger om byen og dens udvikling. 05 Byer, der bygger på byregionale fællesskaber Tænketanken ønsker byer, der indgår i fællesskaber og sikrer forbindelser på tværs af bygrænser og på tværs af regioner. Det er tænketankens vision at skabe sammenhængende byer og bysamfund, der udnytter fordelene og synergien ved at indgå i fællesskaber og forbindelser på tværs. Lokale udfordringer skal løses lokalt, men de stadig større tværgående udfordringer som eksempelvis berører samfundet på tværs af by og land med hensyn til infrastruktur og mobilitet skal mødes og løses regionalt. Byer skal bygge videre på hinandens erfaringer for at kunne skabe mere for mindre. Det betyder ikke, at byerne skal kopiere hinanden, men at de skal have respekt for hinandens unikke styrker. Det kræver solidaritet på tværs af store og små byfællesskaber og bevidste arbejds- og rollefordelinger, så alle borgere oplever styrken ved de enkelte bysamfunds forskelligheder og relationer i det store fællesskab, hvor diversiteten af bycentre, forstæder og opland komplementerer hinanden. Visionen er, at Byen 2025 skaber alliancer, fortællinger og forbindelser på tværs af byer og regioner, hvor store og små aktører komplementerer hinanden. Til gavn for den enkelte borger og til gevinst for fremtidens bysamfund.
6 Tænketankens forslag til forandringer 6 0. Skab nye boligejerformer Boligmarkedet er en central faktor for opdeling i de større byer. Det anbefales, at der indhentes udenlandske og danske erfaringer med alternative ejerformer, der medvirker til at bløde det opdelte boligmarked op og øge fællesskabsoplevelsen omkring boligen. På den baggrund skal det undersøges, om der er behov for en ny boligejerform, der bygger videre på den oprindelige fællesskabstanke fra den danske tradition for andelsboligforeninger og på de aktuelle forsøg med AlmenBolig+, der sigter mod at understøtte både ejerskab og fællesskab. Det skal endvidere undersøges, hvordan kommuner får mulighed for at understøtte forsøg med nye ejer- og boligformer. 02. Tiden er moden til nye typer fællesskabsboliger Familiemønstre og livsformer er under omdannelse, og i kølvandet opstår der nye fællesskaber og måder at bo på. Derudover kan boligtyper på forskellig vis styrke fællesskabet omkring boligen. Tænketanken opfordrer derfor ministeren for by, bolig og landdistrikter til i partnerskab med udvalgte fonde og foreninger at udskrive en idékonkurrence om nye fællesskabsboliger, der styrker fællesskabet i et boligområde uden at lukke sig for den resterende bydel. Arbejdet skal tilrettelægges med henblik på at gennemføre en række forsøgs- og eksempelprojekter. 03. Dansk model for radikal forandring i udsatte bykvarterer Omdannelse af udsatte bykvarterer har vist sig meget vanskelig at gennemføre i praksis. Det er imidlertid nødvendigt, at kommunerne forpligtes til at gå aktivt ind i dette og samtidig får de nødvendige værktøjer. De udsatte bykvarterer rummer altovervejende almene boliger. Beboerdemokratiet i det almene byggeri er en stærk organisationsform, der sikrer ejerskab til og ansvar for de nære beslutninger om drift, renovering og service. Sådan skal det fortsat være, men den beboerdemokratiske proces har vanskeligt ved at træffe beslutning om større bystrategiske omdannelser, der kan være nødvendige for at sikre, at de udsatte bykvarterer bliver bydele i god social balance. Disse beslutninger har ofte konsekvens langt ud over egen matrikelgrænse. Når der er tale om bystrategiske beslutninger i udsatte bykvarterer, bør der derfor gives mulighed for, at beslutningsprocessen løftes, så den svarer til lokalplanprocessen, hvor der gennemføres en grundig og åben dialog med beboerne i henhold til planlovens bestemmelser, men hvor den endelige beslutning tages af kommunen. 04. Mulighed for erstatningsboliger Et centralt værktøj i omdannelse af udsatte bykvarterer er at introducere nye boligtyper, der tiltrækker nye beboersegmenter. Det indebærer ofte, at der nedlægges et antal billige almene boliger i bykvarteret. Tænketanken finder det i den forbindelse vigtigt at sikre, at der genskabes prisbillige boliger som tilbud til beboere med lav betalingsevne. Det anbefales derfor, at der laves en særlig finansiering, der sikrer, at der kan opføres prisbillige erstatningsboliger, når der nedlægges almene boliger i udsatte bykvarterer. 05. Skab mere liv på tværs af boligområder Det er et problem, når boligområder lukker sig om sig selv. Der er ifølge tænketanken behov for at understøtte boligorganisationernes arbejde med at udvikle nogle boligområder og åbne dem for naboområdet. Derfor anbefaler tænketanken: at der udarbejdes et idékatalog, der dels kan give inspiration til, hvordan boligområder i en bydel knyttes fysisk og socialt sammen, så der skabes bedre rammer for fællesskab på tværs af bydelen, dels kan hjælpe boligorganisationer og afdelinger med at åbne deres fællesfaciliteter for naboområders beboere og få nye funktioner ind i boligområderne. at det undersøges, hvordan der kan etableres partnerskaber på tværs af matrikelskel og ejerformer og mellem boligafdelinger og kommune, fx driftsfællesskaber og drift af grønne områder med delt ejerskab. 06. Udnyt potentialerne i byens rum Det er en udfordring, når potentialet i byens rum ikke udnyttes. Tænke-tanken mener, at fællesskabet styrkes jo flere borgere, der opholder sig i og aktivt benytter sig af det offentlige byrum. Udover at skabe rammer og iværksætte aktiviteter, der øger borgernes ophold i byens rum, anbefaler tænketanken, at der iværksættes konkurrencer og indsamles best practice om nye typer af byrum. Det kan være byrum, der særligt er tænkt ind i forhold til det danske klima med lys og overdækning, byrum, der udnytter naturen og vandet i byerne og byrum, som er til rådighed for stille og ikke-kom-mercielle fællesskaber. 07. Mere interaktion på tværs Det er et problem, når stadig færre borgere indgår i relationer på tværs af byen. Tænketanken anbefaler, at der foretages en kortlægning af, hvordan eksisterende byrum benyttes, hvordan borgerne bruger byen på tværs af etniske, sociale og kulturelle skel, og hvordan byens rum og byområder organiseres og udformes med henblik på at øge interaktionen mellem forskellige mennesker. Det skal endvidere undersøges, hvilken betydning tydelige kvartersidentiteter, attraktioner og digital information og dialog har for at øge borgernes brug af byen, styrke mobilitet på tværs og sikre interaktion i byen.
7 08. Dyrk det midlertidige eksperiment Tænketanken ser et potentiale i at udvikle langt flere midlertidige projekter, understøtte en øget risikovillighed i kommunerne og opfordre til dynamiske eksperimenter i byens rum, blandt andet eksperimenter med 1:1 prototyper. De kan indgå som vigtige led i dialogen om byens udvikling og være med til at skabe interesse og klarhed over planlagte forandringer. Tænketanken anbefaler, at der udarbejdes materiale om mulighederne for midlertidig byudvikling, herunder: En vejledning til byggesagsbehandlerne om, hvor der kan gives tilladelser til midlertidige projekter, og hvad man kan gøre inden for lovens rammer. Inspiration til hvordan kommunerne kan sikre én indgang til midlertidig byudvikling. En undersøgelse af, hvordan mulighederne for, at borgerne inddrages konkret i den fysiske omdannelse af byen i forbindelse med midlertidig byudvikling, kan styrkes. Som led i undersøgelsen ses på, om der er behov for, at lovgivningen kan ændres for at styrke midlertidige projekter og dynamiske eksperimenter. En synliggørelse af fonde og puljer til støtte for midlertidige anvendelser, hvor et lokalområde samles på tværs af foreninger, institutioner, grupper af borgere mm. En synliggørelse af det potentiale tomme og funktionstømte bygninger udgør, som ramme for brugerdrevne eksperimenter, virksomhedsdannelser, innovationer og arbejdsfællesskaber. Også ejendomme med faste lukketider, som fx folkeskoler, rummer et potentiale for større udnyttelse. 09. Fra høring til tidlig dialog Det er et demokratisk problem, når borgerne ikke føler sig tilstrækkelig involveret i byens udvikling. Tænketanken ser et behov for tidligere inddragelse af borgerne i byudvikling, hvor de ikke blot skal beslutte, om et forslag skal vedtages eller ej, men hvor de aktivt er med til at diskutere forskellige muligheder, således at deres viden og ressourcer inddrages i byudviklingen. Derfor skal de eksisterende høringsmetoder udvikles til i højere grad at handle om dialog og medskabelse. Det anbefales, at indsatsen for at afdække muligheder, barrierer og værdiskabelsen ved tidlig dialog styrkes. I forbindelse med denne indsats undersøges behov for lovændringer. Det anbefales desuden at udarbejde et eksempel-katalog med best practice inden for tidlig borgerinddragelse både nationalt, fx i områdefornyelse og kvarterløft, og internationalt. Når det kommer til tidlig dialog med borgerne, ser tænketanken et særligt behov for indsatser, der sikrer, at børn og unge samt udsatte befolkningsgrupper inddrages. 10. Smart City-guide til inddragelse af borgere Det er nødvendigt for byens fortsatte udvikling og involvering af nye generationer, at nye digitale løsninger og værktøjer i højere grad udnyttes. Tænketanken mener, at nye digitale borgerinddragelsesmetoder er en oplagt mulighed for at få flere borgere og yngre generationer inddraget i dialogen om byens udvikling. Kommunerne mangler helt konkrete eksempler på de mange muligheder, som ny teknologi og datahåndtering skaber for inddragelse og dialog med borgere. Tænketanken anbefaler derfor en liste med Smart City-initiativer, som kommunerne direkte kan implementere en Smart City guide for inddragelse af borgerne. Derudover mener tænketanken, at de investeringer, som stat og kommuner fremover laver i digitale platforme og værktøjer, i højere grad skal kombinere administration og styring med borgerinddragelse og sikring af ny viden. Der kan fx laves konkrete forsøg med at udvikle smart city-konceptet i udvalgte digitale forsøgskommuner. 11. Skab billige boliger i alle kommuner Det er et problem, når bydele har en social slagside, fx fordi der ikke er et bredt udbud af boligtyper til forskellige priser. Tænketanken anbefaler, at alle kommuner i storbyregioner forpligtes til at sikre en væsentlig procentdel billige boliger i kommunen og sikre spredning af nye almene boliger i kommunen, dels ved fortætning af eksisterende bydele, dels ved udvikling af nye byområder, hvor billige boliger af god kvalitet indtænkes. Det kan blandt andet ske ved, at kommuner i storbyregioner forpligtes til en vis procentdel billige boliger i de årlige aftaler mellem staten og Kommunernes Landsforening. Udenlandske erfaringer, hvor private developere forpligtes til at bygge billige boliger som led i større byggeprojekter, bør desuden undersøges. 12. Stil krav til variation og skala Byens udbud af forskellige boligformer er under pres. Tænketanken opfordrer kommunerne til i højere grad end i dag at stille krav om variation i udbuddet af boliger i nye byområder, både hvad angår ejerform og boligtype, målgruppe, størrelse, fællesfaciliteter og indretning. I den forbindelse anbefaler tænketanken, at der udvikles et nyt værktøj i form af variationsformler i lokalplaner, der stiller konkrete krav til variation uden at detailstyre. Det foreslås desuden, at det gennem ændring af planloven gøres muligt at stille krav til ejerformer i lokalplaner. Samtidig skal det tillades, at kommunerne kan sælge jord under markedspris for at sikre opførelse af flere almene og andre boliger til rimelige priser i nye byområder gerne med støtte fra staten. 13. Dyrk alliancerne i byregionerne Der er et uudnyttet potentiale, når byer ikke indgår i alliancer på tværs af en region. Fællesskab og synergi på tværs af en region giver de enkelte byer mulighed for at drage fordel af hinandens erfaringer, ressourcer og investeringer for dermed at skabe mere for mindre. Tænketanken efterlyser, at flere kommuner i højere grad prioriterer det byregionale samarbejde. Der er behov for regionale fortællinger og tilbud, der kan binde borgere sammen i fællesskaber på tværs af by- og kommunegrænser samt på tværs af de regionale grænser. Det kræver kendskab til regionens styrker, historie, landskab og produktion. Derfor opfordrer tænketanken ministeren for by, bolig og landdistrikter til at afdække nationale og internationale eksempler på, hvordan byers samarbejde kan styrke regioners konkurrenceevne og skabe social sammenhængskraft på tværs af en region. Resultatet formidles i en vejledning. 7
8 FÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025 Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig OG Landdistrikter Marts 2014 Layout: 2+1 Idébureau Indholdet af publikationen er et udtryk for tænketankens overvejelser og holdninger, ikke for ministeriets eller ministerens. Eksemplerne er udvalgt af tænketankens medlemmer. Dette er et uddrag af tænketankens rapport. Rapporten kan downloades i dens fulde længde på ISBN: Foside fotos: Thomas Vilhelm Ole Malling
TÆNKETANKEN BY EN 202 5
FÆ L L E S S KA B E R I FO RA N D RI N G BY EN 202 5 INDLEDNING 02 FÆLLESSKABER I FORANDRING - BYEN 2025 INDLEDNING Foto: Mads Krabbe Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen nedsatte i
Læs mereTÆNKETANKEN BYEN 2025 - Fællesskaber i forandring
TÆNKETANKEN BYEN 2025 - Fællesskaber i forandring 2 0. 11. 2 0 1 4 P r o f e s s o r m s o, a r k i t e k t C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, A a l b o r g U n i v e r s i t e t 1 Tænketankens kommissorium
Læs mereTÆNKETANKEN BY EN 202 5
FÆ L L E S S KA B E R I FO RA N D RI N G BY EN 202 5 INDHOLD Side 04 Ministerens forord Side 05 Formandens forord Side 07 Indledning Side 08 Byens rolle i velfærdssamfundet Side 11 Fællesskab i byen Side
Læs mereTÆNKETANKEN BYEN Fællesskaber i forandring
TÆNKETANKEN BYEN 2025 - Fællesskaber i forandring B OLIGDAGEN 2 0 1 4 4. n o v e m b e r 2 0 1 4 P r o f e s s o r m s o, a r k i t e k t C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, A a l b o r g U n i v e
Læs mereFÆLLESSKABER I FORANDRING - TÆNKETANKEN BYEN 2025
FÆLLESSKABER I FORANDRING TÆNKETANKEN BYEN 2025 02 FÆLLESSKABER I FORANDRING TÆNKETANKEN BYEN 2025 Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Layout: 2+1 Idébureau Indholdet af publikationen
Læs mereFællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Tænketanken Byen 2025; Frandsen, Martin Severin
Fællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Tænketanken Byen 2025; Frandsen, Martin Severin Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tænketanken
Læs mereFællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Frandsen, Martin Severin; Tænketanken Byen 2025 (Martin Severin Frandsen; medlem)
Roskilde University Fællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Frandsen, Martin Severin; Tænketanken Byen 2025 (Martin Severin Frandsen; medlem) Publication date: 2014 Document Version Også kaldet
Læs mereFællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Tænketanken Byen 2025; Frandsen, Martin Severin
Fællesskaber i forandring Tænketanken Byen 2025 Tænketanken Byen 2025; Frandsen, Martin Severin Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tænketanken
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereSmart borgerinddragelse i fremtidens byer
Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereVi søger en praktikant der brænder for byudvikling
København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merevelkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Læs mereDen socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
Læs mereVelkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne
Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Per Riisom, Bymekaniker Direktør og stifter af Nordic City Network i 2003 Arkitekt, urbanist og erhvervsrådgiver gennem 50 år Arbejdet som konsulent
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereUdvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereStrategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til
Læs mereByliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune
SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereOPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK
OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereForstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler
Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereStrategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereJAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN
JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN Viden og perspektiver fra modningsprojektet Boligliv i balance, 2016 Side 1. Projekt præsentation. 2015-11-29 Side 2. Projekt præsentation. 2015-11-29 Projektets partnerskab
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereVoksenhandicap Gentænkt
Voksenhandicap Gentænkt Side 1 Side 2 Side 3 Indledning Vi vil have endnu mere fokus på borgernes mestring af eget liv. Derfor har vi sat gang i en udvikling af hele Voksenhandicapområdet. I udviklingen
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereUDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Læs mere