Kvalitetsrapport Sundhedsplejen i Assens Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport Sundhedsplejen i Assens Kommune

2 Indhold Forord... 3 Småbørnsområdet gravide og børn fra 0-6 år... 4 Antal fødsler fordelt på de fire områder... 4 For tidligt fødte... 4 Andelen af børn født< uge er steget med en procent i forhold til... 4 Hjemmebesøg i graviditeten ved særlige behov... 5 Forældre-fødselsforberedelse den nye Fødeplan 1. oktober Tidlige hjemmebesøg dagen- den nye Fødeplans start pr. 1. oktober Årsag til at tidligt hjemmebesøg dagen fravælges... 7 Tidligt besøg på dagen - et kvalitetsløft i forhold til mødrenes amning... 8 Antal hjemmebesøg og behovsbesøg hos 0-1 årige... 9 Gennemsnitlige antal besøg og behovsbesøg pr. fødsel Antal børn som har fået behovsbesøg fordelt på alderstrin Fordeling af årsager til behovsbesøg til børn Antal behovsbesøg til forældre og årsagerne hertil Gruppeaktiviteter Skolebørn Fordeling af undersøgelser og samtaler Behovsundersøgelser og samtaler Vægtanalyser i skolen Konsulentfunktion for skoler og daginstitutioner Sorggrupper for børn og unge Kompleksitet og tyngde kontra demografi

3 Forord Sundhedsplejens indsats i Assens Kommune tager udgangspunkt i forskellige lovgivninger, bekendtgørelser og vejledninger: Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 13. juli 2010 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (2011, SST) Anbefalinger for Svangreomsorgen (2013, SST) Sundhedsstyrelsens 12 Forebyggelsespakker, 2013 Sundhedsaftaler med Region Syddanmark: Fødeplan i Region Syddanmark, 2011 Ammepolitik, 2012 Samarbejdsaftale med Familieambulatoriet, Assens Kommunes Byrådsbeslutninger og politikker: Vision 2018, Assens Kommunes overordnede visioner og målsætninger Assens Kommunes Børnepolitik Et godt børneliv - et fælles ansvar Assens Kommunes Sundhedspolitik Ændrede tilbud Sundhedsstyrelsens nye Svangreomsorg I oktober 2013 kom de nye Anbefalinger for Svangre omsorgen, som klart definerede hvorledes samarbejdet mellem jordemødrene i Regionerne og de kommunale sundhedsordninger skulle foregå. Fødeplanen blev således revideret og her blev det præciseret, at den kommunale Sundhedspleje skulle være aktive omkring fødsels-og forældreforberedelse i samarbejde med jordemoder og at alle mødre, der blev udskrevet indenfor 72 timer, skulle have besøg på 4. eller 5. dagen. Denne ændring betød en indførelse af lørdags- og søgne-helligdagsvagter i Sundhedsplejen. For Sundhedsplejen har det betydet en ændring af arbejdsgangene, der sikrer hurtig tilgængelighed, hvilket har betydet ekstra ressourceforbrug til denne nye indsats - dels til indførelse af et 4.-5.dagsbesøg i hverdagene, dels til indførelse af en vagtplan til dækning for lørdage, samt søgnehelligdage, hvor hver vagt ressourcemæssigt koster minimum 3 timer af den enkeltes normering, dertil ydes et tillæg. Der blev ikke her tilført sundhedsplejen ressourcer. Målrettet amme indsats I Fødeplanen er der udarbejdet en Amme politik, som beskriver at både kommunerne og Region Syddanmark på grund af de tidlige udskrivelser skal opkvalificere med uddannelse på området omkring amme vejledning. I 2012 blev den første certificerede amme konsulent i Assens Kommune uddannet og kommunen har nu tre. I forbindelse med dags besøgene blev der i Sundhedsplejen udarbejdet en målrettet strategi, for at forbedre amme frekvensen og kvaliteten i rådgivningen både af de gravide og nybagte mødre. Indsatserne var undervisning og opkvalificering af alle sundhedsplejersker. Amme undervisning til fødsels- og forældreforberedelse, etablering af amme konsultation 2 gange ugentligt i kommunen, hvor gravide og mødre kan henvende sig og få vejledning. Ligeledes blev der udarbejdet en Amme guide et spørgeskema til brug ved dags besøget for at kvalitetssikre og styrke amningen og derved barnets trivsel generelt. Den målrettede indsats har styrket amme procenten ved 2 mdr. med ca. 20 %. 3

4 Småbørnsområdet gravide og børn fra 0-6 år Antal fødsler fordelt på de fire områder Oversigten over antallet af fødsler viser et fald i fødsler fra 360 børn i 2012 til 311 børn i Det største fald i fødslerne er i Assens området, som dækker Assens by, Ebberup og Salbrovad. I samme periode er der blevet indført nye retningslinjer om dags besøg, som et ekstra besøg, forældrefødselsforberedelse og et vagtberedskab i sundhedsplejen. En tidligere udskrivelse fra sygehuset har tillige medført forholdsvis flere behovsbesøg i barnets første levemåned samt behov for yderligere indsats i forhold til etablering af amning. Opgørelsen registrerer de familier der i alt er besøgt i barnets første leveår. Således er det forskellen mellem tilflyttere og fraflyttere der her er registreret og som demografireguleringsmodellen juni 2014 baserer sig på. Antal fødsler fordelt på områder Antal fødsler 2012 Antal fødsler 2013 Antal fødsler For tidligt fødte For tidligt fødte Andelen af børn født< uge 37 er steget med en procent i forhold til antallet af fødsler Disse børn får ofte flere behovsbesøg i forhold til børn, der er født til tiden. Procenterne dækker over 28, 30 og 28 børn. 9,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% 7,5% 8,6% 8,7% Andel af fortidlig fødte af en årgang

5 Hjemmebesøg i graviditeten ved særlige behov Sundhedsplejen tilbyder besøg til gravide efter behov. Henvisninger til sundhedsplejen foregår stort set altid via jordemoder. Som det kan ses er procentdel af antal henviste gravide ret konstant gennem de sidste tre år, og der er en forholdsmæssig lille stigning blandt de mødre som får supplerende besøg. Graviditetsbesøg i 2012 Graviditetsbesøg i % 5% 1. graviditetsbesøg 15% 4% 1. graviditetsbesøg Tidligt hjemmebesøg på dagen 82% Supplerende graviditetsbesøg Først besøg efter fødsel 81% Supplerende graviditetsbesøg Først besøg efter fødsel Graviditetsbesøg i % 6% 1. graviditetsbesøg 82% Supplerende graviditetsbesøg Først besøg efter fødsel I 2012 fik 42 graviditetsbesøg, i 2013 var det 48 gravide og i 2014 fik 38 gravide behovsbesøg. Ca. en tredjedel af mødrene fik flere besøg Der er løbende mødre, der ikke bliver henvist men kunne have gavn af tilbuddet Antal gravide som har fået besøg Hos en del af mødrene, der får graviditetsbesøg, er der et samarbejde med børn-unge afdelingen, da der er sendt underretning fra sygehuset til kommunen graviditetsbesøg Supplerende graviditetsbesøg

6 Forældre-fødselsforberedelse den nye Fødeplan 1. oktober 2013 Ved indførelse af den nye Svangre omsorg blev sundhedsplejen en aktiv samarbejdspartner i forhold til forældrefødselsforberedelse. Herunder ses et typisk forløb for de forældre-fødselsforberedelseskurser sundhedsplejen afholder i Tommerup. Der er en deltagelse på forældre ved hvert kursus og kurset er i tidsrummet mellem 16 og 19 således at fædrene har mulighed for at deltage. Der er to sundhedsplejersker tilstede ved hver gang og jordemor deltager to gange i hvert forløb. Tidlige hjemmebesøg dagen- den nye Fødeplans start pr. 1. oktober 2013 I forbindelse med tidlige udskrivelser af familierne fra sygehuset til hjemmet opstod et behov for at præcisere hvilke opgaver, der skulle varetages i Regionen og hvilke kommunerne skulle tage sig af. I Fødeplanen blev det derfor præciseret at: Ved hjemmefødsler og udskrivelse indenfor 72 timer fra fødslen, aflægger sundhedsplejersken hjemmebesøg på dagen efter fødslen Det har for Sundhedsplejen betydet ressourcer til ét ekstra hjemmebesøg, indførelse af lørdags og helligdagsvagter. Ligeledes var der nogle udfordringer i hverdagene for at kunne etablere besøg med få dages varsel, da en udskrivelse på 3. dagen (indenfor 72 timer) også fordrer hjemmebesøg på 4.-5-dagen. Hvis det er muligt, er det på hverdagene den sundhedsplejerske der skal fortsætte i familien, som varetager besøget for at sikre bedst mulig kontinuitet for forløbet. Da sundhedsplejen startede med indførelsen af 4.-5.dags besøg, blev der aflagt besøg ca. hver tredje lørdag. Dette er gennem det sidste halve år ændret til cirka hver anden lørdag og der er også flere besøg på samme lørdag. Dels tilskrives det italesættelse af muligheden for forældrene, dels at det undervejs er besluttet, at der ud fra et fagligt skøn også kan aflægges et lørdagsbesøg som opfølgning af en vægtkontrol hos et barn, der er under 14 dage gammelt, således at genindlæggelse undgås. Antallet af tidlige hjemmebesøg forventes at stige procentvis, da OUH, som er det fødested som Assens Kommunes familier primært benytter, endnu ikke opfylder Region Syddanmarks målsætning om, at op mod 50 % af de fødende udskrives indenfor 24 timer efter fødslen. På OUH vil dette tal være lidt lavere idet OUH har den højeste frekvens af komplicerede fødsler i regionen, dog forventes en øgning af udskrivelser i forhold til de nuværende ca. 30 % indenfor barnets første levedøgn. 6

7 Nedenfor i statistikken ses, at 53 % af familierne er besøgt 4.-5 dagen på hverdage 9 % på lørdage og 2 % søndage. Har fravalgt tidligt besøg 8% Tidlige besøg 3. kvartal 2013 samt 2014 Tidligt besøg på en lørdag 9% Tidligt besøg på en søn- eller helligdag 2% Tidligt besøg på en hverdag 50% Tidligt besøg på en hverdag Har ikke fået tidligt besøg pga. indlæggelse mere end 72 timer Har fravalgt tidligt besøg Tidligt besøg på en lørdag Har ikke fået tidligt besøg pga. indlæggelse mere end 72 timer 31% Tidligt besøg på en søn- eller helligdag Årsag til at tidligt hjemmebesøg dagen fravælges Begrundelsen for at 8 % fravælger dags besøg af sundhedsplejersken skyldes primært at de følges ambulant på sygehuset (65 %). Af de familier som ikke udtrykker behov ses oftest fleregangsfødende, og her venter familier med ukomplicerede forløb gerne med besøg op til syv dage på at få deres egen sundhedsplejerske, som de i øvrigt ved, at de at de kan kontakte. Familien udtrykker ikke behov 26% Årsag til tidlig hjemmebesøg er fravalgt Andet 9% Andet Barnet følges på sygehuset 65% Barnet følges på sygehuset Familien udtrykker ikke behov 7

8 Tidligt besøg på dagen - et kvalitetsløft i forhold til mødrenes amning Et fokusgruppeinterview med mødrene i Assens Kommune samt anden forskning på området viser, at det især er problematikker omkring etablering af amning, som er den største udfordring ved de tidlige udskrivelser af de nybagte mødre. Derfor blev der i Sundhedsplejen udarbejdet en målrettet strategi for at forbedre amme frekvensen og kvaliteten af rådgivningen både af de gravide og nybagte mødre ved indførelse af dags besøgene. I 2012 fik Assens Kommune den første certificerede amme konsulent og har nu tre uddannede. Hermed overholdes aftalen i Fødeplanens Amme-politik, hvor både kommune og region skal opkvalificere personale på området med uddannelse. Herunder ses et typisk forløb for en amme konsultation: Indsatserne var, og er fortsat, undervisning og opkvalificering af alle sundhedsplejersker af de certificerede amme konsulenter. Ligeledes blev der udarbejdet en Amme guide et spørgeskema til brug ved dags besøg for at styrke amningen samt barnets trivsel generelt. Ved tidligere eller nuværende amme problematikker kan gravide og mødre kan henvende sig og få vejledning i amme konsultationen, som har åbent 2 gange ugentligt. Nedenfor ses hvorledes Sundhedsplejen har haft succes med at øge amme procenterne med ca. 20 % ved 2 mdr. og ca. 10 % ved 4 mdr. og ca. 6 % ved 6 mdr. Her skal understreges, at det ikke er et mål i sig selv at alle ammer, men et mål at fravalg af amning kan træffes af mor og familien på et kvalificeret grundlag, og ikke pga. af mangel på rådgivning fra sundhedsplejerskernes side. 8

9 Antal hjemmebesøg og behovsbesøg hos 0-1 årige Serviceydelsen i Assens Kommune til alle nybagte forældre er et tidligt hjemmebesøg på 4.-5 dagen, hvis barnet udskrives indenfor 72 timer. Derudover tilbydes yderligere fem hjemmebesøg gennem barnets første leveår. Foruden det faste tilbud aflægges der behovsbesøg i familierne i forhold til de forskellige problematikker, der kan være med barnet eller forældrene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behovsbesøg i sundhedsplejen dækker over brede emner såsom ernæringsproblemer, sygdomme, præmaturitet til mere komplekse problemstillinger som kontakt og samspils problematikker. Dertil kommer behovs besøg til forældre pga. fx efterfødselsdepression, sociale årsager mm. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene i diagrammerne på de følgende sider viser opgørelser pr. registrerings år i Sundhedsplejens journalsystem og ikke fødselsår. Det betyder at f.eks. 2 måneders besøg for børn født i december 2013 først registreres i 2014 osv. På den måde er der en forskydning af tallene, der følger sundhedsplejens arbejde og ikke fødselstallet. Nedenfor ses en forskel i antallet af 4.-5.dags besøg på 157 flere besøg i 2014 i forhold til I 2012 inden ikrafttrædelsen af den nye svangre omsorg havde sundhedsplejen 47 tidlige ambulante besøg, disse er der få af i Tidlig udskrivelse fra sygehuset betyder et dags besøg og det viser sig, at den tidlige udskrivelse ofte også derudover udløser et behovsbesøg i barnets første levemåned. Dette viser sig som generel problematik hos kommunerne i Region Syddanmark. Til gengæld opleves at færre børn er til ambulante kontroller omkring trivselsproblematikker og vægtkontrol-målinger på sygehuset. 9

10 Antal besøg, behovsbesøg samt fødsler Antal besøg igennem årene i forhold til gældende serviceniveau: 2012 : 1825 besøg 2013 : 1719 besøg 2014 : 1666 besøg En forskel over årene 2012 og 2014 på 159 færre besøg i barnets første leveår. Behovsbesøg i årende : 2012 : 1142 behovsbesøg 2013 : 1211 behovsbesøg 2014 : 1200 behovsbesøg Der har altså været 58 flere behovsbesøg i 2014 i forhold til 2012 på trods af et faldende fødselstal. Kompleksiteten af problematikkerne hos børn der får behovsbesøg er meget varierede, men gældende er at et hjemmebesøg indenfor serviceydelsen medfører et færre ressourceforbrug for sundhedsplejen end et behovsbesøg, hvor der bruges tid på koordinering af indsatsen i form af samarbejde med interne faggrupper, eksterne instanser, statusmøder, underretning mm Ligeledes vil der hos familien være et forløb med en småbørnskonsulent, hvor der arbejdes med familiens ressourcer, heri er der meget efterbehandling af forskelligt datamateriale samt ressourcer til koordinering af samarbejde. 10

11 Gennemsnitlige antal besøg og behovsbesøg pr. fødsel Som det ses nedenfor er antallet af både besøg og behovsbesøg pr. fødsel steget. Gennemsnitlige besøg pr. fødsel var i ,8 besøg, hvor der i 2012 var 7,8 besøg pr. fødsel. Gennemsnitlig er det ét ekstra besøg pr. fødsel. At antallet af de planlagte besøg er steget skyldes indførelse af 4.-5 dagsbesøgene. Behovsbesøgene er beskrevet yderligere i de næste plancher. 6,0 5,0 4,9 5,0 5,2 Gennemsnitlige antal besøg pr. fødsel 4,0 3,0 2,9 3,3 3, , , Antal besøg pr. fødsel Antal behovsbesøg pr. fødsel Antal børn som har fået behovsbesøg fordelt på alderstrin På trods af et faldende fødselstal har det samlede antal af børn, der har fået behovsbesøg i 2012 sammenlignet med 2014 stort set ikke ændret sig. Det betyder at der forholdsvis er flere børn, der får behovsbesøg. På diagrammet ses, at det største antal af behovsbesøg ligger i starten af barnets levealder og ved 5-7 måneders alderen. Sundhedsplejen besøger i forhold til servicetilbuddet ved 4 måneder og igen ved 8 måneder. Her er der mulighed for forældrene at modtage kostvejledning i Åbent hus regi månedtligt i både nord og syd. Antal børn der har fået behovsbesøg fordelt på alderstrin A n t a l b ø r n Alder 11

12 Fordeling af årsager til behovsbesøg til børn Hos en del familier aflægges det der, som ifølge loven kaldes behovsbesøg. I Sundhedsplejen dækker behovsbesøgene meget brede områder over dels problematikker omkring amning, ernæring, præmaturitet og familier med anden etnisk baggrund. Og dels udvikling, trivsels, kontakt og samspilsproblematikker, som er problematikker, der griber ind i hinanden. Udvikling og trivsel 28% Sygdom 4% Fordeling af årsager til behovsbesøg i 2012 Præmaturitet 8% Udvikling og trivsel 43% Amning 14% Kontakt & samspil 27% Anden kulturbaggrund 3% Ernæring 13% Flerfold 3% Udvikling og trivsel 24% Sygdom 5% Præmaturitet 9% Amning Anden kulturbaggrund Ernæring Flerfold Kontakt & samspil Præmaturitet Sygdom Fordeling af årsager til behovsbesøg i 2014 småbørnskonsulent 6% Amning 13% Udvikling og trivsel Fordeling af årsager til behovsbesøg i 2013 småbørns konsulent 2% Kontakt & samspil 23% Anden kulturel baggrund 4% Ernæring 17% Amning 13% Anden Amning kulturbaggrund 4% Anden kulturbaggrund Ernæring 15% Ernæring Flerfold Flerfold 5% Kontakt & samspil Præmaturitet Sygdom Udvikling og trivsel småbørnskonsulent Sygdom 2% Præmaturitet 6% Flerfold Kontakt & 2% samspil 7% 12

13 Antal behovsbesøg til forældre og årsagerne hertil I 2013 begyndte Sundhedsplejen at registrere årsagerne til behovsbesøg til forældre. Som det ses gives en tredjedel af besøgende pga. af efterfødselsreaktioner eller andre psykiske symptomer. Registreringen under sociale forhold og småbørnskonsulent udgør ofte familier, som har behov for ekstra støtte og vejledning ved hjælp af interview og videooptagelser således, at der ydes en tidlig indsats, så forældrenes tilknytning til barnet styrkes og en yderligere foranstaltning måske undgås. Småbørnskonsulenten arbejder med forældrene for at se på muligheder for at støtte forældre-barn tilknytningen, På diagrammet herunder ses, at det netop er her, der har været den største stigning af behovsbesøg, nemlig 13 %. I 2013 fik 12 familier behovsbesøg af småbørnskonsulenterne mod 35 forældre som fik behovsbesøg i % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal og fordeling af behovsbesøg til forældre pr. fødsel 84% 73% 14% 11% 29% 22% 25% 24% 3% 5% 5% 18%

14 Gruppeaktiviteter Mødregruppe Alle mødre tilbydes deltagelse i mødregruppe Sundhedsplejersken deltager i det første møde Der er 4-6 deltagere i hver gruppe Åbent Hus og individuel konsultation 10 gange årligt Planlagt tema samt mulighed for individuel konsultation Der udarbejdes nyt program hvert halve år Mad og måltidsvejledning 12 gange årligt Tilbydes alle familier med børn i alderen 4-6 mdr. Forældre og fødselsforberedelse 4 kursusforløb à 5 gange årligt Tilbydes alle, både 1. gang og fleregangsforældrepar samt enlige mødre og fædre deltager i hvert kursusforløb Ammekonsultation 1 gang ugentligt i Syd og 1 gang ugentligt i Nord Tilbydes alle også gravide Ovenfor beskrives Sundhedsplejens faste gruppeaktiviteter. Ind imellem arbejdes med mødre grupper for unge mødre, mødre med præmature osv. Her er sundhedsplejersken ofte med i flere seancer end opstarten af gruppen. 14

15 Skolebørn Fordeling af undersøgelser og samtaler Som det ses af diagrammet har der været et færre antal børn til indskolingen, hvorimod 6.klasse og udskoling er uændrede. Der ses også på skoleområdet et øget antal behovsbesøg, ligesom der har været en øget aktivitet omkring opfølgning af overvægtige børn efter Julemærkehjemmene og via den særlige indsats fra den gruppe af sundhedsplejersker der arbejder med overvægt. Behovssamtaler / behovsbesøg i skoleåret 2012/2013: = 1054 behovssamtaler og 7 behovsbesøg - i alt 1061behovsbesøg/samtaler i skolealderen 2013/2014: = 1356 behovssamtaler og 92= behovsbesøg i alt 1448 behovsbesøg/samtaler i skolealderen. Der har altså været 387 flere behovssamtaler/behovsbesøg i skoleåret 13/14 i forhold til 12/13. Der er altså omkring 145 behovssamtaler med børn om måneden gennem et skoleår- 10 samtaler pr. sundhedsplejerske med børn, der har forskellige behov, der ligger ud over de faste undersøgelser og samtaler. Der vil være forskel fra barn til barn i antallet af samtaler. Aktiviteter i skolesundhedsplejen / /

16 Behovsundersøgelser og samtaler Som det kan se har ca % af sundhedsplejerskens behovssamtaler fokus på vækstproblematikker, som handler om overvægt eller undervægt. Ca. en femtedel af børn der kommer til samtalerne har nogle psykiske symptomer er kede af det, isolerer sig, sorg og skilsmisse selvmordstruede mm., som fylder deres hverdag og 16 % har somatiske symptomer. Mellem hver fjerde eller femte af de børn sundhedsplejersken taler med er belastet af nogle sociale forhold derhjemme, som de har behov for at tale med sundhedsplejersken om. Fordeling af årsag til behovsundersøgelser og samtaler 2012/2013 Vækst; 31,9% Syn; 6,1% Somatiske symptomer; 16,0% Hørelse; 8,7% Motorik; 2,3% Psykiske symptomer; 19,0% Sociale forhold; 24,3% Hørelse Motorik Psykiske symptomer Sociale forhold Somatiske symptomer Syn Vækst Fordeling af årsag til behovsundersøgelser og samtaler 2013/2014 Hørelse; 8,6% Motorik; 0,8% Vækst; 36,1% Psykiske symptomer 17,6% Hørelse Motorik Psykiske symptomer Sociale forhold Syn; 5,9% Somatiske symptomer; 16,5% Sociale forhold; 21,2% Somatiske symptomer 16

17 Vægtanalyser i skolen Herunder er der vægtanalyser for skoleåret 2013/2014. Som det ses er der forholdsvis flere svært overvægtige og overvægtide jo ældre årgangene er og modsat vej går det med de undervægtige. Vægtfordeling i forhold til ISO- BMI kurver skoleåret 2013/ ,0 % 80,0 % 60,0 % 40,0 % 20,0 % 0,0 % Indskoling 2013/ klasse 2013/14 6. klasse 2013/14 Udskoling 2013/14 Konsulentfunktion for skoler og daginstitutioner Konsulent i dagpleje, vuggestuer, børnehaver samt skoler Sundhedsplejersken har kontakt til institutionerne flere gange årligt i forbindelse med rådgivning og vejledning i sundhedsmæssige forhold. Sundhedsplejersken yder eksempelvis bistand i forhold til: Håndhygiejne og hygiejniske forhold i institutionen Smitsomme sygdomme og forholdsregler herved Rådgivning og vejledning omkring børn med særlige sygdomsmæssige problematikker eks. infektionssygdomme, leukæmi Ulykker og forebyggelse heraf Medicingivning og håndtering heraf Samarbejde med Embedslægen om hygiejne og smitsomme sygdomme eks. meningitis, MRSA, tuberkulose, hepatisis, fnat mm Rådgivning kan foregå telefonisk, pr. mail eller ved at besøge institutionen Tværfaglige grupper Sundhedsplejersker er repræsenteret i kommunens 8 tværfaglige grupper ligeledes er to småbørnskonsulenter teamledere af den tværfaglige småbørnsgruppe 17

18 Sorggrupper for børn og unge Sorggrupper for børn og unge som har mistet forældre eller søskende Der er en børnegruppe og en ungegruppe på 6-8 deltagere Grupperne mødes hver 3. uge i ca. 2 timer, kun afbrudt af en 6 ugers sommerferie Der er løbende optagelse i grupperne Kompleksitet og tyngde kontra demografi Behovsbesøgene i småbarns og skolealderen vurderes ud fra et fagligt skøn, men er hele tiden under dialog og vurdering af den enkelte sundhedsplejerske, i distriktsgruppen og med lederen. Eksempelvis er der i øjeblikket overvejelser omkring sundhedsplejens større andel af behovsbesøg mellem barnets 4. og 8. levemåned. Her tilbydes forældrene kostvejledning i Åbent Hus og der aflægges ikke hjemmebesøg i forhold til gældende serviceydelse. Kunne det tilrettelægges anderledes eksempelvis via konsultationsbesøg til den enkelte familie af egen sundhedsplejerske, således at kun de udsatte familier får hjemmebesøg det er nogle af de overvejelser der pågår i øjeblikket. En del af behovsbesøgene aflægges af småbørnskonsulenterne, som kan rekvireres af personale i dagtilbud enten direkte eller via indstilling til Kompetencecenteret- dette sker både indenfor første leveår men også i småbarnsalderen. Ligeledes samarbejder småbørnskonsulenterne med den primære sundhedsplejerske, der hvor det hos nogle allerede i graviditeten vurderes nødvendigt med en udvidet tidlig forebyggende indsats. Småbørnskonsulenten inddrages af sundhedsplejersken, hvor det vurderes at indsatsen i familien kræver den udvidede kompetence som småbørnskonsulenten besidder. Ressourceforbrug hos disse familier er der altid en dialog omkring med lederen af sundhedsplejen. De seks småbørnskonsulenter har alle en et årig efteruddannelse med fokus på tilknytningen mellem forældre og barn og kan via den faglighed arbejde med barn og forældre således at yderligere foranstaltninger måske kan undgås hvis ikke, kan de ud fra den enkelte familie vurdere, hvilket behov der er for yderligere indsats fra andre samarbejdspartnere. Hos nogle familier er der allerede i graviditeten lavet en underretning fra sygehuset til børn-ungeafdelingen og sundhedsplejen og børn-ungesagsbehandleren deltager i møder med familien på sygehuset. Hos andre familier er der ikke underrettet og inddragelse af en småbørnskonsulent tilstrækkelig for at familien igen kommer i trivsel Hos andre laver sundhedsplejersken og småbørnskonsulenten en vurdering af om andre samarbejdspartnere skal inddrages f.eks. familiehus, praktisk pædagogisk støtte eller om bekymringen for barnets trivsel er så stor og dermed nødvendiggør at der laves en underretning til børn ungeafdelingen. 18

19 Behovsbesøgene fra sundhedsplejen eller småbørnskonsulenten kan her understøtte familien i ventetiden på, at andre samarbejdspartnere eller foranstaltninger aktiveres i familien. Sundhedsplejen har igennem det sidste år oplevet en stigning af antallet af underretninger på gravide og børn i 0-1 års alderen. Nogle af underretningerne sendes i graviditeten fra OUH, andre underretninger udarbejdes af sundhedsplejersken. Igennem årene har der løbende været mellem familier, hvorom Sundhedsplejen har samarbejdet med børn-unge afdelingen. For nuværende er der gravide og familier med børn i 0-1 års alderen, hvorom vi har et samarbejde, altså familier der er underrettet på. Dette er en voldsom stigning som medfører mange behovsbesøg en høj grad af koordinering og samarbejde med andre faggrupper omkring disse sårbare og udsatte familier. Igennem de sidste to år er der kommet meget fokus på småbørnskonsulenternes arbejde og de inddrages både som her af den primære sundhedsplejerske indenfor barnets første leveår, men også som konsulenter for dagpleje, vuggestuer og børnehaver via direkte kontakter og indstillinger til Kompetencecenteret. Disse tiltag er ikke registreret i disse diagrammer. Typisk forløb for småbørnskonsulenternes arbejde med børn og forældre: Ud over ekstra behovsbesøg på småbørnsområdet har der ligeledes været en stigning på skoleområdet med ekstra behovsbesøg. Her har et udvidet fokus på overvægtige børn i høj grad været medvirkende til denne stigning. Min vurdering er, at det er vigtigt ikke kun at se på demografimodeller i forhold til antallet af fødsler eller antallet af skolebørn i kommunen, men også i forhold til den kompleksitet der er hos familier i Assens Kommune. Hos én småbørnsfamilie er seks hjemmebesøg fra sundhedsplejen nok, hos en anden familie er der behov for tyve besøg samt behov for tværfagligt samarbejde og koordinering derudover. Hele denne kompleksitet kræver en indsats, der svarer til fem-seks ukomplicerede forløb. Ligeledes kan en behovssamtale med et skolebarn være ukompliceret og andre samtaler kan kræve inddragelse af lærere, integration, sagsbehandlere m.fl. Januar 2015, Jette Lauvring, leder af Børnesundhed. 19