HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
|
|
- Mads Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark
2 Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål INS basis Forskellige evalueringsformer INS basis Ift. uddannelserne Ift. de studerende Konklusion
3 Aalborg modellen Studieordning Studievejledning Semestre Projekter Kurser og kursusholdere Grupper Vejledere
4 AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Projektenhedskurser (PE) 50% Studieenhedskurser med egen eksamen (SE) 50% Projekttid evt. cases STATUS Projektrapport Projekteksamen
5 Problemorientering En for nogle utilfredsstillende situation - fx: et stigende antal danske børn er overvægtige En mulighed for forbedringer - fx: hjemmesiden for Danmarks idrætsforbund kan forbedres En situationens hvor konsekvenser og muligheder er ukendte. - Det skal undersøges hvilke medier og teknologier, der med fordel kan anvendes for at påvirke børns motionsvaner. Billede:
6 Projektorientering: En unik og kompleks arbejdsopgave, En tidsbegrænset og målorienteret opgave med et dokumenteret resultat. En kreativ og iterativ proces. Billede:
7 Tre fagligheder første år Den kontekstuelle faglighed - Hvad, Hvorfor, Hvem, Hvor, Hvornår Den teknisk-naturvidenskabelige faglighed - Hvordan i forhold til problemløsningen Projektarbejdets faglighed - Hvordan i forhold til processen Billede: SLP-gruppen, Aalborg Universitet
8 Delmål på flere niveauer Overordnede delmål indenfor studienævnet Fagspecifikke delmål Projektspecifikke delmål
9 Blooms taxonomy Source: Bloom, 1956.
10 Eksempel på overordnede delmål At introducere de studerende til videnskabelig arbejdsmåde, med vægt på metoder, teorier og modeller, At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse tekniske problemstillinger med inddragelse af den sammenhæng de indgår i. At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde og reflektere over læreprocessen. Picture:
11 Eksempel på fagspecifikke delmål Have viden om hvordan man opstiller en kravspecifikation til et produkt Have viden om potentielle interessenter og teknologibærere Kunne forstå grundlæggende principper indenfor mekanik, termodynamik og energikonvertering og lagring Kunne anvende metoder til opstilling af simuleringsmodeller for udvalgte dele af produktet. Kunne anvende metoder til praktiske test af produktet i laboratoriet Kunne analysere de opnåede testresultater fra laboratoriet og sammenholde dem med simulerede værdier Picture:
12 Eksempler på projektspecifikke delmål Viden om virkemåden for energitabsoptimerede audioforstærkere Viden om interessenter og aktører i forhold til produktion og brug af energitabsoptimerede audioforstærkere Forståelse for hvordan switch-mode teknologien kan anvendes i audio forstærkertrin Design af simpel switch-mode audio forstærkertrin Opbygning og afprøvning i laboratoriet Picture:
13 Nye (koldere) vinde i den danske uddannelsesplanlægning Ingen gruppebaserede eksamener fra 2007 Akkreditering af uddannelserne fra 2007 Billede:
14 Akkreditering af uddannelserne fra 2007 TEMA 1: Relevans Muligheder for beskæftigelse og samarbejde m. aftagerpanel TEMA 2: Vidensgrundlag Erhvervs- og professionsbasering vidensnetværk, udviklingssamarbejde og forskningsbaseret undervisning TEMA 3: Indhold og organisering Læringsudbytte og sammenhæng i læringsmål Indhold, niveau og undervisningsformer, Undervisernes kvalifikationer, Praktik, Ressourcer, Internationalisering samt systematisk og kontinuerlig kvalitetssikring TEMA 4: Resultater og målopfyldelse Gennemførelsesprocent, niveau og testmekanismer
15 Evalueringsformer ift. uddannelsen Styringsgruppemøder og næstformandsmøder, studienævnsmøder med offentlige referater Undersøgelser af en kvalitetsudviklingsgruppe Den skjulte kvalitetssikring den daglige dialog med de studerende
16 Evalueringsformer ift. studerende Formative og summativ evaluering/eksamination Selvevaluering og kollegial evaluering versus tredjeparts evaluering Computerbaseret evaluering versus ansigt til ansigt konfrontation Studie baseret evaluering versus praktik baseret evaluering Individuel versus gruppebaseret eksamen Inspireret af Brown, 1999
17 Det store spørgsmål I DK: Individuel eller gruppebaseret projekteksamen? Gruppebaseret projekteksamen Ca 1. times mundtlig præsentation af projektet Ca. 3-4 timers gennemgang af projektet - spørgsmål og kommentarer Votering Individuelle karakterer Individuel projekteksamen En person er inde alene i minutter Votering Karaktergivning Næste
18 Fokus Hvilken projekteksamensform foretrækker hhv. studerende, eksaminatorer og censorer? Hvad er argumenterne? Tester de to eksamensformer de samme kompencer? Får de studerende samme feedback på deres projekt? Picture:
19 Metode Spørgeskemaundersøgelse på AAU-INS med: Mere end 1100 deltagere i 2006: 794 studerende, 202 eksaminatorer og 131 eksterne censorer. Mere end 1200 deltagere i 2007: 931 studerende, 170 eksaminatorer og 112 eksterne censorer. Mere end 1500 deltagere I 2008: 1277 studerende, 220 eksaminatorer og 67 eksterne censorer.
20 Præference for projekteksamensform Langt de fleste ville foretrække en gruppebaseret eksamen hvis de havde valget Kun ca. 1 ud af 10 af de studerende i 2006 foretrak en individuel projekteksamination i 2007 og 2008 ca. 3 ud af 10. Kun 1 ud af 10 eksaminatorer foretrækker den individuelle eksamen og det gælder både i 2006, 2007 og Picture:
21
22 Hvad testes? Hvorvidt eksamensformerne tester de studerendes evne til at: Svare hurtigt på spørgsmålene Huske begreber og definitioner Argumentere for metodiske valg Relatere forskellige begreber til hinanden Vise teoretisk overblik Analysere Diskutere projektets styrker og svagheder Overføre viden fra en situation til en anden Præsentere projektet mundtligt Indgå i dialog og samarbejde Kommentere og følge op på argumenter Indgå i holdspil GRP 2006 IND 2008 Mere end 7 ud af 10 mente at denne at denne evne var testet i høj eller nogen grad Mere end 9 ud af 10 mente at denne at denne evne var testet i høj eller nogen grad Mere end 5 ud af 10 mente at denne at denne evne var testet i høj eller nogen grad Mindre end 5 ud af 10 mente at denne at denne evne var testet i høj eller nogen grad
23
24 Argumenter fra eksaminatorer Der er ikke tid til at gå i dybden med noget hverken overblik, argumenter eller relationer. Det er klar parat svar og kan den studerende ikke det på den angivne tid, så sker der enten det, at vejlederen giver stikord, eller at den studerende må gå med 'uforrettet sag' og siden hen en dårlig karakter. Den læreproces én studerende får gennem de spørgsmål der stilles, lærer de andre studerende ikke af, da de får andre spørgsmål. Den tidligere gruppevise evaluering gav en langt bedre lærerproces, da alle lyttede og deltog i diskussionerne og opfangede pointerne. Picture:
25 Argumenter fra studerende Bedømmelsen af fremlæggelsen er gået helt i vasken, sammen med alt hvad der handler om gruppearbejde. Man kan jo ikke bedømme gruppearbejde individuelt, hvis man ikke må diskutere det samlet under eksaminationen. Gruppens arbejde og projektet spillede ingen rolle ved den individuelle eksamen. Vi blev på ingen måder eksamineret i projektet. Det var der ikke tid til. I stedet var det en eksamen i PE kurser og bagvedliggende teori. Projektet var på sin vis overflødigt, hvilket er meget utilfredsstillende. Der blev slet ikke taget hensyn til, at man har arbejdet med forskellige dele af projektet og derfor har mindre viden indenfor bestemte områder og mere indenfor andre. Picture:
26 Konklusioner og nye spørgsmål. De studerende kan med fordel inddrages aktivt i udarbejdelsen af læringsmål. men bidrager det rent faktisk til at gøre læringsmålene mere fremadrettede? Der skal som altid være sammenhæng imellem læringsmål, indhold og eksamination men kan udviklingen i evalueringsdesign OG implementering matche udviklingen på de andre områder? Forbuddet mod gruppeeksamen og akkreditering kan ses som en begrænsning af handlefriheden i uddannelsesplanlægningen men hvad kan vi se af potentialer i situationen?
Gruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereGruppeeksamen The School of Law, AAU
Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSemesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)
Læs mere1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS
1. Semester-ABC Opdateret 05/7 2018 Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS I dokumentet her er samlet en række relevante informationer specifikt omkring 1. semester PAS, som
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereCensor-kontaktmøde. UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj Claus-Arne Hansen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde
Censor-kontaktmøde UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj 2017 Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde Oplæggets tema Uddannelsens modulopbyggede struktur og hensigten om at fremme de tværfaglige
Læs mereVEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1
Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereIndividuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet
ProjektGruppeEksamen Delrapport 5: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektstyring - SLP
Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereModul 10 Ekstern teoretisk prøve
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSamarbejde, læring og projektmanagement (SLP)
Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 10
Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereFagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereVALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen
VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereSundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013
Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereOrientering fra Ingeniørcensorformandskaberne
Orientering fra Ingeniørcensorformandskaberne Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer indenfor ingeniørcensorkorpsene
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereProblembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 8.semester Interaktive Digitale Medier KA-IDM (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Læs mereFagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereEksamensformer hvordan evaluerer vi?
Eksamensformer hvordan evaluerer vi? Program Introduktion, ABL Eksempler PER ABL JBB KLK (ved ABL) JRT diskussion i grupper (og kaffe/kage ;-) Opsamling Hot Spot, 11. sep. 2013 2 Eksamen Evaluering og
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt - Sundhedsfremme emme i teori og praksis Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor
Læs mere6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 9.semester Oplevelsesdesign KA-OD (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSemesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR
Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mere