Bestefar Nordrum. Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestefar Nordrum. Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 1"

Transkript

1 Bestefar Nordrum Frå gamle dågå 2014 Eg hadde ein fargerik bestefar på Nordrum. Han var født 1870 som dein eildste tå 8 brør og heitte Moritz Pedersen. Te daglig var det ofte ferkorta te MP. Nærmeste naboen Lonnstugupresten la på n oppnamnet Morsken. I sine errindringer fertel han håssen han som liten måtte lære 3 små bønni før han kunne lære Fader vår. Men heile sit liv var han ein ivrig jeger og fiskjer. Eg hadde teinkt å lesa opp eit par tå jakthistoriom hass. Det var døm eg teinkte på ner eg låvå å ta eit rotariprogram. Sjøl har eg det slik at ska eg kåmå ihaug någå frå gåmøilt, så ha eg likt å haft nån knagge å heinje historion på. Det blir da fort eit spørsmål om årsak og virkning. Hvis oss byne med Kristi fødsel så beherska da romeran heile Middelhavsområde og mye tå Europa. Da bynte oss her i Skandinavia med dein eldre heill au kailla romerske jernalder. Jøinnet var ei god handelsvare og døm blestra myrmelmen i gropi der slagget vart attligjan i blestergropen. Men ca e Kr fekk oss folkevandringstia. Ette di kom dein yngre jernalder. Da blestra døm myrmelmen i mura omne der slagget rende ut. Det vart eit bedre jøinn der vikingan fekk nagle åt sine havgående vikingeskepp og bedre våpen. Vikingan handla både mot øst, nord, vest og sør med skinn, jøinn, fisk og jaktfalker. I millomaildern på 1100 talet vart landskapslovin, både Eidsiva-, Gula-, Frostating og Vågaboka nedskrivi. Vikingesete på Vestvågøy og Vågaboka er gode bevis på dein verdien både skrei- og sildefiskje hadde. Turrfisken var alt på 1200 tallet landets største eksportvare. Oss ha før hørt at jaktfalker i Norge var falkonert dresserte tå norske konger. På 1200 talet overto hanseatan handelen på Norge. Dein beherska døm te tett innpå reformasjon i 1530 årom. Da overto hollenderan handelsregime. Døm kom med vassaga opprinnelig frå Sydtyskland. Her i landi spratt det opp vassagi rundt kysten i massevis. Ca 1648 fekk oss ei ny omveltning: 30årskrigen slutta og Christian IV døde. Da var kongerika Danmark og Norge berre gjeilla. Etterfølgeren Fredrik den 3. oppnådde kunststykjye å bli innsett som arvelig eneveldig. Han fekk ei skikkeli oppgave med å rette oppatt økonomien. Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 1

2 I 1666 brende London. Det vart ovanlig stor etterspørsel ette trelast. Fredrik den 3. dro inn mange sagbevillingo. Han overlet åt nån store handelshus privilegier på kjøp tå temmer, saging og eksport tå trelast mot at døm kravde inn skatt åt konga. Detta ga stor avgang på temmer fyst åt Glommen og videre åt Mjøsen og Lauga. Oss har bevis frå ting på Brandstad i 1690 årom der temmerlevrandøre i Ringebu va osams med handelshus i Oslo om oppgjør. Temmer frå rundt jordom og frå dalbotna kom fyst på elva. Det ga arbeid, inntekt og bedre avlingo på jordom ner dein store skogen tett innpå vart borte. Halstein Hage skriv at i 1700 var innbyggertalet i Ringebu ca 1000, i 1800 ca 3000 og i 1865 ca Folkeveksten utvirka bygjing tå husmainnsplasse, fløtjaing tå setrom leinger inn i fjeille ette meir såmårhamn og ette hårt utvandring vest og nordover heilt åt Troms. I 1865 slutta borgerkrigen i USA. Da var Norge overbefolka i forhold te mattegangen og mange dro burti der. Nå fløtt oss åt Nordrum i Fåvang. Ho oldemor - Mari Torgersdåtter Nistuen Romsås var fødd år gåmøil i 1862 gjekk ho åt Trondheim og tok seg tenest. Ho hom attranglan 2 år seinere og sist på 1860 talet gift med oldefar Peder Olsen. Foreldra henner selde Nistuen, kjøfte billette og tok med aille andre syskjin åt Amerika. Bestefar beskriv far sin som som rettskaffen og sterkt religiøs mann. Han var bestevenn med madagaskamisjoneren Jon Engh. Døm stod jemsies te konfirmasjon i Fåvangkjørkjen. Men bestefar skriv au at de siste 30 åra på 1800 talet var ei sers vanskelig tid økonomisk. Skogen var ettehårt uthogji og import tå billig køinn frå Amerika ga dårlig økonomi i landbruket. Bestefar skriv at i tida 1870 te 1890 var det berre 5 namngitte garde i Fåvang millom Tromsa i nord og Øier grense som itte hadde ufrivillig omsetning. Det er med detti som bakgrunn eg nå vil prøve å sitere eit par tå jakt- og fiskjehistoriom hass: Jakt og fiske. Jeg har bestandig været en ivrig jæger og fisker og mange er de ørretter som i min tid er kommet på land. Fiskeinteressen kan man gjerne si kom med den gode anledning som var i sæteren da vi som smågutter trak kjøe i Store- og vesle Tromsa. Aa ja også fisket i Laugen aabor og træl og snarefangsten om vinteren av hare og fugl. Mor vilde ikke at vi gutter skulde få håndtere gever. Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 2

3 Far hadde en gamel mundladningsrifle som han havde fået av sin morbror Peder Olsen Rørvig da han ikke længere så å sigte. P. Rørvig skulde ha været en meget god skytter og far fortalte at han med riflen skjød hovedet av ænder ned på Rundtjernet tvers over tjernet. Jo en dag fik jeg lov av far å få låne riflen. Han ladet den for mig og fortalte hvorledes jeg skulde bære mig ad naar jeg fik høre tiuren kneppe. Jeg var da 12 aar før jul og dette var i spiltiden om våren. Jeg har vel aldrig været stoltere end da jeg med tiuren over børspipa tren ind andpusten og oprømt og fik også godord for at jeg nok blev skytter naar jeg blev stor. Jeg var sikkert stor nok i egne øine da. Siden fik jeg av og til låne børsa og var som oftest heldig til å få vildt. Egen bøsse var det dessverre dårlige utsigter - det var særlig hagle som var attråverdig da det formelig vrimlet av ryper, hjerper og orfugl. Jeg havde av Peder Jensen øvre Brænd av og til laant en mundladningshagle; men hun var gamel og slidt og havde den uvane at hun spendte mig i næsen så blodet randt for hvert skud og av og til røk reivinga på kolbehalsen og da var det særlig ilde. Jeg fik omsider av Severin Aarnes kjøbt en bagladningshagle med hævarm som lå forover under løpene. Nu blev det ikke så vondt om kronerne. Jeg skjød optil 60 ryper for dagen og fik ofte 1 kr stk hos Karl A. Jensen de første jagtdage. Så blev det fuglehunde, rifle og elghund. Men du verden hvor jeg sled og led vondt ofte. Jeg erindre engang i Remdalen nokså senhøstes jeg lå ute det var i 1886 jeg gik ovenpå på murene(myrene?) om morgenen. Engang i Hardtre-buen i Samsdalen i fuld vintersnestorm det sneet og drev saa nedigjennem ljorehullet at det var umulig å holde varme og store sneskavler på briskene om morgenen, jeg døbte den da om til Hardtydd-bua. Matauk. Aa ja en høst vi var færdige med ånnearbeidet sa far Du får kaste på e kløvgreie på Gammelbron og sjå tefjelds om du kan få nå te kløv hemat. Og var det noget jeg vilde så var det det dette. Jeg kom til Imsdalen i mørkningen, fik tjoret gampen på Ennajordet og gik ind til Ole Vestgård og Karen Flyen. Ole var alene inde Karen og jentungene var i fjøset. Ole lå på sengen og røgte, Gudag, sa jeg, guddauen svarte han. Jeg Du lig og røikje pipa di Han Det æ kaffe på kjelom - - om jeg vilde sjænke mig selv. Hå rese du etter nå da? Aasaa har du med dig baade børse å bikje? Jo sa jeg, jeg har også med hest og kløvgreie og var meint på å få lite fisk og kjøt tilvintras. Han Ja både elgen og fisken er freda dæ veit du føl Jeg sa ham at jeg ikke havde seet at dissa fredningstien galdt Imsdalen forresten vidste jeg at de ialfald ikke praktisertes her. Han Har du med dig mat? Jeg svarte at jeg havde ialfald for ei viku å længere vilde jeg ikke være Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 3

4 borte. Jeg har så vidt jeg kan skjenke har du noe dramglas her? Nei skjenk ti en kop da ve, Det vart en drug dram men den gjorde god virkning. Om morgenen var det kommet sne ca 6. Ska vi sjaa oppå Samdaln en liten tur i dag? Jo han var villig til det og da vi kom oppå ryggen nedenfor Rønningsmyra fik vi se 2 store dyr. Ola skulde stille fram og jeg sidde igjen med hunden. Imidlertid støkket han dyrene og oksen kom i tanende trav imot mig. Jeg kastet op og skjøt, den gjorde helomvending og drog nedover mot Samdøla over denne og med lei mot nederste Samtjernslåttene. Vi blev forligte om å gå ned igjen og næste dag gå op Skarvveien for å se om den var kommet over Samtjørnbekkjedalen. Været var stilt og disigt altså utmerket lystervær. Jeg fandt ramvø og da det blev mørkt drog vi på sjøen. Vi havde med en avskjæring c: et fostasje som er avsaget på midten, til å ha fisken i og da kl var 1 var avskjæringen fuld med bare stor pen fisk. Vi tog 2 ved Stuvoset på ca 3 kg hver og 1 noget større på Imshodet. Ola gik ind og la sig og jeg til at maagå og kl 4 var jeg også færdig. Om morgenen skulde vi så op i Skarven og se efter bringen og da vi kom op næsten til Bjønnbekken fik vi se en elgku, Jeg skulde stille fram Det gjorde jeg ogsaa, men kua var som sunket i jorden. Jeg gik tilbake og Ola vilde gå fram og sjå. Det blaaste nokså meget og han havde en tynd jakke som vind holdt leven med og da han var kommet dit kua skulde være fik den nok høre jakkeklapringen og stod plutselig foran ham ligesom i stram honør. Den havde lagt sig og da der var høie enerkjerr, havde jeg ikke kunnet se den. Ole skjøt den og nogle meter fra stedet vaklet kua ut i et lite tjern hvor veistien fra Gåla sæter til Imsdalen går på andre siden. Det blev ikke seet mer efter oksen fra dagen før. Vi tog hver vor kjøtbør og kom ned igjen før høgstdag. Karen lavet elghakk Oles livret. Ja det var også godt ferskt kjøt karvet i små terninger og stegt i smør med sur fløte over. Jeg måtte jo se til at komme mig på hemveigen. Salet op og kastet ca 40 kg med fisk op på kløvsalen i en sæk og Ola var med op til kjøtet for å hjelpe til med kløvingen og havde med sin egen hest for at kløve ned sin part. Jeg fik begge lår og han resten. Hemtur i uvær. Det blev ut på eftan før jeg kom op i Samtjerna og der begyndte en veritabel snestorm. Jeg turde ikke dra tilfjelds i dette vær og gav mig til i gammelbuen. Gampen fik jeg ind i Smidesangliua og der var det høi. Da jeg kom ut næste morgen gik sneen til hosobandstaen. Jeg fik dog på igjen kløven og fortsatte framover; Men over Krokvoldglupen var det strævsomt. Måtte alt i et trø op far til gampen og sneen gik mangesteds op i halskroken så det blev en dyp forr efter Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 4

5 kløven. Heldigvis var skavlene løse enda ellers havde jeg simpelthen ikke kommet fram. Det blev mørkt før jeg kom ned i Lynnbua om kvelden og en matså havde jeg ikke smagt om dagen; Men da kan det hende det blev en fiskegryte som sa sex. Da jeg kom hjem dagen efter fik jeg skjend av far fordi jeg havde for tung kløv. En skal lære sig til å bruke vet mæ øikjom. Jeg turde ikke fortælle hvorledes jeg havde reist. Lidt før jul kom Ole kjørendes op på gården. Han blev godt mottat og fik bl.a. spiritusdokter, det bedste han vidste. Han sa ikke at han havde noget erend men da far fulgte ham ut da han skulde reise at, rev han op 2 svære og særdeles vakre elghorn og sa Dessa æ vist has Mores Han havde altså senere efter at jeg var reist fundet igjen oksen. Men noget kjøt havde han ikke med. Disse horn satte jeg på en polert bjørkeklods, men solgte dem til en T. Trønnes som reiste og kjøbte op rariteter for, så vidt jeg erindrer, 10 kroner. Ja slik gikk det fer seg i 1880 årom. Om den i Imsdalen stammer fra før han dro til Amerika eller like etter at han kom attende 23 år gml er eg oviss på. I voksen alder fekk bestefar utretta mye, - særlig med hus, husdyr, skogen og itte minst organisasjonsarbeid. I unge år sov eg mye i såmå rummi som bestefar. Han virka rettferdig og real og hadde sine meningers mot i fulle drag. Det var kanskje årsaken te oppnamne han fekk. Men ein ting heldt han mye fer seg sjøl. Han var sterkt religiøs. Ingen annen har så mye som han formana meg om å tru på Gud. I sitt siste 10år kjøpte han den store familiebibelen og les alt frå perm til perm. Han vart utsogji på Nordrum. I liktalen fertalte Jon Lunke at han og bestefar hadde brevveksla særlig mea han låg åleine i fjeilli. Bestefar hadde da skrivi at han var alene med sig selv og alene med sin Gud. Lunke karakteriserte samtidig bestefar som den brutale elskverdighet. Eg kjørte kista åt kjørkjegarda med hest og slea fyst i mars Nordrum 31. juli På Rotarymøte såmå hausten. Morits O. Nordrum Nordrum\Rotary\Redidert frå gamle dågå 5

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder: To novelletter Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder To novelletter 1895 Liv Sletten Liv Der er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med forunderlige

Læs mere

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution.

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Sam Nik og Michael Svennevig: er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Det er en fortælling, der giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og er begyndelsen

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a.

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Juklestad Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Joar Sande 2013 Innhaldsliste Historie side 3 Brukarar på Juklestad side 3 Historier frå Juklestad og Sandneset side

Læs mere

LAES PA BAKKl. * * * En historie om et husmandshjem. Børge Larsen.

LAES PA BAKKl. * * * En historie om et husmandshjem. Børge Larsen. LAES PA BAKKl. * * * En historie om et husmandshjem. af Børge Larsen. HISTORIEN OM LAES PÅ BAKKI Indledning. Mit navn er Børge Larsen, Serritslev, og jeg er født på den egn, som har det mærkelige navn

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

En god Bonde, Hans Avl og Biæring

En god Bonde, Hans Avl og Biæring En god Bonde, Hans Avl og Biæring Av Povel Juel med tillegg av Hans Thode Innføring og kommentarar av Gudmund Balvoll Denne boka er lagt ut på nettet i 2011 av Institutt for plante- og miljøvitenskap,

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Fiskeren, der sprang ud

Fiskeren, der sprang ud Fiskeren, der sprang ud 68-årige Poul Jensen sejler ud i al slags vejr for at fange ål i ruser. Hjemme venter hans tyve år yngre ægtemand fra Thailand. Men sådan har det ikke altid været. Engang var Poul

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900

Familiens liv og hverdag år 1900 Familiens liv og hverdag år 1900 Århundredeskiftet Børneliv Mad og Køkken Ægteskab Bolig Arbejde Introduktion Hvorfor ser Danmark ud, som det gør i dag? Historien kan hjælpe os med at få svar på det spørgsmål.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Her finder I de sange, som vi synger mest her i børnehaven. Tre små ællinger.

Her finder I de sange, som vi synger mest her i børnehaven. Tre små ællinger. Her finder I de sange, som vi synger mest her i børnehaven. Tre små ællinger. Tre små ællinger jeg engang så, Tykke og tynde var ude at gå, Men den ene lille ælling med en fjer på sin bag drillede de andre

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg.

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg. Et dukkehjem 1879 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Maria Alnæs, Ingrid Falkenberg, Mette Witting 1 ET DUKKEHJEM. 2 ET DUKKEHJEM. SKUESPIL I TRE AKTER AF HENRIK IBSEN.

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden LOKAL NYTTEN CO2-neutralt lokalsamfund Akvarel fra Træden Idrætten Kirkelige arrangementer Lo kal rå det Miraklet i marts Historiske be mærk nin ger Månedens digt Rejsebrev fra Indien Tro el strup Gam

Læs mere