NEMMERE SAGS- BEHANDLING AF FJERNVARME- PROJEKTER

Transkript

1 KOM GODT I GANG NEMMERE SAGS- BEHANDLING AF FJERNVARME- PROJEKTER Kommuners behandling af fjernvarmeprojekter med skabeloner til ansøgningsskema

2 Indledning I dette hæfte vil vi forsøge at give indblik i, hvordan sagsbehandlingen af et fjernvarmeprojekt kan struktureres i kommunen. Samtidig giver hæftet også indblik i, hvilke beslutningsgrundlag kommunen tager udgangspunkt i. Dette kan fjernvarmeselskabet og dets rådgiver bruge til at finde ud af, hvilke informationer kommunen har behov for i sagsbehandlingen. Dette hæftet har derfor to formål: At give kommunerne et redskab til at strukturere sagsbehandlingen. At give projektansøgeren (fjernvarmeselskab og rådgiver) indsigt i, hvilket materiale der skal indgå i en projektansøgning. Tilsammen skal de to formål sikre, at en projektansøgning vedrørende et fjernvarmeprojekt glider nemmest muligt igennem den kommunale sagsbehandling. Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Nemmere sagsbehandling af fjernvarmeprojekter Kommuners behandling af fjernvarmeprojekter, med skabeloner til ansøgningsskema Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Tilslutningsbekendtgørelsen Anvendelse af økonomimodeller i fjernvarmeprojekter

3 Indhold 1 Tidlig opstart af dialog parterne imellem 4 2 Den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter 4 a) Tjekliste ved gennemlæsning af projektansøgning 5 b) Processen for sagsbehandling af varmeprojekter 8 3 Standardisering af projektforslag fra fjernvarmeselskaber/rådgivere 11 4 Bilag 1 Processer i den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter 12 5 Bilag 2 Projektforslag i tre niveauer 14 DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 3

4 1. Tidlig opstart af dialog parterne imellem En af de vigtigste forudsætninger for, at sagsbehandlingen af et fjernvarmeprojekt kan blive behandlet af kommunen så hurtigt som muligt er, at der tidligt etableres dialog mellem fjernvarmeselskabet/rådgiveren og kommunen. På den måde kan fjernvarmeselskabet få afklaret de grundlæggende rammebetingelser for projektet, og kommunen har mulighed for at forberede sig på, at der i nær fremtid kommer en projektansøgning, som skal sagsbehandles i kommunen. Jf. ovenstående figur, skal kommune, fjernvarmeselskab og rådgiver indgå et tæt samarbejde for at få afklaret hinandens forventninger og behov ved planlægning og gennemførelse af et fjervarmeprojekt. Elementer i snæver samfundsøkonomi. Kommune Fjernvarmeselskab FIGUR 1. KILDE DANSK FJERNVARME Rådgiver 2. Den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter Kommunernes sagsbehandling af fjernvarmeprojekter kan med fordel struktureres, så behandlingen bliver mere overskuelig for kommunen, og samtidig vil fjernvarmeselskab/rådgiver have en bedre forståelse for sagsgangen i kommunen og dennes behov for information. I den resterende del af dette hæfte vil vi præsentere nogle redskaber, som netop har til formål at strukturere sagsbehandlingen. Materialet er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune, som venligst har stillet det til rådighed i dette hæfte. a. Tjekliste ved gennemlæsning af projektansøgning Kommunerne bør anvende en tjekliste til at skabe overblik over en projektansøgning. En sådan liste vil gøre det nemmere at se, om projektet mangler at beskrive nogle elementer, som har betydning for behandlingen i kommunen. Dermed er tjeklisten også en liste, som fjernvarmeselskab/rådgiver med fordel kan tage notits af, når der udarbejdes et projektforslag. Hvis en projektansøgning har forholdt sig til alle nedenstående punkter og gjort dem tydelige i projektansøgningen, bliver det nemmere og hurtigere for kommunen af gennemgå projektansøgningen. De ting, som med fordel kan blive afklaret tidligt i forløbet, er bl.a.: Hvordan passer projektet ind i den lokale varmeplanlægning samt kommune- og lokalplaner? Skal projektet godkendes af kommunen? Tidsperspektiv i forhold til indlevering og behandling af projekt. Afklaring af, hvilke delpunkter i projektet som kræver godkendelse. Ved tidligt at få afklaret, hvilke oplysninger kommunen har brug for i en sagsbehandling af et fjernvarmeprojekt, jo hurtigere vil projektet kunne gennemføres, da kommunen så ikke først under selve sagsbehandlingen skal til at indhente nødvendige oplysninger fra fjernvarmeselskab/rådgiver. 4 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

5 PROJEKTFORSLAG: JA NEJ 1) Den eller de ansvarlige for projektet Er det anført i projektforslag, hvem der er ansvarlige for projektet? De ansvarlige er: 2) Forholdet til varmeplanlægning, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, samt til kommune- og lokalplaner Er der gjort rede for tilknyttede projekter? Titel på tilknyttede projekter: Er sammenhængen med tilknyttede projekter beskrevet? Er projektet i overensstemmelse med gældende kommuneplan Er projektet i overensstemmelse med gældende lokalplaner? Hvis nej, skal der udarbejdes ny lokalplan for området? 3) Forhold til anden lovgivning, herunder lov om elforsyning Angives, hvilke tilladelser der er nødvendige for projektets gennemførelse? Ved projektforslag omhandlende nye kraftvarmeanlæg eller væsentlig ændring i bestående anlæg på eller over 25 MW el-kapacitet: Er projektet godkendt af energistyrelsen jf. 15 i lov om elforsyning? Kræves der behandling af projektet efter Lov om planlægning? Er givet tilladelse i henhold til skovloven? Er givet tilladelse i henhold til naturfredningsloven? Er givet tilladelse i henhold til landbrugsloven? Er der redegjort for eventuelle krav til miljøgodkendelse og tidsplan herfor? 4) Tekniske specifikationer Angår projektet et kraftvarmeanlæg? Hvis ja: Er der gjort rede for forholdet mellem el- og varmekapacitet? Begrundelse: Er der redegjort for brændselsvalg? Type af brændsel: Forudsætter projektet anvendelse af flere typer af brændsel? Den forventede brændselsfordeling: DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 5

6 JA NEJ Er der gjort rede for hvordan projektet indpasses i det samlede anlæg, hvis dette ikke i sin helhed udgøres af projektet? Er der gjort rede for forholdet til samlet kapacitet? Er der gjort rede for forsyningssikkerhed, herunder overvågningsforanstaltninger og serviceorganisationer mv.? Er der redegjort for spids og reservelastforhold, herunder brændselsanvendelse i forskellige lastperioder? Beskrives projektets tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for dimensionering? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for materialevalg? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for konstruktionsprincipper? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for tilslutning til andre anlæg? Er der redegjort for planlagte udvidelser og efterfølgende udarbejdelse af supplerende projekter? Beskrives projektets driftsforhold? Angår projektet affaldsforbrændingsanlæg? Hvis ja: Beskrives projektets affaldsforbrændingsanlæg, herunder forholdet mellem forbrændingskapacitet og affaldsgrundlaget? Ved projektforslag til affaldsforbrændingsanlæg: Er der henvist til miljøbeskyttelseslovens 50 b? 5) Tidsplan for etableringen Er der udarbejdet en tidsplan for etablering? Hvis ja, hvornår skal projektets stå færdigt? 6 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

7 JA NEJ 6) Arealafståelse, servitutpålæg og eventuelle aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse. Er der redegjort for hvilke ejendomme, der berøres af forslagets ledninger, måler- og regulatorstationer mv.? Er konsekvenser for den enkelte matrikel beskrevet? 7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl. Er der redegjort for forhandlingen med berørte forsyningsselskaber? Har berørte forsyningsselskaber udtalt sig? Er der redegjort for forhandlingen med berørte virksomheder? Har berørte virksomheder udtalt sig? 8) Økonomiske konsekvenser for brugerne Er der redegjort for økonomiske konsekvenser for brugerne? Hvis ja, er projektet forbruger økonomisk rentabelt? Skal der udarbejdes et særskilt tilslutningsprojekt, som behandles parallelt med anlægsprojektet? 9) Energi og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger Er der redegjort for energimæssige forhold, herunder mængde og type af anvendte brændsler samt el- og varmeproduktion? Er der foretaget energi og miljømæssige vurderinger? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for driftsstrategi? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for varmeakkumulator? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for forventede antal driftstimer? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for benyttelsestid? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for dækningsgrad i forhold til det samlede fjernvarmemarked? Er der foretaget samfundsøkonomiske vurderinger? Er projektet fundet samfundsøkonomisk fordelagtigt? DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 7

8 JA NEJ Er projektet fundet selskabsøkonomisk fordelagtigt? 10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektiv forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium Er der udarbejdet samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier? Resultat af analyse: Er der lavet følsomhedsberegninger for relevante scenarier? Er de samfundsøkonomiske beregninger opdateret efter seneste udmeldte beregningsforudsætninger og kalkulationsrente? KILDE: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE b. Processen for sagsbehandling af varmeprojekter Den kommunale sagsbehandling følger en bestemt gang, hvor der bl.a. skal afsættes tid til intern høring, offentlig høring og behandling af høringssvar. Typisk vil processen se sådan ud: Opstartsfase - herunder modtagelse af projektforslag Kommunerne kan med fordel begynde at standardisere deres arbejdsproces med behandling af projektforslag. Det vil give kommunerne bedre overblik over de interne processer, og samtidig giver det projektansøger (fjernvarmeselskabet) mulighed for at vurdere, hvor lang tid sagsbehandlingen vil tage. Nedenstående er Ringkøbing-Skjern Kommunes forslag til, hvordan sagsbehandlingen mht. behandlingstid er bygget op: Tilretning af varmeprojekt - Herunder intern høring af varmeprojekt VVM og Miljøvurdering Politisk behandling - Hvis projektforslaget skal sendes til TMU inden høringsperioden Høring Politisk behandling - Endelig vedtagelse TABEL 1. KILDE: RINGKØBING- SKJERN KOMMUNE 8 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

9 BEHANDLINGSTID AF PROJEKTFORSLAG I VARMEPLANLÆGNINGEN 1 Opstart 1A: Telefonisk eller skriftlig henvendelse fra konsulent i form af en indledende forespørgsel eller præsentation af en ide 1B: Fremsendelse af et egentligt projektforslag fra konsulent 1C: Sagsbehandler efterspørger et projektforslag på et givet område 1D: Lokal-planteamet henvender sig med henblik på at sikre kollektiv varmeforsyning af nyt område. 2 Indledende arbejde til projektforslag og vurderinger Gennemgang af relevante bekendtgørelser i forhold til projektforslaget Er projektforslaget omfattet af VVM eller Miljøvurdering? Hvis ja, se skema 5-7 Gennemgang af, hvilket niveau projektforslaget ligger; derefter sendes der et forslag på projektforslaget og screeningerne. 3 Opstartsmøde (sjældent) 2-4 Uge Alt efter hvilke type henvendelse 4 Intern formøde 8 Udarbejdelse af projektforslag Ansøger udarbejder projektforslag. Sagsbehandler gennemgår projektforslag.? Ansøger 1-3 uger Alt efter hvor kompliceret projektet er 9 Intern høring af projektforslag 2 uger 10 Politisk behandling inden høring Gennemgang af høringssvar og tilrette projektforslag. Sagsbehandler udarbejder sagsfremstilling. Politisk behandling. 11 Høring Klargøring af høring. Høringsperiode. 12 Behandling af høringssvar Sagsbehandler udarbejder sagsfremstilling. 13 Politisk behandling vedr. endelig vedtagelse Politisk behandling. 14 Offentliggørelse Opfølgning på politisk behandling og administrativt klagefrit. Behandlings tid 4 uger 2 uger 2 uger 1 uge 4 uger 1-4 uger 2 uger 1-2 uge 4 uger uger X-Kommunes prioritet og derefter følgende tidsplan, er afhængig af, at ansøger overholder de aftalte terminer for levering af materiale, samt at materialet lever op til den aftalte standard. Der skal tages forbehold for uforudsete forhold undervejs i processen f.eks: Forhold, der skal undersøges og afklares i fasen for udarbejdelse af projektforslag Antallet og omfanget af indkomne bemærkninger Placering af udvalgsmøder og deadlines hertil Prioritering af andre sager i administrationen DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 9

10 Medfører fjernvarmeprojektet også en VVM- og miljøvurderingsbeslutning, så skal de køre sideløbende med behandlingen af projektforslaget, hvor disse skal være offentliggjorte inden man kan vedtage projektforslaget. Tidsmæssigt vil behandlingen i kommunen forløbes således: SKEMA FOR VVM OG MILJØVURDERING 5 a VVM og miljøscreeningspligt Ansøger udarbejder materiale til dette. Sagsbehandler gennemgår det. 5 b VVM og miljøvuderingspligt Scoping Ansøger udarbejder materiale. Sagsbehandler gennemgår det. 6 Intern og ekstern høring af VVM og miljøvudering/screening Intern høring. Ekstern Høring. 7 VVM-screeningsafgørelse, samt miljøscreeningsafgørelsen Opfølgning på evt. klager over VVM og miljøscreeningsafgørelserne. Sagsbehandler gør annonce klar og sender den af sted.? Ansøger 2 uge? Ansøger 2 uger 2 uger 2 uger Min 3 uger 1 uge Proceduren for lokalplaner Behandlingstiden for processen for lokalplan tager i gennemsnit ca. 9 måneder, men det svinger meget. En lokalplan kan tage kortere tid, men kan også tage meget længere tid. Når ansøger bliver kontaktet af lokalplan-teamet angående varmeforsyning til et lokalplansområde, sker dette som regel i fasen politisk behandling anmodning om udarbejdelse af plangrundlag under det interne formøde. Her har man allerede fået godkendelse til at påbegynde plangrundlaget. En mere detaljeret gennemgang af ovenstående strukturerede sagsbehandling kan ses i bilag 1 bagerst i dette hæfte. 10 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

11 3. Standardisering af projektforslag fra fjernvarmeselskaber/rådgivere Det vil være en fordel for behandlingstiden af fjernvarmeprojekter, hvis det er muligt at standardisere den måde, hvorpå projekterne blive beskrevet i projektforslagene. For det første vil det blive nemmere for kommunerne at gennemgå et projektforslag og se, hvilke elementer det indeholder, og dermed hvordan det skal behandles i kommunerne. For det andet vil det være en fordel for projektansøger/-beskriver, da det giver bedre overblik over, hvilke elementer en ansøgning skal indeholde, og dermed formindskes tiden til projektbeskrivelse. Fjernvarmeprojekter varierer i størrelse og kompleksitet. Nogle er meget enkle og behøver ikke nogen større beskrivelse, mens andre er mere komplicerede og involverer tredjepart. Enkelte projekter forårsager endda tilslutnings- og forblivelsespligt blandt forbrugerne, hvilket kræver et større beskrivelses- og dokumentationsarbejde. Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at udarbejde tre standardiserede typer af projektforslag, som projektansøger kan beskrive sit projekt ud fra, afhængigt af projektets type: Niveau 1 projektforslag: Projekter der har en lille grad af kompleksitet. Ændring af energiformen på eksisterende anlæg og renoveringsarbejder på eksisterende anlæg samt mindre projekter, der ikke involverer tredjepart. Niveau 2 projektforslag: Projekter, der har en mellem grad af kompleksitet Projektforslag, der involverer tredjepart (parter, der ikke er direkte involveret), f.eks. ændring af forsyningsområde, opførelse, udvidelse eller forstærkning af forsyningsnet mv. Niveau 3 projektforslag: Projekter, der har en høj grad af kompleksitet Projektforslag på tilslutnings- og forblivelsespligt. Kan kommunen og projektansøger så tidligt som muligt i opstartsfasen af et projekt finde ud af, hvilket niveau projektforslaget hører ind under, bliver det væsentligt nemmere for fjernvarmeselskabet og dets rådgiver at få beskrevet det nødvendige i projektforslaget. Ligeledes bliver det væsentligt nemmere for kommunen at behandle projektforslaget, da sagsmaterialet passer til den sagsbehandling, som skal finde sted i kommunen. I bilag 2 findes de tre niveauer for projektforslag, som fjernvarmeselskaber og rådgivere kan bruge direkte til at beskrive deres projekter med. Jf. nedenstående figur, er det kommunens vurdering, at sagsbehandlingstiderne ved de forskellige niveauer er som følger: Varmeprojekt - Niveau 3 Varmeprojekt - Niveau 2 Varmeprojekt - Niveau 1 VVM- og miljøscreening VVM og miljøvudering Lokalplan (Kommuneplanstillæg) Måneder Figur 1: Kilde: Ringkøbing-Skjern kommune DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 11

12 4. Bilag 1 Processer i den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter: Opstartsfase VVM og miljøvurdering Tilretning af varmeprojekt - Herunder intern høring af varmeprojekt 1. Opstart Sagen kan opstarte på 4 måder 1A: Telefonisk eller skriftlig henvendelse fra konsulent i form af en indledende forespørgsmål eller præsentation af en ide 1B: Fremsendelse af et egentligt projektforslag fra konsulent 1C: Sagsbehandler efterspørger et projektforslag på et given område 1D: Lokalplanteamet henvender sig med henblik på at sikre kollektiv varmeforsyning af nyt område Sagsbehandleren opretter sagen i GoPro Forespørgelsessager Projektforslag 2. Indledende vurderinger Sagbehandler: Sagsbehandleren undersøger om projektet er omfattet af Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Sagsbehandleren undersøger om projektet er omfattet af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 374 af 15. april 2013 (Projektbekendtgørelsen). Sagsbehandleren undersøger om projektet er omfattet af Bekendtgørelse om tilslutning til m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 690 af 21. juni (Tilslutningsbekendtgørelsen). Sagsbehandleren undersøger om projektet optræder på Bilag 3 og 4 i Bekendtgørelse nr. 939 af af Bekendtgørelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Sagsbehandleren undersøger om anlægget optræder på Bilag 1 eller 2 i Bekendtgørelse nr af om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVMbekendtgørelsen). Såfremt der er obligatorisk VVM-pligt beskrives dette i indstillingen. Ansøger orienteres og projektet tilrettes evt. så VVM-pligt undgås(3). Sagsbehandleren undersøger om projektet kan have betydning for et Natura 2000 område eller for de særligt beskyttelseskrævende arter (bilag 4-arter), jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det er vigtigt at sagsbehandleren løbende holder sig opdateret på bekendtgørelserne og om der kommer ændringer. 6. Afgørelse om VVM-pligt og miljøvuderingspligt VVM-*** og miljøvuderingspligt*: Optræder anlægget på Bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen er det omfattet af krav om udarbejdelse af VVM. Optræder anlægget på Bilag 3 i Miljøvuderingsbekendtgørelsen er det omfattet af krav om udarbejdelse af miljøvudering. VVM-screenings og miljøscreenings afgørelsen meddeles skriftligt til ansøger, grundejere og DN. Husk klagevejledning. Sagbehandleren sender et skema til udarbejdelse af VVMog miljø-scoping. Konsulent: Konsulenten sender VVM-anmeldelse. VVM-**** og miljøscreeningspligt** Optræder anlægget på Bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen og Bilag 4 i Miljøvuderingsbekendtgørelsen, sender konsulenten et udkast til VVM-screening og miljøscreening. Screeningen skal tage hensyn til Bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Sagsbehandleren gennemgår screeningen og sender det ofte i intern høring.(8) Konsulent: Konsulenten sender VVM-anmeldelse. Konsulenten sender udkast til VVM-screening og miljøscreening 7. Scoping Resulterer screeningerne i at der skal udarbejdes miljøvurdering og evt. VVM, giver sagsbehandleren konsulenten besked herom, og sender ham et paragidma. Sagsbehandleren gennemgår den fælles scoping og sender den ud til berørte myndigheder (dvs. myndigheder der skal give dispensationer eller tilladelser) minimum i 14 dage. Sagsbehandleren behandler bemærkninger fra scopingen herefter. Konsulent: Konsulenten udarbejder et udkast til scoping for de to lovgivninger. (Typisk vil der enten være VVM-pligt og miljøvuderingspligt eller også er det nok med screeningerne) 10. Udarbejdelse projektforslag og evt. miljørapport (miljøvurdering og/eller VVM) Konsulent: Konsultenten sender udkast til projektforslag og evt. miljørapport (miljøvurdering og/eller VVM). Sagsbehandleren gennemgår det fremsendte, og vender tilbage, hvis der er umiddelbare rettelser. 11. Intern høring Sagsbehandleren sender udkastet til projektforslag og evt. miljørapport (miljøvurdering og/eller VVM) i intern høring til relevante personer, der fremgår af den interne høringsliste i 14 dage. Sagsbehandleren behandler bemærkningerne fra den interne høring,, og vender tilbage til konsulenten, hvis der er umiddelbare rettelser. Konsulent: Konsulenten tilretter udkastet jf. bemærkningerne. 3.Indledende arbejde til projektforslag Sagsbehandleren vurderer hvilket niveau varmeprojektet ligger på: Niveau 1: Projektforslag der er simple og ikke involverer tredje part og hvor der ikke forventes problemer. Niveau 2: Projektforslag der involverer tredje part, hvor der kan forventes problemer, hvor det kan være nødvendigt med ekspropriation m.m. Niveau 3: Projektforslag om tilslutningspligt. Med 9års frist. (ikke nyudstykninger) og forblivelsespligt. Sagsbehandleren sender paradigmar til projektforslag( Niveau 1, 2 eller3) og paradigmaer på screening til konsulent til udarbejdelse af varmeprojekt. Sagsbehandleren udarbejder konfliktsøgning i NetGis 8. Intern og ekstern høring - Af miljøscreening og VVM-screening Intern høring af screening eller scoping( ved obligatorisk VVM-/miljøvuderingspligt) Screeningen/scopingen sendes i intern høring i 14 dage (se intern hørings-liste). Høringen kan evt. ske samtidig med udarbejdelsen af scoping, hvis screeningen resulterer i, at der skal udarbejdes miljøvurdering og evt. VVM Ekstern høring af screening eller scoping Screeningen/scopingen sendes i ekstern høring i 14 dage hos berørte myndigheder (dvs. myndigheder der skal give dispensationer eller tilladelser). Høringen kan evt. ske samtidig med udarbejdelsen af scoping, hvis screeningern resulterer i, at der skal udarbejdes miljøvurdering og evt. VVM. 4. Opstartsmøde med ansøger og konsulent (Sjældent) - Enkelte tilfælde kan der være behov for at afholde et møde. Sagsbehandleren indkalder til opstartsmøde med ansøger og konsulent Sagsbehandleren fremsender paradigmar mv., samt konfliktsøgning af området Sagsbehandleren udarbejder et udkast til overordnet tidsplan, som gennemgås på mødet. Tidsplanen er ikke i detaljer det afhænger af hvornår sagsbehandlerne får færdige udkast at arbejde med. 9. Annoncering af VVM-screeningsafgørelse, samt miljøscreeningsafgørelsen - Beslutning skal være offentliggjort inden endelig udvalgsbehandling af projektforslag VVM- og miljø-screeningsafgørelsen skal annonceres. Sagbehandleren udarbejder annonce til hjemmesiden. Annoncen sendes til lbk.annoncer@rksk.dk senest onsdag kl Annoncen kommer på hjemmesiden om fredagen. 5. Internt formøde - Hvis det skal koordineres med andre afdelinger Sagsbehandleren indkalder til formøde med relevante interne medarbejdere. Der indgås aftaler om processer, der skal foregå sideløbende. 12 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

13 Politisk behandling - Hvis projektforslaget skal sendes til TMU inden høringsperioden Høring Politisk behandling - Endelig vedtagelse Øvrige tilladelser 12. Politisk behandling af forslag Sagsbehandleren udarbejder indstilling med relevante oplysninger. Det indstilles, at projektforslaget og evt. miljørapporten (miljøvurdering og/eller VVM) offentliggøres i 4 uger. Sagsbehandleren afleverer dagsordenpunktet til Niels Peter til godkendelse. Efter evt. tilretninger sendes dok-link med dagsordenpunktet til Tove Mulbjerg. Sagsbehandleren udarbejder Power Point præsentation som sendes til sekratariatet. 13. Offentliggørelse Sagsbehandleren udarbejder høringsliste i NetGIS. Husk informationer om CPR. nr. samt CVR nr. Høringslisten gemmes i GoPro under sagen i undermappen Høring. Sagsbehandleren udarbejder høringsbreve til offentligørelse af projektforslag, og evt. miljørapport (miljøvurdering og/ eller VVM). Sagsbehandleren sender hørringsbrevet til de berørte parter, der fremgår af hørringsliseten. Beørte lodsejere, varmeværker og naturgasselvskaber.der oprettes et notat i GoPro, at der dagsdato er sendt hørringsbrev ud til de berørte parter. Sagsbehandleren udarbejder annoncetekst vedrørende offentliggørelse af projektforslag, samt at der er truffet afgørelser om, at der skal/ikke skal udarbejdes miljøvurderinger, og evt. at der er udarbejdet en miljørapport. Husk klagevejledning. ( ikke hvis der er udarbejdet miljørapport, så kan der først klages efter den endelige vedtagelse) Annoncen sendes til lbk.annoncer@rksk. dk senest onsdag kl Annoncen kommer på hjemmesiden om fredagen. 14. Behandling af indsigelser Sagsbehandleren kvitterer løbende for indkomne bemærkninger. Indsigelserne bliver nummereret i den rækkefølge som de modtages. Benyt skema til indsigelser og bemærkninger. Bemærkningerne samt behandlingen heraf videresendes til konsulenten. Sagsbehandleren udarbejder udkast til VVM-tilladelse, hvis VVM er indarbejdet i en miljørapport. Sagsbehandleren gennemgår den sammenfattende redegørelse og tilretter evt. dennes ( hvis der er udarbejdet en miljørapport) 15. Politisk behandling vedr. endelig vedtagelse Sagsbehandleren udarbejder indstilling med relevante oplysninger. Det indstilles, at projektforslaget og evt. miljørapporten (miljøvurdering og/eller VVM) offentliggøres i 4 uger. Sagsbehandleren afleverer dagsordenpunktet til Niels Peter til godkendelse. Efter evt. tilretninger sendes dok-link med dagsordenpunktet til Tove Mulbjerg. Sagsbehandleren udarbejder Power Point præsentation som sendes til sekratariatet. Dagsordenspunktet behandles på TMU. 16. Offentliggørelse Sagsbehandleren udarbejder beslutningsbrevet og annonce til hjemmesiden. Husk klagevejledning. Sagsbehandleren sender beslutningsbrevet til de berørte parter, der fremgår af høringslisten, samt værket og konsulent. Sagsbehandleren kontakter Tove Noe om registrering og oploadet oplysninger til plansystem.dk. Hun skal bruge oplysningerne Hvad slags forsyning? Er der tilslutningspligt? Er der elvarmeforbud? Projektforslaget offentliggøres på hjemmesiden 17. Øvrige tilladelser Byggetilladelse Byg og Miljø giver byggetilladelse. Anmodning om ophævelse af åbeskyttelseslinje og/ell. skovbyggelinje Sagsbehandleren sender anmodning til Naturstyrelsen. Dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjer Administrationen i Land, By og Kultur giver diverse dispensationer. Miljøgodkendelse. Byg og Miljø udarbejder miljøgodkendelse (evt. sideløbende med planprocessen). VVM-tilladelse og offentlig bekendtgørelse heraf Sagsbehandleren udarbejder VVM-tilladelse. Den offentlige bekendtgørelse af VVM-tilladelse kan evt. ske samtidig med offentlige bekendtgørelse af projektforslaget (16). Dispensationer i forhold til varmeforsyningsloven varetages af Energistyrelsen Konsulenten: Er der udarbejdet miljørapport (miljøvurdering og/eller VVM) udarbejder konsulenten et udkast til en sammenfattende redegørelse til miljørapporten baseret på de bemærkninger der er indkommet i offentlighedsfasen. *Miljø-screening omfatter screening jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. **Miljøvurdering omfatter miljøvurdering jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. ***VVM-screening omfatter screening jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. ****VVM omfatter miljøvurdering jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen). DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 13

14 5. Bilag 2 Projektforslag i tre niveauer: Projektforslag på NIVEAU 1 Eksempler på projektforslag på niveau 1: Ændring af energiformen på eksisterende anlæg og renovationsarbejder på eksisterende anlæg samt mindre projekter, der ikke involverer tredjepart. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Projektets gennemførelse Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Forhold til anden lovgivning Berørte parter Arealafståelse og servitutpålæg Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller Referenceprojekter Anlægsudgifter Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel. Det fritager ikke ansøger for ansvaret for projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst, som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøger: slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang, man ønsker. 3. Selskabs- samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomi Følsomhedsanalyse 4. Vurdering af projektet 5. Bilag Bilag 1: Projektafgrænsning Bilag 2: Samfundsøkonomisk og miljømæssig analyse 14 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

15 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: [ændring af energiformen etc.] Projektets baggrund. Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel], har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til [ændring af energiformen etc.]. I det følgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål. Projektforslagets formål er at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring [projektforslaget titel] sammenlignet med [projektets reference]. Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser og skal således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Sammenfatning. Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Projektets gennemførelse. Udførelsen af projektet forventes igangsat snarest efter, at de nødvendige godkendelser er på plads. Projekttidsplanen sigter mod etablering [ca. dato]. [Projektet] forventes at kunne sættes i drift [ca. dato]. Beslutningsanmodninger. Projektforslaget fremsendes til Teknik og Miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012). Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen). Det følger af projektbekendtgørelsen: At varmeforsyningsprojektforslag skal sendes i høring i 4 uger hos berørte parter forud for kommunens godkendelse. At byrådet bl.a. skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet inden endelig godkendelse af projektforslaget, herunder at kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 26 i projektbekendtgørelsen. På baggrund heraf ønskes: Oplist hvilke beslutninger, der ønskes truffet. Organisatoriske forhold [Ansøger eller fjernvarmeværk] finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder anlægget. Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen. Projektet omfatter [kort beskrivelse af hvad projektet omfatter]. Indsæt kort der viser afgrænsningen af projektet både under og efter anlægsfasen. Forhold til anden lovgivning. Beskriv hvilke bindinger der ligger på arealerne, herunder forholdet til kommuneplanen og eventuelle lokalplaner. Berørte parter. Der er gennemført forhandlinger med [eksempelvis elforsyningsselskaber mv.]. DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 15

16 Arealafståelser og servitutpålæg. Forslaget har konsekvenser for de involverede matrikler: [matrikelnr., ejerlav]. Der kan henvises til et bilag. Matriklerne ejes i dag af [ejere af matrikler]. [Ansøger] har indgået betinget købsaftale med [ejere af matrikler] på ovennævnte matrikler. Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller. [ ] Referenceprojekter. Beskrivelse af projektets referencer i beregningerne. Anlægsudgifter. [ ] 3. SELSKABS-, SAMFUNDSØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold, se bilag [x]. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: [Eksempelvis den nuværende drift] Projektet: [Eksempelvis som referencen suppleret med det nye projekt] Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således, i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning mv. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Selskabsøkonomi. Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved installation af [projektet] sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. [ ] Samfundsøkonomi. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med [projektet] set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. [ ] Forbrugerøkonomi. Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift. Følsomhedsanalyse. I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed over for ændringer i de givne forudsætninger. [ ] 4. VURDERING AF PROJEKTET Samlet konklusion, der bl.a. indeholder hovedtræk af de enkelte afsnit i kapitel 3. Konklusionen anvendes i indstilling til politisk behandling. 16 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

17 Projektforslag på NIVEAU 2 Eksempler på projektforslag på niveau 2: Projektforslag, der involverer tredjepart (parter, der ikke er direkte involveret), f.eks. ændring af forsyningsområde, opførelse, udvidelse eller forstærkning af forsyningsnet mv. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Projektets gennemførelse Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Forhold til anden lovgivning Berørte parter Arealafståelse og servitutpålæg Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller Referenceprojekter Anlægsudgifter Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel, men fritager ikke ansøger for ansvar for projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst, som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøger: slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang, man ønsker. 3. Selskabs- samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomi Følsomhedsanalyse 4. Vurdering af projektet 5. Bilag Bilag 1: Projektafgrænsning [forsyningsområde] Bilag 2: Samfundsøkonomiskww og miljømæssig analyse DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 17

18 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: ɟ ɟ [udvidelse af forsyningsområder] ɟ ɟ [etablering af nyt forsyningsnet etc.] Projektets baggrund. Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel] har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til [udvidelse af forsyningsområde, etablering af nyt forsyningsnet mv.]. I det følgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål. Projektforslagets formål er at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring [projektforslaget titel] sammenlignet med [projektets reference]. Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser og skal således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Sammenfatning. Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Projektets gennemførelse. Udførelsen af projektet forventes igangsat snarest efter, at de nødvendige godkendelser er på plads. Projekttidsplanen sigter mod etablering [ca. dato]. [Projektet] forventes at kunne sættes i drift [ca. dato]. Beslutningsanmodninger. Projektforslaget fremsendes til Teknik og Miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012) Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Det følger af projektbekendtgørelsen: At varmeforsyningsprojektforslag skal sendes i høring i 4 uger hos berørte parter forud for kommunens godkendelse. At byrådet bl.a. skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet inden endelig godkendelse af projektforslaget, herunder at kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 26 i projektbekendtgørelsen. På baggrund heraf ønskes: Oplist, hvilke beslutninger der ønskes truffet. Organisatoriske forhold [Ansøger eller fjernvarmeværk] finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder anlægget. Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen. Projektet omfatter [kort beskrivelse af, hvad projektet omfatter]. Indsæt kort, der viser afgrænsningen af projektet både under og efter anlægsfasen. Forhold til anden lovgivning. Beskriv, hvilke bindinger der ligger på arealerne, herunder forholdet til kommuneplanen og eventuelle lokalplaner. 18 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

19 Fastlæggelse af forsyningsområde. Forsyningsområdet ændres som vist på bilag [x]. De ejendomme (matrikler), der er omfattet af projektet, fremgår af bilag [x]. Berørte parter. Der er gennemført forhandlinger med [eksempelvis elforsyningsselskaber mv.]. Arealafståelse og servitutpålæg. Forslaget har konsekvenser for de involverede matrikler: [matrikelnr., ejerlav]. Der kan henvises til et bilag. Matriklerne ejes i dag af [ejere af matrikler]. [Ansøger] har indgået betinget købsaftale med [ejere af matrikler] på ovennævnte matrikler. Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller. [ ] Referenceprojekter. Beskrivelse af projektets referencer i beregningerne. Anlægsudgifter. [ ] 3. SELSKABS-, SAMFUNDSØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: [Eksempelvis den nuværende drift] Projektet: [Eksempelvis som referencen suppleret med det nye projekt] Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således, i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning mv. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Selskabsøkonomi. Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved installation [projektet] sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. [ ] Samfundsøkonomi. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med [projektet] set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. [ ] Forbrugerøkonomi. [ ] Følsomhedsanalyse. I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed over for ændringer i de givne forudsætninger. [ ] 4. VURDERING AF PROJEKTET Samlet konklusion, der bl.a. indeholder hovedtræk af de enkelte afsnit i kapitel 3. Konklusionen anvendes i indstilling til politisk behandling. DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 19

20 Projektforslag på NIVEAU 3 Eksempler på projektforslag på niveau 3: Projektforslag på tilslutnings- og forblivelsespligt. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Tidsplan for tilslutning Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Forhold til anden lovgivning Fastlæggelse af forsyningsområder (projektafgrænsning) Fortegnelse over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget. Bebyggelser, der ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt. 3. Brugerøkonomi Økonomiske konsekvenser for berørte lodsejere, herunder vilkår for tilslutning og tidspunkter for brugertilslutninger mv. Eksempler på brugerøkonomi ved tilslutning til kollektiv forsyning i forhold til opvarmning med varmepumper, herunder ved forskelligt varmebehov. 4. Retsvirkninger og dispensation Retsvirkninger af tilslutnings- og forblivelsespligt Dispensation 5. Bilag Bilag 1: Kort over forsyningsområde (projektafgrænsning). Bilag 2: Oversigt over ejendomme indenfor forsyningsområdet. Bilag 3: Kort over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget. Bilag 4: Oversigt over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget. Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel. Det fritager ikke ansøger for ansvaret for projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst, som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøger; slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang, man ønsker. 20 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME

21 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: J Tilslutnings- og forblivelsespligt til [varmeværket for området] Projektets baggrund. Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel] har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til tilslutnings- og forblivelsespligt til [varmeværket for området]. I det følgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål. Projektforslaget har til formål at belyse forudsætningerne for tilslutnings- og forblivelsespligt til [varmeværket for området] og skal således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni Sammenfatning. Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Tidsplan for tilslutning. Tilslutnings- og forblivelsespligten har virkning fra forskellige tidspunkter: 1. For ny bebyggelse skal tilslutningen ske senest, når bygningen tages i brug. Ved ny bebyggelse forstås i denne sammenhæng også væsentlige ændringer, modernisering eller ombygning af eksisterende bebyggelse, hvorved der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem, jf. BEK Eksisterende bebyggelse skal som hovedregel tilsluttes inden for en frist på 9 år. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutning om tilslutningspligt, jf. BEK. 10. Hvis ejeren af en eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt, ønsker at ændre eller udskifte væsentlige varmeinstallationer, inden fristen på de 9 år er udløbet, skal det anmeldes til kommunen og [varmeværket for området] hvorefter ejendommen kan kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning, jf. BEK. 12. Ved væsentlige varmeinstallationer forstås f.eks. olietank, kedel, pillefyr, varmepumper og andre installationer af tilsvarende omfang (se evt. Afsnit 4. Retsvirkninger og dispensation, Hvilke eksisterende bebyggelser der ikke kan pålægges tilslutningspligt, pkt. 2). 3. Eksisterende bebyggelse, der allerede er tilsluttet fjernvarmenettet, skal forblive tilsluttet, jf. BEK. 11. Beslutningsanmodning. Projektforslaget fremsendes til Teknik og Miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012) Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 690 af 21. juni 2011 (Tilslutningsbekendtgørelsen) Det følger af tilslutningsbekendtgørelsen: at grundejere der efter projektforslaget forudsættes pålagt tilslutnings-, forblivelses-, eller bidragspligt underrettes skriftligt om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger kan blive sendt inden for 4 uger. På baggrund heraf ønskes: Oplist, hvilke beslutninger der ønskes truffet. Organisatoriske forhold. Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] DANSK FJERNVARME NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER 21

22 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Forhold til anden lovgivning. Alle ejendomme, der er omfattet af projektet, ligger inden for det eksisterende forsyningsområde for [varmeværket for området]. Projektet medfører ingen ændringer i områdeafgrænsningen. Projektet omfatter matrikler, der ligger såvel inden for som uden for godkendte lokalplaner, hvorved retsvirkningen for alle matrikler efterfølgende reguleres via varmeforsyningslovens bestemmelser. Fastlæggelse af forsyningsområde. Projektet gennemføres inden for det eksisterende afgrænsede forsyningsområde for [varmeværket for området] se kort på bilag 1. Fortegnelse over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved tilslutnings- eller forblivelsespligt De ejendomme (matrikler), der er omfattet af projektet, fremgår af bilag 2. Ejendomme, der allerede er tilsluttet fjernvarmenettet, pålægges forblivelsespligt, mens de resterende ejendomme pålægges tilslutningspligt med de retsvirkninger, der gælder for den enkelte ejendom. Bebyggelser der ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt. 3. BRUGERØKONOMI Økonomiske konsekvenser for berørte lodsejere, herunder vilkår for tilslutning og tidspunkter for brugertilslutning mv. Et påbud om tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer kun en forpligtelse til at bidrage økonomisk til anlægget, se A. En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer ikke, at ejendommen skal tilsluttes fysisk, og derfor heller ikke en aftagepligt fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Eksempler på brugerøkonomi ved tilslutning til kollektiv forsyning i forhold til opvarmning med [anden varmekilde], herunder ved forskelligt varmebehov [ ] 4. RETSVIRKNINGER OG DISPENSATION Retsvirkninger af tilslutnings- eller forblivelsespligt. En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer, at varmeværket fra tilslutningstidspunktet kan pålægge ejendommens ejer at betale tilslutningsafgift, som er et engangsbeløb, og de såkaldte faste årlige afgifter. Ved påbud om forblivelsespligt skal der dog ikke betales en tilslutningsafgift, idet ejendommen allerede er tilsluttet. Som ejer af en ejendom, der er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt, er man ikke forpligtet til at aftage fjernvarme eller til at indrette ejendommens anlæg til at aftage fjernvarme. En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer også, at varmeværket har pligt til at forsyne den enkelte ejendom. Varmeværket kan, efter byrådets beslutning om at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at leve op til forsyningspligten. Byrådets beslutning om at pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt tinglyses på den enkelte ejendom på kommunens foranledning. Det sker uden udgifter for ejeren og forudsætter ikke ejerens samtykke. Tinglysningen er uden betydning for beslutningens gyldighed, men er bl.a. med til at sikre videregivelse af oplysningen ved en eventuel ejendomshandel. Ved udstykning af matrikler omfattet af projektet overføres pålægget om tilslutningspligt til den nyudstykkede matrikel som derved også er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Retsvirkninger af tilslutningspligt Ny bebyggelse: Ejeren har pligt til at betale tilslutningsafgift og faste årlige afgifter fra ibrugtagningstidspunktet, hvor ejendommen kan kræves tilsluttet fjernvarmenettet. Ved ny bebyggelse forstås i denne sammenhæng også væsentlige ændringer, modernisering eller ombygning af eksisterende bebyggelse, hvorved der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem, jf. BEK nr. 690 af NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER DANSK FJERNVARME