Notat Lokalplanlægning - delegation

Transkript

1 Til: Kommunalbestyrelsen BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 20. juli 2017 Tlf. dir.: Kontakt: Steen Pedersen Notat Lokalplanlægning - delegation Indledning og resume Det fremgår af Aftale for budget 2017, at budgetaftalens parter ønsker, at opnå en hurtigere og smidigere sagsbehandling ved at der skal udarbejdes forslag til øget delegering til administrationen samt fra Kommunalbestyrelsen til Teknik- og Miljøudvalget. Det kan fx omfatte delegation på byggesager, miljøområdet samt visse forhold i lokalplaner og dispensationer fra lokalplaner. På den måde kan borgere og virksomheder hurtigere få afgørelser på ansøgninger. Udviklingen af Ballerup Kommune er i høj grad et politisk spørgsmål, og handler ofte om afvejning af forskellige interesser. Dette notat handler om delegering af visse lokalplaner fra Kommunalbestyrelsen til Teknik- og Miljøudvalget og til administrationen. I dag vil en lokalplanproces typisk skulle politisk behandles 7 gange. Herudover vil der også være politiske drøftelser i 17. stk 4 udvalg, f.eks. i Følgegruppen for bymidterne. Lokalplaner vil have en liggetid på 1½ måned fra aflevering til Teknik- og Miljøudvalg til beslutning om igangsætning, til behandling af forslag til lokalplan, eller til beslutning om endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelse En øget delegering mellem politiske niveauer og administrationen er ikke et udtryk for at politiske spørgsmål ikke skal håndteres politisk, men snarere forsøg på at strømline processer og finde en balance mellem teknik og politik. Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at udarbejde forslag og indstilling om endelig vedtagelse af visse lokalplaner til henholdsvis Teknikog Miljøudvalget og administrationen, alt afhængig af lokalplanens karakter, kompleksitet, og af hvor stor en ændring eller debat det vil få i et givent lokalområde. Det foreslås endvidere, at lokalplaner kan igangsættes uden forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen.

2 Administrationen har arbejdet på at få sagsbehandlingstiden på udarbejdelse af lokalplaner ned fra ca. 1 år til ca. 6-8 måneder. Det kan være vanskeligt at opretholde dette serviceniveau med nuværende kompetencefordeling. Med en øget delegering kan sagsbehandlingstiden nedbringes yderligere, formentlig helt ned til 4-5 måneder for små lokalplaner. En nylig planlovsændring om høringsfristers varighed kan også hjælpe på dette for relevante planer. Om lokalplanlægning og praksis i dag Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne. En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet. Der skal udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Hvornår der er tale om et større projekt afhænger af projektets omfang set i relation til de eksisterende forhold i og omkring lokalplanområdet. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave en ny lokalplan - hvis planen holder sig inden for kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Hvis kommunalbestyrelsen har lavet en ny lokalplan for et område, vil grundejerne kunne fortsætte deres eksisterende anvendelse af deres ejendom, dvs. en lokalplan kræver ikke handlepligt fra grundejernes side. Hvis grundejerne ønsker at bygge nyt, ændre anvendelse eller lignende, kan det imidlertid kun ske i overensstemmelse med den nye lokalplan. Lokalplantyper: Nogle lokalplaner regulerer anvendelse, udstykning og bebyggelse i et nyt byområde, andre bebyggelse på en enkelt ejendom. En lokalplan kan også regulere et enkelt tema, fx skilte og facader. Der kan laves lokalplan for ejendomme i såvel byzone og sommerhusområder som i landzone. Når arealer til byvækst ønskes overført til byzone eller sommerhusområde, sker det altid gennem en lokalplan. Praksis i dag I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner forelægges plansagen først politisk for Teknik og Miljøudvalg, herefter Økonomiudvalget og endelig i Kommunalbestyrelsen. Hver plansag forelægges første gang ved igangsætning af lokalplan-arbejdet, anden gang når der er udarbejdet et forslag til lokalplan og endelig tredje gang ved den endelige vedtagelse af lokalplan efter gennemført høring. Der kan i princippet ikke arbejdes på planerne i de op til 3 gange 1½ måned sagerne er undervejs i det politiske system. I Ballerup Kommune omfatter en lokalplanproces for nuværende følgende: En beslutning i Teknik- og Miljøudvalget ved igangsætning af udarbejdelse af lokalplanforslag. Ca. 2 ugers liggetid Udarbejdelse af selve lokalplanforslaget. Dette sker i administrationen, i dialog med lokale interessenter og i samarbejde med virksomheder, grundejere og udviklere. Hvor lang tid dette tager, afhænger af lokalplanens omfang, kompleksitet og hvor stor en ændring planen vil få på et givent lokalområde, samt hvor velforberedte de involverede parter er. Erfaringsmæssig tager dette mellem 2-3 måneder. Der udarbejdes herpå mødeark til politisk forlæggelse. Sagen starter i Teknikog Miljøudvalget og slutter i Kommunalbestyrelsen med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Dette tager ca. 1½ måned. Side 2

3 Herefter starter høringsperioden der indtil nu har varet minimum 8 uger. Høringsperioden forlænges eventuelt på grund af ferier. Efter høringsperioden gennemgås indkomne høringssvar, og det vurderes om disse giver anledning til ændringer af lokalplanen. Høringsmaterialet samles i en hvidbog. Ca. 2-3 uger afhængigt af omfanget af ændringer. Der udarbejdes herpå mødeark til politisk forlæggelse. Sagen starter i Teknikog Miljøudvalget og slutter i Kommunalbestyrelsen med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen med efterfølgende offentliggørelse og ikrafttrædelse. Ca. 1½ måned. Herudover vil der ofte være politiske drøftelser af sagerne i f.eks. Følgegruppen for bymidterne. Det er også praksis i plansager at de præcise datoer for start og slut af høringer er en politisk beslutning. Administrationen oplever ind i mellem at der kan være behov for ændringer, f.eks. forlængelse af høringsperioder. Planloven har fastsat minimumsperioder, og det vurderes at være et politisk spørgsmål om borgere høres nok, men ikke om præcise datoer. En øget fleksibilitet her, vil give bedre muligheder for at tilrettelægge borgermøder og andre initiativer i høringsperioden, ligesom der undertiden kan være behov for at forlænge høringsperioderne. Planlovens muligheder for delegation Kommunalbestyrelsen har efter planloven kompetencen til at vedtage lokalplaner. Det har tidligere ikke været muligt at delegere kompetencen til udvalg, da det kun er ved Kommunalbestyrelsesmøder, der er sikret offentlighed om vedtagelsen, og da det kun er i Kommunalbestyrelsen, at alle de politiske grupperinger er repræsenteret. For at give mulighed for hurtigere vedtagelse af lokalplaner til gavn for borgere, bygherrer og erhvervsliv, har planloven siden den 1. juli 2012 gjort det muligt for Kommunalbestyrelsen at delegere vedtagelse af lokalplanforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner til Teknik- og Miljøudvalget eller til administrationen. Denne mulighed for delegation understøttes af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning fra 2014 om delegation efter planloven. Det er almindeligt, at kommunerne ved Kommunalbestyrelsen selv kan delegere diverse fagområder til udvalg eller forvaltning, men dette har ikke været muligt på planområdet før lovændringen i Efter lovændringen er planlovens udgangspunkt det samme som i den almindelige kommunalret, hvor Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til et udvalg eller til administrationen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv, hvordan delegationen skal ske. Selvom en sag behandles af et udvalg eller af forvaltningen i henhold til delegation, har Kommunalbestyrelsen fortsat det endelige ansvar. Begrundelsen for lovændringen er ønsket om afbureaukratisering for at sikre, at opgaveløsningen i højere grad orienteres mod resultater og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Der er derved mulighed for at effektivisere en proces, hvor det i dag er nødvendigt med tre behandlinger i udvalg og Kommunalbestyrelsen i alle plansager. Men Kommunalbestyrelsen kan delegere vedtagelse af lokalplanforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner samt vedtagelse af forslag til og endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, der medfører mindre væsentlige ændringer af kommuneplanen. Det er f.eks. kommuneplantillæg, der alene medfører mindre ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser som f.eks. mindre reguleringer af grænser Side 3

4 mellem områder med forskellige anvendelsesbestemmelser eller ændringer af maksimal højde, bebyggelsesprocent mv. Beslutninger, der kan have principiel betydning, bør fortsat behandles af Kommunalbestyrelsen. Dette skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, da det ikke kan udelukkes, at vedtagelse af en lokalplan kan have principiel betydning. Det kan f.eks. være, hvis planforslaget giver mulighed for et stort byggeri eller et byggeri, der har væsentlig betydning for kommunens udvikling eller projekter, hvor kommunen er involveret som grundejer eller bygherre. I disse tilfælde kan hensynet til offentlighed omkring den politiske vedtagelse være relevant. Der gælder fortsat samme regler om offentlig høring efter planloven, og medlemmer af Kommunalbestyrelsen og udvalg har fortsat ret til at få afvigende mening ført til protokols. Kommunalbestyrelsen har til hver en tid mulighed for at ændre en beslutning om delegation, således at en tidligere meddelt delegation til et udvalg eller til forvaltningen helt eller delvist kan kaldes tilbage. Tilsvarende kan Kommunalbestyrelsen til enhver tid beslutte at tilbagekalde en delegation til et udvalg eller forvaltningen vedrørende en konkret plansag, således at sagen eller forslaget herefter skal behandles af kommunalbestyrelsen. En beslutning vedrørende delegering af et planforslag kan tilbagekaldes fra udvalg eller administrationen på ethvert tidspunkt frem til planforslagets endelige vedtagelse. Som nævnt tidligere er praksis i dag, at igangsættelse af lokalplaner besluttes af Teknik- og Miljøudvalget. Hvis et område i kommuneplanen er planlagt til f.eks. boliger, og hvis grundejer ønsker at udnytte dette, er der jf. planloven en pligt til hurtigst muligt at tilvejebringe den fornødne lokalplanlægning. Det er således ikke muligt for kommunalbestyrelsen at sige nej til ønsket. Såfremt et udviklingsønske er i overensstemmelse med kommuneplanen, er det således ikke et politisk spørgsmål om igangsætning eller ej. Det forslås derfor at igangsætning af lokalplanlægning, der er i overensstemmelse med kommuneplanen kan ske administrativt, evt. suppleret med en meddelelse til det politiske system om hvad der er igangsat. Efter administrationens opfattelse er den vigtigste politiske behandling selve forslaget til lokalplan. Det er her at kommunalbestyrelsen beslutter sig for hvad der skal i høring, og det er dermed kommunalbestyrelsens bedste bud på indholdet i lokalplanen. Det er også her, at kommunalbestyrelsen kan sige nej til plan eller projekt. Forslag til fremadrettet procedure I medfør af 14 stk. 3 i styrelsesvedtægten for Ballerup Kommune udarbejder Teknik- og Miljøudvalget forslag og indstilling til Kommunalbestyrelsen om lokalplaner. Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen i visse tilfælde delegerer kompetencen til at udarbejde forslag og indstilling om lokalplaner til hhv. Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen. Kommuner som København, Århus, Odense, Randers, Kolding, Herning, Holbæk, Næstved, Roskilde, Mariagerfjord og Gribskov, har allerede i forskellige grader delegeret opgaver omkring lokalplanprocessen til hhv. Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen. Side 4

5 På baggrund af ovenstående og af hensyn til en ensartet og entydig praksis har forvaltningen udarbejdet et værktøj for screening af lokalplaner, for hvilken af tre kategorier lokalplanen tilhører. Kategoriseringen afgør hvilken procedure og hvilken grad af delegation, der anvendes. A-planer forslag til lokalplaner og endelige lokalplaner vedtages altid af Kommunalbestyrelsen. Et eksempel på en A-plan kan være Lokalplan 168 for Skovlunde Bymidte Nord. Denne lokalplan har stor lokal- og politisk interesse, og de muligheder lokalplanen giver vil få store konsekvenser i og omkring bymidten. Denne proces vil fortsat tage ca. 6-8 måneder B-planer behandles af Kommunalbestyrelsen som forslag mens den endelige vedtagelse kan ske i Teknik- og Miljøudvalget, såfremt der ikke er indkommet væsentlige indsigelser. Et eksempel på en B-plan kan være Lokalplan 170 for Rolighedsvej (Dommergrunden), som kun affødte få indsigelser og blev vedtaget med enkelte justeringer. Denne proces vil tage ca. 5-6 måneder. C-planer behandles af Teknik- og Miljøudvalget som forslag mens den endelige vedtagelse kan ske administrativt, såfremt der ikke er indkommet væsentlige indsigelser. Et eksempel på en C-plan kan være en lokalplan uden konsekvenser for naboer, og som kun giver mulighed for mindre ændringer i forhold til de eksisterende forhold. Denne proces vil tage ca. 4½ måned. Endeligt foreslås det, at høringsperioder besluttes mere runde, f.eks fra ultimo august til ultimo oktober. Side 5