Dato: TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail:

Transkript

1 Dato: Notat vedrørende tilladelse til blødgøring af drikkevand - ændring af vandbehandlingsanlæg på Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej 25, Brøndby. Matr.nr. 116-a, Brøndbyvester By, Brøndbyvester Baggrund For at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet, har HOFOR den 23. april 2013 søgt om tilladelse til at blødgøre vandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Processen, som kaldes pelletmetoden, går ud på at tilsætte en base (natriumhydroxid (NaOH)) til vandbehandlingen, så kalken fælder ud. Dermed reduceres drikkevandets indhold af calcium og indholdet af nikkel. Hårdhedsgraden reduceres fra ca. 30 dh 0 til ca. 10 dh 0. Kalkfældning bygger på en teknologi, der er kendt i blandt andet Sverige og Holland. Svenske og hollandske erfaringer med indførelse af blødt vand viser, at vandforsyningerne får færre klager, og at forbrugerne er meget positive. HOFOR fik den 11. december 2013 tilladelse til blødgøring af drikkevandet i Brøndby Kommune ved hjælp af kalkfældning. Tilladelsen var delt op i 2 trin: Trin 1: omfatter principiel tilladelse til blødgøring af alt drikkevand i Brøndby Kommune samt et pilotprojekt med kalkfældning ved hjælp af pelletmetoden på Brøndbyvester Vandværk Trin 2: omfatter tilladelse til ombygning af værket samt etablering af kalkfældningsanlæg Trin 1 er gennemført, og viste at pelletmetoden er en egnet metode til blødgøre vandet på Brøndbyvester Vandværk. HOFOR har derfor den 17. november 2014 søgt om tilladelse til at gennemføre trin 2, dvs. at ændre vandbehandlingen og etablere blødgøring af drikkevand på Brøndbyvester Vandværk ved kalkfældning (pellet-metoden). Samtidig med etablering af blødgøring vil beluftningen af råvandet blive ændret til lukket kassettebeluftning, og skyllevandet fra sandfiltrene vil blive dekanteret og genbrugt. Drikkevandet vil endvidere blive UV-belyst før udpumpning fra vandværket, som en ekstra hygiejnisk barriere. Blødgøringsanlægget og ombygningen af vandværket vil stort set blive placeret inden for de nuværende fysiske rammer på Brøndbyvester Vandværk. Bygningshøjden vil blive forøget med ca. 3 meter over en mindre del af bygningen for at give plads til blødgøringsanlægget. Sags nr.: Dok.nr.: Cpr./Cvr.nr. TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail: teknik@brondby.dk Rådhuset er åbent: Mandag til onsdag kl torsdag kl , fredag kl Telefonerne er åbne: Mandag til onsdag kl , torsdag kl , fredag kl. 9-12

2 Forbrugernes holdning og behov HOFOR har løbende fået henvendelser fra forbrugere og boligselskaber, som ønsker det hårde vand blødgjort. På baggrund af ovenstående besluttede HOFOR derfor i 2013 at gennemføre en repræsentativ undersøgelse i Brøndby blandt private forbrugere, boligselskaber og virksomheder om deres holdninger til blødt vand. Resultaterne af undersøgelsen viser, at 76 % af privatforbrugerne foretrækker blødgjort vand frem for det hårde vand. De vægter især miljøfordele som mindre forbrug af sæbe, kemikalier og energi samt mindre rengøring og afkalkning. Flertallet af erhvervskunderne ønsker ligeledes blødt vand og vægter især de økonomiske besparelser ved øget levetid på installationer og mindre afkalkning, vedligehold og energitab. Samfundsøkonomisk beregning HOFOR har ligeledes fået undersøgt fordele og ulemper ved kalkfældning i forhold til økonomi og miljø. Undersøgelserne, som er gennemført af COWI, viser blandt andet, at der med blødgøring opnås længere levetid på installationer, reduktion af kemikalieforbruget i private hjem og virksomheder, mindre energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg, reduktion af CO 2 udledning, mindre slid på husholdningsmaskiner samt lettere rengøring i hjemmet og i industrien. Ulemper er tilsætning af fældningskemikalie samt risiko for flere cariestilfælde. Til brug for beslutningsprocessen i HOFORs vandbestyrelse, om at rulle blødt vand ud på alle HOFORs vandværker, blev den samfundsøkonomiske vurdering i april 2014 opdateret endnu en gang. Figur 1 og 2 viser de udgifter hhv. gevinster, der er forbundet med blødt vand. De samlede udgifter kan opgøres til 3,5 kr./m 3. Heraf udgør udgifter, der vedrører investeringer og drift, og som vil påvirke vandtaksten, 1,8 kr./m 3. Gevinsterne er opgjort til 7,9 kr./m 3. Således er den samlede samfundsmæssige besparelse på 4,4 kr./m 3. Figur 1: Udgifter i forbindelse med blødt vand. Der vil være udgifter for HOFOR på 1,8 kr./m3 (1,4+0,4) til investeringer og drift. Side 2 af 13

3 Figur 2: De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand. De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand, er en besparelse på 3,2 kr./m 3, i det forbrugeren sparer tid i forbindelse med rengøring og afkalkning, og en besparelse på 1,1 kr./m 3 til vaskepulver og sæbeforbrug. For en familie på fire personer vil man kunne opnå (netto)besparelser på ca. 500 kr. per år, som opnås gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt længere levetid (50 %) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Besparelsen fordrer altså i høj grad, at kunderne ændrer adfærd, i det besparelsen ikke kommer af sig selv. Konsekvenser for ledningssystemet HOFOR har ved besøg på anlæg i Sverige og Holland spurgt til om der blev iagttaget nogle problemer i forbindelse med opstart af det det bløde vand og efterfølgende om der er blevet registreret nogle problemer på ledningsnettene eller hos forbrugerne. Alle henvendelser er blevet besvaret med, at der ikke er registreret problemer ved indførelsen af det bløde vand, men at det kræver en stor informationsindsats at få forbrugerne til at erkende det bløde vand og dermed at få dem til at ændre adfærd i form af eksempelvis at reducere deres sæbeforbrug. HOFOR s beregninger over den fremtidige vandkvalitet viser, at HOFOR levere en vandkvalitet, der ikke er kalkaggressiv og dermed ikke vil påvirke nuværende belægninger og rør i hverken ledningsnet eller installationer. For at eftervise dette i praksis gennemfører HOFOR en undersøgelse i samarbejde med FORCE Technology på udvalgte installationer i Brøndby Kommune. Undersøgelsen skal gennemføres udvalgte steder før og efter indførslen af blødt vand. Undersøgelsen vil forventeligt strække sig over en periode på min. ½ år. HOFOR forventer at undersøgelsen vil vise, at med indførslen af det bløde vand vil kalkudfældningerne standses, men de vi ikke blive opløst. Sundhedsmæssige problemstillinger For at klarlægge de sundhedsmæssige effekter af kalkfældning på vandværket har HOFOR anmodet DTU om at udarbejde en rapport vedrørende de sundhedsmæssige effekter ved pelletmetoden. Af DTUs rapport fremgår det, at der er stor usikkerhed forbundet med forudsigelse af cariesniveauet efter blødgøring, og dertil kommer en række andre observationer: stor reduktion i caries over de seneste årtier, der skyldes andre forhold end drikkevandskvaliteten Side 3 af 13

4 udlandets brug af blødgøring gennem adskillige år uden, at det har givet anledning til bekymring meget stor mangel på viden om de grundlæggende processer for calciums betydning for caries. Sundhedsstyrelsens udtalelse Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med gennemførsel at trin 1 udtalt sig om de sundhedsmæssige aspekter ved at blødgøre vandet centralt. Sundhedsstyrelsen udtaler bl.a.: Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at redegørelsen om sundhedseffekterne på et velunderbygget grundlag redegør afbalanceret for de sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med blødgøring af drikkevand. Det er videre Sundhedsstyrelsen vurdering, at der er en lang række fordele forbundet med det påtænkte projekt, men også nogle ulemper. Blandt andet må nedsættelsen af nikkelindholdet betragtes som positiv, mens nedsættelsen af calcium må forventes at øge forekomsten af caries, som det omtales i den medsendte redegørelse om sundhedseffekterne, og det giver Sundhedsstyrelsen anledning til bekymring. Der er som omtalt i redegørelsen om sundhedseffekterne også andre forhold, man skal være opmærksom på, og her vil Sundhedsstyrelsen særligt pege på problemstilingen omkring osteoporose (knogleskørhed forvaltningens bemærkning). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunen overvejer, om der kan findes acceptable måder, hvorpå mulige negative helbredsmæssige effekter af blødgøringen af drikkevandet kan imødegås. Sundhedsstyrelsen finder, at projektet har forsøgsmæssig karakter, og skal derfor anbefale, at kommunen stiller krav om regelmæssig afrapportering. Alt i alt er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelene i forbindelse med gennemførelse af det konkrete projekt formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt, at Brøndby Kommune giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevand Sundhedsstyrelsens udtalelse til anlægget Da der foretages yderligere ændringer af vandbehandlingen på Brøndbyvester Vandværk etablering af nyt iltningsanlæg, UV-anlæg og genanvendelse af filterskyllevand - har Brøndby Kommune sendt udkast af tilladelse til gennemførsel af trin 2 til kommentering hos Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til de påtænkte ændringer. Valg af anlæg HOFOR har valgt at blødgøre vandet ved hjælp af pelletmetoden, dels på baggrund af rapporten fra COWI om Central blødgøring af drikkevand fra april 2011, dels ved besigtigelse af anlæg i Sverige, Holland og Frankrig. Samlet fremgår det heraf, at pelletmetoden er den anvendte metode ved de anlæg, som HOFOR har besigtiget og også fremhæves i rapporten, som den mest egnede til store vandværker med en produktion på mere end ca m 3 /år. HOFOR har valgt at anvende natriumhydroxid til at hæve ph, da dette giver den ønskede hårdhedsreduktion, således at det blødgjorte vand stadig kan opblandes med hårdt vand uden at blive kalkaggressivt. Dette er vigtigt, da der i praksis vil være forhold, hvor muligheden for en opblanding mellem blødgjort og hårdt vand vil være til stede. Side 4 af 13

5 Desuden har pelletmetoden den store fordel, at den kun fjerner calcium fra drikkevandet, hvilket sundhedsmæssigt er en fordel i forhold til hjerte- karsygdomme. De øvrige metoder fjerner også en del af vandets indhold af magnesium, hvilket har en negativ effekt i forhold til hjerte- karsygdomme. Beskrivelse af vandbehandlingsanlægget Kalkfældningen finder sted i en såkaldt pelletreaktor, hvor råvand tilføres under en dysebund i bunden af reaktoren (Se figur 3). I reaktoren, der er ca. 7 m høj, svæver fint sand ved hjælp af en opadgående vandstrøm. Sandet er vasket og renset kvartssand med en kornstørrelse på ca. 0,3-0,4 mm. Kalkfældningen startes ved at tilsætte natriumhydroxid til vandet lige over dysebunden. Natriumhydroxiden har en fødevarekvalitet med en koncentration på ca %. Ved denne øgning af ph-værdien, fra ca. 7 til ca. 9, startes kalkfældningen, som finder sted på de svævende sandkorn. Det er krystallinsk calciumcarbonat, der udfældes på sandkornene, som dermed danner de såkaldte pellets, der bliver stadigt større og til sidst falder mod bunden af reaktoren, hvor de dagligt udtømmes. Der tilføres løbende fint renset sand til erstatning for de pellets, der tappes fra reaktoren. Sammen med udfældning af calciumcarbonat udfældes fra råvandet også langt det meste af råvandets jern og mangan-indhold. Der udfældes også en stor del nikkel, skønsmæssigt mere end 40 %. Samlet giver det nogle meget hårde lysebrune pellets med en størrelse på ca. 1-2 mm. Efter udløb fra pelletreaktoren justeres ph-værdien til ca. 7,8 ved hjælp af tilsætning af kuldioxid. Derefter iltes vandet, inden den afsluttende efterfiltrering ved traditionel sandfiltrering. Figur 3: Principskitse af pelletreaktor Side 5 af 13

6 Vandbehandlingen er vist på figur 4. Foruden anlægget til blødgøring bliver der etableret genanvendelse af filterskyllevand og som ekstra sikring et UV-anlæg ved afgang fra vandværk. Figur 4: Forenklet flowdiagram Der er valgt et design med 3 parallelle kolonner, hvor én kolonne er stand-by, og hver af de resterende kolonner behandler vand fra henholdsvis Brøndbyvester og Regnemark i normalsituationen. Ved periodevis manglende eller lav indvinding fra Brøndbyvester kildeplads kan der blødgøres vand fra Regnemark i 2 kolonner. Der er etableret omfattende overvågning af anlægget. Bl.a. bliver vandkvaliteten efter blødgøringen overvåget kontinuert ved on-line måling af turbiditet, ph og ledningsevne. Ved valgte setpunkter gives alarmer for høj turbiditet, høj ledningsevne eller lav eller høj ph værdi. Ved en høj-høj ph værdi stoppes blødgøringsanlægget. Forbrugsstoffer På figur 5 er vist forbruget af stoffer i drikkevandsproduktionen og der er under figuren givet en beskrivelse af de enkelte stoffer. Figur 5: Forbrug af stoffer til drikkevandsproduktion på Brøndbyvester Vandværk Side 6 af 13

7 Sanddosering Som sandmateriale benyttes kvartssand. Der skal bruges 160 kg sand pr. døgn. Sandet leveres med tankbil og blæses ind i lagersilo. Herfra føres det med et transportbånd over i en opslemningstank, hvor sandet vaskes fri for støv for at undgå stigende turbiditet i udløbsvandet fra pelletanlægget. Samtidig skal der tilsættes f.eks. natriumhypoklorit for desinfektion af sandet inden tilførsel. Natriumhydroxid Natriumhydroxid i fødevarekvalitet leveres fra tankbiler til lagertanke. Typisk leveres m 3 per tankfuld. Der skal anvendes l NaOH pr døgn Spædevand For at fordele natriumhydroxid jævnt i dysesystemet skal det opblandes med vand blødgjort til en hårdhedsgrad på mindre end 0,1 dh. En delstrøm af det producerede vand på Brøndbyvester blødgøres fuldstændigt ved ionbytning. Ionbytteren regenereres med saltopløsning. Der skal anvendes 30 kg salt pr døgn. ph justering Efter blødgøring i pelletanlæggene er vandet kalkfældende og ph over den tilladelige værdi i drikkevand. For at få vandet i kalkligevægt dvs. der ikke udfælder kalk i rentvandet skal der tilsættes syre i form af kuldioxid gas. Der skal anvendes 50 kg CO 2 pr. døgn. Produktion af restprodukter Restprodukter fra drikkevandsproduktionen er vist på figur 6. Figur 6: Produktion af restprodukter Restprodukterne omfatter kalkpiller, ca kg/døgn og slam, i form af ca. 16 kg suspenderet stof (SS)/døgn fra skylning af sandfiltre. Restprodukterne bortskaffes i henhold til gældende regler. Kalkpillerne udtages flere gange dagligt ved en kornstørrelse på maksimalt 1 1,2 mm Side 7 af 13

8 Kalkpillerne ledes til containere med filter-/drænsystem for tilbageholdelse af piller og afledning af overskudsvand. Drænvandet ledes til kloak. HOFOR har forespurgt NaturErhvervstyrelsen om kalkpellets fra blødgøring af drikkevand kan markedsføres som jordforbedringsmiddel/kalkningsmiddel, og har i den forbindelse medsendt analyser af kalkpellets. Det er NaturErhvervsstyrelsens opfattelse, at kalkpellets vil kunne markedsføres som jordforbedringsmiddel. Det jordbrugsmæssige/markedsmæssige værdi af produktet kan NaturErhvervstyrelsen ikke vurdere på basis af analyserne, men det må afgøres ved forsøg i praksis, eventuelt ved brug af Videncenter for Landbrug. Håndtering af skyllevand I forbindelse med produktionen af drikkevand på Brøndbyvester Vandværk vil der være følgende former for skyllevand, jf. figur 7: - Filterskyllevand - vand fra skylning af kvartssand i opslemningstank - vand fra regenerering af ionbytteranlæg - vand fra afvanding af kalkpiller Figur 7: Udledning af skyllevand til kloak Filterskyllevand For at minimere ressourcespildet vil HOFOR genbruge det skyllevand, som genereres ved skylning af sandfiltrene. Dette skyllevand andrager ca. 70 m³/døgn ( m³/år). Den nuværende rentvandsbeholder er opdelt i 4 kamre på hver ca m³. Kapacitetsmæssigt har HOFOR imidlertid kun behov for 2 kamre som drikkevandsreservoir. Til at håndtere filterskyllevandet, bliver de resterende 2 kamre ombygget, så de indeholder 2 bundfældningsbeholdere á 100 m³ og en slambeholder á 100 m³. Efter bundfældning pumpes den klare vandfase til filtrering i lukkede filtre, efterfølgende UV behandling og ledes herefter retur til indløbsmanifolden til de 4 eksisterende kvartsfiltre (sandfilter) på Brøndbyvester Vandværk. Slamfasen pumpes over i en slamlagertank. Det klarede vand herfra ledes retur til Bundfældningsbeholderne, og det koncentrerede slam bortkøres efter behov med slamsuger. Side 8 af 13

9 Ved eventuel fejl på genbrugsanlægget pumpes den fulde mængde skyllevand fra bundfældningsbeholderne til afløb. Skyllevand fra regenerering af ionbytteranlæg Ionbytteranlægget leverer blødgjort vand til fortynding af natriumhydroxid, før det doseres til kalkpillekolonnerne. Når ionbytningskapaciteten er opbrugt, regenereres anlægget med rent salt (NaCl) og skylles med rentvand. Ved regenereringen sker der en ionbytning af natriumioner i saltet med calciumioner bundet i ionbytningsanlægget. Det resulterende skyllevand ledes til kloak med en mængde på ca. 2 m³/døgn. Vand fra afdræning af kalkpiller Når sandet i kalkpillekolonnerne har opnået den ønskede størrelse, fjernes de fra kolonnerne og ledes til en container. Vandet, der afvandes fra kalkpillerne i containeren, ledes til kloak med en mængde på m³/døgn. Vandkvalitet Vandkvaliteten vil blive påvirket af de råvarer og kemikalier, der tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. Hårdhed Ca Mg Na HCO3 Cl SO4 ph Ni dh mg/l µg/l Råvand (BV) 32, ,9 33 Rentvand (RM) 20, ,4 < 1 Efter blødgøring 6,2-8, ,9-9,1 < 1 20 Efter ph-justering 6,2-8, ,8-8,0 < 1 20 Efter opblanding 10, ,8 7 Krav (5-30) (200) > ,5 20 Tabel 1 Vandkvalitet før og efter blødgøring og efter opblanding med ikke blødgjort vand fra HOFOR. BV: Brøndbyvester Vandværk. RM: Regnemark Vandværk Vandets hårdhed, herunder indholdet af calcium, vil efter blødgøring og opblanding være reduceret fra hårdhedsgrader til ca. 10 hårdhedsgrader. Det tilsatte natriumhydroxid (NaOH) er af fødevarekvalitet og indeholder ikke spor af andre kemikalier. Vandets indhold af natrium stiger som følge af tilsætningen af natriumhydroxid. For at overholde drikkevandskriteriet for natrium, vil vandet blive opblandet med ikke blødgjort vand fra Regnemarkværket. Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium og fjerner ca. 40 % af vandets indhold af nikkel. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre for hjerte-karsygdomme og tandsundhed. Ved at reducere hårdheden til 10 dh undgås samtidig kemiske reaktioner, når vandet blandes med vand af anden hårdhed, ligesom tæring af rørene undgås. I forbindelse med blødgøringen sker der en mindre reduktion i vandets indhold af bikarbonat. Den tilsatte mængde CO 2 bidrager ikke med andet end det ønskede ph-fald samt med hydrogencarbonat til vandet. Side 9 af 13

10 Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette er verificeret i forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel samt ved blindtest blandt forbrugerne. Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen, da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er rene kemikalier. Vandindvinding i Brøndby Kommune HOFOR forventer at kunne indvinde en samlet vandmængde i Brøndby Kommune på ca m³ pr. år, ved blødgøring af drikkevandet til en hårdhedsgrad på 10 ⁰dH. Begrænsningen fra indvindingstilladelsens på m 3 /år til m³/år sker som følge af råvandets store hårdhed samt saltindhold. Mængden er fastsat som den maksimalt mulige, når drikkevandets højst tilladte indhold af natrium skal overholdes, efter vandet er blevet blødgjort. Det samlede leverede drikkevandsvolumen bliver ca m³/år bestående af blødgjort vand fra Brøndbyvester Vandværk opblandet med blødgjort samt ubehandlet rentvand fra Regnemark Vandværk. Det vil ved gennemgang af boringerne samt ved udførelse af nye boringer blive forsøgt at optimere råvandskvaliteten specielt med hensyn til hårdhed og saltindhold. Således vil det fremover, hvis det lykkes af finde mindre saltholdigt samt mindre hårdt vand være muligt at øge egenindvindingen ud over de m³. Indvindingen har siden 2005 ligget konstant omkring m³ årligt med undtagelse af 2013, hvor den kun var på m³ (jf. nedenstående figur) Indvinding (m 3 /år) Vandspejlet i Brøndby har tilsvarende været relativt konstant jf. (jf. nedenstående figur). Side 10 af 13

11 Vandspejlskote m En kommende vedvarende årlig indvinding på m³ vil derfor ikke ændre vandspejlet væsentligt i forhold til den nuværende situation, og der vil derfor ikke blive en forøget sekundær nikkeludvaskning. HOFOR vil fortsat efter ombygningen af værket have stor fokus på at styre indvindingsboringerne efter fast vandspejl og i konstant drift, så variationerne i vandspejlet i grundvandsmagasinet begrænses. Teknisk Forvaltnings bemærkninger For at give borgerne i Brøndby en forbedret vandkvalitet og udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet, er det Teknisk Forvaltnings vurdering, på basis af Sundhedsstyrelsens udtalelse og på baggrund af det gennemførte pilotprojekt, at Brøndby Kommune kan give tilladelse til at ændre vandbehandlingen på Brøndbyvester Vandværk, således at vand, der leveres til borgene i Brøndby Kommune, får en hårdhed på 10 dh. Begrundelsen for tilladelsen er uddybet nedenfor. Brøndbyvester Vandværk bliver det første vandværk i Danmark, der foretager central blødgøring af vand. Resultatet af pilotforsøget viser, at pelletmetoden er egnet til at blødgøre råvandet på Brøndbyvester Vandværk samt rentvand fra Regnemarkværket.. Resultatet af pilotprojektet viser, at: - hårdheden kan reduceres som ønsket - der dannes de ønskede hårde krystallinske pellets - pelletmetoden er robust og driftssikker - den pelletmetode, som er anvendt på råvand fra Brøndbyvester, også reducerer råvandets indhold af jern og mangan med over 95 %, og at metoden derved fungerer som et forfilter - nikkel medudfældes. Det vurderes, at fjernelsen vil være >40 % - enkeltfiltrering kan fuldende vandbehandlingen og give den ønskede vandkvalitet Side 11 af 13

12 - de dannede pellets fra blødgøringen af både råvand fra Brøndbyvester og rentvand fra Regnemark kan forventes anvendt som jordforbedringsmiddel. Den fremtidige vandkvalitet vil være påvirket af de råvarer og kemikalier, der tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. Smagen af vandet vil ikke ændre sig, og vandet vil overholde kvalitetskravene til drikkevand. Der vil ske en stigning af natriumindholdet i drikkevandet, fordi der tilsættes natriumhydroxid. Det resulterende natriumindhold vil holde sig under grænseværdien for natrium. Kalkfældningen reducerer vandets indhold af calcium, og en del af vandets indhold af nikkel medudfældes. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre for hjerte-karsygdomme og tandsundhed. Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen, da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er rene kemikalier. For at få den ønskede samfundsøkonomiske effekt er det vigtig at gennemføre informationskampagner, der indeholder målrettet information til de forskellige typer af vandforbrugere. Informationskampagnen skal sikre, at forbrugerne opnår besparelserne ved reduceret sæbe-, kemikalie- og elforbrug, og for boligselskabers og en lang række andre erhvervsgruppers tilfælde i forhold til besparelser i f.eks. varmtvandsanlæg, installationer, vaskerier og kantiner. Ved etablering af blødgøringsanlægget, UV-anlæg og genbrug af filterskyllevand ændres vandbehandlingen på Brøndbyvester Vandværk fra at være simpel til at være videregående vandbehandling. Teknisk Forvaltning forventer ikke at indførelsen af blødt vand får konsekvenser hverken for ledningsnet eller installationer. Den vandkvalitet HOFOR levere er ikke kalkaggressivt og vil ikke påvirke nuværende belægninger i ledningsnet og installationer. Ved indførelsen af det bløde vand vil kalkudfældningerne blive standset, men de vil ikke blive opløst. Der bliver stillet vilkår om HOFOR skal eftervise dette i en undersøgelse. UV-anlæg Der er ikke noget krav om etablering af UV-anlæg ved afgang fra udpumpningsanlæg for drikkevand i Danmark, men det finder stadig større anvendelse som en ekstra hygiejnisk barriere i de danske vandforsyninger. UV-anlæg har ved normal drift ingen indflydelse på vandkvaliteten, men vil forebygge, at en eventuel mikrobiologisk forurening får konsekvenser for drikkevandet Naturstyrelsen anbefaler, at der stilles krav om, at drikkevandskvaliteten skal være overholdt, før vandet behandles med UV. Brøndby Kommune stiller derfor vilkår om, at drikkevandskvaliteten skal være overholdt, før vandet behandles med UV. Ved etablering af genanvendelse af filterskyllevand sker der en optimering af driften på Brøndbyvester Vandværk, således at de oppumpede vandmængder udnyttes bedre (ca m 3 /år). Det nye beluftningsanlæg en lukket kassette-beluftning vurderes at være effektiv og uproblematisk. Det giver en bedre hygiejne end den åbne iltningstrappe i dag. Side 12 af 13

13 De dannede kalkpellets fra vandet fra Regnemark og Brøndbyvester Vandværk kan anvendes som jordforbedringsmiddel. HOFOR skal finde aftager på kalkpellets. For at sikre vandkvaliteten er der opstillet et omfattende analyseprogram og overvågningsprogram. Etablering af blødgøringsanlægget har ingen indflydelse på, hvor meget vand der indvindes i Brøndby Kommune. HOFOR vil kunne opretholde den indvinding, der er i dag på ca m 3 om året. Med etablering af blødgøring er det indholdet af natrium i drikkevandet, som er den begrænsende faktor for, hvor meget vand der kan indvindes i Brøndby Kommune. Det blødgjorte vand skal fortyndes med ikke blødgjort vand for at overholde kvalitetskravene til drikkevand. Med den nuværende vandbehandling er det indholdet af nikkel i drikkevandet, der er den begrænsende faktor, idet vandet, som bliver indvundet i Brøndby Kommune, skal fortyndes op med vand med et mindre indhold af nikkel for at kunne overholde kvalitetskravet. Side 13 af 13