Social- og sundhedssektor. O p s k o l i n g. til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent

Transkript

1 Social- og sundhedssektor O p s k o l i n g til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent

2 Opskoling til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent Pjecen er rettet mod de politikere og arbejdsledere, der beskæftiger sig med social- og sundhedsområdet. Redaktion: Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen Sektornæstformand Jens Folkersen Tekst: Inge Frøhlich Lotte Meilstrup Ib Lindstrøm Forsidefoto: Henrik Sørensen Grafisk tilrettelæggelse: a t s a t s Tryk: FOAs try k k e ri expl./1.200 Oktober 2004 ISBN: Pjecen kan hentes på eller ved henvendelse til: Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon ibli001@foa.dk Redaktionen afsluttet den 1. oktober

3 Kære politiker eller arbejdsleder Behovet for opskoling eksisterer fortsat Økonomi under opskoling Jeg tør og kan mere! interview med social- og sundhedsassistent Gerd Hansen Opskolede kommer tilbage med større faglighed interview med områdeleder Lisa Carstensen Praktiske informationer Oversigt over social- og sundhedsskoler

4 K æ re politiker eller arbejdsleder Undervisningsministeriet overvejer at lukke opskolingsuddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Baggrunden er, at der ikke længere er så stor efterspørgsel efter uddannelsen. I FOA har vi spurgt de medlemmer, som har de»gamle«uddannelser, om de ønsker at blive opskolet. Ud fra de mange svar, forbundet har fået, skønner vi, at der stadig er mindst medlemmer, som gerne vil opskoles. Opskoling gavner både de pågældende medarbejdere, de borgere som de betjener, og arbejdspladsen. Efter opskoling har man den samme kompetence som dem, der har gennemgået den fulde uddannelse med alt, hvad det indebærer af jobmuligheder og ansvarsområder. Vi skal derfor opfordre arbejdspladserne til at sørge for, at de medarbejdere, der ønsker opskoling, også får muligheden inden det er for sent. 4

5 Vi håber, at denne pjece kan inspirere til en sådan indsats. I det følgende gengiver vi kort resultaterne af vores medlemsundersøgelse og oplyser om økonomien bag opskolingsuddannelserne. Desuden fortæller en leder og en opskolet social- og sundhedsassistent om deres erfaringer med opskolingen og arbejdslivet derefter. God læselyst Jens Folkersen Næstformand i Social- og sundhedssektoren Lisa Dahl Christensen Forbundssekretær 5

6 FOAs undersøgelse af medlemmernes ønsker om opskoling viser, at hver 10. i målgruppen gerne vil opskoles. Dertil kommer, at cirka hver fjerde siger»ved ikke«til spørgsmålet om opskoling disse medlemmer er måske interesserede, men holder sig tilbage af personlige eller praktiske grunde. Behovet for opskoling eksisterer fort s a t Blandt både sygehjælpere, hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter og plejere erklærer lidt mere end hver tiende, at de gerne vil opskoles. Andelen af tvivlere er størst blandt plejehjemsassistenterne (27%) og lavest blandt hjemmehjælperne (21%). Derimellem finder man sygehjælperne og plejerne. I foråret 2004 udsendte Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) et spørgeskema til de medlemmer, som er uddannet som hjemmehjælper, sygehjælper, plejer eller plejehjemsassistent, og som endnu ikke er opskolet til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsasssistent. Cirka personer blev spurgt, og 6 ud af 10 besvarede spørgeskemaet. Knapt medlemmer svarede, at de ønsker at blive opskolet, og knapt svarede, at de ikke ved, om de ønsker opskoling. Ud fra svarene og svarprocenten skønner vi i forbundet, at mindst medlemmer gerne vil opskoles. Endnu flere er i tvivl. En del af disse medlemmer vil formodentlig også gerne opskoles, hvis de får flere informationer om uddannelsen og de vilkår, den kan gennemføres under. P o rtræt af de medlemmer, der ønsker opskoling: Interessen for opskoling er større blandt de yngre medlemmer end blandt de lidt ældre på 50 år og derover. Blandt de medlemmer, som er i målgruppen for opskoling, vil hver 5. under 50 år gerne opskoles. Knapt 1/3 i denne aldersgruppe har ikke taget stilling og svarer derfor»ved ikke«. 6

7 Interessen for opskoling afhænger stort set ikke af, hvilken af de»gamle«uddannelser, som medlemmerne har. Interessen for opskoling er lige stor uanset om man er ansat i amt eller kommune. Halvdelen af de medlemmer, der gerne vil opskoles, tror, at de vil gå ned i løn under opskolingen. Foto: Kirsten Fich Pedersen P o rtræt af de medlemmer, der er i tvivl, om de vil opskoles: Hver 5. henviser til, at de er usikre på, om deres skolekundskaber er tilstrækkelige. (Blandt de, der siger nej til opskoling, begrunder én ud af 14 det med mangel på skolekundskaber) Fire ud af ti er bekymrede for deres økonomi, mens de opskoles. (Blandt de, der siger nej til opskoling begrunder én ud af 10 det med frygt for lønnedgang) Hver 10. er i tvivl på grund af praktiske forhold, så som eksamensskræk, langt til Social- og sundhedsskolen, at børn skal afleveres i institution o.s.v. 7

8 Økonomi under opskoling Hvad koster det kommunen at sende en medarbejder på opskoling? For at give et ordentligt svar må man se nærmere på de økonomiske vilkår, der er aftalt for opskoling. I eksemplet nedenfor beskrives den økonomiske situation for en sygehjælper, der opskoles til social- og sundhedsassistent. Det er én af de længste opskolingsuddannelser. Men set pr. uge er økonomien nogenlunde den samme for de forskellige faggrupper. Eksemplet her giver derfor et ganske godt billede af den økonomi, der knytter sig til opskoling. Kommunen modtager en såkaldt VEU-godtgørelse fra staten, mens sygehjælperen tager opskolingsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. VEU-godtgørelsen svarer til den højeste dagpengesats og er pr. 1. januar kr. pr. uge. Grundlønnen under opskoling følger af de overenskomster, der er indgået mellem FOA og Amtsrådsforeningen, H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab), KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Der kan være udgifter til bøger og andre materialer i størrelsesordenen kr. 8

9 De personer, der opskoles, kan trække deres transportudgifter fra på selvangivelsen. Kommunens udgifter Pr. uge 52 uger Løn til sygehjælper under opskoling kroner kroner Materialeudgifter (i alt) kroner I alt kroner Dækning af udgifter VEU godtgørelse kroner kroner Kommunens andel kroner I alt kroner Som det fremgår af tallene, dækker VEU-godtgørelsen ikke hele lønnen, som er aftalt under opskolingsuddannelsen. Kommunen skal således finansiere ca kr. af uddannelsen. Disse vilkår er aftalt mellem FOA og de kommunale arbejdsgivere og finansieret af de midler, der har været til rådighed ved overenskomstforhandlingerne. Derfor forventer de ansatte inden for social- og sundhedsområdet naturligt nok, at der løbende finder en opskoling sted i deres (amts) kommune al den stund, at de selv har betalt for dette. Ikke desto mindre henviser en del af de medlemmer, der har medvirket i medlemsundersøgelsen, til at deres nærmeste leder har afvist deres ønske om opskoling af økonomiske grunde. 9

10 Jeg tør og kan mere! For tidligere sygehjælper, nuværende social- og sundhedsassistent Gerd Hansen har opskoling været vejen til større indsigt i arbejdet i på det lokale sygehus. Samtidig oplever hun, at hun nu kan sige tingene med større vægt og selvtillid, og det giver gennemslagskraft. Social- og sundhedsassistent på Amtssygehuset i Gentofte, Gerd Hansen: Det rykker fagligt og personligt, og man tør springe ud i noget nyt ens selvværd vokser. Gerd Hansen siger,»det har været rart at blive opdateret på den nyeste teori og få lært andre nye ting. Systematisk problemløsning og større bevidsthed om at reflektere er nogle af de kvalifikationer, som det er godt at få.«gerd Hansen vendte tilbage til sin gamle arbejdsplads, efter at hun var blevet opskolet. Hun siger,»jeg ser tingene med nye og andre øjne, og jeg er blevet mere bevidst om de muligheder, jeg har og der bliver altså lyttet mere til én.«10

11 Gerd Hansen har efter opskolingen fået udvidet sit kompetenceområde. Blandt andet deltager hun nu i såkaldte»sterile operationer.«det er en af konsekvenserne af den nye uddannelse. Mod på at læse manualer og instruktioner giver også nye muligheder for faglig udfoldelse. Samtidig har hun været med til at ændre nogle ting på arbejdspladsen til gavn for kolleger, patienter og sygehusledelse. Det er blandt andet sket, fordi hun kom tilbage med større faglighed og selvtillid og derfor blev tillidsrepræsentant. Tidligere oplevede Gerd Hansen ikke, at hun kom med særligt mange alternative forslag til arbejdet, men den nye viden og træningen i at reflektere, har betydet, at det billede er vendt. Den opskolede sygehjælper fremhæver:»fordi jeg selv har været glad for at blive opskolet, og fordi mine sygehjælperkollegaer har set, at det nytter noget, har jeg faktisk fået flere af dem til selv at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.«11

12 Opskolede kommer tilbage med større faglighed Områdeleder i Lyngby-Taarbæk kommune, Lisa Carstensen, ser opskolingsuddannelserne som et godt grundlag for at få endnu højere kvalitet i plejearbejdet. Dels fordi fagligheden styrkes, og dels fordi de opskolede vender tilbage med et nyt syn på sig selv og deres rolle på arbejdspladsen. Lisa Carstensen siger:»opskolingsuddannelserne bidrager med både personlige og faglige kompetencer. De uddannede har lært at samarbejde, udvise etik i deres handlinger, være miljøbevidste og udmønte deres viden, færdigheder og holdninger i hensigtsmæssige pleje- og omsorgshandlinger.«opskoling giver medarbejderne et bre d e re fagligt fundament Lisa Carstensen udtrykker det således:»de opskolede er bedre til at se sammenhængen i plejen og omsorgen. De tager et større ansvar end tidligere. Sidst, men ikke mindst, giver opskolingsuddannelsen et stort personligt løft.«lisa Carstensen giver et par eksempler på, hvordan opskolingen har gjort en forskel:»når en hjemmehjælper kommer tilbage og er blevet social- og sundhedshjælper, er hun blevet bedre teoretisk, og hun forstår at omsætte sin viden til praksis. For eksempel kan jeg se, at hun nu er meget bedre til forflytning, 12

13 fordi hun kender grundprincipperne. Samtidig kan hun meget bedre tage bestik af den konkrete forflytningssituation i brugerens hjem, fordi hun nu forstår at bruge og omsætte sine erfaringer fra andre forflytninger. Det giver alt sammen mindre risiko for nedslidning og skader.jeg synes også, at de opskolede kommer tilbage og er bedre til at se de muligheder, som de ældre har. Før kom en hjemmehjælper hos fru Hansen for at hjælpe med toiletbesøg flere gange om dagen. Nu efter opskolingsuddannelse har hun vurderet, at fru Hansen med den rette vejledning kan bruge en toiletforhøjer. Det gør fru Hansen så, og dermed har socialog sundhedshjælperen været med til at skabe en mere værdig situation for borgeren.«lisa Carstensen slutter med at sige:»opskolingsuddannelsen er en gevinst, fordi den giver mine medarbejdere et bredere fundament end tidligere at reflektere udfra. Den pleje og omsorg, som de nu udøver, er mere kvalificeret.«områdeleder i Lyngby-Taarbæk kommune, Lisa Carstensen. 13

14 Praktiske inform a t i o n e r : Se medlemsundersøgelsen om opskoling i sin helhed på adressen Hvis der er for få deltagere til at oprette et opskolingshold på den lokale Social- og sundhedsskole, kan alle deltagere i regionen samles på den samme skole. Den nærmeste skole hjælper med at løse dette praktiske problem. Oversigt over Social- og sundhedsskoler Amt/kommune Kontaktperson Skole Adresse Postnr. By Tlf. Mailadresse og hjemmeside Københavns Skolechef Inger Københavns Kommunes Fensmarksgade 65, 2200 Kbh. N. fax: sosu@sosu.kk.dk kommune Margrethe Jensen social- og sundhedsskole postboks 702 fax: Frederiksberg Leder Susanne Beck Diakonissestiftelsens Peter Bangsvej 1, 2000 Frb soc-sund@diakonissen.dk kommune social- og sundhedsskole Indgang G2, 2 sal fax: København Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Brøndby Møllevej Brøndby faelles@sosu.kbhamt.dk Elsebeth Melgaard Københavns amt fax: Afdelingsforstander Social- og Sundhedsskolen Brøndby Møllevej Brøndby faelles@sosu.kbhamt.dk Asa Solok fax: Afdelingsforstander Social- og Sundhedsskolen, Buddinge 2860 Søborg faelles@sosu.kbhamt.dk Benedikte Rasmussen Gladsaxe afdeling Hovedgade 81 fax: Afdelingsleder Uddannelses- og Hørkær 22, 3 sal 2730 Herlev studievejledningen@kbh.sosu.dk Annette Rolighed udviklingsafdelingen fax: Frederiksborg Skoleleder Social- og Sundhedsskolen Milnersvej Hillerød sosu@sosu.fa.dk Charlotte Poulsen fax: Roskilde Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Rådhusholmen Greve sosuskolen@ra.dk Anders Cevelsted fax: Vestsjælland Leder Inger Glerup Social- og Sundhedsskolen Gl. Ringstedvej 4 C 4300 Holbæk sosu-olbaek@vestamt.dk fax: Afdelingsleder Social- og Sundhedsskolen, Bøllingsvej Ringsted sosu-ringsted@vestamt.dk Ellen Schneider fax: Leder Lis Nielsen Social- og Sundhedsskolen Dr. Sellsvej 24 C Dianalund sosu-dianalund@vestamt.dk i Dianalund 1 sal fax:

15 Amt/kommune Kontaktperson Skole Adresse Postnr. By Tlf. Mailadresse og hjemmeside Storstrøm Skoleleder Birgit Social- og Sundhedsskolen Fejøgade 1, Nykøbing F sosunyk@sosunyk.stam.dk Højmann Larsen fax: Skoleleder Social- og Sundhedsdskolen Herluf Vænge 14 B 4700 Næstved sosu@sosunae.stam.dk Kim Petersen i Næstved fax: Bornholm Rektor Kirsa Hansen Social- og Sundhedsskolen, Ullasvej Rønne bas@bora.dk Bornholms amt Fyn Forstander Social- og Sundhedsskolen Teglgårdsparken Middelfart sossskolemi.inst.post@fyns-amt.dk Karen Kolstrup fax: Forstander Social- og Sundhedsskolen Athenevænget Odense SV sosskoleod@fyns-amt.dk Knud Fredberg fax: Leder Birgit Krogh Social- og Sundhedsskolen Hulgade Svendborg sosskolesv@fyns-amt.dk fax: Sønderjylland Forstander Social- og Sundhedsskolen Bjerggade 4 M, 6200 Aabenraa sosu@sosu-aabenraa.dk Joan Jessen Bjergparken fax: Ribe amt Leder Rosa Fabricius Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund allé Esbjerg N sosu@ribeamt.dk fax: Vejle Skoleleder Social- og Sundhedsskolen 6. julivej Fredericia sos@sos.vejleamt.dk Poula Locht i Vejle amt fax: Afdelingsleder Social- og Sundhedsskolen Ane Stauningsvej Horsens sos@sos.vejleamt.dk Lis Stærk Petersen i Vejle amt fax: Ringkøbing Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Gullestrupvej Herning sosu@ringamt.dk Britta Raaballe Ringkøbing amt fax: Århus Skoleleder Social- og Sundhedsskolen Rylevej Silkeborg sosu@sosusilkeborg.aaa.dk Inge Bertelsen fax: Leder Trille Gaarsdal Social- og Sundhedsskolen Vestergade Randers info@sosurand.aaa.dk fax: Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Olof Palmes Allé Århus N infor@sosu.aaa.dk Leo Hansen Århus fax: Leder Diakonhøjskolen Lyseng Allé Højbjerg info@diakonhoejskolen.dk Grethe Garanfolo fax: Viborg Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Kr. Koldsgade Thisted sosu-thisted@vibamt.dk Jens Kolstrup Thisted fax: Skoleleder Social- og Sundhedsskolen, Nordbanevej Skive sosu-skive@vibamt.dk Jens Kolstrup Skive fax: Nordjylland Forstander Skolen i Hammer Bakker Storemosevej Vodskov kurser@sosu.nja.dk Lars Jakobsen 15

16 Der er stadigvæk mange hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, der ønsker at blive opskolet til enten socialog sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Herom vidner svarene fra en undersøgelse som Forbundet af Offentligt Ansatte har gennemført blandt mere end medlemmer. Men opskolingsuddannelserne fortsætter kun, hvis der er deltagere. Derfor er det vigtigt, at de medarbejdere, der ønsker opskoling også får muligheden. Du kan i den her pjece læse om det faglige og personlige kvalifikationsløft medarbejderne får, når de gennemgår opskolingen. Både en leder og en sygehjælper kommer med deres personlige erfaringer med opskoling. Du kan også læse om den økonomi, der knytter sig til opskoling. Forbundet af O ffentligt Ansatte Staunings Plads København V Tlf.: Fax: w w w. f o a. d k