Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af etniske minoritetsforeninger"

Transkript

1 Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration til at styrke foreningernes udvikling? Har du lyst til at lære af andres erfaringer med lige netop det? Kan du sige ja til det meste, så læs videre... 1

2 Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Maj 2011 Udgiver: Integrationsministeriet Holbergsgade København K Udarbejdet af: LG Insight Kongensgade 48, 1. sal 5000 Odense C Indhold 00. Hvorfor udvikle etniske minoritetsforeninger? 01. Etabler kontakt til foreningerne 02. Skab motivation for udvikling 03. Identificer udviklingsbehov 04. Sæt gang i udviklende aktiviteter 05. Etabler samarbejde med andre og Foreningen Nydansker Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal 1453 København K Layout: Helle Thorbøl Møller Læs mere på:

3 00. Hvorfor udvikle etniske minoritetsforeninger? Mange nydanskere samles i lokale netværk og danner foreninger, men kender ikke til det danske foreningsliv med de muligheder, det indbefatter. Får disse netværk og foreninger støtte til at blive organisatorisk selvkørende og økonomisk bæredygtige, vil de ikke blot kunne udvide deres aktiviteter, men deres frivillige og medlemmer vil også lære om vigtige demokratiske processer. Guiden her er lavet til dig, der vil arbejde med udvikling af etniske minoritetsforeninger. Den indeholder konkret inspiration til, hvordan du kan arbejde med udvikling af foreningerne også kaldet kapacitetsudvikling. Skab udvikling med stor effekt En styrkelse af etniske minoritetsforeninger kan fx medvirke til at: Flere bliver aktive i deres fritid Foreningerne øger aktivitetsniveau og medlemstal Flere bliver opkvalificeret til at yde en kompetent frivillig indsats Flere bliver en del af det øvrige foreningsliv Flere deltager i andre demokratiske processer Foreningerne agerer bindeled mellem medlemmerne og det øvrige samfund Samarbejdet med danske foreninger bliver styrket Et vigtigt led i integrationsindsatsen Udvikling af etniske minoritetsforeninger fungerer som et vigtigt redskab i arbejdet med integration af etniske minoriteter i samfundet, fordi foreningerne udgør et trygt sted at lære om foreningsliv og foreningsdemokrati. Mange etniske minoritetsforeninger yder også en stor og vigtig social indsats. De når fx ud til børn og unge på gaden, isolerede kvinder eller folk med forskellige skjulte lidelser, som myndighederne og det øvrige Danmark ikke har nogen mulighed for at komme i kontakt med. Få konkret inspiration og vejledning Gode råd og praksiseksempler guider dig til, hvordan du kommer i kontakt med foreningerne, opbygger et tillidsforhold, afdækker udviklingsbehov og igangsætter aktiviteter til udvikling af foreningen og dens frivillige. Du kan også finde forslag til samarbejdspartnere. I guiden finder du tjeklister med de vigtigste pointer og links til relevante hjemmesider. Guiden er lavet på baggrund af input fra en række organisationer og konsulenter, der har erfaring med udvikling af etniske minoritetsforeninger. Herunder indgår erfaringer fra projekter, som er gennemført i perioden med støtte fra Integrationsministeriets puljer: Venskabsfamilier og frivilligt integrationsarbejde og Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet. God læselyst. De etniske minoritetsforeninger kan fungere som rugekasser og generere kompetente frivillige til det øvrige foreningsdanmark. Det er et godt og trygt sted at lære spillets regler. 3

4 01. Etabler kontakt til foreningerne Den første udfordring består i at finde frem til de etniske minoritetsforeninger eller netværk, som er interesserede i at deltage i et udviklingsforløb. Her får du en række gode råd til, hvordan du finder foreningerne, og hvordan du sandsynliggør, at de finder dig. Vær opsøgende Du kan med fordel opsøge en række personer og organisationer, som har kontakter i de etniske minoritetsmiljøer og kendskab til grupperinger og personer, der kan være relevante at kontakte. Gør opmærksom på din eksistens en række forskellige steder, så dine kontakter ved, at de løbende kan henvise netværk og foreninger til dig. Brug mange forskellige kontakter Sørg for at komme vidt omkring du ved aldrig, hvor du finder den rette person med de gode kontakter. Relevante personer i kultur- og fritidsforvaltningen, børne- og ungeforvaltningen mv. Kvarterløftmedarbejdere Betyrelsesformanden eller boligsociale medarbejdere i boligforeninger Det lokale frivilligcenter Det lokale kulturhus Frivillige, der er aktive i flere foreninger Etablerede etniske minoritetsforeninger Religiøse overhoveder, fx præster og imamer Andre konsulenter, der har arbejdet med udvikling af etniske minoritetsforeninger Opsøg også netværk og NGO er, som kan have kontakt til etniske minoritetsgrupper lokalt, fx: Dansk Røde Kors Red Barnet Dansk Flygtningehjælp Dansk Ungdoms Fællesråd Søg efter lister over etniske minoritetsforeninger på kommunens hjemmeside eller på Spørg dig for Det kan også give gevinst at spørge dine nærmeste omgivelser, hvem der kender til minoritetsgrupperinger eller -foreninger, eller om nogen ved, hvem du ellers kan spørge. Spørg fx nydanskere du kender, eller som du møder i helt andre sammenhænge. Brug dit almindelige netværk. En somalier du kender, den lokale grønthandler. Spørg dem, hvordan det fungerer, hvem der er nøglepersoner, hvor de beder henne. Der kan være mange grupperinger inden for en etnisk gruppe sørg for at snakke med dem alle sammen. TJEKLISTE Vær opsøgende Brug mange forskellige kontakter Søg på internettet Spørg dig for Du kan fx kontakte: Centrale personer i de etniske minoritetsmiljøer Det lokale integrationsråd Kommunale medarbejdere i marken, fx frivilligkonsulenter og boligsociale medarbejdere Søg på internettet Prøv at finde frem til relevante foreninger via internettet. Nogle etniske minoritetsforeninger har hjemmesider med kontaktinformationer. Det gælder især de foreninger, der har mange unge frivillige og medlemmer. 4

5 5

6 02. Skab motivation for udvikling En god udviklingsproces kræver motivation og engagement hos den enkelte minoritetsforening og de frivillige. Nogle foreninger kan til at begynde med have svært ved at forestille sig, hvad de kan få ud af at gå ind i en udviklingsproces. Hvordan en bedre organisering, læring og udvikling af de frivillige fx kan føre til bedre økonomi, udvidelse af aktiviteter og øget medlemstilstrømning og give foreningen bedre mulighed for at arbejde for sin sag. Udvikling af en forening stiller store krav til de frivillige, som risikerer at miste motivationen, når de finder ud af, hvad det kræver af dem. Derfor er en af de vigtigste opgaver i den første fase at sikre motivation og ejerskab til processen hos de involverede. Skab en vision Fremhæv fra begyndelsen de gode argumenter for udvikling af foreningen. Det kan være med til at skabe interesse og positive forventninger. Skab et billede af, hvad forandringen vil medføre for foreningen og dens medlemmer. Fortæl, hvilke fordele de kan opnå ved at blive styrket på en række områder. Fordele kan fx være: Bedre og flere aktiviteter Flere frivillige og medlemmer Mulighed for opkvalificering af de frivillige Større lokalt netværk også på tværs af etniske grupper Kontakt til andre foreninger Før var der ikke hoved og hale i vores aktiviteter, men i dag har vi et overblik, som gør vores arbejde mere struktureret og giver os overskud til at højne kvaliteten af de aktiviteter, vi laver. (Vejle Ungdoms- og Kulturforening) Vær realistisk, når du præsenterer foreningen for mulige visioner, så der ikke opstår skuffelse senere hen. Her er din vurdering af den enkelte forenings muligheder og potentiale vigtig. Gør det også klart for foreningen, hvad det vil kræve af dem, både under processen og efterfølgende. Husk, at udviklingsprocessen altid skal tage udgangspunkt i den enkelte forenings behov og muligheder. Vær opmærksom på, at nogle foreninger kan være skeptiske, fordi de ikke kan gennemskue dine hensigter. Gør det klart, at du ikke skal kontrollere dem, men hjælpe dem til at udvikle det, de ønsker. Nogle organisationer får to til tre henvendelser om dagen fra folk, der vil have dem til at deltage i noget eller give oplysninger eller kontakter videre. Den kæmpe efterspørgsel gør, at nogle foreninger er tilbageholdende, når de får henvendelser fra konsulenter. Sørg for opbakning fra nøglepersoner Hjælp med at identificere de vigtigste nøglepersoner i og omkring foreningen. I foreningen kan det være de personer, der har størst indflydelse, fx ildsjæle, der yder et stort stykke arbejde, særligt karismatiske personer, eller personer med særlig status i den etniske gruppe. Eller det kan være de medlemmer, der vil blive mest berørt af forandringen, fx særligt aktive medlemmer. Uden for foreningen kan det være centrale personer i det etniske minoritetsmiljø, herunder religiøse repræsentanter. Overbevis nøglepersoner om vigtigheden af, at foreningen bliver udviklet og få dem til at bakke op om processen. Før man tager kontakt til en etnisk minoritetsforening, er det en god idé at finde frem til en vigtig personlighed inden for den pågældende etniske gruppe, TJEKLISTE Skab en vision Sørg for opbakning fra nøglepersoner Brug inspirerende eksempler Afstem forventninger Hold fast i motivationen Afsæt tid og vær tålmodig 6

7 som de andre i gruppen har stor respekt for og tillid til. Lad denne person sige god for projektkoordinatoren det kan bane vejen for koordinatoren. Nøglepersonerne kan blive toneangivende og gå foran i arbejdet med udvikling af foreningen, og det kan hjælpe til at realisere forandringen og skabe bred opbakning i foreningen til udviklingsprocessen. Brug inspirerende eksempler Du kan introducere foreningens frivillige til ressourcepersoner fra andre etniske minoritetsforeninger, som har været igennem en lignende udvikling. De kan med stor troværdighed fortælle om fordele og udfordringer og give gode råd videre. Jo mere de to organisationer ligner hinanden, jo stærkere kan virkningen blive. Foreningen kan have stort udbytte af at møde andre foreninger, der har været samme tur igennem, eller foreninger, der har gjort noget bestemt, som den nye forening kan lære noget af. De møder er vigtige, fordi de også skaber nye netværk. (Frivillighedskonsulent, Sønderborg Kommune) Stor succes med udviklingsproces i United Somali International I Dansk Ungdoms Fællesråd bistår vi den nystiftede landsforening United Somali International i en længere udviklingsproces, hvor de deltager i opkvalificerende kurser og er i tæt sparring med en af vores konsulenter. Det har blandt andet resulteret i, at de er vokset fra fem til ti lokalforeninger og er gået fra et samlet medlemstal på cirka 300 til 1200 medlemmer. Udviklingsprocessen lærer dem at fungere som en demokratisk enhed. De får erfaring med flertalsbeslutninger og udformning af vedtægter, og de får kendskab til politiske regler. Det bliver en skole i foreningsopbygning og foreningsdemokrati, som er med til at flytte de unge medlemmer og frivillige ind mod demokratiet. De kompetencer, de får her, kan de bruge meget aktivt i deres egne organisationer og i samfundet i øvrigt. (Dansk Ungdoms Fællesråd) Afstem forventninger Det er centralt, at du og foreningen får afstemt jeres forventninger til hinanden. Fortæl dem, hvad du kan gøre for dem, og hvad du ikke kan gøre. Fortæl dem, hvad du forventer af dem og lyt til, hvad de forventer sig af samarbejdet. Måske kan du tilbyde: Gratis rådgivning på udvalgte områder Længere sammenhængende forløb med kapacitetsudvikling Netværk med andre organisationer Kurser eller gå-hjem-møder Telefonisk hotline Eller noget helt andet? Du kan udarbejde en samarbejdsaftale med foreningen, hvor I skitserer gensidige forventninger og spilleregler for samarbejdet eller indgå en mundtlig aftale. Det vigtigste er, at I får talt om det fra begyndelsen, og at I løbende afstemmer forventninger, så samarbejdet ikke kører af sporet undervejs i processen. En god forventningsafstemning kan også være med til at motivere de frivillige, fordi de samtidig bliver forberedte på den opgave, de kaster sig ud i. 7

8 Drøft fx følgende punkter: Hvad kan konsulenten bidrage med? Hvad skal foreningen selv gøre? Hvor meget tid kan vi hver især afsætte til processen? Hvor ofte er vi i kontakt med hinanden? Hvordan og på hvilke tidspunkter kan vi kontakte hinanden? Hvem har ansvar for at holde kontakten? Hvad er vores umiddelbare mål for indsatsen? Hvor ofte og hvordan evaluerer vi samarbejdet? Hvor længe forventer vi, at samarbejdet varer? Hold fast i motivationen Fasthold motivationen og gejsten hos de frivillige ved at give dem en følelse af, at de bliver hørt, og at de bliver mødt der, hvor de står. Giv dem en oplevelse af, at den udviklingsproces, de er i gang med, ikke blot handler om formaliteter, organisering og fremtidssikring, men at det også har en positiv indvirkning på deres daglige aktiviteter her og nu. Hav følgende råd i baghovedet: Hold en tæt kontakt til foreningen Lyt og spørg Følg op på aftaler Ring og spørg, hvordan det er gået med en aktivitet, et møde eller en ansøgning Vær klar til at involvere dig i problemstillinger på flere niveauer også de helt nære ting Ideelt set skulle man snakke sammen en gang om ugen, så forholdet bliver uformelt, og de føler, de også kan ringe med små spørgsmål. På den måde kan man holde dem til ilden og give dem en oplevelse af, at de får noget ud af det på forskellige niveauer. (Integration og Fritid i Københavns Kommune) Afsæt tid og vær tålmodig Udvikling af etniske minoritetsforeninger er ofte en tidskrævende proces. Tag dig først og fremmest god tid til at opbygge en tillidsfuld relation til de enkelte personer og foreningen. En længere introduktionsfase, for at opbygge tillid og få bedre indsigt i foreningerne, har været altafgørende både i forhold til at fastholde engagement og for at få indsigt i foreningens kompetencer. Læringsprocessen kræver som regel også stor tålmodighed. Nogle informationer skal måske gentages flere gange, før de bliver omsat i praksis. Der kan være mange faktorer i og omkring foreningen som gør, at processen til tider bliver bremset eller går helt i stå. Husk, at det i sidste ende er foreningen selv, der afgør, om og hvor hurtigt de ønsker at udvikle sig men du kan støtte op om deres motivation og ejerskab. Vellykkede projekter forudsætter, at de involverede oplever medejerskab. Det opnås ved at investere tid i relationsopbygning og ved at lytte til de etniske minoriteters oplevede behov. Det er her, indsatsen skal koncentreres. (Tværkulturelt Center) 8

9 03. Identificer udviklingsbehov Som noget af det første må du finde ud af, hvor foreningen eller netværket står i dag. Er de allerede rimelig veletablerede og i gang med aktiviteter, eller er de løst organiserede omkring idéer, som endnu ikke er realiserede? Har de brug for udvikling på mange forskellige områder, eller har de måske kun brug for udvikling inden for et eller to områder? Det er vigtigt at tilpasse ambitionsniveauet til målgruppen og situationen. Der er stor forskel på foreningerne og deres frivillige og bestyrelser. Er det en forening med unge akademikere i bestyrelsen, som gerne vil udvikle deres forening? Eller består den af førstegenerationsindvandrere, som blot er interesserede i at få dagligdagen i foreningen til at fungere? Afdæk foreningens udgangspunkt For at afdække foreningens udgangspunkt, må du indgå i en dialog med de frivillige, fx med afsæt i de udviklingsområder, der er nævnt nedenfor. Afdækningen kan foregå mere eller mindre systematisk. Du kan eventuelt hente inspiration i Dansk Flygtningehjælps Sundhedstjek, som du finder på Det afgørende er, at I får diskuteret behovet for udvikling på en række områder, og at du lytter til de frivilliges egen opfattelse af situationen. Ved at lytte til de frivillige og vise oprigtig interesse for, hvem de er, og hvad de vil, skaber du tillid og motivation, samtidig med at du får et indblik i foreningen. Udvælg relevante udviklingsområder Tjek om nedenstående eksempler på temaer er relevante udviklingsområder hos den enkelte forening. Foreningsstiftelse Hjælp med at få styr på formalia, hvis der skal oprettes en forening. Det kan være rigtig svært at overskue regler og krav i forbindelse med stiftelse af en forening, så hjælp de frivillige gennem processen eller henvis dem til andre, der kan hjælpe. Det kan fx være Center for frivilligt socialt arbejde, som tilbyder gratis rådgivning til foreninger i en opstartsfase eller det lokale frivilligcenter. Du finder en oversigt over frivilligcentre på Henvis også gerne til folderen Når I stifter en forening, som du finder på Sundhedstjek kortlægger foreningers behov for udvikling Når vi i Dansk Flygtningehjælp påbegynder et udviklingsforløb med en etnisk minoritetsforening, tilbyder vi dem det, vi kalder et Sundhedstjek. Tjekket tager afsæt i et skema, der beskriver en række emner relateret til foreningsarbejde og forskellige udviklingsniveauer, som er knyttet til en scala fra I samarbejde med foreningen giver vores konsulent en score for hvert emne, og vi opnår på den måde et billede af foreningens styrker og svagheder, og hvilke behov der er for udvikling. Vi bruger sundhedstjekket gennem hele processen ud fra en anerkendende og procesorienteret tilgang, som er med til at fastholde og motivere foreningen til at udvikle sig. TJEKLISTE Afdæk foreningens udgangspunkt Udvælg relevante udviklingsområder 9

10 Vær opmærksom på, at den gruppe, du er i kontakt med, ikke nødvendigvis skal udgøre en forening. De krav - fx til administration - der følger med at blive en forening, kan i nogle tilfælde dræbe initiativet og engagementet hos ildsjælene. Mens det for nogle vil være hensigtsmæssigt at danne en forening med alt hvad det indebærer, vil det altså for andre være mere hensigtsmæssigt blot at få hjælp til at organisere og gennemføre en enkeltstående aktivitet. Vision, mission og værdier Hjælp eventuelt foreningen til at formulere en vision, en mission og et sæt værdier. Det kan være med til at udstikke en retning for foreningen, skabe fælles forståelse blandt frivillige og medlemmer og hjælpe de frivillige med at vælge, hvilke aktiviteter og indsatser foreningen skal iværksætte. Visionen kan beskrives som ønskescenariet for målgruppen - fx Unge irakere skal indgå i sports- og fritidslivet på lige fod med andre unge eller Nytilkomne flygtninge og indvandrere skal have en god start på deres liv i Danmark. Missionen beskriver, hvordan foreningen vil opfylde visionen - fx Unge irakere får kendskab til foreningslivet og får mulighed for deltagelse i lokale foreninger og klubber eller Alle nytilkomne familier og personer skal tilbydes adgang til et dansk netværk og viden om Danmark inden for den første måned efter ankomsten til landet. Værdierne beskriver foreningens grundlæggende holdninger og menneskesyn, fx: Vi værdsætter forskellighed. Vi vægter ligeværdighed. Vi udviser respekt. Værdierne skal afspejles i foreningens aktiviteter og dagligdag. Du kan guide de frivillige igennem en afklaringsproces ved at igangsætte en diskussion af foreningens vision, mission og værdier. Hjælp med at sikre, at de vigtigste parter i foreningen er involveret i processen, så der skabes ejerskab. Målgruppe Hjælp foreningen til at definere en målgruppe for dens aktiviteter. Med udgangspunkt i foreningens formål, må de frivillige afgøre, om de vil arbejde med en bestemt aldersgruppe, en afgrænset etnisk gruppe, familier fra et bestemt boligområde eller helt andre målgrupper. Nogle foreninger har svært ved at tilret- Nye udviklingsbehov i foreningen o.n.e I foreningen o.n.e. (Organisation for Netværk og Erfaringsudveksling) har vi med hjælp fra Dansk Ungdoms Fællesråd gennemgået en udviklingsproces, hvor vi er gået fra at være en lille lokal forening med 50 medlemmer til at have 600 medlemmer fordelt på fire lokalafdelinger. Den nye status som landsorganisation har givet os nye udfordringer og behov for læring og udvikling. Vores lokale foreninger er i tvivl om, hvilken retning de skal gå, og hvor de skal lægge deres energi. Derfor er vi nu i gang med en proces, hvor vi på tværs af afdelingerne arbejder med at udvikle en fælles vision og mission for derigennem at skabe os en identitet, som gør det nemmere at prioritere indsatsområder og samarbejdspartnere. (Foreningen o.n.e.) 10

11 telægge deres aktiviteter, fordi de ikke har afgrænset en målgruppe og gjort sig overvejelser om, hvorfor og hvordan de ønsker at arbejde med netop den målgruppe. Understreg vigtigheden af, at foreningen tænker målgruppen ind i det strategiske arbejde med udvikling af foreningen og i planlægningen af fremtidige aktiviteter. Aktiviteter Aktiviteterne er ofte et af de bærende elementer i foreningen, og det er vigtigt, at den del fungerer godt. Har de frivillige svært ved at overskue de daglige aktiviteter, kan du hjælpe dem til at få bedre styr på det. Tal med dem om, hvordan de bedst organiserer aktiviteterne. Skal de fx skære ned på omfanget af aktiviteter, nedjustere ambitionerne, højne kvaliteten i tilbuddene eller finde flere frivillige til at gennemføre aktiviterne? Foreningsledelse En stærk og kompetent ledelse kan fastholde engagementet, kvaliteten og udviklingen og være med til at gøre foreningen bæredygtig, når konsulenten trækker sig. Sørg for, at der bliver afsat tid og ressourcer til kompetenceudvikling af ledelsen i foreningen. Det kan fx være kurser i foreningsledelse eller andre emner, som ledelsen eller lederen har lyst til og behov for at deltage i. Flere hovedorganisationer udbyder kurser om ledelse for frivillige (se side 15). Nogle kan også have god gavn af en ekstern coach eller mentor, som kan give en mere individuel sparring. Opfordr de frivillige til at spørge kompetente personer, de har tillid til og respekt for, om de gratis vil fungere som mentor eller coach i en periode. Mange mennesker bidrager gerne, når de bliver spurgt direkte. Økonomi Hjælp foreningen til at få styr på finansiering af deres aktiviteter og den daglige drift. Du kan fx vejlede dem om kontingent og brugerbetaling på udvalgte områder. Måske skal du også sørge for, at de får rådgivning omkring budgetlægning, regnskab og daglig økonomistyring. Inspirer til, hvordan foreningen kan spare på ressourcerne ved at tænke det ind i planlægningen af aktiviteter. De kan fx spørge lokale virksomheder, andre foreninger eller kommunen, om de vil udlåne lokaler til aktiviter og møder. De kan inddrage frivillige fra virksomheder eller deres øvrige netværk til at holde oplæg eller undervise frivillige og/ eller medlemmer. Måske er der medlemmer eller andre i netværket, der vil stå for at organisere sociale arrangementer. Deltagerne kan selv medbringe mad, drikkevarer, kage osv. Gør opmærksom på foreningens muligheder for at søge forskellige støtteordninger, puljer og fonde. De skal dog være bevidste om, at eksterne midler også medfører ekstra arbejde med administration og dokumentation. Ønsker de at søge midler, kan du vejlede om den gode ansøgning eller henvise til andre, der kan hjælpe. Center for frivilligt socialt arbejde og nogle frivilligcentre giver gratis vejledning til udformning af ansøgninger. Du kan også henvise til oversigten Offentlige puljer til frivillige sociale organisationer samt hente yderligere vejledning om fundraising på 11

12 Den sværeste vej at gå er at satse på at få penge fra bestyrelsen, kommunen, ministeriet eller andre barmhjertige organisationer. Det enkleste kan være at holde udgifter på et minimum og inddrage en masse dygtige frivillige. (Foreningen Nydansker) Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Vejled foreningen om rekruttering og fastholdelse af deres medlemmer. Oprfordr foreningen til fx at arbejde systematisk med rekruttering via blandt andet netværk, lokale medier, skoler, fritidsklubber, offentlige arrangementer og aktiviteter i lokalområdet. Tal om, hvordan foreningen kan styrke fastholdelse af medlemmer ved fx at vægte de sociale relationer i foreningen, skabe tilhørsforhold til foreningen og sikre, at nye medlemmer føler sig godt modtaget. I guiden Hold fast i nydanske medlemmer kan du finde inspiration til arbejdet med fastholdelse. Guiden finder du via Rekruttering af frivillige En effektiv vej til rekruttering af frivillige er at trække på foreningens og de frivilliges netværk. Hjælp derfor foreningen med at kortlægge sit netværk og anvende det aktivt. Foreningen kan også annoncere efter frivillige på portalen Hjælp foreningen til at definere og beskrive, hvad den frivilliges opgaver består i, så det bliver nemt for potentielle frivillige at se, hvad de går ind til. Det er også vigtigt, at have øje for, om der er medlemmer, der kan rekrutteres som frivillige. Måske kan nogle medlemmer blive motiverede af tilbud om kurser og læringsaktiviteter, hvis de skal være frivillige i foreningen. Frivilligpleje Spor foreningen ind på vigtigheden af at pleje de frivillige, så de fastholder motivationen og gejsten i arbejdet for foreningen. Der skal være en balance mellem den indsats, de frivillige yder, og det udbytte, de selv får af det frivillige arbejde. Frivilligpleje kan handle om alt fra positiv opmærksomhed og anerkendelse til opkvalificering. Find ud af, hvor ambitionsniveauet skal ligge. Skal foreningen udvikle en decideret frivilligpolitik med retningslinier for frivilligpleje? Eller er det nok at få talt om det og måske skrive det ind som en del af foreningens handlingsplan? På kan du finde pjecen Hjertet alene gør det ikke om frivilligpolitik. Synliggørelse af foreningen Klæd de frivillige på til at synliggøre foreningen og dens aktiviteter. Synliggørelse og dermed styrkelse af foreningens brand kan have flere gavnlige effekter. Det er med til at anerkende den frivillige indsats og styrke de frivilliges engagement, ligesom det kan være med til at tiltrække flere medlemmer og frivillige og øge foreningens adgang til støttemidler. Vejled blandt andet de frivillige i, hvad der kendetegner den gode historie, hvordan de skriver en pressemeddelelse, hvordan de definerer målet og målgruppen for formidlingen, og hvordan de udvælger og servicerer de rette medier. På kan du finde artiklen God kommunikation om foreningen. Du kan også opfordre til deltagelse i kurser om formidling, PR og pressehåndtering hos nogle af de store organisationer eller på Foreningshøjskolen, som du finder via 12

13 04. Sæt gang i udviklende aktiviteter Når du sammen med foreningen har afklaret, inden for hvilke områder der er brug for udvikling, skal I prioritere områderne. Måske skal I arbejde med flere områder sideløbende, men vær opmærksom på, hvor meget de frivillige kan overskue ad gangen, og hvor meget tid og energi, de kan lægge i det. Skab læring og forankring En af de helt store udfordringer for dig som konsulent er at finde ud af, hvordan du bedst skaber læring i den enkelte forening. Hvordan sikrer du, at viden bliver forankret og indsatsen reelt er med til at skabe en varig forandring? Det handler blandt andet om at finde den rette balance mellem coaching og rådgivning. Vurdér, hvornår de frivillige selv kan finde frem til gode løsninger, og hvornår du må træde til med konkret rådgivning og hjælp. Sørg for, at de frivillige løbende får omsat den opnåede viden fra udviklingsprocessen til praksis: Rådgiv, vejled, videregiv viden, følg op og giv feedback. Sørg samtidig for at tænke forankring af viden ind, når du vælger metoder og aktiviteter i udviklingsarbejdet. Mød flere fra foreningen Når du vejleder ansigt til ansigt, så sørg for at mødes med to eller flere fra foreningen. Når mere end én får vejledning, giver det forskellige vinkler på udviklingen og øger sandsynligheden for, at den nye viden bliver bredt ud i foreningen. Du kan også deltage i udvalgte fælles aktiviteter i foreningen, hvis du har informationer, som du ønsker at komme bredt ud med. Ved at møde op til fx en generalforsamling, kan du få dine informationer ud til en hel gruppe, i stedet for at en enkelt person i foreningen skal videreformidle dine informationer. (Integration og Fritid i Københavns Kommune) Giv hjælp til selvhjælp Hold fokus på, at du som konsulent giver hjælp til selvhjælp. Foreningerne må hele tiden selv tage del i processen og selv udføre de opgaver, de står over for. Læring opstår gennem det man selv går ud og gør. Hvis nogen gør det for os, gør vi det ikke selv igen. Det er også det, foreningerne ønsker at vi klæder dem på til selv at klare tingene. (Integration og Fritid i Københavns Kommune) Gør ikke arbejdet for de frivillige. Du kan fx rådgive om fundraising og læse deres ansøgning igennem, men du skal ikke skrive ansøgningen for dem. Du kan henvise til personer og steder, hvor foreningen kan finde lokaler, men du skal ikke finde lokalerne for dem. Eller du kan ved hjælp af coaching og rådgivning hjælpe foreningen til afklaring af deres formål og vedtægter, men du skal ikke skrive formålet og vedtægterne for dem. Lav en handlingsplan Hjælp de frivillige til at strukturere deres arbejde og sikre fremdrift ved at udarbejde en handlingsplan. Udarbejdelsen af en handlingsplan kan være en stor hjælp til at omsætte vision, mission og værdier til praksis. Handlingsplanen skal være så konkret og realistisk som muligt og bør sætte fokus på: Konkrete aktiviteter Målsætninger Delmål Tidsangivelser Ansvarsfordeling Handlingsplanen vil ofte udgøre et vigtigt led i selve udviklingsprocessen og være et godt redskab for jeres samarbejde undervejs. TJEKLISTE Skab læring og forankring Mød flere fra foreningen Giv hjælp til selvhjælp Lav en handlingsplan Kortlæg kompetencer Hold fyraftensmøder Tilbyd opkvalificerende kurser Etabler udviklingsnetværk Lav mentorordninger Henvis til eksisterende værktøjer 13

14 Frivillige foreninger, der tænker langsigtet ved at forbinde visionen med de daglige aktiviteter, vil være langt bedre rustede til at skabe sig økonomiske muligheder, flere frivillige, blive mere kendte og have bedre aktiviteter. (Dansk Ungdoms Fællesråd) Kortlæg kompetencer Find ud af, hvilke kompetencer der er nødvendige for at gennemføre den ønskede udvikling. Hvilke kompetencer skal ligge hos foreningen selv, dens ledelse og medlemmer, og hvilke kompetencer kan med fordel tilføres udefra? Måske har de frivillige eller medlemmer de nødvendige kompetencer for at give sig i kast med opgaven. Ellers kan I sammen lægge en plan for den nødvendige kompetenceudvikling. Alternativt kan kompetencebehovet måske dækkes ved rekruttering af nye frivillige til foreningen. På kan du bestille Værktøjskassen Dialogøvelser til afklaring af uddannelsesbehov hos frivillige. Hold fyraftensmøder Afhold eventuelt fyraftensmøder med forskellige temaer, hvor frivillige fra flere foreninger kan mødes og blive præsenteret for ny viden og udveksle erfaringer og viden på diverse udviklingsområder. Det giver samtidig lejlighed til, at de frivillige kan skabe netværk. Hvis mødet kun varer et par timer, vil det være overskueligt for de fleste at deltage. Tilbyd opkvalificerende kurser Afhold kurser for bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige, hvis der er behov for opkvalificering, der rækker ud over fyraftensmøder. Kurserne bør være korte og øvelsesorienterede, og emnet skal være klart afgrænset. Ved at køre et forløb med opkvalificerende kurser og individuelle processer kan vi komme i dybden med de enkelte foreninger. Vi kan hjælpe dem til at kortlægge deres egne drømme og finde deres retning. Det får dem til at indse behovet for at udarbejde planer og etablere langsigtede samarbejder med relevante aktører. Tilrettelæg kurserne på en måde, så deltagerne arbejder med den opnåede viden i fx øvelser, rollespil og fælles diskussioner. Fælles kursus med individuelle hensyn I Dansk Flygtningehjælp afholder vi fælles kurser for foreninger, der er i gang med en udviklingsproces. Målet er, at deltagerne opnår viden om en række emner som fx formål, vision, vedtægter og organisationsplan, og at de får diskuteret og formuleret et oplæg til deres forening. Deltagerne befinder sig ofte på forskellige stadier i udviklingsprocessen. Men ved at tilrettelægge kurset som en blanding af korte oplæg og god tid til individuelle øvelser, hvor hver forening arbejder med emnet i sit eget tempo, tilgodeser vi de individuelle behov. Vores undervisning er øvelsesbaseret og med fokus på, at foreningerne får udarbejdet et udkast til videre brug, inden de går fra undervisningen. Udkastet bliver renskrevet og sendes efterfølgende til dem. Det er et godt værktøj til at fastholde deres fokus på processen og sikre foreningens aktive deltagelse i udformningen af deres egen udvikling. 14

15 Jo mere direkte øvelserne kan relateres til de frivilliges hverdag i foreningerne, jo større effekt vil de have. Den øvelsesbaserede undervisning samt fokus på skabeloner er en god metode til at forankre viden hos foreningerne. Det hjælper dem til at ændre den måde, de gør tingene på, som videre afhjælper afhængigheden af eksterne kræfter. Følg så vidt muligt op på kurset ved efterfølgende at hjælpe deltagerne med at omsætte den nye viden til praksis i foreningen. Det kan øge udbyttet af kurset betydeligt. Det er særdeles vigtigt, at man følger op på kurser og tager ud og sidder sammen med den pågældende forening og diskuterer, hvordan den tilegnede viden kan bruges i netop deres forening og i foreningens dagligdag. En række organisationer udbyder også kurser for frivillige, som kan være relevante at henvise til for at sætte skub i foreningens handlingsplan. Tjek fx tilbud hos: Center for frivilligt socialt arbejde, Landsorganisationen FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark), Nogle lokale frivilligcentre Dansk Ungdoms Fællesråd, dk Verdenskulturcentret, kk.dk/verdenskulturcentret Diverse hovedorganisationer Du kan også hjælpe foreningen til selv at tilrettelægge og afholde kurser, hvis de har kapacitet til det. På kan du fx finde en række udviklingsværktøjer med forskellige temaer, som ruster frivillige til at undervise andre frivillige og medlemmer. Foreningerne kan også hente inspiration i bogen Kursushåndbog om planlægning af kurser i egen organisation trin for trin. Bogen kan hentes på www. frivillighed.dk. Etabler udviklingsnetværk Der kan være fordele i at starte et udviklingsforløb op med en række foreninger samtidig. På den måde kan du samle flere til kurser eller andre aktiviteter, og foreningerne kan indbyrdes sparre og støtte hinanden. Du kan opfordre deltagerne i netværket til at mødes og udveksle erfaringer, hente inspiration ved at deltage i hinandens aktiviteter og deles om opgaver med fx at opsøge nødvendig viden. Netværket vil ofte være en værdifuld støtte for den enkelte forening og kan samtidig holde de frivillige til ilden i forhold til udviklingsprocessen, fordi de ikke alene skal stå til ansvar over for dig, men også over for de andre i netværket. Vær opmærksom på, at foreningerne udvikler sig med forskellig hastighed, og løbende bliver de forskellige foreningers behov individuelle. Derfor bør udviklingsnetværket følges op af individuelle processer med foreningerne, når I er kommet godt i gang med forløbet. Lav mentorordninger Mentorordninger kan også bruges i udviklingsarbejdet. De kan laves i forskellige afskygninger, men fællesnævneren er, at en eller flere erfarne personer knyttes til den etniske minoritetsforening for at støtte dem i deres udvikling. Her er et bud på forskellige mentormodeller: En mentor knyttes til en person i bestyrelsen eller en ildsjæl 15

16 En mentor knyttes til hele bestyrelsen eller en gruppe af frivillige Mentorrollen kan fx udfyldes af: En erfaren foreningsperson fra en hovedorganisation En leder fra erhvervslivet En person fra en veletableret dansk forening En person fra en veletableret minoritetsforening Inden man igangsætter en mentorordning, er der en række overvejelser, man skal gøre sig: Hvad vil personen/foreningen lære af en mentor? Hvem kan bedst lære dem det? Hvad vil mentor få ud af at deltage? Hvordan fastsættes målene for mentorordningen? Hvor længe skal mentorforløbet vare? Hvor meget tid skal der bruges på det? I guiden Brug frivillige mentorer en guide til frivillige foreninger og organisationer kan du læse mere om tilrettelæggelse og brug af mentorordninger inden for frivilligområdet. Find guiden på Henvis til eksisterende værktøjer Gør foreningsrepræsentanterne opmærksomme på, hvor de kan finde viden og værktøjer, der kan understøtte deres udvikling. Eksempelvis har Dansk Flygtningehjælp lavet fem små film om emnerne: Konflikthåndtering Foreningsledelse Strategisk planlægning Projektledelse Budget og regnskab Du kan finde filmene sammen med værktøjskassen Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger på På kan du finde folderen Økonomisk støtte og praktisk hjælp en pjece til etniske minoritetsforeninger, mens du på kan finde en værktøjskasse, som blandt andet indeholder redskaber, der kan bruges, hvis man ønsker at danne en ny forening. Begge dele er udgivet på fem sprog. 16

17 05. Etabler samarbejde med andre Samarbejde med en eller flere eksterne parter kan understøtte udviklingsprocessen i de etniske minoritetsforeninger. Foreninger, der formår at skabe et godt netværk og stærke samarbejdsrelationer, får adgang til en række fordele og bliver mere bæredygtige. Et af de stærkeste kort er at introducere foreningerne til de ressourcer, der findes både lokalt og i kommunen, så det bliver naturligt for dem at tage kontakt. (Integration og Fritid i Københavns Kommune) Du kan hjælpe foreningen med at skabe netværk og henvise eller introducere dem til relevante personer eller organisationer. Søg hjælp og netværk i hovedorganisationer Fortæl om mulighederne for at blive medlem af en hovedorganisation, hvis det er relevant for foreningen. Gennem hovedorganisationen kan foreningen få adgang til viden og ressourcer og samtidig møde andre foreninger. Flere af hovedorganisationerne tilbyder konsulentbistand til udvikling af foreninger og har puljer, som foreningerne kan søge støtte fra. Der kan skabes et godt samarbejde eller venskab mellem flerkulturelle ungdomsorganisationer og etnisk danske ungdomsorganisationer under DUF. Samarbejdet kan med fordel hjælpes i gang af en ekstern konsulent. (Dansk Ungdoms Fællesråd) Brug lokale ressourcer Introducer foreningen til de ressourcer, der findes i deres lokalområde og i kommunen. Det kan fx være: Folkeoplysningssekretariat Foreningskonsulenter Frivilligkonsulenter Idræts- eller kulturkonsulenter Boligsociale medarbejdere Kvarterløftmedarbejdere Giv de frivillige en kontaktliste med relevante personer og organisationer eller arranger et møde, hvor du introducerer dem for hinanden. Træk på frivilligcentre Henvis foreningen til det lokale frivilligcenter. Frivilligcentret har til formål at støtte og udvikle den lokale frivilligkultur og tilbyder fx hjælp til at: Lave informationsmateriale Skabe kontakt til andre foreninger Igangsætte forskellige aktiviteter Udforme ansøgninger til fonde og puljer Frivilligcentrene findes i knap halvdelen af landets kommuner. Tjek Samarbejd med virksomheder Overvej, om foreningen kan have glæde af at samarbejde med en eller flere virksomheder. Virksomheder kan være med til at yde økonomisk støtte, skabe synlighed i lokalområdet og bidrage med viden og ekspertise. Du kan vejlede foreningen og hjælpe dem med netværk, så de kan: Bede om eksperthjælp på specifikke områder, som fx hjælp til økonomistyring, kommunikation eller juridisk rådgivning i forbindelse med projekter eller aktiviteter. Spørge, om medarbejdere eller ledere i en virksomhed vil fungere som mentorer for frivillige i foreningen enten i arbejdstiden eller privat. Søge sponsorater hos virksomheder i form af penge, materialer, udstyr mv. TJEKLISTE Søg hjælp og netværk i hovedorganisationer Brug lokale ressourcer Træk på frivilligcentre Samarbejd med virksomheder Skab kontakt til andre foreninger Find fælles lokaler Overvej sammenlægning af foreninger 17

18 Skab kontakt til andre foreninger Foreslå foreningen at opsøge andre foreninger og eventuelt starte et samarbejde med dem. Gør opmærksom på, hvilke foreninger og netværk du kender til i lokalområdet og opfordr dem til at undersøge, om der findes andre. Tal med dem om, hvordan de kan tage kontakt til andre foreninger og viderebring eventuelt information om møder og aktiviteter, hvor foreninger kan møde hinanden. Mange etniske minoritetsforeninger er interesserede i at fremme integrationen og samtidig vil mange danskere gerne møde andre med etnisk minoritetsbaggrund. Hermed er der grobund for, at forskellige foreninger kan arbejde sammen og få stort udbytte af det. Mange vil rigtig gerne lære om dansk kultur, og de er samtidig interesserede i, at vi får en forståelse for deres kultur: deres madkultur, hvorfor de er kommet hertil og så videre. De vil gerne give noget den anden vej, så der bliver større forståelse kulturerne imellem. (Frivillighedskonsulent, Sønderborg Kommune) Herning frivilligcenter skaber lokalt netværk 13 etniske minoritetsforeninger har nu deres gang i Herning frivilligcenter som et resultat af, at vi har arbejdet målrettet med at skabe netværk til og mellem foreningerne. Ved at stille lokaler til rådighed for foreningerne, har vi givet dem et sted at være, samtidig med at de får mulighed for at arrangere og deltage i fælles aktiviteter på tværs af foreningerne. Vi styrker blandt andet netværket på tværs af foreninger ved at invitere til fælles arrangementer. Det kan være hyggearrangementer eller fælles højtidsarrangementer, både kristne og ikke-kristne. I den forbindelse har det været vigtigt at sørge for god kommunikation til alle, om de aktiviteter der er. I dag er der mere kontakt mellem de etniske minoritetsforeninger og de danske foreninger, og flere fra de etniske minoritetsgrupperinger er blevet medlem af danske foreninger, der har til huse i centret. (Herning frivilligcenter) Vil du bringe to foreninger sammen i et samarbejde, er det vigtigt at sikre, at de har et godt udgangspunkt for et ligeværdigt samarbejde. Er den ene forening ikke organisatorisk klar til et samarbejde, kan forholdet blive for ulige, og kun den ene part vil kunne se meningen i samarbejdet og få det fulde udbytte af det. Find fælles lokaler Mange nye foreninger står med den udfordring, at de mangler et sted at være. Vejled dem om, hvordan de kan finde et lokale, hvor de møder andre foreninger, der er mere etablerede. Du kan fx foreslå dem at kontakte et frivillighus eller kulturhus, hvor der er flere lokaler, så flere foreninger mødes på samme tid, og hvor der er mulighed for at arrangere fælles aktiviteter for alle brugere af huset. Vær opmærksom på, om der er mulighed for, at foreningen kan indgå mere forpligtende samarbejder, hvor de kan opnå fordele. Måske kan foreningen opnå adgang til lokaler, frivillige eller materialer, ved at forpligte sig til at deltage i eller at arrangere fælles aktiviteter for flere foreninger. 18

19 Samarbejde giver lavere husleje for migrantmenigheder Vesterbro Bykirke er et samarbejde mellem alle folkekirker på Vesterbro. Vi arbejder blandt andet med at skabe forpligtende samarbejder med de migrantmenigheder, der anvender bydelens kirker, så migrantmenighederne kan anvende kirkernes lokaler til lavere husleje end normalt, hvis de indgår i et samarbejde om fx afholdelse af fælles gudstjenester, fælles møder, spisning, brunch, børnekirkearbejde og sommerlejre. (Vesterbro Bykirke) Overvej sammenlægning af foreninger Vær opmærksom på de fordele der kan være ved, at to foreninger slår sig sammen til en. Sammenlagte foreninger kan fx: Hjælpes om administration og ledelse Få glæde af fælles lokaler og udstyr Dele trænere og andre frivillige Sammen nå en bredere målgruppe Stå styrket om et fælles budskab Udvide viften af aktiviteter Løfte kvaliteten og omfanget af aktiviteter Generelt blive styrket og dermed tiltrække flere medlemmer, frivillige og økonomiske midler Arbejder du med sammenlægning af to foreninger, så husk: Sammenlægning gav en stærk fodboldklub Vi startede som en fodboldklub for marokkanere i Brøndby, og vi fik løbende stor tilslutning. Successen voksede os faktisk over hovedet. Faciliteterne fulgte ikke med, og vi var ved at drukne i den administration, der følger med det at drive en forening på frivillig basis. Efter 10 år i Brøndby valgte vi at slå os sammen med Nørrebro United, som var en nystiftet fodboldklub. De havde faciliteter og trænere, men manglede seniorhold og rollemodeller for deres unge medlemmer. Vi har nu fået alt det, vi har gået og håbet på, og i dag står vi samlet som en stærk klub med god organisering, en mangfoldigt sammensat bestyrelse, gode faciliteter og trænere samt både ungdomsog seniorhold. (Nørrebro United) Fokuser på hver forenings styrker og kompetencer Vær opmærksom på eventuelle barrierer mellem de to foreningers kulturer Hold fokus på, hvad begge foreninger vinder ved en sammenlægning Sørg for gensidig forventningsafstemning indledningsvist og løbende 19

20 20 Baggrundsmateriale til guiden er indsamlet og formidlet af LG Insight og Foreningen Nydansker for Integrationsministeriet.

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger

Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger 1 Det handler om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening Udskrevet: 2016 Indhold Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening.................... 3 2 Guide Forventningsafstemning

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Socialpsykiatrien Notat Til: Sagsnr.: /09138 Dato: 03-10- Sag: Sagsbehandler: Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Lars Haase 1. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 blev

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Kursuskalender. Årshjul

Kursuskalender. Årshjul Kursuskalender 2016-2017 Kursuskalenderen tilbyder foreninger og frivillige kurser/temamøder som kan gøre det lettere at være frivillig leder. Kurserne er sat ind i nedenstående årshjul. 9. Temamøde: pressemeddelelse

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE Velkommen til Bydelsmødre-indsatsen Kære organisatoriske frivillig, Velkommen til Bydelsmødre! I denne korte manual vil vi give dig nogle overordnede informationer

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Netværk og sparring Synliggørelse og interessevaretagelse

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

TORSDAG DEN 5. MARTS 2015 KL. 18.30 21.30

TORSDAG DEN 5. MARTS 2015 KL. 18.30 21.30 GØR IDÉ TIL VIRKELIGHED TORSDAG DEN 5. MARTS KL. Hvilke idéer er gode, og hvilke skal vi bare glemme? Hvordan bliver en god idé til et projekt, og hvordan finder vi penge til at gøre den til? Hvordan beskriver

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kurser for frivillige

Kurser for frivillige Kurser for frivillige afholdt i og uden for Mødrehjælpen Forord... 3 Kurser for frivillige i bestyrelser... 3... 3 Ret og pligt for nye bestyrelsesmedlemmer... 3 Introduktion for nye kasserere... 4 Kurser

Læs mere