UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Mellemtrinnet Fællesdans Musikoplevelse Instrumentkendskab Brug før / efter skolekoncert med IMPULS TRIO LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Musik (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse 2. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fællesdans (Musikudøvelse) Eleven kan deltage i fællesdanse Eleven har viden om rytme, form og dansetrin Musikoplevelse (Musikforståelse) Instrumentkendskab (Musikforståelse) Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan danse tre folkedanse i flere formled. 2. Eleverne kan navngive udvalgte instrumenter ud fra instrumentbilleder.

3 IMPuLS TRiO Koncert for mellemtrin I denne sæson får mellemtrinnet på jeres skole koncert med Impuls Trio, hvor tre af Danmarks førende folkemusikere med smittende spilleglæde og begejstring vil tage elever og lærere med på en rejse ind i den danske folkemusiktradition. Koncerten byder blandt andet på iørefaldende bryllupsmusik, en vild hopsa, forrygende polkaer og en flabet fællessang. Undervejs visualiseres musikkens rødder på storskærm med billeder, lyd og video af gamle spillemænd, som på magisk vis smelter sammen med musikken og sangen på scenen. Eleverne medvirker i koncerten med spørgsmål, klap og sang, og det hele bindes sammen af sjove og tankevækkende historier om spillemænd, fester og traditioner. Musikerne er: Kristian Bugge - violin Jesper Vinther - harmonika John Bæk - guitar, mandolin og sang Undervisningsmaterialet Materialet er henvendt til MUSIK (og evt. IDRÆT) Se nærmere beskrivelse af materialet og koncertforberedelsen på s. 1 i selve materialet. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til områdekonsulenten eller til LMS på NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & IMPuLS TRiO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

4 IMPuLS TRiO Praktiske oplysninger Målgruppe: Mellemtrinnet Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 30 min / 20 min Scene: Stiller op på gulvet, 4x5 m. Har brug for 3 stole uden armlæn. Har selv PAanlæg, projektor og skærm med. Strøm: 220 V -Strøm ved scenen eller forlængerledning til nærmeste stikkontakt. Publikum: Som udgangspunkt vil vi gerne have eleverne på gulvet og vi vil gerne spille på den lange led (dvs. bandopstilling under basketballkurven ) Hjælpere: 2-3 hjælpere til ind- og udbæring før og efter koncerten Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe + brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Tag kontakt til orkester inden turnéen Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for IMPuLS TRiO: Jesper Vinther mail@jespervinther.dk (Tlf: NB! Mest til brug under turnéen) - og her er han! NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

5 INDHOLD side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2 VI PRÆSENTERER.. IMPuls TRiO (lærer/elev) 3 INSTRUMENTERNE (lærer/elev) 4 FÆTTER MIKKEL (node + tekst) (lærer/elev) 5-7 SPILLEMANDSMUSIKKEN FØR OG NU - et kort overblik (lærer) DANSEBESKRIVELSER (lærer) 10 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN LYDEKSEMPLER 1. RINGRIDNINGSPOLKA (trad. dansk/arr. Impuls Trio) 2. RIILS (Reel Polka eft. J. Mortensen / Riil eft. Hans Johansen / Lynet af Jesper Vinther) Instrumentpræsentationer (se s. 3) 3. HARMONIKA (Jesper) 4. GUITAR & MANDOLIN (John) 5. VIOLIN (Kristian) Sang, der skal øves inden koncerten (se noder s. 4): 6. FÆTTER MIKKEL Lydeksempler m. gamle spillemænd (se artikel s. 5-7) 7. THOMAS JOHANSEN 8. TINUS BRØDRENE 9. FREDERIK IVERSEN 10. FRITS BRINCH To traditionelle dansemelodier (se danseanvisninger s. 8-9) 11. DEN TOPPEDE HØNE (trad./arr. Impuls Trio) 12. PIGERNES FORNØJELSE (trad./arr. Impuls Trio) Al musik undtagen lydeksempel 7-10 spilles af IMPULS TRIO Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

6 SÅDAN BRUGES MATERIALET LÆRER Lærervejledning MUSIK Som optakt til koncerten: Fortæl lidt om IMPULS TRIO og spil et par numre med dem for eleverne. [se s. 2 / hør lydeksempler 1-2] Fortæl lidt om instrumenterne, og hør de tre musikeres præsentationer af dem på CD en. [se s. 3 / hør lydeksempler 3-5] Øv sangen Fætter Mikkel med eleverne. IMPULS TRIO synger sangen sammen med eleverne til koncerten (noder, tekst og øveversion er vedlagt). [se s. 4 / hør lydeksempler 6] Yderligere baggrundsmateriale: Til lærerens orientering og eventuelle videreformidling til eleverne er vedlagt en kort baggrundsartikel om spillemandsmusikken før og nu. Heri fortælles også lidt om nogle af de gamle spillemænd, der har inspireret IMPULS TRIO, og som de spiller sammen med til koncerten vha. gamle filmoptagelser på en storskærm. På CD en er der desuden lydoptagelser med de gamle spillemænd, der fortælles om. [se s. 5-6 / hør lydeksempel 7-10] MUSIK/IDRÆT Efter koncerten: Spillemandsmusik bruges jo især til folkedans. Derfor er der vedlagt dansebeskrivelser til tre af numrene på eksempel-cd en, som elever og lærere i fællesskab kan kaste sig ud i. [se s. 8-9 / hør lydeksempel 11, 12 og 6 på CD] Impuls Trio anbefaler: Prøv lidt folkedans, folkens...! IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

7 Vi præsenterer... IMPuLS TRiO Impuls Trio giver den gas til en koncert i Mønsted Kalkminer 1 Kristian Bugge (violin) er en af de ypperste yngre fortolkere af den danske traditionelle balmusik. Han er uddannet på Folkemusiklinien ved Det Fynske Musikkonservatorium og modtog i 2004 DR P2 s Radium pris, samt i 2006 to Danish Music Awards som Årets danske debut og Årets danske folk instrumentalist. Spiller desuden med forskellige crossoverprojekter som fx det engelsk/finsk/danske band Baltic Crossing, det danske folkemusikbig band Habadekuk og i duoen Wenzell & Bugge sammen med den klassisk uddannede slagtøjspiller Ronni Kot Wenzell. - Læs mere: 2 Jesper Vinther (harmonika) er en af landets absolut bedste harmonikaspillere indenfor folkgenren. Med sine skubbende rytmer, frække akkorder og følsomme melodispil har han skabt sin helt egen lyd. Jesper er uddannet på Folkemusiklinien ved Det Fynske Musikkonservatorium og spiller desuden i bl.a. Baltinget og Phønix, med hvem han har modtaget flere Danish Music Awards. Han også været teatermusiker, fungeret som danseinstruktør og underviser på højskoler og kurser landet over og har sit eget lydproduktionsfirma, Vinther Sound. - Læs mere: 3 John Bæk (guitar, mandolin & sang) musiker, sangskriver og komponist; bl.a. kendt som én af frontfigurerne i det legendariske folkband Kætter Kvartet, der var med til at sætte nye standarter for den danske folkscene i 1990 erne. Som musiker og komponist er han en kreativ sjæl med solidt håndværk, skæve ideer og alsidighed som varemærke. Som guitarist og mandolinspiller har han udviklet sin egen unikke folkstil, der bevæger sig et sted mellem det lyriske og rock n roll. - Læs mere: Hov! Tjek også lige trioens hjemmeside ud: IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

8 MUSIK ELEV/LÆRER INSTRUMENTERNE For at eleverne lettere kan skelne de enkelte instrumenter fra hinanden, når trioen spiller sammen, kan det være en fordel først at høre instrumenterne hver for sig. På lydeksemplerne præsenterer de tre musikere i IMPULS TRIO derfor deres instrumenter ét ad gangen. Jesper Kristian John Hør Jesper præsentere sin harmonika [Lydeksempel 3] Hør John præsentere sin guitar og mandolin [Lydeksempel 4] Hør Kristian præsentere sin violin [Lydeksempel 5] IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

9 MUSIK ØVES INDEN KONCERTEN: ELEV/LÆRER Fætter Mikkel Trad. arr. Impuls Trio D i går af Fæt-ter Mik-kel var A7 - tes her, i går D A7 1. D han her, af - tes da var 2. D Fæt-ter her, og han D G E7 A7 hop - ped' op på pi'er - nes knæ'r, kys- sed' dem bå - de her og der, D Hm Em A7 D A7 1. D Hej, Fæt-ter Mik-kel ka' du så det der? la' vær', tror du pi'er-ne ka' li' Og han 2. D der? Fætter Mikkel var i går aftes her i går aftes var han her Fætter Mikkel var i går aftes her i går aftes var han her Og han hopped op på pi ernes knæ r kyssed dem både her og der Hej, Fætter Mikkel, ka du så la vær tror du pi erne ka li det der? Og han hopped op på pi ernes knæ r kyssed dem både her og der Hej, Fætter Mikkel, ka du så la vær tror du pi erne ka li det der? GUITAR: D A7 G E7 Hm Em IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

10 LÆRER SPILLEMANDSMUSIKKEN FØR OG NU - et kort overblik! Folkemusik folkets musik Folkemusik kender man til i alle lande. Folkemusik betyder jo egentlig almindelige menneskers musik, - modsat den fine, komponerede musik, der blev spillet i kirken og ved kongens hof. Folkemusikken var bøndernes, arbejdernes og håndværkernes egen musik - den, de brugte ved høstfester, til dåbsgilder, til bryllupsfester, og hvor der ellers blev danset og sunget. Igennem flere hundrede år blev melodier og tekster videreført fra mund til mund og fra generation til generation uden at blive skrevet ned. Det kaldes mundtlig overlevering. Til sidst skrev nogen dog heldigvis mange af melodierne ned på noder. Derfor kender vi stadig meget af den helt gamle folkemusik i dag. Den gamle spillemandsmusik Den musik, man dansede til ude på landet i 1700-tallet og 1800-tallet, kaldes for spillemandsmusik. Til landsbyernes fester betalte man en spillemand eller to for at komme og spille den dansemusik, man godt kunne lide. Sådan er det egentlig stadig. I dag betaler vi også tit en musiker for at komme at spille, når vi skal holde en fest. Både i byerne og på landet. Inde i de store byer var det dog i mange år kun den officielle stadsmusikant, der måtte spille til fest. Stadsmusikanten var næsten altid en fint uddannet musiker men kendte ofte slet ikke den musik, som de godt kunne lide ude på landet. På landet var det derimod lokale, selvlærte spillemænd, der spillede men de vidste til gengæld lige, hvad folk dér ville høre, når de skulle feste. Spillemanden spillede altså først og fremmest dansemusik, fx kædedanse, turdanse og pardanse. Men han spillede også til optog, når der var bryllup. Mange af de nye danse melodier kom hertil fra resten af Europa. De bredte sig langsomt over hele landet, men det var langtfra sådan, at danskerne dansede de samme danse alle steder. Hver egn havde sin egen tradition, sine egne danse og sine egne melodier. Nogle danske melodier rejste til gengæld også den anden vej fx kan en irsk folkemusiker den dag i dag sagtens finde på pludselig at spille en gammel dansk dansemelodi som Hønsefødder og gulerødder. Spillemændene Spillemændene var ofte husmænd eller håndværkere som havde en ekstraindtægt ved at spille, og det foregik næsten altid kun i den egn, hvor de boede. Nogle gange var der ikke råd til at betale for en spillemand. Så blev melodierne i stedet enten trallet eller sunget med en tekst. De fleste spillemænd spillede på violin, men også andre instrumenter som tværfløjte, basun og klarinet var almindelige. Der fandtes ikke så mange musikinstrumenter dengang, og det var svært og dyrt at anskaffe sig et. I slutningen af 1800-tallet blev harmonikaen almindelig som spillemandsinstrument. Det var noget helt nyt, for med harmonikaen kunne én person spille både melodi og bas og akkorder. Melodierne lærte man typisk af andre spile-mænd. Kun meget få spillemænd kunne læse noder, men de fleste var til gengæld gode til at huske alle melodierne. Nogle gange lavede de melodierne lidt om, måske fordi de alligevel ikke kunne huske præcis, hvordan den enkelte melodi var eller måske fordi de bare havde lyst til at spille noget andet. Så melodierne ændrede sig hele tiden. Til de fleste fester var der kun en eller to spillemænd. Når der blev danset, var der rigtig gang i Impuls Trio holder spillemands-traditionen i live IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

11 ELEV den. Danserne sang med og trampede i gulvet, og der kunne være rigtig meget larm. Ofte kunne man næsten ikke høre musikken; men så fandt spillemanden måske en trækasse eller en metal-plade som han kunne bruge til at trampe takten på. På den måde kunne han trænge igennem larmen, og sørge for at danserne holdt rytmen. Nogle gange blev det temmelig vildt, og så var det ikke vigtigt om musikken lød smukt og rent. Næh, så var det vigtigere, at der var noget rytme og liv i musikken. Den nyere spillemandsmusik I slutningen 1800-tallet skete der store forandringer i samfundet. Der kom også en masse ny musik og nye danse til Danmark. Folk ville nu hellere høre den nye populærmusik og danse de nye danse og efterhånden blev de gamle spille-mænd og spillemandsmusikken næsten aldrig brugt mere. Men selvom der ikke var så mange, der spillede den mere, levede den gamle musik alligevel videre. Spillemandsmusikken (og dansen) blev nu mest dyrket i folkedanserforeninger og spillemandslaug. I 1940 erne og 1950 erne var spillemandsmusikken dog stadig kendt af de fleste. Der blev danset gammeldaws til live-musik i radioen, og i danseskolerne lærte børnene stadig nogle af de gamle danse. Efterhånden som grammofonplader blev mere almindelige, indspillede enkelte orkestre også de gamle melodier i nye arrangementer. I 1960 erne og 1970 erne blev folkemusikken og den gamle spillemandsmusik igen populær blandt de unge i Danmark. Bølgen startede i USA og England, men bredte sig til hele den vestlige verden. I hele Danmark blev der startet folkemusikhuse eller spillemandslaug hvor der blev spillet og danset løs. Her kunne alle være med, for det handlede ikke så meget om, at musikken skulle lyde godt; men mere om at være sammen på en rar måde. De unge musikere tog spillemandsmusikken til sig, og der blev også lavet nye orkestre som blandede folkemusik og spillemandsmusik med moderne musik og rockinstrumenter. Samtidig voksede de musikalske ambitioner, og musikken og musikerne udviklede sig mere og mere. Fremtidens spillemandsmusik I dag er folkemusiktraditionen mere levende end nogensinde, og der er mange unge musikere og bands, der hver især har deres egne spændende bud på den moderne spillemandsmusik. I dag kan folkemusikken studeres på musikkonservatoriet, og den gamle musik lever stadig videre i nye former - her mange hundrede år efter, at de gamle spillemænd, der oprindeligt skabte den, lagde violinerne fra sig en sidste gang. Før......og nu! PÅ JAGT EFTER RØDDERNE Selvom meget af den gamle spillemandsmusik i dag er skrevet ned på noder, sker der stadig en masse mundtlig overlevering af melodier - især mellem unge og gamle folkemusikere. Tips, idéer og gode melodier udveksles således flittigt, når der spilles sammen på tværs af generationerne, eller når unge musikere direkte opsøger de gamle for at spørge og lære om, hvordan man gjorde i gamle dage, eller hvordan dén og dén særlige lokale stil skal spilles. Andre gange graves der dybt i arkiverne for at finde gamle optagelser med de store spillemænd fra fortiden. På næste side kan du møde nogle spillemænd, der har haft stor betydning for Impuls Trio mens de har søgt efter deres helt eget udtryk! IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

12 Thomas Johansen [Lydeksempel 7] (ca ) violin 1 Thomas Johansen var en af de sidste af de gamle spillemænd i Nordjylland. Hans musik kan høres på de ældste optagelser, vi har af en dansk landsbyspillemand. Det er optaget på fonograf i Lyden er måske ikke så god men musikken fortæller sin egen historie. Hvis man skruer godt op og lytter ind bag støj og skrat, har man muligheden for at opleve den specielle tone og vildskab som er speciel for den gamle danske spillemandsmusik. Sådan blev musikken oftest spillet frem til slutningen af 1800-tallet. Melodierne blev gennemspillet flere gange uden nogen form for arrangement. Til gengæld blev melodierne hele tiden varieret, så Fonograf ca to gennemspilninger af den samme melodi aldrig var ens. Berømte danske spillemænd Tinus brødrene [Lydeksempel 8] Hans Nielsen ( ) violin. Karl Nielsen ( ) klaver. Ejnar Nielsen ( ) basun og trommer. 2 De tre Tinus-brødre kom fra Oksbøl-egnen i det sydlige Vestjylland. Hans lærte at spille violin af faderen, som var spillemand. Efterhånden lærte Karl og Ejnar også at spille. Ved siden af deres daglige arbejde spillede de sammen til fester, gymnastik-opvisninger og foreningsballer fra 1930 erne til 1960 erne. De kunne også spille blæser-instrumenter (trompet og basun), så ved bryllupper spillede de også hornmusik om morgenen. Når de spillede til private fester startede de sidst på eftermiddagen, hvor de bød gæsterne velkommen med hornmusik. Herefter spillede de 3-4 timer under middagen og sluttede af med at spille til bal til langt ud på natten. Deres repertoire spændte over faderens gamle dansemelodier, marcher, operettemelodier og tidens populærmusik. Tinus-brødrene ca ELEV Frederik Iversen [Lydeksempel 9] ( ) violin 3 Frederik Iversen var en berømt og driftig forretningsmand og spillemand fra Vejle-egnen, som forstod at drage nytte af de nye radio- og plademedier. Som barn lærte han at spille til bal af de lokale spillemænd. Han ejede restauranten Trædballehus ved Vejle, hvor han selv spillede. Tit indbød han også andre spillemænd til at spille med. I 1930 erne blev han kendt i hele Danmark, da han optrådte i radioen med sin spillemandsmusik. Sammen med makkeren Jens Andersen indspillede han grammofonplader og turnerede derefter i hele Danmark. Frits Brinch [Lydeksempel 10] ( ) violin 4 Frits Brinch voksede op i et fattigt hjem i landsbyen Sønderho på Fanø. Sønderho var et lille samfund med stærke familie- og søfartstraditioner, og med nogle helt specielle musik- og danseformer som man ikke brugte i resten af Danmark. I Sønderho og på Fanø spiller og danser man sønderhoning og fannikedans. Da Frits blev født, var faren og bedstefaren byens førende musikere. Frits begyndte at spille violin som 8-årig. Allerede som 14-årig spillede han nogle gange helt alene til baller. Men normalt spillede han sammen med faren. Som voksen blev Frits entreprenør med eget firma. Men han brugte rigtig meget tid på musikken. Som musiker og spillemand spillede han mest sammen med broren Søren Lassen, som spillede Frits Brinch i fuldt vigør klaver. Der er mange traditioner omkring musikken fra Fanø: Der er nogel særlige bryllupsritualer, nogle særlige ens slutninger på alle sønderhoning-melodierne og så synger man nogle gange med på melodierne på en en specielt måde. Det kaldes at kvaje. IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

13 MUSIK / IDRÆT Vild med dans? - så er her 3 DANSEBESKRIVELSER! LÆRER Al den musik, som IMPULS TRIO spiller, er dansemusik. Skulle eleverne før eller efter koncerten få lyst til at prøve et par af de danse, som passer til musikken, er herunder bekrivelser til tre forskellige, der passer til hver sit nummer på CD en. Musikken til folkedans er typisk inddelt i en A og B del med hver sine bevægelser, hvilket der refereres til med hhv. A og B i dansebeskrivelserne nedenfor. De forskellige trin forklares undervejs. Nej - folkedragt er IKKE obligatorisk!! 1 Den Toppede Høne [Lydeksempel 11] Trin: Hoptrin (= gadedrengehop) Opstilling: Tre personer sammen en dreng og to piger. Dansen: A: Kreds, 8 hoptrin til venstre, derefter 8 hoptrin til højre. B: Kredsen åbnes ved at de to piger slipper hinandens hænder. Drengen løfter nu højre arm, og pigen i hans venstre hånd, danser under den nu dannede port, drengen følger efter ved at dreje rundt på stedet. Derefter løftes venstre arm og pigen i hans højre hånd danser under på samme måde. Der bruges fire hoptrin til hver port, så hver pige når under porten to gange, inden musikken og dansen starter forfra. Drengen holder fast i begge piger hele dansen igennem. OBS! De tre personer kan også bestå af en pige og to drenge eller tre piger eller drenge, så længe der er styr på, hvem der er midterpersonen. Forøvelse: Alle står i stor kreds og hoptrinnene øves til venstre og højre. Fokus på at gøre det rytmisk til musikken. Prøv også at vende retning efter hver 8. trin. 2 Pigernes Fornøjelse [Lydeksempel 12] Trin: Gangtrin, sidehoptrin, hurretrin (svingetrin). Opstilling: Parvis to og to i stor kreds med hinanden i hænderne (det behøver ikke være dreng/pige sammen) Dansen: A: Fire gangtrin mod midten og fire tilbage igen og 8 sidehoptrin til venstre. Når A gentages: Fire gangtrin mod midten og fire tilbage igen, og så 8 sidehoptrin til højre. B: Alle vender sig mod egen danser. Først klappes der tre klap i egne hænder (foran kroppen), dernæst klappes tre klap bag egen ryg, så igen tre klap i egne hænder (foran), IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

14 og til sidst tre klap i partnerens hænder. Derefter svinger man egen danser rundt med 8 hurretrin på stedet. Når musikkens B-stykke gentages: Alle vender ryggen til egen danser og møder en ny, med hvem man gentager klap og sving. Forøvelser: 1. øvelse: sidehoptrin. Stor kreds med hinanden i hænderne. Der tages et skridt til venstre, derefter samles benene. Bliv ved med det og hæv tempoet til man hopper mellem hvert trin. Start uden musik når det fungerer så prøv med musik. 2. øvelse: Hurretrin (svingetrin). Stor kreds med hinanden i hænderne. Venstre fod sættes et lille skridt mod venstre, højre fod sættes derefter foran den venstre. Man læner sig en smule fremad og har hele vægten på højre ben (det er lidt som om man står på et løbehjul). På musikkens betonede slag er vægten på højre ben. Start først med at øve det i kredsen. Gå derefter sammen to og to, tag korsfatning(højre hånd i højre og venstre hånd i venstre, med greb om tommelfingrene), og dans rundt med hurretrin på stedet. 3 Fætter Mikkel [Lydeksempel 6] Trin: Gangtrin, sidehoptrin (se trinøvelse i Pigernes Fornøjelse). Opstilling: Rækker med 5 par i hver, dreng pige overfor hinanden. Parret længst væk fra fronten, er første par. Dansen: A: De to rækker holder hinanden i hænderne og går mod hinanden med fire gangtrin, og derefter fire gangtrin tilbage igen. Dette gentages. B1: De to rækker holder stadig hinanden i hænderne, det nederste par trækker hele rækken med sig baglæns rundt og op langs rækken igen, det kaldes: at skrælle banan. Se figur (P = pige, D = dreng): FRONTEN > > > > > > P P P P P D D D D D > > > > > > > > B2: Det nederste par tager fat i hinandens hænder med strakte arme ud til siderne og hopper ned mellem de to rækker med sidehoptrin. Fire hop nedad, fire tilbage opad og 8 ned til den modsatte ende, hvor første par nu bliver det nye sidste par inden dansen starter forfra. God danselyst! IMPULS TRIO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

15 KONCERT IMPuLS TRiO Klasser: Sted: Tidspunkt: