Tv-markedet i Danmark - vilkår og muligheder

Transkript

1 Foto: Erling Madsen BFE s Mediekonference: Tv-markedet i Danmark - vilkår og muligheder Reportage i ord og billeder fra 19. april 2012

2 Thomas Lemke, TÆNK. Godt miks af indlæg - Det var en ret bred palet af deltagere, som var gode at høre på, siger journalist Thomas Lemke fra Forbrugerrådets blad TÆNK. Bladet er begyndt at interessere sig meget for forbrugerelektronik og politiske sammenhænge, da det er noget som fylder meget i folks hverdag. Thomas Lemke siger, at der var et godt miks af indlæg om overordnede emner, som Frands Mortensen, og indlæg med tekniske detaljer, som Bo Bergstedt og Ulrik Petersen. Han fremhæver også de mange interessante tal, som Carsten Andreasen og Johs Johansen fremlagde om forbrugernes adfærd. - BFE skal have ros for også at tage fat i lidt mere kontroversielle emner, som Frands Mortensens indlæg. Danske producenter har det godt og leverer høj kvalitet Med 190 millioner statskroner i støtte vil vækst og kvalitet være høj, siger Klaus Hansen Danske filmproducenter har det godt og de leverer høj kvalitet! Dét var budskabet fra Klaus Hansen, som er direktør for Producentforeningen. Foreningen har omkring 100 virksomheder som medlemmer, og de producerer tv-programmer, film og computerspil. Og det er nogle af modtagerne af de statsmidler, som Frands Mortensen fortæller om på side 3. Klaus Hansen fortalte, at hans medlemmer har en vækst på ti procent om året efter nogle sløje år og at TV2 er den største kunde og det var da også TV2 s start i 1988 der for alvor satte skub i branchen. Vinder masser af priser Et vigtigt parameter for at sælge er - som Christian Kemp også kommer ind på på side 7- at tv-programmer har kvalitet. Klaus Hansen henviste til Storbritannien, hvor branchen måler kvalitet på antallet af priser: - Samtlige tv-programmer, der var indstillet til Billed Bladets tv-priser i år var produceret af private producenter, fremhævede han. Klaus Hansen tilføjede, at hans medlemmer også står bag flere af de tv-programmer, der de senere år har vundet internationale priser. - Over de sidste to år har 40 procent af de mest sete udsendelser været produceret af uafhængige producenter, nævnte han om det danske tv-marked. Klaus Hansen venter, at både vækst og høj kvalitet vil fortsætte de kommende år, blandt andet fordi politikerne har sat 250 millioner kroner af til tv, hvoraf de 190 millioner kroner er til programmer, mens de 60 millioner kroner er til udstyr, studier etc. - Over de sidste to år har 40 procent af de mest sete udsendelser været produceret af uafhængige producenter, fortalte direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen. BFE giver dig overblikket i er verden i hastig forandring Titlen på årets BFE-Mediekonference var»tv-markedet i Danmark- vilkår og muligheder«, og i dagens første ni indlæg blev der lagt brikker til mediepuslespillet. Og deltagerne var derfor endnu bedre klædt på til den afsluttende debat, hvor branchens aktører og politiske medieordførere fra Christiansborg mødtes. Det foregik torsdag 19. april hos YouSee i København, og denne reportage fra dagen giver et glimt af, hvad der skete. BFE har skabt en tradition med den årlige Mediekonference, som sætter fingeren på pulsen og giver deltagerne et samlet overblik over hvor vi står og ikke mindst hvor vi er på vej hen i en verden, hvor den teknologiske udvikling går utroligt stærkt. Så du kan godt glæde dig til næste års konference som finder sted i foråret 2013! Tekst, foto og layout: Erling Madsen, kommunikationschef i BFE, em@bfe.dk Version

3 Den danske stat sidder på 70 procent af tv-markedet Ejer 13 ½ tv-kanaler og giver masser af ulovlig statsstøtte, siger Frands Mortensen Masser af kanaler at vælge mellem 13 ½ tv-kanaler + 1 bredbåndskanal ejes af den danske stat 51 tv-kanaler er med udenlandsk sendetilladelse 25 sender fra Storbritannien med mulighed for reklamer + breaks 16 sender fra Sverige (abonnement) Den danske stat sidder på 70 procent af tv-markedet, giver store tilskud til aviser, film og tv - og ejer 13 1/2 tv-kanal. En helt unik situation i EU. Og en stor del af støtten er smaskhamrende ulovlig. Dét billede tegnede professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitetet, da han åbnede Mediekonferencen. - Næsten hele mediebranchen er på støtten, siger Frands Mortensen og tilføjer, at det hele forgår i lukkede kasser, der er 20 år gamle. Med støtte mener han den direkte støtte til DR, TV2-regionerne, Radio 24Syv, Public Servicepuljen til kommercielle kanaler, distributionsstøtte til dagbladene og filmstøtte til filmproduktionsselskaber. Hertil kommer den inddirekte statsstøtte i form af Public Service-puljen til»uafhængige«producenter, udlicitering fra DR og TV2, licens til Det Danske Filminstitut og filmstøtteordningerne. Inddirekte støtte til TV2 via regionernes licens, hvor TV2 får gratis sendetid for 400 millioner kroner (og man kan tilføje desuden en indtægt på reklamesalg til regionalblokkene på millioner kroner om året). Endelig får dagspressen momsfritagelse. Ulovlig støtte og TV2 i sig selv er ulovlig Fælles for en lang række støtteordninger er ifølge Frands Mortensen, at de er ulovlige i forhold til EUreglerne: Licens til Det Danske Filminstitut, dagbladsnævnet, licens til TV2-regionerne siden 2003, samt støtte til film fra DR og TV2 siden TV2 har siden 1986 været en ulovlig konstruktion, idet ordningen ikke er notificeret hos EU-Kommisionen; dvs. at Danmark skulle have forhåndsadviseret EU. Konkurrerer ikke på indhold med via retssager Frands Mortensen nævnte, at Danmark også markerer sig markant i EU-statistikken ved at have ni retssager, hvor af seks er afsluttet, om ulovlig statsstøtte ved EU-domstolen. Og SBS og Viasat har anlagt to erstatningsager mod TV2 i Danmark, ligesom Viasat har anlagt en statsstøttesag i Danmark mod TV2: - Konkurrencen foregår ikke på programmer, men via retssager, bemærkede Frands Mortensen. Ingen kontrol med ulovligt indhold Der er heller ingen kontrol med EU s Tv-direktiv, der kræver 50 procent europæiske programmer. De seneste tal er fra 2008, og hér er tallene for TV3 15 procent, TV3+ 18, Kanal 4 30 og Kanal 5 18 procent, og Frands Mortensen siger at intet tyder på at procenterne er øget. Den store nordiske mediekrig udeblevet Det interessante ifølge Frands Mortensen er, at staten ingen indflydelse har på distributionsmarkedet: - Staten har frasolgt kontrol med kabel og terrestrisk uden mediepolitiske begrundelser, anførte han. Han nævnet også, at alle de stor tv-distributører har udenlandske ejere ligesom alle de kommercielle kanaler. - Den store nordiske mediekrig er ikke rigtig kommet til Danmark, nævnte han som en konsekvens af de danske forhold. Regional sammensmeltning i fremtiden Frands Mortensen kiggede også lidt frem: - På sigt vil de regionale radio- og tv-stationer blive samlet: De har fælles interesser, fælles befolkningsgrundlag og fælles ejerskab og finansiering. TV2 er ulovlig, konstaterede professor Frands Mortensen, tv. som her får sig en snak i en pause med Peter Normann fra TV2.

4 Nettet er ungdommens, fjernsynet de ældres At gå på nettet via mobilen vinder kraftigt frem - P4 er danskernes radio Mest hørte radioprogrammer 1. Regional P4 Morgen P lyttere 2. P4 Weekend P Så har vi balladen P Levende Lørdag P Café Hack P Kim Falkenhard, Stofa. En anden verden - Det er en hel anden verden, politikerne lever i! Nogle andre ting, der har værdi for dem - og de har svært ved at forstå den verden, vi lever i. Det udleder direktør for content Kim Falkenhard fra Stofa efter at have deltaget i den afsluttende paneldebat. Og det er en nyttig viden at tage med hjem. Han siger, at flere indlæg i dagens løb var supergode, men der var også nogle, som han ikke synes helt har relevans for ham - men sagtens kan have det for andre. Han fremhæver Frands Mortensens og Carsten Andreasens indlæg først på dagen, fordi de gav en god forståelse for i hvilken retning branchen går. - Det var en god dag, hvor folk fik noget med hjem. - Jo ældre man er, jo mere tv ser man. Helt overordnet har i aldrig set så meget tv, som nu. Det er et fænomen i hele den vestlige verden. Konstateringen kom fra stedfortrædende forskningschef Carsten Andreasen fra DR, som også kunne tilføje, at danskerne i gennemsnit nu ser tv tre timer og 18 minutter om dagen, hører radio i to timer og er på nettet i én time. Eller sagt på en anden måde: De fleste danskere bruger de elektroniske medier hver dag - og de fylder meget i vores liv. Nettet er ungdommens - Nettet er ungdommenes medie, konstaterede Carsten Andreasen. På spørgsmålet om de unge bliver ældre, så de også bruger tid på tv, svarede han, at alt tyder på, at det fortsat vil være sådan, at jo ældre man er, ko mere tv ser man og jo mere radio hører man. Men som det er nu, har nettet et markant tag i de unge. Men i det hele taget fylder nettet meget; eksem Medieforsker Carsten Andreasen, tv., i snak med bl.a. Lars Banke fra Kulturministeriet. pelvis ser 59 procent tv samtidig med at de bruger nettet - og ser vi tv alene, stiger procenten til 79. Men hvem vinder så kampen: Fjernsynet eller internettet? DR har spurgt hvad seerne var mest koncentreret om sidste gang, de så begge dele samtidig - og hér svarer 45 procent at nettet havde førsteprioritet, mens 32 procent peger på begge. Mobilen vinder frem De seneste tre år har danskerne brugt en time om dagen på nettet via pc - i 2009 kom et spring fordi Facebook tog fart. At gå på nettet via mobiltelefonen er i kraftig vækst: 13 procent gik i 2010 næsten dagligt på nettet, mens tallet i 2011 steg til 28 procent. Det er populært og stiger kraftigt. Således ses 25 procent af nyhedshistorierne på dr.dk via mobilapp. Og kigger vi over en måned, er de netsider, danskerne hyppigst besøger: Google.dk, Facebook, Google.com, YouTube, Krak, DR, TV2, Ekstra Bladet, Windowslive.dk og Wikipedia. Disse ti sider tegner sig for 46 procent af den tid, vi bruger på nettet. Carsten Andreasen nævnte også, at video on demand er blevet vigtigere, og at 11 procent af brugerne på dr.nu kommer fra mobiltelefoner. Mister seere til sig selv Ser vi på de tre hovedkanaler: DR1, TV2 og TV3, så nåede de i 2011 deres laveste niveau: TV2 27,4 procent af seerne, DR1 18,8 og TV3 4,5 procent. Seerne har de mistet til mindre kanaler - men da de i vidt omfang ejes af de samme tre aktører, har de fået kompensation for faldet. Det drejer sig om eksempelvis TV2 Charlie, DR Ramasjang og TV3+. MPEG4 en succes Skiftet fra MPEG2 til MPEG4 i januar kan DR også følge, idet 48 procent af danskerne har set tv i et andet rum en dér, hvor husstandens primære tv står. Det er fire procent flere end året før: - Vi har fået alle vores apparater opgraderet til MPEG4, konkluderede Carsten Andreasen. DR sidder på radioen Hvad er det så for radio, vi lytter til? Public service tegner sig for 78,7 procent - hvoraf DR sidder på de 78,4. Listen over de mest lyttede programmer viser, at de otte første sendes på P4, der har 14 på Top 20.

5 Tv-seningen er i opbrud, for vi ser tv her, der og alle vegne Smart TV, tablets og smartphones ændrer vores måde at se tv på, siger Ulrik Petersen Faktorer med betydning for tv-seningen 14 % kobler pc en til tv et for at se tv 14 % har en tablet 50 % bruger ikke elektronisk programguide Flere åbne standarder er på vej Smartphone vil blive fjernbetjening Tv-seningen er i opbrud for vi ser tv her, der og allevegne. Senior Manager Ulrik Petersen, som tillige er medlem af BFE s Teknologiudvalg, gav en rundttur i verdenen for Smart TV. Et område, som er i særdeles kraftig vækst. Og et område, hvor væksten vil fortsætte. Og dermed medvirke til at ændre vores måde at se tv på. Opbrud på vej - Der ses masser af fjernsyn - og det ses på tv et. Men der er opbrud, sagde Ulrik Petersen. Vi har endnu kun set en anelse af den digitale verden, idet brugen af elektronisk programguide og andre digitale tjenester slet ikke er slået an endnu, ligesom væksten i tablet og smartphones vil få indflydelse. Smart TV rykker Ulrik Petersen gennemgik begrebet Smart TV, som er et fjernsyn, der er koblet til internettet, således at en række applikationer på skærmen kan bruges. Eksempelvis on demand som TV2 Sputnik, Viaplay og SF Anytime, som giver adgang til tv-programmer og film. Nyheder, vejret, Skype, Facebook og mediedeling i hjemmet - hvor fjernsyn, computer, mobil og tablet spiller sammen - er andre. Fordele og ulemper Ulrik Petersen kom også ind på fordele og ulemper ved lukkede systemer og åbne standarder. Til de lukkede systemer hører Sony Internet TV, Samsung Apps, Philips Net- TV og LG Smart TV. Blandt fordelene er, at systemerne fungerer sammen med producenternes fjernsyn og nemt opdateres. Og at de rykker langt frem i tv-menuen og dermed er brugervenlige. Også et filmtjeneste som Netflix - der kommer til Europa i kører i sit eget system. For indholdsleverandørerne er ulempen, at de skal udvikle løsninger til hver producents løsning (men der er flere fjernsynsproducenter som arbejder på en fælles løsning). Der kan også være besvær med rettigheder og jura, når så mange kombinationer indgår. Åbne standarder som Adobe Flash Player gør det muligt at se internet-tv uden de store begrænsninger: - Men det kræver masser af processorkraft. Fjernsyn er lavet til lyd og billeder, som al processorkraften bruges til. Ulrik Petersen tilføjer, at der også kan opstå problemer, når programmer opdateres. HTML5 er den nye, åbne standard, som de fleste større tv-producenters browsere understøtter - og det er nok at udvikle én udgave. Der kan komme et aspekt med DRM, kopibeskyttelse, ind, og det kan lægge begrænsninger. For indholdsleverandørerne giver løsningen bedre mulighed for egenbranding end de lukkede systemer. - Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af tv-seningen kan blive flyttet over hér, vurderer Ulrik Petersen. En tredje åben standard er HbbTV, som DR p.t. kører forsøg med i Danmark. Tekst, billeder og video kan integreres og det er nemt for broadcasteren at håndtere. Fjerde mulighed er Google TV, som er på vej i Europa. Eksempelvis kan en Android-app til smartphonen relativt hurtigt tilpasset Google TV, som kan blive en nem adgang for indholdsleverandører til at komme ud til alle skærme uanset fabrikat. Smartphonens nye rolle Ulrik Petersen pegede også på at tablets og smartphones via en app kan bruges til at fjernbetjene fjernsynet, et større tastetur end på fjernbetjeningen gør det nemmere at taste eksempelvis webadresser ind, og du kan få informationer om en film, du spiller via Blu-ray. TrackID er yderligere en mulighed, hvor du via fjernbetjeningen kan få informationer om den musik, der spilles på tv et. HTML5 er en ny, åben standard: - Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af tv-seningen kan blive flyttet over hér, vurderer Ulrik Petersen. Foto: Sony

6 Kaj Højvang, Boxer. Brug for dialog - Det er i høj grad værd at deltage i BFE s konference, der har udviklet sig til dén tv-konference, man simpelthen må deltage i hvert år, siger informationschef Kaj Højvang fra Boxer. Han føjer til, at alle væsentlige aktører i branchen er med plus myndigheder og politikere. - Et klart forbedringspotentiale ligger i en højere grad af dialog med salen og konferencedeltagerne. Og han fortsætter: - Der bør gives meget større mulighed for at stille spørgsmål og kommentere undervejs - ikke mindst i den lange afsluttende seance, hvor politikere og tv-branchens aktører kunne få stor gavn af en egentlig dialog fremfor kun at være en debat, som man er tilhører på. Danskerne er ved at få smag for interaktive tjenester på tv Men det tager tid at vænne sig til de nye muligheder, konstaterede Johs Johansen De interaktive, digitale tjenster, som for alvor kom til landet i slutningen af 2009, er ved at få tag i danskerne. Kigger man på en indlæringskurve, så starter det med, at nogle af de, der er fremme i skoene, køber produktet eller løsningen. Men mens kurven går opad opstår der også en afgrund, hvor mange ting falder ned. Informationschef Johs Johansen, BFE, nævnte nogle produkter, som aldrig slog an, fordi de havnede i afgrunden: Laserdisc, Betamax, quadrofoni, Digital Audio Tape og Minidisc. - Nogle teknologier og tjenester kommer over afgrunden - og interaktive, digitale tv-tjenester som on demand og Smart TV hænger på kanten - på vej op, sagde han, da han talte om tendenser og observationer. Værdikæder i opbrud Han kom også ind på værdikæderne, der er i opbrud: Tidligere sendte en broadcaster sine programmer til en distributør, der betjente seerne. Og en producent af fjernsyn solgte sine produkter via en butik til seeren. Men med Smart TV er der sket ændringer: Fjernsynsproducenterne handler nu direkte med seeren, og samtidig tilbyder distributørene tjenester som video on demand, som supplement til dét at levere tv-programmer. Foto: Privat - Der er kommet nye værdikæder, og forbrugeren kan nu købe indhold på programniveau, siger Johs Johansen. En anden ændring er, at nye aktører er kommet til og de gamle aktører tilpasser forretningen til de nye vilkår. Vælger store pakker Danmark er i EU-sammenhæng unik, fordi der er så mange som tilbyder at distribuere tv. På kabel har vi eksempelvis YouSee og Stofa, på antenne Boxer, på satellit Viasat og Canal Digital og på fibernet TDC og Waoo! For blot at nævne nogle, for der er dukket flere mindre udbydere op. Glemmes skal heller ikke, at omkring antenneforeninger distribuerer tv. Selv om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slår på, at tv-kanaler skal sælges a la carte - altså enkeltvis - er virkeligheden en anden: husstande har mellem 31 og 50 tv-kanaler og andre har mellem 21 og 30 kanaler. Forbrugerne har altså primært valgt store pakker. - Nogle teknologier og tjenester kommer over afgrunden - og interaktive, digitale tv-tjenester som on demand og Smart TV hænger på kanten - på vej op, siger Johs Johansen. Tv & internettet 40 % af alle nye fladskærme har Smart TV 50 % af internettrafikken er video 50 % af husstandene har kanaler i pakken Udviklingen er i gang Med til at ændre forholdene er også, at der er kommet en mangfoldighed i modtageudstyr, hvor fjernsynet suppleres med computer, tablet og mobil. BFE - som har nogle af Danmark bedste og mest omfattende tal for danskerne og deres brug af forbrugerelektronik - har netop via TNS Gallup spurgt, om en hel tv-udsendelse er blevet set fra start til slut via computer/net. Knap 30 procent af husstandende svarer ja - mod 25 procent for et år siden. Ellers viser BFE s undersøgelser, at husstande ikke bruger digitale, interaktive tjenester som elektronisk programguide (EPG): - Men tallene viser også, at antallet, som bruger dem dagligt, er stærkt stigende. Og flere end husstande bruger tjenesterne hver uge, siger Johs Johansen. Der er altså ingen tvivl om, at der er en udvikling i gang, og over de kommende år vil vores måde at se tv på ændre sig.

7 41 kanaler er næsten for mange og vi vil se kanaler dø Christian Kemp tror kampen om seere og reklamekroner vil betyde kortere kanallevetid Omsætning i tv-annoncer 2004 og 17 kanaler: 1,992 milliarder kr og 26 kanaler: 2,341 milliarder kr og 41 kanaler: 2,434 milliarder kr. - Vi lever i en fantastisk verden, fordi vi bliver målt hver dag! COO Christian Kemp fra SBS TV er glad for konkurrencen om seerne og han går fløjtende på arbejde hver dag, sagde han, da han skulle fortælle om vilkårene på tv-markedet set med en broadcasters øjne. At danskerne bruger så megen tid på tv hver dag gør tv-programmer unikke, og alle har en holdning til dem: - Det er en branche, hvor man aldrig kan hvile på laurbærrene - hver dag bringer nye udfordringer, noterede han. Alt for mange kanaler! Christian Kemp sagde også, at man skal være vågen for udviklingen går rigtig, rigtig stærkt. Han nævnte som eksempel antallet af kanaler i Danmark: I 2004 var der 17 - to danske public service, otte danske kommercielle samt syv udenlandske kommercielle. I 2008 var totaltallet 26 - og i kanaler fordelt på seks public service, 15 danske kommercielle og 20 udenlandske kommercielle kanaler er næsten for mange i vores lille land - men der er ingen af vores, der er overflødige! sagde han med et smil. Christian Kemp mener ikke, at udviklingen stopper her: - Jeg tror stadig, der er plads til nye kanaler. Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se kanaler dø. Kamp om seerne hver time døgnet rundt Vejen til succes mener han skabes ved at kombinere høj programkvalitet med en klar målgruppe og forståelse for annoncørernes verden. Han fremhævede også, at det gælder sig om hele tiden at tilpasse sig et uforudsigeligt marked: - Der er ikke noget, der hedder lavsæson. Vi skal investere i alle døgnets timer. Det er vanvittig dyrt! Om den øgede konkurrence sagde han: - Det er lige før man ikke tør gå til frokost, for så sker der noget... Hård kamp om 2. pladsen Han glædede sig over, at SBS TV har flere seere end nogensinde, og en opadgående vækstkurve er vokset fra en seerandel på 11,6 procent i 2007 til 17,9 procent i første kvartal i 2012, hvilket betyder, at SBS TV og Viasat er i hånd kamp om 2. pladsen efter TV2. Christian Kemp berørte også reklameomsætningen, som er vokset i takt med - Jeg tror stadig, der er plads til nye kanaler. Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se kanaler dø, siger Christian Kemp i midten. Tv. SBS informationschef Jesper Jürgensen. flere kanaler - med ikke forholdsmæssigt. Her er udfordringerne Hvor ligger så de store udfordringer? Flere minutter egenproduktion koster. De vigtige sportsrettigheder er dyre. Øget konkurrence uden for primetime. Overophedet produktionsbranche. Manglende formatudbud og formatfornyelse. Kamp om de bedste udenlandske formater. Og så er formater, der kombinerer tv med andre medier som eksempelvis Facebook, i høj kurs. En joker er teknologien: - Teknologien kan på sigt ændre adfæren for brugen af tv - dét kan true vores indtjening, frygtede Christian Kemp. Og så var han bestemt ikke begejstret for den politiske beslutning om at TV2 er blevet en betalingskanal: - Det er absurd! Og konkurrenceforvridende. De mindre kanaler bliver pressede og små kanaler kan dø, fastslog han.

8 Opbrud: - Jeg tror snarere, det er nettet der udfordrer tv et Sagde Jon Lund, som talte under overskriften»tv udfordrer nettet«nettet & danskerne sider klikker danskerne over 15 år på pr md 80 % af husstandende har internet Lars M. Banke, Kulturministeriet. Vi stiller igen! - Vi stiller igen til næste år! Ordene kommer fra kontorchef Lars M. Banke fra Kulturministeriet, der havde en håndfuld medarbejdere med. Han siger, at det bestemt har værdi at deltage, men synes ikke 2012-udgaven var den bedste, han har oplevet: - Jeg synes højdepunktet hvert år er politikerdebatten - men det var synd, der var så få politikere til stede, siger han. Han siger, at Carsten Andreasen altid er interessant, og det var et fint indlæg Ulrik Petersen kom med, men Frands Mortensens synspunkter var ikke nye for ham. - Jeg tror snarere, det er nettet, der udfordrer tv et, sagde konsulent og kommentator Jon Lund. Og det gjorde han, fordi hans indlæg havde fået titlen»tv udfordrer nettet«. Han mener, at der først og fremmest skyldes Smart TV: - Smart TV vil ramme markedet med hele internettets kraft, sagde han, og føjede til, at det vil få indflydelse på værdikæden. Internetudbyderne vil få større magt og producenterne af fjernsyn vil få større magt på bekostning af filmskaber, produktionsselskaber, tv-kanaler og distributører: - Nettet kaster håndgranater mod de etablerede mediespillere, som eksploderer, fremførte han. Frit valg, innovation, netneutralitet og gennemsigtige priser mener han bliver nøgleordene. - Apparatproducenterne vil trænge sig ind mellem internetudbyderne og seerne. Thomas Edison så lyset Som et eksempel på at historien gentager sig, fremdrog han Thomas Edison - manden der tilskrives opfindelsen af glødepæren. Han fandt hurtigt ud af, at det giver størst udbytte at sidde på hele værdikæden, så han etablerede også de kraftværker, der producerer og distribuerer el ud til glødepærerne. Og senere gik han sammen med andre patentejere inden for filmindustrien, så de sad på råfilm, filmkameraer og fremvisningsudstyr i biograferne. På den måde kontrollerede de produktion, distribution, biografer, priser, formater og indhold. Og i USA holdt de europæiske konkurrenter uden. Kreativt kaos vil vokse - Nettet har på 15 år givet os»kreativt kaos«og den del vil fortsætte med at vokse, skønner Jon Lund. Adgangen til bredbånd er vokset markant de sidste syv år, både i Danmark og EU. Og danskerne besøger flere end websites om måneden. Hvem skal betale? Samtidig ser vi mere og mere video på nettet. Hvilket lægger betragteligt beslag på kapaciteten i nettet. Øget efterspørgsel er en udfordring for internetudbyderne, der dels skal skaffe kapacitet, dels øjner en chance for at tjene flere penge. Jon Lund nævnte, at der har være røster fremme om at YouTube og Skype skal betale for at bruge nettet. Og i Sydkorea har teleselskabet Korea KT krævet, at Samsung betaler for den netkapacitet, Smart TV benytter. - Problemet er, at det - Apparatudbyderne vil trænge sig ind mellem internetudbyderne og seerne, sagde Jon Lund om hvor fremtidens magt ligger. er svært at hæve prisen. Tværtimod: Den falder! siger Jon Lund om internetudbydernes dilemma. Han nævnte som eksempel, at der har været forsøg på at taksere downloading af en film i hd-format til 200 kroner. Både i USA og EU har politikerne fået fokus på netneutralitet, og vil sikre, at internetudbyderne ikke laver forskelsbehandling og forhindrer lige adgang til internetservices. Vi kommer efter dem! I Danmark kom der forslag om at telefonselskaberne skal kræve gebyrer, hvis man bruger Skype på mobiltelefonen. Det fik straks en klar politisk melding fra Socialdemokraternes teleordfører Trine Bramsen, som 10. marts sagde til Berlingske: - De kan lige så godt glemme det. Vi kommer efter dem fra politisk hold, hvis de gør det. Fra Socialdemokraternes side er vi villige til at sætte en stopper for, at man på den måde skaber ulige adgang til internet.

9 Nye tjenester og nye aktører forsøger at skubbe grænser Vinderne er nettjenesterne og distributørerne, mener Bo Bergstedt Foto: Privat - Netflix prøver at skubbe nogle grænser, og ser sig ikke som en konkurrent til tv-kanalerne, men som et supplement. Country Manager Bo Bergstedt fra Viaplay brugte det som et eksempel i hans indlæg om»nettet og nye tv-aktører«. 25 millioner kunder og egne netserier Amerikanske Netflix er et godt eksempel på udviklingen, der byder på nye aktører og nye tjenester: Firmaet startede med at leje dvd-film ud, men supplerede siden med download af film - og har i dag 25 millioner kunder. Netflix er på vej til Europa, og har også på et andet felt markant ændret ved værdikæden: Nu køber Netflix selv serier, som før ville være blevet vist i tv, men nu kun vises via Netflix. YouTube med egen tv-kanal YouTube er et andet godt eksempel, idet nettjenesten nu får sin egen tv-kanal, som også sender serier specielt produceret til You- Tube. Og det er en populær videotjeneste: Hvert minut uploader brugerne 60 minutters video og der er op mod én milliard kunder om måneden! Og da Google - som er på vej med Google TV i Europa - har købt YouTube, venter Bo Bergstedt også, at der vil ske noget ved verdens største tv-tjeneste. Også Apple TV er på vej: - Vi gætter alle sammen! lød det fra Bo Bergstedt. Mange om buddet Han nævnte også andre eksempler på nye aktører og gamle aktører på nye måder: Hulu er en nettjeneste, som tv-kanalen ABC og filmselskabet Disney startede for at forhindre piratkopiering. Her kan kunderne se tvprogrammer, når det passer dem - og det er annoncefinansieret. I 2010 blev suppleret med betalingssitet Hula- Plus, hvor det koster otte dollar at downloade fra arkivet. Filmselskabet Warner tilbyder også film on demand, og britiske BBC er i front med video on demand fra det store tv-arkiv - også til kunder i andre lande. Netboghandlen Amazon er suppleret med film via Lovefilm.com. Supermarkedskæden Wal-Mart er også med, og der er også kommet tjenester, som tilbyder, at hvis man linker fra sin egen hjemmesiden får man eksempelvis ti procent af indtægterne. Pirater også med i Danmark Og han nævnte at der også er kommet pirater ind over, som lukrerer på populære tv-serier i Danmark. Der er eksempelvis en hjemmeside, hvor man gratis kan se serien Paradise Hotel koblet op på en Facebook-site, der skal skabe trafik hen til hjemmesiden. Kunstner styrer selv Den amerikanske komiker Louis CK har tidligere forhandlet med tv-selskaber om at få optaget og sendt sine show. Men nu styrer han selv, idet han selv har produceret sit seneste show og lagt det ud på nettet. Det kan hentes for fem dollar - og han gør opmærksom på, at der ingen begrænsninger er: Du se det så mange gange ud vil og sende til andre. Han har skåret nogle led væk og handler direkte med den enkelte kunde, og ifølge Bo Bergstedt har det været en rigtig god forretning. Vinderne? Der er således lagt op til et kludetæppe af lovlige og ulovlig tjenester med masser af gamle og nye aktører. Måske har vi slet ikke fantasi til at forestille os hvilke udbydere der dukker op, hvem der indgår alliancer og hvilke tjenester vi få tilbudt? Det handler i den sidste ende om den attraktive adgang til seerne/kunderne og dermed til indtjeningen. Og som Bo Bergstedt konkludere til sidst? - Hvem er vinderne? Nettjenesterne og distributørerne! Det handler i den sidste ende om den attraktive adgang til seerne og dermed også om indtjening. Og som Bo Bergstedt konkluderede: - Hvem er vinderne? Nettjenesterne og distributørerne!

10 Steen Ulf Jensen, Boxer, og Ulf Lund, YouSee: - Den helt store vinder er Boxer, som nu bider os andre i haserne - og det er godt! sagde Ulf Lund om TV2 s betalingskanal. - Must carry er død! sagde Venstres Ellen Trane Nørby. - TV2 og TV4 i Norge klarer sig udmærket uden tilskud, som TV2 får i Danmark, sagde Jarl Södermann, Canal Digital. Mange klare meldinger i den afsluttende debat TV2 har ikke fået en blankocheck, DR får ikke flere kanaler, YouSee driver kulturpolitik og must carry er død, var nogle af dem Har DR for mange kanaler? Konkurrerer de med kommercielle kanaler? Har distributørerne kulturforpligtelser? Er betalingen for TV2 s hovedkanal unfair? Det var nogle af de spørgsmål, som blev stillet i den afsluttende debat. En debat, som havde fået en ny form i år: Tidligere har et antal medieordførere fra Folketinget siddet i panelet - i år blev de suppleret med en række andre aktører fra værdikæden. Med journalist Kåre Quist som Kontant ordstyrer blev et par timer brugt til at opsummere og kommentere. Ellen Trane Nørby, Venstre, og Holger K. Nielsen, SF, repræsenterede politikerne - Mogens Jensen, Socialdemokraterne blev syg, så han meldte fra på dagen. De fik på scenen følgeskab af Steen Ulf Jensen, Boxer, Ulf Lund, YouSee, Klaus Hansen, Producenterne, Kim Falkenhard, Stofa, Jette Nygaard Andersen, Viasat, Jarl Södermann, Canal Digital, og Carsten Pedersen, FDA. TV2 har ikke fået en blankocheck De to politikere var enige om, at TV2 s status som betalingskanal ikke betyder, at der er udstedt en blankocheck. Og de ti kroner, der opkræves om måneden uden moms, distribution og rettighedsbetaling, kan ikke sættes voldsomt i vejret: - Forligskredsen skal nikke til priserne - og der skal være ens pris for alle distributører på hovedkanalen, slog Ellen Trane Nørby således fast, og hun sagde også, at i og med at staten ejer TV2 og har pålagt stationen public serviceforpligtelser, skal politikerne tages med på råd. Holger K. Nielsen fulgte op: - Politikerne skal de facto-godkende, hvis prisen bliver for høj. For hvis prisen bliver for høj, bliver folk sure - og så reagerer politikerne. Om betaling til TV2 konstaterede Ulf Lund fra YouSee: - Den helt store vinder er Boxer, som nu bider os andre i haserne - og det er godt! Holger K. Nielsen lagde op til en helt ny løsning: - Jeg er villig til at tage en diskussion om en ny model for TV2: Der kan komme end fond ind over, bemærkede han. Han slog også fast, at TV2 samfundsmæssig er så vigtig, at politikerne vil følge tæt med. DR har nok kanaler DR har efterhånden fået seks kanaler. Børnekanalen Ramasjang og kulturkanalen DR K skulle oprindelig dele en kanal, men to halve blev til to hele - men det er god-

11 - Antenneforeningerne kan være motorvejen - så kan forbrugerne selv vælge indhold, foreslog Carsten Pedersen, FDA. Holger K. Nielsen, SF: - Der er stor forskel på at tjene penge for at lave fjernsyn eller lave fjernsyn for at tjene penge... Lise Schubart og Camilla Tollstorff fra Copydan Verdens TV lytter til den afsluttende debat. kendt af politikerne. Ellen Trane Nørby forklarede, at det ville være skidt, at børn zappede ind for at se børneudsendelser og så blev mødt med krigsbilleder fra DR K. DR HD var også en midlertidig kanal, som skulle samsende med DR1 og når DR1 blev til HD-kanal, var den overflødig. Den fortsætter som selvstændig kanal, for også her har politikerne valgt at lade være med at se på, hvad der sendes, men har valgt at se på hvor meget kapacitet der afsættes. Så kan DR selv styre indholdet. - Men vi er på vagt over for, at DR ikke får flere kanaler, sagde Ellen Trane Nørby. Har TV2 overhovedet brug for støtte? Statens ejerskab af DR og TV2 samtidig med at der er ønsker om frit valg er en vanskelig kombination. I hvertfald ifølge vicedirektør Ulf Lund, YouSee: - Beskeden til politikerne er: Pas på, I ikke med den ene hånd beskytter DR og TV2 og med den anden hånd vil have frie valg. Og hertil supplerede direktør Jarl Södermann fra Canal Digital: - TV2 og TV4 i Norge klarer sig udmærket uden tilskud, som TV2 får i Danmark. Vederlag: Svær størrelse med mange pirater Retrensmissionsafgiften, som er en afgift, der betales til rettighedshaverne, er ofte til debat i branchen: - Hele området trænger til at blive ryddet op. Der bliver betalt for de samme rettigheder i flere led, fremførte Steen Ulf Jensen fra Boxer. Og Ulf Lund, YouSee fulgte op: - Alle skal betale. Jo flere der betaler, jo mindre skal vi betale. Men hvad med pirater? Hvad med Apple TV? Hvad med YouTube, som lægger beslag på 25 procent af internetkapaciteten uden at betale rettigheder? nævnte han for at illustrere kompleksiteten. Og Klaus Hansen, Producenterne, var enig: - YouTube: Det er den globale trussel, at der ikke kommer betaling! Ellen Trane Nørby spillede bolden tilbage til rettighedshaverne med henvisning til bemærkningerne om kompleksitet: - Der er mange interessenter. Jeg tror ikke det nytter, at vi sætter os på Christiansborg - det kræver en brancheløsning. Den er måske lige på trapperne, for Ulf Lund oplyste, at der i DI-regi er en arbejdsgruppe i gang, og den vil relativt hurtigt komme med konkrete forslag. Must carry er død! Must carry-princippet og det frie valg af tv-kanaler var også oppe at vende. Carsten Pedersen fra Forenede Danske Antenneanlæg. FDA, sagde: - Antenneforeningerne kan være motorvejen - så kan forbrugerne selv vælge indhold. Og YouSees Ulf Lund havde svært ved at se, at must carry og ønsket om frit valg kan forenes: - Man skal have 20 kanaler før man kommer til det frie valg! Hvis I kun er ude på at styrke DR og TV2, så modarbejder I det frie valg, sagde han til politikerne. Og Ellen Trane Nørby var klar i sit svar: - Must carry er død! Kulturpolitik og målet med arbejdet Er det ren forretning eller tager distributørerne også kulturpolitiske hensyn? - Der er masser af kanaler, som ikke ville overleve, hvis ikke vi sendte dem - så ja, vi driver kulturpolitik, erklærede Ulf Lund, YouSee. Og senere i debatten kom SF s Holger K. Nielsen med denne kommentar til forholdet mellem kommercielle og public service kanaler: - Der er stor forskel på at tjene penge for at lave fjernsyn eller lave fjernsyn for at tjene penge...