Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet

Transkript

1 Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet (

2 Indeklima Termisk miljø Indeluftkvalitet Visuel miljø Akustisk miljø - støj

3 Hvad er indeluftkvalitet?

4 Forureninger i indeluft Luftfugtighed Mikroorganisme Partikler, allergener, pollen Tobaksrøg Forbrændingsgasser Flygtige organiske gasser (VOCer og SVOCer) Radon Ozon Ioner, statisk elektricitet og elektromagnetiske felter

5 Er luftkvaliteten en liste af organiske stoffer i luften?

6 Indeluftkvalitet Skal opfylde menneskers krav

7 Kemisk analyse af indeluft En detaljeret analyse af kemiske stoffer i indeluften er ikke i stand til at forudse hvordan indeluftkvaliteten vil påvirke mennesker

8 Mennesker er brugt som målestok

9 Hvorfor kræves en god indeluftkvalitet? Mennesker opholder sig 90-95% af tiden indendørs Design og drift af bygninger påvirker indeluftkvaliteten og dermed menneskers helbred, komfort og præstation Bygningerne er en af de største investeringer En stor del energi er brugt til at kontrollere indeklima (i Europa 20-30% til ventilation)

10 Relativ eksponering til luft i løbet af vores liv Boliger Institutioner, kontorer Industri Rejse Udendørs Væske Mad

11 Indeluftkvalitet er vigtigere for helbredet end udeluftkvalitet

12 Hippocrates (400 BC) Luftforurening i miner og byer er skadelig for vores helbred

13 De største dræbere i udviklingslande ifølge WHO Underernæring Dårlig vandkvalitet Dårlig indeluftkvalitet (2 millioner dødsfald per år)

14 Effekter på helbred og komfort

15 Udviklingslande Ifølge WHO i udviklingslande dør 5,000 mennesker hver dag pga. dårlig indeluftkvalitet

16 Vestlige lande Mange klager over SBS symptomer i kontorer Hyppighed af astma og allergi stiger hurtigt

17 Studier i kontorer i Europa/Asien/USA 20-40% klager over SBS symptomer 10-60% er utilfredse med indeluftkvaliteten Selv om ventilationsstandarderne er opfyldt

18 SBS symptomer Irritation of slimhindee, øjne, næsehud og luftveje Koncentrationsbesvær Hovedpine Træthed

19 Risiko (odds ratio) af SBS 4 Odds Ratio of SBS-symptoms symptomer 3 x x 2 x x x x x x x x x x x x x x x x 1 x x x x Outdoor air flow rate, L/s,p Udelufttilførsel (L/s per person)

20 Oplevet indeluftkvalitet Antal utilfredse (%) Udelufttilførsel (L/s per m 2 gulv)

21 Sygefravær % sygefravær % lavere Udelufttilførsel (L/s per person)

22 Boliger Lave ventilationsrater Flere plastikprodukter eller produkter som indeholder blødgøringsmidler

23 Astma og alergi I den vestlige verden har 50% af børn i skolealderen astma eller allergi Dette tal er dobbelt så højt som for 20 år siden Det er et af de største helbredsproblemer i dag!!!

24 Hvorfor allergi vokser? Mennesket er næsten uændret i det sidste 1,000 og 100,000 år De genetiske forandringer er ikke sandsynlige Det er mest sandsynligt at miljø (indemiljø) er blevet ændret

25 Hyppighed af astma- symptomer (at pibe under vejrtrækning) og ventilation At pibe Europe under Prevalence of wheeze vejrtrækning Sweden Finland Estonia Latvia Russia Europe Ventilation Ventilation Sweden Finland Estonia Latvia Russia Ireland United Kingdom Germany Poland Ireland United Kingdom Germany Poland France Austria Romania France Austria Romania Portugal Spain Italy Albania Greece Portugal Spain Italy Albania Greece

26 Risiko (odds ratio) for symptomer på astma og allergi (at pibe, rhinitis, eksem) og ventilation i huse h -1 Luftskifte Median air change in homes

27 Soveværelser, ventilation og husstøvmider

28 Husstøvmider Gulv Madras Infiltration i soveværelset (L/s per person)

29 Prævalens af husstøvmider i boliger Prevalence (number of homes) (P=0.024) >100mites per 0.1g mattress dust = >0.50 Air change rate (h -1 ) Luftskifte (h -1 )

30 Risiko (odds ratio) for bronkial obstruktion 12 <0.5 h-1 >0.5 h Fugt i boliger Dampness Tekstil tapet Textile wall paper Plasticizer Plastik

31 Fugt i boliger

32 Biblen Levicitus, 14, Regler vedr. lepra Fugt i boliger og helbred Lepra pest i boliger Rengøring/bortskaffelse

33 Blødgøringsmidler i boliger og risiko (odds ratio) af astma Median ftalat koncentration mg af DEHP per gram støv i boligen

34 Dårlig renommé

35 For lav ambition? Nuværende ventilationsstandarder tillader 10-30% utilfredse med indeluftkvaliteten Den resterende del bedømmer indeluftkvaliteten som knap nok akceptabel

36 EN VENTILATIONSRATE UTILFREDSE (%)

37 Vi garanterer, at mindre end 30% af vores kunder vil blive utilfredse

38 Forurening i ventilationsanlægget

39 Filter effektivitet bliver højere jo højere filter belastning men indeluftkvalitet bliver forværret

40 Vedligeholdelse af ventilationsanlægget og risiko (odds ratio) for SBS symptomer Brugte Dirty filters filtre Snavsede Dirty ductwork kanaler Moisture Fugt i in systemet HVAC Dårlig/ingen Poor/no drainage afløb fra from pande pans Debris Affald inside i luftair indtag intake

41 Type af ventilationsanlæg og risiko (odds ratio) for SBS symptomer p y y p 0 Natural Mechanical Air conditioning Naturlig Mekanisk Luftkonditionering

42 Vores specialitet Beskidte tallerkener!!!

43 Økonomisk gevinst når indeluftkvaliteten forbedres

44 Indeluftkvalitet og præstation af kontorarbejde Præstationsforøgelse Antal utilfredser (%)

45 Udelufttilførsel og præstation af kontorarbejde Præstationsforøgelse Udelufttilførsel (l/s pr. person)

46 Sairastuvudentai sairaspäivienesintyvys suhtesaesintyvyten ilmanilmastointia Fravær pga. infektioner og udelufttilførsel 1.0 Fald i sygedage Udeluftskifte (1/h)

47 Indeklima i skoler Indeklima i skoler Indeklimaet i skoler er dårligt Indeklimaet i skoler er dårligere end i kontorer Der er både voksne og børn i klasselokalerne Børn er mere sensitive og vokser stadig Børn skal i skole og må ikke blive væk fra skolen Børn skal lære noget nyt Børn må ikke forstyrre undervisningen eller larme

48 Indlæring og ventilation 1.4 Præstation Udelufttilførsel (L/s per person)

49 Betydelige effekter Effekt på præstationsevnen: op til 5-15% for kontoransatte (voksne) > 15% for elever (børn)

50 Dårligt indeklima påvirker præstationsevnen for både børn (elever) og voksne (lærere)

51 Er 5% højere præstation meget? 5% højere effektivitet af mentalt og fysisk arbejde Forøget arbejdstid med 25 min. per dag Mindre antal af pause under arbejde Mindre sygefravær med 10 dage per år

52 Lønomkostninger og udgifter til energi og vedligeholdelse Løn/energi udgift = Løn/vedligeholdelses udgift = Forbedringer af indeklimaet betaler sig gevinst >>> udgifter

53 Potentiel årlig gevinst som følge af produktivitetsforbedringer USA: $ mia. forbundet med de direkte effekter af indeklimaet på menneskers præstation (ikke relateret til helbred). Danmark: DKK mia.

54 Payback-time for forbedringer af indeklimaet USA: 1.4 år (investering=$93 mia./ udbytte=$63 mia.) Danmark: tilsvarende payback-time

55 Omkostninger pga. sygefravær Potentiel gevinst som følge af formindsket sygefravær pga. øget ventilation fra 12 til 24 L/s per person er vurderet i USA til $400/år/ansatte ($22.8 mia./år nationalt) Danmark: DKK 2800/ansatte/år DKK 3.0 mia./år nationalt

56 Store økonomiske konsekvenser 5% tab i produktivitet pga. dårligt indeklima er dominerende i forhold til omkostninger til at skabe et godt indeklima

57 Livscyklus beregninger Traditionelt, inkluderer kun Investeringsomkostningerene bl.a. til plads Driftomkostningerne bl.a. energi Men skal også inkludere Gevinst af højere produktivitet sygefravær Præstation på arbejde

58 Guidebook

59 Eksemplarisk beregning (forbedring af indeluftkvalitet) PC simuleringer af energiforbrug i en kontorbygning af medium størrelse med CAV med varme-genindvidnig Luftkvalitet forbedret ved at øge ventilationsrate eller mindske forureningsbelastning (brug af lavemitterende materialer) Investering: omkostninger til energi, anlæg, vedligeholdelse og byggematerialer Livscyklus: 25 år, rente: 3.2%

60 Høj gevinst!!! Årlig gevinst som følge af produktivitetsforbedringer pga. forbedret luftkvalitet >> øget årlig udgift til energi og vedligeholdelse Skønnet payback-time < 2 år Udbytte: 4-7 gange højere end med rente på 3.2% Forbedret luftkvalitet forbedret sundhed og komfort (ikke inkluderet i analysen)

61 Økonomisk gevinst ved at investere i høj indeluftkvalitet Bygnings ejer Investering Bedre indeluftkvalitet Økonomisk gevinst Højere produktivitet og præstation Mindre sygefravær Mindre antal klager

62 Økonomisk gevinst ved at investere i høj indeluftkvalitet Højere værdi af bygning på marked Bygningsejer Investering Højere tilfredshed af bruger Forbedret indeluftskvalitet Højere produktivitet og præstation Mindre sygefravær Mindre antal klager Højere husleje Gevinst til arbejdsgiver

63 Opsparing ENERGI Gevinst PRODUKTIVITET

64 Kan vi gøre noget for at løse denne konflikt?

65 Bæredygtig forbedring af indeluftkvalitet er nødvendig 35% af energien i Europa bruges til at skabe indeklima Der skal undersøges hvilke metoder der er mest effektive og bruger mindst energi til at skabe et godt indeklima

66 S. Won

67 EPBD 2002 = Energikrise i 1970erne? EPBD 2002/91/EC metoder til at forbedre præstation af bygninger i forhold til energiforbrug EPBD: Der er krav om at energibesparælser ikke må gå ud over indeklimaet dvs. de må ikke skabe negative effekter på livskvaliteten

68 Hvordan forbedres indeluftkvaliteten og forøges ventilation samtidig med at forbruget af energi nedbringes?

69 John Griscom, surgeon, utilstrækkelig ventilation er mere farlig end alle andre årsager til sammen...

70 Anbefaling vedr. ventilation (EUROVEN, 2002) Udelufttilførsel under 25 L/s per person i kontorer forøger risikoen for SBS symptomer, forøger sygefravær, og mindsker produktiviteten. Det samme gælder for skolemiljøer. Luftskifte under 0.5 h -1 forøger infestation af husstøvmider i boliger i nordiske lande og dermed risikoen for astma og allergi som er linket til fugt, ventilation og koncentration af husstøvmider i boliger

71 Naturlig eller mekanisk ventilation Naturlig ventilation garanterer ikke forøget udelufttilførsel eller lavere temperatur Vinduesåbning kan forøge støj og forurening (fra trafikken) Andre løsninger, hybridsystemer?

72 Mekanisk ventilation er igen i fokus... SARS Fugleinfluenza Bioterrorisme

73 Personlig ventilation 10 gange højere indeluftkvalitet i forhold til det traditionelle ventilationsanlæg

74 Personlig ventilation (SARS, fugleinfluenza) Beskyttelse mod spredning af infektioner

75 Ventilation er den enkle løsning... Hvis der er gødning i et rum, skal man ikke prøve at fjerne lugten med ventilation. Man skal fjerne gødningen. (Petenkoffer, 1858)

76 Kildekontrol virker og betaler sig

77 Ventilationsfiltre Hyppig udskiftning Nye teknologier

78 Fotokatalytisk luftrensning (PCO) Katalyst:TiO 2 UV H 2 O CO 2 Adsorption af stoffer Photokatalytisk reaktion Desorption af produkter

79 Indeluftkvalitet (byggematerialer, brugte ventilationsfiltre og PCere) Antal utilfredse (%) uden PCO med PCO Lav Moderat Udeluftilførsel

80 Indeluftkvalitet (mennesker) Antal utilfredse (%) uden PCO med PCO Lav Udelufttilførsel Moderat

81 Kølig luft!

82 Oplevet luftkvalitet og temperatur og relativ fugtighed 100 Antal utilfredse (%) % Dissatisfied Relativ fugtighed (%) Relative Humidity (%) 28 C 23 C 18 C

83 Helbredsproblemmer ved høj temperatur Træt Tung i hovedet Koncentration

84 Suhtelinensuoritus Temperatur og præstation af 1.00 kontorarbejde Fald i præstation Temperatur ( C)

85 Termisk diskomfort og præstation af kontorarbejde Fald I produktivitet (%) Fald i produktivitet PMV PPD (%) PMV

86 Temperatur og indlæring 1.4 Præstation Temperatur ( o C)

87 Hvordan skabes et godt indeklima? Er nye teknologier er nødvendige? Lav temperatur Forøget udelufttilførsel Reduktion af forureningskilder Luftrensning

88 Konklusion Nuværende resultater bekræfter, at det kan betale sig at investere i et godt indeklima Nuværende ventilationskrav er for beskedne De fleste forbedringer af indeklimaet betaler sig hvis gevinsten fra forbedret produktivitet inkluderes

89 Fremtid Ændring/forbedring af image Indeluftkvalitet som sikre sundhed, komfort, produktivitet og indlærning Ingen kompromisløsninger!!!

90 Overvejelser Energi eller livskvalitet eller sikkerhed? Flere argumenter? Mekanismer og løsninger? Er luftrensning god løsning? Ventilation: naturlig/hybrid/mekanisk eller luftkonditionering? Re-thinking ventilationsanlæg Kildekontrol

91 Tak til Swegon

92 Tusind tak

93 Litteratur