Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Transkript

1 ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

2 Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

3 Nydelse Komfort Produktivitet Sygelighed Undgå farer Reproduktion mulig Indeklima forskning

4 Introduktion Prisen for indeklima kr/m 2. Halvdelen af alle investeringer m 2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri m 2 gennemsnit per år Produktion kr, Vedligehold kr Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer Ventilation h l/s m 2 etageareal Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 0.01% Luftforurening fra bil på gaden % Luftforurening fra kraftværk 10-14

5 Voksent menneske i siddende aktivitet (1,2 met) Udåndingsluft: O 2 : 15,3 % CO 2 : 3,6% H 2 O: 6,2% (volumen) Indeluft O 2 : 20,85 % CO 2 : 0,035% H 2 O: 1,3% (Volumen) Forbrug: Produktion: CO 2 : 17 l/h H 2 O: 0,07 kg/h Sensibel varme: 100 W Indeluft: 375 l/h (10,8 kg/døgn) O 2 : 20,6 l/h Lars Gunnarsen

6

7 Gener, symptomer og sygdomme

8 Gener, symptomer og sygdomme Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene. Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme. Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima

9 Gener inden for sidste 14 dage - hjemme (Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2000, SIF) Hudirritation fra af varmt vand Infralyd eller lavfrekvent lyd Stød fra statisk elektricitet Dårligt drikkevand Støj fra erhvervsvirksomhed Boligen er for mørk Rystelser i boligen Støj fra installationer Lugt eller indelukket luft Træk Temperaturer for høje eller lave Støj fra trafikken Fodkulde Støj fra naboer Generet (%)

10 Gener inden for sidste 14 dage - på arbejde Brauer og Mikkelsen, 2002 Støj udefra Fodkulde Blænding Lav temperatur Ubehagelig lugt Høj temperatur Dårlig belysning Statisk elektricitet Trang plads Træk Støj fra andre lokaler Støv/snavs Skiftende temperatur Tobaksrøg Indelukket luft Tør luft Støj i lokalet Generet (%)

11 Symptomer inden for sidste 14 dage - Hjemme Brauer og Mikkelsen, 2002 Åndenød Hæshed Pibende vejrtrækning Koncentrationsbesvær Svælgirritation Blussende ansigt Øjenirritation Hoste Næseirrittation Hovedpine Træthed Tæt/løbende næse Tør hud Generet (%)

12 Symptomer inden for sidste 14 dage - på arbejde Brauer og Mikkelsen, 2002 Åndenød Hæshed Pibende vejrtrækning Koncentrationsbesvær Svælgirritation Blussende ansigt Øjenirritation Hoste Næseirrittation Hovedpine Træthed Tæt/løbende næse Tør hud Generet (%)

13 Eksponeringer i indeklimaet

14 Utilfredse (%) Ventilation (l/s pers)

15 Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0, Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)

16

17 Eksponeringer i indeklimaet Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres. Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er. Partikelforureningen er alvorlig ude og inde

18 Fugt, skimmel og mider

19 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport % af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater % af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater % af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed % af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år

20 Risiko for eksponering Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m 2 < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m m m 2 < 10 m 2 Vækst i tilstødende rum Vækst i indblæsningsanlæg Meget støv Samlet

21 Bygningsassocieret funga Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gro på et specifikt byggemateriale En given kombination af materiale og fugt vil selektere til fordel for nogle få arter. Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide om hvor fugtigt der har været

22 Husstøvmider Mider på madrasser (mider/m 2 ) Absolut Fugtighed (g/kg)

23 Adfærd

24 Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage? Dagligt En gang imellem Ikke de sidste 14 dage Relativ fugtighed (% RH)

25 Risikooplevelse Svar på spørgsmålet: Er De urolig for, at nogle af følgende forhold i eller omkring deres bolig kan skade deres helbred? Kemiske stoffer fra materialer Støj Skimmelsvampe Radon Fugt Elektromagnetiske felter Træk eller kulde Kemiske stoffer i rengøringsmidler Jordforurening Husstøvmider Forurening fra industri Andres tobaksrøg Luftforurening fra trafik Ja, meget urolig Ja, lidt urolig Andel af alle der har svaret (%)

26 Svar vedrørende arbejdspladsen Luftforurening fra arbejdsprocesser Andres tobaksrøg Ja, meget urolig Ja, lidt urolig Støj Andel af alle der har svaret (%) Svar vedrørende mad og drikkevand Forurenet drikkevand Bakterier Pesticidrester eller andre kemikalier Konserveringsmidler eller farvestoffer Ja, meget urolig Ja, lidt urolig Andel af alle der har svaret (%)

27 Gode adfærdsregulerende råd Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

28 Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt År 2000 % År 2007 % Udlufter Støvsuger eller vasker gulve Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaksrøg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske År 2000 % År 2007 % Tobaksrøg Fugt Rengøringsmidler 14 16

29 DSF 3033 Dansk standard 1. udgave Godkendt:2010-xx-xx rev. 6, clean version Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools, childrens' day-care centres and offices

30 Boliger Skoler og børneinstitutioner Kontorer Ventilationsrate (l/s m 2 ) - Skoler (l/s m 2 ) (l/s m 2 ) - Børnehaver (l/s m 2 ) - Vuggestuer (l/s m 2 ) CO 2 Intet krav (ppm) (ppm) Som for boliger Kontorbygninger < 600m 2 Som for boliger Termiske forhold Tætte vinduesrammer Vinduer med dobbelt glas Luftvarme uden andre varmegivere Sol afskærmning ved store solbeskinnede vinduer Rumbaseret justerbar termostat Varmekilder under alle høje vinduer Radon (Bq/m 3 ) (Bq/m3) (Bq/m 3 ) Formaldehyd (mg/m 3 ) (mg/m 3 ) (mg/m 3 ) Kontorbygninger > 600m 2 Operativ temperatur (ºC) Sommer/Vinter Lufthastighed (m/s) Sommer/Vinter Partikler Emhætte over komfur Brændeovn i opholdsrum Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Skimmelsvamp Inficeret areal Inficeret areal Inficeret areal Dagslys og belysning Glas-areal /gulvareal Rudernes lystransmittans Glas-areal /gulvareal eller dagslysfaktor Solafskærmning Rudernes lystransmittans Flimmer Individuelle justeringsmuligheder Akustik Intet krav Efterklangstid (s) - Klasselokaler - Børneinstitutioner Som skoler og børneinstitutioner Cellekontor, 1 person Efterklangstid (s) Storrumskontor, Absorptionsareal

31

32

33