abelon for Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Transkript

1 abelon for Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the elective studies in Education The 2007 Curriculum Revideret 2012 Revised 2012 Rettet 2014 Emended 2014 Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for Media, Cognition, and Communication Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik, 2007-ordning under Studienævn for Medier, Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, og hører under censorkorpset for Pædagogik. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på et tilvalg i Pædagogik pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i Pædagogik er normeret til 45 ECTS-point. Det kan læses som et studiemønster bestående af fagelementerne modul A og modul B (begge obligatoriske) samt et af fagelementerne modul C, modul D, modul E, modul F, modul G, modul H og modul I hvor imellem der frit kan vælges. Tilvalgspakken tilsigter dels indføring i grundlæggende pædagogiske problematikker i de obligatoriske fagelementer modul A og B, dels mulighed for fordybelse inden for det pædagogiske genstandsfelt i forbindelse med det valgfrie fagelement (modulerne C-I). Tilvalgsstudiet i Pædagogik kan dog også læses som enkeltstående tilvalgsmoduler. Her kan den studerende vælge mellem alle modulerne A-I. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point hvoraf 135 ECTS-point er grundfag Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Studerende der er indskrevet på grundfag i Pædagogik må højst bestå 15 ECTS-point fra denne studieordning forudsat, at det ikke allerede indgår i den studerendes grundfag. Modulerne A-E indgår i grundfaget i Pædagogik, og kan derfor ikke vælges af studerende, der er indskrevet med grundfag i Pædagogik. 2

3 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, plus eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået 30 ECTS-point svarende til førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik Formål Studiet i Pædagogik omhandler opdragelse, uddannelse, undervisning og læring. Formålet med BAtilvalgsstudiet i Pædagogik er at give de studerende kompetencer til at kunne beskrive, forstå og vurdere pædagogiske problemstillinger og fænomener. Dette formål nås dels ved, at de studerende opnår kendskab til udvalgte temaer vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring, dels i arbejdet med videnskabelige og metodologiske forhold, der knytter sig til dele af det pædagogiske genstandsfelt. Målet med tilvalgsstudiet i Pædagogik er at uddanne humanistiske bachelorer med henblik på dels en teoretisk baseret kompetence i pædagogik, dels på at kunne inddrage problemstillinger fra grundfaget med henblik på perspektivering af tilvalgsfaget. Kompetenceprofil Tilvalgsstuderende i Pædagogik har viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring, og forstår selvstændigt at anvende sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt. Tilvalgsstuderende i pædagogik har et godt overblik over udvalgte klassiske og aktuelle pædagogiske spørgsmål, og kan arbejde systematisk med dem under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder. Tilvalgsstuderende i pædagogik kan på denne baggrund selvstændigt undersøge pædagogiske fænomener, problemstillinger og spørgsmål. Med baggrund i tilvalgsfaget i Pædagogik som et tværdisciplinært fag har vedkommende kendskab til at arbejde med et udvalg af teorier og metoder og således gode muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder. Tilvalgsstuderende i pædagogik er i stand til at anskue problemstillinger fra såvel teoretisk som praktisk orienterede synsvinkler og kan udlede sammenhænge og mønstre og formår således at analysere og kaste nye perspektiver på et udvalg af kendte problematikker. Tilvalgsstuderende i pædagogik kan varetage opgaver omhandlende planlægning, udførelse og udvikling af forskellige former for pædagogiske projekter. Endvidere kan tilvalgsstuderende i pædagogik analysere faglige forhold, der har udgangspunkt i vedkommendes grundfag ud fra pædagogiske perspektiver. 3

4 1.6.2 Kompetencemål Kompetencemål for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Pædagogik Tilvalgsstuderende i pædagogik har overblik over væsentlige teorier, temaer og problemstillinger som især vedrører nutidige og aktuelle forhold. Tilvalgsstuderende i pædagogik har indsigt i og kan redegøre for teorier og problemstillinger vedrørende: - subjektdannelse, specielt individets udvikling, læring og socialisation, - problemstillinger af betydning for planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelse, opdragelse, og undervisning i teori og praksis - samt de kompetencer der fremgår af kompetencemålene for det frit valgte fagelement. Tilvalgsstuderende i pædagogik kan selvstændigt foretage analyser af pædagogiske fænomener under anvendelse af udvalgte videnskabelige teorier og discipliner. Tilvalgsstuderende i pædagogik kan strukturere og systematisere viden om pædagogiske fænomener og på baggrund heraf diskutere og vurdere pædagogiske problemstillinger af såvel almen som specifik art. Tilvalgsstuderende i pædagogik har kendskab til humanvidenskabelig teori og metoder og kan på denne baggrund begrunde og vurdere deres egnethed og begrænsninger samt deres aktuelle betydning i pædagogiske sammenhænge. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Der forventes ikke specielle sprogkompetencer. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4

5 1.12 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Studerende der frit sammensætter deres tilvalg skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. For studerende, der har bestået studiedele ifølge 1995-studieordningen gælder følgende overgangsregler: Bestået BA 3 samt BA 4 (efter 1995-ordningen) kan overføres til modul A efter 2007-ordningen. Bestået BA 2 (efter 1995-ordningen) kan overføres til modul B efter 2007-ordningen. Bestået BA 5 (efter 1995-ordningen) kan overføres til modul C efter 2007-ordningen. Bestået BA 6 (efter 1995-ordningen) kan overføres til modul D efter 2007-ordningen. Bestået BA 10 (efter 1995-ordningen) kan overføres til modul E efter 2007-ordningen. 5

6 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Pædagogik består af følgende fagelementer: Modul A: Udvikling og læring Udvikling og læring (fagelementkode HPÆB10011E) Learning and Development Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Ekstern censur. Modul B: Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning (fagelementkode HPÆB10021E) Theory and Practice of Teaching and IT in a Pedagogic Perspective Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis med forberedelse. Censurform: Intern censur. Modul C: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (fagelementkode HPÆB10031E) Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog. Censurform: Ekstern censur. Modul D: Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner Sociale og kulturelle processer i opdragelses og uddannelsesinstitutioner (fagelementkode HPÆB10041E) Social and Cultural Processes in Educational Institutions Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Intern censur. Modul E: Praktiseret pædagogisk forskning Praktiseret pædagogisk forskning (fagelementkode HPÆB10051E) Research Project in Education Antal ECTS-point: 15. Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. 6

7 Modul F: Introduction to the Danish Educational System Introduction to the Danish Educational System (fagelementkode HPÆB10061E) Introduktion til det danske uddannelsessystem Antal ECTS-point: 15 Exam form: Essay and oral defence. Moderation: External. Grading system: The Danish 7-point scale. Modul G: Pædagogik i et politologisk perspektiv Pædagogik i et politologisk perspektiv (fagelementkode HPÆB10071E) Education in a Political Perspective Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog Censurform: Intern Censur. Modul H: Migration, uddannelse og identitet Migration, uddannelse og identitet (fagelementkode HPÆB10081E) Migration, Education and Identity Antal ECTS-point: 15. Prøveform: A: Fri skriftlig hjemmeopgave eller B: Fri mundtlig sagsfremstilling med synopsis. Censurform: Intern censur. Modul I: Læring og organisation Læring og organisation (fagelementkode HPÆB10091E) Learning and Organisation Antal ECTS-point: 15. Prøveform: A: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul J: Fra professionserfaring til teoretisk viden Fra professionserfaring imod teoretisk viden (fagelementkode HPÆB10101E) From professional experience to theoretical knowledge Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. 7

8 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Tilvalgsstudiet i Pædagogik er normeret til 45 ECTS-point. Det kan læses som et studiemønster bestående af modul A og modul B (begge obligatoriske) samt et af modulerne C-I hvor imellem der frit kan vælges. Tilvalgspakken tilsigter dels indføring i grundlæggende pædagogiske problematikker i de obligatoriske moduler A og B, dels mulighed for fordybelse inden for det pædagogiske genstandsfelt i forbindelse med det valgfri modul (modulerne C-I). Det anbefales at gennemføre tilvalgsstudiet således, at det frit valgte modul studeres, efter at et eller begge de obligatoriske moduler (A og B) er afsluttet. Tilvalgsstudiet i Pædagogik kan dog også læses som enkeltstående tilvalgsmoduler. Her kan den studerende vælge mellem alle modulerne A-I, som kan studeres i vilkårlig rækkefølge. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul A: Udvikling og læring Kompetencemål: Den studerende har indsigt i og kan redegøre for centrale forhold vedrørende subjektdannelse hos børn, unge og voksne. Den studerende kan endvidere relatere grundlæggende teorier og begreber til deres historiske kontekst, sammenligne dem samt vurdere deres anvendelse og betydning i pædagogiske sammenhænge. Udvikling og læring (15 ECTS-point) (HPÆB10011E) Learning and Development (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med aktiv inddragelse af de studerende. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for centrale teorier omhandlende udvikling, læring, socialisation, identitet, normalitet og afvigelse samt sociale relationer identificere og vurdere de teoretiske principper, særlige begreber og menneskesyn som teorierne bygger på sammenligne teorier og begreber samt vurdere deres anvendelse og betydning i pædagogiske sammenhænge. Pensum: Pensum fokuserer på studiet af centrale udviklings- og læringsteorier samt personlighedsog socialpsykologiske teorier. Omfatter herunder studiet af forhold vedrørende individets identitetsdannelse, kognition og socialisation i en samfundsmæssig og pædagogisk kontekst. Der opgives 1100 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 1100 normalsider, inden for hvilken eksamensspørgsmål vil kunne besvares. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden 2 dage før eksamen. Prøven har form som mundtlig sagsfremstilling med efterføl- 8

9 gende dialog mellem eksaminator og eksaminand(er). Eksaminanden kan disponere over max. 10 minutter til den indledende sagsfremstilling. Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. votering. Der gives ingen forberedelsestid. Censurform: Prøven er med ekstern censur. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe egne noter. Modul B: Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning. Kompetencemål for modulet: Den studerende har indsigt i og kan analysere centrale temaer og problemstillinger af betydning for undervisning, og kan vurdere deres sammenhæng med relevans for undervisningens teori og praksis. Den studerende kan endvidere forholde sig til væsentlige problemstillinger angående informationsteknologiens (IT) placering og betydning i undervisning og pædagogik. Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning (15 ECTS-point) (HPÆB10021E) Theory and Practice of Teaching and IT in a Pedagogic Perspective (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med lærer- og studenteroplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser. Faglig diskussion og vejledning via elektroniske konferencer. Faglige mål: Eksaminanden kan planlægge, udføre, tilrettelægge og evaluere undervisning og anden form for formidling analysere og vurdere sådanne aktiviteter ud fra forskellige teoretiske synspunkter redegøre for væsentlige temaer og problemstillinger angående informationsteknologiens inddragelse i undervisning og pædagogik. Pensum: Pensum fokuserer på didaktik og curriculumteori, dvs. studiet af pædagogiske retninger og teorier af betydning for undervisning og formidling. Herudover fokuseres der på studier af sammenhænge mellem undervisningens teori og praksis. Omfatter tillige modeller for undervisningens tilrettelæggelse i henseende til mål, stofudvælgelse og metodik samt computeren og Internettet i læringsteoretisk perspektiv, fjernundervisning, edutainment og forholdet mellem information og viden. Der opgives 1100 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 1100 normalsider. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis med forberedelse. Den bundne mundtlige sagsfremstilling med efterfølgende dialog er baseret på en af eksaminanden forfattet synopsis. 9

10 Omfang: Synopsen skal have karakter af en 2-3 normalsiders udvidet, kommenteret disposition for en sagsfremstilling. Ved gruppeprøve kan sideantallet forøges med op til 1 normalside pr. person ud over den første person. Den bundne mundtlige prøve varer 30 min. pr. eksaminand inkl. votering. Eksaminanden råder over max. 10 minutter til den indledende sagsfremstilling. Der gives 30 minutters forberedelsestid til den mundtlige prøve. Censurform: Prøven er med intern censur. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve og som gruppeprøve med indtil 3 studerende med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve, dvs. prøver, hvor synopsen er skrevet i gruppe, aflægges den efterfølgende bundne mundtlige prøve individuelt på baggrund af individuelle spørgsmål, som tager udgangspunkt i gruppesynopsen. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe synopsen samt egne noter. Særlige bestemmelser: Emnet for synopsen aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Synopsen indgår ikke i bedømmelsen af eksamenspræsentationen. Modul C: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan diskutere og analysere komparative undersøgelser og beskrivelser af såvel opdragelse som uddannelsessystemers opbygning og samfundsmæssige funktioner, aktuelt og historisk. Den studerende kan anvende komparativ analyse til at beskrive og analysere afgrænsede temaer inden for børne- og uddannelsespolitik. Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (15 ECTS-point) (HPÆB10031E) Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective (15 ECTS-credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med studenteroplæg og gruppearbejde. De studerende kan i løbet af semesteret udarbejde en skriveøvelse inden for fagets emneområde. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for opdragelses- og uddannelsessystemer, deres opbygning og samfundsmæssige funktioner i udvalgte lande, i en samtids- og historisk kontekst anvende komparativ analyse som middel til opnåelse af indsigt i uddannelsesproblemer og uddannelsespolitiske forhold i nationale og globale sammenhænge. Pensum: Pensum fokuserer på et sammenlignende studium af uddannelsessystemernes historie, opbygning og funktioner i forskelligartede lande og kulturer. Der fokuseres tillige på studiet af det danske uddannelsessystem i national, europæisk og global sammenhæng herunder uddannelsespolitiske forhold. Endvidere inddrages studiet af den komparative pædagogiks udvikling og forskning i dansk og international sammenhæng. 10

11 Der opgives 1100 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Ved undervisningens påbegyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 1100 normalsider. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog. Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Den mundtlige prøve består i bunden dialog, som tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Omfang: Opgaven må have et omfang på 7-10 normalsider. Ved gruppeprøve udvides opgavens normalsideantal med 5 sider for hver ekstra studerende. Den bundne mundtlige dialog foregår over 30 min. pr. eksaminand inkl. votering. Der gives ingen forberedelsestid til den mundtlige eksamen. Censurform: Ekstern censur. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Ved gruppeprøve, dvs. prøver, hvor hjemmeopgaven er skrevet i gruppe, aflægges den efterfølgende mundtlige prøve individuelt på baggrund af individuelle spørgsmål, som tager udgangspunkt i gruppeopgaven. Hjælpemidler: Under den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin skriftlige opgave og kan medbringe egne notater. Særlige bestemmelser: Ved karakterfastlæggelsen tæller den skriftlige opgave 50 % og den bundne mundtlige dialog 50%. Modul D: Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner Kompetencemål for modulet: Den studerende har indsigt i og kan diskutere væsentlige teorier om samspillet mellem samfundsmæssige forhold og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Den studerende kan tillige anvende sin viden til at formulere og analysere relevante og begrundede problematikker af betydning for forståelsen af de sociale og kulturelle processer inden for opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner (15 ECTS-point) (HPÆB10041E) Social and Cultural Processes in Educational Institutions (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg, gruppearbejde og diskussion i plenum, evt. suppleret med oplæg og diskussion i mindre hold. De studerende udarbejder forslag til problemformulering, der fremlægges og diskuteres i grupper. 11

12 Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for væsentlige teorier om samspillet mellem samfund og institutioner på den ene side og uddannelse og opdragelse på den anden anvende teorier og begreber som et middel til indsigt i den betydning forskellige former for uddannelses- og opdragelsespraksis kan have. Pensum: Omfatter litteratur med fokus på, hvordan samfundsmæssige og kulturelle forhold indvirker på og selv påvirkes af pædagogisk tænkning og praksis. Omfatter tillige studiet af klassiske og moderne sociologiske teorier, der anvendes til analyse, fortolkning og forklaring af samspillet mellem samfund og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt, pensumliste på 1100 normalsider. Den studerende opgiver 1100 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Af opgivelserne skal omkring halvdelen (opgjort i normalsider) være selvvalgt og baseret på den studerendes problemstilling, og de resterende skal hentes fra den vejledende pensumliste. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Den fri skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Omfang: Opgaven må have et omfang på normalsider. Ved gruppeprøve bliver opgavens sideantal udvidet med 10 normalsider for hver ekstra studerende. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Særlige bestemmelser: Emnet for hjemmeopgaven aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Modul E: Praktiseret pædagogisk forskning Kompetencemål for modulet: Den studerende kan afgrænse, begrunde og diskutere måder, hvorpå pædagogiske fænomener kan undersøges og kan gennemføre mindre studier i pædagogiske problemstillinger. Den studerende kan arbejde systematisk med udvalgte teorier og metoder med henblik på at opnå analytisk og metodisk viden og kunnen i relation til selvstændige konkrete empiriske studier. Praktiseret pædagogisk forskning (15 ECTS-point) (HPÆB10051E) Research Project in Education (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med studerendes aktive deltagelse med oplæg og fremlæggelse af deres oplæg til undersøgelse, beskri- 12

13 velse og analyse af indsamlet empirisk datamateriale. Desuden indgår opponentvirksomhed i forbindelse med andre studerendes arbejde. Faglige mål: Eksaminanden kan indsamle, analysere, fortolke og forklare empirisk data vedrørende pædagogiske fænomener sætte det indsamlede datamateriale i relation til en teoretisk tolkning. redegøre for teoretisk begrundede synspunkter på disse tilgange forbinde dette med det undersøgte fænomen. Pensum: Til eksamen opgiver den studerende 1100 normalsider vedrørende metodologier, undersøgelsesdesign, analysestrategier og samspillet mellem teori, metode og dataindsamling i udforskningen af pædagogiske fænomener. Pensum skal afspejle kendskab til såvel grundlæggende principper bag forskellige metodologier som fortolkende og forklarende tilgange samt anvendelse af disse på pædagogiske fænomener. Pensum udarbejdes af den studerende under hensyntagen til, at mindst 70 % være hentet fra den af studienævnet godkendte vejledende pensumliste. Pensum skal godkendes af underviser. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. For prøveform B gælder, at den skriftlige opgavebesvarelse tæller 50 %, mens den mundtlige dialog tæller 50 %. A: Aktiv undervisningsdeltagelse: Prøven består i aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. mindst 75 % fremmøde og 2 mindre oplæg efter aftale på holdet, f.eks. skriftlige rapporter. Som en del af den aktive deltagelse udøves der opponentvirksomhed i forhold til mindst ét andet oplæg. B: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog: Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Emnet for opgaven aftales med eksaminator og godkendes samtidig med godkendelse af pensumliste. Den mundtlige prøve består i bunden dialog, som tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Omfang: Prøveform A: Mundtlige oplæg skal vare højst 20 minutter; skriftlige rapporter skal have et omfang på af 4-6 normalsider. Ved gruppeprøve udvides oplæggenes omfang med 5 minutter og skriftlige rapporter med 1-2 normalsider for hver studerende. Prøveform B: Opgavebesvarelsen skal have et omfang på normalsider. Den mundtlige dialog foregår over 30 min. pr. eksaminand inkl. votering. Ved gruppeprøve bliver opgavens sideantal udvidet med 10 normalsider for hver ekstra studerende, og den mundtlige dialog foregår over 30 min. pr. eksaminand inkl. votering. Prøven har udgangspunkt i den skriftlige opgave. Der gives ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamen. Gruppebestemmelser: Prøveform A: Oplæg, herunder skriftlige rapporter, kan aflægges af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal 13

14 være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Den efterfølgende mundtlige dialog aflægges individuelt og tager udgangspunkt i et individuelt spørgsmål.. Hjælpemidler: Ved udarbejdelsen af den skriftlige besvarelse kan alle hjælpemidler benyttes. Under den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin opgave og kan medbringe egne notater. Modul F: Introduction to the Danish Educational System Competence Goal: Students are knowledgeable on central aspects of the Danish educational system and its institutions in terms of legislation, organisational framework, daily practice and the training of professionals. Students are able to describe, discuss, analyse and evaluate a chosen educational practice and discuss it in regard to its own background and conditions and in regard to more general historic, political and pedagogical conditions. Introduction to the Danish Educational System (15 ECTS-point) (HPÆB10061E) Introduktion til det danske uddannelsessystem (15 ECTS credits) Course contents: The course will focus on three main areas of the Danish educational system: Preschool / Day care Compulsory schooling Secondary education / General education. The course will cover specific traits of the three areas as well as more common features of Danish education. The areas will be studied in relation to specific conditions such as history, educational ideas, legislation, organisational framework, daily practice and the training of professionals as well as general conditions such as how the areas relate to the Danish educational system as a whole. Teaching and work method: Field trips combined with lectures, student presentations and group work. Academic targets: The examinee is able to expound the Danish educational system in terms of legislation, organisational framework, daily practice and the training of professionals explain the ways in which this knowledge can provide insight into a general understanding of the Danish educational system. describe and analyse a chosen educational practice and discuss it in regard to its own background and conditions and in regard to more general historic, political and pedagogical conditions. Course reading: Course reading covers the history, development and function of the three areas of the Danish educational system. Literature totalling 800 normal pages in all must cover the themes and issues presented in the course. Examination: Exam form: Essay and oral defence. 14

15 Essay on an educational institution and its educational practice with an oral defence. The essay is to be based on studies and observations of an institution of the students own choice with questions and approaches approved by the teacher. The oral defence will be based on the essay. Examination language is English. Length of exam paper: The essay should be between pages in length. In group essays the length is 5 additional pages for each student more than one. Extent of oral defence: 30 minutes (incl. grading). Moderation: External. The final grade of the course is based on the written assignment (which carries a weight of 50%) and the oral defence (weight 50%). Grading system: The Danish 7-point scale. Group test: Students are permitted to work in groups of up to three participants and to submit one essay that is examined individually and where grades are assigned individually. In the case of group paper, the contribution of each participant must constitute a well-defined part that can be independently assessed. The common contribution must not excede 50 %. The following oral examination will be individual on the basis of the group essay. Additional resources: The student may bring the essay to the oral defence as well as any additional notes. Criteria for award of grades: The oral defence will be based on the essay. The final grade of the course is based on the written assignment (which carries a weight of 50%) and the oral defence (weight 50%). Modul G: Pædagogik i et politologisk perspektiv Kompetencemål for modulet: Den studerende kan beskrive og analysere de politiske, strategiske og ledelsesmæssige rationaler som pædagogik og uddannelse indgår i, aktuelt såvel som historisk. Den studerende kan anvende politologiske teorier og begreber til at formulere og analysere relevante og begrundede pædagogiske problematikker og relatere disse til teorier og begreber om magtformer og stat. Pædagogik i et politologisk perspektiv (15 ECTS-point) (HPÆB10071E) Education in a Political Perspective (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med læreroplæg, gruppearbejde og diskussion i plenum, evt. suppleret med studenteroplæg. Faglige mål: Eksaminanden kan mestre centrale politologiske begreber af relevans for analysen af en selvvalgt pædagogisk problematik. redegøre for det særlige ved den politologiske belysning af pædagogiske problemstillinger. 15

16 Pensum: Pensum omfatter tekster om hvordan, hvorfor og med hvilke effekter samfundsmæssige fællesskaber etablerer politiske mål, prioriteringer, værdier og virkemidler, og hvordan disse som offentlige anliggender strukturerer og påvirker pædagogik og uddannelse. Herunder inddrages teori om rettigheder, lighed, frihed, demokrati og kontrakt; teori om økonomiens karakter og udtryk i pædagogik gennem politiske og sociale processer; teori om forvaltning, statslig organisering, politisk ledelse og deltagelse; samt teori om politisk kommunikation og massemedier som instans for offentlige ræsonnementer. Pensum omfatter også tekster, der lægger op til analyse og vurdering af teoretiske synsvinkler, der betragter det pædagogiske ud fra et politologisk perspektiv, f.eks. reformtænkning, modernisering og fremtidsforestillinger. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Der opgives 1000 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste, på 1000 normalsider. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig dialog. Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Opgavens problemstilling aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Den mundtlige prøve består i bunden dialog, som tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Omfang: Opgaven må have et omfang på normalsider. Ved gruppeprøve udvides opgavens omfang med 5 normalsider for hver studerende. Den mundtlige prøve foregår over 30 min. pr. eksaminand inkl. votering. Der gives ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Censurform: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Ved bedømmelsen tæller den skriftlige fremstilling 50 % og den mundtlige dialog 50%. Gruppebestemmelser: Hjemmeopgaven kan skrives individuelt eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Ved gruppeprøve, dvs. prøver, hvor hjemmeopgaven er skrevet i gruppe, aflægges den efterfølgende mundtlige prøve individuelt på baggrund af individuelle spørgsmål, som tager udgangspunkt i gruppeopgaven. Hjælpemidler: Under den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin skriftlige opgave og kan medbringe egne notater. Modul H: Migration, uddannelse og identitet Kompetencemål for modulet: Den studerende kan analysere og diskutere de komplekse relationer mellem migration, uddannelse og identitet. Endvidere kan den studerende forholde sig til hvordan kulturelt og politisk prægede migrationsprocesser og identitetsformer kommer til udtryk i pædagogiske uddannelses- og opdragelsesinstitutioner, og hvordan disse institutioner agerer i forhold til dette. 16

17 Migration, uddannelse og identitet (15 ECTS-point) (HPÆB10081E) Migration, Education and Identity (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med læreroplæg suppleret med aktiv inddragelse af de studerende, f.eks. i form af gruppearbejde, oplæg og diskussion. Faglige mål: Eksaminanden kan: redegøre for væsentlige aspekter og problemstillinger inden for området migration og migrationens betydning for forholdet mellem uddannelse og lokale, nationale og transnationale identitetskonstruktioner redegøre for, analysere og vurdere betydningen af, hvordan de transnationale migrationsprocesser påvirkes af og påvirker identitetsarbejdet i pædagogiske uddannelses- og opdragelsesinstitutioner. Pensum: Omfatter kultur- og samfundsvidenskabelige teorier om og studier af forholdet mellem migration, uddannelse og forskellige former for individuelle og kollektive identitetsdannelser. Der opgives tekster om migration og migrationsteorier, identitetspolitik, som det kommer til udtryk på transnationalt, nationalt og lokalt niveau, samt hvordan relationerne mellem migration, identitet og uddannelse kan studeres. Pensum omfatter desuden kulturelle og politiske identiteters betydning for relationer mellem relevante aktører i uddannelsessystemer, som f.eks. etniske minoriteter og majoriteter. Pensum udarbejdes af den studerende og godkendes af underviser. Der opgives 1000 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens påbegyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet udarbejdet pensumliste på 1000 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Fri skriftlig hjemmeopgave eller B: Fri mundtlig sagsfremstilling med synopsis. A: Fri skriftlig hjemmeopgave: Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Omfang: Den fri skriftlige hjemmeopgave har et omfang på normalsider. Ved gruppeprøve udvides opgavens normalsideantal med 10 sider for hver studerende. Censurform: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Hjemmeopgaven kan skrives individuelt eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. B: Fri mundtlig sagsfremstilling med synopsis: Synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination, som tager form af mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog. 17

18 Omfang: Synopsen skal have karakter af en 5 normalsiders udvidet, kommenteret disposition for en sagsfremstilling. Den mundtlige prøve varer 30. min. inkl. votering. Eksaminanden råder over max. 10 min. til den indledende sagsfremstilling. Der gives ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Censurform: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ved den mundtlige prøve må eksaminanden medbringe eget skriftligt oplæg samt egne noter. Særlige bestemmelser: Emnet for synopsen aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Synopsen indgår ikke i bedømmelsen af eksamenspræstationen. Modul I: Læring og Organisation Kompetencemål: Efter gennemført tilvalgsstudium i Læring og organisation har den studerende viden om pædagogiske problemstillinger indenfor virksomheder og offentlige institutioner og kan redegøre for centrale pædagogiske perspektiver på læring og udvikling i organisationer. Endvidere kan den studerende udrede lærings- og udviklingsproblemstillinger på et såvel individuelt som organisatorisk niveau og kan i samspil med andre benytte sin viden til at udpege, analysere og vurdere problemstillinger angående udvikling og uddannelse i organisatorisk sammenhæng. NB! Kurset indgår ligeledes i det tværhumanistiske tilvalg Virksomhedshumaniora. Læring og Organisation (15 ECTS-point) (HPÆB10091E) Learning and Organisation (15 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med læreroplæg og aktiv inddragelse af de studerende, via fx studenteroplæg, gruppearbejde og plenumdiskussioner. Faglige mål: Eksaminanden kan: redegøre for væsentlige aspekter og problemstillinger indenfor personale- og organisationsudvikling, herunder uddannelsesplanlægning redegøre for, analysere og vurdere betydningen af udviklings- og uddannelsesmæssige tiltag i virksomheder og offentlige institutioner på såvel individuelt som organisatorisk niveau. Pensum: Pensum omfatter eksempler på nyere pædagogiske teorier om læring i arbejdslivet samt casestudier, der introducerer aktuelle læringstematikker og et bredt felt af pædagogiske tilgange til analyser af personale- og organisationsudvikling. Til eksamen opgiver eksaminanden 1000 normalsider. Pensum udarbejdes af den studerende i samarbejde med underviser. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøve som A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse eller 18

19 B. Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Prøven er med ekstern censur. A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse: Prøven består af en mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog på baggrund af eksamensspørgsmål/case udformet af eksaminator. Eksamensspørgsmålet udleveres til de studerende 2 døgn før prøven. Prøven har form som mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand(er). Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. votering. Eksaminanden kan disponere over max. 10 min. til den indledende sagsfremstilling. Denne efterfølges af spørgsmål og diskussion, hvor der også inddrages andre dele af pensum end de opgivelser, der knytter sig til sagsfremstillingens emnefelt. Der gives to dages forberedelse til den mundtlige prøve. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe egne noter. B: Fri skriftlig hjemmeopgave: Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave. Den fri skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Omfang: Opgaven må have et omfang på normalsider. Ved gruppeprøve bliver opgavens sideantal udvidet med 10 normalsider for hver ekstra studerende. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Særlige bestemmelser: Opgavens problemstilling aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Modul J: Fra professionserfaring til teoretisk viden Kompetencemål: Den studerende har grundlæggende indsigt i og kan diskutere pædagogik som fag fra henholdsvis et praksis- og professionsperspektiv og fra et videnskabeligt perspektiv. Den studerende kan identificere og analysere væsentlige problemstillinger forbundet med praksis- og professionsviden. Gennem indsigt i det teoretiske og analytiske arbejde med de pædagogiske praksisfelter, fænomener og professioner, tilegner den studerende sig nye teoretisk-analytiske perspektiver. Samtidig afprøves den videnskabelige brug af praksisviden i en systematisk, metodisk og teoretisk sammenhæng. Den studerende har herigennem indsigt i hvordan pædagogisk professionsviden kan analyseres og udfordres af pædagogik som videnskabsfag. Fra professionserfaring til teoretisk viden (15 ECTS-point) (HPÆB10101E) From professional experience to theoretical knowledge (15 ECTS credits) 19

20 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med aktiv inddragelse og bearbejdning af de studerendes tidligere erfaring med pædagogisk praksis og professioner, herunder øvelser, gruppearbejder og skriftlig rapportering, der drøftes med opponentordning. Faglige mål: Eksaminanden kan: redegøre for forskellige opfattelser af pædagogik som fag og for sammenhænge imellem disse opfattelser indkredse, beskrive, forstå og forklare pædagogiske fænomener og genstandsfelter på et grundlæggende niveau foreslå måder at studere pædagogiske fænomener og genstandsfelter under anvendelse af perspektiver fra beskrivende og analytisk orienteret teori og metode, f.eks. inspireret af den pædagogiske forskningslitteraturs interdisciplinære forbindelser til fx psykologi, sociologi og antropologi. Pensum: Til eksamen opgiver den studerende 1000 normalsider af relevans for studiet af de pædagogisk teoretiske positioner og analyser af professioners vidensgrundlag. Pensum vedrører desuden videnskabsteori og metode. Af opgivelserne skal mindst 70 % være hentet fra undervisningsplanens vejledende pensumliste. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på baggrund af et af den studerende formuleret og af underviser godkendt problem. Omfang: normalsider. Ved besvarelse som gruppeprøve med deltagelse af 2 studerende er omfanget normalsider, ved 3 studerende normal sider og ved 4 studerende normalsider. Censurform: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler kan benyttes. 20

21 Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 23. maj Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 12. juni Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. april Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 13. maj Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 13. april Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 20. august Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 18. marts Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 4. juli Rettet af Det Humanistiske Fakultet d. 2. april Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 21