DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDS

Transkript

1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jon Fridrik Kjølbro DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDS KONVENTION 3. udgave for praktikere

2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere

3 Jon Fridrik Kjølbro Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010

4 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere 3. udgave, 1. oplag 2010 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2010 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Forord til 3. udgave Første udgave af bogen udkom i 2005, og anden udgave i Siden da har Domstolen afsagt et stort antal domme. Flere af disse er principielle og gør op med tidligere praksis eller fastslår retstilstanden på områder, som Domstolen ikke tidligere har behandlet. For den travle praktiker er behovet for en ajourført beskrivelse af praksis derfor stort. Bogens opbygning og stil er i det væsentlige uændret, men ny praksis er indarbejdet, og visse afsnit er omskrevet i lyset af udviklingen i praksis. Det oprindelige formål med bogen er uændret. Målgruppen er således fortsat praktikere, herunder advokater, anklagere, dommere og embedsmænd. Den tilsigter at give læsere en forholdsvis udførlig beskrivelse af praksis. Stilen er fortsat refererende snarere end kommenterende. Bogen er opdateret til og med 31. maj Den 14. tillægsprotokol (ETS 194), der ændrer konventionens kontrolsystem, trådte i kraft den 1. juni Protokollen har til formål at bevare og forbedre kontrolsystemets effektivitet på lang sigt ved at optimere filtrering og behandling af klagesager. Den ændrer Domstolens sammensætning i de mest simple klagesager, og den indfører et nyt kriterium for antagelse af en klage til behandling i realiteten ( væsentlig ulempe ). Endvidere forlænger den dommernes funktionsperiode til 9 år uden mulighed for genvalg. Protokollen er kun omtalt kortfattet i bogen, men teksten er indarbejdet i bilaget, der gengiver konventionen med tilhørende protokoller. Læsere er velkommen til at sende eventuelle kommentarer, herunder gøre opmærksom på faktuelle fejl og foreslå forenkling og forkortelse. København, juli 2010 Jon Fridrik Kjølbro jon.kjolbro@mail.dk 5

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Fortolkning og anvendelse af konventionens bestemmelser Betydningen af retspraksis Fortolkningsprincipper betydningen af Domstolens fortolkningsstil Kapitel 2. Konventionens anvendelsesområde (artikel 1 og bestemmelser i tilknytning hertil) Indledning Medlemsstaterne som pligtsubjekter ( ratione personae ) Konventionens bindende karakter ( skal sikre ) De berettigede efter konventionen ( enhver ) Udøvelse af jurisdiktion, herunder konventionens stedlige anvendelsesområde ( ratione loci ) Internationale organer, internationale aftaler og medlemsstaternes indirekte ansvar Konventionens materielle anvendelsesområde ( ratione materiae ) Konventionens tidsmæssige udstrækning ( ratione temporis ) Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande (artikel 15) Indskrænkninger i udlændinges politiske virke (artikel 16) Forbud mod misbrug (artikel 17) Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder (artikel 18) Forbehold til konventionen (artikel 57) Kapitel 3. Beviskrav og bevisbyrde, herunder forholdet til nationale domstoles bevisbedømmelse. 75 Kapitel 4. Mellemstatslige klager artikel Kapitel 5. Individuelle klager artikel Klager fra private Offerkravet Fortabelse af offerstatus Forbud mod at lægge hindringer i vejen for klager Særligt om foreløbige foranstaltninger og artikel Kapitel 6. Kriterier for antagelse af en klage til behandling i realiteten artikel Indledning Kravet om udtømmelse af nationale retsmidler Specielt om udtømmelse af retsmidler efter dansk ret Fristen for indbringelse af klagen Klager må ikke være anonym Klagen må ikke tidligere have været behandlet Klagen må ikke være åbenbart grundløs Misbrug af klageadgangen

8 6.9. Ikke væsentlig ulempe Kapitel 7. Følgerne af en dom, herunder tilkendelse af erstatning artikel 41 og Generelt om følgerne af en dom Erstatning for ikke-økonomisk skade Erstatning for økonomisk tab Sagsomkostninger Valuta og forrentning af erstatning Kapitel 8. Ret til livet artikel Generelt om artikel Livets begyndelse og provokeret abort Ret til at afslutte livet og til selvbestemmelse Dødsstraf og artikel 2 s eksterritoriale virkning Myndighedspersoners magtanvendelse og brug af våben m.v Pligt til at efterforske i anledning af dødsfald Statens positive pligt til at beskytte liv Kapitel 9. Forbud mod tortur m.v. artikel Generelt om bestemmelsen Torturhandlinger Magtanvendelse over for frihedsberøvede Efterforskning i anledning af påståede krænkelser Forhold under frihedsberøvelse Frihedsberøvelse af syge m.v Særligt om varetægtsfængsling og afsoning i isolation Politiets afhøringsmetoder m.v Straffens form og varighed, herunder frihedsberøvelse af gamle personer Statens ansvar i anledning af handlinger foretaget af private Straffesager mod børn Dødshjælp m.v Militæret, herunder militærtjeneste Udvisning og udlevering m.v. af udlændinge Generelt om risiko for mishandling m.v Processuelle garantier i sager om udvisning m.v Udvisning og risiko for forfølgning m.v Udvisning af syge, svage og sårbare Forhold i forbindelse med udsendelse Udlevering til strafforfølgning Udvisning og risiko for strafforfølgning Kapitel 10. Forbud mod slaveri og tvangsarbejde artikel Generelt om bestemmelsen

9 10.2. Forbud mod slaveri eller trældom (stk. 1) Forbud mod tvangs- eller pligtarbejde (stk. 2) Arbejde der ikke er tvangs- eller pligtarbejde (stk. 3) Kapitel 11. Ret til frihed og sikkerhed artikel Bestemmelsens anvendelsesområde Legalitetskravet Pligt til at registrere oplysninger og foretage undersøgelser Krav til frihedsberøvelsens form Frihedsberøvelsens formål Domfældte artikel 5, stk. 1, litra a Efterkomme påbud eller opfylde forpligtelser artikel 5, stk. 1, litra b Anholdelse af mistænkte m.v. artikel 5, stk. 1, litra c Mindreårige artikel 5, stk. 1, litra d Personer der er til fare for dem selv eller andre artikel 5, stk. 1, litra e Udlændinge artikel 5, stk. 1, litra f Underretning til anholdte artikel 5, stk Fremstilling for dommer, varetægtsfængsling og kaution artikel 5, stk Fremstilling for en dommer Tidsmæssig udstrækning af anholdelse og varetægtsfængsling Den relevante periode Vurderingen af periodens rimelighed Løsladelse mod kaution Prøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed eller fortsatte lovlighed artikel 5, stk Generelt om bestemmelsen, herunder hvornår der er krav på prøvelse Krav til prøvelsesorganet og til indholdet, omfanget og fremgangsmåden ved prøvelsen Hurtig prøvelse Prøvelse med rimelige intervaller Krav på erstatning artikel 5, stk Kapitel 12. Ret til retfærdig rettergang artikel Generelt om anvendelsesområdet ( når der skal træffes afgørelse ) Civile sager ( borgerlige rettigheder og forpligtelser ) Straffesager ( anklage for en forbrydelse ) Bestemmelsens eksterritoriale virkning En domstol, der er oprettet ved lov Indhold og omfang af domstolens prøvelse Adgang til en domstol og til en domstolsprøvelse Genrelt om adgang til en domstol og domstolsprøvelse Fri proces i civile sager Retsafgifter Genrerelt om processuelle regler m.v Frister og forældelsesregler Appelregler og betingelser for appel Betinget adgang til domstolsprøvelse, herunder indirekte prøvelse

10 Krav til domstolsprøvelse Udelukkelse af domstolsprøvelse Fuldbyrdelse og efterlevelse af afgørelser Søgsmålsimmunitet og eksekutionsimmunitet Vedtagelse af relger med tilbagevirkende kraft m.v Andre aspekter af adgang til en domstol og domstolsprøvelse Kravet om en uafhængig og upartisk domstol Generelt om upartiskhed, herunder objektive og subjektive krav En dommers forudgående kendskab til sagen En dommers tilknytning til parter En dommers konkrete adfærd Generelt om uafhængighed Særligt om militærdomstole Behandling af mulige indsigelser Sagkyndige og andre Offentlig rettergang, mundtlig forhandling og retten til at være til stede Offentlig rettergang Mundtlig forhandling Retten til at være til stede Specielt om ankebehandling Retten til en retfærdig rettergang Generelt om en retfærdig rettergang Bevisumiddelbarhed Ulovligt tilvejebragte beviser Politiagenter og agents provocateurs m.v Forsvarets adgang til bevismateriale Effektiv deltagelse i straffesagen Krav til dommeres behandling af sagen Omfattende og negativ presseomtale Kendskab til afgørelse og begrundelse Adgang til myndigheders dokumenter Sagkyndige vidner og erklæringer Andre aspekter af en retfærdig rettergang Ligebehandlingsprincippet ( equality of arms ) og kontradiktion Ligebehandlingsprincippet Kontradiktion Ligebehandling, kontradiktion og generaladvokater m.v Særlig om begrundelseskravet Retsstatsprincippet ( the rule of law ) Forbudet mod selvinkriminering Generelt om selvinkriminering Tilvejebringelse af oplysninger, der kan bruges i en straffesag Anvendelse som bevis af tvangsmæssigt tilvejebragte oplysninger Andre aspekter af forbudet mod selvinkriminering Uskyldsformodningen (artikel 6, stk. 2) Generelt om uskyldsformodning Betingelser for straf, herunder formodninger og objektivt ansvar Domstolsafgørelser, der afspejler skyld og mistanke Udtalelser om retssager Afgørelser om strafforfølgning Sagsomkostninger og erstatning Straffastsættelse og konfiskation Andre aspekter af uskyldsformodning

11 Oplysning om sigtelsen artikel 6, stk. 3, litra a Generelt om oplysning om sigtelsen Anklagemyndighedens ændring af sigtelsen Rettens fravigelse af tiltalen Udlændinges ret til oplysning om sigtelsen Tid og lejlighed til forsvar artikel 6, stk. 3, litra b Bistand af forsvarer artikel 6, stk. 3, litra c Generelt om bistand af forsvarer Ret til at forsvare sig personligt Bistand af forsvarer Statens ansvar for utilstrækkeligt forsvar Bistand af forsvarer før domsforhandling Bistand af forsvarer uden betaling Kommunikation med forsvarer Vidner artikel 6, stk. 3, litra d Generelt om vidneførsel, herunder afskæring af bevisførelse Bevisumiddelbarhed og dokumentation af forklaringer Anonyme vidner Beskyttelse af vidner, herunder videoafhøring af børn Tolkebistand artikel 6, stk. 3, litra e Kapitel 13. Kravet om en rettergang inden en rimelig frist artikel 6, stk Indledning Fastlæggelse af den relevante periode Straffesager Civile sager Vurdering af periodens rimelighed Sagens karakter Sagens kompleksitet Parternes adfærd De kompetente myndigheders adfærd Helhedsbedømmelse af den konkrete sag Kapitel 14. Ingen straf uden retsregel artikel Generelt om bestemmelsen Straf og straffesager Det strafferetlige legalitetskrav (nullum crimen, nulla poena sine lege) Forbrydelse efter national eller international ret Forbrydelser ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper (stk. 2). 587 Kapitel 15. Undtagelsesbestemmelserne i artikel 8 til Legalitetskravet Anerkendelsesværdige formål Nødvendig i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) Kapitel 16. Ret til respekt for privatliv og familieliv artikel De beskyttede rettigheder (privatliv, familieliv, hjem og korrespondance) Ret til respekt for privatliv Ret til respekt for familieliv

12 Ret til respekt for hjem Ret til respekt for korrespondance Positive pligter Generelt om positive pligter Positive pligter og beskyttelse af private Positive pligter og lægelig behandling m.v Positive pligter og retssager m.v Positive pligter og risiko for helbred og miljø Positive pligter og adgang til oplysninger om privatliv m.v Positive pligter ved behov for hjælp og støtte Positive pligter og transseksuelle Seksuelle aktiviteter og orientering Tvangsfjernelse, samvær, adoption, familieret, personret m.v Generelt om tvangsfjernelse og samvær Beslutning om tvangsfjernelse Forløb efter tvangsfjernelse, herunder begrænsninger i samvær Processuelle garantier i sager om tvangsfjernelse m.v Adoption uden samtykke m.v Forældremyndighed Samvær Sager om faderskab Positive pligter når private hindrer samvær med børn International børnebortførelse Positiv pligter og etablering af bånd mellem børn og forældre Umyndiggørelse Offentlige myndigheders registrering og videregivelse af personoplysninger Registrering af personoplysninger Efterretningstjenester og hemmelig overvågning m.v Videregivelse af personoplysninger Særligt om registrering af dømte, sigtede, mistænkte og andre Ransagning og beslaglæggelse Telefonaflytning og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden Andre tilfælde af indgreb i korrespondance (andet end telefonaflytning m.v.) Navnelovgivning (registrering af personnavne og navneændringer) Bolig- og planlovgivning Miljøforurening m.v Begrænsninger i indsattes ret til besøg af familiemedlemmer m.v Udvisning på grund af strafbare forhold m.v Generelt om udvisning af udlændinge Udlændinges ret til respekt for familieliv og privatliv Udvisning og proportionalitet Praksis i udvisningssager Udlændinge født i landet eller indrejst som børn, der har familie Udlændinge født i landet eller indrejst som børn, der ikke har familie Udlændinge indrejst som voksne, der har familie Udlændinge indrejst som voksne, der ikke har familie Udlændinges indrejse, ophold og udvisning (på grund af andet end kriminalitet) Visse andre indgreb i beskyttede rettigheder Kapitel 17. Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed artikel

13 17.1. Generelt om bestemmelsen De beskyttede rettigheder Forholdet til andre bestemmelser i konventionen og protokollerne Begrænsninger i retten til at udøve religion eller tro Offentligt ansattes ret til at udøve religion eller tro Forhold på offentlige skoler og institutioner m.v Ret til at hverve tilhængere til bestemt religion eller tro Ret til at samles i og udnytte ejendom til religiøse formål og aktiviteter Ret til at oprette, organisere og aktivt deltage i religiøse fællesskaber Rituelle slagtninger Indsattes forhold Andre tilfælde af udøvelse af religion eller tro Kapitel 18. Ytringsfrihed artikel Ytringsfrihedsbegrebet Indgreb i retten til ytringsfrihed Generelle principper for vurdering af proportionalitet Pressens og journalisters ytringsfrihed Generelt om pressen og ytringsfrihed Pressen og ærekrænkende udtalelser (injurier) Generelt om pressen og injurier Sondringen mellem faktiske forhold og værdidomme Generelt om karakteren af de kritiserede personer Kritik af regering m.v Kritik af politikere Kritik af offentlige myndigheder Kritik af offentligt ansatte Kritik af privatpersoner Fortrolige og følsomme oplysninger m.v Beskyttelse af grupper af personer, herunder racediskrimination Pressen og kildebeskyttelse Positive pligter og beskyttelse af journalister Injurier og udtalelser om emner af almen interesse Politikeres ytringsfrihed, valghandlinger og politiske partier Offentligt ansattes ytringsfrihed Ret til ytringsfrihed men ikke ret til ansættelse Begrænsning i offentligt ansattes politiske aktiviteter m.v Offentligt ansattes kritiske udtalelser m.v Offentligt ansattes brud på tavshedspligt m.v Militærpersoners ytringsfrihed Indsattes ytringsfrihed Ytringer om domstole, dommere og retssager Generelt om ytringsfrihed og retssystemet funktion Beskyttelse af tiltalte og dømte Pressens ytringer om retssystem og retssager Advokaters ytringer om retssystem og retssager Privates kritik af retssystem og retssager

14 Radio- og fjernsynsvirksomhed Retten til at modtage ytringer Kommerciel ytringsfrihed, herunder reklamer Kunstnerisk ytringsfrihed Demonstrationer m.v Følsomme historiske emner, ekstreme politiske synspunkter og opfordring til vold m.v Ytringer om moral, tro, religion m.v Ret til negativ ytringsfrihed Kapitel 19. Forsamlings- og foreningsfrihed artikel Forholdet mellem artikel 11 og andre rettigheder i konventionen Forsamlingsfrihed Foreningsfrihed Pligtmæssigt medlemskab af visse foreninger Ret til negativ foreningsfrihed Faglige organisationer Særligt om politiske partier Medlemmer af de væbnede styrker m.v Kapitel 20. Ret til at indgå ægteskab artikel Kapitel 21. Adgang til effektive retsmidler artikel Generelt om bestemmelsen Forholdet til konventionens øvrige bestemmelser Krav om en rimeligt begrundet klage Krav til et effektivt retsmiddel Effektive retsmildler i sager om lang sagsbehandlingstid Effektive retsmildler i sager om statens sikkerhed Effektive retsmildler i sager om artikel 2 og Kapitel 22. Forbud mod diskrimination artikel Generelt om bestemmelsen Bestemmelsens anvendelsesområde Kravet om identiske eller sammenlignelige situationer Diskriminationsbegrebet Diskriminationsgrundene Forskelsbehandling på grund af køn Forskelsbehandling på grund af nationalitet, statsborgerskab, etnisk oprindelse m.v Forskelsbehandling på grund af tro eller religion Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering Forskelsbehandling på grund af ægteskabelig status

15 Forskelsbehandling på grund af fødsel henholdsvis i og uden for ægteskab Andre tilfælde af forskelsbehandling Kapitel tillægsprotokol Beskyttelse af ejendomsretten artikel De beskyttede rettigheder (ejendomsbegrebet) Ejendomsbegrebet og eksempler på ejendom Særligt om berettigede forventninger og fremtidige erhvervelser Beskyttelsens indhold og omfang Bestemmelsens tre regler Indgreb og positive pligter Processuelle garantier Krav om legalitet Krav om anerkendelsesværdigt formål Krav om en rimelig balance Respekt for ejendom ( peaceful enjoyment of possessions ) Berøvelse af ejendom ( deprivations of possessions ) Retlig og faktisk berøvelse af ejendom Erstatning for berøvelse af ejendom Andre aspekter af berøvelse af ejendom Kontrol med udøvelsen af ejendomsret ( control the use of property ) Generelt om kontrol med udøvelse af ejendomsret Bolig- og planlovgivning Generel regulering af erhvervsudøvelse Universalforfølgning, konfiskation, beslaglæggelse m.v Betaling af skatter m.v. ( sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder ) Ret til uddannelse artikel Generelt om bestemmelsen Ret til uddannelse Respekt for forældres ret Ret til frie valg artikel Generelt om bestemmelsen Den lovgivende forsamling Valgsystem Betingelser for valgret Betingelser for valgbarhed Kapitel tillægsprotokol Forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld - artikel Frihed til valg af opholdssted artikel Forbud mod udvisning af egne statsborgere artikel Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge artikel Kapitel tillægsprotokol Kapitel tillægsprotokol Proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge artikel Retten til appel i straffesager artikel Erstatning ved fejlagtig domfældelse artikel Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange (ne bis in idem) artikel Ægtefællers lige rettigheder artikel

16 Kapitel tillægsprotokol generelt forbud mod diskrimination Kapitel tillægsprotokol om fuldstændig afskaffelse af dødsstraf Konventionen og tillægsprotokollerne på engelsk, fransk og dansk Stikordsregister

17 Kapitel 1. Fortolkning og anvendelse af konventionens bestemmelser 1.1. Betydningen af retspraksis Ved fortolkning og anvendelse af konventionens og tillægsprotokollernes rettigheder og friheder spiller tidligere praksis fra Domstolen en overordentlig stor rolle. Det samme gælder i et vist omfang praksis fra den tidligere Kommission. Når man ser bort fra få og oplagte tilfælde, er det i praksis ofte ikke muligt at fortolke og anvende konventionens bestemmelser uden at inddrage relevant praksis. Der findes nemlig en omfattende praksis, der præciserer indholdet og omfanget af de forpligtelser for staterne, der følger af konventionens ofte generelt formulerede og til dels vage bestemmelser. På baggrund af denne righoldige praksis er det ofte muligt at beskrive indholdet og omfanget af staternes forpligtelser endog ganske detaljeret. Praksis, det vil navnlig sige domme og afgørelser fra Domstolen og afgørelser og rapporter fra den tidligere Kommission, er efterhånden så omfattende, at der er blevet fastlagt mange og ganske detaljerede generelle principper, som nødvendigvis må inddrages ved fortolkning og anvendelse af konventionen. Som eksempel kan nævnes staternes skønsmargin, legalitetskravet og proportionalitetskravet. Som eksempel på generelle principper i tilknytning til konkrete rettigheder kan endvidere nævnes kravet om en rettergang inden en rimelig frist, kravet om adgang til en domstolsprøvelse, udvisning af udlændinge og indgreb i ytringsfrihed. Herudover har Domstolen og den tidligere Kommission efterhånden taget stilling til et meget stort antal konkrete problemstillinger, som det også er nødvendigt at inddrage, når konventionen skal fortolkes og anvendes i konkrete sager. Domstolen anser sig i praksis for bundet af tidligere afgørelser. Det gælder, hvad enten der er tale om enstemmige afgørelser eller flertalsafgørelser. Afgørelser truffet med dissens vil således i almindelighed blive lagt til grund ved en efterfølgende afgørelse af et tilsvarende spørgsmål. Til illustration kan nævnes, at Domstolens tidligere præsident, schweizeren Luzius Wildhaber, der i en sag havde dissentieret 1, anså sig for bundet af dommens resultat i en efterfølgende sag om en lignende problemstilling 2. Præsidenten udtalte: Selv om jeg stemte imod statueringen af en krænkelse af konventionens artikel i sagen, anser jeg mig nu for forpligtet til at tilslutte mig Domstolens flertals synspunkt. Det kan ikke udelukkes, at udtalelsen til dels var rettet mod visse af Domstolens øvrige dommere, for derved at understrege betydningen af tidligere praksis. Formelt er Domstolen ikke bundet af tidligere domme (eller afgørelser fra Domstolen eller afgørelser eller rapporter fra den tidligere Kommission). Domstolen har imidlertid gentagne gange givet udtryk for, at den i almindelighed følger og anvender tidligere praksis, da hensynet til retssikkerhed og en velordnet udvikling af konventionspraksis tilsiger en sådan fremgangsmåde 3. Domstolen har samtidig understreget, at det ikke er til hinder for, at den fraviger en tidligere afgørelse, hvis der foreligger overbevisende grunde til at gøre det. En sådan fravigelse kan f.eks. være påkrævet for at sikre, at for- 1 Se Incal mod Tyrkiet, dom af , om ytringsfrihed. 2 Se Wildhabers generelle udtalelse i Gerger mod Tyrkiet, dom af Se tillige dommer Rozakis udtalelse i D.P. og J.C. mod Storbritannien, dom af , dommer Costas udtalelse i Üner mod Holland, dom af , og dommer Casadevalls udtalelse i Bekos og Koutropoulos mod Grækenland, dom af Se f.eks. Cossey mod Storbritannien, dom af , 35, Chapman mod Storbritannien, dom af , 70, Jane Smith mod Storbritannien, dom af ,

18 tolkning af konventionens rettigheder og friheder afspejler skete sociale forandringer og dermed vedvarende er i overensstemmelse med aktuelle samfundsforhold. At tidligere afgørelser tillægges så stor betydning indebærer, at Domstolen foretager en sammenligning af det forhold, der danner grundlag for en klage, med forhold, der tidligere har været behandlet. Domstolen kan gøre det af egen drift, men den kan også gøre det, fordi tidligere afgørelser påberåbes af parter. Hvis der er tale om i det væsentlige identiske klager, fastholdes tidligere praksis 4. Hvis Domstolen tidligere har vurderet en retstilstand, skal der fremføres overbevisende grunde, hvis Domstolen skal nå til et andet resultat 5. Hvis der er tale om nationale ordninger der, uden at være identiske, har væsentlige ligheder, fastholdes resultatet i den tidligere afgørelse 6. Det forhold, at Domstolen i praksis anser sig for bundet af tidligere afgørelser, indebærer, at Domstolen, når den skal tage stilling til en problemstilling, der ud fra en umiddelbar betragtning er identisk med eller har væsentlige lighedspunkter med en problemstilling, som Domstolen tidligere har taget stilling til, ofte vælger at redegøre for og fremhæve, om den foreliggende sag adskiller sig fra den eller de tidligere sager ( is distinguishable from eller can be distinguished from ) 7. Hvis klager ønsker, at Domstolen skal fravige en tidligere afgørelse, tager Domstolen stilling til, om den aktuelle sag, som påstået af klager, adskiller sig fra den tidligere afgørelse på grund af sagens faktiske eller retlige omstændigheder 8. Vurderingen af, om den aktuelle sag adskiller sig fra den tidligere afgørelse, forudsætter derfor for det første en vurdering af, om der er faktiske eller retlige forskelle mellem de to sager, og hvis det er tilfældet, om de faktiske eller retlige omstændigheder har været afgørende for Domstolen i den tidligere afgørelse. Domstolen vurderer således, om sagen på væsentlige punkter adskiller sig fra den tidligere sag ( materially distinguishable from ) 9. Ved at fremhæve forskelle forklarer Domstolen, hvorfor den når til et resultat, der afviger fra resultatet i en tidligere sag 10. Ved at pege på ligheder forklarer Domstolen, hvorfor den når til et tilsvarende resultat 11. Domstolens vurdering af, om en sag er sammenlignelig med eller adskiller sig fra en tidligere afgørelse, er altid udtryk for en helt konkret vurdering. I visse tilfælde kan det imidlertid være ganske vanskeligt at se de umiddelbare ligheder eller forskelle 12. Domstolens fremhævelse af forskelle kan nogle 4 Se f.eks. Coyne mod Storbritannien, dom af , hvor Domstolen påpegede, at der ikke var væsentlige forskelle i forhold til den tidligere afgørelse. 5 Se Stallinger og Kuso mod Østrig, dom af , 37, Cable m.fl. mod Storbritannien, dom af , Se J.J. mod Holland, dom af , 42, K.D.B. mod Holland, dom af , Se f.eks. Lüdi mod Schweiz, dom af , 49, X., Y. og Z. mod Storbritannien, dom af , 42, Guerra m.fl. mod Italien, dom af , 53, McGinley og Egan mod Storbritannien, dom af , 99, Söderbäck mod Sverige, dom af , 31, Sander mod Storbritannien, dom af , Se tillige Cetin m.fl. mod Tyrkiet, dom af , 62, hvor Domstolen begrundede, hvordan den konkrete sag adskilte sig fra to tidligere klager, der var blevet afvist af den tidligere Kommissionen. Se tillige Kurt Kellermann mod Sverige, dom af , 62-67, Luczak mod Polen, dom af , 54-58, E.B. mod Frankrig, dom af , 71, M. mod Tyskland, dom af , Se Athanassoglou mod Schweiz, dom af , 47 ff., hvor Domstolen ikke vurderede, at den aktuelle sag adskilte sig fra en tidligere afgørelse, hvorfor resultatet i den tidligere afgørelse blev fastholdt. 9 Se Cossey mod Storbritannien, dom af , Se f.eks. Sibson mod Storbritannien, dom af , 29, Rowe og Davis mod Storbritannien, dom af , 66, Luczak mod Polen, dom af , Se Estima Jorge mod Portugal, dom af , Se f.eks. Doorson mod Holland, dom af , Van Mechelen m.fl. mod Holland, dom af

19 gange efterlade det indtryk, at der er tale om en formel begrundelse for at nå til et andet resultat end en tidligere dom, som Domstolen ønsker at fravige, uden udtrykkeligt at tage afstand fra 13. Det kan således nogle gange være vanskeligt at se de reelle forskelle, der begrunder, at Domstolen når til et helt andet resultat i den senere sag. Domstolen henviser først og fremmest til tidligere domme. Domstolen henviser endvidere til afgørelser truffet af Domstolen 14. Endvidere forekommer det ikke sjældent, at Domstolen henviser til afgørelser eller rapporter fra den tidligere Kommission til støtte for en bestemt fortolkning eller et bestemt resultat 15. Sidst nævnte er navnlig tilfældet, når Domstolen skal tage stilling til en problemstilling, som den ikke tidligere har behandlet, men som Kommissionen har behandlet i en eller flere sager 16. Domstolen er formentlig mere tilbøjelig til at henvise til afgørelser truffet af Domstolen, da der er tale om afgørelser truffet af det samme organ. Herved adskiller Domstolens afgørelser sig fra afgørelser og rapporter fra Kommissionen forud for sammenlægningen af Domstolen og Kommissionen den 1. november I øvrigt mister Kommissions praksis betydning i takt med, at Domstolen afsiger et stort og stigende antal domme og afgørelser, hvorved behovet for at henvise til praksis fra Kommissionen bliver tilsvarende mindre. Det forhold, at Domstolen anser sig for bundet af tidligere afgørelser, indebærer som nævnt, at der skal påvises tungtvejende grunde for at få Domstolen til at afvige fra tidligere praksis. Domstolen har i nogle sager udtrykt det på den måde, at den ikke så nogen overbevisende grund til at afvige fra konklusionerne i en tidligere dom 17. Hvis der på et område har været en gradvis udvikling i retspraksis, er det som udgangspunkt ikke muligt at få Domstolen til at forlade den praksis, der er blevet fastslået i den eller de seneste domme, for at gå tilbage til den retstilstand, der var fastslået i tidligere domme 18. Der findes en række eksempler på, at Domstolen udtrykkeligt har gjort op med eller forladt en tidligere praksis 19. I Pellegrin-dommen 20 gjorde Domstolen op med en omfattende praksis, der havde givet anledning til usikkerhed og en vis vilkårlighed. Domstolen udtalte, at den ønskede at gøre op med den usikkerhed, som anvendelsen af artikel 6 havde givet anledning til i forhold til tvister, der udsprang af ansættelse i den offentlige sektor. Domstolen fastlagde nogle nye kriterier, der skulle være mere enkle og klare. I Vilho-dommen 21 fastslog Domstolen, at der var behov for at videreudvikle det funktionelle kriterium, der var fastlagt i Pellegrin-dommen, hvorefter den fastlagde nogle nye 13 Se Hatton m.fl. mod Storbritannien, dom af , 94 (kammerets dom). 14 Se f.eks. L. mod Finland, dom af , Se f.eks. Jersild mod Danmark, dom af , 31-35, klagesag 43486/98, Tirado Ortiz og Lozano Martin mod Spanien, afgørelse af , klagesag 39754/98, APIS a.s. mod Slovakiet, afgørelse af , Gnahore mod Frankrig, dom af , 41, Oldham mod Storbritannien, dom af , 32, M. mod Tyskland, dom af , Se Mathieu-Mohin og Clerfayt mod Belgien, dom af , 51, om fortolkning af artikel 3 i 1. tillægsprotokol, Maaouia mod Frankrig, dom af , 35, om hvorvidt artikel 6 var anvendelig i sager om udvisning af udlændinge, Siliadin mod Frankrig, dom af , 83, om hvorvidt artikel 4 pålagde staterne positive pligter, Sukhovetskyy mod Ukraine, dom af , 53-56, om fortolkning af artikel 3 i 1. tillægsprotokol for så vidt angår pligt til at betale et beløb til det offentlige for at kunne opstille som kandidat til et parlamentsvalg. 17 Se f.eks. Wynne mod Storbritannien, dom af , Se f.eks. Brincat mod Italien, dom af , Se Cooper mod Storbritannien, dom af , 107 og 122, hvor Storkammeret vurderede, at der var grundlag for at fravige et kammers konklusioner i en tidligere dom om samme emne, nemlig om en militærdomstol var uafhængig og upartisk. 20 Se Pellegrin mod Frankrig, dom af , Se Vilho Eskelinen m.fl. mod Finland, dom af ,

20 principper for, hvornår tvister, der udspringer af ansættelse i det offentlige, er omfattet af artikel 6. I Kudla-dommen 22 gjorde Domstolen udtrykkeligt op med tidligere praksis med hensyn til, om artikel 13 om effektive retsmidler kan påberåbes i sager om retten til en rettergang inden en rimelig frist efter artikel 6, stk. 1, idet den fastslog, at det fremover var tilfældet. I Stafford-dommen 23 skulle Domstolen behandle et spørgsmål om lovlighed af en frihedsberøvelse. Der var tale om en problemstilling, som Domstolen tidligere havde behandlet i en dom mod samme stat 24. Domstolen fremhævede, at der var sket en væsentlig udvikling i statens lovgivning. Domstolen udtalte herefter, at den i lyset af aktuelle forhold ville foretage en fornyet vurdering af, hvad der nu var den mest hensigtsmæssige fortolkning og anvendelse af konventionen. I Mamatkulov og Abdurasulovic-dommen 25 fraveg Domstolen tidligere praksis, hvorefter en medlemsstat ikke var retligt forpligtet til at efterleve en henstilling om foreløbige foranstaltninger, idet Domstolen fastslog, at en medlemsstat, der undlod at efterkomme en henstilling fra Domstolen, idet den udleverede klagerne til strafforfølgning i et andet land, havde krænket artikel 34. I Perez-dommen 26 udtalte Domstolen, at den ønskede at bringe den usikkerhed, der var forbundet med anvendelse af artikel 6, stk. 1, på sager, hvor den forurettede indtrådte som civil part i en straffesag mod gerningsmanden, til ophør, hvorefter Domstolen fastsatte nogle nye kriterier herfor. I Stec-sagen 27 gjorde Domstolen udtrykkeligt op med en usikkerhed i tidligere praksis med hensyn til, hvornår udbetaling af sociale ydelser var omfattet af begrebet ejendom i artikel 1 i 1. tillægsprotokol, idet den opstillede nogle nye kriterier, hvoraf følger, at hvis en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelser om udbetaling af sociale ydelser, vil en sådan ret, uanset om den er betinget af forudgående indbetaling af økonomiske bidrag, være en ejendom for de personer, der opfylder lovgivningens betingelser. I Demir-dommen 28 gjorde Domstolen udtrykkeligt op med tidligere praksis om, hvorvidt artikel 11 sikrer fagforeninger en ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster. I Marper-dommen 29 fandt Domstolen anledning til at revurdere praksis om, hvorvidt opbevaring af fingeraftryk udgør et indgreb i privatliv. I Zolotukhin-dommen 30 gjorde Domstolen op med tidligere praksis og fastslog nye kriterier for, hvornår der foreligger dobbelt strafforfølgning for én og samme forbrydelse i strid med princippet om ne bis in idem i artikel 4 i 7. tillægsprotokol. I Scoppola-dommen 31 udtalte Domstolen, at det var nødvendigt at fravige tidligere praksis fra Kommission og Domstolen om, at artikel 7 ikke sikrer ret til anvendelse af mere lempelige strafferegler, der er vedtaget efter forbrydelsen blev begået, men inden afsigelse af endelig dom, idet Domstolen fastslog, at artikel 7 nu skulle fortolkes således, at den også kræver, at mere lempelige strafferegler skal anvendes med tilbagevirkende kraft. I Micallef-dommen 32 gjorde Domstolen udtrykkeligt op med tidli- 22 Se Kudla mod Polen, dom af , Se Stafford mod Storbritannien, dom af , Se Wynne mod Storbritannien, dom af Se Mamatkulov og Askarov mod Tyrkiet, dom af , 128 (Storkammer) (se tillige kammerets dom af , 106). 26 Se Perez mod Frankrig, dom af , Se klagesag 65731/01 m.fl., Stec m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af Se Demir og Baykara mod Tyrkiet, dom af , Se S. og Marper mod Storbritannien, dom af , Se Sergey Zolotukhin mod Rusland, dom af , Se Scoppola mod Italien (nr. 2), dom af , Se Micallef mod Malta, dom af ,

21 gere praksis om, hvorvidt artikel 6 fandt anvendelse på sager om foreløbige retsmidler, herunder forbud Fortolkningsprincipper betydningen af Domstolens fortolkningsstil Ved fortolkning og anvendelse af konventionen og tillægsprotokollerne er det vigtigt foruden at være bekendt med relevant retspraksis at være opmærksom på Domstolens fortolkningsprincipper og fortolkningsstil. Det har navnlig betydning, når der ikke findes praksis, der afklarer en aktuel fortolkningstvivl, og hvor der derfor opstår spørgsmål om, hvordan Domstolen må antages at ville behandle et spørgsmål, hvis den fik det forelagt. Domstolen har udtalt, at den ved fortolkning af konventionens bestemmelser henter vejledning i Wiener-konventionen af 23. maj 1969 om traktatretten 33, herunder artikel 31, der har følgende ordlyd: A treaty shall be interpreted in good faith in accordance with the ordinary meaning to be given to the terms of the treaty in their context and in the light of its object and purpose. Det betyder, at Domstolen ved fortolkning tager udgangspunkt i (1) en naturlig sproglig forståelse af den relevante bestemmelse, (2) bestemmelsens sammenhæng samt (3) bestemmelsens genstand og formål 34. Det er alene den engelske og franske tekst, der er autoritative. Domstolens fortolkning og anvendelse foregår derfor på grundlag af disse to sproglige versioner. I praksis kan det derfor være nødvendigt at foretage en sammenligning og vurdering af eventuelle sproglige forskelle og nuancer 35. Det er dog vigtigt at bemærke, at eventuelle forskelle i de to tekster i almindelighed ikke kan anføres til støtte for en indskrænkende fortolkning, der indebærer en ringere beskyttelse 36. Hvis der er forskelle mellem de to tekster, vil Domstolen som udgangspunkt lægge den forståelse til grund, der bedst forener de to tekster, når der tages hensyn til indholdet af og formålet med konventionen Se f.eks. Golder mod Storbritannien, dom af , 29, Lithgow mod Storbritannien, dom af , 114 og 117, Johnston m.fl. mod Irland, dom af , 51, Loizidou mod Tyrkiet, dom af , 73, Loizidou mod Tyrkiet, dom af , 43, Witold Litwa mod Polen, dom af , 57 og 59, klagesag 52207/99, Bankovic m.fl. mod 17 NATO-lande, herunder Danmark, afgørelse af Se endvidere Stoll mod Schweiz, dom af , 57-61, hvor Domstolen henviste til artikel 33 ved fortolkning af konventionen i et tilfælde, hvor der var forskelle mellem den engelske og franske tekst. Se endvidere Saadi mod Storbritannien, dom af , 61-62, hvor Domstolen henviste til artikel Se tillige Demir og Baykara mod Tyrkiet, dom af , Se f.eks. Loizidou mod Tyrkiet, dom af , Se f.eks. Wemhoff mod Tyskland, dom af , 7-8, Golder mod Storbritannien, dom af , 32, om fortolkning af artikel 6 med hensyn til adgangen til at indbringe en sag for domstolene, Sunday Times mod Storbritannien, dom af , 48, Pakelli mod Tyskland, dom af , 31, Öztürk mod Tyskland, dom af , 47, om fortolkning af begrebet anklage for en forbrydelse i artikel 6, Brogan m.fl. mod Storbritannien, dom af , 59, om fortolkningen af udtrykket ufortøvet ( promptly på engelsk og aussitôt på fransk) i artikel 5, stk. 3, Stoll mod Schweiz, dom af , 55-62, om fortolkning af udtrykket forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger i artikel 10, stk. 2 ( information received in confidence på engelsk og informations confidentielles på fransk). 36 Se f.eks. James m.fl. mod Storbritannien, dom af , 42, om fortolkning af samfundets interesse i artikel 1 i 1. tillægsprotokol, og Moreira de Azevedo mod Portugal, dom af , 66, om fortolkning af artikel 6 s anvendelsesområde. 37 Se Stoll mod Schweiz, dom af , 60, hvor Domstolen henviste til artikel 33 i Wienerkonventionen om traktatretten. 21

22 Domstolen fortolker endvidere de materielle bestemmelser i lyset af de erklærede principper og formål i konventionens og protokollernes indledende betragtninger (præambel) 38. Domstolen fortolker konventionens rettigheder i lyset af og i sammenhæng med konventionens øvrige rettigheder 39. Domstolen har udtalt, at konventionen skal læses som en helhed, og at den skal fortolkes på en sådan måde, at det fremmer den indre konsistens og harmoni mellem de forskellige bestemmelser 40. Det skal ses i sammenhæng med, at flere af konventionens rettigheder er tæt forbundne. Som eksempel kan næves sammenhængen mellem artikel 10 (ytringsfrihed) og artikel 11 (forenings- og forsamlingsfrihed). Domstolen vil ikke lægge en fortolkning af en af konventionens bestemmelser til grund, hvis en sådan fortolkning giver anledning til problemer i forhold til andre bestemmelser i konventionen 41. Til illustration af fortolkning af en bestemmelse i lyset af andre bestemmelser i konventionen kan nævnes, at Domstolen, ved vurderingen af, om juridiske personer var beskyttet af retten til respekt for bolig i artikel 8, henviste til den måde, hvorpå Domstolen tidligere havde fortolket artikel 6 og artikel 41 i forhold til juridiske personer 42. Subjektiv fortolkning af konventionens bestemmelser i lyset af forarbejder spiller kun en meget begrænset rolle i praksis. Forarbejder kan inddrages for at bekræfte en bestemt fortolkning, der er et resultat af en anvendelse af de gængse fortolkningsprincipper, eller for at fastslå en bestemmelses betydning i tilfælde, hvor denne er tvetydig eller uklar 43. Domstolen vil i almindelighed være afvisende over for en subjektiv fortolkning, hvis en sådan fører til et uhensigtsmæssigt resultat, og den tillægger det derfor ikke nødvendigvis betydning, om konventionens fædre havde en given situation for øje, da de forfattede en bestemmelse 44. Der findes imidlertid eksempler på, at Domsto- 38 Se Mathieu-Mohin og Clerfayt mod Belgien, dom af , 47 og 49, hvor præamblen til konventionen og 1. tillægsprotokol blev inddraget ved fortolkningen af artikel 3 i 1. tillægsprotokol, og Maaouia mod Frankrig, dom af , 36, hvor de indledende betragtninger til 7. tillægsprotokol blev inddraget ved vurderingen af, om artikel 6 var anvendelig i sager om udvisning af udlændinge. 39 Se f.eks. Maaouia mod Frankrig, dom af , 36, hvor artikel 6 fortolkes i lyset af artikel 1 i 1. tillægsprotokol ved vurderingen af, om artikel 6 finder anvendelse på sager om udvisning af udlændinge. Se tillige klagesag 65731/01 m.fl., Stec m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af , 48, hvor artikel 1 i 1. tillægsprotokol for så vidt angår ret til forskellige former for sociale ydelser blev fortolket i lyset af praksis vedrørende anvendelsesområdet for artikel 6. Se tillige Hirst mod Storbritannien (nr. 2), dom af , 57, om fortolkning af artikel 3 i 1. tillægsprotokol, hvor Domstolen henviste til fortolkningen af denne bestemmelse in the context of the Convention as a whole. Se tillige Reinprecht mod Østrig, dom af , navnlig 54, med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der gælder et krav om afholdelse af offentligt retsmøde, når der skal træffes afgørelse om forlængelse af varetægtsfængsling, og hvor Domstolen udtalte, at det ville være i strid med princippet om harmonisk fortolkning at udlede strengere krav af den civile del af artikel 6 end dem, der pålægges i det omfattende beskyttelsessystem med hensyn til straffesager, der følger af artikel 5, stk. 4, og den strafferetlige del af artikel 6. Se endvidere Saadi mod Storbritannien, dom af , 62. Se tillige Demir og Baykara mod Tyrkiet, dom af , Se klagesag 65731/01 m.fl., Stec m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af , Se Chapman mod Storbritannien, dom af , 95, Jane Smith mod Storbritannien, dom af , 102, hvor en fortolkning af artikel 8, der gav nogle sigøjnere lov til at opstille skurvogne på visse ejendomme i strid med statens planlovgivning, ville kunne rejse spørgsmål i forhold til artikel 14 i forhold til andre ejere, der ikke ville have en tilsvarende ret. 42 Se Stés Colas Est m.fl. mod Frankrig, dom af , Se Saadi mod Storbritannien, dom af , Se f.eks. Kjeldsen, Busk Madsen og Pedersen mod Danmark, dom af , 50, om fortolkning af artikel 2 i 1. tillægsprotokol, Young, James og Webster mod Storbritannien, dom af , 51-52, om ret til negativ foreningsfrihed, Sigurdur A. Sigurjónsson mod Island, dom af , 35, om ret til negativ foreningsfrihed, Loizidou mod Tyrkiet, dom af , 71, om forbehold til konventionen, 22

23 len har henvist til forarbejder til konventionen og protokollerne (kaldet travaux préparatoires ) til støtte for en bestemt fortolkning af materielle bestemmelser 45. På samme måde er der eksempler på, at forarbejder er blevet inddraget ved fortolkning af processuelle bestemmelser 46. Konventionens forarbejder synes navnlig at blive inddraget i tilfælde, hvor forarbejderne så at sige støtter det resultat, som Domstolen i øvrigt ønsker at nå frem til. Domstolen har således vægt på, at en bestemt fortolkning bekræftes af forarbejderne til konventionen 47 eller at den er forenelig med konventionens genstand og formål, således som disse fremgår af forarbejderne 48. Det er nærliggende at antage, at Domstolen vil være mere tilbøjelig til at tillægge forarbejder til nyere tillægsprotokoller betydning, end når det drejer sig om forarbejder til den oprindelige konvention 49. Generelt synes forarbejders betydning at aftage med tiden. Forarbejder synes navnlig at være relevante i tilfælde, hvor der ikke findes retspraksis med hensyn til et bestemt fortolkningsspørgsmål. Behovet for at henvise til forarbejder vil blive mindre i takt med, at Domstolen får lejlighed til at tage stilling til flere spørgsmål om fortolkning af konventionen og protokollerne. Domstolens fortolkning er formålsorienteret. Domstolen har gentagne gange udtalt, at konventionen har til formål at sikre rettigheder, der ikke blot er teoretiske eller illusoriske, men er praktiske og effektive 50. Konventionens bestemmelser skal derfor generelt Matthews mod Storbritannien, dom af , 39, om valg til Europa-Parlamentet og artikel 3 i 1. tillægsprotokol. 45 Se f.eks. Case relating to certain aspects of the laws on the use of languages in education in Belgium, dom af , 3 og 6 (s. 31 og 32), om fortolkning af artikel 2 i 1. tillægsprotokol, Le Compte, Van Leuven og De Meyer mod Belgien, dom af , 65, Lithgow mod Storbritannien, dom af , 117, om hvorvidt formuleringen folkerettens almindelige principper i artikel 1 i 1. tillægsprotokol alene omfatter udlændinge, eller om den tillige omfatter statens egne statsborgere, Johnston m.fl. mod Irland, dom af , 52, om hvorvidt artikel 12 omfatter en ret til skilsmisse, Mathieu-Mohin og Clerfayt mod Belgien, dom af , 49 ff., Hirst mod Storbritannien (nr. 2), dom af , 57, om fortolkning af artikel 3 i 1. tillægsprotokol, Groppera Radio AG m.fl. mod Schweiz, dom af , 60, om fortolkning af bevilling i artikel 10, stk. 1, 3. pkt., McMichael mod Storbritannien, dom af , 59, om fortolkning af formuleringen betaling af skatter i artikel 1 i 1. tillægsprotokol, Witold Litwa mod Polen, dom af , 63, om fortolkning af formuleringen alkoholikere i artikel 5, stk. 1, litra e, Maaouia mod Frankrig, dom af , 36, hvor Domstolen inddrog forarbejderne til artikel 1 i 7. tillægsprotokol ved vurderingen af, om artikel 6 var anvendelig i sager om udvisning af udlændinge, Kudla mod Polen, dom af , 152, om hvorvidt artikel 13 kan påberåbes i tilknytning til artikel 6, stk. 1, i sager om for lang sagsbehandlingstid; klagesag 52207/99, Bankovic m.fl. mod 17 NATO-lande, herunder Danmark, afgørelse af , 58 og 63, om afgrænsning af jurisdiktion i artikel 1 i forhold til ekstraterritoriale handlinger. Se tillige Bolat mod Rusland, dom af , 77, om fortolkning af udtrykket lovligt bosiddende i artikel 1 i 7. tillægsprotokol. Se tillige Linkov mod Tjekkiet, dom af , 41, hvor der henvises til baggrunden for og formålet med artikel 7, stk. 2, således som det fremgår af forarbejderne. 46 Se Velikova mod Bulgarien, dom af , 57, om fortolkning af konventionens artikel 35, stk Se Witold Litwa mod Polen, dom af , Se Johnston m.fl. mod Irland, dom af , Se Velikova mod Bulgarien, dom af , 57, om inddragelse af den forklarende rapport til 1. tillægsprotokol. Se tillige klagesag 22015/93, Hans Richard Nielsen mod Danmark, afgørelse af , klagesag 19028/91, Brian Paw Jakobsen mod Danmark, afgørelse af , om Kommissionens henvisning til den forklarende rapport til 7. tillægsprotokol. Se tilsvarende Zaicevs mod Letland, dom af , 55, om inddragelse af den forklarende rapport til 7. tillægsprotokol. Se tillige Matveyev mod Rusland, dom af , 39-45, om inddragelse af den forklarende rapport ved fortolkning af artikel 3 i 7. tillægsprotokol. 50 Se f.eks. Artico mod Italien, dom af , 33, Allenet de Ribemont mod Frankrig, dom af , 35, Loizidou mod Tyrkiet, dom af , 72, McCann m.fl. mod Storbritannien, dom af , 146, United Communist Party of Turkey mod Tyrkiet, dom af , 33, Daud mod 23