Et jaget bytte. Sex trafficking SEX TRAFFICKING AF CAMILLA ØRSKOV OG DITTE IBEN BERGENHOLTZ

Transkript

1 SEX TRAFFICKING AF CAMILLA ØRSKOV OG DITTE IBEN BERGENHOLTZ Et jaget bytte Omfanget af sex trafficking er ukendt, delvis også de sociokulturelle og psykiske følgevirkninger hos ofrene. To danske psykologer har gennemført en undersøgelse i Thailand. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Sex trafficking er en af vor tids former for slaveri, og for millioner af mennesker verden over, primært unge piger og børn, handler sex trafficking om en uhyre umenneskelighed, ydmygelse, magtesløshed, nedværdigelse, dehumanisering en gennemgribende psykologisk, fysisk, seksuel og sociokulturel ruin. Sex trafficking er oplevelsen af at være et jaget bytte, som konstant må kæmpe for overlevelse i en kontekst af udnyttelse, overgreb, invadering og ligegyldighed. Sex trafficking er en dyb krænkelse af et individs basale autonomi og kropslige integritet. Dybt forankret i fænomenet er de kulturelle, kønsmæssige, diskriminerende, krænkende, lukrative og kriminelle aspekter, som gør emnet svært Nr PSYKOLOG NYT 3

2 Baggrund Artiklen bygger på forfatterne specialeafhandling Sex trafficking, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Den kvalitative undersøgelse bestod af 20 dybdeinterviews med ti thailandske og burmesiske piger og blev udført fra februar til maj 2006 på et krisecenter for blandt andre ofre for sex trafficking nord for Bangkok. For mere information: eller at tale om, forske i og ændre på. Dette skyldes ikke mindst rodfæstede religiøse og kulturelle ideologier. Det meste af litteraturen på området repræsenterer en bred vifte af forklaringer på, hvorfor fænomenet forekommer. Disse forklaringer breder sig ud over forskellige perspektiver, geografiske regioner og niveauer, herunder internationale eller nationale, samfundsmæssige eller individuelle. Kompleksiteten af fænomenet tvinger én til at forstå, at sex trafficking indgår i reciprokke processer af fattigdom og udviklingsstrategier, konflikter og korruption, globalisering og migration, familiers direkte og indirekte påvirkning, udbud og efterspørgsel, religiøse og kulturelle praksisser, ulighed mellem kønnene, manglende repressalier for bagmændene etc. Der findes ingen pålidelige tal over, hvor mange der bliver udsat for sex trafficking. En stor del af litteraturen henviser til en eller anden form for kvantificering af omfanget, men disse skøn bliver ofte refereret til uden kritisk stillingstagen til, hvordan de er opstået. Det er derfor umuligt at vurdere omfanget. Sex trafficking-oplevelsen Sex trafficking-oplevelsen dækker over rekruttering, transport, de dehumaniserende overgreb undervejs, hvilke pressionsmetoder ofrene udsættes for, hvilke betingelser de lever og ar- være gæld i begrebets faktuelle forstand. Derudover tillades ofrene ikke at bestemme, hvornår eller om de skal spise og sove, og deres kroppe bliver gentagne gange invaderet og skadet. Denne manglende kontrol bliver ofte anset som det mest ydmygende aspekt i traumet. I mange tilfælde bliver denbejder under, deres vej væk fra bordellet og den efterfølgende repatriering. Rekruttering sker som regel gennem allerede eksisterende bekendtskaber og ofte via falske løfter om arbejde givet direkte til ofret eller dennes forældre (Brunovskis & Tyldum, 2004). I andre tilfælde bliver ofrene direkte bortført eller solgt af deres forældre. Da bagmændene er bange for arrestation, vil de ofte udsætte ofrene for livstruende former for transport. Derfor bliver kvinderne typisk transporteret ad risikable ruter, såsom malariafyldte jungler, eller på risikable måder, såsom i lukkede lastrum eller containere. Under transporten udsættes kvinderne ofte for voldtægt, som benyttes for at sikre deres lydighed og velvilje over for deres første kunder. En forvrænget verden Kvindernes arbejds- og leveforhold varierer, men fællestrækkene synes at være vold, misbrug og grov udnyttelse. Derudover er de fysiske rammer præget af deprivation af basale nødvendigheder, såsom mad, søvn og medicin. Kvindernes liv er kendetegnet ved uforudsigelige, ukontrollerbare og utrygge omgivelser og hændelser. Bagmændene benytter forskellige former for pressionsmetoder for at gøre kvinderne dependente og for at sikre deres lydighed og underdanighed. Den oftest nævnte pressionsmetode er gæld, som jo ikke kan siges at 4 PSYKOLOG NYT Nr

3 ne dehumaniserende proces udført ved at fratage ofret dets personlige dokumenter og til gengæld give hende en falsk identitet. Det enorme niveau af vold og konstante emotionelle pres sætter ofret i en situation, hvor hun lærer at acceptere alting. De akkumulerede traumer resulterer i, at ofrene ofte er ude af stand til at stole på nogen. Deres verden er forvrænget, og de begynder at tvivle på sig selv og andre. Det bliver derfor vanskeligt for dem at tage rationelle beslutninger om at bryde den onde cirkel ved at søge hjælp. De fleste kvinder undslipper deres fangelignende forhold ved at flygte med hjælp fra politiet, enten gennem razzia eller ved anholdelse. Efterføl- gende står kvinderne over for flere forskellige vanskeligheder med hensyn til deres repatriering. Dette indbefatter blandt andet frygt for repressalier fra bagmændene, det sociale stigma forbundet med prostitution, udstødelse fra deres familier og lokalsamfund samt de mange både kort- og langsigtede fysiske, psykiske, seksuelle og sociokulturelle skadevirkninger. Derudover vender de fleste af kvinderne tilbage til selv samme ulykkelige situation, som før de blev rekrutteret. Af den grund er de yderst sårbare over for at blive udsat for sex trafficking igen. Symptombilledet I nogle årtier har sex trafficking og herunder prostitution været omdrej- ningspunktet for en stigende debat. I modsætning til en relativt stor del af anekdotisk forskning, som portrætterer prostitution som værende en givende og frivillig beskæftigelse, der giver kvinderne selvtillid og anerkendelse, har forskerrepræsentanter inden for socialvidenskaben fundet belæg for, at de færreste kvinder er i stand til at sælge seksuelle ydelser uden samtidig at opleve stærk emotionel og psykisk smerte (Herman, 2003). I prostitution gøres kvindens krop slet og ret til en genstand, en handelsvare (Farley og Barkan, 1998). Skadevirkninger af sex trafficking udspringer hos de fleste kvinder af de gentagne traumer, som de har været udsat for, og deraf er følgerne også ofte mangeartede og svære. Reaktionerne er ofte almene symptomer på traume, såsom fysiske reaktioner, herunder smerter og klager i form af hovedpine, rygsmerter og mavesmerter, voldsom hjertebanken, ændringer i søvnmønstre og appetit, svækket immunforsvar, øget forbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Hertil kommer psykiske reaktioner som chok og frygt, desorientering og kognitiv forvirring, irritabilitet, rastløshed, bekymring eller eftertænksomhed, påtrængende tanker omhandlende traumet, mareridt og flashbacks fra oplevelsen, forsøg på at undgå ting, som associeres med traumet, at bagatellisere oplevelsen, en tendens til at isolere sig selv og oplevelser af adskillelse. Og videre: vanskeligheder ved at stole på nogen, følelser af at være forrådt og hjælpeløs, panik og tab af kontrol, manglende interesse for sædvanlige aktiviteter, tab af følelsen af en retfærdig verden, katastrofetanker og frygt for fremtiden (Herman, 1995; Farley, 2003; Farley, 2004). En undersøgelse af Raymond et al. (2002), baseret på kvalitative interview Nr PSYKOLOG NYT 5

4 med 146 ofre for sex trafficking fra fem lande, fandt, at depression (78 %), selvbebrejdelser og skyldfølelser (65 %), vrede og aggression (64 %) og søvnforstyrrelser (59 %) var forekommende i alle fem lande. Endvidere havde 80 % af kvinderne i undersøgelsen været udsat for fysiske overgreb, 60 % for seksuelle overgreb og 80 % for psykisk misbrug under sex trafficking-oplevelsen. Desuden afslørede undersøgelsen, at kvinderne, ud over de allerede nævnte, frembød svære psykiske, emotionelle og adfærdsmæssige skadevirkninger, herunder mareridt/flashbacks, følelsesløshed, manglende energi og overdreven træthed, selvmutilering, suicidale inklinationer, misbrug af forskellige rusmidler, paranoia, lavt selvværd, dissociation, skam, amnesi, opmærksomhedssøgende adfærd, overdreven emotionel tilknytning, desorientering, indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær. En anden omfattende undersøgelse over de psykiske skadevirkninger ved prostitution blev foretaget af Farley et al. (2003). Undersøgelsen byggede på 854 kvalitative interview med prostituerede fra ni lande. De fandt, at 68 % af de interviewede kvinder opfyldte de diagnostiske kriterier for PTSD og 57 % havde været udsat for voldtægt. Desværre er der ganske lidt forskning, som fokuserer på de psykiske skadevirkninger, som kvinder udsat for sex trafficking kan udvikle. I stedet perspektiveres undersøgelser over fx vold i hjemmet, seksuelle overgreb samt generel prostitutionsforskning ofte til sex trafficking. I udgangspunktet har denne type forskning umiddelbar værdi, da mange af de samme forhold gør sig gældende. Det er dog vigtigt at pointere, at ofre for sex trafficking ofte er udsat for yderligere forhold, såsom kulturel deprivation. Derudover kan ofre fra kollektivistiske og patriarkalske kulturer i højere grad påvirkes af stigmatisering, skam og udstødelse. Med afsæt i denne mangel på området og med forhåbningen om at kunne afdække, hvilke fysiske, psykiske, seksuelle og sociokulturelle følgevirkninger der gør sig gældende hos ofre for sex trafficking, rejste vi i slutningen af februar 2006 til Thailand i en længere periode for at udføre en kvalitativ undersøgelse på et krisecenter for ofre for sex trafficking. Resultater af undersøgelsen Vores resultater omkring følgerne stemte overens med de få andre undersøgelser, der behandler skadevirkninger af sex trafficking (se fx Raymond et al., 2002; Farley et al., 1998; 2003). Derudover viste vores resultater en klar sammenhæng mellem informanternes barndomstraumer (seksuelle overgreb) og deres senere traumatisering. Der synes at være flere psykologiske end fysiske skadevirkninger, desuden er de mere komplekse og ofte længerevarende end de fysiske. Vores informanter udviste en lang række symptomer på traume, herunder mareridt og flashbacks omhandlende det at blive solgt, angrebet og jagtet, søvnløshed, manglende selvomsorg, væmmelse ved intime relationer, angst for at komme hjem uden penge, manglede tillid til omgivelserne, konstant alarmberedskab, vrede og irritabilitet, selvmutilering og lavt selvværd, dissociation, agitation, angst og usikkerhed og selvbebrejdelse. De fleste af disse symptomer indgår i de diagnostiske kriterier for PTSD. Ifølge Herman (1995) ses der ydermere hos traumeofre langvarige ændringer i affektregulering, bevidsthed, perceptioner af selv og andre samt ændringer i relationer til andre og i meningssystemer. Alt dette understøttes også af vores undersøgelsesresultater. Herman foreslår, at disse symptomer er resultatet af langvarig udsættelse for totalitær kontrol, og nævner, at organiseret seksuelt udnyttelse som fx sex trafficking kan resultere i udviklingen af DESNOS (Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified). I tråd med Herman (1995) og Farley et al. (1998) mener vi, at sex trafficking i sig selv kan være en kilde til ekstrem traumatisering og få langvarige og svære følger. Hvor svære skadevirkningerne var, afhang i høj grad af, hvorledes og hvilke copingstrategier de enkelte overgrebsofre anvendte. Derudover indvirkede tidligere traumer, omstændighederne på bordellet, samt hvilke overgreb de blev udsat for gennem sex trafficking-oplevelsen,. De mange skadevirkninger skyldes blandt andet, at informanterne blev udsat for en lang række påvirkningsstrategier, som skulle nedbryde deres psykologiske barrierer. Informanterne havde tilsvarende mødt mange forskellige tab og sorger, heriblandt tab af uskyldighed, tillid til andre, selvværd og selvtillid, troen på fremtiden, vigtige relationer samt deres barndom. De led under langvarige helbredsmæssige skader ikke mindst på deres reproduktive evne, på grund af ekstreme fysiske og seksuelle overgreb fra både bagmænd og kunder. De oplevede alle en ekstrem grad af nedværdigelse, ydmygelse og fysisk, psykisk og seksuel devaluering og invadering. Derfor følte de sig ofte ikke som mennesker, men som objekter, der gang på gang måtte acceptere at blive forulempet på de mest dehumaniserende og perverterede måder. Deres illusion om usårlighed, personlig tryghed og troen på en sikker og retfærdig verden blev decideret destrueret. De havde oplevet at være ude af stand til at bestemme eller kontrollere, 6 PSYKOLOG NYT Nr

5 hvornår de skulle besørge, spise, sove, hvad de skulle hedde, hvem de skulle være, og hvem de ville dele deres mest intime relationer med. De havde i lange perioder af deres liv været enhver mands eje. De havde på et vigtigt tidspunkt i deres udvikling været formelige marionetdukker, og nu hvor de skulle være sig selv, anede de ikke hvordan. I deres tid på bordellet havde de jo gentagne gange fået fortalt, hvordan de skulle føle, tænke og handle. De havde i en tidlig alder haft seksuelle oplevelser, som, om nogen sinde, først burde erfares langt senere i deres liv og udvikling. Som en informant fortalte, var seksualitet blevet, ikke noget, man nyder, men noget, man gør, fordi man ingen anden udvej ser. Hvad der burde være kærkomment og nydelsesfyldt i deres senere relationer med en given intimpartner af eget valg, var blevet til noget ækelt, absolut forkasteligt og bestemt uønsket. Lidelse i stilhed Angsten for seksualiteten samt den spirende fysiske udvikling og det udelukkende at blive set som et sexobjekt havde for de fleste betydet, at de med alle 8 PSYKOLOG NYT Nr

6 midler til rådighed afviste deres femininitet og identitet som kvinder. Det sociale stigma og den allestedsnærværende latente trussel om afvisning fra deres primære personer forstærkede kraftigt informanternes følelser af skam, skyld og selvbebrejdelse. Deres sønderrivende følelser af tomhed, af at være ødelagt og intet værd som menneske var oftest blevet skabt gennem de emotionelle omstændigheder, som de havde været igennem fra intrafamiliær vold, over opholdet på bordellet til den nuværende situation på centret. De var opvokset i kulturer, hvor de sociale, politiske og religiøse skikke er domineret af mænd, og hvor renhed og jomfruelighed definerer en kvindes godhed og værdi. Dette indebar, at de fleste informanter kun modvilligt gav udtryk for deres traumer. I stedet led de i stilhed og håbede, at smerten på et tidspunkt svandt væk. Tabet af jomfrueligheden og den blotte tanke om, at deres seksuelle renhed var forpestet, associeret med skammen og stigmaet, ødelagde ikke kun informanternes selvværd, men også deres tanker om og forhåbninger til nogen sinde at kunne få et normalt liv med mand og børn. I kulturer, hvor jomfruelighed vægtes højt, bliver kvinderne bebrejdet og straffet for at have vanæret deres familie. Derfor bliver mange bange for at fortælle deres familier om, hvad der er sket, og er derfor ude af stand til at få støtte, hjælp og omsorg af deres nærmeste. De psykologiske følger af fornægtelse og hemmeligholdelse tyngede voldsomt. Da de tog af sted hjemmefra, var det ofte med lovning på fremtidig rigdom og velstand, men når de kommer hjem, vil de være fattigere i mere end én forstand. Fattigere, blandt andet fordi de ikke længere har deres uskyldighed. Selv om mange har valgt ikke at fortælle deres familier og lokalsamfund om, hvad der er sket, vil de manglende beviser på velstand ofte sætte dem i en situation, hvor det omkringliggende samfund vil lægge to og to sammen. Så selv om informanterne skulle blive accepteret af deres familier, vil lokalsamfundet ofte ikke gøre det. I de situationer, hvor informanternes familier ikke ville vide af dem, led de under større følelser af mindreværd, at være ødelagt og ikke at have en fremtid. Camilla Ørskov, cand.psych. Ditte Iben Bergenholtz, cand.psych. Referencer Brunovskis, A. & Tyldum, G. (2004). Crossing borders an empirical study of transnational prostitution and trafficking in human beings. Norge: Fafo. Farley, M. (2003). Prostitution, trafficking and traumatic stress. New York: The Haworth Maltreatment & Trauma Press. Farley, M. (2004). Bad for the body, bad for the heart : Prostitution harms women even if legalized or decriminalized. Violence Against Women, 10(10), Farley, M. & Barkan, H. (1998). Prostitution, violence and posttraumatic stress disorder. Women & Health, 27(3), Farley, M., Baral, I., Kiremire, M., & Sezgin, U. (1998). Prostition in five countries: Violence and Post-Traumatic Stress Disorder. Feminism & Psychology, 8(4), Farley, M., Cotton, A., Lynne, J., Zumbeck, S., Spiwak, F., Reyes, M.E., Alvarez, D., & Sezgin, U. (2003). Prostitution and trafficking in nine countries: An update on violence and posttraumatic stress disorder. I M. Farley (Ed.) Prostitution, trafficking and posttraumatic stress (pp ). New York: The Haworth Maltreatment & Trauma Press. Herman, J.L. (1995). I voldens kølvand. København: Hans Reitzels Forlag. Herman, J.L. (2003). Introduction: Hidden in plain sight: Clinical observations on prostitution. I M. Farley (Ed.) Prostitution, trafficking and traumatic stress (pp. 1-16). New York: The Haworth Maltreatment & Trauma Press. Raymond, J.G., D Cunha, J., Dzuhayatin, S.R., Hynes, H.P., Rodriguez, Z.R., & Santos, A. (2002). A comparative study of women trafficked in the migration process. North Amherst, MA: Coalition Against Trafficking in Women. Nr PSYKOLOG NYT 9