Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøministeriet 1. januar december

2 1. Ledelsens beretning Den årlige miljøredegørelse afspejler Miljøministeriets arbejde med konstant at arbejde for at reducere miljøbelastningen fra vores egne aktiviteter, at vores indkøb er miljøbevidste og socialt ansvarlige og at vi generelt sørger for at holde grønt i eget hus. Netop miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb var igen i 2008 et væsentligt fokusområde. Bl.a. er Miljøministeriet stadigvæk en aktiv medspiller, når der indarbejdes miljøkrav i statens forpligtende indkøbsaftaler. Som konkret eksempel på dette samarbejde kan bl.a. nævnes en ny aftale på indkøb af kontormøbler i staten. Indkøbsaftalen sikrer, at indkøb af kontormøbler fremover vil leve op til kriterierne i det nordiske miljømærke, Svanen, samt bestå af træ, der er lovligt og bæredygtigt produceret. Endelig skal virksomhederne, der leverer på aftalen, også sikre, at de lever op til en række basale krav baseret på FN s Global Compact om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. For at blive leverandør til staten og dermed Miljøministeriet, er det således ikke længere nok, at der tages miljøhensyn produkterne skal også være produceret under ordentlige forhold. Dette års miljøredegørelse viser, at udviklingen i ministeriets ressourceforbrug generelt er for nedadgående. I forhold til 2007 er vandforbruget reduceret med 24 %, papirforbruget med 16 % og elforbruget med 4 %. Dog ses stigninger i varmeforbrug, samt stigninger når elforbruget opgøres pr. medarbejder. Der er altså rum for forbedringer. Derfor har ministeriet netop vedtaget et ambitiøst mål om energieffektivisering, der betyder at ministeriet vil reducere sit energiforbrug med 20 % i perioden Målet skal nås ved en aktiv og fokuseret indsats for at reducere ministeriets forbrug af el, varme og transport. Realiseringen af dette mål i sammenhæng med alle de øvrige miljøindsatser, der hvert år fastlægges i ministeriets miljøhandlingsplan, bringer skridt for skridt ministeriet nærmere visionen om et bæredygtigt ministerium. Departementschef Marianne Thyrring 2

3 2. Resume af miljøredegørelsen Redegørelsen viser, at: Ministeriets samlede energiforbrug (el og varme) er reduceret med 0,5 %. Ministeriets samlede elforbrug er reduceret med 4,1 %. Opgjort pr. årsværk ses dog en stigning på 1,5 %. Det første delmål i Miljøministeriets kurveknækkeraftale med Elsparefonden er dermed nået, hvorimod det andet delmål om 1 % reduktion pr. årsværk ikke er nået. Ministeriets klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 2 %. Opgjort pr. m 2 er forbruget reduceret med 3,6 % Ministeriets vandforbrug er reduceret med 24 %. Opgjort pr. årsværk er vandforbruget reduceret med 19,5 %. Ministeriets papirindkøb er reduceret med 16,3 %. Opgjort pr. årsværk ses et fald på 11,4 %. Ministeriets CO 2 -emission fra el- og varmeforbrug er reduceret med næsten 10 %. Der er indarbejdet relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar i alle ministeriets indkøbsaftaler, som er indgået i Dette gælder alle indkøbsaftaler indgået via Finansministeriet, SKI eller i eget regi. Målsætningerne i ministeriets handlingsplan for koncernindkøb, miljø og energi 2008 er delvist nået. Tabel 1. Samlet energiforbrug (el og varme) i Miljøministeriet Samlet energiforbrug El + varmeforbrug (MWH) Udvikling i % % ifht % i fht Styrelser i København ,7% -0,6% SNS Enheder ,3% 3,9% Miljøcentre ,7% Miljøministeriet i alt ,5% -0,5% Note. Varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet 3. Udviklingen i forbrug Miljøministeriet har i perioden reduceret sit samlede energiforbrug (el og varme) med 0,5 %. Miljøcentrene indgik i ministeriets miljøredegørelse for første gang i 2007, og medførte en stigning i det totale energiforbrug på ca. 16 %. Handlingsplan målopfyldelse Ministeriets handlingsplan for 2008 har bidraget til at rette fokus på ministeriets muligheder for at igangsætte energisparetiltag lokalt og indeholder en række forslag fra de enkelte styrelser, miljøcentre og Skov- og Naturstyrelsens enheder. En række af disse forslag er gennemført i 2008 og har alle bidraget til at reducere energiforbruget. F.eks. har en række styrelser og departementet arbejdet aktivt med etablering af lysstyring, i Skov- og Naturstyrelsens enheder er der flere steder etableret flisfyr til erstatning for oliefyr, og el-radiatorer er udskiftet med varmepumper. Målsætningen i handlingsplanen lød at alle indsatser skulle være gennemført inden udgangen af Dette mål er ikke opfyldt fuldstændigt, idet en række indsatser er blevet fremrykket til Miljøministeriets interne miljø- og energirådgivere har i løbet af 2008 besøgt en række af ministeriets decentrale institutioner og drøftet mulige energi- og miljøtiltag, samt haft en løbende dialog med de lokale miljø- og energiansvarlige. Dette har bidraget til at forankre og understøtte den lokale miljøindsats i ministeriet, samt gjort det muligt at fastlægge en ny plan for reduktion af ministeriets energiforbrug i de kommende år. Begge dele indgik som målsætninger i handlingsplanen for 2008, og er således opfyldt. Målopfyldelse på handlingsplanens målsætninger vedr. grønne indkøb præsenteres i afsnit 4. 3

4 3.1 Elforbrug Et væsentligt fokusområde i Miljøministeriet er reduktion af elforbruget. I 2007 indgik ministeriet derfor en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. I denne aftale har ministeriet forpligtet sig til: at reducere ministeriets samlede elforbrug med 1 % om året i perioden at reducere ministeriets elforbrug til kontorer med 2 % om året pr. årsværk i perioden Disse mål indgår også som målsætninger i ministeriets handlingsplan for det interne miljøarbejde. I nedenstående tabel ses, at ministeriet i perioden totalt set har reduceret elforbruget med 4,1 %. Kurveknækkeraftalens første delmål er derfor opfyldt. For kontorarbejdspladsernes vedkommende (styrelser i København) er besparelsesmålet ikke nået, idet elforbruget pr. årsværk her er stigende. Generelt ses, at ministeriets elforbrug opgjort pr. årsværk er steget 1,5 %. For miljøcentrene ses en særlig stor stigning. Miljøcentrene har fra reduceret antallet af årsværk med omkring 10 %, men det ses, at dette desværre ikke har betydet den samme reduktion i elforbrug. Skov- og Naturstyrelsens enheder har til gengæld reduceret elforbruget markant. Tabel 2. Elforbrug i Miljøministeriet Elforbrug Totalt elforbrug (MWH) Pr. årsværk (MWH/åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 3,2 0,7% SNS Enheder ,6% 3,0-4,3% Miljøcentre ,4% 1,7 15,3% Miljøministeriet i alt ,1% 2,8 1,5% En stor del af elforbruget i styrelserne finder sted i ministeriets to fælles serverrum, som er placeret i to centrale styrelser. I 2008 er der blevet opsat separat forbrugsmåling på det ene serverrum, og de første målinger indikerer et elforbrug på omkring 800 MWh, hvilket svarer til omkring 20 % af styrelsernes samlede elforbrug. 3.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug (klimakorrigeret) i Miljøministeriet er steget med 2 % siden Der ses dog store variationer, når tallene opgøres på de forskellige dele af ministeriets institutioner. For Skov- og Naturstyrelsens enheder ses en stigning i varmeforbrug på 15,7 %, imens miljøcentrene har reduceret deres forbrug med 11,7 %. En del af disse variationer fra år til år kan forklares ud fra usikkerheder i datagrundlaget. I Skov- og Naturstyrelsen opvarmes en del driftsbygninger med f.eks. oliefyr, og i de opgjorte tal er der ikke taget hensyn til evt. lagerforskydninger henover året. I de bagvedliggende tal ses det, at det hovedsagligt er forbruget af olie, der er steget i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Varmeforbrug er ikke på samme måde som elforbrug afhængig af antallet af årsværk, da det samme areal i bygningerne skal opvarmes uafhængigt af, hvor mange mennesker der sidder på kontorerne. Miljøministeriets opvarmede areal er steget med 5,6 % fra Varmeforbruget opgjort pr. m 2 ses at være faldet med 3,6 %. 4

5 Tabel 3. Varmeforbrug i Miljøministeriet Varmeforbrug Totalt varmeforbrug (MWH) Pr. m 2 (kwh/m 2 ) Klimakorr % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 91,1 1,5% SNS Enheder ,7% 102,6 15,7% Miljøcentre ,7% 107,1-12,4% Miljøministeriet i alt ,0% 98,1-3,6% Note. Alle varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet. Tallene er derfor udtryk for konkrete ændringer, forbedringer såvel som stigninger. I Skov- og Naturstyrelsens enheder udskiftes en del af varmeforsyningen løbende til vedvarende energikilder. En ofte anvendt varmekilde er flis- eller træpillefyr, men også solvarme anvendes en del steder til opvarmning af naturskoler, naturcentre mv. I nedenstående tabel ses udviklingen i forbrug af flis, brænde og træpiller til opvarmning i Skov- og Naturstyrelsens enheder siden Tabel 4. Vedvarende energikilder i Miljøministeriet Vedvarende energikilder Indkøb (m 3 ) Udvikling i indkøb (%) i fht i fht Flis, brænde, træpiller (m 3 ) % 80% Der findes pt. ikke data for de øvrige vedvarende energikilder, der anvendes i Miljøministeriet. Når datagrundlaget er klar vil dette indgå som en del af miljøredegørelsen. 3.3 Vandforbrug Ministeriets vandforbrug falder fortsat. Fra er det totale forbrug reduceret med lidt over 24 %. Det er hovedsagligt Skov- og Naturstyrelsens enheder, der har reduceret vandforbruget markant. De bagvedliggende tal viser, at forskellen fra 2007 til 2008 hovedsagligt skyldes et større vandforbrug i 2007 pga. brud på en vandledning på en af Skovog Naturstyrelsens enheder. Igen ses dog at der i de centrale styrelser er sket en mindre stigning i vandforbruget opgjort pr. årsværk. Det vil derfor være relevant i årene fremover at fokusere på, om der kan gøres yderligere for at reducere det medarbejderafhængige vandforbrug på f.eks. toiletter og i kantinekøkkener. Tabel 5. Vandforbrug i Miljøministeriet Vandforbrug Totalt vandforbrug (m 3 ) Pr. årsværk (m 3 /åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 6,7 2,9% SNS Enheder ,3% 25,4-27,5% Miljøcentre ,4% 4,9-4,5% Miljøministeriet i alt ,4% 12,0-20,0% 3.4 Papirindkøb Ministeriets papirindkøb er fortsat totalt set dalende også når forbruget opgøres pr. årsværk. Faldet kan tages som udtryk for en løbende digitalisering af arbejdsgange og rigtig indstilling af printere, så der udskrives på begge sider. Det ses dog, at papirforbruget er stigende i Skov- og Naturstyrelsens skovenheder. Dette kan umiddelbart forklares ved, at der i datagrundlaget for 2008 indgår flere papirtyper end hidtil opgivet i Skov- og Naturstyrelsens enheder. 5

6 Tabel 6. Papirindkøb i Miljøministeriet Papirindkøb Totalt papirindkøb (1000 ark) Pr. årsværk (1000 ark åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,3% 7,7-16,3% SNS Enheder ,7% 2,7 20,6% Miljøcentre ,9% 4,1-17,3% Miljøministeriet i alt ,3% 5,3-11,4% 3.5 Transport Fra 2008 indgår transport i miljøredegørelsen i en mere udvidet form. Hidtil har kun været medregnet miljøcentrenes brændstofforbrug til overvågning, dvs. kørsel i tjenestebiler samt brændstofforbrug til miljøskibene. Her ses et fald i brændstofforbrug på ca. 2 %, som bl.a. kan tilskrives en større udskiftning af miljøcentrenes vognpark til mere energieffektive køretøjer. Fra 2008 indgår følgende transportformer for alle ministeriets institutioner: miljøskibe, kørsel i tjenestebiler, tjenestekørsel i egne biler samt indenrigs flyrejser. Nedenstående figur viser hvordan energiforbruget fordeler sig på de forskellige transportformer i 2008: Indenrigs flyrejser 3% Tjenestekørsel i egen bil 34% Tjenestebiler 40% Miljøskibe 23% Fra 2009 forventes det, at taxikørsel ligeledes vil indgå i transport-opgørelsen, men det har ikke været muligt at skaffe valide data for ministeriets brændstofforbrug i forbindelse med taxikørsel for CO 2 -emission I nedenstående tabeller ses hvilken CO 2 -emission ministeriets forbrug af el og varme har medført i 2008, samt hvordan CO 2 - emissionen fordeler sig på hhv. el og varmeforbruget. Tabel 7. CO 2 -emission i Miljøministeriet (el og varme) CO 2 -emission Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) El og varme % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 1,9-11,6% SNS Enheder ,4% 2,4 0,2% Miljøcentre ,9% 1,3 5,0% Miljøministeriet i alt ,9% 1,9-4,6% 6

7 Tabel 8. CO 2 -emission fordelt pr. kilde CO 2 -emission pr. kilde Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) % i fht % i fht El ,7% 1,3-9,6% Varme ,3% 0,6 8,3% Det ses, at ministeriet CO 2 -emission fra el og varme er reduceret markant. Det ses af tabel 8, at faldet skyldes en reduktion af CO 2 -emission fra elforbruget. Denne reduktion hænger sammen med ministeriets reducerede elforbrug kombineret med et generelt fald i CO 2 -emission fra den danske el-produktion. Stigningen i CO 2 -emission i forbindelse med varmeforbruget, kan hovedsagligt forklares ud fra det stigende forbrug af olie til opvarmning hos Skov- og Naturstyrelsens skov-enheder. Ministeriets transportforbrug har i 2008 bidraget med tons CO 2. Nedenstående figur viser, hvordan CO 2 -emissioner fordeler sig på kilderne el, varme og transport i 2008: Transport 31% El 47% Varme 22% 3.7 Økonomi Et skøn over hvilken økonomisk konsekvens ministeriets forbrugsudvikling på vand, varme, el og papir i 2008 viser, at ministeriet potentielt har reduceret sine driftsomkostninger med lige under 1 mio. kr. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til generelle prisstigninger/prisfald i forhold til 2007, samt geografiske prisvariationer på varme og vand og priser på de forskellige varmekilder, der anvendes i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Beregningerne er baseret på enhedspriser fra Københavns Energi (varme og vand), og ministeriets indkøbsaftaler på hhv. el og papir. Tallene er derfor ikke udtryk for en reel økonomisk besparelse, men skal mere ses som en indikation på omfanget. Tabel 9. Skøn over økonomisk konsekvens af forbrugsudvikling Værdien af årets indsats Værdi af indsats 2008-priser Årets udvikling (enheder) Årets besparelse i kr. Forbrugsområde Varmeforbrug - målt 535,53 kr/mwh Elforbrug 1,45 kr/kwh Vandforbrug 43,33 kr/m Papirforbrug 0,042 kr/ark Total

8 4. Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb Miljøministeriets vision er, at der ved alle væsentlige indkøb i ministeriet fastsættes og inddrages krav til miljø, energi, arbejdsmiljø, etik og sociale vilkår. Ministeriet ønsker at være på forkant og stille ambitiøse krav om minimal miljøbelastning og social ansvarlighed i forbindelse med de produkter og ydelser, der indkøbes i ministeriet. Ministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område. Dette arbejder dækker over 3 forskellige former for indkøbsaftaler: statens forpligtende indkøbsaftaler varetaget af Finansministeriet, brug af SKI-aftaler og indgåelse af egne indkøbsaftaler gældende for ministeriets institutioner. 4.1 Statens forpligtende indkøbsaftaler Statens forpligtende indkøbsaftaler dækker en række store indkøbsområder, såsom IT-udstyr, kontormøbler, kontorvarer, hotelophold og flyrejser. Miljøministeriet har igen i 2008 indgået som aktiv samarbejdspartner og bidraget til, at der i disse statsaftaler indgår relevante miljø- og energikrav. Dette er en af målsætningerne i ministeriets handlingsplan for 2008, og målet er derfor opfyldt. Konkrete eksempler på miljøkrav i statsaftalerne er krav om lavt elforbrug (Elsparefondens indkøbsvejledning for elforbrug følges), krav om udfasning af miljøskadelige stoffer såsom PVC, visse plastblødgørere, og at der så vidt muligt kun benyttes lovligt og bæredygtigt træ. Siden 2008 har statsaftalerne desuden systematisk stillet krav til, at leverandører på aftalerne skal overholde menneskerettighederne og ILO-konventionerne om de grundlæggende arbejdsrettigheder om organisationsfrihed, børnearbejde og arbejdsforhold 1. I 2008 blev kravene til socialt ansvarlige indkøb udvidet, således at alle leverandører på nye aftaler fra 2009 endvidere skal overholde principperne i FNs Global Compact. Disse principper vedrører menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Kravene i de statslige indkøbsaftaler betyder, at det ikke bare er Miljøministeriet, men hele staten, der i stigende omfang indkøber miljøbevidst og socialt ansvarligt. I nedenstående tabel ses en oversigt over de væsentligste miljø- og energikrav, som statsaftalerne frem til 2008 indeholder indenfor de forskellige produkter. Desuden fremgår Miljøministeriets compliance på aftalerne, dvs. hvor stor en %-del af ministeriets indkøb indenfor hver produktgruppe, der i 2008 har fundet sted på aftalerne. 1 Retten til rimelig aflønning, arbejdstider, sikkert og sundt arbejdsmiljø samt forbud mod tvangsarbejde. 8

9 Tabel 10. Miljøkrav og Miljøministeriets compliance på statsaftalerne Indkøbsaftale Ikrafttrædelse Væsentlige miljø- og energikrav (udover lovgivningen) Compliance Datakommunikation 2008 Hjemmearbejdspladser 2008 IT Servere 2008 IT Storage 2008 PC 2008 Telefoni 2008 Konkurrencekrav om udstyr uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt lavest muligt energiforbrug, CPE-udstyr overholder Elsparefondens energikrav. 52% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt overholde Elsparefondens 2 energikrav og lavest mulige energiforbrug. 37% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 95% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 100% Lever op til svanemærkekriterierne, 90 % (vægt %) skal kunne genanvendes, Elsparefondens energikrav overholdes. Konkurrencekrav om pc er uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 81% Overholder Elsparefondens energikrav, konkurrencekrav om telefoner uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP) og udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 46% IT-forbrugsstoffer 2007 Tonere lever op til svanemærkekriterierne. 83% Kontorartikler 2007 Kopipapir 2007 Kopi- og multifunktionsmaskiner 2007 Kontormøbler 2007 Printer 2007 Krav om genbrugsprodukter, PP plast samt at produkterne bør være Nikkel-, xylen- og pvc-fri 59% Klorfrit papir, genbrugspapir og at nye papirfibre skal fremstilles af lovligt produceret træ (fra 2008), 95% Lever op til Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter 94% Lovligt produceret træ 3, pvc fri plast, lakker uden organiske opløsningsmidler mv, 55% Opfylder Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter mv. 28% Total 68% 2 Kravet er skærpet i ny statsaftale fra 2009, bl.a. skal træ til møbler være lovligt og bæredygtigt produceret. 3 Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra

10 4.2 Grønne SKI-aftaler En stor del af ministeriets indkøb sker på såkaldte SKI-aftaler. Det er Staten og Kommunernes Indkøbscentral, der varetager disse aftaler. På samme måde som med de forpligtende statsaftaler indgår Miljøministeriets som aktiv samarbejdspartner i forbindelse med at stille relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar. På nogle SKI-indkøbsaftaler er der mulighed for at skærpe miljøkravene yderligere, hvilket Miljøministeriet benytter sig af. Et konkret eksempel på dette er SKIindkøbsaftalen vedr. indkøb af tjenestebiler. Her har ministeriet udarbejdet interne retningslinjer, der sikrer at ministeriet på aftalen indkøber tjenestebiler til alm. persontransport med en max. CO 2 -udledning på 140 g/km (energiklasse B) og større arbejdskøretøjer til brug i forbindelse med f.eks. skovdrift med en max. CO 2 -udledning på 190 g/km (energiklasse D). Desuden gælder, at alle nyindkøbte dieselbiler skal have monteret partikelfilter. Indkøbsaftalen har bl.a. medført at en større udskiftning af ministeriets tjenestebiler. Miljøcentrene har reduceret deres bilers gennemsnitlige brændstofforbrug væsentligt i Den udskiftede del af vognparken i miljøcentrene er gået fra et brændstofforbrug på i snit 11,8 km/liter til et gennemsnitligt brændstofforbrug på 21,4 km/liter. Denne udskiftning vil medføre en væsentlig reduktion af ministeriets samlede brændstofforbrug, og dermed også den samlede CO 2 -emission. Målsætningen i ministeriets handlingsplan vedr. indkøbsaftale på brændsel, der giver mulighed for indkøb af CO 2 -neutralt brændsel er delvist nået. Til brændselsindkøb benytter ministeriet en SKI-aftale, der giver mulighed for indkøb af træpiller og benzin tilsat bioethanol. Der er således ikke tale om 100 % CO 2 -neutrale brændsler. 4.3 Ministeriets egne grønne indkøbsaftaler Et godt eksempel på en grøn indkøbsaftale, som Miljøministeriets selv har indgået, er aftalen for kantinedrift i de styrelser og miljøcentre, hvor ministeriet er forpagter. Denne aftale sikrer for det første en høj andel af økologiske fødevarer (50-75 % (vægt%)), men retter også fokus på miljø- og energirigtig kantinedrift. Dette bl.a. ved at informere kantinernes personale om deres muligheder for at udvise energirigtig adfærd. Desuden stilles miljøkrav til de rengøringsmidler, der anvendes og om at minimere forbruget ved korrekt sæbedosering. I 2008 har der været afholdt kursus i energirigtig adfærd i alle ministeriets centrale styrelser. I nedenstående tabel ses, hvor stor en andel af kantinernes indkøb, der i 2008 var økologisk. Tabel 11. Økologiprocent i ministeriets kantiner Institution DEP MST SNS/BLST KMS MC Roskilde MC Århus Nævn Andel af økologi (vægt-procent) 76,4% 55,2% 50,2% 53,5% 50% 50% 15% Klagenævnene flyttede til Kort- og Matrikelstyrelsens (KMS) lokaler i december 2008 og vil fremover tilbydes samme kantinevilkår som KMS. En målsætning i ministeriets handlingsplan for 2008 vedr. grønne indkøb, var at indgå en aftale på taxikørsel, der indenfor en årrække skulle sikre ministeriet kørsel i taxier i min. energiklasse B. Dette mål er ikke indfriet, idet ingen taxiselskaber bød ind på ordren. Fra efteråret 2009 bliver det lovpligtigt for vognmænd ved indkøb af nye taxier at overholde relevante miljøkrav (min. energiklasse C og partikelfilter). Miljøministeriet er i løbende dialog med branchen om mulighederne for at tilbyde ministeriet mere miljøvenlig kørsel, og forventer at kunne indgå en kørselsaftale indeholdende miljøkrav medio En anden målsætning i handlingsplanen lyder, at Miljøministeriet opfylder målsætningerne vedr. grønne indkøb opstillet i Partnerskabet for offentlige grønne indkøb. Dette mål er opfyldt. 10

11 5. Arealdrift i Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets miljøredegørelse omfatter fra i år også en oversigt over udviklingen i Skov- og Naturstyrelsens forbrug af pesticider og kvælstofgødning. Disse tal har hidtil kun været offentliggjort i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens årsrapport og det dertilhørende grønne regnskab. 5.1 Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) Det er Skov- og Naturstyrelsens målsætning, at foretage en udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler i statsskovene, herunder styrelsens planteskoler. Skov- og Naturstyrelsen har siden 1996 arbejdet med en strategi for reduktion af brug af pesticider på styrelsens arealer og har siden 1997 og frem til nu reduceret forbruget med 98,5 %. I 2007 blev en aftale vedr. afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler imellem Miljøministeriet, Danske Regioner og KL fornyet. I nedenstående tabel ses, at Miljøministeriet fortsat lever op til målsætningen i aftalen om at reducere forbruget af pesticider på offentlige arealer. I Skov- og Naturstyrelsen benyttes nu kun hovedsagligt pesticider til bekæmpelse af invasive arter såsom Kæmpebjørneklo. Tabel 12. Forbrug af pesticider på Miljøministeriets arealer Plantebeskyttelsesmidler Forbrug, aktivstoffer (kg) Note. Forbruget omfatter kun egentlige pesticider (f.eks. RoundUp, feromoner), men ikke repellenter uden miljømæssig påvirkning, som f.eks. blodmel, der betragtes som et afskrækningsmiddel. 5.2 Gødskning Skov- og Naturstyrelsens gødskningsstrategi for skovarealer m.m. trådte i kraft 1. januar Det overordnede mål er en generel begrænsning i forbruget af kvælstofgødning på skovarealerne. I 1999 nåede Skov- og Naturstyrelsen sit mål for reduktion af kvælstof. Kvælstofindholdet i handelsgødning skulle være reduceret med mindst 2/3 i forhold til forbruget i 1995, hvor forbruget var 208 tons kvælstof. Efterfølgende er forbruget reduceret yderligere. Tabel 13. Forbrug af kvælstof i Skov- og Naturstyelsen Kvælstof - i handelsgødning (t) i husdyrgødning (t) *) *) Er ikke angivet før

12 Bilag 1 Datagrundlag for redegørelsen Større ændringer i koncernen Miljøministeriet har igennem en årrække været præget af en række omstruktureringer og omorganiseringer dette har også været tilfældet i Ministeriets Center for Koncernforvaltning blev nedlagt ved udgangen af Funktioner og medarbejdere blev i slutningen af september omorganiseret til de eksisterende styrelser, samt overflyttet til de to statslige administrative centre for IT og økonomi. Der er korrigeret for overflytningen af medarbejdere i de grønne regnskaber for de enkelte styrelser, og Center for Koncernforvaltning indgår som vanligt i det grønne regnskab for Kort- og Matrikelstyrelsen. Natur- og Miljøklagenævnene flyttede desuden pr. 1. december 2008, og vil fra 2009 indgå i det grønne regnskab for Kortog Matrikelstyrelsen. Miljøministeriets organisation: De institutioner, der indgår i denne miljøredegørelse er: Departementet Kort- og Matrikelstyrelsen og Center for Koncernforvaltning Miljøstyrelsen Natur- og Miljøklagenævnene Skov- og Naturstyrelsen, centralt Skov- og Naturstyrelsens 19 enheder By- og Landskabsstyrelsen (DEP) (KMS/CFK) (MST) (NKN/MKN) (SNS) (SNS Enheder) (BLST) 7 regionale miljøcentre (Aalborg, Ringkøbing, Århus, Ribe, Odense (og Rederifunktionen i Aalborg), Roskilde samt Nykøbing Falster) Forbrugsudviklingen i de enkelte institutioner kan ses i bilag 2. Baggrund for data og datausikkerheder Datagrundlaget for miljøredegørelsen udgøres af de enkelte institutioners grønne regnskaber. En del af data i de grønne regnskaber er baseret på ministeriets egne fjernaflæste målere. Tallene er derfor behæftet ved en vis måleusikkerhed i forbindelse med målerudfald mv. For en del miljøcentre gælder desuden, at forbrugstallene er baseret på arealfordeling mellem flere forskellige lejere i samme bygning. Tallene er derfor ikke udtryk for det reelle forbrug. Miljøcentrenes forbrugstal blev opgjort for første gang i 2007, og for enkelte miljøcentre ses store variationer i forbrug mellem 2007 og Disse kan til dels forklares ved endnu ikke fastlagte procedurer for forbrugsopgørelse på de enkelte lokaliteter, og at måden at opgøre forbrug ikke er konsistent fra Omregningen af kørte km i egen bil til brændstofforbrug er baseret på FDMs vurdering af det gennemsnitlige brændstofforbrug i den danske vognpark. Omregning til CO 2 -emission foregår ved brug af Energinet.DKs årlige opgørelse over elproduktionens CO 2 -emission, og der er taget højde for forskel i emissionstal for hhv. Øst- og VestDanmark. Mht. CO 2 -emission fra ministeriets fjernvarmeforbrug benyttes emissionsfaktor fra Energistyrelsens årlige energistatistik. I Miljøredegørelsen for 2008 benyttes tallet for 2007, da Energistyrelsens energistatistik for 2008 ikke er offentliggjort ved tidspunktet for miljøredegørelsens offentliggørelse. Emissionsfaktoren for fjernvarme varierer dog ikke væsentligt fra år til år. 12

13 Bilag 2 Udspecificerede dataoplysninger pr. institution Årsværk Varme, målt Varme, klimakorr. El Vand Papirindkøb MWh MWh MWh m ark Institutioner DEP KMS/CFK MST NKN+MKN ,3 91, SNS/BLST 253,5 283, SNS Enheder Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing 59, Miljøcenter Århus 102, Miljøcenter Aalborg Rederifunktionen i Faaborg Miljøministeriet, total Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra Ved redaktionens afslutning forelå data for Rederifunktionen i Faaborgs varme- og vandforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra