Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet"

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøministeriet 1. januar december

2 1. Ledelsens beretning Den årlige miljøredegørelse afspejler Miljøministeriets arbejde med konstant at arbejde for at reducere miljøbelastningen fra vores egne aktiviteter, at vores indkøb er miljøbevidste og socialt ansvarlige og at vi generelt sørger for at holde grønt i eget hus. Netop miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb var igen i 2008 et væsentligt fokusområde. Bl.a. er Miljøministeriet stadigvæk en aktiv medspiller, når der indarbejdes miljøkrav i statens forpligtende indkøbsaftaler. Som konkret eksempel på dette samarbejde kan bl.a. nævnes en ny aftale på indkøb af kontormøbler i staten. Indkøbsaftalen sikrer, at indkøb af kontormøbler fremover vil leve op til kriterierne i det nordiske miljømærke, Svanen, samt bestå af træ, der er lovligt og bæredygtigt produceret. Endelig skal virksomhederne, der leverer på aftalen, også sikre, at de lever op til en række basale krav baseret på FN s Global Compact om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. For at blive leverandør til staten og dermed Miljøministeriet, er det således ikke længere nok, at der tages miljøhensyn produkterne skal også være produceret under ordentlige forhold. Dette års miljøredegørelse viser, at udviklingen i ministeriets ressourceforbrug generelt er for nedadgående. I forhold til 2007 er vandforbruget reduceret med 24 %, papirforbruget med 16 % og elforbruget med 4 %. Dog ses stigninger i varmeforbrug, samt stigninger når elforbruget opgøres pr. medarbejder. Der er altså rum for forbedringer. Derfor har ministeriet netop vedtaget et ambitiøst mål om energieffektivisering, der betyder at ministeriet vil reducere sit energiforbrug med 20 % i perioden Målet skal nås ved en aktiv og fokuseret indsats for at reducere ministeriets forbrug af el, varme og transport. Realiseringen af dette mål i sammenhæng med alle de øvrige miljøindsatser, der hvert år fastlægges i ministeriets miljøhandlingsplan, bringer skridt for skridt ministeriet nærmere visionen om et bæredygtigt ministerium. Departementschef Marianne Thyrring 2

3 2. Resume af miljøredegørelsen Redegørelsen viser, at: Ministeriets samlede energiforbrug (el og varme) er reduceret med 0,5 %. Ministeriets samlede elforbrug er reduceret med 4,1 %. Opgjort pr. årsværk ses dog en stigning på 1,5 %. Det første delmål i Miljøministeriets kurveknækkeraftale med Elsparefonden er dermed nået, hvorimod det andet delmål om 1 % reduktion pr. årsværk ikke er nået. Ministeriets klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 2 %. Opgjort pr. m 2 er forbruget reduceret med 3,6 % Ministeriets vandforbrug er reduceret med 24 %. Opgjort pr. årsværk er vandforbruget reduceret med 19,5 %. Ministeriets papirindkøb er reduceret med 16,3 %. Opgjort pr. årsværk ses et fald på 11,4 %. Ministeriets CO 2 -emission fra el- og varmeforbrug er reduceret med næsten 10 %. Der er indarbejdet relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar i alle ministeriets indkøbsaftaler, som er indgået i Dette gælder alle indkøbsaftaler indgået via Finansministeriet, SKI eller i eget regi. Målsætningerne i ministeriets handlingsplan for koncernindkøb, miljø og energi 2008 er delvist nået. Tabel 1. Samlet energiforbrug (el og varme) i Miljøministeriet Samlet energiforbrug El + varmeforbrug (MWH) Udvikling i % % ifht % i fht Styrelser i København ,7% -0,6% SNS Enheder ,3% 3,9% Miljøcentre ,7% Miljøministeriet i alt ,5% -0,5% Note. Varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet 3. Udviklingen i forbrug Miljøministeriet har i perioden reduceret sit samlede energiforbrug (el og varme) med 0,5 %. Miljøcentrene indgik i ministeriets miljøredegørelse for første gang i 2007, og medførte en stigning i det totale energiforbrug på ca. 16 %. Handlingsplan målopfyldelse Ministeriets handlingsplan for 2008 har bidraget til at rette fokus på ministeriets muligheder for at igangsætte energisparetiltag lokalt og indeholder en række forslag fra de enkelte styrelser, miljøcentre og Skov- og Naturstyrelsens enheder. En række af disse forslag er gennemført i 2008 og har alle bidraget til at reducere energiforbruget. F.eks. har en række styrelser og departementet arbejdet aktivt med etablering af lysstyring, i Skov- og Naturstyrelsens enheder er der flere steder etableret flisfyr til erstatning for oliefyr, og el-radiatorer er udskiftet med varmepumper. Målsætningen i handlingsplanen lød at alle indsatser skulle være gennemført inden udgangen af Dette mål er ikke opfyldt fuldstændigt, idet en række indsatser er blevet fremrykket til Miljøministeriets interne miljø- og energirådgivere har i løbet af 2008 besøgt en række af ministeriets decentrale institutioner og drøftet mulige energi- og miljøtiltag, samt haft en løbende dialog med de lokale miljø- og energiansvarlige. Dette har bidraget til at forankre og understøtte den lokale miljøindsats i ministeriet, samt gjort det muligt at fastlægge en ny plan for reduktion af ministeriets energiforbrug i de kommende år. Begge dele indgik som målsætninger i handlingsplanen for 2008, og er således opfyldt. Målopfyldelse på handlingsplanens målsætninger vedr. grønne indkøb præsenteres i afsnit 4. 3

4 3.1 Elforbrug Et væsentligt fokusområde i Miljøministeriet er reduktion af elforbruget. I 2007 indgik ministeriet derfor en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. I denne aftale har ministeriet forpligtet sig til: at reducere ministeriets samlede elforbrug med 1 % om året i perioden at reducere ministeriets elforbrug til kontorer med 2 % om året pr. årsværk i perioden Disse mål indgår også som målsætninger i ministeriets handlingsplan for det interne miljøarbejde. I nedenstående tabel ses, at ministeriet i perioden totalt set har reduceret elforbruget med 4,1 %. Kurveknækkeraftalens første delmål er derfor opfyldt. For kontorarbejdspladsernes vedkommende (styrelser i København) er besparelsesmålet ikke nået, idet elforbruget pr. årsværk her er stigende. Generelt ses, at ministeriets elforbrug opgjort pr. årsværk er steget 1,5 %. For miljøcentrene ses en særlig stor stigning. Miljøcentrene har fra reduceret antallet af årsværk med omkring 10 %, men det ses, at dette desværre ikke har betydet den samme reduktion i elforbrug. Skov- og Naturstyrelsens enheder har til gengæld reduceret elforbruget markant. Tabel 2. Elforbrug i Miljøministeriet Elforbrug Totalt elforbrug (MWH) Pr. årsværk (MWH/åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 3,2 0,7% SNS Enheder ,6% 3,0-4,3% Miljøcentre ,4% 1,7 15,3% Miljøministeriet i alt ,1% 2,8 1,5% En stor del af elforbruget i styrelserne finder sted i ministeriets to fælles serverrum, som er placeret i to centrale styrelser. I 2008 er der blevet opsat separat forbrugsmåling på det ene serverrum, og de første målinger indikerer et elforbrug på omkring 800 MWh, hvilket svarer til omkring 20 % af styrelsernes samlede elforbrug. 3.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug (klimakorrigeret) i Miljøministeriet er steget med 2 % siden Der ses dog store variationer, når tallene opgøres på de forskellige dele af ministeriets institutioner. For Skov- og Naturstyrelsens enheder ses en stigning i varmeforbrug på 15,7 %, imens miljøcentrene har reduceret deres forbrug med 11,7 %. En del af disse variationer fra år til år kan forklares ud fra usikkerheder i datagrundlaget. I Skov- og Naturstyrelsen opvarmes en del driftsbygninger med f.eks. oliefyr, og i de opgjorte tal er der ikke taget hensyn til evt. lagerforskydninger henover året. I de bagvedliggende tal ses det, at det hovedsagligt er forbruget af olie, der er steget i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Varmeforbrug er ikke på samme måde som elforbrug afhængig af antallet af årsværk, da det samme areal i bygningerne skal opvarmes uafhængigt af, hvor mange mennesker der sidder på kontorerne. Miljøministeriets opvarmede areal er steget med 5,6 % fra Varmeforbruget opgjort pr. m 2 ses at være faldet med 3,6 %. 4

5 Tabel 3. Varmeforbrug i Miljøministeriet Varmeforbrug Totalt varmeforbrug (MWH) Pr. m 2 (kwh/m 2 ) Klimakorr % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 91,1 1,5% SNS Enheder ,7% 102,6 15,7% Miljøcentre ,7% 107,1-12,4% Miljøministeriet i alt ,0% 98,1-3,6% Note. Alle varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet. Tallene er derfor udtryk for konkrete ændringer, forbedringer såvel som stigninger. I Skov- og Naturstyrelsens enheder udskiftes en del af varmeforsyningen løbende til vedvarende energikilder. En ofte anvendt varmekilde er flis- eller træpillefyr, men også solvarme anvendes en del steder til opvarmning af naturskoler, naturcentre mv. I nedenstående tabel ses udviklingen i forbrug af flis, brænde og træpiller til opvarmning i Skov- og Naturstyrelsens enheder siden Tabel 4. Vedvarende energikilder i Miljøministeriet Vedvarende energikilder Indkøb (m 3 ) Udvikling i indkøb (%) i fht i fht Flis, brænde, træpiller (m 3 ) % 80% Der findes pt. ikke data for de øvrige vedvarende energikilder, der anvendes i Miljøministeriet. Når datagrundlaget er klar vil dette indgå som en del af miljøredegørelsen. 3.3 Vandforbrug Ministeriets vandforbrug falder fortsat. Fra er det totale forbrug reduceret med lidt over 24 %. Det er hovedsagligt Skov- og Naturstyrelsens enheder, der har reduceret vandforbruget markant. De bagvedliggende tal viser, at forskellen fra 2007 til 2008 hovedsagligt skyldes et større vandforbrug i 2007 pga. brud på en vandledning på en af Skovog Naturstyrelsens enheder. Igen ses dog at der i de centrale styrelser er sket en mindre stigning i vandforbruget opgjort pr. årsværk. Det vil derfor være relevant i årene fremover at fokusere på, om der kan gøres yderligere for at reducere det medarbejderafhængige vandforbrug på f.eks. toiletter og i kantinekøkkener. Tabel 5. Vandforbrug i Miljøministeriet Vandforbrug Totalt vandforbrug (m 3 ) Pr. årsværk (m 3 /åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 6,7 2,9% SNS Enheder ,3% 25,4-27,5% Miljøcentre ,4% 4,9-4,5% Miljøministeriet i alt ,4% 12,0-20,0% 3.4 Papirindkøb Ministeriets papirindkøb er fortsat totalt set dalende også når forbruget opgøres pr. årsværk. Faldet kan tages som udtryk for en løbende digitalisering af arbejdsgange og rigtig indstilling af printere, så der udskrives på begge sider. Det ses dog, at papirforbruget er stigende i Skov- og Naturstyrelsens skovenheder. Dette kan umiddelbart forklares ved, at der i datagrundlaget for 2008 indgår flere papirtyper end hidtil opgivet i Skov- og Naturstyrelsens enheder. 5

6 Tabel 6. Papirindkøb i Miljøministeriet Papirindkøb Totalt papirindkøb (1000 ark) Pr. årsværk (1000 ark åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,3% 7,7-16,3% SNS Enheder ,7% 2,7 20,6% Miljøcentre ,9% 4,1-17,3% Miljøministeriet i alt ,3% 5,3-11,4% 3.5 Transport Fra 2008 indgår transport i miljøredegørelsen i en mere udvidet form. Hidtil har kun været medregnet miljøcentrenes brændstofforbrug til overvågning, dvs. kørsel i tjenestebiler samt brændstofforbrug til miljøskibene. Her ses et fald i brændstofforbrug på ca. 2 %, som bl.a. kan tilskrives en større udskiftning af miljøcentrenes vognpark til mere energieffektive køretøjer. Fra 2008 indgår følgende transportformer for alle ministeriets institutioner: miljøskibe, kørsel i tjenestebiler, tjenestekørsel i egne biler samt indenrigs flyrejser. Nedenstående figur viser hvordan energiforbruget fordeler sig på de forskellige transportformer i 2008: Indenrigs flyrejser 3% Tjenestekørsel i egen bil 34% Tjenestebiler 40% Miljøskibe 23% Fra 2009 forventes det, at taxikørsel ligeledes vil indgå i transport-opgørelsen, men det har ikke været muligt at skaffe valide data for ministeriets brændstofforbrug i forbindelse med taxikørsel for CO 2 -emission I nedenstående tabeller ses hvilken CO 2 -emission ministeriets forbrug af el og varme har medført i 2008, samt hvordan CO 2 - emissionen fordeler sig på hhv. el og varmeforbruget. Tabel 7. CO 2 -emission i Miljøministeriet (el og varme) CO 2 -emission Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) El og varme % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 1,9-11,6% SNS Enheder ,4% 2,4 0,2% Miljøcentre ,9% 1,3 5,0% Miljøministeriet i alt ,9% 1,9-4,6% 6

7 Tabel 8. CO 2 -emission fordelt pr. kilde CO 2 -emission pr. kilde Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) % i fht % i fht El ,7% 1,3-9,6% Varme ,3% 0,6 8,3% Det ses, at ministeriet CO 2 -emission fra el og varme er reduceret markant. Det ses af tabel 8, at faldet skyldes en reduktion af CO 2 -emission fra elforbruget. Denne reduktion hænger sammen med ministeriets reducerede elforbrug kombineret med et generelt fald i CO 2 -emission fra den danske el-produktion. Stigningen i CO 2 -emission i forbindelse med varmeforbruget, kan hovedsagligt forklares ud fra det stigende forbrug af olie til opvarmning hos Skov- og Naturstyrelsens skov-enheder. Ministeriets transportforbrug har i 2008 bidraget med tons CO 2. Nedenstående figur viser, hvordan CO 2 -emissioner fordeler sig på kilderne el, varme og transport i 2008: Transport 31% El 47% Varme 22% 3.7 Økonomi Et skøn over hvilken økonomisk konsekvens ministeriets forbrugsudvikling på vand, varme, el og papir i 2008 viser, at ministeriet potentielt har reduceret sine driftsomkostninger med lige under 1 mio. kr. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til generelle prisstigninger/prisfald i forhold til 2007, samt geografiske prisvariationer på varme og vand og priser på de forskellige varmekilder, der anvendes i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Beregningerne er baseret på enhedspriser fra Københavns Energi (varme og vand), og ministeriets indkøbsaftaler på hhv. el og papir. Tallene er derfor ikke udtryk for en reel økonomisk besparelse, men skal mere ses som en indikation på omfanget. Tabel 9. Skøn over økonomisk konsekvens af forbrugsudvikling Værdien af årets indsats Værdi af indsats 2008-priser Årets udvikling (enheder) Årets besparelse i kr. Forbrugsområde Varmeforbrug - målt 535,53 kr/mwh Elforbrug 1,45 kr/kwh Vandforbrug 43,33 kr/m Papirforbrug 0,042 kr/ark Total

8 4. Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb Miljøministeriets vision er, at der ved alle væsentlige indkøb i ministeriet fastsættes og inddrages krav til miljø, energi, arbejdsmiljø, etik og sociale vilkår. Ministeriet ønsker at være på forkant og stille ambitiøse krav om minimal miljøbelastning og social ansvarlighed i forbindelse med de produkter og ydelser, der indkøbes i ministeriet. Ministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område. Dette arbejder dækker over 3 forskellige former for indkøbsaftaler: statens forpligtende indkøbsaftaler varetaget af Finansministeriet, brug af SKI-aftaler og indgåelse af egne indkøbsaftaler gældende for ministeriets institutioner. 4.1 Statens forpligtende indkøbsaftaler Statens forpligtende indkøbsaftaler dækker en række store indkøbsområder, såsom IT-udstyr, kontormøbler, kontorvarer, hotelophold og flyrejser. Miljøministeriet har igen i 2008 indgået som aktiv samarbejdspartner og bidraget til, at der i disse statsaftaler indgår relevante miljø- og energikrav. Dette er en af målsætningerne i ministeriets handlingsplan for 2008, og målet er derfor opfyldt. Konkrete eksempler på miljøkrav i statsaftalerne er krav om lavt elforbrug (Elsparefondens indkøbsvejledning for elforbrug følges), krav om udfasning af miljøskadelige stoffer såsom PVC, visse plastblødgørere, og at der så vidt muligt kun benyttes lovligt og bæredygtigt træ. Siden 2008 har statsaftalerne desuden systematisk stillet krav til, at leverandører på aftalerne skal overholde menneskerettighederne og ILO-konventionerne om de grundlæggende arbejdsrettigheder om organisationsfrihed, børnearbejde og arbejdsforhold 1. I 2008 blev kravene til socialt ansvarlige indkøb udvidet, således at alle leverandører på nye aftaler fra 2009 endvidere skal overholde principperne i FNs Global Compact. Disse principper vedrører menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Kravene i de statslige indkøbsaftaler betyder, at det ikke bare er Miljøministeriet, men hele staten, der i stigende omfang indkøber miljøbevidst og socialt ansvarligt. I nedenstående tabel ses en oversigt over de væsentligste miljø- og energikrav, som statsaftalerne frem til 2008 indeholder indenfor de forskellige produkter. Desuden fremgår Miljøministeriets compliance på aftalerne, dvs. hvor stor en %-del af ministeriets indkøb indenfor hver produktgruppe, der i 2008 har fundet sted på aftalerne. 1 Retten til rimelig aflønning, arbejdstider, sikkert og sundt arbejdsmiljø samt forbud mod tvangsarbejde. 8

9 Tabel 10. Miljøkrav og Miljøministeriets compliance på statsaftalerne Indkøbsaftale Ikrafttrædelse Væsentlige miljø- og energikrav (udover lovgivningen) Compliance Datakommunikation 2008 Hjemmearbejdspladser 2008 IT Servere 2008 IT Storage 2008 PC 2008 Telefoni 2008 Konkurrencekrav om udstyr uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt lavest muligt energiforbrug, CPE-udstyr overholder Elsparefondens energikrav. 52% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt overholde Elsparefondens 2 energikrav og lavest mulige energiforbrug. 37% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 95% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 100% Lever op til svanemærkekriterierne, 90 % (vægt %) skal kunne genanvendes, Elsparefondens energikrav overholdes. Konkurrencekrav om pc er uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 81% Overholder Elsparefondens energikrav, konkurrencekrav om telefoner uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP) og udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 46% IT-forbrugsstoffer 2007 Tonere lever op til svanemærkekriterierne. 83% Kontorartikler 2007 Kopipapir 2007 Kopi- og multifunktionsmaskiner 2007 Kontormøbler 2007 Printer 2007 Krav om genbrugsprodukter, PP plast samt at produkterne bør være Nikkel-, xylen- og pvc-fri 59% Klorfrit papir, genbrugspapir og at nye papirfibre skal fremstilles af lovligt produceret træ (fra 2008), 95% Lever op til Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter 94% Lovligt produceret træ 3, pvc fri plast, lakker uden organiske opløsningsmidler mv, 55% Opfylder Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter mv. 28% Total 68% 2 Kravet er skærpet i ny statsaftale fra 2009, bl.a. skal træ til møbler være lovligt og bæredygtigt produceret. 3 Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra

10 4.2 Grønne SKI-aftaler En stor del af ministeriets indkøb sker på såkaldte SKI-aftaler. Det er Staten og Kommunernes Indkøbscentral, der varetager disse aftaler. På samme måde som med de forpligtende statsaftaler indgår Miljøministeriets som aktiv samarbejdspartner i forbindelse med at stille relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar. På nogle SKI-indkøbsaftaler er der mulighed for at skærpe miljøkravene yderligere, hvilket Miljøministeriet benytter sig af. Et konkret eksempel på dette er SKIindkøbsaftalen vedr. indkøb af tjenestebiler. Her har ministeriet udarbejdet interne retningslinjer, der sikrer at ministeriet på aftalen indkøber tjenestebiler til alm. persontransport med en max. CO 2 -udledning på 140 g/km (energiklasse B) og større arbejdskøretøjer til brug i forbindelse med f.eks. skovdrift med en max. CO 2 -udledning på 190 g/km (energiklasse D). Desuden gælder, at alle nyindkøbte dieselbiler skal have monteret partikelfilter. Indkøbsaftalen har bl.a. medført at en større udskiftning af ministeriets tjenestebiler. Miljøcentrene har reduceret deres bilers gennemsnitlige brændstofforbrug væsentligt i Den udskiftede del af vognparken i miljøcentrene er gået fra et brændstofforbrug på i snit 11,8 km/liter til et gennemsnitligt brændstofforbrug på 21,4 km/liter. Denne udskiftning vil medføre en væsentlig reduktion af ministeriets samlede brændstofforbrug, og dermed også den samlede CO 2 -emission. Målsætningen i ministeriets handlingsplan vedr. indkøbsaftale på brændsel, der giver mulighed for indkøb af CO 2 -neutralt brændsel er delvist nået. Til brændselsindkøb benytter ministeriet en SKI-aftale, der giver mulighed for indkøb af træpiller og benzin tilsat bioethanol. Der er således ikke tale om 100 % CO 2 -neutrale brændsler. 4.3 Ministeriets egne grønne indkøbsaftaler Et godt eksempel på en grøn indkøbsaftale, som Miljøministeriets selv har indgået, er aftalen for kantinedrift i de styrelser og miljøcentre, hvor ministeriet er forpagter. Denne aftale sikrer for det første en høj andel af økologiske fødevarer (50-75 % (vægt%)), men retter også fokus på miljø- og energirigtig kantinedrift. Dette bl.a. ved at informere kantinernes personale om deres muligheder for at udvise energirigtig adfærd. Desuden stilles miljøkrav til de rengøringsmidler, der anvendes og om at minimere forbruget ved korrekt sæbedosering. I 2008 har der været afholdt kursus i energirigtig adfærd i alle ministeriets centrale styrelser. I nedenstående tabel ses, hvor stor en andel af kantinernes indkøb, der i 2008 var økologisk. Tabel 11. Økologiprocent i ministeriets kantiner Institution DEP MST SNS/BLST KMS MC Roskilde MC Århus Nævn Andel af økologi (vægt-procent) 76,4% 55,2% 50,2% 53,5% 50% 50% 15% Klagenævnene flyttede til Kort- og Matrikelstyrelsens (KMS) lokaler i december 2008 og vil fremover tilbydes samme kantinevilkår som KMS. En målsætning i ministeriets handlingsplan for 2008 vedr. grønne indkøb, var at indgå en aftale på taxikørsel, der indenfor en årrække skulle sikre ministeriet kørsel i taxier i min. energiklasse B. Dette mål er ikke indfriet, idet ingen taxiselskaber bød ind på ordren. Fra efteråret 2009 bliver det lovpligtigt for vognmænd ved indkøb af nye taxier at overholde relevante miljøkrav (min. energiklasse C og partikelfilter). Miljøministeriet er i løbende dialog med branchen om mulighederne for at tilbyde ministeriet mere miljøvenlig kørsel, og forventer at kunne indgå en kørselsaftale indeholdende miljøkrav medio En anden målsætning i handlingsplanen lyder, at Miljøministeriet opfylder målsætningerne vedr. grønne indkøb opstillet i Partnerskabet for offentlige grønne indkøb. Dette mål er opfyldt. 10

11 5. Arealdrift i Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets miljøredegørelse omfatter fra i år også en oversigt over udviklingen i Skov- og Naturstyrelsens forbrug af pesticider og kvælstofgødning. Disse tal har hidtil kun været offentliggjort i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens årsrapport og det dertilhørende grønne regnskab. 5.1 Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) Det er Skov- og Naturstyrelsens målsætning, at foretage en udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler i statsskovene, herunder styrelsens planteskoler. Skov- og Naturstyrelsen har siden 1996 arbejdet med en strategi for reduktion af brug af pesticider på styrelsens arealer og har siden 1997 og frem til nu reduceret forbruget med 98,5 %. I 2007 blev en aftale vedr. afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler imellem Miljøministeriet, Danske Regioner og KL fornyet. I nedenstående tabel ses, at Miljøministeriet fortsat lever op til målsætningen i aftalen om at reducere forbruget af pesticider på offentlige arealer. I Skov- og Naturstyrelsen benyttes nu kun hovedsagligt pesticider til bekæmpelse af invasive arter såsom Kæmpebjørneklo. Tabel 12. Forbrug af pesticider på Miljøministeriets arealer Plantebeskyttelsesmidler Forbrug, aktivstoffer (kg) Note. Forbruget omfatter kun egentlige pesticider (f.eks. RoundUp, feromoner), men ikke repellenter uden miljømæssig påvirkning, som f.eks. blodmel, der betragtes som et afskrækningsmiddel. 5.2 Gødskning Skov- og Naturstyrelsens gødskningsstrategi for skovarealer m.m. trådte i kraft 1. januar Det overordnede mål er en generel begrænsning i forbruget af kvælstofgødning på skovarealerne. I 1999 nåede Skov- og Naturstyrelsen sit mål for reduktion af kvælstof. Kvælstofindholdet i handelsgødning skulle være reduceret med mindst 2/3 i forhold til forbruget i 1995, hvor forbruget var 208 tons kvælstof. Efterfølgende er forbruget reduceret yderligere. Tabel 13. Forbrug af kvælstof i Skov- og Naturstyelsen Kvælstof - i handelsgødning (t) i husdyrgødning (t) *) *) Er ikke angivet før

12 Bilag 1 Datagrundlag for redegørelsen Større ændringer i koncernen Miljøministeriet har igennem en årrække været præget af en række omstruktureringer og omorganiseringer dette har også været tilfældet i Ministeriets Center for Koncernforvaltning blev nedlagt ved udgangen af Funktioner og medarbejdere blev i slutningen af september omorganiseret til de eksisterende styrelser, samt overflyttet til de to statslige administrative centre for IT og økonomi. Der er korrigeret for overflytningen af medarbejdere i de grønne regnskaber for de enkelte styrelser, og Center for Koncernforvaltning indgår som vanligt i det grønne regnskab for Kort- og Matrikelstyrelsen. Natur- og Miljøklagenævnene flyttede desuden pr. 1. december 2008, og vil fra 2009 indgå i det grønne regnskab for Kortog Matrikelstyrelsen. Miljøministeriets organisation: De institutioner, der indgår i denne miljøredegørelse er: Departementet Kort- og Matrikelstyrelsen og Center for Koncernforvaltning Miljøstyrelsen Natur- og Miljøklagenævnene Skov- og Naturstyrelsen, centralt Skov- og Naturstyrelsens 19 enheder By- og Landskabsstyrelsen (DEP) (KMS/CFK) (MST) (NKN/MKN) (SNS) (SNS Enheder) (BLST) 7 regionale miljøcentre (Aalborg, Ringkøbing, Århus, Ribe, Odense (og Rederifunktionen i Aalborg), Roskilde samt Nykøbing Falster) Forbrugsudviklingen i de enkelte institutioner kan ses i bilag 2. Baggrund for data og datausikkerheder Datagrundlaget for miljøredegørelsen udgøres af de enkelte institutioners grønne regnskaber. En del af data i de grønne regnskaber er baseret på ministeriets egne fjernaflæste målere. Tallene er derfor behæftet ved en vis måleusikkerhed i forbindelse med målerudfald mv. For en del miljøcentre gælder desuden, at forbrugstallene er baseret på arealfordeling mellem flere forskellige lejere i samme bygning. Tallene er derfor ikke udtryk for det reelle forbrug. Miljøcentrenes forbrugstal blev opgjort for første gang i 2007, og for enkelte miljøcentre ses store variationer i forbrug mellem 2007 og Disse kan til dels forklares ved endnu ikke fastlagte procedurer for forbrugsopgørelse på de enkelte lokaliteter, og at måden at opgøre forbrug ikke er konsistent fra Omregningen af kørte km i egen bil til brændstofforbrug er baseret på FDMs vurdering af det gennemsnitlige brændstofforbrug i den danske vognpark. Omregning til CO 2 -emission foregår ved brug af Energinet.DKs årlige opgørelse over elproduktionens CO 2 -emission, og der er taget højde for forskel i emissionstal for hhv. Øst- og VestDanmark. Mht. CO 2 -emission fra ministeriets fjernvarmeforbrug benyttes emissionsfaktor fra Energistyrelsens årlige energistatistik. I Miljøredegørelsen for 2008 benyttes tallet for 2007, da Energistyrelsens energistatistik for 2008 ikke er offentliggjort ved tidspunktet for miljøredegørelsens offentliggørelse. Emissionsfaktoren for fjernvarme varierer dog ikke væsentligt fra år til år. 12

13 Bilag 2 Udspecificerede dataoplysninger pr. institution Årsværk Varme, målt Varme, klimakorr. El Vand Papirindkøb MWh MWh MWh m ark Institutioner DEP KMS/CFK MST NKN+MKN ,3 91, SNS/BLST 253,5 283, SNS Enheder Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing 59, Miljøcenter Århus 102, Miljøcenter Aalborg Rederifunktionen i Faaborg Miljøministeriet, total Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra Ved redaktionens afslutning forelå data for Rederifunktionen i Faaborgs varme- og vandforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013

Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013 Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Miljøredegørelse for Miljøministeriet

Miljøredegørelse for Miljøministeriet Miljøredegørelse for Miljøministeriet Handlingsplan for koncernindkøb, miljø og energi 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund og formål med handlingsplanen 1 1.1.2 Strategier, politikker og

Læs mere

Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) - angiver, at SKI rammeaftale kan hjælpe med at nå målet Hvilke SKI aftaler kan hjælpe? Bygge og

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015

Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4.

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Ansvarligt og intelligent indkøb

Ansvarligt og intelligent indkøb 7. marts 2014 1 Ansvarligt og intelligent indkøb Udbudsjurist Vibeke Jessen & Chefkonsulent Rikke Dreyer, SKI 7. marts 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt? Hvad er TCO og LCC? Hvad siger

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere