Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse for Miljøministeriet. Miljøredegørelse for Miljøministeriet"

Transkript

1 Miljøredegørelse for Miljøministeriet 1. januar december

2 1. Ledelsens beretning Den årlige miljøredegørelse afspejler Miljøministeriets arbejde med konstant at arbejde for at reducere miljøbelastningen fra vores egne aktiviteter, at vores indkøb er miljøbevidste og socialt ansvarlige og at vi generelt sørger for at holde grønt i eget hus. Netop miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb var igen i 2008 et væsentligt fokusområde. Bl.a. er Miljøministeriet stadigvæk en aktiv medspiller, når der indarbejdes miljøkrav i statens forpligtende indkøbsaftaler. Som konkret eksempel på dette samarbejde kan bl.a. nævnes en ny aftale på indkøb af kontormøbler i staten. Indkøbsaftalen sikrer, at indkøb af kontormøbler fremover vil leve op til kriterierne i det nordiske miljømærke, Svanen, samt bestå af træ, der er lovligt og bæredygtigt produceret. Endelig skal virksomhederne, der leverer på aftalen, også sikre, at de lever op til en række basale krav baseret på FN s Global Compact om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. For at blive leverandør til staten og dermed Miljøministeriet, er det således ikke længere nok, at der tages miljøhensyn produkterne skal også være produceret under ordentlige forhold. Dette års miljøredegørelse viser, at udviklingen i ministeriets ressourceforbrug generelt er for nedadgående. I forhold til 2007 er vandforbruget reduceret med 24 %, papirforbruget med 16 % og elforbruget med 4 %. Dog ses stigninger i varmeforbrug, samt stigninger når elforbruget opgøres pr. medarbejder. Der er altså rum for forbedringer. Derfor har ministeriet netop vedtaget et ambitiøst mål om energieffektivisering, der betyder at ministeriet vil reducere sit energiforbrug med 20 % i perioden Målet skal nås ved en aktiv og fokuseret indsats for at reducere ministeriets forbrug af el, varme og transport. Realiseringen af dette mål i sammenhæng med alle de øvrige miljøindsatser, der hvert år fastlægges i ministeriets miljøhandlingsplan, bringer skridt for skridt ministeriet nærmere visionen om et bæredygtigt ministerium. Departementschef Marianne Thyrring 2

3 2. Resume af miljøredegørelsen Redegørelsen viser, at: Ministeriets samlede energiforbrug (el og varme) er reduceret med 0,5 %. Ministeriets samlede elforbrug er reduceret med 4,1 %. Opgjort pr. årsværk ses dog en stigning på 1,5 %. Det første delmål i Miljøministeriets kurveknækkeraftale med Elsparefonden er dermed nået, hvorimod det andet delmål om 1 % reduktion pr. årsværk ikke er nået. Ministeriets klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 2 %. Opgjort pr. m 2 er forbruget reduceret med 3,6 % Ministeriets vandforbrug er reduceret med 24 %. Opgjort pr. årsværk er vandforbruget reduceret med 19,5 %. Ministeriets papirindkøb er reduceret med 16,3 %. Opgjort pr. årsværk ses et fald på 11,4 %. Ministeriets CO 2 -emission fra el- og varmeforbrug er reduceret med næsten 10 %. Der er indarbejdet relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar i alle ministeriets indkøbsaftaler, som er indgået i Dette gælder alle indkøbsaftaler indgået via Finansministeriet, SKI eller i eget regi. Målsætningerne i ministeriets handlingsplan for koncernindkøb, miljø og energi 2008 er delvist nået. Tabel 1. Samlet energiforbrug (el og varme) i Miljøministeriet Samlet energiforbrug El + varmeforbrug (MWH) Udvikling i % % ifht % i fht Styrelser i København ,7% -0,6% SNS Enheder ,3% 3,9% Miljøcentre ,7% Miljøministeriet i alt ,5% -0,5% Note. Varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet 3. Udviklingen i forbrug Miljøministeriet har i perioden reduceret sit samlede energiforbrug (el og varme) med 0,5 %. Miljøcentrene indgik i ministeriets miljøredegørelse for første gang i 2007, og medførte en stigning i det totale energiforbrug på ca. 16 %. Handlingsplan målopfyldelse Ministeriets handlingsplan for 2008 har bidraget til at rette fokus på ministeriets muligheder for at igangsætte energisparetiltag lokalt og indeholder en række forslag fra de enkelte styrelser, miljøcentre og Skov- og Naturstyrelsens enheder. En række af disse forslag er gennemført i 2008 og har alle bidraget til at reducere energiforbruget. F.eks. har en række styrelser og departementet arbejdet aktivt med etablering af lysstyring, i Skov- og Naturstyrelsens enheder er der flere steder etableret flisfyr til erstatning for oliefyr, og el-radiatorer er udskiftet med varmepumper. Målsætningen i handlingsplanen lød at alle indsatser skulle være gennemført inden udgangen af Dette mål er ikke opfyldt fuldstændigt, idet en række indsatser er blevet fremrykket til Miljøministeriets interne miljø- og energirådgivere har i løbet af 2008 besøgt en række af ministeriets decentrale institutioner og drøftet mulige energi- og miljøtiltag, samt haft en løbende dialog med de lokale miljø- og energiansvarlige. Dette har bidraget til at forankre og understøtte den lokale miljøindsats i ministeriet, samt gjort det muligt at fastlægge en ny plan for reduktion af ministeriets energiforbrug i de kommende år. Begge dele indgik som målsætninger i handlingsplanen for 2008, og er således opfyldt. Målopfyldelse på handlingsplanens målsætninger vedr. grønne indkøb præsenteres i afsnit 4. 3

4 3.1 Elforbrug Et væsentligt fokusområde i Miljøministeriet er reduktion af elforbruget. I 2007 indgik ministeriet derfor en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. I denne aftale har ministeriet forpligtet sig til: at reducere ministeriets samlede elforbrug med 1 % om året i perioden at reducere ministeriets elforbrug til kontorer med 2 % om året pr. årsværk i perioden Disse mål indgår også som målsætninger i ministeriets handlingsplan for det interne miljøarbejde. I nedenstående tabel ses, at ministeriet i perioden totalt set har reduceret elforbruget med 4,1 %. Kurveknækkeraftalens første delmål er derfor opfyldt. For kontorarbejdspladsernes vedkommende (styrelser i København) er besparelsesmålet ikke nået, idet elforbruget pr. årsværk her er stigende. Generelt ses, at ministeriets elforbrug opgjort pr. årsværk er steget 1,5 %. For miljøcentrene ses en særlig stor stigning. Miljøcentrene har fra reduceret antallet af årsværk med omkring 10 %, men det ses, at dette desværre ikke har betydet den samme reduktion i elforbrug. Skov- og Naturstyrelsens enheder har til gengæld reduceret elforbruget markant. Tabel 2. Elforbrug i Miljøministeriet Elforbrug Totalt elforbrug (MWH) Pr. årsværk (MWH/åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 3,2 0,7% SNS Enheder ,6% 3,0-4,3% Miljøcentre ,4% 1,7 15,3% Miljøministeriet i alt ,1% 2,8 1,5% En stor del af elforbruget i styrelserne finder sted i ministeriets to fælles serverrum, som er placeret i to centrale styrelser. I 2008 er der blevet opsat separat forbrugsmåling på det ene serverrum, og de første målinger indikerer et elforbrug på omkring 800 MWh, hvilket svarer til omkring 20 % af styrelsernes samlede elforbrug. 3.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug (klimakorrigeret) i Miljøministeriet er steget med 2 % siden Der ses dog store variationer, når tallene opgøres på de forskellige dele af ministeriets institutioner. For Skov- og Naturstyrelsens enheder ses en stigning i varmeforbrug på 15,7 %, imens miljøcentrene har reduceret deres forbrug med 11,7 %. En del af disse variationer fra år til år kan forklares ud fra usikkerheder i datagrundlaget. I Skov- og Naturstyrelsen opvarmes en del driftsbygninger med f.eks. oliefyr, og i de opgjorte tal er der ikke taget hensyn til evt. lagerforskydninger henover året. I de bagvedliggende tal ses det, at det hovedsagligt er forbruget af olie, der er steget i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Varmeforbrug er ikke på samme måde som elforbrug afhængig af antallet af årsværk, da det samme areal i bygningerne skal opvarmes uafhængigt af, hvor mange mennesker der sidder på kontorerne. Miljøministeriets opvarmede areal er steget med 5,6 % fra Varmeforbruget opgjort pr. m 2 ses at være faldet med 3,6 %. 4

5 Tabel 3. Varmeforbrug i Miljøministeriet Varmeforbrug Totalt varmeforbrug (MWH) Pr. m 2 (kwh/m 2 ) Klimakorr % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 91,1 1,5% SNS Enheder ,7% 102,6 15,7% Miljøcentre ,7% 107,1-12,4% Miljøministeriet i alt ,0% 98,1-3,6% Note. Alle varmeforbrug er graddagekorrigeret for variation i klimaet. Tallene er derfor udtryk for konkrete ændringer, forbedringer såvel som stigninger. I Skov- og Naturstyrelsens enheder udskiftes en del af varmeforsyningen løbende til vedvarende energikilder. En ofte anvendt varmekilde er flis- eller træpillefyr, men også solvarme anvendes en del steder til opvarmning af naturskoler, naturcentre mv. I nedenstående tabel ses udviklingen i forbrug af flis, brænde og træpiller til opvarmning i Skov- og Naturstyrelsens enheder siden Tabel 4. Vedvarende energikilder i Miljøministeriet Vedvarende energikilder Indkøb (m 3 ) Udvikling i indkøb (%) i fht i fht Flis, brænde, træpiller (m 3 ) % 80% Der findes pt. ikke data for de øvrige vedvarende energikilder, der anvendes i Miljøministeriet. Når datagrundlaget er klar vil dette indgå som en del af miljøredegørelsen. 3.3 Vandforbrug Ministeriets vandforbrug falder fortsat. Fra er det totale forbrug reduceret med lidt over 24 %. Det er hovedsagligt Skov- og Naturstyrelsens enheder, der har reduceret vandforbruget markant. De bagvedliggende tal viser, at forskellen fra 2007 til 2008 hovedsagligt skyldes et større vandforbrug i 2007 pga. brud på en vandledning på en af Skovog Naturstyrelsens enheder. Igen ses dog at der i de centrale styrelser er sket en mindre stigning i vandforbruget opgjort pr. årsværk. Det vil derfor være relevant i årene fremover at fokusere på, om der kan gøres yderligere for at reducere det medarbejderafhængige vandforbrug på f.eks. toiletter og i kantinekøkkener. Tabel 5. Vandforbrug i Miljøministeriet Vandforbrug Totalt vandforbrug (m 3 ) Pr. årsværk (m 3 /åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,4% 6,7 2,9% SNS Enheder ,3% 25,4-27,5% Miljøcentre ,4% 4,9-4,5% Miljøministeriet i alt ,4% 12,0-20,0% 3.4 Papirindkøb Ministeriets papirindkøb er fortsat totalt set dalende også når forbruget opgøres pr. årsværk. Faldet kan tages som udtryk for en løbende digitalisering af arbejdsgange og rigtig indstilling af printere, så der udskrives på begge sider. Det ses dog, at papirforbruget er stigende i Skov- og Naturstyrelsens skovenheder. Dette kan umiddelbart forklares ved, at der i datagrundlaget for 2008 indgår flere papirtyper end hidtil opgivet i Skov- og Naturstyrelsens enheder. 5

6 Tabel 6. Papirindkøb i Miljøministeriet Papirindkøb Totalt papirindkøb (1000 ark) Pr. årsværk (1000 ark åv) % i fht % i fht Styrelser i København ,3% 7,7-16,3% SNS Enheder ,7% 2,7 20,6% Miljøcentre ,9% 4,1-17,3% Miljøministeriet i alt ,3% 5,3-11,4% 3.5 Transport Fra 2008 indgår transport i miljøredegørelsen i en mere udvidet form. Hidtil har kun været medregnet miljøcentrenes brændstofforbrug til overvågning, dvs. kørsel i tjenestebiler samt brændstofforbrug til miljøskibene. Her ses et fald i brændstofforbrug på ca. 2 %, som bl.a. kan tilskrives en større udskiftning af miljøcentrenes vognpark til mere energieffektive køretøjer. Fra 2008 indgår følgende transportformer for alle ministeriets institutioner: miljøskibe, kørsel i tjenestebiler, tjenestekørsel i egne biler samt indenrigs flyrejser. Nedenstående figur viser hvordan energiforbruget fordeler sig på de forskellige transportformer i 2008: Indenrigs flyrejser 3% Tjenestekørsel i egen bil 34% Tjenestebiler 40% Miljøskibe 23% Fra 2009 forventes det, at taxikørsel ligeledes vil indgå i transport-opgørelsen, men det har ikke været muligt at skaffe valide data for ministeriets brændstofforbrug i forbindelse med taxikørsel for CO 2 -emission I nedenstående tabeller ses hvilken CO 2 -emission ministeriets forbrug af el og varme har medført i 2008, samt hvordan CO 2 - emissionen fordeler sig på hhv. el og varmeforbruget. Tabel 7. CO 2 -emission i Miljøministeriet (el og varme) CO 2 -emission Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) El og varme % i fht % i fht Styrelser i København ,7% 1,9-11,6% SNS Enheder ,4% 2,4 0,2% Miljøcentre ,9% 1,3 5,0% Miljøministeriet i alt ,9% 1,9-4,6% 6

7 Tabel 8. CO 2 -emission fordelt pr. kilde CO 2 -emission pr. kilde Total CO 2 -emission (ton) Pr. årsværk (ton/åv) % i fht % i fht El ,7% 1,3-9,6% Varme ,3% 0,6 8,3% Det ses, at ministeriet CO 2 -emission fra el og varme er reduceret markant. Det ses af tabel 8, at faldet skyldes en reduktion af CO 2 -emission fra elforbruget. Denne reduktion hænger sammen med ministeriets reducerede elforbrug kombineret med et generelt fald i CO 2 -emission fra den danske el-produktion. Stigningen i CO 2 -emission i forbindelse med varmeforbruget, kan hovedsagligt forklares ud fra det stigende forbrug af olie til opvarmning hos Skov- og Naturstyrelsens skov-enheder. Ministeriets transportforbrug har i 2008 bidraget med tons CO 2. Nedenstående figur viser, hvordan CO 2 -emissioner fordeler sig på kilderne el, varme og transport i 2008: Transport 31% El 47% Varme 22% 3.7 Økonomi Et skøn over hvilken økonomisk konsekvens ministeriets forbrugsudvikling på vand, varme, el og papir i 2008 viser, at ministeriet potentielt har reduceret sine driftsomkostninger med lige under 1 mio. kr. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til generelle prisstigninger/prisfald i forhold til 2007, samt geografiske prisvariationer på varme og vand og priser på de forskellige varmekilder, der anvendes i Skov- og Naturstyrelsens enheder. Beregningerne er baseret på enhedspriser fra Københavns Energi (varme og vand), og ministeriets indkøbsaftaler på hhv. el og papir. Tallene er derfor ikke udtryk for en reel økonomisk besparelse, men skal mere ses som en indikation på omfanget. Tabel 9. Skøn over økonomisk konsekvens af forbrugsudvikling Værdien af årets indsats Værdi af indsats 2008-priser Årets udvikling (enheder) Årets besparelse i kr. Forbrugsområde Varmeforbrug - målt 535,53 kr/mwh Elforbrug 1,45 kr/kwh Vandforbrug 43,33 kr/m Papirforbrug 0,042 kr/ark Total

8 4. Miljøbevidste og socialt ansvarlige indkøb Miljøministeriets vision er, at der ved alle væsentlige indkøb i ministeriet fastsættes og inddrages krav til miljø, energi, arbejdsmiljø, etik og sociale vilkår. Ministeriet ønsker at være på forkant og stille ambitiøse krav om minimal miljøbelastning og social ansvarlighed i forbindelse med de produkter og ydelser, der indkøbes i ministeriet. Ministeriet har i en årrække arbejdet aktivt med dette område. Dette arbejder dækker over 3 forskellige former for indkøbsaftaler: statens forpligtende indkøbsaftaler varetaget af Finansministeriet, brug af SKI-aftaler og indgåelse af egne indkøbsaftaler gældende for ministeriets institutioner. 4.1 Statens forpligtende indkøbsaftaler Statens forpligtende indkøbsaftaler dækker en række store indkøbsområder, såsom IT-udstyr, kontormøbler, kontorvarer, hotelophold og flyrejser. Miljøministeriet har igen i 2008 indgået som aktiv samarbejdspartner og bidraget til, at der i disse statsaftaler indgår relevante miljø- og energikrav. Dette er en af målsætningerne i ministeriets handlingsplan for 2008, og målet er derfor opfyldt. Konkrete eksempler på miljøkrav i statsaftalerne er krav om lavt elforbrug (Elsparefondens indkøbsvejledning for elforbrug følges), krav om udfasning af miljøskadelige stoffer såsom PVC, visse plastblødgørere, og at der så vidt muligt kun benyttes lovligt og bæredygtigt træ. Siden 2008 har statsaftalerne desuden systematisk stillet krav til, at leverandører på aftalerne skal overholde menneskerettighederne og ILO-konventionerne om de grundlæggende arbejdsrettigheder om organisationsfrihed, børnearbejde og arbejdsforhold 1. I 2008 blev kravene til socialt ansvarlige indkøb udvidet, således at alle leverandører på nye aftaler fra 2009 endvidere skal overholde principperne i FNs Global Compact. Disse principper vedrører menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Kravene i de statslige indkøbsaftaler betyder, at det ikke bare er Miljøministeriet, men hele staten, der i stigende omfang indkøber miljøbevidst og socialt ansvarligt. I nedenstående tabel ses en oversigt over de væsentligste miljø- og energikrav, som statsaftalerne frem til 2008 indeholder indenfor de forskellige produkter. Desuden fremgår Miljøministeriets compliance på aftalerne, dvs. hvor stor en %-del af ministeriets indkøb indenfor hver produktgruppe, der i 2008 har fundet sted på aftalerne. 1 Retten til rimelig aflønning, arbejdstider, sikkert og sundt arbejdsmiljø samt forbud mod tvangsarbejde. 8

9 Tabel 10. Miljøkrav og Miljøministeriets compliance på statsaftalerne Indkøbsaftale Ikrafttrædelse Væsentlige miljø- og energikrav (udover lovgivningen) Compliance Datakommunikation 2008 Hjemmearbejdspladser 2008 IT Servere 2008 IT Storage 2008 PC 2008 Telefoni 2008 Konkurrencekrav om udstyr uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt lavest muligt energiforbrug, CPE-udstyr overholder Elsparefondens energikrav. 52% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere, samt overholde Elsparefondens 2 energikrav og lavest mulige energiforbrug. 37% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 95% Konkurrencekrav om hardware uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 100% Lever op til svanemærkekriterierne, 90 % (vægt %) skal kunne genanvendes, Elsparefondens energikrav overholdes. Konkurrencekrav om pc er uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP), udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 81% Overholder Elsparefondens energikrav, konkurrencekrav om telefoner uden PVC, blødgørere (DEHP, DBP,BBP) og udvalgte flammehæmmere samt lavest muligt energiforbrug. 46% IT-forbrugsstoffer 2007 Tonere lever op til svanemærkekriterierne. 83% Kontorartikler 2007 Kopipapir 2007 Kopi- og multifunktionsmaskiner 2007 Kontormøbler 2007 Printer 2007 Krav om genbrugsprodukter, PP plast samt at produkterne bør være Nikkel-, xylen- og pvc-fri 59% Klorfrit papir, genbrugspapir og at nye papirfibre skal fremstilles af lovligt produceret træ (fra 2008), 95% Lever op til Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter 94% Lovligt produceret træ 3, pvc fri plast, lakker uden organiske opløsningsmidler mv, 55% Opfylder Elsparefondens energikrav, max. indhold af (Hg, Cd, Pb) i batterier, genanvendelse af tonerkassetter mv. 28% Total 68% 2 Kravet er skærpet i ny statsaftale fra 2009, bl.a. skal træ til møbler være lovligt og bæredygtigt produceret. 3 Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra

10 4.2 Grønne SKI-aftaler En stor del af ministeriets indkøb sker på såkaldte SKI-aftaler. Det er Staten og Kommunernes Indkøbscentral, der varetager disse aftaler. På samme måde som med de forpligtende statsaftaler indgår Miljøministeriets som aktiv samarbejdspartner i forbindelse med at stille relevante miljøkrav og krav om socialt ansvar. På nogle SKI-indkøbsaftaler er der mulighed for at skærpe miljøkravene yderligere, hvilket Miljøministeriet benytter sig af. Et konkret eksempel på dette er SKIindkøbsaftalen vedr. indkøb af tjenestebiler. Her har ministeriet udarbejdet interne retningslinjer, der sikrer at ministeriet på aftalen indkøber tjenestebiler til alm. persontransport med en max. CO 2 -udledning på 140 g/km (energiklasse B) og større arbejdskøretøjer til brug i forbindelse med f.eks. skovdrift med en max. CO 2 -udledning på 190 g/km (energiklasse D). Desuden gælder, at alle nyindkøbte dieselbiler skal have monteret partikelfilter. Indkøbsaftalen har bl.a. medført at en større udskiftning af ministeriets tjenestebiler. Miljøcentrene har reduceret deres bilers gennemsnitlige brændstofforbrug væsentligt i Den udskiftede del af vognparken i miljøcentrene er gået fra et brændstofforbrug på i snit 11,8 km/liter til et gennemsnitligt brændstofforbrug på 21,4 km/liter. Denne udskiftning vil medføre en væsentlig reduktion af ministeriets samlede brændstofforbrug, og dermed også den samlede CO 2 -emission. Målsætningen i ministeriets handlingsplan vedr. indkøbsaftale på brændsel, der giver mulighed for indkøb af CO 2 -neutralt brændsel er delvist nået. Til brændselsindkøb benytter ministeriet en SKI-aftale, der giver mulighed for indkøb af træpiller og benzin tilsat bioethanol. Der er således ikke tale om 100 % CO 2 -neutrale brændsler. 4.3 Ministeriets egne grønne indkøbsaftaler Et godt eksempel på en grøn indkøbsaftale, som Miljøministeriets selv har indgået, er aftalen for kantinedrift i de styrelser og miljøcentre, hvor ministeriet er forpagter. Denne aftale sikrer for det første en høj andel af økologiske fødevarer (50-75 % (vægt%)), men retter også fokus på miljø- og energirigtig kantinedrift. Dette bl.a. ved at informere kantinernes personale om deres muligheder for at udvise energirigtig adfærd. Desuden stilles miljøkrav til de rengøringsmidler, der anvendes og om at minimere forbruget ved korrekt sæbedosering. I 2008 har der været afholdt kursus i energirigtig adfærd i alle ministeriets centrale styrelser. I nedenstående tabel ses, hvor stor en andel af kantinernes indkøb, der i 2008 var økologisk. Tabel 11. Økologiprocent i ministeriets kantiner Institution DEP MST SNS/BLST KMS MC Roskilde MC Århus Nævn Andel af økologi (vægt-procent) 76,4% 55,2% 50,2% 53,5% 50% 50% 15% Klagenævnene flyttede til Kort- og Matrikelstyrelsens (KMS) lokaler i december 2008 og vil fremover tilbydes samme kantinevilkår som KMS. En målsætning i ministeriets handlingsplan for 2008 vedr. grønne indkøb, var at indgå en aftale på taxikørsel, der indenfor en årrække skulle sikre ministeriet kørsel i taxier i min. energiklasse B. Dette mål er ikke indfriet, idet ingen taxiselskaber bød ind på ordren. Fra efteråret 2009 bliver det lovpligtigt for vognmænd ved indkøb af nye taxier at overholde relevante miljøkrav (min. energiklasse C og partikelfilter). Miljøministeriet er i løbende dialog med branchen om mulighederne for at tilbyde ministeriet mere miljøvenlig kørsel, og forventer at kunne indgå en kørselsaftale indeholdende miljøkrav medio En anden målsætning i handlingsplanen lyder, at Miljøministeriet opfylder målsætningerne vedr. grønne indkøb opstillet i Partnerskabet for offentlige grønne indkøb. Dette mål er opfyldt. 10

11 5. Arealdrift i Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets miljøredegørelse omfatter fra i år også en oversigt over udviklingen i Skov- og Naturstyrelsens forbrug af pesticider og kvælstofgødning. Disse tal har hidtil kun været offentliggjort i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens årsrapport og det dertilhørende grønne regnskab. 5.1 Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) Det er Skov- og Naturstyrelsens målsætning, at foretage en udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler i statsskovene, herunder styrelsens planteskoler. Skov- og Naturstyrelsen har siden 1996 arbejdet med en strategi for reduktion af brug af pesticider på styrelsens arealer og har siden 1997 og frem til nu reduceret forbruget med 98,5 %. I 2007 blev en aftale vedr. afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler imellem Miljøministeriet, Danske Regioner og KL fornyet. I nedenstående tabel ses, at Miljøministeriet fortsat lever op til målsætningen i aftalen om at reducere forbruget af pesticider på offentlige arealer. I Skov- og Naturstyrelsen benyttes nu kun hovedsagligt pesticider til bekæmpelse af invasive arter såsom Kæmpebjørneklo. Tabel 12. Forbrug af pesticider på Miljøministeriets arealer Plantebeskyttelsesmidler Forbrug, aktivstoffer (kg) Note. Forbruget omfatter kun egentlige pesticider (f.eks. RoundUp, feromoner), men ikke repellenter uden miljømæssig påvirkning, som f.eks. blodmel, der betragtes som et afskrækningsmiddel. 5.2 Gødskning Skov- og Naturstyrelsens gødskningsstrategi for skovarealer m.m. trådte i kraft 1. januar Det overordnede mål er en generel begrænsning i forbruget af kvælstofgødning på skovarealerne. I 1999 nåede Skov- og Naturstyrelsen sit mål for reduktion af kvælstof. Kvælstofindholdet i handelsgødning skulle være reduceret med mindst 2/3 i forhold til forbruget i 1995, hvor forbruget var 208 tons kvælstof. Efterfølgende er forbruget reduceret yderligere. Tabel 13. Forbrug af kvælstof i Skov- og Naturstyelsen Kvælstof - i handelsgødning (t) i husdyrgødning (t) *) *) Er ikke angivet før

12 Bilag 1 Datagrundlag for redegørelsen Større ændringer i koncernen Miljøministeriet har igennem en årrække været præget af en række omstruktureringer og omorganiseringer dette har også været tilfældet i Ministeriets Center for Koncernforvaltning blev nedlagt ved udgangen af Funktioner og medarbejdere blev i slutningen af september omorganiseret til de eksisterende styrelser, samt overflyttet til de to statslige administrative centre for IT og økonomi. Der er korrigeret for overflytningen af medarbejdere i de grønne regnskaber for de enkelte styrelser, og Center for Koncernforvaltning indgår som vanligt i det grønne regnskab for Kort- og Matrikelstyrelsen. Natur- og Miljøklagenævnene flyttede desuden pr. 1. december 2008, og vil fra 2009 indgå i det grønne regnskab for Kortog Matrikelstyrelsen. Miljøministeriets organisation: De institutioner, der indgår i denne miljøredegørelse er: Departementet Kort- og Matrikelstyrelsen og Center for Koncernforvaltning Miljøstyrelsen Natur- og Miljøklagenævnene Skov- og Naturstyrelsen, centralt Skov- og Naturstyrelsens 19 enheder By- og Landskabsstyrelsen (DEP) (KMS/CFK) (MST) (NKN/MKN) (SNS) (SNS Enheder) (BLST) 7 regionale miljøcentre (Aalborg, Ringkøbing, Århus, Ribe, Odense (og Rederifunktionen i Aalborg), Roskilde samt Nykøbing Falster) Forbrugsudviklingen i de enkelte institutioner kan ses i bilag 2. Baggrund for data og datausikkerheder Datagrundlaget for miljøredegørelsen udgøres af de enkelte institutioners grønne regnskaber. En del af data i de grønne regnskaber er baseret på ministeriets egne fjernaflæste målere. Tallene er derfor behæftet ved en vis måleusikkerhed i forbindelse med målerudfald mv. For en del miljøcentre gælder desuden, at forbrugstallene er baseret på arealfordeling mellem flere forskellige lejere i samme bygning. Tallene er derfor ikke udtryk for det reelle forbrug. Miljøcentrenes forbrugstal blev opgjort for første gang i 2007, og for enkelte miljøcentre ses store variationer i forbrug mellem 2007 og Disse kan til dels forklares ved endnu ikke fastlagte procedurer for forbrugsopgørelse på de enkelte lokaliteter, og at måden at opgøre forbrug ikke er konsistent fra Omregningen af kørte km i egen bil til brændstofforbrug er baseret på FDMs vurdering af det gennemsnitlige brændstofforbrug i den danske vognpark. Omregning til CO 2 -emission foregår ved brug af Energinet.DKs årlige opgørelse over elproduktionens CO 2 -emission, og der er taget højde for forskel i emissionstal for hhv. Øst- og VestDanmark. Mht. CO 2 -emission fra ministeriets fjernvarmeforbrug benyttes emissionsfaktor fra Energistyrelsens årlige energistatistik. I Miljøredegørelsen for 2008 benyttes tallet for 2007, da Energistyrelsens energistatistik for 2008 ikke er offentliggjort ved tidspunktet for miljøredegørelsens offentliggørelse. Emissionsfaktoren for fjernvarme varierer dog ikke væsentligt fra år til år. 12

13 Bilag 2 Udspecificerede dataoplysninger pr. institution Årsværk Varme, målt Varme, klimakorr. El Vand Papirindkøb MWh MWh MWh m ark Institutioner DEP KMS/CFK MST NKN+MKN ,3 91, SNS/BLST 253,5 283, SNS Enheder Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing 59, Miljøcenter Århus 102, Miljøcenter Aalborg Rederifunktionen i Faaborg Miljøministeriet, total Ved redaktionens afslutning forelå data for Miljøcenter Roskildes el- og varmeforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra Ved redaktionens afslutning forelå data for Rederifunktionen i Faaborgs varme- og vandforbrug ikke. I Miljøredegørelse 2008 er derfor anvendt data fra

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål 20. december 2012 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013

Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013 Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 15/31180 5762 V. Skerninge Udgivet januar 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Januar

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere