Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015

Transkript

1 Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport. Indledningsvis vil jeg bemærke, at I har godt greb om de grundlæggende plejeopgaver styring af græssets vækstvilkår, som underlag for spillekvaliteten. Neden for vil jeg pege på en række indsatsområder, som med fordel kan arbejde mere med. Rapporten indeholder yderligere: Bilag 1: Oplæg til inddeling af greens i 3 plejegrupper Bilag 2: Iagttagelser, tilstandsvurdering Bilag 3: Oplæg til gødningsplan Bilag 4: Oplæg fældninger Generelle betragtninger fokusområder Vanding Jeg vil anbefale, at I anskaffer jer en fugtighedsmåler. Vælg de lange spyd (12 cm) da I har en relativt tør top, men store vandreserver nede i det gamle vækstlag. For at opnå samme fugtighed i vækstlagene skal I vande meget forskelligt. Det kan både være inden for den samme green, men ikke mindst mellem de forskellige greens. Her kan fugtighedsmåler være en hjælp til at turde gå det sidste stykke. Lav en simpel test så I ved, hvor mange mm vander I vander med pr. tid. Den grove rettesnor for fugtighed i vækstlaget er: 13 % Behov for at vande % Tilstræbt fugtighed efter vanding 8 % og lavere Risiko for tørkepletter Det er vigtigt, at I udbringer afspændingsmiddel, når formålet er at arbejde med et kontrolleret vandingsunderskud. I skal udbringe mindst 3 behandlinger med 3 ugers interval fra det tidlige forår, for at imødekomme dannelsen af tørkepletter. Løsning af vækstlag I skal have fokus på at løsne vækstlaget ekstra i de øverste 15 cm, så det lag som rødderne arbejder i bliver porøst. I har generelt en sål i 7-11 cm s dybde og det vil være en fordel, hvis græsrødderne arbejder ned i den øverste del af det oprindelige vækstlag for at udnytte vand- og næringsreserver. Side 1

2 Der er godt, at I er opmærksomme på, at den største effekt af en dybdeløsning med bræk opnås, når vækstjorde er relativ tør, hvilket man ikke kan opnå i det sene efterår uden fordampning. Prikning ned til 8-12 cm gennem hele vækstsæsonen er med til at stimulere omsætningen af filt og roddannelse. På længere sigt vil det være godt at trække propper op, for at få udvisket lagdannelsen i den øverste del af vækstlaget. I skal opretholde fokus på almindelig dyb vertidræn ned gennem hele vækstlaget 1-2 gange i vækstsæsonen under tørre betingelser for at opretholde fri dræning. Push up greens med ringe dræning Gødskning På de ældste greens opbygget af oprindelig lermuld (push up) er det oprindelige vækstlag så kompakt, at det stort set fremstår vandstandsende. Typisk er det også på disse greens, at forgreens over årene er blevet for høje. Det vil sige, at vandet fra selv greenen ikke ved overfladeafstrømning kan løbe af. For at kunne arbejde med kontrolleret næringsmangel på de forskellige vækstlag, kræver det, at den aktuelle gødningsplan tager højde for den gamle strøm (næringsreserver), der ligger gemt i vækstjorden. En vanskelig opgave da vækstlag med så forskellig opbygning vil indeholder meget forskellige næringsreserver. Bladanalyser fra de forskellige grupper kan være et værktøj til at justere tilførslen af gødning i de forskellige grupper. Både mængden af gødning og valg af produkt. Jeg vil foreslå at i får analyseret bladanalyser ca. 20 maj og første uge i august. Svampeangreb Erfaringen siger, at de første og største svampeangreb kommer tidligt i september. Der skal opsættes en plan for forebyggende behandlinger i august. DGU har ansøgt kommunerne om dispensation for sprøjtning mod svamp på greens. Såring af græsset sidst på sæsonen (efter 1. november) er med til, at forværre svampeangreb i efteråret og vintertiden. Det er derfor en god ide at forfine strategien med at have gode vintergreens og dermed kunne lukke greens relativt tidligt i efteråret. Det vil alt andet lige, give en større mulighed for hurtigt at opnå spilbare green i foråret. Ved besøget så jeg de største sår ved efterårets seneste hulplacering. Træer Læ og skygge Fri tilgang af lys og vindbevægelse til greens også sidst i oktober er med til at give sunde greens. I er langt på vej med at regulere beplantningen rundt om greens i respekt for spillestrategien. Med lidt målrettet kommunikation, smidighed og lidt tålmodighed vil i fortsat kunne forfine dette arbejde. I kan overveje, om I skal have vejledning af en banearkitekt for at sikre/udbygge de spilletekniske udfordringer. Græsvalg Strategien er langsomt at arbejde sig væk fra det usunde enårige rapgræs (ukrudt) og opnå først ligevægt af enårig rapgræs og kultugræs (alm. hvene og rødsvingel), så plejen kan tilrettes kulturgræsset og siden når der er tydeligt overvægt af kulturgræs, kan plejen justeres så rødsvingel bliver mere dominerende end den alm. hvene. Alle stadier er i dag repræsenteret på banen en stor udfordring. Side 2

3 Jeg vil foreslå, at efter I har læst rapporten, snakker vi plejegrupperne igennem og justere både inddelingen af grupper og det fokus, der skal være for plejen i hver gruppe. Det vil være relevant med et opfølgende besøg først i august (f.eks. onsdag den 5/8), for at drøfte sommerens erfaringer og drøfte tiltag op mod svampesæsonen. Venlig hilsen Asbjørn Nyholt Bilag 1: Oplæg til inddeling af greens i 3 plejegrupper. Bilag 2: Iagttagelser, tilstandsvurdering Bilag 3: Oplæg til gødningsplan Bilag 4: Oplæg fældninger (1, 2, 3, 4, 5, 7, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18 og put) Side 3

4 Bilag 1 Greens 3 grupper Jeg har lavet et oplæg til opdeling af greens i tre grupper som grundlag for at drøfte plejestrategi for grupperne. Græsteknisk er der reelt behov for flere grupper, men min vurdering er, at det er urealistisk at arbejde med. Med så forskellig opbygninger af greens og græsbestande er det umuligt at tilrettelægge en helt ensartede spilleoplevelse på tværs af grupperne, men det skal naturligvis være en ambition. Vækstlag Sol Vind Snesk. Græs Gruppe Green USGA /3 *30 alm. hvene 70 % Poa 2 Green egen blanding <5 Ca. 50 / 50 % også svingel 1 Green egen blanding Ca. 50 / 50 % også svingel, frodig 1 Green egen blanding <5 30 alm. hvene 70 % Poa 1 Green egen blanding <5 * 80 % Poa 1 Green egen blanding <5 *60 % kultur (svingel) 40 % Poa 1 Green egen blanding <5 Ca. 50 / 50 % også svingel 1 Green egen blanding <5 *40 alm. hvene 60 % Poa 1 Green egen blanding *60 % kultur, 40 % Poa 1 Green egen blanding *99 % Poa 3 Green USGA alm. hvene, 70 % Poa 2 Green 12 Push up, lermuld <5 *80 % Kultur (svingel), 20 % Poa 1, Ref. Green 13 Push up, lermuld <5 60 % kultur (svingel) 40 % Poa 1 Green USGA alm. hvene, 70 % Poa 2 Green 15 Push up, lermuld % Poa (lapning med rullegræs) 3 Green 16 Push up, lermuld *99 % Poa 3 Green USGA *50/50 % (Poa i skygge) 2 Green USGA *60 % svingel 40 % Poa 2, OBS Putting ++ + <5 20 alm. hvene 80 % Poa 3 +++: Fri adgang ++: Begrænset +: Stærkt begrænset *: Græsbestanden revurderet 6/ Gruppe 1: Ligger frit for sol og vind, overvægt af kulturgræs Gruppe 2: USGA opbygget, vind og sol begrænset, overvægt af enårig rapgræs Gruppe 3: Push up eller egen sand blanding, sol og vind stærkt begrænset, stor overvægt af enårig rapgræs. Side 4

5 Gruppe 1 Ligger frit for sol og vind, overvægt af kulturgræs Green: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12 og 13 Plejeopgave Fokus Bemærkninger Gødningsniveau Gødning Vanding Klipning Eftersåning Vertikalskæring Dræning Beplantning Svampe kg N/ha om året Efter STERF, alsidigt produkt Kan være ganske restriktiv Hensynet til rødsvinglen bliver det styrende ca. 4,5 mm Alm. hvene/rødsvingel ren rødsvingel kan overvejes Uden forårsskader vil såning sidst i juni først i juli giver den største konkurrence overfor enårig rapgræs. Vækstkraften skal reduceres så meget, at behovet minimeres. Mere vægt på børsting, rulning Ingen problemer, alm. vedligehold Høje forgreens. Kan vandet løbe væk fra greens? Ingen problemer Kun mindre angreb. Kommer langt med forebyggende tiltag, men I sprøjtning med svampemiddel vil give en relativ høj sikkerhed. Gruppe 2 USGA opbygget, vind og sol begrænset, overvægt af enårig rapgræs Green: 1, 11, 14, 17 og 18 Plejeopgave Fokus Bemærkninger Gødningsniveau kg N/ha om året Gødning Vanding Efter STERF, alsidigt produkt Mindre restriktiv, korte rødder Klipning Hensynet til rødsvinglen bliver det styrende ca. 4,5 mm?? Eftersåning Vertikalskæring Dræning Effekten vil være ringe, frem til I får ænder på vilkårene for sol og vind. Alm. hvene/rødsvingel Skal holde enårig rapgræs spilbar Ingen problemer, alm. vedligehold Høje forgreens. Kan vandet løbe væk fra greens? Beplantning Den mest prioriterede opgave! OBS Svampe Større angreb. Selv med sprøjtning og forbyggende arbejde vil der være en risiko for angreb. Skal gruppens lukkes tidligere i efteråret end gruppe 1? Side 5

6 Gruppe 3 Push up eller egen sand blanding, sol og vind stærkt begrænset, stor overvægt af enårig rapgræs Green: 10, 15, 16, putting Plejeopgave Fokus Bemærkninger Gødningsniveau kg N/ha om året Gødning Vanding Klipning Eftersåning Vertikalskæring Dræning Efter STERF, alsidigt produkt Kan være mindst restriktiv. Korte rødder Hensynet til enårig rapgræs bliver det styrende, højere græs i skygge ca. 4,0 mm Kan knapt betale sig frem til I har ændret på de basale vækstvilkår; dræning og sol, vindbevægelse. Skal holde enårig rapgræs spilbar Høje forgreens. Kan vandet løbe væk fra greens? Dyb vertidræn under tørre forhold Beplantning Den mest prioriterede opgave! OBS Svampe Større angreb. Selv med sprøjtning og forbyggende arbejde vil der være en risiko for angreb. Skal gruppens lukkes tidligere i efteråret end gruppe 1? OBS Side 6

7 Iagttagelser Marts 2015 Bilag 2 1. green Sol og skygge Figur 1: Fyrretræerne sydøst for 1. green stod meget strategisk i forhold til at tage morgensolen sidst på efteråret og dermed hindre optørring af greenen. Det går endnu, men jeg vil foreslå, at I fælder enten det ene eller dem begge og erstatter træerne med en lav beplantning. Figur 2: Mod øst var der en klynge af ældre ege m.v. Der var behov for at prioritere hvilke træer, der skal stå der i fremtiden. Træerne bliver fra nu af rigtig høje. Selvfølgelig havde det betydning for 1. green, men primært blev det et dilemma for 17. green (se derfor også beskrivelsen for denne green). Figur 3: Et blik mod søen i nord. Her havde I allerede udtyndet en del i beplantningen. Det var positivt. Min vurdering var, at I over en årerække yderligere kan lave en udtynding og en prioritering af træerne for at sikre vindbevægelse. Figur 4: Greenen havde været kraftigt angrebet af sneskimmel i efteråret fra ca. 1. september. Vurderingen var at ca. 1/3 af overfladen havde været angrebet. Vækstlag Figur 5: Vækstlaget var opbygget efter USGAprincipperne og blev åbnet i Der var 10 cm topdressing. Rodvækst til 6 cm dybde. Der var 2,5 cm filt. Vandprocenten blev målt til %. Der var en sål i vækstlaget fra 7-10 cm, som skyldes brug af finsandet og humusrig topdressing. Vækstlaget var fast fra 25 cm dybde svarende til verti dræn dybden. Græsbestanden var enårig rapgræs (ca. 70 %) og ca. 30 % af alm. hvene. Der var kun et kun et mindre islæt af rødsvingel. Side 7

8 Filt kontra mat Figur 6: I beskrivelserne under billederne vil jeg skelne mellem filt og mat, hvor mat er en fin fortynding af filten med sand. Det er en tilstræbelsesværdig tilstand, da overfladen bliver mindre udsat for komprimering. Samtidig skal man dog passe på, at indholdet af organisk materiale ikke bliver for højt, da det i sidste ende fører til øget risiko for svampesygdomme mm. Der er derfor hele tiden et stort arbejde i at skulle prikke ekstra i dette lag for at øge omsætningen af organisk materiale. 2. green Figur 7: Beplantningen ud mod vejen lå mod syd. Det var derfor vanskeligt at gøre noget drastisk i forhold til vindbevægelse og lysindfald. Med lidt omtanke må hensynet til både sikkerhed og lysindfald kunne tilgodeses. Figur 8: Mod øst var der et læhegn ind mod boldbanen. Det var ligeledes vanskeligt at gøre noget drastisk her, men en fornuftig dialog med kommunen, så hegnet ikke bliver for højt, må være muligt? Vækstlag Figur 9: Vækstlaget var egen blanding af fra Der var 8-10 cm topdressing over det oprindelige vækstlag. Rodvækst til 7-9 cm. Der var mat i ca. 4 cm. Vandprocent på ca. 15 %. Fra 6-8 cm et fast lag bestående af fint sand og husmus. Der var en fast sål, som dog ikke var massiv, i 25 cm dybde. Græsbestanden var med ca. 50 af alm. hvene (islæt af rødsvingel) og ca. 50 % enårig rapgræs. Figur 10: Der var tydelige sår efter angreb af sneskimmel primært i området omkring den seneste hulplacering i efteråret. Svampeangrebet var under 5 %. Der var en tendens til en lavning inden på greenen mod den nordøstlige bunker. Side 8

9 3. green Figur 11: Vækstlaget var egen blanding fra Der var cm topdressing. Mat på 4,5 cm. Rodvækst til 7-9 cm dybde. Vandprocent på ca %. Der var en sål i 7-11 cm bestående af finsand og organisk materiale. Der var en sål, dog ikke fast, fra 25 cm og nedefter. Greenen blev beskrevet som værende meget frodig. Græsbestanden var med ca. 50 af alm. hvene (islæt af rødsvingel) og ca. 50 % enårig rapgræs.. Figur12: Øst for greenen lå mosen med en lav beplantning. Enkelte birketræer ragede dog op. Jeg vil anbefale, at I har fokus på, at det primært er lav beplantning inde i mosen mod øst og syd. Angrebet af sneskimmel var ca. 5 % uden større sammenhængende plamager. Sårene var primært ved den sidste pinplacering. Ved indgangen var forgreenen højere end selve greenen, hvilket gav risiko for vandansamling og isbrand. 4. green Figur13: Der var under 5 % angreb af svamp og ingen større sammenhængende sår. Det største angreb var ved efterårets sidste pinplacering. Figur 14: Greenen lå generelt åben fra øst og syd, men pas på med læ fra vest. Der kan laves mindre tilretninger for at få mere vindbevægelse ind over greenen fra vest. Det var dog ikke en af de greens, hvor ændringer var mest påkrævet. Side 9

10 Vækstlag Figur 15: Vækstlaget var egen blanding fra Der var cm topdressing. Mat på 4,5 cm. Rodvækst til 7-9 cm. Vandprocent på 15 %. Der var en sål i 7-11 cm med finsand og organisk materiale. Vækstlaget var komprimeret fra 30 cm dybde. Græsbestanden var dominans af enårig rapgræs kulturgræs med fortsat med ca. 30. % alm. hvene. I de laveste punkter tippede græsbestanden over til den enårige. Figur16: Bemærk af profilen knækkede over og rodvæksten stoppede, når vi kom ned til sålen i 7-11 cm dybde. Figur 17: Her var der lavet en genplantning. Der var en lavning ud for den venstre bunker. Det kan give risiko for isbrand i en uheldig vinter. 5. green Figur18: Greenen havde under 5 % angreb af sneskimmel. Der var en tendens til at angrebene kun var i køresporene. Forgreenen lå højere end selve greenen. Figur 19: Mod øst stod en trægruppe af kirsebær. I kan forsøge at holde træerne nede eller eventuelt fælde den første i rækken for at styrke solindfaldet om morgenen. Figur 20: Billedet viser rækken med kirsebærtræer. Jeg foreslår, at I fælder det først træ. Træet kan eventuelt erstattes af en lav skyggetålende beplantning. Side 10

11 Figur 21: Græsbestanden varierede rundt på greenen. Der var skiftende partier med dominans af kulturgræs og enårig rapgræs. På bagkanten var der dominans af alm. hvene og kun et islæt af enårig. Samlet vurdering ca. 80 % enårig rapgræs Vækstlag Figur 22: Vækstlag var egen blanding fra Der var ca. 11 cm topdressing. Der var nogle strejf af noget ekstra groft topdressing i denne profil. Mat på 5 cm. Rodvækst til ca. 8-9 cm. Enkelte rødder groede dog længere ned i prikkehuller. Vandprocent på 9-13 %. Der var en sål i 7-11 cm bestående af finsand og organisk materiale. Fra 25 cm dybde var vækstjorden fast. Figur 23: Bemærk at rødderne alene trængte ned i prikkehuller. Vækstjorden var generelt så tæt, at rødderne ikke kunne arbejde nedad. I toppen ses det ekstra grove lag af topdressing. Figur 23: For første gang så vi ukrudt, en mælkebøtte, men det var jo ikke mere, end det kunne stikkes op. 6. green Figur 25: Greenen lå åbent mod syd og øst. Billedet viser, at der var åbent op i beplantningen mod nord. Figur 26: Der var et lavt svampeangreb primært ved den sidste hulplacering. Forgreenen lå højere end selve greenen. Side 11

12 Vækstlag Figur 27:Vækstlaget var egen blanding fra Der var cm topdressing. Rodvækst ved indgangen på 6 cm. På bagkanten var der rodvækst til 9 cm. Mat til 5-6 cm. Vandprocent på ca. 15 %. Fra 7-11 cm den kendte tætte zone bestående af finsand og organisk materiale. Der var en meget fast sål i 25 cm dybde. På forkanten, hvor der var mest slid, var der dominans af enårig rapgræs. Samlet vurdering ca. 60 % kulturgræs med islæt af rødsvingel på bangkanten. Figur 28: Billedet viser en profil fra bagkanten af greenen, hvor dominansen af rødsvingel gav en dyb rodudvikling til minimum 9 cm. I prikkehuller søgte rødderne dybere ned i vækstlaget. 7. green Figur 29: Mod nordøst lå der et vandhul, hvor der var plantet nogle nye elletræer. Jeg vil gerne opfordre Jer til at overveje, hvor mange træer der egentlig skal være, specielt nærmest greenen. Figur 30: Der var kraftig læ fra vest på den anden side af vejen. Det er vanskeligt at gøre noget ved, men jeg vil gerne komme med en opfordring til at undersøge, om der er mulighed for at skabe en vindkorridor ved at stamme træerne op eller udtynde beplantningen for at fremme vindbevægelse hen over greenen. Der var under 5 % svampeangreb primært ved den sidste pinplacering fra efteråret. Der var en tendens til at forgreenen lå højere end selve greenen. Side 12

13 Vækstlag Figur 31: Vækstlaget var egen blanding fra Der var 12 cm topdressing. Rodvækst til 8-10 cm. Mat på 5 cm. Vandprocent på %. Fra 7-11 cm den kendte tætte zone bestående af fint sand og organisk materiale. Ved indgangen var greenen massivt komprimeret fra 25 cm dybde. På bagkanten var vækstlaget kompakt fra 25 cm dybde. Græsbestanden var med ca. 50 af alm. hvene (islæt af rødsvingel) og ca. 50 % enårig rapgræs. Figur 32: På bagkanten af greenen var der 2 cm filt. Den tætte sål fra 7-10 cm blev mere markant her. 8. green Figur 33: Greenen lå åben for sol og vind. Der var under 5 % angreb af sneskimmel. Angrebet var primært ved indgangen til greenen. Der var relativt smalt og området var derfor udsat for intensiv slitage i sensommeren og efteråret. Figur 34: Der var en enkelt lunke midt for venstre bunker. Samtidig var forgreenen højere end greenen, hvilket gav risiko for vandansamlinger, svampeangreb og isbrand. Side 13

14 Vækstlag Figur 35: Vækstlaget var egen blanding fra Der var cm topdressing. Rodvækst til ca. 9 cm. Enkelte rødder gik dog dybere ned i prikkehuller. Mat til ca. 5 cm. Vandprocent på 12 %. Vækstlaget var fint porøst ned til 25 cm dybde derefter var jorden fast. Græsbestanden var domineret af enårig rapgræs (ca. 60 %) med alm. hvene (islæt af rødsvingel). Enkelte marmoreringer næsten uden enårig rapgræs. 9. green Figur 36: Greenen lå åbent i landskabet. Der var alene lidt beplantning mod vest. På trods af det, var der et markant angreb af sneskimmel svarende til en dækningsgrad på 5-10 %. Angrebet var dog ikke dybtgående. Vi så genvækst af flere hjerteskud. Figur 37: Da greenen lå højt i landskabet fik vi her dominans af alm. hvene og rødsvingel (60 %) og kun ca. 40 % enårig rapgræs. Vækstlag Figur 38: Vækstlaget var egen blanding fra Der var 12 cm topdressing. Der var mat til 6 cm. Rodvækst til mindst 12 cm dybde. Der var en fugtighed på 14 % vand. Der var ingen sønderlig komprimering. Figur 39: Der var genvækst af alm. hvene og enårig rapgræs i sår efter angreb af sneskimmel. Side 14

15 10. green Figur 40: Der var en skål centralt på greenen, hvor der kunne komme ansamlinger af vand. Bemærk at der havde været angreb af sneskimmel i køresporene. Figur 41: Mod øst var der fældet mange træer. Der stod kun en række hyld tilbage. Det var optimalt, da de kunne reguleres i højden. Det næste fokus bliver at fremtidssikre træplejen i beplantningen længere mod øst. Hvilke træer skal blive der på lang sigt? Kan I gøre yderligere for at sikre morgensol og dermed optørring? Figur 42: Mod syd var der sket en kraftig udtynding, fint. I løbet af et par år vil I være rede til at plukke endnu et par træer ud til fældning for at sikre solindfald. Figur 43: I hjørnet direkte mod syd, var der mulighed for at lave egentlige fældninger for at sikre lysindfald. Figur 44: Greenen var opbygget af egen blanding fra Der var 14 cm topdressing. Rodvækst til ca. 4 cm dybde. Der var en komprimeret og fast sål i 7-8 cm dybde bestående af finsandet og humusrige topdressing. Græsbestanden var hovedsagelig enårig rapgræs med minimal andel af alm. hvene og fravær af rødsvingel. Figur 45: Indgangen til greenen var snæver og greenen var lille. Slitagen i efteråret nærmest indgangen havde givet markante angreb af sneskimmel. Side 15

16 11. green Figur 46: Vækstlaget var opbygget i 2002 efter USGA principperne. Der var ca. 10 cm topdressing. Rodvækst til ca. 7 cm dybde. Et lag af filt på ca. 2,5 cm. Vandprocent på 12 %. Der var en komprimeret og fast sål i 7-8 cm dybde bestående af finsandet og humusrige topdressing. Vækstlaget var fast fra 25 cm. Græsbestanden var domineret af rødsvingel og alm. hvene med et islæt af enårig rapgræs. 12. green Figur 47: Greenen lå nede i en armkrog i læ. Kan I lave en vindkorridor eller øge muligheden for mere vindbevægelse fra vest? Figur 48: Der var ca. 10 % angreb af sneskimmel, dog ikke i sammenhængende pletter. Sårene var kraftigst ved sidste hulplacering og bagerst på greenen, hvor der var mest læ. Der var en skulder (højdedrag) med en tynd græsbestand efter ekstra tæt klipning. Figur 49: Vi omtalte greenen som en reference green, med en høj andel af kulturgræsset rødsvingel og alm. hvene (80 %), men også med et islæt af enårig rapgræs. Figur 50: I områder, hvor sandet fra bunkeren var slået op, var der en større andel af sneskimmel. Vækstlag Figur 51: Rødderne af rødsvinglen trængte dybt ned i huller efter prikning og nåede ned i det oprindelige vækstlag (lermuld). Her til cm dybde. Side 16

17 Vækstlag Figur 52: Greenen var en push up green af lermuld. Der var 14 cm topdressing. Rodvækst til cm dybde. Laget af mat varierede fra 4,5-6 cm. Vandprocent på ca. 13 %. Vækstlaget var kompakt fra 23 cm dybde. Figur 53: Der var 4,5 cm mat. Det gav en fin balance af topdressing og filtophobning. Ved at øge frekvensen af prikning kan I øge omsætningen af filt. Figur 54: Et nærbillede af græsbestanden med en høj andel af rødsvingel, alm. hvene og kun pletter af enårig rapgræs. Vi vurderede at angrebet af sneskimmel kun havde været 5 % af overfladen. Greenen lår generelt åbent i landskabet, så der var fri adgang for sol og vind. Figur 55: Nede i det oprindelige vækstlag var der strøg af rent ler. Hvis dette lag ikke bliver perforeret, vil det virke vandstandsende. Figur 56: Der var en nyplantning mod sydøst med god afstand til greenen. Side 17

18 13. green Figur 57: Greenen lå åbent i landskabet. Der var ingen problemer med vind og sol. Greenen var derimod meget lille med to små smalle indgange med en bunker centralt midt for. Forgreenen havde en tendens til at være højere end greenen. Det kan give vandansamlinger. Der var et meget lille angreb af sneskimmel primært ved indgangene og i en stribe på tværs ned over greenen. Figur 58: Der var en skulder (højderyg) ned over greenen. Der var en tendens til at angrebet af sneskimmel fulgte et kørespor. Vækstlag Figur 59: Vækstlaget var push up af lermuld. Der var 12 cm topdressing. Rodvækst til ca. 8 cm dybde. Enkelte rødder arbejdede længere ned i prikkehuller. Ved indgangen til greenen, hvor komprimeringen var størst, var der 3 cm filt. På bagkanten var der blot 5 cm mat. Vandprocent på 18 %. Ved indgangen var der en massiv komprimering i det underliggende vækstlag i 20 cm dybde. På bagkanten var vækstlaget kompakt. Græsbestanden var domineret af kulturgræsset rødsvingel og alm. hvene (60 %), men også med andel af enårig rapgræs. Figur 60: Ved indgangen til greenen, hvor det underliggende vækstlag var massivt komprimeret, var der alene rodvækst ned i prikkehuller. Side 18

19 Figur 61: Et nærbillede af græsbestanden med alm. hvene, rødsvingel og enkelte planter af enårig rapgræs. Figur 62: Billedet viser en profil fra bagkanten af greenen. Der var en tendens til at rødderne alene søgte ned i hulrummene efter prikning. I skal arbejde mere intensivt med dette lag ned til 8-12 cm dybde. 14. green Figur 63: Greenen lå i læ med et massivt skovparti mod vest og nord. Er der mulighed for at lave en vindkorridor ud mod vest eller alternativt udtynde/ opstamme, så I kan sikre øget vindbevægelse og optørring af greenen? Figur 64: Der var et kraftigt angreb af sneskimmel. Mere end 10 % af arealet var angrebet i store sammenhængende sår. Det vil være trægt at få græsset i gang her. Figur 65: Morgensolen var under pres fra øst. Kan der ske udtynding og prioritering i beplantningen for at skabe større lysindfald fra den tidlige morgenstund? Vækstlag Side 19 Figur 66: Det oprindelige vækstlag var en USGA opbygning fra Der var 10 cm topdressing. Rodvækst til 6-8 cm dybde. Mat til 5 cm. Bagerst på greenen, så vi begyndende filtdannelse på 1 cm tykkelse. Vandprocent på 12 %. Bemærk de tre forskellige lag. Det nederste lag fra 8-10 cm var det lag, som blev meget kompakt. Vækstlaget var fast fra 25 cm dybde. Græsbestanden var domineret (70 %) af enårig rapgræs, med op til 100 % på bagkanten, hvor der var morgenskygge.

20 15. green Figur 67: Der var åbnet fornuftigt op i beplantningen mod syd- sydvest. Det største problem bliver at få morgensolen tidligere ind og skaffe mere vindbevægelse. Figur 68: Et blik hen mod beplantningen mod øst. I havde lappet med rullegræs, fordi I ikke havde kunnet få sået græs til at fungere. Det bliver spændende at se, om rullegræsset holder. Figur 69: Mod nordøst var beplantningen meget tæt. Den kunne med fordel åbnes op for at fremme vindbevægelse hen over greenen, så greenen ikke bliver til en gryde med stillestående luft. Figur 70: Der var massivt læ fra vest. Det er afgørende at få mere vind ind. Er der mulighed for at skabe en vindkorridor eller at åbne op i underskoven for at få mere vindbevægelse ind? Vækstlag Figur 71: Greenen var oprindelig push up af lermuld. Der var ca. 14 cm topdressing. Bemærk, at regnormene arbejdede så meget i vækstlaget, at toppen ikke stod skarpt længere. Der var 1,5 cm filt i toppen. Rodvækst til blot 3 cm dybde. Vandprocent på 13 %. Vækstlaget var massivt fra 20 cm og nedefter. Græsbestanden var tynd og domineret af enårig rapgræs. Der var alm. hvene, men meget lidt af den. Side 20

21 Figur 72: Bemærk, at laget af topdressing ikke længere stod skarpt. Regnormene arbejdede så meget i materialet, at der blev blandet muld op i laget af topdressing. Figur 73: Forgreenen var højere end greenen. Det gav risiko for vandansamlinger. Der var generelt en tynd græsbestand på grund af slitage og svampeangreb. Greenen var lille med en smal indgang. Figur 74: På bagkanten af greenen var der tydelige algevækst, som var med til at skabe et lufttæt lag, som hindrede luftskiftet ned i vækstlaget. Her i en forårssituation gav det ikke problemer, men det vil det gøre i efteråret. På billedet ses genvækst af enårig rapgræs. 16. green Figur 75: Ca. 1/5 af greenen havde været angrebet af sneskimmel. Sårene var typisk i området ved indgangen til greenen, hvor der havde været meget slitage efter spil samt i kørespor fra sprøjten. Figur 76: I havde fældet den yderste række træer mod greenkeepergården, hvilket var positivt. Jeg vil anbefale, at I laver yderligere fældning tættest på greenen og eventuelt erstatter træerne med en lav beplantning. Længere inde i beplantningen kan I udtynde beplantningen for at åbne op for vinden og solindstrålingen. Mod nord (til venstre i billedet) kan I med fordel udtynde beplantningen og skabe mulighed for mere vindbevægelse og på den måde langtidssikre beplantningen. Side 21

22 Figur 77: Mod syd var der fældet en del. Det var positivt. Nu, hvor der var gået et par år efter fældningen, kunne I med fordel gentænke, om I har mulighed for at styrke solindfald og vindbevægelse yderligere. I brynet mod vest (til højre i billedet) kunne I med fordel udtynde beplantningen og skabe mere lysindfald og vindbevægelse. Den fremhærskende vind fra vest blev hæmmet af beplantningen her. Vækstlag Figur 78: Vækstlaget var oprindelig push up af lermuld, min vurdering af vækstlaget var en JB nr. 5. Der var 13 cm topdressing. Roddybde til 5 cm dybde. Mat på ca. 5 cm. Vi målte en vandprocent på ca. 15 %. Der var en komprimeret skorpe fra 8-11 cm af humusrig finsandet materiale. Jorden var meget fast under 25 cm dybde. Græsbestanden var domineret af enårig rapgræs (99 %), der var også alm. hvene, men næsten intet rødsvingel. Figur 79: Billedet viser laget af mat i toppen ned til ca. 5 cm. Øget prikning vil være med til at stimulere omsætningen af filt. 17. green Figur 80: Mod nordvest var der allerede udtyndet og fældet en del i beplantningen ind mod søen. Egegrene hang dog stadigvæk ind over greenen. Det var uheldigt med nedfaldne agern og blade på greenen. Min forventning vil være, at I over en 3-årig periode yderligere udvælger de fremtidige unikke træer, som kan få lov til at blive der og skal give karakter til området i de næste generationer. Side 22 Figur 81: Længst ud mod fairway var der en klynge ahorn. De var med til at minimere vindbevægelsen i øst-vest gående retning. Jeg vil foreslå en prioritering, så der står et enkelt eller to træer med tydelige stammer tilbage. I kan eventuelt lave en genplantning med en mere egnet beplantning.

23 Ved at fjerne træer vil I samtidig sikre, at der kommer mere vindbevægelse og hermed mere optørring til greenen. Figur 82: Ved 17. green var egetræerne fatale i forhold til skygge om morgenen og midt på dagen. Jeg vil anbefale en kraftig prioritering af den/de fremtidige konger, der kan give karakter i den næste generation. Mit bud vil være at lade træ nr. 3 i rækken stå. Figur 83: Billedet viser den skyggede del af greenen, som havde været angrebet af sneskimmel. Omkring en ¼ af greenen var angrebet af sneskimmel. Det var primært i skyggesiden, hvor der havde været slid ved indgangen af greenen. Bemærk formationer der ligner hekseringe. Vækstlag Figur 84: Greenen var anlagt efter USGA modellen og blev åbnet i Der var 9-10 cm topdressing. Rodvækst til ca. 8 cm dybde. Der var 6 cm mat. Vandprocenten blev målt til %. Der var en sål i vækstlaget fra 7-10 cm, som skyldes brug af finsandet og humusrig topdressing. Der var en komprimering i vækstlaget fra 25 cm dybde. Græsbestand med ca. 50 % alm. hvene og en god del rødsvingel, men også enårig rapgræs (specielet i skyggen). Figur 85: I den sidste del af efteråret var det kun en tredjedel af greenen nærmest fairway, der havde været åben. Slitagen have såret græsset og givet ekstra indfaldsvej for angreb af sneskimmel. Side 23

24 18. green Figur 86: Blik mod klubhuset og øst. Der var allerede tyndet meget i beplantningen. Jeg tror fortsat, at I vil kunne prioritere yderligere, specielt i beplantningen til højre i billedet mod sydøst. Her var der et stort behov for at lave en fremtidssikring ved at udtynde for dels at sikre levedygtige træer, men også for at få mere lys ind til greenen. Figur 87: Det helt store dilemma var alle birketræerne mod syd ud mod parkeringspladsen. Jeg vil anbefale, at I som minimum laver en udtynding, men også meget gerne en fældning, så I kan lave en lyskorridor ned til greenen. I kunne lave en genplantning af f.eks. hyld, el eller hassel, noget som tåler at blive skåret ned og gro igen. På den måde vil I kunne styre højden samtidig med, at I kan skærme mod indblik og bolde. Længere mod vest kan birketræerne med fordel tyndes ud for at sikre levedygtighed, men også for at styrke lysindfaldet på greenen. Figur 88: Ca. 1/5 af greenen var angrebet af sneskimmel. Angrebene var værst, hvor der var skygge, læ og havde været slid. Der var også spor efter kørsel, som havde begunstiget angreb af sneskimmel. Det så vi flere steder på banen. Figur 4: Greenen var anlagt med rullegræs med rødsvingel. Andelen af rødsvingel var fortsat høj (60 %), men der var nu indvandring af enårig rapgræs, ligesom vi nu også så spor af alm. hvene. Vækstlag Den bedste del af greenen Figur 90: Der var en filt i 2 cm og mat i 3 cm. Rodvækst til 10 cm dybde. Bemærk, at leret fra rullegræsjorden lå i overgangen ned til det oprindelige vækstlag (ved pilene). Der var en vandprocent på ca. 18 % vand. Side 24

25 Ringe del af greenen Figur 91: Der var en skål på greenen i det sydvestlige hjørne nærmest bunkeren. Her var der et tykkere lag af topdressing svarende til ca. 4 cm. Der var rodvækst til 5 cm dybde. Der var 2 cm filt og mat i 3-4 cm. Bemærk, at der var et tydeligt lag af uomsat filt i ca. 5 cm dybde (brune farve). Der var en vandprocent på ca. 32 %. Området var domineret af enårig rapgræs og alm. hvene med et minimum af rødsvingel. Putting green Figur 92: Svampeangrebet var generelt lille med maximalt 5 % angreb. Sårene var tydeligst i køresporene. Greenen lå i to niveauet, hvor den bagerste del var højest. Denne del fremstod meget våd. Greenen var anlagt ovenpå en gammel vej. Figur 93: Mod syd og øst manglede der vindbevægelse og lysindfald. Den store eg er en konge, som skal fredes, men den øvrige beplantning kan med fordel ryddes og erstattes af en lav beplantning eller et haveanlæg. Der var også tanker om at lave en ekstra potting green på arealet, hvilket vil aflaste sliddet på den eksisterende green og give mere lysindfald. Denne løsning er en genial ide! Figur 94: Alene flagstængerne bør stå tilbage mod syd. Der var et træ, der kunne fældes, men kan I fælde mere, vil det være et stærkt plus. Side 25

26 Vækstlag lave del Figur 95: En profil fra den lave del af greenen. Vækstlaget var push up af lermuld. Der var 13 cm topdressing. Rodvækst til blot 3 cm dybde. Der var 2 cm filt. Vandprocent på 12 %. Bemærk de sorte aftegninger i ca. 12 cm dybde. Der kan være tale om et hængende vandspejl over det grovere sand. Græsbestanden var domineret af enårig rapgræs med små mængder af alm. hvene. Vækstlag høje del Figur 96: En profil fra den højest liggende del af greenen nærmest klubhuset. Det oprindelige vækstlag bestod her af meget fint hvidt sand, som ses i bunden. Sandet kunne også være udlagt som filtersand? Der var 10 cm topdressing. Rodvækst til blot 2 cm. Der var 5 cm fed filt. Vandprocent på 25 %. Undergrunden var meget fast, da greenen var anlagt ovenpå en gammel vej. Græsbestanden domineret af enårig rapgræs med alm. hvene. Figur 97: Bemærk den kendte tredeling med det meget tætte og kompakte mørke lag nederst, midterzonen og øverst laget med rent sand. I den våde jord nedbrydes det organiske materiale ikke. Derfor var der ikke mat i toppen men filt. Side 26