Ang.: Lys og vind til greens

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ang.: Lys og vind til greens"

Transkript

1 Holstebro Golfklub Brandsbjergvej Vemb Att.: Ronny Carøe Kværndrup, den 2. december 2012 Ang.: Lys og vind til greens I forlængelse af mit besøg den 21. november vil jeg her opsummere dagens iagttagelser, se bilag 1 med foto og bilag 2 for planskitser med oplæg til regulering af træbestanden rundt om greens. Herunder vil jeg skitsere mit syn på betydningen af adgang for vind og lys til greens kontra græssets sundhed på greens. Ved dagens rundtur deltog Mads Riis, Mogens Madsen og Ronny Carøe. Baggrunden for besøget var, at I oftest oplever en meget sen opstart af greens i foråret, efter vinteren har været hårde ved dem. Plejeteknisk mener I selv, at I gør alt det, der stort set er muligt og mangler derfor nye input til at drive udviklingen videre. Fokus retter sig derfor mod sundheden af græsset på greens. Her er for meget fugt et nøgletema, da for meget fugt er med til at: a) Begunstige det usunde ukrudtsgræs enårig rapgræs b) Nedsætte hærdningen af græsset op mod vinteren c) Fremme angreb af vintersvampe som Fusarium og Rosa sneskimmel Fugten er primært et resultat af manglende optørring/fordampning. Derfor er det afgørende, at sikre adgang for solen (specielt om morgenen) og vinden for at drive fordampning/ optørring efter nattens dug. Nordisk forskning påpeger, at for at græsplanterne opnår fuld hærdning (modstandskraft) inden vinteren, skal det kunne modtage sollys også de sidste uger af oktober. Fokus retter sig derfor mod træerne, da de naturligt giver skygge og læ. Banens sjæl er samtidig knytte op på skovkarakteren og følelsen af at gå for sig selv. Denne skrivelse vil derfor rejse en diskussion af, om det forsat skal være sådan, også når I ser frem til den næste generation, der gerne skal nyde godt af banen om 10, 20 og 30 år? Svampesygdommene på greens er vor tids store udfordring, da vi her i landet kun har ét enkelt godkendt sprøjtemiddel (Folicur). Virkningen af midlet er både utilstrækkeligt for at dække behovet og samtidigt er risikoen for opbygning af resistens udtalt. Folketinget regulerer brugen af sprøjtemidler på golfbaner og på tværs af partiskel er man enige om, at slutmålet er et nul forbrug. Restriktioner er derfor et værktøj til bevidst at drive udviklingen mod brug af mindre kemi. Side 1

2 Når vi skal drive golfbaner nu og i fremtiden er man derfor langt mere afhængig af at inddrage kulturtekniske tiltag for at nedsætte risikoen for vintersvampe end man var for blot 10 år siden. De kulturtekniske tiltag kan være: a) Sikre dominans af sundt kulturgræs frem for ukrudtsgræsset enårig rapgræs. b) At sikre god dræning af spillefladen ved regelmæssig løsning/prikning af vækstlaget og regelmæssig brug af rigelig topdressing. c) Andre metoder end blot lav klippehøjde til at sikre hurtige og ærlige greens. d) Optørring af græssets blade ved hjælp af sol og vind. e) Undgå at lave sår på græsset blade og rodhals i det sene efterår, da det giver let adgang for svampe. Det vil sige, lukke for spillet på greens ca. 1. november og lukke om morgenen, hvis der er rim på græsset. f) Sikrer optimal hærdning af græsset op mod vinteren ved at sikre adgang for sol også sidst i oktober. Trække dug af (det reflekterer lyset og svampesporer spirer i vandfilmen). Tilpasse specielt klippehøjden og udbringning af gødning til græsvalg og årstid, og husk at have skarpe knive på klipperne. For generelt at sikre en fornuftig afvejning af gode spilbare greens og græssets vækstvilkår retter man let fokus på omlægning af greens efter nutidige principper med dræn og vækstlag af grovsand. Efter min mening hjælper det kun meget kortsigtet, hvis man ikke samtidigt har stikret adgang for sol og vind. Fra plantage til hede Ved besøget blev fem greens udvalgt: hul 12, 3, 4, 7 og 9. Både ud fra det jeg så og det jeg hørte, har grenkeeperstaben et godt greb om græsplejen. Den langsigtede udfordring ligger i, at græsbestanden består af 80 % enårig rapgræs og dilemmat med mangel på vind og sollys. For mig at se, skal I ind i en proces, hvor I over de år, drejer banes karakter fra naturfattig udlevet hedeplantage i retning af et mere mangfoldigt landskab, hvor åbne hedestrækninger veksler med solitære træer (ege), mindre lunde eller skovpartier. På de store arealer vil afgræsning med får være en naturlig del af plejen for at hindre genvækst af selvsåede træer specielt fyr. Side 2

3 Ved at indgå i samarbejder og tænke på tværs, kan I opnå en udvikling, der både er til gavn for naturen (diversiteten), spillernes naturoplevelse og de græstekniske fordele på de greens, der i dag ligger i delvis læ og skygge. Da banen er fordelt ud over et stort areal, vil spillernes oplevelse af at gå for sig selv nemt kunne tilgodeses. Jeg er græskonsulent og ikke arkitekt. Jeg vil derfor opfordre Jer til, at I knytter en golfbanearkitekt til opgaven, så forandringerne driver både en æstetisk og spilleteknisk udvikling. Inden for banes rammer har I allerede i dag eksempler på de forskellige naturtyper og udviklingen efter fældning af plantage og efter udtynding. Disse eksempler kan udnyttes til at formidle visioner for fremtiden over for bestyrelse, medlemmer og andre interessenter. Se bilaget f.eks. figur 6, 14, 18, 25, 35, 36. Ukrudt eller kulturgræs? Græsbestanden på de besigtigede greens var dominerte af enårig rapgræs sygdomsmodtageligt ukrudt! Valg af græsart til eftersåning har været skiftende gennem årene. Ingen af de eftersåede kulturgræsser er i dag så dominerende, at det naturligt afstak retningen for det fremtidige artsvalg på greens. I står med andre ord relativt frit, men det er afgørende, at I lægger jer fast på et valg! I har principielt tre valg: 1. Rødsvingel I nordiske sortafprøvning fremstår rødsvingler som de mest modstandsdygtige overfor vintersvampe. Hvis I vælger mere hede, nærmer I jer et links-præg, hvor rødsvingel hører naturligt hjemme. Forskellen på vækstkravene mellem rødsvingel og enårig rapgræs er stor og kan derfor bevidst udnyttes til over 5-10 år at presse bestanden af ukrudtsgræsset tilbage. Rene rødsvingel greens giver en relativ lang sæson, da de typisk kommer sunde gennem vinteren og begynder væksten lidt tidligere end krybende hvene. Spillefladen bliver mere hård og hurtig, hvilket stiller grav til store greens og designet som sådan. Her vil en banearkitekt kunne hjælpe. 2. Rødsvingel og alm. hvene Har været det traditionelle valg/kompromis i et kystklima som det danske. Hvis man gennem plejen begunstiger den almindelige hvene (fugtigt, næringsrigt, tæt klipning) fremmer man også den enårige rapgræs hvilket giver en usund cocktail. Plejes blandingen som i princippet ren rødsvingel (mere tørt, næringsfattigt og højere klip) dominerer rødsvingel og bestanden står sund. Spørgsmålet rejser sig da, om man så ikke lige så vel kunne arbejde med ren rødsvingel? 3. Krybende hvene Krybende hvene giver en super spilleflade, da den tåler tættest klipning og den har derfor været det naturlige valg for mange mesterskabsbaner. Arten stiller næsten de samme krav til vækstvilkår (vand og næring) som enårig rapgræs, hvilket det vanskeligere plejeteknisk at presse enårige rapgræs ud af bestande. Dette, sammen med at de moderne meget tætte typer, er relativt modtagelige for svampesygdomme, vil give en mere sygdomsmodtagelig spilleflade. Vælger I at omlægge alle greens til krybende hvene, er en ren bestand relativt sund Side 3

4 og kan bevares ren i 7-10 år frem. Krybende hvene er tilpasset kontinentalt klima og starter forårsvæksten lidt sener end f.eks. rødsvingel. Vision for klubben For mig at se, står klubben overfor en strategisk beslutning, der strækker langt ind i næste generation. I står i dag med en smuk gammel bane, med et fornuftigt antal medlemmer og et godt ry. 40 år er gået træerne er nu groet til, områder med gammel plantage synger på sidste vers, adgangen til kemikalier er begrænset og alt tyder på, at begrænsningerne i fremtiden bliver skærpet. Hvordan ruster I jeres bane til at møde de næste år? I hvilken retning ønsker I, at udviklingen skal gå? At ændre på naturen om det er skoven eller græsbestanden på greens tager mange år. Det er som at ændre kurs på et af de store tunge fragtskibe. Når først kursen er ændret, tager det lang tid at korrigere igen! At træffe afgørende beslutninger tager tid og indsigt. Det første skridt vil være at definere hvad der er hjerteblodet i Holstebro Golfklub. Hvem driver I klub/bane for? Hvad er jeres forretningsmodel? Jeg håber, ovenstående skærper synet på det valg I står overfor. Jeg deltager gerne i et møde, for at uddybe mine synspunkter. Venlig hilsen Bilag 1: Iagttagelser med fotos Bilag 2: Planskitser med oplæg til regulering af træer og skov rundt om greens Side 4

5 Iagttagelser November 2012 Bilag 1 Hul 12 Figur 1: Blik mod nordøst. Der er specielt fokus på den yngre lærkeplantning. Her kunne lige så vel være hede. Her er ikke behov for visuel afskærmning. Figur 2: Det vil være relativt enkelt at tynde kraftigt i den yngre lærkeskov. Mere lys giver over år adgang for lyng, enebær og svingler mm. Figur 3: Så snart der er lys står ege, lyng, revling, blåbær mm. klar Figur 4: Ved lys kommer der også en spiring af fyr mm. Der vil være behov for løbende kontrol af selvsåede planter: Afgræsning eller nedskæring hver ca. 5 år. Figur 5: Blik mod sydøst. De udlevede partier med gammel klitplantage er stor set uegnet for udtynding. Græsteknisk vil det være en fordel at fælde dette område, da det vil give afgang for morgensol og vindpassage. Figur 6: I områder med gammel plantage er der intet liv i skovbunden i den dybe skygge. Desværre er det vanskeligt at gøre andet end at fælde de gamle graner. Der er ikke en underskov at bygge videre på. Det kuperede terræn vil efter en fældning i sig selv give karakter. Side 5

6 Figur 7: Enkelte ege står i skovbrynet - her mod syd. Granerne skal holdes på afstand, så egene kan få lov at udvikle sig til gavn for næste generation. En udvikling som går fra tæt, aldrende plantage af gran og fyr til mere åben hede med ege, enebær og lunde af f.eks. fyr. Figur 8: Rødderne går ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag (sorte zone). Hul 3 Figur 9: Mod øst og sydøst er greenen omkranset af gammel udlevet plantage. Figur 10: I var begyndt at fælde lidt mod sydøst og havde fundet en eg frem i lyset. Figur 11: I områder med gammel plantage er der intet liv i skovbunden i den dybe skygge. Side 6 Figur 12: Når/hvis de gamle områder med plantage fældes, bliver det en stor udfordring at bevare 'sommerfuglestøver på vingerne' det der fortæller historien om forfaldet og det barske landskab bør skånes.

7 Figur 13: Mod nordøst har kommunen fældet et stort sammenhængende område for ca. 6 år siden. Figur 14: Eksemplet viser at efter ca. 6 år er lyng mm godt på vej, men samtidigt vil også selvsåede fyr hurtigt vokse op og danne ny skov. Ærgerligt set med mine øje, jeg ville prioritere heden - gerne med enkelte træer eller lunde. Figur 15: Heden med blandet bevoksning er et langt bedre levested for dyrelivet end den golde plantage - her haresæde. Figur 16: Så snart der kommer lys og lidt plads er egetræerne på vej, mens fyrtræerne er meget anmassende. Figur 17: Nabogranerne er i princippet fældet for sent, så egen nu har udviklet sig skævt. Side 7 Figur 18: Det nu kendte billede: Lidt lys og plads giver hurtigt lyng og egetræer.

8 Græs Figur 19: Rødderne går også her ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. De mørke streger i toppen og den generelt gyldne farve, tyder på at I med fordel kan topdresse mere end jeres aktuelle praksis og/eller trække propper op. Omsætningen er langsommere på denne generelt mere våde green. Figur 20: Sneskimmel havde allerede godt fat i forgreenen. Figur 21: Greens var blevet lukket i uge 46 og efterfølgende dybdeløsnet. Der var næsten ikke svampeangreb inde på selve greenen. I forhold til svampeangreb er det afgørende at græsset på greens nu ikke længere såres. Hul 4 Fairway Figur 22: Når/hvis de gamle områder med plantage fældes, bliver det en stor udfordring at bevare 'sommerfuglestøver på vingerne' det der fortæller historien om forfaldet og det barske landskab bør skånes. Figur 23: Stormfaldet på dette billede og figur 22 bør efter min opfattelse ligge tilbage. Det bliver meget nemt for pænt - sterilt. Side 8

9 Figur 24: Her genvækst af lærk. Der blev drøftet forhold eller brug af frivillig arbejdskraft til at holde genvæksten i ave. Figur 25: Her i lysningen efter stormfaldet spirer enebær frem. En af de stedsegrønne som I bør fremme. Hul 4 Green Figur 26: Greenen er omgivet af en ung skov, hvor det vil være relativt enkelt at lave en bevarende udtynding. Modsat lader man skoven stå urørt de næste 5-10 år vil problemerne med læ og skygge også blive udtalte her. Figur 27: Ved at begynde en udtynding nu, kan man både sikre en harmonisk udvikling af de blivende træer og inddrage konturer i landskabet - bakker og skrænter med lyng. Figur 28: Her var blåbær, lyng og revling på vej i de lysåbne områder. Figur 29: Igen et eksempel til fremhævelse om at bevare det specielle. Side 9

10 Figur 30: Mod nord gammel enebær, der nu står klemt inde. Bemærk igen de mange selvsåede egetræer. Figur 31: Mod nord er det tiden at udvælge de blivende træer, der skal blive fremtidens klenodier. Græsset Figur 32: Beskrivelsen bliver en gentagelse fra 12. green figur 8: Rødderne går ned i det oprindelige vækstlag på grund af intensivt løsningsprogram - fint. Der har de seneste år alene været dresset med rent sand. Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag. Figur 33: Græsbestanden på greens er domineret af ukrudtsgræsset enårig græs. De seneste år har I eftersået med krybende hvene, og tidligere har der været perioder, hvor der har været fokuseret på rødsvingel og/eller almindelig hvene. Det blålige græs på billedet er et lokalt islæt af krybende hvene. Figur 34: Effekten af gødning blev diskuteret. Her til højre effekten af dyreurin. Ekstra gødning vil styrke den enårig rapgræs men modsat mindske kulturgræssets konkurrencefordel. Side 10

11 Hul 7 Langs fairway Figur 35: For mig et idealbillede - lyngbakker med enkelte solitære træer og spredte mindre lunde. Figur 36: Her et andet idealbillede med åben skov. Her vil afgræsning fremme spredning af lyng og hindrer genvækst af selvsåede træer. Muren Figur 37: Muren af gamle graner giver hullets karakter. Mod sydvest ved egen (mellem pilene) har der tidligere været tale om at åbne op i skoven (se figur 39). Figur 38: Igen er de gamle (udlevede) plantageplantninger vanskelige at pille i uden at fælde det hele. Spørgsmålet bliver, om man kan forsøge at lave lysning længere inde og på den måde begynde at få nye træer op inden fronten fældes? Figur 39: Mod sydvest ved egen har der tidligere været tale om at åbne op i skoven. Jeg ser denne åbning som en hedestrækning, der forbinder sig med det centrale areal fældet af kommunen. Figur 40: Der har været spillet til vintergreens siden uge 46, hvilket er med til at nedsætte risikoen for, at greens bliver hårdt medtaget af vintersvampe. Side 11

12 Figur 41: Mod sydøst er bevoksningen spredt og her er det enkelt at udvælge de blivende træer med fokus på at bevare morgensol. Figur 42: Syd for greenen ligger en nyere plantning. I min optik burde området plejes som hede (80 % fældes). Græsset Figur 43: Her fremgår det at der har været trukket propper op for at øge andelen af sand i toplaget og udviske lagdelingerne - et arbejde I med fordel intensiverer. Figur 44: Vækstlaget stod dybdeløsnet for vinteren. Der var en drøftelse af de gule spidser på bladene af den enårige rapgræs og dermed gødskningen i sensommeren. Hul 9 Figur 45: Der kan åbnes op for vestenvinden ved at fælde et stykke ind i granerne, men lade den yderste række af egetræer tegne forløbet af fairway. I vil efter få år have lyngklædte bakker i stedet. Figur 46: Mod syd og sydøst er der en åben yngre træbestand. Her gælder det om nænsomt at regulere rettidigt, så man fortsat sikre sol morgen og middag. Side 12

13 Figur 47: Mod nordøst er der igen islæt af ege - specielt i brynet. Bag ved det et massiv af plantage. For at sikre morgensol og vindpassage bør granerne fældes. Figur 48: Her et islæt af ege, der gør det muligt at rydde granerne og forsat sikre en vis form for afskærmning. Figur 49: Man kan med fordel åbne op helt ind til venstre for stien. Figur 50: Denne klit mod nabo teested kan fint af sig selv danne afgrænsningen. Figur 51: Når de fældes gælder det om at bevare det speciele som her kristtorn. Figur 52: Hvor meget skal der ryddes op - stød og stubbe. Efter min mening, bør man som grundprincip rydde helt op, det modsatte vil efterlade et præg af massakre i årtier. Der kan naturligvis lempes i ikke så iøjnefaldende arealer. Side 13

14 Figur 53: Beskrivelsen bliver en gentagelse fra 12. green figur 8: Der er tendens til hængende vandspejl over det grove sand over det oprindelige vækstlag. I oplyser at greenen er meget våd efter regn med sjuppende vand. I kan prøve at trække en profil op efter kraftig regn for at følge vandes bevægelse ned i vækstlaget og underliggende jord. Det kan lige såvel være, at det er det hængende vandspejl, der spiller jer et puds, som det er den generelle mangel på traditionel dræning. Side 14

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt

Læs mere

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport.

Læs mere

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Kontoret er ferielukket

Kontoret er ferielukket Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Referat af Baneudvalgsmøde

Referat af Baneudvalgsmøde Referat af Baneudvalgsmøde 7.07.2008 Deltager Birgit, Jette, Ewan og Steen Udvalget gennemgik banen med henblik på at liste op hvad medlemmer og greenfeespillere kan tænkes at observere på en runde. Udvalg

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

Plejeplan for Tønder golfklub

Plejeplan for Tønder golfklub Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder

Læs mere

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned. Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

ÅRET DER GIK. Og lidt om det kommende år

ÅRET DER GIK. Og lidt om det kommende år ÅRET DER GIK Og lidt om det kommende år INDHOLD 3 Passebækgård A/S 5 Greenkeeperen 6 Sponsormatch 2017 7 Klubmestre 2016 8 Hole-in-on 2016 9 Tak til vores sponsorer ÅRET DER GIK side 2 PASSEBÆKGÅRD A/S

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen.

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Overordnede målsætning for pleje og vedligehold af banen som helhed: Ligesom der er langt stor vægt på kvalitet i designet, skal plejeniveauet og standarden på

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

De seneste års forbedringer.

De seneste års forbedringer. INDLEDNING Albertslund Golfbane placeret i et gammelt kulturområde, tæt ved Store Vejleå og afgrænset mod sydøst af motorring 4, og mod vest en cykel/gangsti der støder op til kommunegrænsen til Høje-Taastrup.

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Hul 1 TEE B gul. Hul 2 TEE C hvid. Hul 3 Tee B gul.

Hul 1 TEE B gul. Hul 2 TEE C hvid. Hul 3 Tee B gul. Hul 1 TEE B gul. Fra TEE stedet kan du se flaget på green, men pas på bunker i højre side umiddelbart før green, samt på out of bound ved asfaltvejen i venstre side af fairway. Hul 2 TEE C hvid. Fra TEE

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Mandag den 23. marts 2015 kl

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Mandag den 23. marts 2015 kl Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Mandag den 23. marts 2015 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Baneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane

Baneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane Baneguide - til Odsherreds smukkeste golfbane Velkommen til Odsherred Golfklub Denne baneguide giver dig det værktøj i hænde, som kan være med til at vise vej og give gode råd til runden på vores smukke

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015

Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015 Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015 Handlingsplan Banens handlingsplan er udviklet med fokus på klubbens vision og strategi. Planen skal fremadrettet sikre, at banens

Læs mere

Herning Golf Klub Tilstandsbeskrivelse fokus på fairways

Herning Golf Klub Tilstandsbeskrivelse fokus på fairways Tilstandsbeskrivelse fokus på fairways Dato: Rekvirent: Herning Golf Klub Golfvej 24 7400 Herning Att.: Karsten Paaske Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf: +45 6227 2292 Mobil

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide H U L P L A C E R I N G E R Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 INDSTILLING GRØNT UDVALG INDGÅELSE AF AFTALE MED EKSTERN KONSULENT IFM. UDARBEJDELSE AF PLEJEPLAN SAMT TILSYN VED UDFØRELSE

Læs mere

Tønder Golfklub. Newsmail Nr sept ) Helhedsplan for den fremadrettede udvikling af 18- huls-banen.

Tønder Golfklub. Newsmail Nr sept ) Helhedsplan for den fremadrettede udvikling af 18- huls-banen. Tønder Golfklub Newsmail Nr. 5 2016. 22. sept. 2016 1) Helhedsplan for den fremadrettede udvikling af 18- huls-banen. Onsdag, den 14. september havde bestyrelsen igen besøg af banekonsulent Thomas T. Jepsen

Læs mere

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Korsør Fyldplads i dag Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Plan for fremtidige forhold Mål: - Smukt landskab - Ny rekreativ anvendelse Kort på nettet ANALYSE Find et sted, / FORUNDERSØGELSER

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. september 2016 kl

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. september 2016 kl Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. september 2016 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Få kommentarer. Det er korrekt som påpeget af en enkelt, at gult teested 4 peger forkert. Kan ændres men det koster nogle midler.

Få kommentarer. Det er korrekt som påpeget af en enkelt, at gult teested 4 peger forkert. Kan ændres men det koster nogle midler. Ballerup 4. juni 2012 Bestyrelsen for Hjortespring Golfklub har drøftet og godkendt nærværende notat som grundlag for arbejdsindsatsen på Hjortespringbanen. Notatet er udarbejdet på baggrund af input fra

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

1. Grønne områder: b. Behov for dræn i områderne Problemer mange steder. Det bliver dog for uoverskueligt at dræne de steder, hvor der er behov.

1. Grønne områder: b. Behov for dræn i områderne Problemer mange steder. Det bliver dog for uoverskueligt at dræne de steder, hvor der er behov. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde den 2. november 2015 (hos Preben) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Grønne områder: a. Evaluering af samarbejdet med Klock Park & Have

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Soveretning Tilføjet af Zandra Henningsen torsdag 01. september 2005 Sidst opdateret onsdag 14. april 2010 Er det lige meget, hvilken vej du sover? Nogen vil mene det, og andre ikke. Personligt kan jeg

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde...

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 31. maj 2016 kl

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 31. maj 2016 kl Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 31. maj 2016 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Disc golf - Vest Aarhus disc golf klub

Disc golf - Vest Aarhus disc golf klub Standard for kategorisering af disc golf baner Udgivet den 15-10-2014 Dok. Nr. 01.01 - version 1 Formål: At kategorisere disc golf baner i Danmark, så brugere af banerne ved, hvad de kommer ud til. Intro:

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere