UNICON Strukturplan Procesmanual

Transkript

1 1 UNICON Strukturplan rocesmanual Intro Udkast

2 Unicon, strukturplan & processmanual Indhold Indhold Intro Baggrund Området Visionen Unicon-spillet Spillet Resultater og konklusioner Mål Metoder Change Design Model 1:1 Skitsemodel Definitioner Strukturplan rocesmanual Strukturplan Strukturplanen Niveauer Scenarier rocesmanual Organisation Handlingsplan Guidelines Værktøjskasse Web site U N I C O N s t r u k t u r p l a n o g p r o c e s s m a n u a l UiD Roskilde Kommune et samarbedje mellem Roskilde Kommune og UID Copyright Roskilde Kommune

3 Baggrund Roskilde Kommune ønsker at blive Sjællands knudepunkt i oplevelsesøkonomien. Som centrale elementer i kommuneplanen, står udviklingen i oplevelsesøkonomien gennem erhvervsudvikling, iværksætteri, kultur og kreative miljøer, samt oplevelser, der giver borgerne værdi og som brander Roskilde. Roskilde Kommune er allerede i færd med at gennemføre den strategiske satsning på oplevelsesøkonomien. I denne sammenhæng er Unicon-grunden et vigtigt element. Den ledige Unicongrund i Roskilde giver mulighed for en aktiv og fremadrettet byudvikling af Roskilde by og af den samlede Roskilde kommune. Intro 01

4 4 04 Området Intro Unicon-grunden dækker et areal på m2. Ud over haller og spor af den gamle cementfabrik indeholder grunden grønne arealer og åbne pladser. Grunden er placeret tæt på Roskildes bymidte og med gode trafikale forhold ud til motorvejen og mulighed for en direkte forbindelse til Dyreskuepladsen mod syd, hvor Roskildefestivalen hvert år afholdes. Denne placering gør grunden til et stort aktiv for Roskilde Kommune, som har overtaget hele grunden med det mål, at omdanne den til en levende og mangfoldig bydel, som samtidig er under fortsat udvikling og forandring. Området definieres dels som området mellem Søndre ringvej, Køgevej, motorvejen og Maglegårdsvej [1], dels som den egentlige Unicongrunden [2]. Desuden foreslås indenfor området en frizone med egne regler [3]. 1 Søndre Ringvej Maglegårdsvej 3 2 Køgevej Holbækmotorvejen

5 Visionen Visionen er, at skabe en ny bydel med et levende bymiljø med det musiske* som overordnet tema. For at understøtte denne vision skal bydelen: Sammensættes af forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv, butikker, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen hele døgnet. Intro Vokse gradvis i fleksible fysiske rammer og tilpasse sig tiden og brugen så bydelen er foranderlig og kan skabe nye oplevelser. Lade aktører og kreative iværksættere drive udviklingen af området fremad gennem eksperimenter med midlertidige aktiviteter, der kan få lov at spire og slå rod i området, når de har bevist deres bæredygtighed. * Det musiske i mennesket handler om at turde åbne sig. At turde bryde vanetænkningen og se nye muligheder og afprøve nye sammenhænge. Derfor handler det musiske i mennesket ikke om, at alle skal være kunstnere. Det handler om at undgå, at vi alle bliver slaver af vanetænkningens lænker. Kjeld Fredens

6 Unicon-spillet Intro Den politiske styregruppe deltog den 21. maj 2007 i et fremtidsspil om Unicongrunden. Opgaven var at udvikle retningslinier og visioner for hvordan området, over en årrække, kan udvikles til et multifunktionelt bymiljø med aktivitet en stor del af døgnets 24 timer og med særlig fokus på kreative erhverv. Samtidig med at det kan blive et attraktivt område for fremtidige brugere og til en fornuftig forretning for kommunen. Spillet var udformet som et rollespil med seks spillere ved hver af de fire borde. Hver spiller blev tildelt en rolle, som enten politiker, developer, iværksætter, kulturperson, beboer eller uddannelsesperson. Spillet var endvidere inddelt i seks spillerunder, som hver repræsenterede en kortere årrække i udviklingen af Unicon-grunden (fra 2007 til 2021). Spillerne skiftede roller for hver runde i spillet, således at hver spiller kom gennem alle roller.

7 Intro Resultater & konklusioner De fire spil mundede ud i fire forskellige forslag. å baggrund af en sammenfatning af spillets resultater har Teknisk Forvaltning udarbejdet nedenstående beslutningspunkter, der danner udgangspunkt for den videre planlægning. 1. Det foreslås, at Rockmuseet placeres centralt i området, midt på Unicongrunden. Denne placering kan suppleres med et vartegn ved broen over motorvejen (broen kan evt. udformes som et vartegn). Med denne centrale placeringen kan Rockmuseet blive en dynamo for hele Uniconområdet og det vil være lettere at knytte andre aktiviteter til museet samtidig med at Rockmuseet vil kunne spille sammen med Rabalderstræde og det liv, der skal udfolde sig her. 2. I umiddelbar nærhed af Rockmuseet og Rabalderstræde placeres Festivalens administration (tæt ved hal 9), Højskolen og Museet for Samtidskunst, da aktiviteter som disse vil kunne udnytte og inspirere hinanden. 3. Roskilde Tekniske Skole placeres på et delareal ved motorvejen mellem Kamstrupstien og RTS s administrationsbygning (ikke nødvendigvis hele arealet hen til administrationsbygningen). Byggeriet her skal være markant og skal bl.a. indeholde eller give plads til en bro over motorvejen, et vartegn for Rockmuseet og en støjafskærmning, der samtidig er et kunstværk. Desuden får RTS mulighed for at fortætte på deres eksisterende arealer og udvide mod nord i mindre enheder, der kan flettes sammen med aktiviteterne i Iværksætterzonen, hvis de har en sammenhæng med aktiviteterne her. RTS gennemfører en arkitektkonkurrence, der illustrerer de forskellige muligheder for placering og udformning af et byggeri på disse arealer..resultatet af konkurrencen kan danne grundlag for lokalplan og evt. køb (Den politiske styregruppe er repræsenteret i dommerkomiteen). 4. Unicon skal udvikles til et attraktivt sted for videns- og oplevelseserhverv gennem en kobling af kultur, uddannelse og erhverv. Unicon skal være Sjællands center for oplevelsesøkonomi. Centralt i denne sammenhæng er etablering af et Iværksætter og Innovationshus (eksempelvis i hal 10) og skabelse af en frizone med særlige muligheder for midlertidig anvendelse mv. i et område syd for BEC og vest for Kamstrupstien. Området omfatter således også bygning 9, som udvikles som ramme for kunstværksteder, optræden, koncerter og f.eks. erformance Design (uddan-

8 9 nelse på RUC) mv. Der kan evt. etableres et særligt sekretariat med ansvar for udviklingen af området. Der vil i forbindelse med salg og udlejning af bygninger og grunde blive lagt vægt på, at virksomhederne kombinerer kultur, uddannelse og erhverv, f.eks. virksomheder inden for reklame, musik, forlystelser, computerspil, arkitektur, design, teater, film mv. Erhverv koncentreres i området vest for Kamstrupstien i tilknytning til Iværksætter og Innovationshuset, men også med mulighed for placering af virksomheder på andre dele af Unicongrunden. Intro 5. Rabalderstræde er områdets hovedakse. Den defineres som et aflangt bælte langs Kamstrupstien, der afgrænses af byggerierne langs bæltet. Disse byggerier har åbne facader ud mod strædet og aktiviteterne i bygningerne er synlige. Der etableres et torv midt i området omkring søjlerne ved hal rojekter som Måltidets hus, caféer og madbasar, der samtidig er områdets fælles kantine, placeres ud til hovedaksen i nærheden af hinanden og blandet med øvrige funktioner.

9 10 Intro 7. Der opføres ikke et egentligt butikscenter i traditionel forstand på Unicon-grunden. Et fødevaremarked ( eksklusiv basar ) f.eks. med musikbutik søges realiseret som attraktion for naboerne og byens borgere. Dette placeres ved Rabalderstræde, tæt ved indgangen til området fra Sønder Ringvej. Derudover indarbejdes mindre butikker i området, fortrinsvis langs Rabalderstræde. arkering etableres bl.a. i samarbejde med BEC. Arealerne lige nord for Unicon-grunden kan indtænkes i planlægning af butiksdækningen. De første boliger opføres i grundens nordøstlige hjørne. I dette relativt rolige område opføres et varieret byggeri i op til 8 etager med en andel af familievenlige boliger. Disse boliger skal skabe bedre forhold for det eksisterende boligbyggeri, der støder op til Unicon-grunden, herunder sammenhæng med Uniconområdet. Desuden integreres en del boliger med erhvervsbyggeriet i området langs den centrale gade. Boligerne kan enten opføres med erhverv i stueetagen eller i mindre selvstændige bygninger blandet med erhvervsbygninger i tilsvarende skala. Ungdomsboliger kan opføres over hele grunden i større eller mindre enheder. Ungdomsboliger betragtes som et mindre støjfølsomt boligelement, der kan bidrage til aktivitet størstedelen af døgnet og understøtte visionen om en bydel præget af kreativitet og oplevelser. Alle boligerne har spændende og afvekslende arkitektur og gerne en alternativ indretning, f.eks. med tilknyttet værksted/butik, fleksibel rumopdeling og moderne fællesfaciliteter eller eksempelvis boliger på pæle på de forurenede områder. Der skal være boliger i alle størrelser og i forskellige prislejer. Alle boligerne er som udgangspunkt ejerboliger eller privat udlejning, f.eks. fagforeninger, pensionskasser el. lign., og nogle boliger er på kortere lejekontrakter. 8. Den grønne struktur kan opfattes som en blanding af et patchworktæppe og en sammenhængende struktur af grønne elementer og delområder, bundet sammen af et stiforløb med spændende belysning. Der kan anlægges grønt på tagene og på parkeringshusene og der kan etableres en park, f.eks. i det forurenede område (ikke nogen friseret park). Søjlerne ved hal 9 bevares som et internt samlingspunkt i området. 9. Skalaen på Unicon-grunden skal være tæt og bymæssig. Der må gerne bygges højt. Området skal have en ung, kreativ profil. Man skal være indstillet på musik og larm i den centrale del af området. Arkitekturen kan være heftig for at matche de eksisterende betonbyggerier. 10. Funktioner som Sportshal med Wellnesscenter og Basketbar placeres i den sydlige del af området, ved skoven eller i sammenhæng med de første boliger, for at gøre dem interessante.

10 Der er ingen endelige konklusioner med hensyn til trafikken. Området kan f.eks. opdeles i 4 zoner, hvor der ikke er gennemkørsel. Hovedadgang til området er fra Søndre Ringvej og Rabalderstræde kan være en sivegade, med biler på de bløde trafikanters betingelser. Intro

11 12 Mål Intro I det følgende er opstillet de målsætninger, som er gældende for selve planlægningsprocesen: Målet med strukturplan og process-manual er, at skabe en dynamisk planlægningsproces på Unicon-grunden. lanlægningen skal tilskynde til forandring. lanlægningen skal tilskynde interessenter til selv at udvikle projekter og aktiviteter og til selv at styre og vedligeholde disse. lanlægningsprocesen skal stærke ramerna for en udvikling som hurtigt kan gøre bydelen levende og indholdsrig samtidig med at den skal modstå en for hurtig færdiggørelse. lanlægningen må ikke være for styrende.

12 13 Metoder I det følgende foreslås metoder til at opnå målsætningerne for planlægningsprocessen: Change Design Model metode til at integrere forandringer i planlægningsprocessen. Intro 1:1 skitsemodel metode som anvender midlertidige landskabselementer til at visualisere fremtidige bystrukturer

13 14 Change Design Model Intro Regardless of the basis upon which decisions are made regarding the design of the physical environment, these decisions still have to be made. But this does not mean that everything has to be decided beforehand. It would be a great advantage if the environment was designed so that it easily could be altered. The Change Design model is a physical structure where the form and the spatial configuration not only enable, but also trigger changes both in program and use. Where the spatial delimitations and expanse can be changed and where elements can be added, removed or replaced. A city park is a public space, but the general public is not a homogenous mass with the same needs. A park should thus be able to accommodate many different needs. But it should also be able to adapt itself to changing needs as well as provoke new. The planning of public space is not alone the responsibility of the planner, it also involves the users and other stakeholders. But the planning process does not stop with its realization. Or, rather, the realization of the plan is itself an ongoing process, which requires continuous planning. Thus the planner not only takes on a new role in the planning process, but also plays an active part in the ongoing process of realization. CHANGE DESIGN MODEL BY UiD

14 15 1:1 Skitsemodel New forms of collaboration may generate new solutions. But making use of previously untried solutions can often involve significant and costly risk. When making such a decision at a desk the tendency is to play it safe, making the usual choices to avoid risk. A full scale 1:1 sketch model offers a cost effective way of testing new solutions in real life and at the same time gives quite a concrete impression of the structure in a new area of urban development, prior to its realization. Thus creating a tangible point of departure for a dialog and a qualified basis for decisions. lants and hedges can for example be used to delineate future building sites prior to their construction. Tree plantations can work as three dimensional models of future volumes. In this way a model is created that all can step into. Intro Landscape elements can also be used to create a certain amount of friction in a plan process. Forests, meadows, alleys and hedges structure the site, but also create a sort of obstacle. Only when a project is really happening, the green structures can be removed and make way for development.

15 16 Definitioner Intro Strukturplan Struktur planen er et strategisk document, som Teknisk Forvaltning anvender til at koordinere udviklingen af et bestemt område. Den præsenteres for offentligheden, men har ingen bindende juridisk status. Strukturplanen vil i dette tilfælde indeholde så få bestemmelser som muligt. Foruden den egentlige plan vil dette dokument også visualisere et muligt scenario for udviklingen af Unicon-grunden. rocesmanual rocesmanualen er et tilsvarende ikke-juridisk bindende redskab, som supplerer strukturplanen med konkrete anvisninger på hvordan man støtter udviklingen og håndterer forskellige situationer undervejs i forløbet.

16 UNICON Strukturplan rocesmanual Unicon, strukturplan & processmanual Intro

17 18 Strukturplanen rocesmanual Roskilde Kommunes mål er at omdanne Unicon-grunden fra et industriområde til en levende bydel, som indeholder muligheder der oftest ikke findes i eksisterende bydele. Dette kan være muligheder for spontane og eksperimenterende byggerier og anlæg, inklusiv selvbyggede huse. For at give området mulighed for selv at udvikle sig, er målsætningen en langsommere og mindre styret udvikling på Unicon-grunden end i andre nye byudviklingsområder. Samtidig opfordres der til øget blanding af funktioner, nye udtryksformer og eksperimenter. Strukturplanen fokuserer på den egentlige Unicongrund, men de arealer som ligger ud til de omkringliggende veje, og som er Unicongrundens grænseflade mod omgivelserne, behandles også i planen. Hoved-dokument Strukturplanen opererer med mindst mulig kontrol og færrest mulige bestemmelser. Den forklarer de vigtigste eksisterende forhold og planlagte indgreb og udpeger desuden de overordnede rammer for den fremtidige udvikling. Rammerne udgøres af de strukturer som er nødvendige for den indledende udvikling, for eksempel hovedgader, grøntstrukturer og specielle zoner. Niveauer Hoved-dokumentet indeholder adskillige informationslag. For at gøre det lettere forståeligt beskrives en del af disse lag separat. Scenario lanen indeholder desuden et scenarie for en mulig udvikling af Union-grunden. Da strukturplanen ikke angiver en endelig udformning af området, fungerer dette scenarie udelukkende som en hjælp til at forstå hvordan området kunne komme til at tage sig ud. Der er ikke tale om et foretrukkent udviklingsscenarie.

18 Mod bymidt 19 Niveauer Gang & cykelsti Modt Østervangskolen rocesmanual Gang & cykelsti/bro Modt Festival Bus Trafik The main road network of the area runs in east-west direction and is presented as thick solid or dashed lines, where dashed lines represent possible extentions. Main road design is mentioned in the guideline chapter. Narrow dashed lines represent secondary roads. Secondary roads will be constructed over time as they are needed and are therefore only presented as suggestions. A bridge for pedestrians and bicycles is constructed over the motorway. The bridge may be a part of a building or detached. The bridge will make passage to and from the festival area more convenient. A new connection for pedestrians and bicycles is built in the north east corner of the Unicon grounds. The Freezone, shaded area, is a treated as a streetscape with slow traffic. See guidelines

19 20 rocesmanual Grønstruktur Green structure is presented as fields of green dots or as dashed green lines. Dark green represents existing green structure while light green is proposed new green structure. A lion share of the existing green structure should be protected but some development is desirable. Some of the proposed new green areas are positioned on contaminated grounds and these should be left from building projects other than special projects. Other new green areas could be developed over time, integrating green structure and buildings.

20 rocesmanual Bygninger Existing buildings are presented as bright yellow blocks. The more important of these are tagged with suggested function and a best before tag. The best before tag is explained in the guideline chapter.

21 22 rocesmanual MADBYN KULTURBYN FESTIVALBYN RTS-BYN Temazoner In the plan, there are three thematic zones: Madbyn, Kulturbyn & Festivalbyn. Each zone is more or less dedicated to their theme which means that Madbyn holds for example Måltidens hus, madbasar and torvehal, in cooperation with Statens Slagteriskole. Kulturbyn is the home of the Rockmuseum, Museet for Samtidskunst and other cultural events, and Festivalbyn holds the festival headquarters and similar programme. The zones are a way to strengthen the brand of Unicon and making the character more distinctive. However, the zones may fade into each other in the outer limits.

22 23 rocesmanual Tæthed The density layer shows concentrations of buildings, functions and people. Dark grey represents high density whilst light grey represents low density. High density means more activity (functions, buildings and people). The density diagram is to be seen as a guide for how to develop Unicon.

23 Statens Slagteri Skole 24 rocesmanual BEC a0 b0 Fri-zone a1 b1 c1 d1 e1 a2 b2 c2 d2 e2 b3 c3 d3 e3 c4 d4 e4 f1 f2 Roskilde Tekniske Skole g1 g2 Roskilde Festival Blok The zoning blocks of the structure plan is labeled with a letter and a number, or with a name such as Frizone. These will each have a certain recommended function mix as seen in the diagram to the right.

24 25 a0 a1 Funktionsmix per blok Boliger Kultur/Institutioner Ervherv Øvrigt rocesmanual a2 b0 b1 b2 b3 c1 c2 c3 c4 d1 d2 d3 d4 e1 e2 e3 e4 f1 f2 g1 g2 BEC Fri-zone

25 26 rocesmanual TORV Selvbygeri zone Kolonihaver Offentlige aktiviteter arkering zone Særlige zoner The structure plan has several zones marked with dashed lines in various colors. These are zones for special functions and activities. Some of these zones are tagged with a best before date, explained in the guidelines. Self-made housing zones These zones are dedicated to self-made housing and not to be developed by entrepreneurs but by private property owners. The building permit is simplified allowing the architecture to be more experimental and spontaneous. Kolonihaver Zones for garden allotments. These can be transformed into selfmade housing after a number of years.

26 27 arking lots arking lots are placed by the main roads. These parking lots can later be turned into multistory car parks if more space is needed. Other than the parking lots, street side parking will be allowed. Activities and public spaces The space between the columns of Hal 9 should be used for all kinds of urban activities. In the south part of Unicon, by RTS an activity arena for urban sports is proposed and in the park area in the central parts there will be some other kind of activity, (tennis, beach volleyball, football, etc.) rocesmanual

27 28 Scenarie rocesmanual Indledende initiativer fra Kommunens side: Udvikling af hovedgader for at skabe en struktur for fremtidig udvikling. Etablering af grønne arealer og offentlige rum Udviklingen af Unicon påbegyndes i et roligt tempo. De involverede parter i Rockmuseum diskuterer stadig dets eksakte beliggenhed og eftersom dette har stor indflydelse på det omkringliggende område, går den videre udvikling langs Rabalderstræde langsomt i begyndelsen. Kommunen udnytter tiden til, at planlægge det fremtidige arbejde. Grønne strukturer etableres for at skabe et grønt system til fremtidig bebyggelse. I den frie zone bliver den gamle bygning, hal 9, udnyttet af kunstnere, musikere og festivalorganisationen planlægger at overtage hal 12. Den kommunalt sponsorerede aktivitetsarena i det sydlige område af den frie zone, tiltrækker skateboardere og basketballspillere fra de omkringliggende områder og fra skolen. RTS planlægger at udvide mod øst ved motorvejen. En bro over motorvejen bliver bygget som en del af den nye struktur. Øst for Rabalderstræde bliver zonerne som er helliget til selvbygboliger, hurtigt fyldt med boliger. Flere end man havde regnet med er interesserede i at bygge eget hus i zonerne. Kolonihaverne er også populære og bliver af mange anset for at være et potentiale for en fremtidig bolig. Veje konstrueres for at imødekomme kravene fra selvbyg bygningszoner. Andre af områdets dele er stadig ikke udviklede.

28 29 rocesmanual 1 9 Rockmuseum

29 30 rocesmanual Når opførelsen af Rockmuseumsbygningen påbegyndes i 2009, bliver Rabalderstræde attraktivt for iværksættere. Rabalderstrædes særlige restriktioner omkring facader og højde, medfører en del arbejde for kommunen, at sikre at restriktionerne overholdes. Udbygningen påbegyndes i de nordlige dele af området og bevæger sig ned mod centrum. I den frie zone får hal 9 en stor make-over i 2012 og bliver et centrum for kulturelle aktiviteter såsom koncerter, workshops og udstillinger. Festivalorganisationen holder nu til i hal 12, som delvist er blevet genopbygget således, at det karakteristiske tårn er bibeholdt som et vartegn. Iværksætterhuset, hal 10, er fyldt med aktiviteter hvor af nogle af disse snart vil behøve mere plads. Hal 11 fjernes for at der kan gøres plads til nye bygninger. Manglen på infrastruktur i den frie zone bliver af entreprenørerne først anset for at være problematisk. Nu opdager de, at det forenkler områdets design og administration. Udvidelsen af RTS er færdigt og indtil videre er der ikke behov for mere gulvareal. Nogle mindre satellitter til RTS planlægges i den frie zone. I Unicons østlige del gik det langsomt i de første fem år, men efter selvbyg boligzonerne blev oprettet, begyndte developers at konkurrere om at bygge på jorden. Kommunen frigiver jordstykkerne et af gangen, for at sætte farten ned på udviklingen og for at kunne kontrollere processen. Boaseprojektet bliver opført i de grønne arealer i de østlige områder.

30 31 rocesmanual 1 9 Rockmuseum 10 12

31 32 rocesmanual Rabalderstræde ekspanderer fortsat og nu kan man finde mange forskellige funktioner i bygningerne. Butiksejere har mulighed for, at bruge deres butikker som boliger og vice versa. Området omkring torvet og Rockmuseum benyttes til koncerter og loppemarkeder. Museet for samtidskunst er flyttet in i området. Mange små restauranter og barer er beliggende med forbindelse til torvet og museerne. Hal 1 er delvist dekonstrueret, eftersom der har været for få der har været interesserede i at benytte den eksisterende bygning. Rabalderstræde er en langsomt trafikeret gade og dens design er enkelt og uden fortov. Små trægrupperinger og caféer giver gaden dens egen stil. Den frie zone er begyndt at tage form. Aktivitetsarenaen i syd er flyttet til et nyt område, for at give plads til nye bygninger. Nogle af kolonihaverne ved hal 9 er lavet om til selvbyg lejligheder. RTS tilføjer nye konstruktioner til de eksisterende i sydøst. Et kontortårn er opført ved motorvejen. Nye selvbyg boliger bliver opført i området hvor der tidligere lå kolonihaver. Nye boligblokke opføres i de grønne strukturer i det nordøstlige område. Disse grønne strukturer har fået lov til at gro i ti år og tilfører perfekte grønne omgivelser for boliger. Veje konstrueres og gamle er ombygget for at imødekomme nye behov. Flere kolonihaver er efterspurgt af offentligheden. Et sportscenter bygges i den centrale del af Unicon.

32 33 rocesmanual 9 Rockmuseum 10 12

33 34 rocesmanual Efter knap 20 år er Unicon området stadig under udvikling, selvom det er stilnet lidt af i de senere år. Der er stadig huller i strukturen som venter på at blive fyldt ud, men alt i alt er området en velfungerende del af byen. Unicon vil fortsat blive videreudviklet så længe nye funktioner bliver tilført den eksisterende struktur. Der vil altid være nye og skiftende behov, og derfor kan Unicon aldrig anses for at være færdigt.

34 35 rocesmanual 9 Rockmuseum 10 12

35 Unicon, strukturplan & processmanual Intro UNICON Strukturplan rocesmanual a0 a1 a2 Intro b0 b1 b2 b3 c1 c2 c3 c4 d1 d2 d3 d4 e1 e2 e3 e4 f1 f2 g1 g2

36 38 Organisation Strukturplan Organiseringen af Unicon-området bør følge målsætningerne for planlægningsprocessen. Decentralisering, deltagelse og selvstændige initiativer er det som skal være med til at skabe et kulturmiljø præget af stor foretagsomhed og forkellighed. Unicon-udvalget er områdets politiske organ, som foretager de overordnede, strategiske beslutninger, uden at blande sig i de mere konkrete og praktiske spørgsmål. Den Administrative Styregruppe er områdets tjenestemænd, som danner bro mellem Unicon-udvalget og andre organer. Styregruppen arbejder også aktivt for at promovere aktiviteter og forandringer i området. Sekretariatet er et service organ som er fysisk placeret på Unicon-grunden. Deres udgør den direkte forbindelse mellem organisationer og virksomheder i området og diverse myndigheder. Sekretariatet vil opbygge viden om stedsspecifikke forhold og forhold som relaterer sig til den kreative industri og til nystartede virksomheder generelt. Bruggergrupper styrer udviklingen af forskellige områder på Unicon-grunden, som f.eks. fri-zoner og selvbygger-zoner. I opstartsfasen udpeges de af Den Administrative Styregruppe, men på længere sigt vælges de af brugerne i bestemte områder. Brugergruppernes opgaver relaterer sig til spørgsmål om forandringer, tilflyttere og nybyggeri i deres locale område. Unicon-udvalg Adm. Styrgrupp Roskilde kommune rivate interesser Sekretariat Brugergrupper Frizonegruppe Entreprenør

37 39 Handlingsplan Etageboliger Ungdomsboliger Strukturplan Store projekter Danmarks Rockmuseum Hotel Kultur og kulturerhverv Roskilde festival Iværksætter rugekasse Museet for Samtidskunst Institutioner RTS udvidning Børnehave Sportshal Administration Unicon-sekretariat

38 40 Guidelines Strukturplan Guidelines angiver hvordan man håndterer forskellige situationer i planlægningsprocessen. De er udviklet i forhold til af de overordnede målsætninger og metoder for planlægningen. 50 % 75 % 112 % Tæthed Der er en general byggeprocent for hele på hele området på 50. Ved at blande funktioner kan der gives tilladelse til betydelig højere byggeprocenter på enkelte byggegrunde. Der tilstræbes varierende tætheder i området. (Se diagram) Byggehøjder I områderne a2, b3 og c4 bør der tages særlig hensyn til de eksisterende bebyggelser lige udenfor Unicon-området. Højt byggeri kan accepters her, men i så tilfælde som slanke strukturer. I områderne f1, f2, g1 og g2 kan højt byggeri skabe en interessant skyline langs motorvejen, hvor byggeriet samtidig skal fungere som støjafskærmning (se strukturplanen)

39 41 min. 75 m min. 75 m Strukturplan Højhuse (over 15 etager) bør placeres med en minimumsafstand på 75 meter fra hinanden. Sol og skygge Bygninger bør placers så de skaber mindst mulig skygge for andre bygninger. Rabalderstræde Langs Rabalderstræde anbefales en maksimum bygningshøjde på 3-4 etager med mulighed for højere, bagvedliggende byggeri. 3 etager

40 42 Trafik Hvordan udvikles vejnet og stiforløb? (se også plan x.x) Strukturplan Hovednet Hoved trafikken i området afvikles via et øst-vestlig vejnet bestående af de fire veje Havsteensvej, Frizonevej, Maglelunden, Stenkrogen. Disse veje skal kunne anvedes af både bilister, cyklister og fodgængere. De kan forlænges og udvides i løbet af processen, såfremt det skønnes nødvendigt. 6 m 1,5 6 1,5 m 1,5 1,5 6 1,5 1,5 m

41 43 Rabalderstræde Rabalderstræde udlægges til langsom trafik, hvor mange forskellige trafikformer blandes. Gadens bredde og de omkransende bygningsfacader kan varieres. Andre veje I strukturplanen er andre veje, fortrinsvis i nord-sydlig retning, angivet som stiplede linier. laceringen er foreløbig og kan senere ændres. Bredderne af disse veje bør minimeres for at reducere kørselshastigheden her. Strukturplan Trafik i fri-zonerne Fri-zonerne udlægges som sive-flader til langsom trafik. Her kan alle arealer som udgangspunkt anvendes til kørsel og parkering. De vil dog også kunne anvendes til andre midlertidige eller permanente - aktiviteter. De eksisterende øst-vestlige veje kan også brukes i denne sive-flade.

42 44 arkering Strukturplan Gade parkering arkering bør være tilladt på hovedgader. Derudover er parkering tilladt i specielle parkeringszoner og parkeringshuse. arkeringsfond Der etableres en parkeringsfond for Unicon-området. Enhver bygherre betaler et bestemt beløb for hver bebygget m2 (beløbet afhænger af bygningstype og -funktion). Det samlede beløb anvendes efterfølgende til at opføre parkeringshuse i området. Hvis en bygning allerede indeholder parkering, f.eks. i kælder eller på tag, skal der ikke betales til parkeringsfonden. arking garages Der skal være ind- og udkørsel til parkeringsgarager fra gade, men derudover skal de gadevendte facader indeholde andre

43 45 funktioner end parkering, f.eks. butikker, kontorer o.lign. Blandede funktioner I planen anbefales blandede funktioner for hvert delområde på Unicon-grunden. Omkring Rabalderstræde er offentlige funktioner påkrævede i gadeplan. Boliger er dog tilladte såfremt de er udformet med henblik på senere at kunne anvendes til offentlige funktioner, d.v.s. tilstrækkelig loftshøjde o.lign. (Se også tæthed i process-manualen) Strukturplan Selvbyggede huse og anlæg Selvbyggede boliger Der udstedes forenklede byggetilladelser til selvbygger boliger, som opføres i selvbygger-zonerne. Disse tilladelser omhandler basale forhold som vand, elektricitet og kloakering. Hver selvbygger zone styrer fordelingen af byggegrunde og andre administrative forhold. I de resterende områder kan den administrative styregruppen give tilladelser og stille byggegrunde til rådighed for selvbyggere. Kolonihave-områder kan ligeledes udvikles med selvbyggeri. Selvbyggede anlæg Hvis et bestemt antal brugere (beboere, ansatte og andre interessenter) enes om et forslag til et selvbygget anlæg (legeplads, park, sportsanlæg el.lign.) skal den administrative styregruppen stille en egnet grund til rådighed, men skal kun støtte projektet økonomisk såfremt de finder det er en god investering. Brugerne må tilgengæld acceptere, at anlægget har en sidstesalgsdato hvorefter styregruppen kan fjerne eller erstatte det med noget andet.

44 46 SELVBYGGERIKOMITTEE Strukturplan dialog styr og distribuerer grunder udser selvbyggerikomittee veljer grund definierer zone forenklet byggetilladelse forenklet ansøgning SELVBYGGERE TEKNISK FORVALTNING

45 47 Forurenede områder Forurenede områder anvendes til grønne arealer, parkeringsarealer eller til midlertidige aktiviteter. Der gennemføres regelmæssige jordprøver for at afklare om de kan anvendes til andre formal. Byggegrund størrelser Standard størrelser på byggegrunde i Unicon-området er 500 m2. Undtagelser er byggegrunde til større institutioner, sports faciliteter o.lign. å Rabalderstræde er façade bredder max. 10 meter som standard. Strukturplan Water Management Each plot has either to collect and infiltrate it s own grey water or to lead the collected grey water to the closest connection point of the common grey water canal net. The canal net is constructed to take care of grey water, lead it to collection basins where the water can be either infiltrated or evaporated. Arkitektur Materialer og udtryksformer Arkitektuen bør relatere sig til de eksisterende, rå byggerier, med deres industrielt fremstillede materialer og lyse farver. Desuden bør grønne elementer integreres i bygningerne. Specifikke projekter Unicon-komiteen bør anvende eksemplets magt for at fremme god arkitektur. F.eks. ved at tage initiativ til særlige projekter som Rock Museet, Boase projektet o.lign. Eksisterende bygninger Eksisterende bygninger udstyres med en sidste-salgs-dato. Denne dato, som angiver hvornår de tidligst kan nedrives, kan forlænges hvis brugerne og/eller Unicon komiteen beslutter det. Bygningerne kan dog til enhver tid ombygges eller udvides. Ejerskab Eksisterende bygninger ejes af Kommunen som udlejer dem til diverse brugere, herunder f.eks. Roskilde Festivalen. Der bør dog være mulighed for at brugere kan købe bygningerne.

46 48 Strukturplan Levn fra industrien Eksisterende betonoverflader, kranspor o.lign. bør betragtes som elementer der kan bidrage til områdets karakter. Det anbefales derfor at bevare og anvende disse elementer. Fri-zone Fri-zonen bestyres af en fri-zone komitee, som vælges af brugerne af denne zone og som inkluderer repræsentanter for Kommunen. Fri-zonen er friholdt for almindelige regler og procedurer, såsom byggetilladelser, detaljerede byggeplaner etc. Fri-zone komiteens opgave er at promovere iværksætteri indenfor kultur området. Områder for midlertidig brug Generelt I begyndelsen vil der være rigeligt med arealer som kan anvendes til midlertidigt brug. å længere sigt bør mindst 5% af de samlede arealer friholdes til midlertidigt brug. Her-og-nu projekter Kommunen kan påbegynde her-og-nu projekter for at kick-starte udviklingen i bestemte områder. (se Værktøjskasse) rojekt udvælgelse Når en investor eller interessent foreslår et projekt i området bør følgende kriterier anvendes som guidelines: 1. asser projektet til den overordnede vision om en levende bydel? 2. Tilføjer projektet mere diversitet til området? 3. Kan projektet være med til at gøre Unicon-grunden til et unikt område med en særegen identitet? 4. Er projektet bæredygtigt? Eksisterende grønt I planen er det beskrevet hvilke eksisterende grønne arealer som bevares. Selvbyggede boliger kan opføres indenfor eksisterende grønne områder. Bygge i existerende grøntarealer Selvbyggede boliger kan opføres indenfor eksisterende grønne områder.

47 49 Værktøjskasse Ved at integrere midlertidige konstruktioner i byen, skaber man et potentiale for forandring og udvikling. Faste konstruktioner eller fysiske genstande er inaktive og stemmer ikke altid overens med forandring og nye funktioner. Derfor kan en kombination af faste og midlertidige bygninger ses som en ideel måde at skabe en by i forandring på. Strukturplan Værktøjskassen er en samling af ideer som kan anvendes af kommunen i planlægningsfasen. Værktøjerne er i større eller mindre grad midlertidige konstruktioner, som stimulerer eller forandrer lokalmiljøet enten over længere tid eller på kort sigt. Grøn blok Tese: Tid er en nøgle til at skabe et varieret område. Hvis entreprenører får lov til at udvikle et område fuldt ud med det samme, er der stor sandsynlighed for, at området vil blive statisk, monotomt og simpelt. Værktøj: Giv entreprenører mulighed for at bygge boligblokke, men for hver boligblok, skal der etableres en grøn naboblok på mindst 25% af størrelsen på boligblokken. Dette vil skabe grønne stier gennem hele nabolaget som senere kan anvendes til videre udvikling. Indtil da, fungerer den grønne blok som et lille lokalt parkområde. Overskydende jord fra den udviklede blok vil fortrinsvist blive genanvendt og omformet til bakker i den grønne blok. Kolonihaver Tese: Aktivitet er attraktivt. Ved at tiltrække nye grupper af mennesker til området kan der opstå en synergi som stimulerer til nye aktiviteter over tid. Værktøj: At tillade opførsler af kolonihaver i de ikke-udviklede områder, er en god måde at tiltrække folk til området. Både kolonihaveejerne og områdets beboere vil få gavn af dette. Små klynger af kolonihaver af moderat størrelse kan presses ind i byen. Med tiden kan disse kolonihaver ændres til selvbyg boliger, hvor dets ejere vil blive beboerne i området.

48 50 Strukturplan Bygning vs. vegetation Tese: Vegetation som byggemateriale kunne være en måde hvorpå et varierende og forskelligartet miljø skabes og hvor tidsfaktoren inkluderes i udviklingen. Værktøj: Ved på forhånd, at plante vegetation ind i en boligblok, lade det gro til en størrelse som stemmer overens med den fremtidige bygning, skabes en mulighed for at blande den bløde, grønne struktur med den hårde bygning. Ved at lade vegetationen, som lever og forandrer sig med årstiderne, udgøre en del af bygningernes mere solide konstruktion, gives der mulighed for spændende arkitektur og et alsidigt miljø. Vegetationens størrelse skal have lov til at vokse et par år inden udformningen sker, hvilket vil skabe en blanding mellem gamle og nye konstruktioner i nabolaget.

49 51 ARKeringsplads Tese: arkering kræver meget plads. Området bliver ikke brugt hele tiden og er ofte tomt. Dette område kunne udnyttes mere effektivt. Værktøj: Tid udgør en faktor i udviklingen af en parkeringsplads. Hvornår bliver den brugt? Man spørger sjældent sig selv om hvem det er der bruger den. ARKeringen er et multifunktionelt sted som kunne udnyttes bedre, ikke kun som parkeringsplads men også til aktiviteter som skateboarding, badminton, basketball og fritid. Ved at optegne streger på jorden til forskellige sportsgrene, tilføre lys og nogle basis materialer, kan parkeringspladsen ændres til et rekreativt område. En enkelt parkeringsplads kan ændres til en lommepark, hvor det grå vand som samles på de hårde overflader filtreres ned i jorden. Lommeparken vil desuden sørge for skygge og gøre parkeringen mere varieret. Strukturplan Eller, et gadeparkeringsområde, kunne for eksempel bruges af en lokalcafé og anvendes til udendørsservering. Eller beboere i området der vil forbedre gaden kunne tilføre den bænke, potter og planter. Aktion Rekreation Tese: Et muntert miljø stimulerer kreativitet. Traditionel byplanlægning beskæftiger sig med de store spørgsmål og misser sommetider de små dele som betyder mest. Mindre tilføjelser til gadebilledet kan have en stor indvirkning på menneskers hverdag. Værktøj: Ideer til hvad Aktion Rekreation kunne være. Klatrevæg Tilfør en bygnings mur med håndtag for at lave den til en klatrevæg. Urbane gynger Tilføj gynger til et byområde. Hæng den ned fra en lyskurv eller fra en facade. Det bliver med garanti populært! Quarterpipevæg Quarterpipevæggen tiltrækker cykelryttere eller skateboardere. De bidrager med underholdning og tiltrækker tilskuere.

50 52 Strukturplan Tagterrasser og rutschebaner Offentlige tagterrasser er attraktive, idet de er et forfriskende alternativ til parker og deres høje beliggenhed giver et glimrende overblik over området. For at komme op på tagterrassen, kan man bruge en elevator men hvorfor ikke rutsche ned?! rojekteringer Væg projekteringer er en aften og nat attraktion. De ville tilføre lys og spænding til en umiddelbar død mur på en parkeringsplads eller lignende. rojekteringerne kunne bestå af film eller slideshows udformet af lokale kunstnere. Loppemarked Et ugentligt loppemarked vil tiltrække mennesker og er en populær begivenhed. Det kunne afholdes udendørs i sommerperioden og flyttes indendørs om vinteren.

51 53 Kunstboks Tese: Offentlig kunst bliver ofte påskønnet. Men nogle kunstnere har ikke et lovligt område, hvor de kan udtrykke sig. Ved at forsyne disse kunstnere med et sådant sted, ville et område blive stimuleret på mange måder. Værktøj: Kunstboksen er en hul beton boks, som graffiti kunstnere kan bruge som lærred. Boksen indeholder også et siddeområde og kan benyttes på forskellig facon. Strukturplan

52 54 Website Strukturplan Technological development plays a decisive role in the design of our physical environment and in how we use it. Whereas the car democratized access to this environment, the internet will democratize the processes themselves which form the environment. A website for the Unicon area with a 3D model of the site is proposed. In addition to relevant information concerning the project, the 3D model is updated on a continual basis with new proposals. This gives everyone the opportunity to follow the planning process live. The model also includes a discussion forum, which allows for a direct dialog between planners, users and other interested parties. The site could also include information from groups that govern the free zone or self made housing zones.