INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV
|
|
- Lærke Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik Faktabox: Bruunshaab Klædefabrik Beliggenhed: Bruunshaab ca. 6 km. sydøst for Viborg Grundlagt: 1821 Ejer/grundlægger: Købmand og skibsreder Bertel Bruun, Fredericia / Fabrikant Johannes Ivar Bruun. Arkitekten bag det oprindelige byggeri kendes ikke. Fabrikant Johannes I. Bruun hentede inspiration til udformning og indretning gennem udenlandsophold i Belgien, Tyskland og Bøhmen. Fabriksanlægget udvidet i flere omgange. Den nuværende fabriksbygning fra 1909 blev tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen, Viborg ( ). Vig-Nielsen tegnede en lang række institutionsbygninger og industribygninger på Viborg-egnen i første halvdel af 1900-årene. Ophørt som klædefabrik: 1913 A/S J. Smiths Papfabrik: Overtog klædefabrikkens bygninger i 1918 og indrettede fabriksanlægget til produktion af pap. Ejer: fabrikant J. Smith. Ophørt 1985, herefter overgået til Fonden Bruunshaab Gamle Papfabrik der viderefører papfabrikken som arbejdende fabriksmuseum. Ejer: Fonden Bruunshaab Gamle Papfabrik, Vinkelvej 93 B, 8800 Viborg. Fabriksbygningen er fredet. Historik: Bruunshaab Klædefabrik blev grundlagt i 1821 ved Søndermølle Å sydøst for Viborg. Fabrikken opstod således i industriens barndom, hvor vandkraften var energikilden. Frem til midten af årene var Bruunshaab Klædefabrik blandt de førende i landet, både teknologisk og produktionsmæssigt. Klædefabrikkens kundekreds omfattede især større købmænd i de jyske købstæder og i hertugdømmerne samt i perioder også den danske hær. Sidste del af århundredet blev imidlertid præget af stagnation. Katastrofalt blev en brand i fabriksbygningen i I 1913 ophørte klædeproduktionen, men bygningerne blev i 1918 indrettet til papproduktion. A/S Smidt Papfabrik opnåede efterhånden en betydelig produktion og kunne med fordel udnytte vandforekomsterne ved Bruunshåb. I midten af 1960'erne byggede ejeren en ny fabrik i kort afstand 1
2 fra den gamle og installerede her et næsten fuldautomatisk produktionsanlæg. Den gamle fabrik blev bevaret intakt og de gamle maskiner blev benyttet til fremstilling af specialprodukter. Den stigende anvendelse af plastvarer i stedet for pap underminerede dog fabrikken, der blev afviklet i begyndelsen af 1980'erne. En kreds af interesserede sikrede imidlertid eksistensen af den gamle fabrik og i dag foregår der fortsat produktion af pap i de gamle fabriksbygninger, idet stedet drives som et arbejdende fabriksmuseum. Industrimindets kulturhistoriske betydning: Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik har afgørende industrihistorisk betydning i Danmark ud fra følgende kriterier: 1. Landskab og industri Fabriksanlægget er et velbevaret industriminde fra den tidlige, vandkraftsbaserede industri i Danmark. Industribygninger hvoraf nogle er fra grundlæggelsen og andre er fra senere produktionsændringer - ligger fortsat placeret ved den opstemmede mølledam midt i ådalen. Kulturmiljøet ved Bruunshaab er dermed et smukt og lærerigt eksempel på menneskets evne til at udnytte naturens ressourcer. I fabrikkens nærhed ligger tillige Søndermølle og Vibæk mølle, som også er levn fra den vandkraftsbaserede industri. Nok så betydningsfuldt er det dog, at Bruunshaab Klædefabrik blev oprindelsen til den meget omfattende midtjyske tekstilindustri, som bredte sig fra Bruunshåb og videre til Dollerup Mølles Trikotagefabrikker, Asani-fabrikkerne i Viborg og de mange tekstilfabrikker i Herning- og Ikastområdet. 2. Stedets autenticitet Bygningsmassen ved Bruunshaab dækker et langt forløb i industriproduktionen. Ældst er opstemning samt funktionærboliger og enkelte arbejderboliger. Den nuværende fabriksbygning blev opført efter en brand i I bygningen er transmissionssystemet fra klædeproduktionen bevaret. Systemet er i dag koblet på gamle papmaskiner. De ældste maskiner er fra 1896 og de nyeste fra 1959, og det er en meget væsentlig pointe ved stedet, at papfabrikken den dag i dag fungerer som arbejde fabriksmuseum. Landskabet, bygningskomplekset, maskinerne og den levende produktion har til sammen et stort industrihistorisk formidlingspotentiale. 3. Kildemateriale og forskning Kilderne til Bruunshaab klædefabriks og A/S J. Smiths Papfabriks historie er bevaret i stort omfang. Klædefabrikkens arkiv omfatter bl.a. hovedbøger , og andre arkivalier , mens Papfabrikkens arkiv findes i uregistreret tilstand på Bruunshaab Gl. Papfabrik. Hertil kommer erindringsmateriale, kort, optegnelser samt et betydeligt billedmateriale, hvilket fremgår af vedlagte bilag. I forskningen er Bruunshaab Klædefabrik behandlet i forskellige sammenhænge, hvorimod materialet om papfabrikken i meget begrænset omfang er udnyttet. Jfr. nedenstående fortegnelse. Kildematerialet fra fabrikkerne giver mulighed for at følge produktionsudviklingen over en 2
3 meget lang tidsperiode og for klædefabrikkens vedkommende kan kundekredsen kortlægges i store træk. Et andet centralt aspekt, som materialet kan belyse, er det patriarkalske forhold som eksisterede på mange fabrikker især i provinsen i industriens første faser i Danmark. Både rekrutteringen af arbejdskraft og fastholdelsen af en stabil arbejdsstyrke var forhold, som spillede en væsentlig rolle for de skiftende fabrikanter af Bruun-slægten på Bruunshaab Klædefabrik. Arbejderboligerne i Bruunshåb, fabriksskolen, sygekassen, brugsforeningen, m.v. kan belyse aspektet. 4. Formidlingspotentiale Formidlingspotentialet er stort. Det største aktiv er det arbejdende fabriksmuseum, hvor papproduktionen kan følges af publikum. Fabrikskomplekset rummer endvidere dampmaskine og vandturbine samt en mindre museumsudstilling. I sommerperioden foregår der en guidning for grupper, og fabrikkernes historie samt hele produktionsprocessen formidles på video. Bestyrelsen for Fonden Bruunshaab Gl. Papfabrik arbejder endvidere på at skaffe midler til en betydelig forbedring af museums- og formidlingsdelen. Intentionen er at indrette værksteder og opbygge en ny museumsudstilling som dækker både klædefabrikkens og papfabrikkens historie. I dette indgår også en belysning af fabriksarbejdernes forhold samt en fokusering på de særlige transportforhold for industrien i Midtjylland. Viborg Stiftsmuseum er indstillet på at bistå bestyrelsen omkring indsatsen med at styrke museumsog formidlingsdelen. Industrimindets særlige betydning for den industrielle udvikling i regionen Her henvises til Rapporten: Den industrielle udvikling i Viborg Amt Udarbejdet af Museumsrådet i Viborg Amt Bevaringsstilstand, maskiner, genstande, m.v. Fabrikkens hovedbygning ejes af Skov & Naturstyrelsen og er fredet. Bevaringstilstanden er god. Maskinerne er sårbare og kræver en del vedligeholdelse for løbende at kunne producere. Her ligger således en risiko for stedets fortsatte eksistens som arbejdende fabriksmuseum. Hidtil har fonden heldigvis mødt stor velvilje fra både Skov & Naturstyrelsen, fra Viborg Kommune og fra kundekredsen. En støttekreds er også med til at sikre fabrikkens fremtid. Maskinerne: Kollergang (nr. 16) købt i Sverige og opsat på fabrikken i Maskinens store granithjul drevet af remtræk til hoveddrivakslen. Kollergang (17) Tysk fabrikat og opsat Drives af el-motor. Hollænder (18) Tysk fabrikat: H. Füllner, Warmbrunn i Schlesien. Formodentlig købt brugt og opsat på papfabrikken i
4 Hollænder (19) købt brugt og opsat på fabrikken o Drevet ved hjælp af remtræk fra hovedakslen. Hollænder (20) købt brugt og opsat Drives ved hjælp af drivtræk fra hovedakslen. Pumper (14) 2 stempelpumper opsat i første halvdel af 1920'erne og formodentlig købt brugte. De 2, tidligere 3 pumper blev brugt som stofpumper til papmaskine 11 og 12. Papmaskine (11) Fremstillet i Tyskland, opstillet i 1955.Papmaskinen den nyeste og bedste, idet farten kan reguleres trinløst. Papmaskine (12) - fabrikkens ældste og drives udelukkende ved hjælp af remtræk. Maskinen er fremstillet i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.Stod på A/S Søborghus Papfabrik og kom herfra til Bruunshåb Papfabrik i Papmaskine (13) antageligt fremstillet i USA i slutningen af 1800-tallet. Maskinen stod på A/S Søborghus Papfabrik indtil 1919, hvor den blev opstillet i Bruunshåb. Er ikke p.t. funktionsdygtig. Hydraulisk presse (8) Thrige, Odense. Købt som ny i Hydraulisk presse (9) Fabrikat: A/S Myrens Verksted, Kristiania, Norge, Købt som brugt fra Sverige i Hydraulisk presse (10) Atlas, Kbh. Pressen blev først benyttet på papfabrikken Clasonborg, som Janus Smidt drev Har altid været trukket af remtræk og transmission til hovedakslen. Tørrekanalen på 1. sal (3) Tysk fabrikat, indkøbt Gamle tørrekanaler på 2. sal. Rester af tørrekanalerne findes. Lakermaskine opsat Fugtemaskine (2) Eissengieserie Maschinenfabrik, Sachen. Fra Glittemaskine (6) Eissengieserie Maschinenfabrik, Sachen Glittemaskine (4) Fremstillet af Dr. Ramisch & Co., Krefeld, Tyskland. Tidligere anvendt af Vinholdt Mølle ved Skanderborg. Købt derfra i Prægemaskine (7) Købt brugt i Skæremaskine (5) "Polar" Adolf Mohr Maschinenfabrik, Hofheim am Tausen, Tyskland Håndskærermaskine. Krause-Biagosch Gmbh, Bielefeld, Tyskland. Vandturbine (21) Købt og opsat i Francisturbine, der formentlig kan yde 27 HK. Vandturbine (22) også francisturbine, kan yde 4 HK. Opsat Agge & Haxthausen Ingenieurer, Kbh. 4
5 Litteratur, arkivalier, m.v.: Bruunshaab Klædefabrik: Peder Daniels Bruun: Slægts- og barndomsminder fra Viborg-egnen J. P. Clausager: Viborg som erhvervsby Jens Aage Poulsen: Anton Schmidt og Christen Nielsen. To lærerskikkelser i Asmild-Tapdrup omkring århundredskiftet. I: Fra Viborg Amt O. J. Rawert: Danmarks industrielle forhold indtil Henning Ringgaard Lauridsen: Viborgs Industrihistorie Henning Ringgaard Lauridsen: Bruunshaab en by og dens indbyggere i 175 år. I: Fra Viborg Amt Henning Ringgaard Lauridsen: Arbejderne på klædefabrikken i Bruunshåb. I: Viborg Bogen Henning Ringgaard Lauridsen: Vandkraften og industrien. I: Erik Hofmeister (red.) De ferske vandes kulturhistorie i Danmark Viborgs historie Hans Worsøe: Træk af Bruunshåbs historie. I: Fra Viborg Amt Kilder: Bruunshaab Klædefabriks Arkiv. Landsarkivet for Nørrejylland. PX 14 A Hovedbøger , , , , Forskellige papirer vedr. Bruunshaab fabrikkerne Breve, optegnelser, erindringer, opmåling af arbejderboliger, avisartikler - bl.a. Den Viborg Samler, Viborg Stifttidende og Viborg Stifts Folkeblad, fotos, m.v. finder på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune. Bruunshaab Papfabrik: A/S J. Smiths Papfabrik Bruunshaab. En registrering og historisk undersøgelse af fabrikkens bygninger og maskiner. Udgivet af Afdelingen for registrering, by- og bygningspleje, Arkitektskolen i Aarhus med støtte af Jyllands Kreditforening, Århus (Indeholder opmålinger, situationsplan, plan over produktionsbygning og maskinhus). Harald Ditzel: Om pap. Dysoplan fra A/S Smiths Papfabrik, Bruunshaab Harald Ditzel: Pap Pyt i Pande. A/S J. Smiths Papfabriks Jubilæumsbog Erik Bartram Jensen: Madsens billeder (Erindringer og billeder fra produktion og af arbejderfamilier) Erik Bartram Jensen: Smiths billeder (Billeder, primært fra produktionen) Jens Vellev: Bruunshaab gamle Papfabrik Arkitekt Søren Vig-Nielsens tegningsarkiv, Landsarkivet for Nørrejylland. Brandtaksationsprotokoller, landsarkivet for Nørrejylland. Diverse materiale vedr. papfabrikken på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune. Film: 5
6 Videobånd, som opbevares i Papfabrikkens kontor, hvoraf det nyeste bruges i forbindelse med rundvisning m.v.: Optagelser formentlig lavet i begyndelsen af 1990-erne af TV-Midt-Vest. VHS-film. Virksomhedsportrætter, optaget af elever fra Medieskolerne i Viborg som projekter i henholdsvis december 1999, oktober 2002 og marts Disse optagelser ligger ligeledes på VHS-film. Interviews: Række interviews med tidl. arbejdere på Bruunshaab Papfabrik, optaget af Erik Bartram Jensen i
7 Gudenåcentralen i Tange Beskrivelse af industrimindet: Gudenåcentralen ved Tange er et markant industrihistorisk kulturmiljø. Centralen blev opført som Danmarks største vandkraftværk i årene Byggeriet betød en radikal ændring af det eksisterende kulturlandskab, idet Gudenåen blev stemmet op og Tange Sø dannet som vandressource for de store vandturbiner, som producerer elektricitet. Ålandskabet ved Tange ændrede derved udseende fra at være landbrugsområde og transportvej med pramfart og ladepladser til et landskab med en langstrakt sø, varieret skovbevoksning og et karakterfuldt dansk industrianlæg. Elektricitetsværket et kulturspor af national betydning Gudenåcentralen må i dag anses som et af Danmarks væsentligste tekniske vandbygningsværker, idet det stadig fremstår særdeles uspoleret og intakt. Således er der fortsat tale om en organisk helhedsforbindelse mellem de dele, der er forudsætningen for det: Gudenåen, søen, dæmningen, indløbskanalen og elektricitetsværket. Dette gør, at kulturmiljøet er af national kulturhistorisk interesse. Tilmed betyder tilstedeværelsen af Elmuseet i tilknytning til Gudenåcentralen at de mange aspekter i værkets og elektricitetens historie formidles på et kvalitativt højt niveau. Industriarkitektur, elektricitetshistorie, vandbygningsteknologi, landskab og museumsvirksomhed er hovedelementerne i kulturmiljøet. Industriarkitektur Elektricitetsværkets bygningsmasse udtrykker velproportioneret og gedigent dansk industriarkitektur fra begyndelsen af 1900-årene, som tilmed er bevaret intakt. Kraftværket og de omliggende 5 funktionærboliger blev tegnet af arkitekten Søren Vig-Nielsen ( ). Vig-Nielsen var elev af og i en årrække også medarbejder hos kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. Hans kendteste bygninger på egnen er Generalkommandoen i Viborg, Viborg Elværk, Viborg Teater samt en række institutioner i Midtjylland. I 1930 erne blev der ved selve kraftværksbygningen bygget en lejlighed til Gudeåcentralens direktør, som til daglig havde kontor i Århus, men som tilbragte ferierne på værket. Samtidig blev der opført et husmandssted til forvalteren af landbrugsjorden. Gården blev i 1982 overtaget af Elmuseet, som i dag har indrettet stueetagen i stuehuset til udstilling af et dansk hjem fra 1930 erne, mens udbygningerne rummer udstillinger, værksted og magasin. I 1950 blev funktionærboligerne udvidet med en ny maskinmesterbolig, hvor værkets bestyrere fra 1961 til1986 boede. I 1986 blev der bygget ny driftsbestyrerbolig, hvor værkets nuværende direktør bor, og Elmuseet overtog funktionærboligen fra 1950, som i dag ligeledes rummer en udstilling af et dansk hjem fra 1960 erne. Den oprindelig funktionærbolig for kraftværkets bestyrer er også overtaget af Elmuseet, og her udstilles borgerskabets boligkultur i 1920 erne. 7
8 Elektricitetshistorie Gudenåcentralen er i dag Danmarks største vandkraftværk, og det fungerer fortsat ved hjælp af sin oprindelige teknologi. Da værket i 1921 blev bygget var det også Jyllands største elværk, der kunne producere 22,5% af hele Jyllands elforbrug. Gudenåcentralen blev opbygget som et helt nyt elektricitetsværk i modsætning til flere tidligere små lokale vanddrevne elværker, der var indrettet i ældre møller. Af kraftværkets maskiner er generatorerne og hjælpegeneratorerne (tre dynamoer) intakte, de første er dog omviklet som følge af de mange års slid. Der er tale om tre generatorer af dansk fabrikat, fra aktieselskabet Titan i København. Generatorerne er koblet direkte til hver sin dobbelte francisturbine, fabrikeret i Sverige på Verkstaden Kristinehamn. Tre af de i alt seks løbehjul er originale, mens 3 andre er udskiftet i 1987, støbt efter de oprindelige tegninger i Sverige. Gudenåcentralen er historien om elektrificeringen af de danske landområder. Værket blev opført som det første store højspændingsværk/vekselstrømsværk i Jylland med en linieføring og samleskinne mellem Århus, Gudenåcentralen, Viborg og Skive. For første gang blev landsdele i Jylland knyttet sammen rent elektrisk, så der var mulighed for at udveksle og overføre elektricitet fra det ene område til det andet. På det tidspunkt stammede størsteparten af Jyllands elproduktion fra små lokale land- eller byelværker og nogle enkelte oplandsforsyninger. Det hang sammen med, at man ved elforsyningens start i 1891 havde lagt sig fast på et opbygge de danske elværker med en produktion af jævnstrøm, som kun udnyttes lokalt, da jævnstrøm ikke kan sendes ud i ledningsnettet i en afstand af mere end 3-4 km, ellers forsvinder spændingen. Først i 1907 blev Danmarks første elværk til vekselstrøm anlagt ved en ombygning af Skovshovedværket i Nordsjælland (Se generelt: Wistoft mfl, 1991). Den elektrotekniske projektering af Gudenåcentralen blev foretaget af elektroingeniør Svend Aage Faber ( ), som var en af Danmarks første elektroingeniører, uddannet i England (1893) og i Tyskland, da man endnu ikke havde fået opbygget en egentlig dansk uddannelse som elektroteknisk ingeniør. Som den første i Danmark valgte Faber den spænding, der fremover kom til at gælde for de danske højspændings- og lavspændingsledninger, nemlig volt for højspændingen og 380/220 volt til forbrugerspænding. (Andersen, 1937 s. 279). I 1909 blev S.A. Faber knyttet til den Gudenåkommission, som skulle afdække mulighederne for en mere frugtbringende Udnyttelse af Gudenåen og dens Vandmasser. Fra 1917 arbejdede Faber som selvstændig konsulent for flere danske højspændingsanlæg bl.a. Københavns S-tog. Fabers afløser, direktøren for NESA fra , ingeniør Aage Rørbye Angelo ( ), der i 1915 sikrede Danmark den første højspændingsforbindelse til Sverige, deltog ligeledes i projekteringen af Gudenåcentralen. (Wistoft mfl s, 181 ff.). Desuden deltog professor og ingeniør William Rung ( ) som rådgiver for Ministeriet for Offentlige Arbejder omkring Gudenåcentralen. Han blev ansat ved Den polytekniske Læreanstalt, da den i 1903 oprettede en egentlig elektroingeniøruddannelse. (Skov- & Naturstyrelsen, 2000 s. 13) Vandbygningsteknologi og landskab Landskabet ved Tange er resultatet af et gigantisk anlægsarbejde. Det blev projekteret af ingeniør, cand. polyt. Kristian Thomsen ( ) fra Det danske Hedeselskabs afdeling for kulturtekniske anlæg. Godt 20 millioner kubikmeter vand blev opdæmmet bag en 800 meter lang 8
9 dæmning, der var 50 meter bred i bunden og 10 meter bred i toppen. Forud var et større jordareal opkøbt, mange steder efter en egentlig ekspropriation. Fem huse og 22 mindre gårde blev revet ned, og i alt 192 lodsejere blev berørt af projektet. En 6 meter dyb kanal blev gravet de 500 meter fra søen frem til selve kraftværket. Med vandets opstemning i den 13,5 km lange sø opnåede man en faldhøjde på 10,5 meter ved selve kraftværket. Dette indebar også, at man måtte uddybe åen fra Tange og frem til Bjerringbro. En frisluse i dæmningen sikrer, at man ved meget høj vandstand i søen eller maskinuheld kan lede vandet udenom værket og ind i Gudenåens gamle løb. Hidtidig forskning inden for emnet: Andersen, J.J. Ingeniør S. A. Faber 70 år. Elektroteknikeren nr. 13, Böcher, Steen Danmarks Elektrificering. Geografisk Tidsskrift 47 bind, Danmarks Statistik Elektricitetsværker i Danmark København Feilberg, Aa og Kulturteknisk Vandbygning, København Feilberg, C.L 1921 Gudenaacentralen Årsberetning og regnskab og 1999 Jacobsen, Christian Gudenå, pramfart, kraftværk. Historisk Samfund for Viborg Amt Nielsen, Kristian B. Lyset kom men land forgik Gudenaacentralen Skov-& Naturstyrelsen Vanddrevne elværker. Danmark Temagennemgang København. Fotokopieret rapport. Viborg Amt Høring om Tangeværket d. 17. september (Høringssvar) Wistoft, B. mfl Elektricitetens Aarhundrede. Dansk Elforsynings Historie Bind Danske Elværkers Forening. Wistoft, Birgitte Tange Sø og Kulturmiljøet. Elmuseets Årsskrift Elmuseet
10 INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Mønsted Kalkværker Kalkværksvej 8, Mønsted, 7850 Stoholm Tlf Nuværende ejer: Skov og Naturstyrelsen. Beliggenhed: I Fjends Kommune, ca. 15 km. Vest for Viborg Grundlagt: 1872, da A/S De jyske Kalkværker overtog Mønsted Kalkgruber og introducerede en industriel kalkproduktion. Ombygget og udvidet i Arkitekt Søren Vig-Nielsen, Viborg. ( ) Fabrikation ophørt i Anlægget er nyrestaureret og fredet. Historie: Kalkbrydning i undergrunden ved Mønsted og Daugbjerg er sandsynligvis påbegyndt i den tidlige middelalder. Egnens bønder havde som indbringende bierhverv at bryde kalken i underjordiske gruber og brænde den i primitive skaktovne. Fra 1600-tallet og de næste par århundreder havde midtjyderne næsten monopol på det jyske kalkmarked med salg så langt mod syd som til Ribe. Året 1872 blev imidlertid et skæbneår for de fleste af de små privatejede kalkværker, idet et interessentselskab ved opkøb af hovedparten af kalkværkerne i Mønsted skaffede sig rådighed over et så stort råmateriale, at der skabtes grundlag for en industriel drift med brug af tidens teknik. A/S De jyske Kalkværkers overtagelse af Mønstedbruddene betød en hurtig mekanisering både omkring brænding og brydning. Ejeren anskaffede kontinuerligt arbejdende ovne, lokomobil og knusemaskiner og i 1881 var 60 mand og 10 kvinder beskæftiget i Mønsted. I 1884 havde værket fået opstillet seks ovne. For at kunne producere året rundt, brød værket kalken fra grave i sommertiden og i gruber om vinteren. I gangene blev anlagt et moderne spornet, der nåede en samlet længde på over 10 km. I 1933 foretog A/S De jyske Kalkværker en betydelig ombygning og udvidelse af værket. Ophøret af produktionen i 1953 skyldtes især for høje produktionsomkostninger i forbindelse med grubedriften. Industrimindets kulturhistoriske betydning: Kalkudvindingen i Mønsted har været betydningsfuld for den industrielle råstofudnyttelse i Midtjylland. Produktionsanlægget er velbevaret og gruberne er unikke. Kalkværket udgør et sammenhængende kulturmiljø, der rummer et stort formidlingspotentiale som allerede udnyttes i betydeligt omfang. Mulighederne bliver tilmed større i de kommende år med restaureringen af værket, hvilket giver publikum adgang til det gamle produktionsanlæg og til udstillinger. Kildematerialet er kun i begrænset omfang udnyttet, men er værdifuldt. 10
11 Genstande: Det væsentligste kulturminde er det nyrestaurerede og fredede kalkværk med de markante ovne. Endvidere gruberne med spor fra den industrielle udnyttelse af kalken. Hertil kommer håndværktøj, transportør, knuseværk, mølle, blæsere, gasværk og elmotorer. Litteratur, kilder og forskning: A/S De jyske Kalkværkers omfattende arkiv findes på Erhvervsarkivet i Århus. Materialet er kun i begrænset omfang benyttet i forskningen, dog har tidl. overarkivar Finn H. Lauridsen udarbejdet et omfangsrigt manuskript, som findes på Erhvervsarkivet. Det drejer sig om: Finn H. Lauridsen: Fra Grav og Grube. Træk af A/S De jyske Kalkværkers historie. (Upubliceret afhandling. EA) Anden litteratur: Finn H. Lauridsen: Det kgl. danske landhusholdningsselskab og kalkværkerne i Daugbjerg og Mønsted. I: Fra Viborg Amt Christian Jacobsen: Skærver, tegl og mosetørv. Råstoffer på Viborgegnen. Viborg Leksikon Der er et behov for yderligere forskning på området. Fotos, film, erindringer: Mønsted Kalkgruber ligger inde med en del fotos og erindringer. Endvidere findes materiale i Æ Fjandbo arkiv i Stoholm og Det levende Billedarkiv i Viborg Amt har nogle få filmoptagelser fra kalkproduktionen. 11
INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV
INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik Faktabox: Bruunshaab Klædefabrik Beliggenhed: Bruunshaab ca. 6 km. sydøst for Viborg Grundlagt: 1821 Ejer/grundlægger: Købmand
Læs mereNotat om Kulturmiljøet Tange Sø
Notat om Kulturmiljøet Tange Sø Udarbejdet af Kulturmiljørådet i Viborg Amt Viborg maj 2001 Gudenåcentralens fremtid har været til debat gennem flere år. En lang række organisationer og privatpersoner
Læs mereBruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum
Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum Lidt øst for Viborg bugter Søndermølle Å sig gennem et malerisk dalstrøg med lave enge og småbakker, klædt med lyng
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereTangeværket. Indholdsfortegnelse. -en kulturmiljøredegørelse
Tangeværket -en kulturmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Kulturmiljøet Side 2 Naturgrundlaget Side 4 Kulturlandskabet Side 6 Historien Side 8 Arkitekturen Side 10 Registreringen af et bevaringsværdigt
Læs mereTekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier
Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Af Lasse Klarlund Jensen Sommerferie er som oftest lig med udflugter, men hvor tager man hen, hvis der skal indgå noget teknisk som en del af oplevelsen? Her bringes
Læs mereHistorien om Harteværket
Historien om Harteværket Vandkraftcentralen i Harte, kaldet Harteværket, blev bygget i årene 1918-1920, og var det første større anlæg af sin art i Danmark. Opføringen af Harteværket blev påbegyndt for
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereOpgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse
Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen
Læs mereIndustriens spor i Viborg Amt
DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Viborg Amt Gudenåcentralen i Tange. Opførelsen af vandkraftværket i 1916-20 skabte et nyt kulturlandskab ved Gudenåen. En af egnens mest benyttede arkitekter
Læs mereEn opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu En opdagelsesrejse på Harteværket Elev-bog ring dannelseoglæ Indhold Historien om Harteværket 3 Station A (biologi: fysiologi/ energi/ energitransformation) 6 Station B
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereSamarbejde og lokal forankring
Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereEn verden af Energi. Energimesse for alle: udstilling, konference, workshop, matchmaking
En verden af Energi Energimesse for alle: udstilling, konference, workshop, matchmaking En verden af Energi - formidler viden fra forskningens verden, aktuelle teknologier fra industriens og energisektorens
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mere1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereUdkast til. Forslag. til. Lov om ophævelse af. lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven)
Naturstyrelsen J.nr. NST-400-00068 16. august 2013 Jura Udkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven) Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa, jf.
Læs mereFra hedebrug til tekstilfabrik
Hjemmesidens opbygning Fra hedebrug til tekstilfabrik Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek
Læs mereVandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion
Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...
Læs mereEr arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv
Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mere(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),
Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien
Læs mereRØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning
RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereEnergien i Horsens: Rundvisning
Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereGudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54 8850 Bjerringbro tangevaerket@gudenaacentralen.dk
Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Gudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54 8850 Bjerringbro tangevaerket@gudenaacentralen.dk naturogvand@viborg.dk Viborg.dk
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1 Sammenfatning Langeland
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereMaleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer.
Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Johannes August Fischer (1854-1921) var elev af P.S. Krøyer og bror til Paul Fischer. Johannes August Fischer kendes på sine arkitekturprægede motiver,
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereMergelgravene ved Tvis Kloster.
1 Mergelgravene ved Tvis Kloster. Terrænet øst for Tvis Kloster og den nye Tvis Møllehave er særdeles kuperet. Små og store søer med små bakketoppe i mellem giver et spændende og naturskønt område. Den
Læs mere1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS
1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde
QR kode 5.101 bygning A Haslegaarden_731kvm Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.101 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning A, 8210 Århus V lokaler udlejes 731 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade
Læs mereJeg er blevet bedt om at redegøre for de konsekvenser, der er forbundet med flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg.
Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspm. G om Rigsarkivets flytning af Erhvervsarkivet fra Aarhus til Viborg Åbent 12. november 2014
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mereBygningsbeskrivelse Boltinggård Gods
Bygningsbeskrivelse Boltinggård Gods Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Boltinggård Gods 18 I 06 I 2013 Forord Boltinggaard Gods er en hovedgård,
Læs mereRapport over projektforløb
Resumé: Den følgende rapport er blevet til som led i et kursus om projektarbejde i matematik og er udarbejdet efter et forløb i en 1g. klasse, der har været på ekskursion til Gudenåværket i Tange. I den
Læs mereKONFERENCE- OG FERIECENTER NATURSKØNT MIDT I DANMARK
KONFERENCE- OG FERIECENTER NATURSKØNT MIDT I DANMARK BYGGEMULIGHED MED OP TIL 90 HOTELVÆRELSER 5.129 M 2 KONFERENCE- OG FERIECENTER. FORVENTET BYGGERET PÅ 3.000 M 2 Oddevejen, 5500 Middelfart Direkte til
Læs mereLandsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune
Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved
KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved Forløb 05 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Teknikkens historie er spændende og den har sat sig spor lige uden for skoledøren. I dette forløb kortlægger
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde
QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade
Læs mereOBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr
, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.04.7. Kampagne: KUAS nr. 003-1-06111 Beretning for udgravning af Lindevads Mølle fra perioden middelalder, renæssance og nyere tid, udført af Stud.mag.
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereElvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik
- til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler
Læs mereEn verden af Energi. En verden af Energi: Udstilling, konference, workshop, matchmaking & messe
En verden af Energi En verden af Energi: Udstilling, konference, workshop, matchmaking & messe En verden af Energi Mandag den 23. september til søndag den 29. september afholdes En verden af Energi på
Læs mereI skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum
I skole i billeder af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Den danske folkeskole har de sidste par år fået en del opmærksomhed. Ikke kun på grund af den meget debatterede skolereform, der trådte i
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereIndustrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.
Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling
Læs mere2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer
2takts bygning Tidslinje 1883: Produktionen af skibsmotorer i Frederikshavn starter med, at brødrene Jens og Lauritz Peter grundligger motorfabrikken Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Søndergade. o Køber
Læs mere934m 2 Udlejes fra marts 2016
Sag 39.102 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2E, 8000 Århus C 934m 2 Udlejes fra marts 2016 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk
Læs mereTørning Mølle/ Christiansdal
Tørning Mølle/ Christiansdal ( Haderslev kommune ) To tidlige industrianlæg i et historieladet område Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer. Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse De fleste landsbyer er over 1000 år gamle og gennem århundreder været selvforsynende med næsten alt også alt hvad man
Læs mereSAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier Adresse: Kvinderupvej 1c, 3550 Slangerup Matrikelnr.: 3a, Kvinderup By, Slangerup Anvendelse: Landbrugsejendom Opførelsesår: 1780 (sydlig længe er
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereBlegen/Køng Linnedfabrik
Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.
Læs merePRESSEMEDDELELSE. Midtjyllands mangfoldige herregårde
PRESSEMEDDELELSE Midtjyllands mangfoldige herregårde Den 4. september inviterer Dansk Center for Herregårdsforskning på bustur til Fire herregårde gennem syv århundreder. Turen går til Silkeborg hovedgård,
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereHVAD BETYDER ORDET ARKIV?
ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en
Læs mereDomicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder
Sag 39.100 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereUdvikling til gavn for helheden
Udvikling til gavn for helheden Januar 2006 Lov nr. 184 af 20. marts 1918 Om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa 1 Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at meddele Viborg Amtsråd og Aarhus
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mere1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN
1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden
Læs mereKontorlokaler udlejes 823m²
Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereFra spørgsmål til arkivalier
Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereTAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse
TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark
Læs mereDansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen
Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang der kom strøm på. Forløb 22 NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om dengang der kom strøm på Forløb 22 NAT/TEK 4-6 klasse Hvordan skulle vi dog kunne klare os uden strøm? - tænker du måske. Alligevel er der stadig ældre mennesker, der kan huske, da
Læs mereHistorisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009
Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores
Læs mereButik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C
- til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye
Læs mereI ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture
FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla
Læs mere