Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum"

Transkript

1 Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum Lidt øst for Viborg bugter Søndermølle Å sig gennem et malerisk dalstrøg med lave enge og småbakker, klædt med lyng og egekrat. Det korte stræk fra Viborg Søndersø til udløbet i Nørreåen ved Bruunshaab tæller kun et par kilometer, men niveauforskellen er på syv meter, hvilket har givet mølleådalen en glorværdig plads i Midtjyllands industrihistorie. Allerede i middelalderen opstemmede ejeren af Asmildkloster vandløbet to steder for at anlægge vandmøllerne Søndermølle og Åle Mølle. Disse mølleanlæg blev grundlaget for egnens tidligste industri, kort efter at købmand og skibsreder Bertel Bruun fra Fredericia i 1809 købte godset Asmildkloster. Det industrielle kulturmiljø præger stadig mølleådalen ved Viborg. Bygningerne på Søndermølle er nyrenoverede og indrettet til grønne foreninger, udstillinger og kulturaktiviteter, og et par kilometer herfra ligger de røde fabriksbygninger fra Bruunshåbs gamle klædefabrik og spejler sig i mølledammen. Kulturlandskabet giver et meget autentisk indtryk af, hvordan mennesker gennem generationer med held har udnyttet naturens ressourcer i industriens tjeneste. Tilmed er fabriksbygningen ved Bruunshåb endnu i dag hjemsted for industriel produktion, idet Bruunshaab gamle Papfabrik fungerer som et arbejdende fabriksmuseum. Bruunshaab Klædefabrik Industrieventyret i Bruunshåb begyndte for alvor i 1821, da den førnævnte Fredericia-købmand Bertel Bruun overlod til sin søn Johannes Ivar Bruun at opbygge Bruunshaab Klædefabrik. Johannes Ivar var på det tidspunkt 25 år. I årene forud havde han rejst rundt i Centraleuropa for at studere industriproduktion, og fyldt med indtryk fra det store udland gik han straks i gang med at skabe en af Danmarks mest moderne klædefabrikker. Vandkraften skulle levere energien. Dæmningen blev hævet, nye vandhjul installeret, fabriksbygninger opført, og fra Berlin ankom nogle af tidens mest avancerede spinderimaskiner. Ved klædefabrikken byggede han pakhuse og klædemagasiner, valkeri, farveri, stoftrykkeri og tørreri, smedje, arbejderboliger, herskabsbolig og funktionærboliger. Et teglværk havde han også anlagt, og lidt øst for hovedfabrikken ved et mindre vandløb ved Vibæk opførte fabrikant Bruun en filialfabrik. Også Søndermølle blev moderniseret og udvidet med maskiner til bearbejdning af hør. Med en arbejdsstyrke i 1835 på 223 arbejdere var Bruunshaab Klædefabrik blandt tidens tre største private klædefabrikker i kongeriget. Transportforholdene til den lidt afsides liggende Bruunshaab Klædefabrik var imidlertid vanskelige. Fabrikant Bruun forsøgte at afhjælpe problemet ved at oprette et rederi og indsætte pramme, som via Nørreåen sejlede til havnen i Randers. I alt foretog Bruun-slægten anlægsinvesteringer primært i fabriksdrift i mølleådalen på omkring Rd. Til sammenligning kan tjene, at Johannes I. Bruun i forbindelse med etableringen af filialfabrikken købte den lille herregård Skovsgård for Rd. Det blev altså investeret, hvad der svarer til adskillige herregårde i det store industrikompleks. Fremmede arbejdere og kolonister En mindre del af investeringerne gik til opførelsen af arbejderhuse. Fundamentet under industriel produktion er som bekendt energi, kapital, teknologi og arbejdskraft. I Bruunshåb lå energien i vandkraften, Bertel Bruuns handelsfirmaer leverede kapitalen og teknologien hentede Johannes Ivar Bruun i udlandet. Tilbage var spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft.

2 De faguddannede folk måtte hentes udefra. I hertugdømmerne og i Fredericia fandt Johannes I. Bruun en stab af fabriksmestre. Problemet var de jævne fabriksarbejdere. Bruun ansatte først en del lokale landarbejdere og fik sig en slem overraskelse. Folkene befandt sig ikke godt inden døre i timer dagligt, og så snart det blev forår og solskin, var fabrikanten ret sikker på, at mange sagde op. Her var tale om et kultursammenstød. Mennesker, som altid havde levet efter naturens rytme, kunne ikke omstille sig til fabriksdrift, hvor uret bestemte arbejdsdagen. Fabrikant Bruun sadlede om. Forsøg på at få fangerne i Viborg Tugthus til at væve klædet opgav han i Fra Fredericia hentede han i stedet fremmede arbejdere og kolonister, der var efterkommere af franske huguenotter, tyske jøder og andre, som havde været forfulgte. Fra byen Züllichau i Preussen hentede han ti arbejderfamilier fra en nedlagt klædefabrik. Og endelig satsede han på børnearbejde. Her er det, husbyggeriet kommer ind i billedet, idet han opførte talrige huse til børnerige familier i en stor radius om fabrikken. Faderen kunne fortsætte som landarbejder, moderen passede de mindste og fik en væv hjemme i stuen. De større børn fik arbejde på klædefabrikken. Bruun gjorde nemlig den erfaring, at børn, der ikke havde prøvet andet end fabriksarbejde, blev en dygtig og pålidelig arbejdskraft. Bruunshaab Klædefabrik og dermed begyndelsen til det midtjyske tekstileventyr blev således skabt ved hjælp af børnearbejde, straffefanger, indvandrere og flygtninge, hvilket da er ganske tankevækkende. Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum Lidt øst for Viborg bugter Søndermølle Å sig gennem et malerisk dalstrøg med lave enge og småbakker, klædt med lyng og egekrat. Det korte stræk fra Viborg Søndersø til udløbet i Nørreåen ved Bruunshaab tæller kun et par kilometer, men niveauforskellen er på syv meter, hvilket har givet mølleådalen en glorværdig plads i Midtjyllands industrihistorie. Allerede i middelalderen opstemmede ejeren af Asmildkloster vandløbet to steder for at anlægge vandmøllerne Søndermølle og Åle Mølle. Disse mølleanlæg blev grundlaget for egnens tidligste industri, kort efter at købmand og skibsreder Bertel Bruun fra Fredericia i 1809 købte godset Asmildkloster. Det industrielle kulturmiljø præger stadig mølleådalen ved Viborg. Bygningerne på Søndermølle er nyrenoverede og indrettet til grønne foreninger, udstillinger og kulturaktiviteter, og et par kilometer herfra ligger de røde fabriksbygninger fra Bruunshåbs gamle klædefabrik og spejler sig i mølledammen. Kulturlandskabet giver et meget autentisk indtryk af, hvordan mennesker gennem generationer med held har udnyttet naturens ressourcer i industriens tjeneste. Tilmed er fabriksbygningen ved Bruunshåb endnu i dag hjemsted for industriel produktion, idet Bruunshaab gamle Papfabrik fungerer som et arbejdende fabriksmuseum. Bruunshaab Klædefabrik Industrieventyret i Bruunshåb begyndte for alvor i 1821, da den førnævnte Fredericia-købmand Bertel Bruun overlod til sin søn Johannes Ivar Bruun at opbygge Bruunshaab Klædefabrik. Johannes Ivar var på det tidspunkt 25 år. I årene forud havde han rejst rundt i Centraleuropa for at studere industriproduktion, og fyldt med indtryk fra det store udland gik han straks i gang med at skabe en af Danmarks mest moderne klædefabrikker. Vandkraften skulle levere energien. Dæmningen blev hævet, nye vandhjul installeret, fabriksbygninger opført, og fra Berlin ankom nogle af tidens mest avancerede spinderimaskiner. Ved klædefabrikken byggede han pakhuse og

3 klædemagasiner, valkeri, farveri, stoftrykkeri og tørreri, smedje, arbejderboliger, herskabsbolig og funktionærboliger. Et teglværk havde han også anlagt, og lidt øst for hovedfabrikken ved et mindre vandløb ved Vibæk opførte fabrikant Bruun en filialfabrik. Også Søndermølle blev moderniseret og udvidet med maskiner til bearbejdning af hør. Med en arbejdsstyrke i 1835 på 223 arbejdere var Bruunshaab Klædefabrik blandt tidens tre største private klædefabrikker i kongeriget. Transportforholdene til den lidt afsides liggende Bruunshaab Klædefabrik var imidlertid vanskelige. Fabrikant Bruun forsøgte at afhjælpe problemet ved at oprette et rederi og indsætte pramme, som via Nørreåen sejlede til havnen i Randers. I alt foretog Bruun-slægten anlægsinvesteringer primært i fabriksdrift i mølleådalen på omkring Rd. Til sammenligning kan tjene, at Johannes I. Bruun i forbindelse med etableringen af filialfabrikken købte den lille herregård Skovsgård for Rd. Det blev altså investeret, hvad der svarer til adskillige herregårde i det store industrikompleks. Fremmede arbejdere og kolonister En mindre del af investeringerne gik til opførelsen af arbejderhuse. Fundamentet under industriel produktion er som bekendt energi, kapital, teknologi og arbejdskraft. I Bruunshåb lå energien i vandkraften, Bertel Bruuns handelsfirmaer leverede kapitalen og teknologien hentede Johannes Ivar Bruun i udlandet. Tilbage var spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft. De faguddannede folk måtte hentes udefra. I hertugdømmerne og i Fredericia fandt Johannes I. Bruun en stab af fabriksmestre. Problemet var de jævne fabriksarbejdere. Bruun ansatte først en del lokale landarbejdere og fik sig en slem overraskelse. Folkene befandt sig ikke godt inden døre i timer dagligt, og så snart det blev forår og solskin, var fabrikanten ret sikker på, at mange sagde op. Her var tale om et kultursammenstød. Mennesker, som altid havde levet efter naturens rytme, kunne ikke omstille sig til fabriksdrift, hvor uret bestemte arbejdsdagen. Fabrikant Bruun sadlede om. Forsøg på at få fangerne i Viborg Tugthus til at væve klædet opgav han i Fra Fredericia hentede han i stedet fremmede arbejdere og kolonister, der var efterkommere af franske huguenotter, tyske jøder og andre, som havde været forfulgte. Fra byen Züllichau i Preussen hentede han ti arbejderfamilier fra en nedlagt klædefabrik. Og endelig satsede han på børnearbejde. Her er det, husbyggeriet kommer ind i billedet, idet han opførte talrige huse til børnerige familier i en stor radius om fabrikken. Faderen kunne fortsætte som landarbejder, moderen passede de mindste og fik en væv hjemme i stuen. De større børn fik arbejde på klædefabrikken. Bruun gjorde nemlig den erfaring, at børn, der ikke havde prøvet andet end fabriksarbejde, blev en dygtig og pålidelig arbejdskraft. Bruunshaab Klædefabrik og dermed begyndelsen til det midtjyske tekstileventyr blev således skabt ved hjælp af børnearbejde, straffefanger, indvandrere og flygtninge, hvilket da er ganske tankevækkende. Industriarkitektur 1821 Johannes Ivar Bruuns klædefabrik fra 1821 var en to-etages bygning, som lå hen over opstemningen. I forlængelse af produktionsbygningen lå møllehuset, de to møllehjul og valkeriet. Omkring gårdspladsen opførte han den stadig eksisterende direktørbolig og ombyggede den gamle møllelade til funktionærboliger. Den fjerde bygning, en kombineret bolig- og lagerbygning, som lå parallelt med åen, brændte i 1842, men blev genopført lige øst for åløbet, hvor huset lå indtil 1965.

4 Lagerbygningen, som fortsat ligger skråt op mod østbygningens sydende, anes i baggrunden på maleriet. Branden i 1842 hærgede også fabriksbygningen, som dog hurtigt blev genopført i udvidet stand. Efter 1860 mødte klædefabrikken imidlertid en øget konkurrence. Dampkraften var ved at tage over som en stabil energikilde, og de nye klædefabrikker i byerne lå langt gunstigere i forhold til de nye jernbaner og havnefaciliteter, tillige med at fabrikanterne her langt lettere kunne rekruttere arbejdskraft. En vis stagnation kom derfor til at præge fabrikken i de sidste årtier af 1800-tallet. Det blev kun til mindre investeringer i nye spinde- og vævemaskiner. Også vandhjulene blev afmonteret og erstattet af en vandturbine i 1872, og fem år senere kunne Bruunshaab Klædefabrik supplere trækkraften med den første dampmaskine. Men natten til den 21. maj 1909 ramte katastrofen. En voldsom brand hærgede totalt fabriksbygningen. Fabrikant Bruun fik Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen til at tegne den nye fabrik, men produktionsstoppet betød tab af kunder, og i 1913 gik klædefabrikken på tvangsauktion. A/S J. Smiths Papfabrik I 1916 blev fabrikskomplekset i Bruunshaab købt af A/S J. Smiths Papfabrik. Stedet var velegnet, idet mølleåen sikrede den fornødne mængde vand til papproduktionen. Fabrikant Smith flyttede nogle få maskiner med fra sin tidligere fabrik Clasonsborg ved Herning og indkøbte andre fra den likviderede A/S Søborghus Papirfabrik. J. Smiths Papfabrik kunne umiddelbart koble papmaskinerne på klædefabrikkens hoveddrivaksel og det sindrige transmissionssystem. En af fascinationerne på det arbejdende fabriksmuseum i dag er da også, at transmission og produktion foregår stort set som for 85 år siden. Den ældste maskine er et pragtstykke af en dampmaskine fra 1896 og den nyeste er tørremaskinen, en såkaldt dysentrockner, fra Bruunshaab gamle Papfabrik rummer derfor også inden døre et potentiale til forståelsen af den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Det store tørreanlæg fra 1956 løste et stort problem på papfabrikken. Et ældre anlæg, hvor opvarmet luft fra dampkedlen blev ført gennem tørrekanaler, voldte store problemer, og det gamle princip med at tørre pappladerne på marken ved Bruunshåb, var kun muligt i sommermånederne. Det var børnearbejde, men det skabte mange bryderier for de små poder, idet den danske sommer som bekendt ofte er byger der går og kommer. I dag er den ene af fabrikkens papmarker omdannet til sportsplads for Bruunshåb-Tapdrup Idrætsforening. Fabriksarkitektur 1909 Fabrikskomplekset ved Bruunshåb er i sin udformning klassisk for den tidlige vandkraftsbaserede industri i Danmark. Fabriksbygningen ligger på mølledæmningen, og i forlængelse af fabrikken følger det centrale maskinhus med vandturbine, dampmaskine, kedel og kulgård. Selve produktionsbygningen, der blev genopført som klædefabrik efter branden i 1909, har markante store vinduer i støbejernsrammer for at sikre det optimale lysindfald. Vinkelret på bygningens sydende ligger en nyere lagerbygning, som også rummer kontor. Fabrikkens gårdsplads er indrammet af den tidligere direktørbolig på sydsiden, mens en stor beboelsesbygning, der tidligere husede en del funktionærfamilier, ligger mod øst. Skråt sammenbygget med denne ligger en tidligere lagerbygning. Lidt vest for fabrikken langs Vinkelvej lå oprindeligt fem lange, lave arbejderhuse. I dag er kun ét af husene i det ydre tæt på det

5 oprindelige, mens et andet er totalt ombygget. Trods dette har vi i Bruunshåb at gøre med et fabriksog boligmiljø, der også illustrerer et patriarkalsk element fra industriens barndom. Arkitekt Søren Vig-Nielsens fabriksbygning fra 1909 blev opført i tre etager for effektivt at kunne udnytte transmissionssystemet. Arkitekturen er enkel og alligevel med fine detaljer. Vig- Nielsens forkærlighed for kamtakkede gavle og fronton fornægter sig ikke. Sydfacaden, der vender ud mod vejen til Viborg, har fine halvcirkelformede blændinger og lisener, hvilket skulle tjene til at tage noget af det tunge af gavlen og gøre den mere opadstræbende. For samtidigt at skabe balance og tyngde har han placeret tre vinduer øverst og to nederst. Symmetrien holdes på plads af en rosetblænding og en døråbning midt i gavlen. Hovedattraktionen på fabrikken i dag er ubetinget selve papproduktionen. Men også det omkringliggende landskab er en oplevelse, og for at publikum kan få indblik i den sammenhængende historie på stedet, er Papfabrikken og Viborg Stiftsmuseum i færd med på første sal at opbygge en ny udstilling, der fortæller om dagligdagen for fabrikanter og industriarbejdere på både Bruunshaab Klædefabrik og Bruunshaab Papfabrik. Udstillingen åbner maj 2007 og er et bidrag til Industriens år i Danmark. Industriarkitektur 1821 Johannes Ivar Bruuns klædefabrik fra 1821 var en to-etages bygning, som lå hen over opstemningen. I forlængelse af produktionsbygningen lå møllehuset, de to møllehjul og valkeriet. Omkring gårdspladsen opførte han den stadig eksisterende direktørbolig og ombyggede den gamle møllelade til funktionærboliger. Den fjerde bygning, en kombineret bolig- og lagerbygning, som lå parallelt med åen, brændte i 1842, men blev genopført lige øst for åløbet, hvor huset lå indtil Lagerbygningen, som fortsat ligger skråt op mod østbygningens sydende, anes i baggrunden på maleriet. Branden i 1842 hærgede også fabriksbygningen, som dog hurtigt blev genopført i udvidet stand. Efter 1860 mødte klædefabrikken imidlertid en øget konkurrence. Dampkraften var ved at tage over som en stabil energikilde, og de nye klædefabrikker i byerne lå langt gunstigere i forhold til de nye jernbaner og havnefaciliteter, tillige med at fabrikanterne her langt lettere kunne rekruttere arbejdskraft. En vis stagnation kom derfor til at præge fabrikken i de sidste årtier af 1800-tallet. Det blev kun til mindre investeringer i nye spinde- og vævemaskiner. Også vandhjulene blev afmonteret og erstattet af en vandturbine i 1872, og fem år senere kunne Bruunshaab Klædefabrik supplere trækkraften med den første dampmaskine. Men natten til den 21. maj 1909 ramte katastrofen. En voldsom brand hærgede totalt fabriksbygningen. Fabrikant Bruun fik Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen til at tegne den nye fabrik, men produktionsstoppet betød tab af kunder, og i 1913 gik klædefabrikken på tvangsauktion. A/S J. Smiths Papfabrik I 1916 blev fabrikskomplekset i Bruunshaab købt af A/S J. Smiths Papfabrik. Stedet var velegnet, idet mølleåen sikrede den fornødne mængde vand til papproduktionen. Fabrikant Smith flyttede nogle få maskiner med fra sin tidligere fabrik Clasonsborg ved Herning og indkøbte andre fra den likviderede A/S Søborghus Papirfabrik. J. Smiths Papfabrik kunne umiddelbart koble papmaskinerne på klædefabrikkens hoveddrivaksel og det sindrige transmissionssystem. En af fascinationerne på det arbejdende fabriksmuseum i dag er da også, at transmission og produktion foregår stort set som for 85 år siden. Den ældste maskine er et pragtstykke af en dampmaskine fra

6 1896 og den nyeste er tørremaskinen, en såkaldt dysentrockner, fra Bruunshaab gamle Papfabrik rummer derfor også inden døre et potentiale til forståelsen af den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Det store tørreanlæg fra 1956 løste et stort problem på papfabrikken. Et ældre anlæg, hvor opvarmet luft fra dampkedlen blev ført gennem tørrekanaler, voldte store problemer, og det gamle princip med at tørre pappladerne på marken ved Bruunshåb, var kun muligt i sommermånederne. Det var børnearbejde, men det skabte mange bryderier for de små poder, idet den danske sommer som bekendt ofte er byger der går og kommer. I dag er den ene af fabrikkens papmarker omdannet til sportsplads for Bruunshåb-Tapdrup Idrætsforening. Fabriksarkitektur 1909 Fabrikskomplekset ved Bruunshåb er i sin udformning klassisk for den tidlige vandkraftsbaserede industri i Danmark. Fabriksbygningen ligger på mølledæmningen, og i forlængelse af fabrikken følger det centrale maskinhus med vandturbine, dampmaskine, kedel og kulgård. Selve produktionsbygningen, der blev genopført som klædefabrik efter branden i 1909, har markante store vinduer i støbejernsrammer for at sikre det optimale lysindfald. Vinkelret på bygningens sydende ligger en nyere lagerbygning, som også rummer kontor. Fabrikkens gårdsplads er indrammet af den tidligere direktørbolig på sydsiden, mens en stor beboelsesbygning, der tidligere husede en del funktionærfamilier, ligger mod øst. Skråt sammenbygget med denne ligger en tidligere lagerbygning. Lidt vest for fabrikken langs Vinkelvej lå oprindeligt fem lange, lave arbejderhuse. I dag er kun ét af husene i det ydre tæt på det oprindelige, mens et andet er totalt ombygget. Trods dette har vi i Bruunshåb at gøre med et fabriksog boligmiljø, der også illustrerer et patriarkalsk element fra industriens barndom. Arkitekt Søren Vig-Nielsens fabriksbygning fra 1909 blev opført i tre etager for effektivt at kunne udnytte transmissionssystemet. Arkitekturen er enkel og alligevel med fine detaljer. Vig- Nielsens forkærlighed for kamtakkede gavle og fronton fornægter sig ikke. Sydfacaden, der vender ud mod vejen til Viborg, har fine halvcirkelformede blændinger og lisener, hvilket skulle tjene til at tage noget af det tunge af gavlen og gøre den mere opadstræbende. For samtidigt at skabe balance og tyngde har han placeret tre vinduer øverst og to nederst. Symmetrien holdes på plads af en rosetblænding og en døråbning midt i gavlen. Hovedattraktionen på fabrikken i dag er ubetinget selve papproduktionen. Men også det omkringliggende landskab er en oplevelse, og for at publikum kan få indblik i den sammenhængende historie på stedet, er Papfabrikken og Viborg Stiftsmuseum i færd med på første sal at opbygge en ny udstilling, der fortæller om dagligdagen for fabrikanter og industriarbejdere på både Bruunshaab Klædefabrik og Bruunshaab Papfabrik. Udstillingen åbner maj 2007 og er et bidrag til Industriens år i Danmark.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV

INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik Faktabox: Bruunshaab Klædefabrik Beliggenhed: Bruunshaab ca. 6 km. sydøst for Viborg Grundlagt: 1821 Ejer/grundlægger: Købmand

Læs mere

Vandkraften og industrien

Vandkraften og industrien Vandkraften og industrien Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumsleder, cand.mag., Viborg Museum I talrige ådale spredt i det danske landskab løber klukkende vandløb gennem brede enge. Krumninger og sving

Læs mere

Nørreå-dalen - fra Nørreåens udspring i Hald sø området og til Fladbro.

Nørreå-dalen - fra Nørreåens udspring i Hald sø området og til Fladbro. Nørreå-dalen - fra Nørreåens udspring i Hald sø området og til Fladbro. Indledning En foreløbig oversigt over væsentlige kulturhistoriske spor i landskabet Den tematiske oversigt kan tjene som information

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV

INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik Faktabox: Bruunshaab Klædefabrik Beliggenhed: Bruunshaab ca. 6 km. sydøst for Viborg Grundlagt: 1821 Ejer/grundlægger: Købmand

Læs mere

Tekst 3. Arbejderfamilierne på Bruunshåb Klædefabrik

Tekst 3. Arbejderfamilierne på Bruunshåb Klædefabrik Tekst 3. Arbejderfamilierne på Bruunshåb Klædefabrik I 1871-72 foretog Indenrigsministeriet en undersøgelse af arbejderbefolkningens levevilkår i Danmark. Spørgeskemaerne skulle udfyldes af arbejdsgiverne

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Industriens spor i Viborg Amt

Industriens spor i Viborg Amt DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Viborg Amt Gudenåcentralen i Tange. Opførelsen af vandkraftværket i 1916-20 skabte et nyt kulturlandskab ved Gudenåen. En af egnens mest benyttede arkitekter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 301-12 Kongens Møller Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø har ligget 5 vandmøller, alle formentlig med

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd Forening for Boghaandværks domicil [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd 1965 89 J ^ 1 n På side 133 i dette hæfte er gengivet et billede af et kik ned gennem gaden Klareboderne, og der er i billedteksten gjort opmærksom

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune denne publikation i anledning af, at Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.02.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/607-0001 Kommune: Fredericia Kommune

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab

Læs mere

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Byens Netværk 05.10.11 Tekst: Signe Gregers Johansen Foto: Christina Bennetzen Vi starter kl. 9.00 med afgang fra hotellet. Ken Allinson, arkitekt

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Som om det altid har været en del af vores by, ligger Skuespilhuset unikt placeret ved havnebassinet på Kvæsthusmolen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv Aarhus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv Aarhus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 85 m² Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv. 8000 Aarhus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Aarhus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

11. 04. 2007 Stigsborg

11. 04. 2007 Stigsborg 11. 04. 2007 Stigsborg Stigsborg er en erhvervsbebyggelse i Nørresundby, som ligger godt i forhold til by, vand og infrastruktur. Bygningerne er placeret, så der i de fleste bygninger bliver mulighed for

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole Marts 2009 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 8168 lejl@gentofte.dk

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2

Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2 Sag 50.001 Ingerslevs Boulevard Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 4.407m 2 Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Ingerslevs

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 02 1 Sammenfatning sbanens

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere