Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum"

Transkript

1 Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum Lidt øst for Viborg bugter Søndermølle Å sig gennem et malerisk dalstrøg med lave enge og småbakker, klædt med lyng og egekrat. Det korte stræk fra Viborg Søndersø til udløbet i Nørreåen ved Bruunshaab tæller kun et par kilometer, men niveauforskellen er på syv meter, hvilket har givet mølleådalen en glorværdig plads i Midtjyllands industrihistorie. Allerede i middelalderen opstemmede ejeren af Asmildkloster vandløbet to steder for at anlægge vandmøllerne Søndermølle og Åle Mølle. Disse mølleanlæg blev grundlaget for egnens tidligste industri, kort efter at købmand og skibsreder Bertel Bruun fra Fredericia i 1809 købte godset Asmildkloster. Det industrielle kulturmiljø præger stadig mølleådalen ved Viborg. Bygningerne på Søndermølle er nyrenoverede og indrettet til grønne foreninger, udstillinger og kulturaktiviteter, og et par kilometer herfra ligger de røde fabriksbygninger fra Bruunshåbs gamle klædefabrik og spejler sig i mølledammen. Kulturlandskabet giver et meget autentisk indtryk af, hvordan mennesker gennem generationer med held har udnyttet naturens ressourcer i industriens tjeneste. Tilmed er fabriksbygningen ved Bruunshåb endnu i dag hjemsted for industriel produktion, idet Bruunshaab gamle Papfabrik fungerer som et arbejdende fabriksmuseum. Bruunshaab Klædefabrik Industrieventyret i Bruunshåb begyndte for alvor i 1821, da den førnævnte Fredericia-købmand Bertel Bruun overlod til sin søn Johannes Ivar Bruun at opbygge Bruunshaab Klædefabrik. Johannes Ivar var på det tidspunkt 25 år. I årene forud havde han rejst rundt i Centraleuropa for at studere industriproduktion, og fyldt med indtryk fra det store udland gik han straks i gang med at skabe en af Danmarks mest moderne klædefabrikker. Vandkraften skulle levere energien. Dæmningen blev hævet, nye vandhjul installeret, fabriksbygninger opført, og fra Berlin ankom nogle af tidens mest avancerede spinderimaskiner. Ved klædefabrikken byggede han pakhuse og klædemagasiner, valkeri, farveri, stoftrykkeri og tørreri, smedje, arbejderboliger, herskabsbolig og funktionærboliger. Et teglværk havde han også anlagt, og lidt øst for hovedfabrikken ved et mindre vandløb ved Vibæk opførte fabrikant Bruun en filialfabrik. Også Søndermølle blev moderniseret og udvidet med maskiner til bearbejdning af hør. Med en arbejdsstyrke i 1835 på 223 arbejdere var Bruunshaab Klædefabrik blandt tidens tre største private klædefabrikker i kongeriget. Transportforholdene til den lidt afsides liggende Bruunshaab Klædefabrik var imidlertid vanskelige. Fabrikant Bruun forsøgte at afhjælpe problemet ved at oprette et rederi og indsætte pramme, som via Nørreåen sejlede til havnen i Randers. I alt foretog Bruun-slægten anlægsinvesteringer primært i fabriksdrift i mølleådalen på omkring Rd. Til sammenligning kan tjene, at Johannes I. Bruun i forbindelse med etableringen af filialfabrikken købte den lille herregård Skovsgård for Rd. Det blev altså investeret, hvad der svarer til adskillige herregårde i det store industrikompleks. Fremmede arbejdere og kolonister En mindre del af investeringerne gik til opførelsen af arbejderhuse. Fundamentet under industriel produktion er som bekendt energi, kapital, teknologi og arbejdskraft. I Bruunshåb lå energien i vandkraften, Bertel Bruuns handelsfirmaer leverede kapitalen og teknologien hentede Johannes Ivar Bruun i udlandet. Tilbage var spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft.

2 De faguddannede folk måtte hentes udefra. I hertugdømmerne og i Fredericia fandt Johannes I. Bruun en stab af fabriksmestre. Problemet var de jævne fabriksarbejdere. Bruun ansatte først en del lokale landarbejdere og fik sig en slem overraskelse. Folkene befandt sig ikke godt inden døre i timer dagligt, og så snart det blev forår og solskin, var fabrikanten ret sikker på, at mange sagde op. Her var tale om et kultursammenstød. Mennesker, som altid havde levet efter naturens rytme, kunne ikke omstille sig til fabriksdrift, hvor uret bestemte arbejdsdagen. Fabrikant Bruun sadlede om. Forsøg på at få fangerne i Viborg Tugthus til at væve klædet opgav han i Fra Fredericia hentede han i stedet fremmede arbejdere og kolonister, der var efterkommere af franske huguenotter, tyske jøder og andre, som havde været forfulgte. Fra byen Züllichau i Preussen hentede han ti arbejderfamilier fra en nedlagt klædefabrik. Og endelig satsede han på børnearbejde. Her er det, husbyggeriet kommer ind i billedet, idet han opførte talrige huse til børnerige familier i en stor radius om fabrikken. Faderen kunne fortsætte som landarbejder, moderen passede de mindste og fik en væv hjemme i stuen. De større børn fik arbejde på klædefabrikken. Bruun gjorde nemlig den erfaring, at børn, der ikke havde prøvet andet end fabriksarbejde, blev en dygtig og pålidelig arbejdskraft. Bruunshaab Klædefabrik og dermed begyndelsen til det midtjyske tekstileventyr blev således skabt ved hjælp af børnearbejde, straffefanger, indvandrere og flygtninge, hvilket da er ganske tankevækkende. Bruunshaab gamle Papfabrik Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumschef, Viborg Museum Lidt øst for Viborg bugter Søndermølle Å sig gennem et malerisk dalstrøg med lave enge og småbakker, klædt med lyng og egekrat. Det korte stræk fra Viborg Søndersø til udløbet i Nørreåen ved Bruunshaab tæller kun et par kilometer, men niveauforskellen er på syv meter, hvilket har givet mølleådalen en glorværdig plads i Midtjyllands industrihistorie. Allerede i middelalderen opstemmede ejeren af Asmildkloster vandløbet to steder for at anlægge vandmøllerne Søndermølle og Åle Mølle. Disse mølleanlæg blev grundlaget for egnens tidligste industri, kort efter at købmand og skibsreder Bertel Bruun fra Fredericia i 1809 købte godset Asmildkloster. Det industrielle kulturmiljø præger stadig mølleådalen ved Viborg. Bygningerne på Søndermølle er nyrenoverede og indrettet til grønne foreninger, udstillinger og kulturaktiviteter, og et par kilometer herfra ligger de røde fabriksbygninger fra Bruunshåbs gamle klædefabrik og spejler sig i mølledammen. Kulturlandskabet giver et meget autentisk indtryk af, hvordan mennesker gennem generationer med held har udnyttet naturens ressourcer i industriens tjeneste. Tilmed er fabriksbygningen ved Bruunshåb endnu i dag hjemsted for industriel produktion, idet Bruunshaab gamle Papfabrik fungerer som et arbejdende fabriksmuseum. Bruunshaab Klædefabrik Industrieventyret i Bruunshåb begyndte for alvor i 1821, da den førnævnte Fredericia-købmand Bertel Bruun overlod til sin søn Johannes Ivar Bruun at opbygge Bruunshaab Klædefabrik. Johannes Ivar var på det tidspunkt 25 år. I årene forud havde han rejst rundt i Centraleuropa for at studere industriproduktion, og fyldt med indtryk fra det store udland gik han straks i gang med at skabe en af Danmarks mest moderne klædefabrikker. Vandkraften skulle levere energien. Dæmningen blev hævet, nye vandhjul installeret, fabriksbygninger opført, og fra Berlin ankom nogle af tidens mest avancerede spinderimaskiner. Ved klædefabrikken byggede han pakhuse og

3 klædemagasiner, valkeri, farveri, stoftrykkeri og tørreri, smedje, arbejderboliger, herskabsbolig og funktionærboliger. Et teglværk havde han også anlagt, og lidt øst for hovedfabrikken ved et mindre vandløb ved Vibæk opførte fabrikant Bruun en filialfabrik. Også Søndermølle blev moderniseret og udvidet med maskiner til bearbejdning af hør. Med en arbejdsstyrke i 1835 på 223 arbejdere var Bruunshaab Klædefabrik blandt tidens tre største private klædefabrikker i kongeriget. Transportforholdene til den lidt afsides liggende Bruunshaab Klædefabrik var imidlertid vanskelige. Fabrikant Bruun forsøgte at afhjælpe problemet ved at oprette et rederi og indsætte pramme, som via Nørreåen sejlede til havnen i Randers. I alt foretog Bruun-slægten anlægsinvesteringer primært i fabriksdrift i mølleådalen på omkring Rd. Til sammenligning kan tjene, at Johannes I. Bruun i forbindelse med etableringen af filialfabrikken købte den lille herregård Skovsgård for Rd. Det blev altså investeret, hvad der svarer til adskillige herregårde i det store industrikompleks. Fremmede arbejdere og kolonister En mindre del af investeringerne gik til opførelsen af arbejderhuse. Fundamentet under industriel produktion er som bekendt energi, kapital, teknologi og arbejdskraft. I Bruunshåb lå energien i vandkraften, Bertel Bruuns handelsfirmaer leverede kapitalen og teknologien hentede Johannes Ivar Bruun i udlandet. Tilbage var spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft. De faguddannede folk måtte hentes udefra. I hertugdømmerne og i Fredericia fandt Johannes I. Bruun en stab af fabriksmestre. Problemet var de jævne fabriksarbejdere. Bruun ansatte først en del lokale landarbejdere og fik sig en slem overraskelse. Folkene befandt sig ikke godt inden døre i timer dagligt, og så snart det blev forår og solskin, var fabrikanten ret sikker på, at mange sagde op. Her var tale om et kultursammenstød. Mennesker, som altid havde levet efter naturens rytme, kunne ikke omstille sig til fabriksdrift, hvor uret bestemte arbejdsdagen. Fabrikant Bruun sadlede om. Forsøg på at få fangerne i Viborg Tugthus til at væve klædet opgav han i Fra Fredericia hentede han i stedet fremmede arbejdere og kolonister, der var efterkommere af franske huguenotter, tyske jøder og andre, som havde været forfulgte. Fra byen Züllichau i Preussen hentede han ti arbejderfamilier fra en nedlagt klædefabrik. Og endelig satsede han på børnearbejde. Her er det, husbyggeriet kommer ind i billedet, idet han opførte talrige huse til børnerige familier i en stor radius om fabrikken. Faderen kunne fortsætte som landarbejder, moderen passede de mindste og fik en væv hjemme i stuen. De større børn fik arbejde på klædefabrikken. Bruun gjorde nemlig den erfaring, at børn, der ikke havde prøvet andet end fabriksarbejde, blev en dygtig og pålidelig arbejdskraft. Bruunshaab Klædefabrik og dermed begyndelsen til det midtjyske tekstileventyr blev således skabt ved hjælp af børnearbejde, straffefanger, indvandrere og flygtninge, hvilket da er ganske tankevækkende. Industriarkitektur 1821 Johannes Ivar Bruuns klædefabrik fra 1821 var en to-etages bygning, som lå hen over opstemningen. I forlængelse af produktionsbygningen lå møllehuset, de to møllehjul og valkeriet. Omkring gårdspladsen opførte han den stadig eksisterende direktørbolig og ombyggede den gamle møllelade til funktionærboliger. Den fjerde bygning, en kombineret bolig- og lagerbygning, som lå parallelt med åen, brændte i 1842, men blev genopført lige øst for åløbet, hvor huset lå indtil 1965.

4 Lagerbygningen, som fortsat ligger skråt op mod østbygningens sydende, anes i baggrunden på maleriet. Branden i 1842 hærgede også fabriksbygningen, som dog hurtigt blev genopført i udvidet stand. Efter 1860 mødte klædefabrikken imidlertid en øget konkurrence. Dampkraften var ved at tage over som en stabil energikilde, og de nye klædefabrikker i byerne lå langt gunstigere i forhold til de nye jernbaner og havnefaciliteter, tillige med at fabrikanterne her langt lettere kunne rekruttere arbejdskraft. En vis stagnation kom derfor til at præge fabrikken i de sidste årtier af 1800-tallet. Det blev kun til mindre investeringer i nye spinde- og vævemaskiner. Også vandhjulene blev afmonteret og erstattet af en vandturbine i 1872, og fem år senere kunne Bruunshaab Klædefabrik supplere trækkraften med den første dampmaskine. Men natten til den 21. maj 1909 ramte katastrofen. En voldsom brand hærgede totalt fabriksbygningen. Fabrikant Bruun fik Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen til at tegne den nye fabrik, men produktionsstoppet betød tab af kunder, og i 1913 gik klædefabrikken på tvangsauktion. A/S J. Smiths Papfabrik I 1916 blev fabrikskomplekset i Bruunshaab købt af A/S J. Smiths Papfabrik. Stedet var velegnet, idet mølleåen sikrede den fornødne mængde vand til papproduktionen. Fabrikant Smith flyttede nogle få maskiner med fra sin tidligere fabrik Clasonsborg ved Herning og indkøbte andre fra den likviderede A/S Søborghus Papirfabrik. J. Smiths Papfabrik kunne umiddelbart koble papmaskinerne på klædefabrikkens hoveddrivaksel og det sindrige transmissionssystem. En af fascinationerne på det arbejdende fabriksmuseum i dag er da også, at transmission og produktion foregår stort set som for 85 år siden. Den ældste maskine er et pragtstykke af en dampmaskine fra 1896 og den nyeste er tørremaskinen, en såkaldt dysentrockner, fra Bruunshaab gamle Papfabrik rummer derfor også inden døre et potentiale til forståelsen af den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Det store tørreanlæg fra 1956 løste et stort problem på papfabrikken. Et ældre anlæg, hvor opvarmet luft fra dampkedlen blev ført gennem tørrekanaler, voldte store problemer, og det gamle princip med at tørre pappladerne på marken ved Bruunshåb, var kun muligt i sommermånederne. Det var børnearbejde, men det skabte mange bryderier for de små poder, idet den danske sommer som bekendt ofte er byger der går og kommer. I dag er den ene af fabrikkens papmarker omdannet til sportsplads for Bruunshåb-Tapdrup Idrætsforening. Fabriksarkitektur 1909 Fabrikskomplekset ved Bruunshåb er i sin udformning klassisk for den tidlige vandkraftsbaserede industri i Danmark. Fabriksbygningen ligger på mølledæmningen, og i forlængelse af fabrikken følger det centrale maskinhus med vandturbine, dampmaskine, kedel og kulgård. Selve produktionsbygningen, der blev genopført som klædefabrik efter branden i 1909, har markante store vinduer i støbejernsrammer for at sikre det optimale lysindfald. Vinkelret på bygningens sydende ligger en nyere lagerbygning, som også rummer kontor. Fabrikkens gårdsplads er indrammet af den tidligere direktørbolig på sydsiden, mens en stor beboelsesbygning, der tidligere husede en del funktionærfamilier, ligger mod øst. Skråt sammenbygget med denne ligger en tidligere lagerbygning. Lidt vest for fabrikken langs Vinkelvej lå oprindeligt fem lange, lave arbejderhuse. I dag er kun ét af husene i det ydre tæt på det

5 oprindelige, mens et andet er totalt ombygget. Trods dette har vi i Bruunshåb at gøre med et fabriksog boligmiljø, der også illustrerer et patriarkalsk element fra industriens barndom. Arkitekt Søren Vig-Nielsens fabriksbygning fra 1909 blev opført i tre etager for effektivt at kunne udnytte transmissionssystemet. Arkitekturen er enkel og alligevel med fine detaljer. Vig- Nielsens forkærlighed for kamtakkede gavle og fronton fornægter sig ikke. Sydfacaden, der vender ud mod vejen til Viborg, har fine halvcirkelformede blændinger og lisener, hvilket skulle tjene til at tage noget af det tunge af gavlen og gøre den mere opadstræbende. For samtidigt at skabe balance og tyngde har han placeret tre vinduer øverst og to nederst. Symmetrien holdes på plads af en rosetblænding og en døråbning midt i gavlen. Hovedattraktionen på fabrikken i dag er ubetinget selve papproduktionen. Men også det omkringliggende landskab er en oplevelse, og for at publikum kan få indblik i den sammenhængende historie på stedet, er Papfabrikken og Viborg Stiftsmuseum i færd med på første sal at opbygge en ny udstilling, der fortæller om dagligdagen for fabrikanter og industriarbejdere på både Bruunshaab Klædefabrik og Bruunshaab Papfabrik. Udstillingen åbner maj 2007 og er et bidrag til Industriens år i Danmark. Industriarkitektur 1821 Johannes Ivar Bruuns klædefabrik fra 1821 var en to-etages bygning, som lå hen over opstemningen. I forlængelse af produktionsbygningen lå møllehuset, de to møllehjul og valkeriet. Omkring gårdspladsen opførte han den stadig eksisterende direktørbolig og ombyggede den gamle møllelade til funktionærboliger. Den fjerde bygning, en kombineret bolig- og lagerbygning, som lå parallelt med åen, brændte i 1842, men blev genopført lige øst for åløbet, hvor huset lå indtil Lagerbygningen, som fortsat ligger skråt op mod østbygningens sydende, anes i baggrunden på maleriet. Branden i 1842 hærgede også fabriksbygningen, som dog hurtigt blev genopført i udvidet stand. Efter 1860 mødte klædefabrikken imidlertid en øget konkurrence. Dampkraften var ved at tage over som en stabil energikilde, og de nye klædefabrikker i byerne lå langt gunstigere i forhold til de nye jernbaner og havnefaciliteter, tillige med at fabrikanterne her langt lettere kunne rekruttere arbejdskraft. En vis stagnation kom derfor til at præge fabrikken i de sidste årtier af 1800-tallet. Det blev kun til mindre investeringer i nye spinde- og vævemaskiner. Også vandhjulene blev afmonteret og erstattet af en vandturbine i 1872, og fem år senere kunne Bruunshaab Klædefabrik supplere trækkraften med den første dampmaskine. Men natten til den 21. maj 1909 ramte katastrofen. En voldsom brand hærgede totalt fabriksbygningen. Fabrikant Bruun fik Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen til at tegne den nye fabrik, men produktionsstoppet betød tab af kunder, og i 1913 gik klædefabrikken på tvangsauktion. A/S J. Smiths Papfabrik I 1916 blev fabrikskomplekset i Bruunshaab købt af A/S J. Smiths Papfabrik. Stedet var velegnet, idet mølleåen sikrede den fornødne mængde vand til papproduktionen. Fabrikant Smith flyttede nogle få maskiner med fra sin tidligere fabrik Clasonsborg ved Herning og indkøbte andre fra den likviderede A/S Søborghus Papirfabrik. J. Smiths Papfabrik kunne umiddelbart koble papmaskinerne på klædefabrikkens hoveddrivaksel og det sindrige transmissionssystem. En af fascinationerne på det arbejdende fabriksmuseum i dag er da også, at transmission og produktion foregår stort set som for 85 år siden. Den ældste maskine er et pragtstykke af en dampmaskine fra

6 1896 og den nyeste er tørremaskinen, en såkaldt dysentrockner, fra Bruunshaab gamle Papfabrik rummer derfor også inden døre et potentiale til forståelsen af den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Det store tørreanlæg fra 1956 løste et stort problem på papfabrikken. Et ældre anlæg, hvor opvarmet luft fra dampkedlen blev ført gennem tørrekanaler, voldte store problemer, og det gamle princip med at tørre pappladerne på marken ved Bruunshåb, var kun muligt i sommermånederne. Det var børnearbejde, men det skabte mange bryderier for de små poder, idet den danske sommer som bekendt ofte er byger der går og kommer. I dag er den ene af fabrikkens papmarker omdannet til sportsplads for Bruunshåb-Tapdrup Idrætsforening. Fabriksarkitektur 1909 Fabrikskomplekset ved Bruunshåb er i sin udformning klassisk for den tidlige vandkraftsbaserede industri i Danmark. Fabriksbygningen ligger på mølledæmningen, og i forlængelse af fabrikken følger det centrale maskinhus med vandturbine, dampmaskine, kedel og kulgård. Selve produktionsbygningen, der blev genopført som klædefabrik efter branden i 1909, har markante store vinduer i støbejernsrammer for at sikre det optimale lysindfald. Vinkelret på bygningens sydende ligger en nyere lagerbygning, som også rummer kontor. Fabrikkens gårdsplads er indrammet af den tidligere direktørbolig på sydsiden, mens en stor beboelsesbygning, der tidligere husede en del funktionærfamilier, ligger mod øst. Skråt sammenbygget med denne ligger en tidligere lagerbygning. Lidt vest for fabrikken langs Vinkelvej lå oprindeligt fem lange, lave arbejderhuse. I dag er kun ét af husene i det ydre tæt på det oprindelige, mens et andet er totalt ombygget. Trods dette har vi i Bruunshåb at gøre med et fabriksog boligmiljø, der også illustrerer et patriarkalsk element fra industriens barndom. Arkitekt Søren Vig-Nielsens fabriksbygning fra 1909 blev opført i tre etager for effektivt at kunne udnytte transmissionssystemet. Arkitekturen er enkel og alligevel med fine detaljer. Vig- Nielsens forkærlighed for kamtakkede gavle og fronton fornægter sig ikke. Sydfacaden, der vender ud mod vejen til Viborg, har fine halvcirkelformede blændinger og lisener, hvilket skulle tjene til at tage noget af det tunge af gavlen og gøre den mere opadstræbende. For samtidigt at skabe balance og tyngde har han placeret tre vinduer øverst og to nederst. Symmetrien holdes på plads af en rosetblænding og en døråbning midt i gavlen. Hovedattraktionen på fabrikken i dag er ubetinget selve papproduktionen. Men også det omkringliggende landskab er en oplevelse, og for at publikum kan få indblik i den sammenhængende historie på stedet, er Papfabrikken og Viborg Stiftsmuseum i færd med på første sal at opbygge en ny udstilling, der fortæller om dagligdagen for fabrikanter og industriarbejdere på både Bruunshaab Klædefabrik og Bruunshaab Papfabrik. Udstillingen åbner maj 2007 og er et bidrag til Industriens år i Danmark.

Vandkraften og industrien

Vandkraften og industrien Vandkraften og industrien Af Henning Ringgaard Lauridsen, museumsleder, cand.mag., Viborg Museum I talrige ådale spredt i det danske landskab løber klukkende vandløb gennem brede enge. Krumninger og sving

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune denne publikation i anledning af, at Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY

GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY DER LÅ EN FABRIK MIDT I BONDEBYEN... Bondebyen og de gamle huse i Kgs. Lyngby er noget helt særligt! Landsbymiljøet er bevaret, som det har set ud i næsten 200 år. Her ligger

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Byens Netværk 05.10.11 Tekst: Signe Gregers Johansen Foto: Christina Bennetzen Vi starter kl. 9.00 med afgang fra hotellet. Ken Allinson, arkitekt

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Mølleåen. et nationalt industriminde. Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg

Mølleåen. et nationalt industriminde. Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg Mølleåen et nationalt industriminde Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg Mølleåen et nationalt industriminde Et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013 Ejendomskonferencen 2013 Aarhus 7. marts 2013 Ejendomsinvestering - muligheder & udfordringer Bricks, hvem er vi Hvad har vi udrettet Eksempler på godt og ondt Styrke & udfordringer I Bricks og ejendomsbranchen

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse LEH LEH 21 Horsens 145 m2 Byggeår 2012 LEH 21 Horsens 145 m2 Minimalistisk stil med ensidig tag hældning. Et hus, der åbner sig op, med store glaspartier, som giver optimalt lysindfald i living områderne.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

SALGSOPSTILLING. Super velholdt landbrugsejendom på 10,9 ha. mellem Viborg og Bjerringbro. Harmonisk 4-længet ejendom i aktivt lokalsamfund

SALGSOPSTILLING. Super velholdt landbrugsejendom på 10,9 ha. mellem Viborg og Bjerringbro. Harmonisk 4-længet ejendom i aktivt lokalsamfund SALGSOPSTILLING Super velholdt landbrugsejendom på 10,9 ha. mellem Viborg og Bjerringbro Harmonisk 4-længet ejendom i aktivt lokalsamfund Kontantpris: 2.950.000 Husrækken 1, Mammen, 8850 Bjerringbro Lystejendom

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Oplev berliner byhistorie fra et usædvanligt perspektiv! Berliner Unterwelten e.v. har siden 1999 tilbudt regelmæssige ture igennem

Læs mere

Gildehal i november. Torsdag den 13. november kl. 19:30 i spejderhytten, Ellemosevej, Hadsten. Bak op om Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling 2014

Gildehal i november. Torsdag den 13. november kl. 19:30 i spejderhytten, Ellemosevej, Hadsten. Bak op om Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling 2014 Gildenyt Sct. Georgs Gildet i Hadsten November 2014 www.sctgeorg-hadsten.dk Gildehal i november Torsdag den 13. november kl. 19:30 i spejderhytten, Ellemosevej, Hadsten Gruppe 2 vil gerne invitere til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Vandmøller 3 Rødemølle havde overfaldskværne/ nederfaldskværne/overfaldshjul, som der stod i sidste nummer. Det betyder at vandet ledes ind

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér!

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! 60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! Klub 60+ startede op på en ny sæson Mandag d. 6 November kl. 9.30 12.00. I samme tidsrum, er Klubhuset herefter åbent hver mandag, vinteren igennem,-

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller...

Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller... Produktkatalog - industri Det er størrelsen der tæller... Siloer Transportudstyr tørrerier Planlagre tømmesystemer styretavler Dan-Corn industrianlæg Mere end 55 års brancheerfaring sikrer dig vidensdeling

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

471m² delvist istandsat butik udlejes

471m² delvist istandsat butik udlejes Sag 12.008 Huset Campen Viborgvej 157, 8210 Aarhus V 471m² delvist istandsat butik udlejes QR kode 12.008 Campen _ 523 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Når du køber et Planet-Hus med Grøn Energipakke, får du en lup med. Ellers er el-regningen nemlig ikke til at få øje på SØNDAG DEN 12.

Når du køber et Planet-Hus med Grøn Energipakke, får du en lup med. Ellers er el-regningen nemlig ikke til at få øje på SØNDAG DEN 12. www.planethuse.dk Når du køber et Planet-Hus med Grøn Energipakke, får du en lup med. Ellers er el-regningen nemlig ikke til at få øje på SØNDAG DEN 12. AUGUST 2012 BOLIG INDRETNING DESIGN TIPS GUIDE BREVKASSE

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kontor Hartmanns Pakhus Stationsparken 37, Glostrup

Kontor Hartmanns Pakhus Stationsparken 37, Glostrup Kontor Hartmanns Pakhus Stationsparken 37, Glostrup Markant og velkendt ejendom i Glostrup Flot og gennemrenoveret pakhus Mulighed for facadeskiltning Mange gratis parkeringspladser Mødecenter med caféfaciliteter

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere