CVR-nummer: P-nummer: Fremstilling af farmaceutisk produkter, herunder mellemprodukter. produktion

Transkript

1 Virksomheder J.nr. MST Ref. tiska/gukha Den. marts 14 MILJØGODKENDELSE For: CMC Biologics A/S Vandtårnsvej 83B, 2860 Søborg Matrikel nr.: 8d, ejerlav 13251, Mørkhøj CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: 4.5 Fremstilling af farmaceutisk produkter, herunder mellemprodukter BREF(er) der udløser revurdering: Pt. findes ingen BREF for farmaceutisk produktion Godkendelsen omfatter: Farmaceutisk produktion Dato:. marts 14 Godkendt: Tine Karup Annonceres den. marts 14 Klagefristen udløber den 17. april 14 Søgsmålsfristen udløber den. september 14 Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EUtidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurdering påbegyndes senest i 22. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf Fax CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen... 4 Generelle forhold... 4 Indretning og drift... 4 Luftforurening... 6 Lugt... 8 Støj... 9 Affald Jord og grundvand Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Ophør Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Generelle forhold Indretning og drift Luftforurening Lugt Spildevand, overfladevand m.v Støj Affald Overjordiske olietanke Jord og grundvand Til og frakørsel Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/forebyggelse af større uheld Ophør Bedst tilgængelige teknik Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv Udtalelse fra virksomheden FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt Revurdering VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen BILAG Bilag 1: Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 2: Kommuneplanrammer Bilag 3: Drikkevandsinteresser Bilag 4: Beskyttede naturtyper Bilag 5: Virksomhedens beliggenhed

3 1. INDLEDNING CMC Biologics A/S er en CMO virksomhed (Contract Manufacturing Organization), der beskæftiger sig med forskning og udvikling af lægemidler på kontraktbasis for kunder, som typisk er forskningsbaserede medicinalfirmaer. CMC Biologics A/S er grundlagt i 01 og virksomheden i Danmark blev bygget og taget i brug i 04. Virksomheden har hidtil kun været godkendt til at udvikle proteiner til medicinske forsøg i fase I og II. Siden 07 har virksomheden været i stand til at levere produkter til fase IIIforsøg og produktion, hvor der skal opfyldes meget strenge krav om renhed og konsistens. Det skete bl.a. gennem køb af en fabrik i Seattle. I 12 overtog CMC Biologics A/S endvidere driften af endnu fabrik i Berkeley i Californien med henblik på at sikre den nødvendige kapacitet på længere sigt Virksomheden, som alene tager sig af den fysiske fremstilling af produkterne, er en onestop-shop, hvor kunden i princippet kan komme med den genetiske kode for et virksomt molekyle og gå ud med et færdigt produkt. Produktion foregår både fra domicilet i Søborg, samt i Seattle og Berkeley, USA. Salgskontorer er placeret i Danmark, England, og USA. Siden virksomhedens start er medarbejderantallet øget fra seks til ca. 0, hvoraf ca. 0 arbejder i Søborg. I 14 planlægger virksomheden at gå fra udelukkende at fremstille materiale til Prækliniske og Kliniske forsøg i pilotanlæg til at anvende de samme anlæg til egentlig produktion med henblik på kommercielt salg. Fabrikken bliver derved godkendelsespligtig efter godkendelsesbekendtgørelsens 1 bilag 1, pkt Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. Fremstillingen foregår på basis af genmodificerede organismer, og aktiviteterne er i dag reguleret som laboratorieaktiviteter og stor-skalaproduktion, og er godkendt af arbejdstilsynet efter lov om genteknologi og arbejdsmiljø og klassificeret af Arbejdstilsynet i samarbejde med dengang Skov- og Naturstyrelsen (i dag Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsen har den 6. maj 13, på baggrund af en anmeldelse, vurderet, at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 2 bilag 1, punkt 6e, Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces. Miljøstyrelsen har i forbindelse med gennemførelse af en vurdering af virkningerne på miljø, VVM, vurderet, at etablering af kommerciel farmaceutisk produktion på CMC Biologics A/S ikke vil have nogen væsentlig miljømæssig betydning. Miljøstyrelsen vurderer, at CMC Biologics A/S ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens 14, idet ingen af de stoffer (der klassificeres som farlige jf. EU forordningen nr. 1272/08 af 16. december 08 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer), som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med sin listeaktivitet, vurderes at kunne medføre risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens areal. 1 Bekendtgørelse nr af /12/12 om godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse nr af 15/12/10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning 3

4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed produktion af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter på CMC Biologics A/S. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen tages dog op til revurdering i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2 og stk. 3, herunder når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold A1 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. A2 Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom. - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder. A3 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes, såfremt vilkårene i denne godkendelse ikke overholdes. Indretning og drift B1 Emissionsbegrænsende udstyr må ikke tages ud af drift, mens der er produktion på det pågældende anlæg uden, at tilsynsmyndighedens forinden er orienteret herom. B2 B3 B4 B5 Procesafkast fra produktionsanlæg samt laboratorier med betydende emission skal ved nyetableringer og ombygning forsynes med målestudse, som beskrevet i Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 2, 01. Ved krav om målinger fra afkast uden målestuds skal der etableres målestuds. Afkast med emission af støvende hovedgruppe 1-stoffer skal forsynes med absolutfilter, som minimum H13 efter DS/EN Procesafkast skal være udført således, at afkastluften kan spredes frit ved at procesafkastet er ført mindst 1 meter over tag, hvor afkastet er placeret, og er opadrettet. Lokaler med opbevaring af kemikalier skal indrettes således, at der ikke kan ske afledning af spildevand direkte til spildevandskloak. Køleanlæg og beholdere der indeholder flydende ammoniak skal være sikret mod udslip af flydende ammoniak til spildevandssystem. 4

5 B6 Produktions- og pilotanlæg skal anmelde anvendelse af nye stoffer til godkendelsesmyndigheden. Anmeldelsen af nye produktionsråvarer/stoffer skal ske forudgående for: a) Anvendelse af mere end 1 kg af et stof, der 1) er på REACH kandidatliste 3 2) er på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer 4 eller 3) efter CLPforordningen 5 skal mærkes enten o o Akut giftig eller Miljøfare b) Anvendelse af mere end 25 kg/år af alle andre stoffer, der er mærkningspligtige efter CLP-forordningen, undtagen stoffer der alene skal mærkes Ætsende, Brandfarlig eller Brandnærende. Ved forudgående anmeldelse må de nye stoffer ikke tages i brug inden ændringen er vurderet af godkendelsesmyndigheden. En forudgående anmeldelse skal oplyse om: Stofnavn og CAS-nr. Klassificering og mærkning Forekomst på B-værdilisten, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) og REACH kandidatliste Tilstandsform Forbrugsramme Anvendelses- og oplagringssted Maksimalt oplag Afkast nr. og emissionsbegrænsende foranstaltninger Bortskaffelsesmetode En anmeldelse skal også indeholde en vurdering af stoffets påvirkning af det eksterne miljø og forholdet til de gældende vilkår. Hvis stoffet/produktet er på listen over uønskede stoffer, kandidatlisten eller er omfattet af VOCbekendtgørelsens 6 3 skal anmeldelsen desuden ledsages af en vurdering af muligheden for anvendelse af renere teknologi og/eller substitution. For alle andre stoffer skal anmeldelse senest ske samtidig med rapporteringen af det årlige forbrug. Produktions- og pilotanlæg skal registrere forbruget af råvarer og hjælpestoffer og rapportere det årlige forbrug til tilsynsmyndigheden jf. vilkår K3. 3 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/06 af 18. december 06 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 00/21/EF 4 Listen over uønskede stoffer 09. Orientering fra Miljøstyrelsen 3, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/08 af 16. dec. 08 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. 6 Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg, bek. nr. 350 af 29. maj 02 5

6 B7 CMC Biologics A/S skal løbende arbejde med at substituere, udfase eller reducere anvendelsen af stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og REACH kandidatliste. CMC Biologics A/S skal redegøre for arbejdet hvert 3. år i forbindelse med årsrapportering. Virksomheden skal, i forbindelse med udvikling af nye stoffer/produkter/ processer, have procedurer/retningslinjer til identifikation af særligt skadelige eller betænkelige stoffer. Det skal sikres, at sådanne stoffer identificeres tidligt i udviklingsforløbet, og at mulighederne for substitution, alternative fremstillingsmetoder etc. derefter undersøges. Luftforurening C1 Luftfiltre på procesafkast skal kontrolleres og vedligeholdes regelmæssigt og virksomheden skal have skriftlige procedurer/instruktioner herfor. Instrukser for drift og vedligehold af filtre skal være lettilgængelige for det relevante personale. Resultater af lækagetest, evt. reparationer, udskiftning af filtermateriale mv. samt oplysninger om evt. forekommende driftsforstyrrelser ved filtret, skal registreres. Oplysningerne skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden samt på forlangende tilsendes i kopi. C2 Højeffektive luftfiltre (HEPA-filtre) skal altid kontrolleres for lækage senest 10 arbejdsdage efter montering og reparation. Kontrol af HEPA-filtre foretages på forlangende og altid, når filtret har været afmonteret, udskiftet eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst en gang om året. Kontrol af HEPA-filtre skal udføres som en totallækagetest efter afsnit B.6.4 i ISO samt de af Miljøstyrelsen anbefalede tilføjelser og præciseringer hertil, jf. bilag til 5. supplement til Luftvejledningen. Der bør anvendes en polydispers testaerosol nævnt i afsnit C.6.4 i ISO , f.eks. polyalpha olefin. Acceptkriteriet er 0,05 %. Lækagetesten skal udføres af et akkrediteret firma/en certificeret person eller et firma/en person som tilsynsmyndigheden kan acceptere. Kontrolregel: Lækagen beregnes på baggrund af middelkoncentrationer før og enkeltmålinger (evt. fra scanning af filteroverfladen) efter filtret: Lækage = (C efter filter / C før filter) 100 %, hvor C efter filter = koncentrationen i hvert målepunkt efter filter (μg/l) C før filter = middelkoncentrationen før filter (μg/l) HEPA-filtret er i orden hvis doseringskravet er opfyldt og lækagen i hvert målepunkt er mindre end eller lig med 0,05 %. Hvis dette ikke er opfyldt skal HEPA-filtret udskiftes og kontrolleres igen indenfor 10 arbejdsdage. Dokumentation for kontrol af HEPA-filtre inkl. filtercertifikat skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filtrets levetid, dog mindst 5 år. Testresultater medtages i den årlige rapportering. 6

7 C3 Immissionskoncentration Virksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride den angivne grænseværdi (Bværdi): Stof B-værdi mg/m 3 NO2 0,125 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens område. C4 Emissionsgrænseværdier Naturgasbaseret kedelanlæg Brændsel Samlet indfyret effekt Naturgas 1 kw 5 MW Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas CO NOx regnet som NO C5 Kontrol af luftforurening Virksomheden skal inden 3 måneder, efter at miljøgodkendelsen er meddelt, fremlægge en plan for gennemførelse af målinger, der kan dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C3 og C4 er overholdt. Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Kontrol af luftforurening skal ske ved præstationskontrol, hvor der foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår C4 er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stof NO x CO Analysemetode MEL-03 MEL-06 7

8 Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10 % af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OML-metoden. B- værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien. Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkår er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Luftvejledningen Ovenstående dokumentation af virksomhedens luftforurening skal ske ved måling og beregning i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/01. C6 Energi Virksomheden skal foretage en gennemgang af EU BREF om Energieffektivitet og rapportere dette arbejde til tilsynsmyndigheden senest 1. juni 16. Lugt D1 Lugtgrænse Virksomheden må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m 3 ved boliger, blandet bolig og erhverv, samt offentlige formål samt 10 LE/m 3 ved erhvervsområder. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget. D2 Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at grænseværdien i vilkår D1 for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med 8

9 tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden. Det skal forinden aftales med tilsynsmyndigheden, hvordan der korrigeres for midlingstid, og om beregningerne skal udføres for resultater, der er korrigeret/ikke er korrigeret for følsomhedsfaktor. Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregninger på lugt foretages ved anvendelse af det aritmetiske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger. Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50 %, skal der: enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50 %, eller udføres beregninger på baggrund af det geometriske gennemsnit af måleseriens lugtemissioner. Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af virksomheden. Støj F1 Støjgrænser Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). 1. Erhvervs- og industriområder 2. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 3. Etageboligområder 4. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 5. Kolonihaveområder 6. Rekreativt område 7. Rekreativt område, Nord 9

10 1. Erhvervsområder 2. Områder med blandet bolig og erhverv 3. Områder med etageboliger Mandag fredag kl Lørdag 7-14 Mandag fredag lørdag søn- og helligdage 7-22 Alle dage Boligområder Kolonihaveområder Rekreativt område Rekreativt område, Nord Områderne fremgår af Gladsaxe Kommunes kommuneplanrammer jf. bilag 2. I dag-, aften- og natperioderne skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. F2 Virksomheden skal løbende opdatere støjkortlægningen. Alle betydende støjkilder skal genmåles hvert 8. år. Nye støjkilder, samt støjkilder der udskiftes, skal måles senest 3 måneder efter ibrugtagning. Tilsynsmyndigheden kan herudover forlange målinger og beregninger for støjkilder, hvor der er begrundet mistanke om støjgener. Virksomheden skal mindst hvert 8. år dokumentere, at grænseværdierne for støj ikke overskrides. Tilsynsmyndigheden kan dog forlange dokumentation herfor en gang årligt. Dokumentationen skal foreligge i form af opdaterede støjkortlægninger baseret på kildestyrkemålinger og dertil hørende udbredelsesberegninger i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Antal og placering af referencepunkter aftales med tilsynsmyndigheden på grundlag af et støjkonturkort. Støjberegninger skal udføres af et firma eller en person, der er akkrediteret/certificeret til at udføre Miljømåling ekstern støj. F3 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med støjgrænserne. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger. 10

11 Affald Maksimale oplagsmængder af affald G1 Der må maksimalt opbevares følgende affaldsmængder på virksomheden: Affaldstype Maksimalt oplag (t) Farligt affald 4 G2 Virksomheden skal arbejde med at identificere mulighederne for at nedbringe affaldsmængderne fra produktionen og skal rapportere dette arbejde til tilsynsmyndigheden. Første gang med den årlige rapportering for 15. Jord og grundvand I1 Belægninger, hvor der er mulighed for spild af olie, kemikalier, flydende affald og råvarer samt spildevand, skal til enhver tid være tætte 7 og uden revner og andre skader. Belægninger skal mindst én gang årligt kontrolleres for revner og andre synlige skader. Egenkontrollen skal kunne dokumenteres og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden, f.eks. via virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Eventuelle fugers tilstand og vedhæftning skal indgå i kontrollen. Eventuelle skader skal registreres og udbedres. Den beskrevne kontrol skal være indført senest 12 måneder efter at godkendelsen er meddelt. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden foranstalter et uvildigt sagkyndigt eftersyn af de befæstede arealer, dog højest én gang årligt. Rapport fra uvildigt sagkyndigt eftersyn skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. I2 I3 I4 I5 Palletanke, tromler og anden emballage med kemikalier og flydende affald mv. både inden- og udendørs skal opbevares på tæt belægning og under tag/halvtag. Det skal sikres, at der ikke er risiko for afløb til jord, grundvand samt regnvandsog spildevandskloak. Oplag af kemikalier mærket brandfarlige kan undtages kravet om at stå under tag. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Påfyldningsstudse og aftapningsordninger for kemikalieaffald samt olie, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Virksomheden skal have instruks for kontrol af tæthed af reservoir i bunden af containere, der anvendes til opbevaring af kemikalier. Reservoir skal inspiceres mindst én gang årligt. Virksomheden skal have instruks for årlig kontrol af tæthed af spildevandssumpe/opsamlingsbrønde. Tæthedsprøvning skal udføres efter retningslinjerne i DS 455. Tæthedsprøvning kan udføres med vand, kontrolniveauet skal være almindeligt og prøvningstiden mindst 1 time. 7 Orientering nr. 6/08 fra Miljøstyrelsen om Forebyggelse af jord- og grundvandsforurening 11

12 Indberetning/rapportering Eftersyn af anlæg K1 Der skal føres journal over eftersyn af filtre, med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. K2 K3 Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indsendes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Årsindberetning Én gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger: Affaldsmængder opdelt på fraktioner Forbrug af energi og vand Oversigt over gennemførte HEPA-filtertests med testdato og resultat. Redegørelse for muligheder for substitution, udfasning og reduktion af forbruget af stoffer på EU s kandidatliste og/eller Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (indeholdt i 1. afrapportering, herefter hvert 3. år) Oversigt over forbrug af råvarer og hjælpestoffer indeholdende o Stof-navn o CAS nr. o Råvareforbrug lagt til grund for godkendelsen inkl. senere ændringer o Aktuelt forbrug samt sidste års forbrug o Faremærkning o Tilstedeværelse på REACH kandidatliste eller LOUS-liste samt o Stoffets tilstandsform Oversigten skal endvidere have tydelig markering af o Nye råvarer og hjælpestoffer o Samlet årligt forbrug af VOC Frist for indberetning Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 1. juni. Første afrapportering er pr. 1. juni 15 (indberetning for 14). Driftsforstyrrelser og uheld L1 Virksomheden skal have skriftlige procedurer for håndtering af udslip til regnvands- og spildevandssystemer, jord- og grundvand samt luft. Det skal fremgå af procedurerne hvornår og hvordan relevante myndigheder underrettes i forbindelse med udslip. Ophør O1 Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Virksomheden skal senest 4 uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter 38, stk. 1 i lov om forurenet jord 8. 8 P.t. bekendtgørelse LBK nr af 4. december 09 12

13 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse CMC Biologics A/S har søgt om miljøgodkendelse til overgang til kommerciel produktion af farmaceutiske produkter i 14 jf. bilag 1. Virksomheden producerer i dag udelukkende materiale til prækliniske og kliniske forsøg. Den farmaceutiske produktion skal ske i det eksisterende produktionsanlæg. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk.1, i Miljøbeskyttelsesloven 9. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens har Miljøstyrelsen vurderet, at virksomheden har godtgjort at: Virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og Virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det i sagen oplyste, og med de ændringer, der er fastsat i vilkårene. Vilkårene skal være overholdt ved afgørelsens ikrafttræden, hvis andet ikke er nævnt. CMC Biologics A/S er omfattet af listepunkt 4.5 Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Virksomheden er endvidere omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. J8 om pligten til at indhente godkendelse til produktion med genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Virksomheden har et naturgasfyret kedelanlæg med 2 kedler til produktion af damp, der anvendes i produktionsprocesser og til opvarmning af huset. Den samlede effekt af kedelanlægget er ca. 3,6 MW. 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed CMC Biologics A/S er beliggende i Gladsaxe erhvervskvarter, og området er omfattet af Gladsaxe Kommunes lokalplan nr. 125, der er vedtaget den 10. maj 00 med senere tillæg. Lokalplanen har til formål at sikre at området anvendes til erhvervsformål, kontor og servicevirksomhed. Nybyggeri kan bl.a. anvendes til laboratorier og højteknologisk produktion. CMC Biologics A/S er omfattet af rammeområde 17.E.5, Erhvervsparken i Gladsaxe Ringby, i kommuneplan 13. Den generelle anvendelse er erhvervsområde. Anført med specifik anvendelse til Kontor og serviceerhverv og supplerende anvendelse: Erhvervsformål, domicilbyggeri, kontorformål, kontorhotel m.v. I overensstemmelse hermed er tillæg (1) til lokalplan 125 en overgangsplan, der i takt med at en byomdannelse gennemføres, aflyses og erstattes af mere detaljerede lokalplaner. 9 Bekendtgørelse af lov om Miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af /12/12 om godkendelse af listevirksomhed 13

14 De nye rammer afspejler visionerne i helhedsplanen for Gladsaxe Ringby, som er Byrådets vision for Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen beskriver den ønskede fremtidige udvikling i området som et mangfoldigt erhvervskvarter, hvor der er plads både til de store videnstunge virksomheder og de små iværksættere og håndværkere. Nærmeste boligområde er beliggende i en afstand på ca. 350 meter, mens der er et område med blandet bolig og erhverv i en afstand af ca. 130 meter fra virksomheden. Virksomhedens placering i forhold til kommuneplanrammer er vist i bilag 2. Grundvand/drikkevand I bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer gældende fra 28. oktober udpeges drikkevandsressourcer, dvs. områder med drikkevandsinteresser, områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indsatsområder i Danmark. Bekendtgørelsen fastlægger ligeledes bindende retningslinjer for placering af forurenende virksomheder og byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser samt for afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for følsomme indvindingsområder. Bekendtgørelsen er formelt set et landsplandirektiv. Med bekendtgørelsen revideres regionplanretningslinjerne for så vidt angår udpegningen af drikkevandsressourcer. Ifølge bekendtgørelsen må særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, som ligger inden for disse. Som særlig grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. CMC Biologics A/S ligger i et område med drikkevandsinteresser, se bilag 3, og i et område, der indgår i oplandet til Kildeplads XIII og Søborg Vandværk. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at CMC Biologics A/S med udgangspunkt i de fremsendte oplysninger om indretning og drift ikke skal betragtes som et særligt grundvandstruende anlæg. Der fastsættes vilkår for indretning og drift, der forebygger og beskytter mod jord- og grundvandsforurening. Naturbeskyttelse Natura 00, 3-områder Mod syd ligger Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen og som en del heraf ligger et stort overdrevsområde tættest på grunden, ca. 3 meter væk. Størstedelen af Høje Gladsaxe Park fremstår som et stort plejet parkområde, mens Gyngemosen er et moseområde med mindre parkprægede arealer. Arealet udgør et større offentligt tilgængeligt rekreativt område, som er fredet. I bilag 4 ses 3 områder i nærheden og længere væk fra virksomheden. Det overordnede formål med naturbeskyttelseslovens paragraf 3 er, at beskytte naturtyperne hede, eng, overdrev, mose og søer mod ændringer i deres naturtilstand. Det nærmeste beliggende beskyttede naturområde er Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Af særlige naturtyper findes overdrevslignende græsarealer, søer, moser og enge, krat og lunde 12. Syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen ligger et stort overdrevsområde, der skråner ned mod sø, mose- og engområder. Mod øst er græsarealet omkranset af buske som Naturplan Gladsaxe Kommune 14

15 hvidtjørn, mirabel og kornel, og langs Høje Gladsaxevej findes et regnvandsbassin med fugtigbundsvegetation. Syd for dette ligger en rund boldbane i et skovpræget område med blandt andet ahorntræer. Omkring den sydøstlige sø/mosehul i vådområdet er pilekrattet ryddet, og der er derved dannet fugtig eng og sumpvegetation. Skråningerne mod mosehullerne er overdrev. Langs den asfalterede sti i hele området (Gyngemosestien) findes flere fugtige lavninger med starsump og sumpstrå. Ved det tilgroede vandhul nærmest broen til Tingbjerg ligger lunde med bøg, eg og ægte kastanje. Gyngemosen er især dækket af starsump og områder med højstauder domineret af almindelig mjødurt, men her er også områder med åbent vand og mindre områder med rød-el. Floraen er varieret, men uden egentlige sjældne arter. Den rigeste flora findes i moseområderne nær nogle af søerne. I 07 blev der registreret egern, ræv, hermelin(lækat) og flere arter flagermus. Fuglelivet i området er rigt og omfatter spurvehøg, musvåge, vandrikse, græshoppesanger, sivsanger, nattergal og i sensommeren også flokke af gæs. Af krybdyr og padder er der fundet stor og lille vandsalamander, snog, stålorm, almindeligt firben, spidssnudet frø og butsnudet frø, skrubtudse og grøn frø. Flere af disse bl.a. vandsalamander, spidssnudet og butsnudet frø er på habitatdirektivets bilag IV. Flere af søerne har en rig smådyrsfauna med de to ualmindelige guldsmedearter sortmærket kobbervandnymfe og kileplet-mosaikguldsmed. Søerne er levested for blandt andet gedde, skalle og karuds. Padder og flagermus er fredede og alle danske arter af flagermus er listet på habitatdirektivets bilag IV. For frøer og stor vandsalamander er mulige trusler bl.a. tilgroede vandhuller. Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser, når de går i dvale om vinteren. Afhængig af arten overvintrer flagermus i hule træer eller bygninger. Atmosfærisk nedfald af kvælstofforbindelser kan medføre forsuring og eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer), hvilket kan påvirke naturområdet. Natura-00 områder Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov er et EF-habitatområde (H123) beliggende i en afstand af ca. 5,4 km nord for virksomheden. Furesø er desuden et EF-fuglebeskyttelsesområde og ligger ca. 6 km nord for virksomheden. Begge ligger i et Natura-00 område nr Natura 00 området indeholder den øvre del af Mølleådalen med vandløbet Hestetangs Å/ Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø, adskillige moser samt løvskovene Ganløse Eged, Terkelskov, Ryget og Frederiksdal Skov. Området er udpeget som habitatområde på grund af en række forskellige naturtyper som rigkær, kalkrige og næringsrige søer og vandhuller, hængesæk og andre kærsamfund mv. samt en række skovnaturtyper, herunder bl.a. bøgeskov, egeskov, elle og askeskov. Der skal i henhold til Habitatbekendtgørelsens 7 foretages en foreløbig vurdering af om overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg vil påvirke Natura 00 området væsentligt. Formålet med den foreløbige vurdering er at vurdere, hvorvidt der er behov for en nærmere konsekvensvurdering af projektet. Såfremt den foreløbige vurdering viser, at Natura-00 området ikke bliver påvirket væsentligt, skal der ikke foretages yderligere. De primære trusler for Natura-00 området er registreret som værende næringsstoflastning, tilgroning, fragmentering, udtørring, invasive arter og forstyrrelse. 15

16 Virksomhedens aktiviteter vil ikke kunne påvirke Natura 00 området i relation til tilgroning, fragmentering, udtørring, invasive arter og forstyrrelse. Virksomheden kan påvirke omgivelserne med emission af NO x og støj. Virksomhedens immission af NO x ligger væsentlig under B-værdierne. Virksomhedens støjbidrag ligger ligeledes under grænseværdierne. På den baggrund vurderes virksomheden ikke at påvirke Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen væsentlig hverken i forhold til luftemission eller støj. Der er foretaget en OML beregning for virksomhedens immission af NO x i nærmeste Natura-00 område - Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Beregningen viser, at NO x immissionen i denne afstand er mindre end 0,2 μg/m 3, hvilket konservativt beregnet kan medvirke til deposition af kvælstof på 0,04 kg N pr. ha pr. år. Til sammenligning har det tidligere DMU vurderet 13 at der ved en deposition på 0,6 kg N/ha år ikke kan forventes en merbelastning, hvorunder bidraget beregnet med de nuværende modeller statistisk set er lig nul, og hvor der ikke i 95 % af de beregnede tilfælde forventes påviselige effekter, med det nuværende belastningsniveau Generelle forhold Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 33, stk. 1, at der skal fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen, og at godkendelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet af denne frist. Tidsfristen for udnyttelse af miljøgodkendelsen bør i henhold til 33, stk. 1 i godkendelsesbekendtgørelsen ikke fastsættes til senere end 2 år fra godkendelsens meddelelse, hvilket fastsættes med vilkår. CMC Biologics A/S har ansøgt om at foretage produktion af farmaceutiske produkter i et produktionsanlæg, der allerede er etableret, men pt. anvendes til produktion af farmaceutiske produkter til kliniske forsøg og ikke til kommerciel salg. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at godkendelsen derfor kan betragtes som udnyttet, når der i anlægget gennemføres validering af kommende kommercielle produktionsprocesser, er gennemført procesklassifikation eller dele af anlægget i øvrigt anvendes til processer i forbindelse med farmaceutisk produktion. Tilsynsmyndigheden skal orienteres, hvis der sker ejerskifte af virksomheden eller udskiftning af driftsherre, hvilket fastsættes med vilkår. Dette blandt andet for at fastlægge, om ejerskiftet eller udskiftning af driftsherre involverer personer eller selskaber, der er registreret af Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens a og b. Hvis dette er tilfældet kan tilsynsmyndigheden tilbagekalde godkendelsen eller fastsætte særlige vilkår, jf. miljøbeskyttelseslovens 41d Indretning og drift Emissionsbegrænsende udstyr På CMS Biologics A/S findes emissionsbegrænsende udstyr, der skal sikre, at forureningen fra virksomhedens produktion kan overholde de vilkår, der er fastsat i godkendelsen. Tilstedeværelse af dette udstyr ligger til grund for vurderingen af miljøpåvirkningerne fra virksomheden. CMS Biologics A/S må derfor ikke tage emissionsbegrænsende udstyr som f.eks. absolutfiltrefiltre, indeslutninger af produktionsudstyr og inaktiveringsanlæg ud af drift, uden at Miljøstyrelsen har foretaget en vurdering af ændringen. Der fastsættes vilkår om dette i afgørelsen. 13 Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder. Notat af Danmarks miljøundersøgelser. DMU. 26/06/05 16

17 Indretning af målesteder For at gøre det muligt at foretage målinger af emissionen fra luftafkast stiller Miljøstyrelsen vilkår om, at relevante procesafkast skal forsynes med målestudse, som beskrevet i Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 2, 01. Endvidere stilles vilkår om, at procesafkast skal være udført således, at afkastluften kan spredes frit f.eks. ved at procesafkastet er ført mindst 1 meter over tag, hvor afkastet er placeret, og er opadrettet. Råvarer og hjælpestoffer Miljøstyrelsen har vurderet den potentielle miljøpåvirkning fra de råvarer og hjælpestoffer, der anvendes på virksomheden. Oplysninger om anvendte råvarer og hjælpestoffer på CMS Biologics A/S fremgår af den miljøtekniske beskrivelse, der ligger til grund for miljøgodkendelsen. CMS Biologics A/S ønsker oplysninger om råvarer og hjælpestoffer holdt fortrolige. CMC Biologics A/S kan løbende have behov for at ændre forbruget af råvarer og hjælpestoffer (herunder rengøringsmidler og biocider) eller tage nye stoffer i brug. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at miljøgodkendelse af en virksomhed eller et anlæg bl.a. baseres på de oplysninger om forbrug af råvarer og hjælpestoffer, der foreligger på godkendelsestidspunktet, så de stillede vilkår modsvarer den aktivitet eller det projekt, der gives miljøtilladelse til. Oplysninger om hvilke stoffer og mængder der anvendes udgør således et loft for virksomhedens/anlæggets produktion. Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 33, at driften af en virksomhed ikke må ændres uden godkendelse, hvis ændringen medfører forøget forurening. Både anvendelse af nye stoffer og øget forbrug af allerede anvendte stoffer kan potentielt medføre forøget forurening. Omvendt betragtes det som rimelig praksis, at der er en vis rummelighed i en miljøgodkendelse, så virksomheden ikke nødvendigvis skal ansøge om mindre produktionsforøgelser. Miljøstyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt og acceptabelt, at CMC Biologics A/S som udgangspunkt kan tage nye, miljømæssigt uproblematiske stoffer i brug og øge forbrugsrammen for disse, uden godkendelsesmyndighedens forudgående vurdering. For råvarer og hjælpestoffer, der er farlige for sundhed og miljø, bør godkendelsesmyndigheden dog vurdere, om nye stoffer giver anledning til forøget forurening inden ibrugtagning. Dette gælder bl.a. stoffer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) og stofferne på REACH kandidatliste samt stoffer der er mærkningspligtige mht. miljø og sundhed. Der stilles derfor vilkår om forudgående anmeldelse af nye stoffer, der er på LOUS-listen eller på Kandidatlisten, samt stoffer som efter CLP-forordningen skal mærkes som akut giftige eller miljøfarlige, ved forbrug der overstiger 1 kg. Ved ibrugtagning af øvrige CLPmærkningspligtige stoffer, skal forbrug over 25 kg anmeldes forudgående (stoffer som kun er mærket ætsende, brandfarlige eller brandnærende er dog undtaget vilkåret). Der stilles med vilkåret desuden krav til, hvilke oplysninger disse anmeldelser skal indeholde. Ibrugtagning af øvrige nye stoffer skal fremgå af årsrapporten. Såfremt virksomheden ønsker et større forbrug af et allerede anvendt og godkendt miljøeller sundhedsskadeligt stof, der kan indebære en forøget miljøpåvirkning, skal dette anmeldes og vurderes af tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens

18 Forbruget af samtlige råvarer og hjælpestoffer skal fremgå af årsrapporten, således at tilsynsmyndigheden løbende kan følge forbruget. Krav til oplysninger om råvareforbrug fremgår af vilkår om årsindberetning. Det fremgår af CMC Biologics A/S miljøtekniske beskrivelse, at der på virksomheden anvendes stoffer som optræder på Listen over uønskede stoffer samt et enkelt stof på REACH s kandidatliste jf. også side. På den baggrund fastsættes vilkår om, at der skal redegøres for arbejdet med substitution og udfasning af disse i forbindelse med hver 3. årsrapportering Luftforurening Virksomhedens udledning af forurenende stoffer til luften reguleres af luftvejledningen 14, B-værdivejledningen og lugtvejledningen 15. De væsentligste udledninger til luften er organiske opløsningsmidler, hvor ethanol er det primære stof, samt udledning af kølemidler fra lækager og sivninger fra køleanlæg. Endvidere kan der potentielt udledes støv af forskellig art samt lugt fra gæringsprocesser på virksomheden. I henhold til luftvejledningen bør der fastsættes emissionsgrænseværdier og gennemføres emissionsbegrænsende foranstaltninger for hovedgruppe 2 stoffer, hvis de relevante massestrømsgrænser overskrides for virksomheden som helhed. Emissionsbegrænsende foranstaltninger skal dog kun gennemføres for afkast, hvor emissionsgrænseværdierne overskrides. Enkelte små afkast kan endvidere friholdes for kravet om rensning, hvis de hver udgør mindre end 10 % af den relevante massestrømsgrænse. For virksomheder, der kun er i drift relativt få af årets arbejdstimer, bør der heller ikke stilles krav om emissionsbegrænsning, selv om massestrømsgrænsen og emissionsgrænseværdien overskrides. De relevante B-værdier skal altid overholdes, men kan i visse tilfælde lempes ved intermitterende drift. Miljøstyrelsen har valgt ikke at fastsætte vilkår om afkasthøjder. I stedet er der fastsat vilkår om overholdelse af B-værdi for NO x. Virksomheden har fremsendt dokumentation ved en OML-beregning, der sandsynliggør, at denne B-værdi kan overholdes med eksisterende afkastsforhold. Miljøstyrelsen stiller vilkår om, at luftfiltre på procesafkast skal kontrolleres og vedligeholdes regelmæssigt og virksomheden skal have skriftlige procedurer/instruktioner herfor. Procedurer/instruktioner bør bl.a. baseres på producentens/leverandørens anvisninger og indeholde retningslinjer for drift og vedligehold af det enkelte filter/filtertype, herunder intervaller for kontrol og udskiftning af det enkelte filter. Støv fra hovedgruppe 1-stoffer I henhold til B-værdivejledningen må lægemiddelstoffer, der anses for særligt biologisk aktive, som udgangspunkt betragtes som hovedgruppe 1-stoffer med en B-værdi på 0,001 mg/nm 3. Når der udledes hovedgruppe 1-stoffer, bør der normalt være forrensning efterfulgt af absolutfiltrering. Absolutfilteret bør være minimum klasse H13 efter DS/EN Denne renseteknik medfører, at emissioner kan nedbringes til koncentrationer langt under 0,01 mg/normal m 3. Ved rensning i højeffektive luftfiltre kan emissioner nedbringes til koncentrationer langt under 0,01 mg/nm 3 og det vil ikke være nødvendigt at fastsætte B- værdier for hovedgruppe 1-stoffer, hvis der etableres absolutfiltre på relevante afkast. 14 Miljøstyrelsens luftvejledning, Vejl. nr. 2, Miljøstyrelsens lugtvejledning, Vejl. Nr. 4,

19 CMC Biologics A/S anvender vitaminer og mineraler i forbindelse med gæringsprocesserne. Ifølge Lægemiddelstyrelsen betragtes stærke vitamin- og mineralpræparater som lægemidler og dermed som hovedgruppe 1-stoffer, hvis de aktive indholdsstoffer er vitaminer og mineraler, og hvor indholdet af vitaminer og mineraler er væsentligt højere end den daglige dosis, som voksne mennesker normalt har behov for. Alle støvende råvarer fra hovedgruppe 1 afvejes i rum med HEPA-filter dvs. hvor enten afkast er forsynet med HEPA-filter eller i sikkerhedsbænke med HEPA-filtre. Støv fra hovedgruppe 2-stoffer På CMS Biologics A/S forekommer støvende aktiviteter i forbindelse med afvejning og omhældning af faste råvarer. CMS Biologics A/S anvender en række stoffer, der kan give anledning til emission af støv. De fleste af de støvende stoffer hører til luftvejledningens hovedgruppe 2 og kategorien ikke-reaktivt støv, tidligere kaldet støv i øvrigt. Dette gælder eksempelvis kaliumchlorid, kaliumphosphat, calciumchlorid, natriumphosphat, natriumcitrat samt diverse kemikalier til medieblandinger. Endvidere anvendes flere landbrugsprodukter som sukker og gærekstrakt, kulhydrater og planteproteiner og aminosyrer som råvarer til produktionen. Virksomheden har oplyst, at alle afvejninger af råvarer foretages under absolutfiltre, herunder også i forbindelse med prøveudtagning til kvalitetskontrol i råvaremodtagelsen samt afvejning af råvarer i kælderplan. På baggrund af oplysningerne fastsættes ikke emissionsgrænseværdier for ikke-reaktivt støv samt natriumhydroxid. Det vurderes ligeledes, at der med baggrund i absolutfiltrering ikke skal fastsættes en B-værdi for ikkereaktivt støv. Opløsningsmidler VOC-bekendtgørelsen For virksomheder, der fremstiller farmaceutiske produkter med et forbrug på mere end 50 tons opløsningsmidler om året, er emissionen af opløsningsmidler reguleret af VOCbekendtgørelsen. VOC defineres som organiske forbindelser, hvis damptryk er 0,01 kpa ved 293,15 K ( C) eller ved de anvendte driftsbetingelser 16. CMC Biologics A/S har angivet et forventet forbrug på 6 tons VOC i og er således ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsens krav. Miljøstyrelsen stiller vilkår om årlig rapportering af forbrug af VOC for at kunne følge udviklingen af forbruget af VOC på virksomheden. CMC Biologics A/S anvender en række organiske opløsningsmidler som f.eks. ethanol, methanol og acetronitril i produktionsanlægget. Virksomheden har søgt om en produktionsramme på 6 tons opløsningsmiddel, mens det nuværende årlige forbrug er ca. 4 tons. Ved et forbrug på 4 tons opløsningsmiddel fordelt på 2 produktionsdage á 7 timers drift kan beregnes en massestrøm på 2,6 kg/time, hvis forudsætningen er at alt opløsningsmiddel emitteres. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at massestrømmen for både hovedgruppe 2, klasse II og III ikke overskrides, hvorfor der ikke stilles vilkår til virksomhedens emission af opløsningsmidler. Der er foretaget en beregning af spredningsfaktorer for ethanol, methanol og acetronitril for at vurdere om de eksisterende afkastsforhold sikrer en tilstrækkelig fortynding af udledninger til luften, således at B-værdier overholdes. 16 Bekendtgørelse nr af. december 12 om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler med senere ændringer 19

20 Spredningsfaktoren for ethanol er væsentligt mindre end 250 m 3 /s, hvorfor et afkast 1 meter over tag er tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af B-værdien for ethanol. Beregningerne viser, at der minimum skal være en luftmængde på ca. 648 m 3 /s for sikre, at B-værdien for methanol overholdes ligesom spredningsfaktoren for acetronitril også er større end 250 m 3 /s. Der er derfor foretaget en OML-beregning for at vurdere om virksomheden kan overholde grænseværdien for virksomhedens bidrag til immissionen af methanol. Der er beregnet et bidrag på 0,09 mg/m 3, hvor grænseværdien for methanol er 0,3 mg/m 3. OML-beregningen for acetronitril viser et immissionsbidrag på 0,002 mg/m 3, hvor grænseværdien er 0,1 mg/m 3. MST vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke skal fastsættes grænseværdier for virksomhedens immission af opløsningsmidler. Listen over uønskede stoffer CMC Biologics A/S anvender flere stoffer, der optræder på Listen over uønskede stoffer 17, der indeholder stoffer/stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske effekter. Der anvendes benzylalkohol, borsyre, phenol, methanol, natriumhypochlorit, kobbersulfat og Polyethylene glycol octylphenol ether. Listen over uønskede stoffer er en signalliste og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Anvendelsen af problematiske stoffer på CMC Biologics A/S vurderes ikke i sig selv at udgøre et miljømæssigt problem på grund af de små stofmængder. For at undgå og minimere anvendelse af de problematiske stoffer i fremtidige større produktioner bør CMC Biologics A/S have fokus på disse stoffer i forbindelse med udvikling af nye produkter og processer, som CMC Biologics A/S jo i høj grad er en del af. Miljøstyrelsen vil derfor fastsætte vilkår om, at CMS Biologics A/S skal have procedurer, der skal forsøge at substituere, udfase eller reducere anvendelsen af stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og REACHs Kandidatliste. Dette er endvidere i overensstemmelse med BAT i BREF om organiske finkemikalier. Energianlæg CMC Biologics A/S har etableret 2 naturgasfyrede dampkedler med en samlet effekt på ca. 3 MW til fremstilling af rådamp. Der er 2 fritstående skorstene 23,5 meter over terræn (8,5 meter over tag) fra kedlerne udvendigt på facaden på sydsiden af virksomheden. Der fastsættes vilkår til emission af CO og NO x samt immissionskoncentrationsbidrag af NO 2 i overensstemmelse med standardvilkår jf. afsnit 12 i den tidligere godkendelsesbekendtgørelse 18 jf. 52, stk. 2 godkendelsesbekendtgørelsen samt krav i luftvejledningen. Der fastsættes vilkår om, at virksomheden skal fremsende forslag til plan for kontrol af luftforurening fra energianlæg, så virksomhedens oplysninger om forventet emission fra anlægget kan eftervises. 17 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 10, Listen over uønskede stoffer 18 Bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 12 om godkendelse af listevirksomhed

21 3.2.5 Lugt I henhold til lugtvejledningen bør grænseværdien for en virksomheds lugtbidrag ikke overskride 5-10 LE i boligområder, mens op til 30 LE kan være acceptabelt i industriområder. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der vil kunne forekomme lugt i forbindelse med fermenteringsprocesserne på virksomheden. Der har dog endnu ikke været problemer med lugtgener i omgivelserne. Det vurderes at virksomheden vil kunne overholde en grænseværdi på 5 LE i områder med boliger og kolonihaver samt 10 LE i erhvervsområdet. Der fastsættes vilkår i overensstemmelse hermed og om, at tilsynsmyndigheden på given foranledning kan kræve lugtmålinger Spildevand, overfladevand m.v. Der er separat kloakeret på virksomhedens matrikel, således at regnvand fra tage og overflader opsamles separat. Dog tilsluttes regnvandet til spildevandsledningen i det kommunale ledningssystem, da udbygningen til separatkloakering her endnu ikke er foretaget. Der er etableret et rørført regnvandsmagasin syd for bygningen på 32 m 3. Sanitært spildevand ledes også separat direkte til det kommunale spildevandssystem. Virksomhedens processpildevand ledes, hvis det er GMO-holdigt til kill-anlæg, og efterfølgende til neutralisationsanlæg, hvor det øvrige processpildevand også behandles inden udledning til kommunalt spildevandssystem. CMC Biologics A/S har fået meddelt en spildevandstilladelse fra Gladsaxe Kommune i 05 med ændring af enkelt vilkår i 07. Virksomhedens spildevand ledes via afløbssystemer i Københavns Kommune til Rensningsanlæg Damhusåen. Der er mulighed for, at der kan ske overløb til Fæstningskanalen i situationer med store vandmængder. Virksomheden har ikke registreret oversvømmelser i kælderbygning i forbindelse med større regnhændelser. Kælderen ligger delvist frit mod øst og vest og i terræn mod syd. Kælderen bruges til oplag af bl.a. laboratorieartikler og kemikalier m.v. som opbevares i lukket emballage. Øvrige kemikalier oplagres i miljøcontainere i tætte emballager. Det vurderes, at der ikke er forureningsrisiko forbundet med disse oplag i situationer med store regnskyl Støj Ekstern støj fra virksomheder reguleres efter Miljøstyrelsens vejledninger 19,, 21, 22, 23 om støj. Som udgangspunkt er den planlagte anvendelse af omgivelserne bestemmende for den tilladelige støjbelastning fra en virksomhed. Der skal dog tages hensyn til den faktiske anvendelse, såfremt den er mere støjfølsom end den planlagte anvendelse. Virksomheden er placeret i rammeområde 17E2, som er et erhvervsområde udlagt til kontor og serviceerhverv. Op til området støder erhvervsområderne 17E3 og 17E4. Nærmeste støjfølsomme områder er boligområde 15B1, som ligger syd for virksomheden, etageboligområde 15B2 som ligger sydøst for virksomheden og kolonihaveområde 17F1, som ligger vest og nordvest for virksomheden. Området med blandet bolig og erhverv 17E8 ligger syd/sydvest for virksomheden. 19 Vejledning nr. 5 om ekstern støj fra virksomheder, 1984, kaldet støjvejledningen Vejledning nr. 6 om måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5 om beregning af ekstern støj fra virksomheder, Supplement nr. 3 til vejledning om ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 3 om ekstern støj i byomdannelsesområder, 03 21

22 Høje Gladsaxe Park ligger ca. 300 meter syd/sydøst for virksomheden. Parken skal betragtes som rekreativt område og benævnes rammeområde 15F2 i kommuneplanen for Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af en anden miljøgodkendelse på baggrund af en konkret vurdering af anvendelsen af den nordlige del af Høje Gladsaxe Park fastsat en støjgrænse på 45 db alle dage hele døgnet. Den nordlige del af parken er placeret mellem erhvervskvarter mod nord og vest, etageboliger i Høje Gladsaxe mod øst og tæt/lav bebyggelse mod sydvest ved Hjortestien jf. nedenstående figur 1. Den øvrige del af Høje Gladsaxe Park betragtes som rekreative område. I støjvejledningen differentieres mellem rekreative områder i det åbne land (områdetype 6) og rekreative områder i byområder med en del baggrundsstøj, som skal have krav svarende til boligområder (områdetype 4 og 5). Det er Miljøstyrelsens vurdering af Høje Gladsaxe Park skal betragtes som et rekreativt område i byområde og fastsætter derfor støjgrænser svarende til boligområder med åben og lav boligbebyggelse. Figur 1. Markering af den nordligste del af Høje Gladsaxe Park Miljøstyrelsen fastsætter med baggrund i den faktiske anvendelse og retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 03 om ekstern støj i byomdannelsesområder en støjgrænse på 45 db hele døgnet alle dage for den nordlige del af Høje Gladsaxe Park, mens der fastsættes grænseværdier for rekreative områder gældende for den øvrige del af Høje Gladsaxe Park. Område Dag Aften Nat Man fredag: Kl Lørdag: Kl Man fredag: Kl Lørdag: Kl Søn- & helligdage: Kl Alle dage: Kl Erhvervsområder 17E5, 17E7, 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 17E8, 17E8, 17E9 og 17E11 Boligområde 15B1 45 db(a) db(a) 35 db(a) Etageboligområde 15B2 50 db(a) 45 db(a) db(a) Kolonihaver 17F1 45 db(a) db(a) 35 db(a) Blandet bolig og erhverv 17E8 55 db(a) 45 db(a) db (A) Rekreativt område 15F2 45 db(a) db(a) 35 db(a) Rekreativt område 15F2, Nord 45 db(a) 45 db(a) 45 db(a) Tabel 1: Oversigt over støjgrænser 22

23 Det fremgår af virksomhedens miljømåling af ekstern støj 24, at den målte og beregnede støjbelastning i flere referencepunkter om natten er højere end de vejledende støjgrænser jf. nedenstående tabel. Det er boligområdet syd for virksomheden og kolonihaveområderne vest og nordvest for virksomheden. CMC Biologics A/S har ikke fastsat et referencepunkt i område 17E8, blandet bolig og erhverv, og i det rekreative område 15F2. På baggrund af støjniveaukurver jf. bilag 5.3 i Miljømåling Ekstern støj, vurderer Miljøstyrelsen dog, at støjgrænserne er overholdt i natperioden. Ved kommende beregninger af støj ønskes indlagt referencepunkter i områderne 17E8 og 15F2. Da virksomheden er eksisterende, vurderer Miljøstyrelsen, at usikkerheden svarende til 2,1 til 2,5 db på beregningsresultaterne kan fratrækkes måleresultatet, hvorefter grænseværdien ikke overskrides signifikant. Tabel 2: Støjbelastning fra CMC Biologics A/S i med øget intern transport i forhold til støjbelastning 13 Virksomhedens primære støjkilder om natten er tørkølere, ventilations- og procesafkast samt 2 kølecontainere placeret i terræn. Virksomheden har i forbindelse med VVMredegørelsen beskrevet muligheder for reduktion af støjbelastningen og har her peget på opsætning af støjskærm til at afskærme støjen fra tørkølere. De 2 kølecontainere er ikke støjdæmpede og her er derfor også mulighed for at reduceret virksomhedens støjbidrag. CMC Biologics A/S er opmærksom på, at det aktuelle støjniveau skal reduceres i tilfælde af udvidelser eller ændringer i produktionen på virksomheden. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden ikke vil give anledning til hverken lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i omgivelserne. Der er derfor ikke er fastlagt grænseværdier for disse støjtyper. Miljøstyrelsen vil stille vilkår om, at der skal ske en løbende opdatering af støjkortlægningen for at sikre at virksomhedens støjbelastning ikke øges. Alle betydende 24 Miljømåling Ekstern støj, CMC Biologics A/S Ekstern støjkortlægning, SH Akustik, juni 13 23

24 støjkilder skal genmåles hvert 8. år. Dermed skal næste støjkortlægning med genmåling af betydende kilder ske i forbindelse med revurdering af CMC Biologics A/S miljøgodkendelse. Nye støjkilder, samt støjkilder der udskiftes, skal måles senest 3 måneder efter ibrugtagning. Målingerne skal udføres i henhold til gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Antal og placering af referencepunkter aftales med tilsynsmyndigheden på grundlag af et støjkonturkort, hvis det vurderes, at støjen skal beregnes i andre referencepunkter end de, der er anvendt i forbindelse med miljøgodkendelse Affald Ifølge EU BREF Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer, er det BAT at behandle forurenede affaldsstrømme ved kilden frem for spredning og efterfølgende central rensning, med mindre der er gode grunde til at gøre det modsatte. Ifølge EU BREF Organiske finkemikalier, er det defineret som BAT, at virksomheden foretager en detaljeret affaldsstrømsanalyse for at fastslå oprindelsen til affaldsstrømme med henblik på at kunne foretage en hensigtsmæssig håndtering og minimering af affaldsmængderne. Affald skal generelt håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsdirektiv i Gladsaxe Kommune. Affald fra CMC Biologics A/S består af ikke-farligt og farligt affald. Alt affald sorteres med henblik på størst mulig grad af genanvendelse. CMC Biologics A/S affaldsmængder i 10, 11 og 12 fremgår af nedenstående tabel 3. Tabel 3. CMC Biologics A/S forventer at affaldsmængderne vil stige svarende til -30 % med udnyttelse af den fulde produktionskapacitet, hvilket skyldes forventet anvendelse af engangsudstyr. Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 22, at der i relevant omfang skal fastsættes krav i miljøgodkendelsen til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder de maksimale oplagsmængder af affald. Der fastsættes i overensstemmelse hermed vilkår om maksimale oplagsmængder for farligt affald. Maksimal oplagsmængde for farligt affald sættes til 4 tons svarende til ca. 2 mdrs. produktion af affald ved 30 % stigning i affaldsmængderne. Vilkår til håndtering og opbevaring af affald fastsættes i afsnit om jord og grundvand. Miljøstyrelsen vurderer, at CMC Biologics A/S løbende bør arbejde med at nedbringe affaldsmængderne, herunder affald til forbrænding, og øge genanvendelsen i 24

25 overensstemmelse med regeringens Ressourcestrategi 25. Der fastsættes derfor vilkår om, at virksomheden løbende skal identificere mulighederne for nedbringelse af affaldsmængderne fra produktionen, og at virksomheden hvert 3. år skal rapportere dette arbejde til tilsynsmyndigheden Overjordiske olietanke Virksomheden har en 1000 liter olietank, der skal forsyne nødgeneratorer. Både nødgeneratorer og olietank er opstillet indendørs. Olietanken er omfattet af olietankbekendtgørelsens 26 regler og virksomheden skal følge disse Jord og grundvand Ifølge EU BREF Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer samt EU BREF om Emissioner fra oplagring, er det BAT, at sikre inddæmningsmuligheder for spild ved lækager og forurenet slukningsmiddel. Miljøstyrelsen vurderer, at CMC Biologics A/S lever op til BAT gennem indretning med mulighed for opsamling af spild. Al opbevaring af farlige stoffer og farligt affald er indrettet således, at der ikke er mulighed for afløb til spildevands- og regnvandskloak. Der stilles vilkår om, at rum med opbevaring af kemikalier skal indrettes uden mulighed for direkte afløb til spildevandskloak. Spild indendørs i øvrigt i rum med afløb ledes til inaktivering og/eller neutralisationsanlæg. Disse foranstaltninger vil kunne sikre tilbageholdelse af eventuelt spild. Virksomheden har reollager udendørs i en systemcontainer, hvor der er mulighed for opsamling af eventuelt spild. Der kan opsamles et volumen svarende til største oplagrede beholder. Der transporteres syre/base i palletanke mellem lager i miljøcontainer og produktionen. CMC Biologics A/S har en Waste ståltank, der kan anvendes til opsamling af f.eks. organiske opløsningsmidler og væsker fra oprensningsprocesserne. Indholdet sendes til NORD og tømmes via en fast rørinstallation til studse ved tankvognsplads. Wastetanken anvendes sjældent og er kun anvendt 1-2 gange siden virksomhedens etablering. Tanken er placeret indendørs. Processpildevand er adskilt fra regnvand ved, at der er separat kloakeret, hvilket er i overensstemmelse med BAT i EU BREF Spildevands- og luftrensning 27 og dertil hørende styringssystemer. Dog samles processpildevand og regnvand igen ved tilslutning til det kommunale spildevandssystem. Der fastsættes vilkår om at gulvbelægninger i bygninger, hvor der opbevares og/eller håndteres kemikalier eller farligt affald, skal være tætte og uden revner eller andre skader. Der fastsættes også vilkår til indretning af påfyldningspladser til tankvogne/af- og pålæsning af råvarer/færdigvarer. Inspektioner af udendørs- og indendørs belægninger skal planlægges og dokumenteres. 25 Ressourcestrategi 13. Danmark uden affald genanvend mere, forbrænd mindre. Regeringen. Oktober Bekendtgørelse nr af 21. december 11 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines med senere ændringer 27 Europa-Kommissionen, Referencedokument om bedste tilgængelige teknik ved spildevands- og luftrensnings og dertil hørende styringssystemer, Februar

26 Under forudsætning af at belægninger, tankgrave, spildbakker etc. kontrolleres og vedligeholdes løbende vurderes der ikke at være væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand. Der er ingen nedgravede tanke eller rørføringer på CMC Biologics A/S. Basistilstandsrapport Miljøstyrelsen er forpligtet til at vurdere, om de pågældende farlige stoffer, som CMC Biologics A/S, fremstiller eller frigiver i forbindelse med produktion af lægemidler, er relevante i forhold til udarbejdelse af en basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Dette indebærer, at karakteren og mængden skal udgøre en risiko for længerevarende jord- eller grundvandsforurening. Forureningen skal efter Miljøstyrelsens vurdering fortolkes som en risiko for en længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand på virksomhedens areal fra stoffer, der hidrører fra den aktivitet på virksomheden, der er omfattet af IE-direktivet. Virksomheden har i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse fremsendt oplysninger, herunder en risikovurdering af samtlige de stoffer, der anvendes på virksomheden og som er omfattet af CLP-forordningen. Metoden anvendt til risikovurdering er skitseret i nedenstående skema 28 : Virksomheden har gennemgået og vurderet samtlige klassificerede stoffer efter ovenstående model. Det fremgår af virksomhedens vurdering, at der ikke er en risiko for længerevarende forurening af jord og grundvand forbundet med den farmaceutiske produktion, som virksomheden er indrettet og drives jf. beskrivelsen i afsnittet om jord og grundvand. I forbindelse med virksomhedens etablering i 02 blev tidligere forurening fjernet og Københavns Amt har i 04 vurderet, at der ikke er grundlag for kortlægning af virksomheden. Udgangspunktet for jordforureningsniveauet på virksomheden er derfor, at jorden kan klassificeres som lettere forurenet, da CMC Biologics A/S er placeret i byzone og dermed omfattet af områdeklassificeringen. 28 Modellen er udviklet af C7 Consulting ApS i samarbejde med CMC Biologics A/S 26

27 Zinkchlorid og -sulfat Virksomheden anvender små mængder zinkchlorid og zinksulfat, dog i meget små mængder dvs. mindre end 12 kg årligt og som i øvrigt opbevares, så der ikke kan ske udslip til jord- og grundvand. Opbevaringen sker indendørs uden afløb til kloak. Der foretages inden håndteringer af stofferne udendørs. Organiske opløsningsmidler Der anvendes endvidere en række organiske opløsningsmidler som ethanol, methanol, benzylalkohol, propanol, acetone, acetronitril og phenol. Opløsningsmidlerne opbevares alle indendørs og der foretages ingen håndteringer udendørs. Der er i lokaler med opbevaring af opløsningsmidler etableret pumpesump eller afløb, der leder til killanlæg og neutralisationsanlæg. Opløsningsmidlerne transporteres indendørs i synlige rør, således at utætheder opdages hurtigt. Kun ethanol anvendes i mængder større end 500 kg. De organiske opløsningsmidler er opløselige i vand og kan derfor potentielt udgøre en risiko for grundvandsforurening. Det vurderes dog at opbevaringen og håndteringen indendørs af opløsningsmidler medfører, at der ikke er risiko for længerevarende jord- eller grundvandsforurening med opløsningsmidler. Natriumhypochlorit Virksomheden anvender natriumhypochlorit i en mængde større end 500 kg om året. Stoffet opbevares udendørs i aflåst miljøcontainer. Stoffet er akut giftigt i vandmiljø. Natriumhypochlorit er et klorholdigt rengøringsmiddel, der er klassificeret som farligt ved indånding indtagelse og berøring. Natriumhypochlorit vil efter endt rengøring af rør og tanke transporteres via virksomhedens spildevandssystem til kommunes spildevandssystem. Af arbejdsrapport nr. 2, 1998 fra Miljøstyrelsen fremgår følgende: Hypochlorit frigiver chlor i vandig opløsning. Chlor er giftigt for vandlevende organismer i overfladevand og især for ferskvandsorganismer. Chlor forventes dog ikke at nå frem til rensningsanlægget i form af frit chlor (Cl2) men "nedbrydes" (neutraliseres), mens det endnu befinder sig i kloaksystemet ved kemiske reaktioner med andre kemiske stoffer som f.eks. ammonium og forskellige organiske stoffer, som allerede er oxiderede eller chlorerede. Chlor er et meget reaktivt stof og vil væsentligt optræde som chlorider. Dannelsen af mange forskellige uorganiske og organiske chlorforbindelser i kloaksystemet er derfor mulig. Mange af de mulige organiske chlorforbindelser er vurderet til at være skadelige for vandlevende organismer i overfladevand og/eller svært nedbrydelige. En del af disse stoffer er optaget på EUs liste over kemiske stoffer, der er farlige for vandmiljøet (Direktiv 76/464/EEC, Bro-Rasmussen et al. 1994). Da indholdet af organisk stof i jord er meget lavt og natriumhypochlorit er letopløseligt i vand, vurderes det, at stoffet i tilfælde af udslip til jord vil opløses i jordvæsken og omdannes til natriumchlorid og ilt. Chlorid-ionerne er mobile, og vil kunne transporteres til grundvandet, men disse ioner er ikke i sig selv klassificeret som farlige. Desuden vil en eventuel forurening ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og dispersion. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en evt. restforurening ved ophør. Stoffet vurderes ikke at kunne medføre længerevarende jord- og grundvandsforurening på CMC Biologics A/S. Syrer og baser CMC Biologics A/S anvender en række syre og baser som kalium- og natriumhydroxid, ammoniakvand, oxalsyre, citronsyre, salpetersyre, saltsyre og phosphorsyre. Eventuelle udslip af syre/baser kan opløse forureninger med tungmetaller, men da der ikke er restforureninger på CMC Biologics A/S, vurderes dette ikke at være et scenarie. Syre og baser opbevares endvidere indendørs eller udendørs i miljøcontainer, og der sker ingen 27

28 håndteringer udendørs. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for længerevarende jordeller grundvandsforurening i forbindelse med anvendelse af syre og baser på CMC Biologics A/S. Ammoniak Virksomheden har i dag et oplag af i alt 155 kg ammoniak i køleanlæg, der er placeret indendørs. Flydende ammoniak vil ved udslip indendørs primært fordampe og kunne samles i en pøl på gulvet. Der er ikke mulighed for at udslip kan løbe til kloak. Det vurderes derfor, at virksomhedens oplag af ammoniak ikke vil udgøre en risiko for længerevarende forurening af jord- og grundvand. Vurdering På baggrund af virksomhedens risikovurdering samt Miljøstyrelsens vurdering af den fysiske indretning og håndtering af farlige stoffer på virksomheden træffes afgørelse om, at CMC Biologics A/S ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens 14, idet ingen af de stoffer (der klassificeres som farlige jf. EU forordningen nr. 1272/08 af 16. december 08 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer), som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med sin listeaktivitet vurderes at kunne medføre risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens areal Til og frakørsel Virksomheden er beliggende i et erhvervskvarter, hvor der ikke er placeret boliger ved nærmeste til- og frakørselsveje. Tilkørselsvejene er motorveje samt Gladsaxe Ringvej og Gladsaxe Møllevej. Trafik til og fra CMC Biologics A/S består af lastbiler/varebiler samt persontrafik. Leverancer til og fra virksomheden sker primært i dagtimerne med maksimalt leverancer dagligt. Der forventes ca. 2 medarbejdere til daghold samt 45 og 35 til henholdsvis aften og nathold. I de gennemførte støjberegninger indgår last- og varebilskørsel med stk. i dagtimerne, 2 stk. aftentimerne og 2 stk. i nattimerne. Antal kørsler med personbiler er sat til 94 stk. i dagtimerne, 33 stk. i aftentimerne og 23 stk. i nattimerne. Indkørsel til virksomheden sker fra Vandtårnsvej. Miljøstyrelsen vurderer med baggrund i de gennemførte støjberegninger, der tager udgangspunkt i ovenstående forudsætninger, at til- og frakørsel kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende Indberetning/rapportering Der fastsættes i godkendelsen vilkår om indberetning og journalisering af virksomhedens egenkontrol i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen. Der skal føres journal over forbrug af råvarer, energi og vand, affaldsmængder samt eftersyn af emissionsbegrænsende udstyr. Derudover skal der føres journal over egenkontrollen med kontinuert måleudstyr såsom partikelmålere ved filtre, alarmer m.m. Journalerne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, og skal opbevares på virksomheden i minimum 3 år. Der fastsættes vilkår om årlig rapportering til tilsynsmyndigheden jf. godkendelsesbekendtgørelsens 22, stk. 1, pkt. 5. Rapporten skal indeholde oplysninger affaldsmængder, HEPA-filter tests, gennemførte støjmålinger og beregninger samt resultatet af evt. luftemissionsmålinger. 28

29 Derudover skal der hvert 3. år redegøres for virksomhedens arbejde med substitution, udfasning eller reduktion af stoffer optaget på REACH kandidatliste samt Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Driftsforstyrrelser og uheld Virksomheden har i den miljøtekniske beskrivelse gennemgået de foranstaltninger, der er etableret i forhold til at imødegå driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med virksomhedens drift. CMC Biologics A/S har procedurer og installationer, der skal forebygge driftsforstyrrelser og afledte spild og udslip. Disse procedurer omfatter udslip af GMO, opbevaring af olie og kemikalier og brand. Endvidere er virksomheden indrettet så risikoen for udslip minimeres og medarbejdere er uddannet i at arbejde med virksomhedens processer og er derfor også bekendt med de sikkerhedsforanstaltninger og procedurer, der gælder for produktionen. GMO håndteres i vandige miljøer, hvorfor udslip via ventilationsluft vurderes usandsynlig. Der er desuden absolutfiltrering på alle afkast fra procestanke og sikkerhedsbænke. Opsamling og inaktivering af processpildevand skal sikre effektivt drab af GMO og autoklavering eller anden sikker håndtering af affald inden bortskaffelse sikre at risikoen for udslip til omgivelserne med GMO er minimeret. For at hindre udslip af kemikalier til spildevandssystemet stiller Miljøstyrelsen vilkår om, at lokaler med opbevaring og håndtering af kemikalier skal indrettes, således at der ikke kan ske afledning af kemikalier direkte til spildevandskloak. Miljøstyrelsen fastsætter vilkår om, at virksomheden skal have skriftlige retningslinjer for håndtering af spild samt udslip til regnvands- og spildevandssystemer, jord- og grundvand samt luft Risiko/forebyggelse af større uheld CMC Biologics A/S er ikke omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 29, og Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af virksomhedens produktion og råvareforbrug, at risikoen for et større uheld ikke er til stede Ophør Der er stillet vilkår om, at virksomheden ved ophør af driften skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand Bedst tilgængelige teknik CMC Biologics A/S er omfattet af tidligere listepunkt D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler (i) (s). Listepunkt D104 er nu erstattet af pkt. 4.5 i godkendelsesbekendtgørelsen. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2/06 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser angiver, at der findes følgende retningslinjer for BAT: For tidligere listepunkt D104: Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOCbekendtgørelsen). Orienteringen angiver også som referencer til renere teknologi: 29 Bekendtgørelse nr af 14. december 06 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 29

30 EU BREF "Organiske finkemikalier" EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 03 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering - anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling", Miljøstyrelsen EU BREF Emissioner fra oplagring, 05 For CMC Biologics A/S er specielt EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer" samt Emissioner fra oplagring relevante. Derudover er der enkelte dele af dokumentet vedr. organiske finkemikalier, der kan være relevante, samt et af de nyere BREF dokumenter med tværgående anvendelse, Industrielle kølesystemer. Der foreligger ikke nogen BREF, der specifikt omhandler produktion af farmaceutiske produkter. Miljøstyrelsen har i forbindelse med miljøgodkendelse af CMC Biologics A/S foretaget en gennemgang af ovennævnte BREF dokumenter og vurderet anvendelsen af BAT på virksomheden. Miljøledelse Overordnet foreskriver BREF dokumenterne anvendelse af miljøledelsessystemer og - værktøjer, herunder indførelse og opretholdelse af system, der bl.a. omfatter organiseringen af miljøarbejdet med tydelig ansvarsplacering, opstilling af miljømål, afholdelse af audits, regelmæssig overvågning af den miljømæssige præstation, offentliggørelse af årlige miljøregnskaber, løbende risikovurdering og vurdering af energiog vandforbrug og affaldsfrembringelse, gode vedligeholdelsesrutiner, mv. CMC Biologics A/S har ikke et certificeret miljøledelsessystem. Virksomheden har dog procedurer, der har til formål at styre virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold og i nogen grad energiforhold. Virksomheden er desuden omfattet af bekendtgørelsen om grønt regnskab og aflægger et miljømæssigt regnskab, der offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen 30. Energiledelse BAT er ifølge BREF-dokument om Energieffektivitet bl.a. implementering af et energiledelsessystem, hvor virksomheden løbende indfører miljøforbedringer gennem planlagte handlinger og investeringer, og hvor der foretages en kortlægning af forhold vedrørende energieffektivitet og muligheder for energibesparelser bl.a. ved at identificere energiforbruget og energiforbrugende udstyr og etablere nedskrevne procedurer til overvågning og måling af energieffektivitet. BAT er endvidere optimering af forbrændingsanlæg, dampforbrugende systemer, trykluftsystemer, pumpesystemer, varme-, ventilations- og airconditionsystemer, lysforhold, tørring, opkoncentrerings- og separationsprocesser, varmegenvinding og brug af effektive varmevekslere, undersøgelse af mulighederne for kombineret energiproduktion, fx kraftvarme, optimering af leverancen af elektricitet og optimering af elektrisk drevne motorer. CMC Biologics A/S anvender systemer med varmegenvinding, frekvensomformere og varmeveksling på ventilationssystem. Der er etableret et styresystem til ventilationen, der sikrer et behovsstyret ventilation. Kølesystemer er ligeledes behovsstyret. 30 Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 10 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 30

31 CMC Biologics A/S har ikke foretaget en gennemgang af BREF om energieffektivitet i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse og Miljøstyrelsen stiller derfor vilkår om en sådan gennemgang. 3.3 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Der er ikke i forbindelse med høring af udkast til miljøgodkendelse modtaget bemærkninger fra Gladsaxe Kommune, Arbejdstilsynet eller andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret på hjemmesiden den 12. september 13. Der er ikke modtaget henvendelser vedrørende ansøgningen Udtalelse fra virksomheden Der er ikke modtaget udtalelse fra virksomheden i forbindelse med høring af udkast til miljøgodkendelse. 31

32 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Det er en forudsætning for udnyttelse af godkendelsen, at vilkårene, der er anført i godkendelsen, overholdes straks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78a Listepunkt Produktion af lægemidler er omfattet af listepunkt 4.5 Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s) i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af. december 12 med senere ændringer BREF Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BAT konklusion i EUtidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt Revurdering Revurdering påbegyndes senest i VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har den 6. maj 13 truffet afgørelse om, at produktion af lægemidler er VVM-pligtig, og der er efterfølgende gennemført en særskilt VVM af anlæggets virkning på miljøet. Denne godkendelse erstatter VVM-tilladelsen jf. 9, stk. 4 i VVM-bekendtgørelsen 31. I VVM-redegørelsen er det undersøgt, hvilke direkte og indirekte miljømæssige påvirkninger og konsekvenser etablering af kommerciel farmaceutisk produktion har for f.eks. mennesker, luft og vand. Overgang til kommerciel produktion kan ske ved at anvende de samme anlæg. Anlægget er udviklet og designet, så det uden videre vil kunne anvendes hertil. Det kræver derfor ingen bygnings- eller procesmæssige ændringer. I redegørelsen konkluderes ligeledes at der ikke er nogen væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til luftforurening, energiforbrug, spildevand, affald og jord- og grundvand. Endvidere vurderes støjpåvirkningerne at være ubetydelige både i forhold til nuværende og fremtidig produktion Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af Natura 00 områderne Øvre Mølle Ådal, Furesø og Frederiksdal Skov og er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. I forbindelse med VVM er der foretaget en vurdering af de påtænkte ændringer i forhold til eventuel påvirkning af disse områder. Den samlede vurdering er at de påtænkte ændringer ikke kan påvirke Natura-00 områderne. 31 Bekendtgørelse nr af 15. december 10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 32

33 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Gladsaxe Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildvandet til det kommunale spildevandsrenseanlæg. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på Følgende parter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29 eller mst@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 11. februar 14 inden kl Miljøstyrelsen Virksomheder videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, 3) klagen afvises på grund af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Man skal være opmærksom på, at gebyret ikke bliver tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelser er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges, som følge af den tid, der er gået til at behandle sagen i klagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. 33

34 Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Gladsaxe Kommune, Att.: Lone Kofoed Rasmussen Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Sundhedsstyrelsen, hovedstaden: hvs@sst.dk DOF: natur@dof.dk Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk Aberdeen Property Copenhagen Alpha ApS: property.copenhagen@aberdeen-asset.com 34

35 5. BILAG Bilag 1: Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 2: Kommuneplanrammer Bilag 3: Drikkevandsinteresser Bilag 4: Beskyttede naturtyper Bilag 5: Virksomhedens beliggenhed 35

36 CMC Biologics A/S Miljøteknisk Beskrivelse Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg C7Consulting C7 Consulting

37 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg C7 Consulting ApS Ravnshøjvej 7A Kornerup 00 Roskilde Telefon E mail Charlotte@C7C.dk CMC Biologics A/S Miljøteknisk Beskrivelse Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Rapport.: 1 Kunde: Adresse 1: Adresse 2: Kontaktperson: CMC Biologics A/S Vandtårnsvej 83B 2860 Søborg Mette Hintsteiner Dokument nr. 1 Revision nr. 003 Dato 3. oktober 13 Udarbejdet Kontrolleret Charlotte Brit Pedersen, C7 Consulting ApS Jens Gram, CMC Biologics A/S Rudy Byrgesen, CMC Biologics A/S Mette Hintsteiner, CMC Biologics A/S Peter Vilby, CMC Biologics A/S Godkendt Charlotte Brit Pedersen, C7 Consulting s. 2 C7 Consulting ApS CVR

38 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Indholdsfortegnelse 1 Ansøger og ejerforhold (A) Ansøger Virksomhed Ejerforhold Kontaktpersoner 6 2 Oplysninger om virksomhedens art (B) Listebetegnelse Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Eventuelt ophørstidspunkt. 8 3 Oplysninger om etablering (C) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Tidsplaner 8 4 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed (D) Oversigtsplaner, beliggenhed m.v Lokaliseringsovervejelser Drift 9 5 Virksomhedens indretning (E) Ejendommens indretning Produktions- og lagerlokalers placering og indretning Luftafkast Støj- og vibrationskilder Afløbsforhold Oplag Interne transportveje Beskrivelse af virksomhedens produktion (F) Produktionskapacitet, råvarer og hjælpestoffer Procesforløb Hjælpe- & Energianlæg Driftsforstyrrelser eller uheld Opstart/nedlukning 29 7 Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) (G) Anvendelse af bedste tilgængelige teknologi Lokaliseringsovervejelser 32 8 Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger (H) Luftforurening Spildevand Støj Affald Jord og grundvand 9 Forslag til vilkår og egenkontrol (I) Produktionskapacitet, Råvarer og hjælpestoffer Luft Spildevand 43 s. 3 C7 Consulting ApS CVR

39 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 9.4 Støj Affald Beskyttelse af jord og grundvand Rapportering Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld (J) Særlige emissioner ved driftsuheld Foranstaltninger til imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld Foranstaltninger til begrænsning af virkningerne for mennesker og miljø af evt. driftsuheld Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. (K) Ikke-teknisk resume (L) Bilagsfortegnelse 50 s. 4 C7 Consulting ApS CVR

40 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 1 Ansøger og ejerforhold (A) CMC Biologics A/S er grundlagt i 01 og fabrikken, som ansøgningen vedrører, og, som også er virksomhedens domicil i Danmark, blev bygget og taget i brug i 04. CMC Biologics A/S er en CMO virksomhed (Contract Manufacturing Organization), der beskæftiger sig med forskning og udvikling af lægemidler på kontraktbasis for kunder, som typisk er forskningsbaserede medicinalfirmaer. I starten var virksomheden godkendt til at udvikle proteiner til medicinske forsøg i fase I og II. I 07 blev virksomheden en af de kun ca. fem i verden, som er i stand til at levere produkter til fase III-forsøg og produktion, hvor der skal opfyldes meget strenge krav om renhed og konsistens. Det skete bl.a. gennem køb af en fabrik i Seattle i staten Washington, USA. I 12 overtog CMC Biologics A/S endvidere driften af endnu fabrik i Berkeley i Californien, USA med henblik på at sikre den nødvendige kapacitet på længere sigt. Virksomheden, som alene tager sig af den fysiske fremstilling af produkterne, er en one-stopshop, hvor kunden i princippet kan komme med den genetiske kode for et virksomt molekyle og gå ud med et færdigt produkt. For hver ny kunde/produkt, skal der udvikles en ny stabil og effektiv proces, så hurtigt som muligt, og optimeres så produktet kan blive kommercielt bæredygtigt. Der er stor forskel på at køre den samme proces igen og igen og på at udvikle nye processer hele tiden. Aktiviteterne foregår både fra domicilet i Søborg, samt i Seattle og Berkeley, USA. Salgskontorer er placeret i Danmark, England, og USA. Siden virksomhedens start er medarbejderantallet øget fra seks til ca. 0, hvoraf ca. 0 arbejder i Søborg. I løbet af 14 planlægger virksomheden at gå fra udelukkende at fremstille materiale til prækliniske og kliniske forsøg i pilotanlæg til at anvende de samme anlæg til produktion af materiale med henblik på kommercielt salg. CMC Biologics A/S Vandtårnsvej 83B 2860 Søborg Tlf: CMC Biologics A/S Vandtårnsvej 83B 2860 Søborg 1.1 Ansøger 1.2 Virksomhed Fabrikschef/ Juridisk ansvarlig for driften Patricio E. Massera s. 5 C7 Consulting ApS CVR

41 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Matrikel-nr. 8d, ejerlav Mørkhøj CVR-nr P-nr Ejerforhold Aberdeen Property Copenhagen Alpha ApS c/o Aberdeen Asset Management Denmark A/S Strandvejen 58, 2. Sal 2900 Hellerup CVR-nr P-nr Virksomhed 1.4 Kontaktpersoner Titel: Vice President, EOS, Operational Management Navn: Mette Hintsteiner Tlf: Mobil: meh@cmcbio.com Titel: Senior Technology Specialist, Process Transfer Navn: Jens Gram Tlf: Mobil: JG@cmcbio.com Miljøkonsulent C7 Consulting ApS Ravnshøjvej 7a, Kornerup, 00 Roskilde CVR-nr P-nr Navn: Charlotte Brit Pedersen Mobil: charlotte@c7c.dk s. 6 C7 Consulting ApS CVR

42 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 2 Oplysninger om virksomhedens art (B) 2.1 Listebetegnelse 4.5. Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. (s), jf. bilag 1 i Godkendelsesbekendtgørelsen (1454 af /12/12). 2.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Virksomheden har ikke en miljøgodkendelse i dag. I forbindelse med etablering af virksomhedens facilitet i Søborg blev der dengang udarbejdet en Miljøteknisk vurdering, hvorpå Københavns Amt den 16. maj 02 traf afgørelse om ikke-godkendelsespligtig. HUR havde forinden, den 10. maj 02, truffet afgørelse om, at der ikke var VVM pligt. Baggrunden for HUR s afgørelse var, at det påtænkte anlæg ikke er omfattet af bilag 1, nr. 6, da forskning og storskalaforsøg ikke er fremstilling i industriel målestok, som er en forudsætning for at være omfattet af ovenstående bilagspunkt. Virksomheden har senere modtaget en Spildevandstilladelse, dateret 25. november 05. I 14 planlægger virksomheden at gå fra udelukkende at fremstille materiale til Prækliniske og Kliniske forsøg i pilotanlæg til at anvende de samme anlæg til egentlig produktion med henblik på kommercielt salg. Fabrikken bliver derved godkendelses- og VVM pligtig i henhold til: godkendelsesbekendtgørelsens (1454 af /12/12) bilag 1, pkt Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. (s). VVM bekendtgørelsens (1510 af 15/12/10) bilag 1, pkt. 6 Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er 6 e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces. Fremstillingen foregår på basis af genmodificerede organismer, GMO 1 og BSL 1 (de laveste klasser). Disse aktiviteter er i dag reguleret som laboratorieaktiviteter og stor-skalaproduktion, og er godkendt af arbejdstilsynet efter lov om genteknologi og arbejdsmiljø og klassificeret af Arbejdstilsynet i samarbejde med dengang Skov- og Naturstyrelsen (I dag Miljøstyrelsen). Udover VVM og ansøgning om miljøgodkendelse skal der sideløbende søges Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets godkendelse til kommerciel anvendelse af GMO, og efterfølgende skal alle projekter, der medfører kommerciel produktion særskilt godkendes hertil af Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. 2.3 Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden er ikke en risikovirksomhed i henhold til bekendtgørelse nr om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer af 14. december 06. De i afsnit 6.1 anført mængder er mindre end tærskelmængderne. s. 7 C7 Consulting ApS CVR

43 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 2.4 Eventuelt ophørstidspunkt. Der har foreløbigt udarbejdet en årig fremtidsplan og der foreligger ingen planer om virksomhedens ophør. 3 Oplysninger om etablering (C) 3.1 Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Det ansøgte kræver ingen bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 3.2 Tidsplaner Virksomhedens forventede start af produktion til kommercielt salg forventes medio Oplysninger om virksomhedens beliggenhed (D) 4.1 Oversigtsplaner, beliggenhed m.v. På bilag 1 er vist en oversigtsplan med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omkringliggende grunde. Virksomheden er ligeledes angivet på luftfoto, se Billede 1. CMC Biologics A/S A/S Billede 1:Luftfoto med angivelse af CMC Biologics A/S, Vandtårnsvej 83B, Søborg Naboerne er: mod nord: Vandtårnsvej 108 og kontorbygninger beboet af Novo Nordisk A/S mod vest: Vandtårnsvej 85 Hetland Nordic A/S, handelsfirma mod syd: Parkeringsplads, Sydmarken 32 diverse handelsvirksomheder m.fl. og sydmarken Uniscrap som beskæftiger sig med landsdækkende genvinding og affaldshåndtering herunder modtagepladsen i Søborg mod øst: Vandtårnsvej 83A tom byggegrund og Vandtårnsvej 83 VAT83 et multibrugerhus - Gladsaxe office-house bl.a. beboet af Novo Nordisk A/S m.fl. s. 8 C7 Consulting ApS CVR

44 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 4.2 Lokaliseringsovervejelser. Virksomheden ønsker at udnytte de eksisterende faciliteter til kommerciel produktion i stedet for at bygge nye faciliteter. Dette vil øge virksomhedens fleksibilitet og forbedre positionen i forhold til at dække alle de efterspurgte servicebehov fra virksomhedens nuværende og fremtidige kunder. Anvendelsen af pilotanlægget til kommerciel produktion vil være i overensstemmelse med Byrådets vision for Gladsaxe Erhvervskvarter. Visionen for det område, virksomheden er en del af, er et mangfoldigt erhvervskvarter, hvor der bl.a. er plads til de store videnstunge virksomheder. I lokalplanen er bl.a. anført, at byggeri kan anvendes til laboratorier og højteknologisk produktion. 4.3 Drift Processerne og utilities vil køre i døgndrift alle ugens 7 dage, det meste af året. Hovedparten af den egentlige produktion vil foregå i dagtimerne på første skift. Bemanding resten af døgnet vil primært være med det formål at overvåge processerne. Bemanding i aften og nattetimerne vurderes at være maksimalt 5-10% af medarbejderantallet svarende til 1- personer. Der ansøges derfor om 3-holdsskift i henhold til tabel 1. Der forventes en generel driftsperiode på ca. 50 uger per år, og der vil i nogle uger være reduceret drift fx. i forbindelse med de større ferier (sommer og jul) skifte 2. skifte (max 10 % bemanding) 3. skifte (max 10 % bemanding) Timer Timer Timer timer Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Tabel 1: Driftstider 168 Timer/uge 46 Uger/år Timer pr. år Til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Virksomheden ligger centralt for adgang til og fra flere motorveje. Kørsel til og fra lokaliteten vil typisk foregå fra Hillerødmotorvejen (16) via Gladsaxe Møllevej eller fra Motorring 3 (E47) via Gladsaxe Ringvej og Gladsaxe Møllevej. Til og frakørsel til matriklen vil bestå af lastbiler/varebiler samt persontrafik. Indkørsel sker fra Vandtårnsvej. s. 9 C7 Consulting ApS CVR

45 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 4 P-Pladser Ca. 94 P-Pladser 8 P-Pladser Aflæsning/afhentning Billede 2: Luftfoto med angivelse af adgangsvej fra Vandtårnsvej og P-pladser Råvarer og hjælpestoffer leveres med lastbiler/varebiler typisk som pallevarer. Der vil ske leverancer primært i dagtimerne. Der kan undtagelsesvis ske leverancer udenfor dagtimerne. Der forventes maksimalt ca. lastbiler/varebiler dagligt på hver af ugens hverdage. Afhentning af affald sker dagligt af brændbart affald (5 dage om ugen) pap afhentet p.t to gange om ugen. UN godkendt/klinisk risikoaffald afhentes p.t én gang ugentligt. Afhentning af færdigvarer (API) sker ca. 2-7 gange per måned. Afhentning af øvrige forsendelser sker dagligt på hverdage. Indgående leverancer: o Normalt ca. 10 varebiler dagligt på hverdage o Normalt ca. 2-5 lastbiler på hverdage Råvarer og hjælpestoffer modtages syd for bygningen ved oplagspladsen. Persontrafikken skønnes fordelt som vist i tabel 2. s. 10 C7 Consulting ApS CVR

46 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Daghold Aftenhold Nathold Produktion/ Varierende i tidsrummet og 22 00, pilotanlæg da arbejdstiden tilpasses til de igangværende procestrin i bulkproduktionen på de forskellige produktionslinjer Diverse Rengøring og support m.v. Administration laboratorium I alt Tabel 2: Skønnet fordeling af antal medarbejdere på skiftehold til brug for konservativ vurdering af transportmønster m.v. 5 Virksomhedens indretning (E) 5.1 Ejendommens indretning Grundarealet udgør ca m 2. Placering af bygning, adgangsvej, stier, parkeringspladser, terrasser og haveanlæg fremgår af situationsplanen på bilag 2. Hovedparten af arealet, der hører til virksomhedens lejemål er befæstet med enten fliser eller asfalt. Arealet langs østfacaden er flisebelagt ved det åbne atrium som fungerer som gårdhave med enkel beplantning og udendørs møblering, se billede 3. På begge sider af atriet er der tag over kælderen i form af betondæk afsluttet med tagpap. Billede 3 Facade mod øst Ved bygningens sydfacade er anlagt et grønt areal med græsarmerings sten og træbeplantning. I forlængelse af ovennævnte grønne område er indrettet oplagsplads og containerplads, jf. afsnit 5.6 og se billede 4. s. 11 C7 Consulting ApS CVR

47 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Billede 4 Facade mod syd (Billedet er taget fra øst) Langs vest facaden er der en flisebelagt smal vej og beplantningsbælte langs skel med græs og mindre træer. Der er adgangskontrollerede personale indgange til kælderen, vejen er i kælderniveau, ligesom terrænet på denne side af bygningen. Bygningens indgangsparti er mod nord. Billede 5: Facade mod vest og nord. s. 12 C7 Consulting ApS CVR

48 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Der er anlagt et mindre antal parkeringspladser omkring bygningen samt resterende parkeringspladser på det fælles parkeringsareal mod syd og sydøst. Disse parkeringsarealer er afspærret med bomme og kræver parkeringskort, se billede Produktions- og lagerlokalers placering og indretning Bygningen er på samlet m 2 i 4 etager inkl. kælder. Bygningen rummer laboratorier, administration, lager- og produktionsarealer samt forsyningsanlæg. Bilag 3 viser indretningsplaner af bygningen og nedenstående Tabel 3 viser hovedaktiviteter og rumtyper på de enkelte etager. Etage Indretning Tag Udendørs dele af køleanlæg Afkast 2. sal Kontorer Udviklingsaboratorier og pilot faciliteter for cellelinier, fermentering/dyrkning, oprensningsprocesudvikling og analyse Kvalitetskontrol laboratorium og autoklave-/vaskerum 1.sal Teknikrum for ventilation af renrum Platform til betjening af toppen af 2 fermenteringstanke Kontorer og møderum Stueplan Anlæg for biofarmaceutisk produktion i renrum Dobbelt højt rum med fermenteringstanke Kontorer Møderum, kantine og reception i atrium Kælder Gasfyrede dampkedler Transformator station Nøddiesel anlæg Kølekompressorer Vandbehandling Kill anlæg (anlæg til inaktivering af GMO holdigt spildevand) Trykluftcentral Personaleomklædning Råvarelager, herunder lager for brandfarlige væsker og lager for ammoniak i trykflasker. Kvalitetskontrol og afvejning af råvarer Tabel 3: Indretningsliste 5.3 Luftafkast Placeringen af skorstene og andre luftafkast fremgår af tegninger bilag 4. På bilag 4 fremgår en liste over alle virksomhedens afkast og på bilag 5 er vedlagt afkastregistreringsskemaer for virksomhedens væsentligste afkast. s. 13 C7 Consulting ApS CVR

49 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 5.4 Støj- og vibrationskilder Placeringen af støj- og vibrationskilder i form af ventilationsafkast og tørkølere fremgår af tegning bilag 4. Placering af luftindtag fremgår af facadetegninger ligeledes på bilag 4. Derudover fremgår placering af de to kølecontainere af bilag 2 og bilag 7. Nærmere beskrivelse omkring støjkilder i form af ventilationsafkast fremgår af bilag 4. Derudover henvises til støjrapport bilag Afløbsforhold Området er separat kloakeret. Afledning af overfladevand er omfattet af byggetilladelsen. Virksomhedens spildevandssystemer er opdelt i tre systemer: Regnvand (tag- og overfladevand) opsamles separat, men tilsluttes samlet til spildevandsledning, se bilag 6. Sanitært spildevand (bade- og toiletfaciliteter, håndvaske) udledes direkte til det kommunale spildevandssystem. Tilslutning sker efter brønd for processpildevand. Processpildevandssystem - GMO holdigt spildevand behandles i kill-anlæg og efterfølgende neutraliseringsanlæg, hvor også øvrigt spildevand fra processen behandles før det ledes til det kommunale spildevandssystem, se figur 3 Principtegning af afløbsforhold. Afløbsrør er etableret som stål eller plastrør, afhængigt af medie. På bilag 6 fremgår kloakplan. Spildevandet ledes til rensning på Lynetten rensningsanlæg. 5.6 Oplag Udendørs Nedenfor listes de udendørs oplag, og der henvises til bilag 7 for en nærmere beskrivelse inkl. fotos. 3 cryotanke (3.300 liter/aga) til lagring af oxygen, nitrogen og kuldioxid. Tankene er afskærmet fra bygningen og andre brændbare anlæg med en tung BS-60 flammeskærm. BS-60 isoleret stålskab til trykflasker med hydrogen med et maksimalt gasvolumen på 125 m 3. Indhegnet & overdækket plads til trykflasker (CO 2, N 2 m.v.). 2 kølecontainere til oplagring af bl.a. indkøbte medier m.v. Denios aflåseligt reollager til farlige stoffer. s. 14 C7 Consulting ApS CVR

50 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 2 store affaldscontainere og et mindre antal til brændbart affald og affaldsfraktioner til genanvendelse. 5 stk. 800 liter containere til klinisk risiko affald (inkl. GMO). Virksomheden er ved at etablere en ny aflåst indhegning til containerne. Pladsen som vil være klar senest 1. august etableres mellem bygning og afskærmning for de 3 cryotanke. Safe TANK. Aflåst opbevaringsskab til farligt affald. Håndværker container Indendørs Nedenfor listes de indendørs oplag og der henvises til bilag 3 hvor rummene fremgår på kælderplan m.v. Syre/base: Der er placeret et centralt rum til syre- og base (IBC) i kælder under produktionsbygningen: rummet leverer til CIP- og neutralisationsanlæg. Evt. spild ledes til neutraliseringstank via afløb i rummet. Flaskebatterier 2 stks a (4 x 26 kg) til ammoniak oplagres i rum 0.L13.1. Lagerrum for kemikalier/opløsningsmidler: (brandfarlige væsker for indtil oplagsenheder) i IBC. Der er indrettet opsamlingsbassin svarende til den største beholder mm sprinklervand. Waste ståltank, der kan anvendes til opsamling af ikke GMO affald f.eks. organiske opløsningsmidler eller andre ikke GMO holdige væsker fra finrensningsafsnittene. Fra hvert af disse tre områder kan opsamles ikke GMO holdige væsker til den centralt placeret waste tank. Tanken kan håndtere opsamling af større mængder ethanol og knap så store mængder methanol, isopropylalkohol, acetone og myresyre. Tanken er til ren opsamling inden videresending til NORD. Den tømmes via fast stålrørsinstallation til studse anbragt ved en tankvognsplads ved siden af tankvognspladsen for nitrogen. Tankvognspladsen er indrettet som gældende for påfyldningspladser for klasse 1 væsker. (Tekniske forskrifter pkt a,b,c og d.). Tankvognen, som afhenter affaldet, tømmer tanken ved en selvansugende pumpe med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Waste ståltanken er dog kun anvendt 1-2 gange siden virksomhedens etablering. Der er en række forskellige kølerum på virksomheden. Kølerum forsynes fra brinekredsen. Kølere i kølerum reguleres og styres fra CTS. 5.7 Interne transportveje. Der henvises til billede 2: Luftfoto med angivelse af adgangsvej fra Vandtårnsvej og P-pladser. s. 15 C7 Consulting ApS CVR

51 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 6 Beskrivelse af virksomhedens produktion (F) 6.1 Produktionskapacitet, råvarer og hjælpestoffer Produktionskapacitet Fabrikkens eksisterende kapacitet og de tekniske muligheder er egnet til at understøtte overgangen til produktion af kommercielle lægemidler i de første år. På længere sigt, hvis de kommercielle produkter udvikler sig godt, kan der være mulighed for yderligere procesoptimeringer, som både kan mindske miljøvirkningen og føre til en øget kapacitetsudnyttelse. I Tabel 4 er vist de forventede og maksimale rammer for produktionskapaciteten. De maksimale rammer er baseret på procesoptimering og kapacitetstilpasning i forbindelse med rutineproduktion af flere succesfulde kommercielle produkter med en stor del (>2/3) af virksomhedens kapacitet. Produktionsanlæggene består af flere proceslinier, der har forskellig kapacitet. Den indledende opformering af produkt sker i batchstørrelser fra 100 til liter Produktionskapacitet Maksimale rammer Batche Projekter Aktivt stof Færdigt produkt 1-0 mg til 2-4 kg aktivt stof pr. batch og mindre end kg/år kg per batch Tabel 4: Produktionskapacitet sammenholdt med produktionstal i Af Tabel 4 fremgår det at produktionsvolumenet varierer. Virksomhedens aktiviteter og produktion afhænger af hvilke services og produkter, der efterspørges; denne variation skal derfor kunne rummes i miljøgodkendelsens vilkår, således at rammerne sikres for den nødvendige produktion, der kan blive behov for i fremtiden. Produktionen vil afhænge af, hvilken succes især de kommende kommercielle produkter opnår i salget. Desuden vil tilgangen af nye udviklingsprojekter være særdeles påvirket af den globale situation på finansmarkederne, da disse projekter overvejende er finansieret af venture kapital Råvarer & hjælpestoffer mv. I tabel 5a er opgjort forbrug af råvarer og hjælpestoffer i 12 fordelt på hovedgrupper. En mere detaljeret liste over råvarer og forbrug for fremgår af bilag 10. Desuden er anført det forventede forbrug i. Grundet variationen i produktionsprocesser og projekter vil både virksomhedens råvareforbrug og typer af råvarer varierer fra år til år. Det er derfor ikke muligt at angive en præcis liste over anvendte råvarer. I hovedtræk forventes den overordnede råvarefordeling for den fremtidige produktion dog at være som anvist i Note * estimeret værdi, da vandmåler var defekt og blev udskiftet i løbet af året. Tabel 5 s. 16 C7 Consulting ApS CVR

52 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Råvarer & Hjælpestoffer enhed 12 Forskellige medier og vækstmedier m.v. Ton 60,0 43,6 Næringsstoffer Ton 2,0 0,7 Syre/base Ton 36,0 27,6 Opløsningsmidler (ethanol, methanol, acetonitril etc) Ton 6,0 4,1 Laboratoriekemikalier * Ton 4,0 3,1 Andre kemikalier Ton 12,0 9,2 Salte (primært NaCl ) Ton 18,0 14,1 Rengøringsmidler, desinfektion Ton 0,5 0,4 Plastposer m.v. Ton 15,0 9,0 Kølemidler (Propylenglykol) Ton 9,0 6,7 Gas (N 2, C0 2, Ton 99,0 76,1 Propan (til trucks) Ton 0,1 0,1 Indkøbt WFI vand etc. Ton 10,0 23,8 * incl. acetonitril og dichlormethan (42 kg) der anvendes til HPLC analyser. Denne mængde er også inkluderet i den samlede opgivne mængde af opløsningsmidler Tabel 5a: Forbrug 12 og estimeret forbrug enhed Vand (Vandværk) m * Energi El KWh Naturgas m Note * estimeret værdi, da vandmåler var defekt og blev udskiftet i løbet af året. Tabel 5b: Forbrug og estimeret forbrug Råvarer og hjælpestoffer Forbruget af øvrige råvarer og hjælpestoffer fremgår af Note * estimeret værdi, da vandmåler var defekt og blev udskiftet i løbet af året. Tabel 5 De forskellige medier og vækstmedier udgør en af hovedposterne af det samlede råvareforbrug. Disse anvendes til podning (trin 1) og opformering/dyrkning af hovedkultur (trin 2), jf. Figur 1. Vækstmedierne består typisk af sukker og gærekstrakt, kulhydrater, planteproteiner, aminosyrer og vitaminer. Til podning anvendes derudover i små mængder salte, forskellige kemikalier, podekulturer i små mængder og selektionsmarkører. Til opformering og fermentering anvendes desuden syre/base, antifoam, cellebeskyttelsesmidler, gasser (CO 2, ilt mv.), vitamin- og spormetalopløsninger (se nedenfor) samt ethanol til sterilisering/desinfektion og plastvarer i form af engangsudstyr. I enkelte projekter anvendes methanol som en del af vækst mediet. s. 17 C7 Consulting ApS CVR

53 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg I grovrensning (trin 3) anvendes bufferopløsning, vand, syre og base. Langt den overvejende del af bufferopløsningerne fremstilles på virksomheden. I enkelte projekter anvendes alkoholer typisk ethanol, men også methanol og andre kemikalier, som buffer komponenter for at lette adskillelsen af produktet fra celler og andre rester fra dyrkningsprocessen. Ethanol og isopropanol anvendes til rengøring af udstyr i produktionen. I finrensningen (trin 4) anvendes primært bufferopløsninger blandet af salte, syrer, baser, reducerende stoffer samt andre kemikaler, fx tween (polysorbate), PEG og lignende samt mindre mængder af opløsningsmidler. Der anvendes organiske syrer, primært eddikesyre og i mindre omfang citronsyre. Desuden anvendes hepes, tris (ammonium-forbindelse), EDTA og lignende stoffer. Der anvendes for hvert projekt en række forskellige filtre, Ultra- og nanofiltreringsmembraner samt typisk 2-4 forskellige chromatografiske resiner samt aktive membraner. Af uorganiske syrer og baser vil forbruget primært bestå af salpetersyre, natronlud og mindre mængder af saltsyre, svovlsyre og fosforsyre. Salpetersyre eller phosforsyre og natronlud anvendes til Cleaning in Place (CIP). Saltene, der anvendes kan fx være kalciumsulfat, natrium- og kaliumfosfater, ammoniumsulfat, natriumcarbonat, natriumklorid, urea og natriumacetat. Opløsningsmidler er primært ethanol og methanol samt i særlige tilfælde stoffer som acetonitril og dichlormethan. Acetonitril og dichlormethan anvendes i laboratoriet til HPLC-analyser, hvor det findes i et lukket system. Der anvendes små mængder af spormetalopløsninger. Opløsningerne fremstilles typisk af sulfater og chlorider af metaller som jern, kobber, zink, cobalt, mangan og i sjældne tilfælde små mængder af nikkel. Spormetal opløsninger anvendes typisk i mindre mængder i mikrobielle vækstmedier, som virksomheden selv laver fra grunden. En proces, der overføres til CMC Biologics A/S som (næsten) færdigudviklet kan tvinge virksomheden til at bruge atypiske råvarer. Eksempelvis er der ved nogle tidlige projekters chromatographi processer, i små mængder, blevet anvendt imidazol buffer og i andre Ni eller Zn. Virksomheden kan i de tilfælde nogle gange, men ikke altid, tilpasse processerne. Eventuelt sker denne tilpasning efter et par batche. Samlet anvendes der mere end 100 forskellige kemikalier på årsbasis. De enkelte kemikalier fremgår af listen over råvarer og forbrug for 10-12, jf. bilag 10, som er mærket fortroligt. Ca. 80 % af kemikalierne er anvendt i en mængde på 100 kg til få gram på årsbasis. Kemikalierne er kategoriseret, i det omfang det har været muligt at finde oplysninger. På den baggrund er der fundet 36 kemikalier med et årsforbrug på 1 kg eller mere, i 12, som er faremærket iht. EU s CLP forordning. Heraf er 5 kemikalier mærket som farlig for det ydre miljø. De 5 kemikalier er mærket farlig for vandmiljøet: H0 akut og/eller H410 kronisk fare. Heraf er det største forbrug på op til kg/år for Natriumhypochlorit, Ammoniak på 560 kg/år og de sidste 3 på 10 kg/år eller derunder. Ud af de 36 fundne CLP mærkede kemikalier er 7 klassificeret i henhold til LOUS med forbrug på op til 550 kg/år af Thiamine-HCL-Methanol, 52 kg/år af Benzyl alcohol og 3 kemikalier på s. 18 C7 Consulting ApS CVR

54 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg 10 kg/år eller der under. Kun et kemikalie er klassificeret i henhold jf. REACH; det drejer sig om Boric Acid Cryst, som der forbruges knap 10 kg af pr. år. Vandforbrug Vandforbruget fremgår af tabel 5b. Virksomheden har tilladelse til at anvende.000 m 3. Vandforbruget i processer fordeler sig med ca. 75% til CIP-rengøring, mens de øvrige 25% anvendes direkte i processerne, bl.a. til fremstilling af bufferopløsninger mv. Herudover anvendes vand til sanitære formål. Vandforbruget er faldet ca. 30 % i perioden fra 09 til 11 det skyldes bl.a. mindre brug af CIP og indførsel af engangsudstyr, samt genbrug af reject vand fra HPW anlæg til toiletskyl i nordenden af bygningen. I 12 var vandforbruget desuden yderligere reduceret, hvilket bl.a. skyldes, at der i en periode ikke var produktion som følge af et ombygningsprojekt. I 12 er der etableret et nyt WFI anlæg, der vil medføre et øget vandforbrug på ca m 3 /år. Tidligere købte virksomheden WFI (water for injection) i stedet for selv at producere dette. Energiforbrug Processens energiforbrug anvendes primært til: HPW, WFI produktion Autoklave med tilhørende dampgenerator Tryklufts- og kølekompressorer Processen i form af pumper, omrøring mv. Ventilation og rumopvarmning 6.2 Procesforløb Pilotanlægget/produktionsanlægget består af fire proceslinier; en til mikrobielle processer og tre til mammale processer, se Figur 1. Proceslinierne er baseret på fermenteringer i størrelser mellem 100 liter og 00 liter kulturvolumen. Anlægget er udviklet og designet med henblik på produktion af biopharmaceutiske produkter til udvikling såvel som kommercielt salg og vil uden videre kunne anvendes hertil. Fremstillingen foregår på basis af genmodificerede organismer, GMO klasse 1 og ikkegenmodificerede organismer på BioSafety Level (BSL) 1 (de laveste og sikreste klasser) Produkter Typiske produkter, som CMC Biologics A/S fremstiller, er forskellige former for proteiner for eksempel: Monoklonale Antistoffer eller afledte former af disse Denne type produkter blokerer virkningen af visse stoffer eller hindrer vækst af visse s. 19 C7 Consulting ApS CVR

55 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg celletyper eller andre sygdomskilder i kroppen ved meget selektivt at binde sig til dem. For eksempel kan visse kræftformer bekæmpes med Monoklonale Antistoffer. Koagulerings faktorer Ved blødersygdomme (hæmofili) mangler patienten en eller flere af de koaguleringsfaktorer, der får blod til at størkne. Disse faktorer kan fremstilles i dyreceller og hjælpe bløderpatienter med at få blodet til at størkne ligesom hos raske personer, så de ikke forbløder fra sår og andre læsioner. Hormoner eller enzymer Homoner er små proteiner, som fungerer som signaler til celler rundt om i kroppen. For eksempel er væksthormon et signal fra centralnervesystemet til kroppens celler om at de skal vokse. Visse patienter mangler for eksempel væksthormon og kan have brug for at få det tilført som behandling af vækstproblemer. Et enzym er et proteinmolekule, der styrer en kemisk reaktion, så den sker på en helt bestemt måde. Et normalt stofskifte, inklusive nedbrydning og udskillelse af affaldsstoffer i kroppen, sker via en masse forskellige enzymer i og uden for kroppens celler. Mangler man et kritisk enzym, kan der opstå alvorlige sygdomme, hvor f.eks. affaldsstoffer ophobes i kroppen og kan forårsage skader og smerter. I nogle tilfælde kan man fremstille enzymet i en kvalitet, så det kan tilføres og afhjælpe disse situationer. Selv små proteiner som visse hormoner og enzymer er store og komplekse molekyler, der mindst er ca gange så store som et vandmolekyle og 100 gange et sukkermolekyle. De er derfor også ustabile og lette at ødelægge ved forkert behandling. Til medicinsk brug, hvor produktet for eksempel skal sprøjtes direkte i patientens blod, er der meget høje krav til renhed, og produktet skal derfor beskyttes mod enhver tænkelig forurening. Processerne foregår derfor helt overvejende i lukket udstyr og i renrum. I Tabel 4 fremgår produktionskapacitet sammenholdt med produktionstal i produktion Trods de varierende produkter er hovedprincipperne i produktionen de samme jf. Figur 1. Processerne foregår overordnet set på samme måde, men de enkelte trin og sammensætningen af råvarer, der anvendes, vil være specielt udviklet, afprøvet og dokumenteret for det enkelte produkt. Desuden afhænger høst- og recovery-metoderne meget af, om produktet er uden for cellerne, i væsken inde i cellerne, eller er udfældet inden i cellerne af produktionsorganismen. s. C7 Consulting ApS CVR

56 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Figur 1: Princip diagram for procesforløb (up-stream og down-stream). Som udgangspunkt er procesforløbene i den mikrobielle og de mammale proceslinier ensartet opbygget. Den mammale del adskiller sig typisk fra den mikrobielle del ved at mængderne er mindre, cellevæksten er langsommere og produkterne er mere følsomme overfor for eksempel ph, temperatur og organiske solventer. Hovedprincipperne i de enkelte procestrin beskrives efterfølgende i kort form. Upstreamprocesser Podning Udgangsmaterialet for processerne er mikroorganismer eller mammale celler, der opbevares i en cellebank. Ved podningen opformeres materialet trinvis fra få celler i få milliliter til større flasker med mange celler i op til et par liter. Opformering/fermentering Produktion af lægemidlerne foregår ved opformering af celler/mikroorganismer i lukkede beholdere (fermentorer), der i udstrakt grad er engangsbeholdere af plast. Til opformeringen anvendes flydende vækstmedier og næringsstoffer (primært sukker og gærekstrakt) og vitaminer, salte og luftarter. Til gæringsprocessen kan der i visse tilfælde være behov for at tilsætte methanol. Methanol omdannes i processen, så der kun er spor af alkoholen tilbage i spildevandet. Alt spildevand fra upstream-processerne, der kan indeholde selv små mængder levende celler, ledes til inaktivering (se 6.3.6). s. 21 C7 Consulting ApS CVR

57 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Downstreamprocesser Grovrensning (Recovery) Når den ønskede mængde protein er produceret, skal det høstes. Hvis produktet er i væsken uden for cellerne, filtreres eller centrifugeres cellerne fra og der arbejdes videre med væsken. Hvis produktet derimod er i væsken inde i cellerne (dette er typisk for bakterieceller som E.coli) høstes og vaskes cellerne ved filtrering eller centrifugering og væsken uden for kasseres. Derefter åbnes cellerne, typisk ved homogenisering. I nogle tilfælde er produktet fældet ud som amorfe klumper inde i cellerne (Inclusion bodies) og der føjes så yderligere et par trin til processen. Først høst/vask af Inclusion bodies, derefter genopløsning/refoldning. Især refoldning kan kræve store volumener, da det typisk foregår ved meget lave koncentrationer. Finrensning I finrensningen opkoncentreres og oprenses produktet (proteinet). Finrensningen foregår ved en række processer. Der kan bl.a. anvendes kromatografisystemer, der pumper produktopløsninger og skiftende opløsninger gennem store kolonner fyldt med porøse resiner, der enten binder produktet (capture) eller forskellige slags urenheder (ionbytning, hydrophob ineraction osv.). Der anvendes typisk mindst tre forskelligt virkende typer af kromatografi i nogle tilfælde kan en af processerne udføres ved hjælp af en aktiv membran i stedet for en kolonne. Mellem rensningstrinene kan der forekomme ultrafiltrerings- og diafiltreringstrin, hvis en buffer skal skiftes eller produktet opkoncentreres. I en proces baseret på mammale celler, kan der forekomme virus i værtscellerne. Derfor indgår der i sådanne tilfælde forskellige trin til inaktivering af viruspartiklerne. En typisk fremgangsmåde inkluderer en behandling ved lav surhedsgrad i starten af finrensningen og frafiltrering af viruspartikler (ved nanofiltrering). Efter dette trin, skal produktet i særlig grad beskyttes også mod kontakt bland andet med mellemprodukt fra tidligere trin i samme proces. nanofiltrering finder derfor sted i et lukket system, medens produktet pumpes fra et rum til et andet gennem nanofilteret og en passage i væggen. I Figur 2 ses eksempler på grov- og finrensningsprocesser (downstream-processer). s. 22 C7 Consulting ApS CVR

58 CMC Biologics A/S Overgang til kommerciel produktion i eksisterende anlæg Figur 2:Princip diagram, Eksempler på trin i to downstream processer Derudover anvendes der indimellem andre procestrin af typerne ultrafiltrering, krystallisationer, fældninger og centrifugeringer. I finrensningsrummene vil en stor del af processerne foregå i mobilt udstyr og i høj grad også engangsudstyr. Når finrensningen er tilendebragt med den afsluttende formulering typisk et bufferskift over en UF/DF membran - fyldes produktet i de beholdere, de skal oplagres og forsendes i disse forsynes med etiketter og lagerføres. Faciliteten skal ikke håndtere færdigvareproduktion (Drug Product), men er udelukkende indrettet til fremstilling af et lagerstabilt mellemprodukt (BDI/ Bulk Drug Intermediate) eller slutrenset farmaceutisk bulk produkt (BDS/Bulk Drug Substance), også kaldet API/Active Pharmaceutical Ingredient. I downstream-processerne anvendes en række bufferopløsninger. Opløsningerne fremstilles typisk af salte af kalcium, natrium og kalium, karbonater, ammonium, klorider og sulfater. Der anvendes desuden mindre mængder af organiske syrer. I oprensningsprocesserne anvendes hovedsagelig ethanol som opløsningsmiddel. Ethanol opsamles og bortskaffes særskilt. I bilag 8 og 9 ses en oversigt det vigtigste produktions udstyr. En del af udstyret er mobilt. Der vil kunne forekomme udskiftning af procesudstyr og ændringer mht. det indvendige layout samt hvilke processer, der gennemføres i de enkelte rum, for således at tilpasse kapaciteten til kundeprojekterne. Dette kunne f.eks. være installation af ekstra bioreaktorer, for at optimere udnyttelsen af den nuværende facilitet med tilhørende forsyningssystemer. s. 23 C7 Consulting ApS CVR