Eventuelle spørgsmål rettes til konsulent Helle Gammelgaard, tlf eller

Transkript

1 Ansøgningsskema vedr. pilotprojekt om læringsstile. Ansøgningsfrist: Den 17. april 2009 Ansøgningen sendes på til Eventuelle spørgsmål rettes til konsulent Helle Gammelgaard, tlf eller Navn på institution Lederens navn, mail og tlf.nr. Geografisk område Søges der i samarbejde med andre institutioner i området? Hvornår ønsker I at starte på projektet (2009, 2010 eller 2011)? Har I arbejdet særligt med læringsstile? Og i givet fald hvordan? Hvilke succeskriterier har I for pilotprojektet? Stavtrup Dagtilbud, Højvangsvej 1.a., Stavtrup, 8260 Viby J. Dagtilbudsleder Annamarie Dahlgaard Mail: anda@aarhus.dk tlf Vi er et dagtilbud med 5 institutionsafdelinger og 1 dagplejeafdeling. Pilotprojektet starter i 2 af Dagtilbudets afdelinger: D.I.I. Kælkebakken (40 bh. børn og 22 vug. børn) D.I.I. Søskrænten (35 bh. børn og 14 vug. børn) De øvrige afdelinger skal løbende kobles på læringsstilsprojektet. De to afdelinger er meget motiverede for at deltage i pilotprojektet og begge afdelinger har en pædagog der ønsker at blive certificeret. En pædagog i sommeren 2009 og en på det efterfølgende certificeringskursus. Vi ønsker at starte i 2009, med en pædagog (Stine Buus Larsen) på certificeringskursus i juli 09 og med projektstart august/september 09. Og nr. to pædagog (Dorte Windal Hansen) på det efterfølgende certificeringskursus. Stavtrup Dagtilbud ønsker at give det enkelte barn en optimal læring og udvikling gennem leg. Det gør vi gennem differentierede pædagogiske indsatser samt forskellige læringsmiljøer. Hidtil har vi bl.a. arbejdet med læreplanstemaerne, vores lokale udviklingsplan, Howard Gardners teori om de mange intelligenser, barnets nærmeste udviklingszone samt en anerkendende pædagogisk tilgang til det enkelte barn (se bilag 1). Vi er et Dagtilbud i udvikling, som ønsker at indarbejde teorierne om læringsstile i medarbejdernes samarbejde om den praktiske planlægning af det pædagogiske arbejde. Vi ønsker at medarbejderne skal være rollemodeller overfor børnene. Udover at medarbejderne arbejder med deres egne læringsstile, er det også et succeskriterium for pilotprojektet at vi skal bruge vores viden omkring læringsstile i arbejdet med børn 0-6 år. Sideløbende med at vi får implementeret teorien om læringsstile i vores institutioner gennem os selv, vil vi introducere det for børnene. Som start vil vi gøre det gennem planlagte aktiviteter med fokus på læring, samt ved at fokusere på indretningen i vores nuværende læringsmiljøer. Succeskriterierne er derfor følgende: 1

2 At skabe klarhed over samt anvende de enkelte medarbejderes personlige læringsstile i samarbejdet om den pædagogiske praksis At indrette vore institutioner, så de i højere grad appellerer til forskellige læringsstile At observere børnenes naturlige præferencer for måder at lære nyt på At tilrettelægge aftalte praksisforløb med børnene med særligt fokus på læringsstile At indsamle viden om læring og brug af læringsstile i henholdsvis vuggestue og børnehave, som hidtil er meget lidt beskrevet. På lidt længere sigt skal vores viden om det enkelte barns læringsstile inddrages i status- udviklingssamtalerne, således at vi bidrager til at sikre barnets glidende overgange og en rød tråd fra 0-18 år. Hvilken sammenhæng har det med institutionens LUP og evt. RULL? Vi vil i Dagtilbudet sætte fokus på læringsstile, hvilket vil fremgå af vores LUP for 2009/2010, da pilotprojektet vil blive et af vores fokusområder (Bl.a. med kompetenceudvikling inden for læringsstile, alle medarbejdere skal læringsstiletestes, pilotprojekt med fokus på samlingen i vuggestue og børnehave, gennemgang af læringsmiljøer ). (Bilag 2) I LUP 2008/2009 har vi særlig fokus på sprog samt krop og bevægelse. I sprogværkstederne er der blevet arbejdet med forskellige læringsstilsmaterialer og vi finder det relevant at få den viden indsamlet og beskrevet, så den kan videreudvikles. I arbejdet med krop og bevægelse har vi ligeledes arbejdet med forskellige læringesstile idet vi har tilbudt børnene forskellige læringsmiljøer og perceptuelle elementer. Denne del finder vi ligeledes relevant at få beskrevet og videreudviklet ud fra læringsstilsteorien ( bilag 3). Hvordan medtænker I læringsmiljøer i arbejdet med læringsstile? På hvilken måde inddrager I medarbejdere i projektet? Vi vil gennemgå vores nuværende læringsmiljøer og se på hvordan de harmonerer med teorien omkring læringsstile. Vi vil sikre os at vi har læringsmiljøer som tilgodeser det enkelte barn og dets læringsstil således at barnet også gennem den spontane leg bliver støttet i og motiveret til egen læring. Vi har to afdelinger hvor alle medarbejdere er motiverede for at få mere viden om og bruge læringsstile i det daglige arbejde. Med fokus på medarbejdernes egen læringsstiletest, vil vi starte med at få mere fokus på vore egen og hinandens kompetencer. Dels til at stille os selv det spørgsmål: Hvordan kan vi som personale rumme de børn som ikke repræsenterer de samme læringsstile som vi selv gør? Og dels til at blive mere bevidste om vores egne ressourcer, i forhold til selv at lære noget nyt og i forhold til samarbejdet i personalegruppen. Vi mener at kunne hente rigtig meget hjælp ved at være bevidste om 2

3 vores læringsstile, for på den måde at kende vore kollegaer bedre og dermed blive bedre til at kunne rumme hinanden og hinandens forskelligheder. Med dette udgangspunkt vil vi gerne undersøge om vi også bliver bedre til at rumme alle børn. Medarbejderne er motiverede, men vi tror at motivationen bliver endnu højre ved at tage udgangspunkt i medarbejderne som individ og som gruppe. Det skal danne grundlaget for de pædagogiske projekter vi vil sætte i gang under pilotprojektet. Temaet læringsstile vil være et tilbagevendende punkt på dagsordenen på møderne med de 6 pædagogiske ledere. Vi vil løbende dagsordensætte temaet læringsstile på vore personalemøder i de enkelte afdelinger. En til to gange i løbet af det første praksisår vil temaet blive behandlet på vores fælles personalemøder. (Bilag 4) Hvilke ressourcer (tid og penge) forestiller I jer at anvende i projektet? Hvilke idéer har I til systematisk erfaringsopsamling? Vi vil have hovedfokus på dette område de næste 2 år, og længere hvis der er behov for det. Vi afsætter tid til kompetenceudvikling for alle medarbejdere og certificering af 2 pædagoger. Der vil blive afsat økonomi til udvikling af læringsrum/miljøer, i første omgang på de to pilotprojekt afdelinger, og der vil være økonomi til udvikling af nyt læringslegetøj. Der vil desuden blive afsat tid til opsamling og udvikling af projektet, dette vil hovedsageligt være de to certificerede pædagogers opgave. Vi vil tilrettelægge en evalueringsplan, som indeholder flere forskellige evalueringsmetoder. Heraf vil det fremgå, hvornår de enkelte evalueringsdele finder sted. Vi arbejder meget med SMTTE modellen i Dagtilbudet og vi mener at dette er en brugbar model i forhold til at evaluere de enkelte pædagogiske tiltag i projektet. Medarbejdernes udbytte af forløbet vil kunne beskrives i logbog eller via evalueringsskemaer. Øvrige metoder kunne være: optagelse af video, dagbog, børneinterviews, spørgeark eller interview af forældre, iagttagelser. 3

4 Bilag 1. Nuværende teoretisk arbejdsgrundlag. Vi har ikke tidligere arbejdet med læringsstilsteorien, men vi har arbejdet med andre teorier som på forskellig vis harmonere hermed uden at være den samme. Vi har nedenfor kort beskrevet nogle af de teorier vi bruger og hvordan vi ser dem i samspil med læringsstilsteorien. Vi har siden 2004 arbejdet med pædagogiske læreplaner. De har påvirket vores måde at tænke på forskellige læringsmiljøer samt påvirket vores pædagogiske arbejde i forhold til at sikre at børnene får pædagogiske tilbud som styrker det enkelte barn inden for alle læreplans temaerne. Set i forhold til læringsstils teorien mener vi de pædagogiske læreplaner kan opkvalificeres ved at tænke det enkelte barns læringsstil ind i arbejdet og dermed sikre barnet mere optimal læring. I Dagtilbudet arbejder vi med Vygotskys socialkonstruktivistiske læringsteori, da vi mener den er dynamisk og fremadrettet. Idet vi er opmærksomme på at udfordre det enkelte barn i dets nærmeste udviklingszone, sikre vi det optimal trivsel og læring. Nærmeste udviklingszone defineres ved at være afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau, bestemt ved selvstændig problemløsning, og det potentielle udviklingsniveau, bestemt ved problemløsning under voksenvejledning eller i samarbejde med dygtige og vigtige kammerater. Med den viden der er tilgængelig omkring læringsstile tror vi, at vi kan udvikle vores pædagogiske tilgang til det enkelte barn idet vi kan inddrage flere perspektiver på det enkelte barns læring. I arbejdet med at indrette institutionernes læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteter har vi brugt Howard Gardners teori om de mange intelligenser, som bygger på at vi lærer forskelligt og at vi alle har forskellige stærke og svage sider i forhold til læring. Denne teori fordrer at vi bruger barnets stærke intelligens til at lære nye og svære ting med. De mange intelligenser indeholder den musiske intelligens, den sproglige intelligens, den kropslig/kinæstetiske intelligens, den logisk-matematiske intelligens, den visuel/rumlig intelligens, interpersonel intelligens og intrapersonel intelligens. Det vil sige at vi her allerede er bevidste om at børn er forskellige og lærer forskelligt. De perceptuelle, psykologiske og sociale elementer fra læringsstils teorien vil ikke være fremmede for os, men blot styrke vores arbejde med at tilbyde det enkelte barn mulighed for differentiering i udvikling og læring. Vi har med kendskab til bl.a. Daniel Sterns udviklingsteori om selvudvikling indarbejdet en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene, idet teorien handler om hvad der sker i mødet mellem børn og voksne og mellem mennesker generelt. Barnets indre udvikling betragtes i lyset af barnets 4

5 muligheder for, at forholde sig til sig selv og andre samt andres måder at forholde sig på over for barnet. Vi er bevidste om den anerkendende relations betydning for barnets trivsel og udvikling samt bevidste om den relation vi indgår i barn/voksen kan havde et skævt magtforhold. I arbejdet med ikke at misbruge dette magtforhold finder vi det spændende at kunne bruge kendskabet af egen læringsstil og forståelsen af kollegaers læringsstil i arbejdet med en god, ligeværdig og anerkendende relation til barnet. 5

6 Bilag 2. Dokumentation ved hjælp af SMTTE- modellen Aktivitet: Samling (med fokus på det enkelte barns læringsstil). Dato: Start august 2009 Børnegruppe: Alle børn i Kælkebakken og Søskrænten, deltager i deres respektive grupper Forløbets længde: hver dag ca minutter Ansvarlig for forløbet: Alle pædagoger Mål: Hvad vil vi? Vi vil lære børnene at deltage i en fælles samling, samtidig med at vi tilgodeser det enkelte barns læringsstil. Sammenhæng: Hvor er vi? Alle børn og voksne i Kælkebakken og Søskrænten holder hver dag samling på et tidspunkt i løbet af dagen, det er en samling som indeholder sprog, sang og bevægelse. Vuggestuen har normalt samling om morgenen fra mens børnehaven holder den inden de spiser frokost. Ca. en gang om måneden afholder vi fællesfredag, som er en fælles samling for alle i den enkelte afdeling. Vi har hidtil valgt at prioritere samling højt idet vi mener der er mange læringsprocesser her i, samtidig med at vi kommer omkring de seks læreplans temaer, samt vores lokale udviklingsplan og vores fokusområder. Vi vil i det følgende kort beskrive hvordan vi ved samling arbejder med læreplanstemaer: Læreplanstemaer og arbejdsmetoder: Personlige: Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces. Til samling møder barnet vores forventninger om social og kulturel tilpasning. Barnet tilegner sig ny viden, erfaringer, færdigheder og tilegner sig indflydelse som det også kan bruge i andre sammenhænge. Barnet bliver hørt og set i et anerkendende miljø, det vil sige at det enkelte barn i gruppen har mulighed for at føle sig værdigfuldt og set som selvstændigt menneske. Social: Barnet spejler sig i de andre børns og voksnes respons til hinanden. Barnet lærer at respektere de grænser vi sætter til dem. De lærer at lytte til hinanden og de voksne, de lærer at vente på tur. Gennem en tryg atmosfære og genkendelighed lærer barnet at kommunikere og være en del af fællesskabet. Sproglig: Gennem melodi, rim og remser lærer barnet sproget. Vi taler med børnene og sætter ord på det de skal og vi har et tydeligt kropssprog. Vi lærer børnene både det verbale og det nonverbale sprog gennem sang og fagter. 6

7 Krop og bevægelse: En stor del af barnets læring sker gennem kroppen. Til samling har barnet mulighed for at være aktivt med sin krop, sanser og motorik, hvilket giver det vigtige og autentiske erfaringer. Kultur: Vi lærer barnet om vuggestuens sang kultur. Gennem samling lærer barnet en bred vifte af udtryksformer som han/hun kan bruge i sin kulturelle udvikling og opfattelse af sig selv. Natur: Vi synger og taler om årstiderne. For at sikre det enkelte barn en optimal læring ved vores samling finder vi det relevant at arbejde med læringsstile når vi har samlinger. Vi vælger at bruge en kendt aktivitet til at få implementeret denne nye teori og arbejdsform, for at give både børn og voksne en god og tryg ramme at øve sig i. Vi forventer at vi som udgangspunkt kan bruge teorien om læringsstile på følgende måde: Læringsstile og hvordan vi arbejder med dem til vores samling: Fysiologiske elementer: Vi er opmærksomme på tidspunktet på dagen, er børnene friske/trætte, er de mætte eller er der behov for at kunne små spise imens der er samling, giver vi børnene mulighed for at være i bevægelse eller være rolige alt efter behov. Psykologiske elementer: Vi er opmærksomme på hvordan vi giver børnene informationer, har vi både globale og analytiske børn, vi arbejder med både at give børnene overblikket over samlingen men også detaljerne. Sociale elementer: Vi er opmærksomme på om børnene har behov for meget eller lidt variation i samlingen og hvordan det enkelte barn trives i en samling, har det brug f.eks. for en stor gruppe eller en lille gruppe. Miljømæssige elementer: Vi er opmærksomme på at eksperimentere med temperaturen, lyset, lyden og den arbejdsplads barnet har hvad passer til den enkelte og hvordan tilgodeser vi alle inden for de rammer vi har til rådighed. Perceptuelle elementer: Vi er opmærksomme på hvordan vi formidler samlingen, auditivt, visuelt, taktilt, kinæstetisk, auditivt-verbalt. Hvor har det enkelte barn sine styrker og informerer vi gennem alle kanaler således at vi når alle børn? Emotionelle elementer: Vi er opmærksomme på børnenes motivation, har barnet brug for meget eller lidt struktur og foretrækker det singletasking eller multitasking. For at tilgodese det enkelte barns læringsstile omkring samling, er det vigtig at vi er bevidste om vores tiltag og hvilke tegn vi ser. Tiltag: Hvad skal skabe ændringer? Vi formidler til alle børnenes sanser (Auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk) 7

8 Vi eksperimenterer med de miljømæssige elementer, for at finde det optimale for det enkelte barn og gruppen. Vi giver børnene mulighed for at være en del af både en stor gruppe og en lille gruppe for at tilgodese den enkeltes læringsstil. Vi afholder samling på forskellige tider af dagen for at se hvordan børnene trives med tidspunktet. Vi har genkendelige rammer vi starter og slutter ens. Vi synger de samme sange i en længere periode, således at børnene lærer teksten og fagterne. Vi giver plads til det enkelte barn - hvad har de af sangønsker/samtaleønsker? Vi er motiverende og deltagende rollemodeller. Vi hjælper børnene med at holde koncentrationen. Vi giver plads til bevægelse og forskellige arbejdsstillinger (sidde, ligge, stå) Vi hjælper de mindste børn med at lave fagterne. Vi laver forskellige samlinger, samlinger målrettet den enkelte læringsstil og samlinger hvor alle skal indordne sig under fælles rammer. Tegn: Hvad skal vi registrere (skal være iagttagelige/hvad kan vi se) Børnene viser glæde og interesse. Børnene vil gerne deltage, når vi kalder til samling. Børnene synger med/snakker. Børnene deltager aktivt med bevægelse og fagter. Børnenes udtryk verbalt eller nonverbalt om samlingens størrelse. Hvordan reagerer børnene på de miljømæssige elementer, lyd, lys, temperatur, arbejdsplads. - Glade, kede af det, sure, deltagende, passive. Børnene er stille og holder koncentrationen. Børnene deltager med valg af sange/emner og de har lyst til at være med, når de er i centrum. Evaluering: Hvordan vil vi dokumentere? Vi vil samle dokumentation på følgende måder til brug i vores evaluering: Praksisfortællinger Billeder Video Børneinterview 8

9 Efter en måned med samlinger hvor vi har haft særligt fokus på børnenes læringsstile, vil vi evaluere, for at kunne opkvalificere vores samlinger og sikre at vi tilbyder børnene samlinger som giver dem optimal mulighed for læring og udvikling. Evaluering: Hvordan gik det og hvor langt kom vi? 9

10 Bilag 3. Værdigrundlag I det følgende beskrives Dagtilbudets værdigrundlag ud fra temaerne i serviceloven sammen med Århus kommunes værdier som er: Troværdighed, Respekt og Engagement. Det skal bemærkes at værdierne både knytter sig til kontakten børn/børn, børn/voksen samt voksen/voksen, hvilket vil sige at værdierne dermed danner grundlag for både det pædagogiske arbejde og for personale og forældresamarbejdet i Dagtilbuddet. Med respekt mener vi: Respekt for det enkelte barn: At se barnet som unikt og særligt At tage barnet alvorligt At respektere barnets grænser Respekt blandt voksne: At vi respekterer at vi er forskellige individer og at vi handler ud fra eget perspektiv på baggrund af egne holdninger og erfaringer At vi skaber en kultur, hvor samtale, også om svære ting, er mulige. At vi bestræber os på, at kunne tage den andens perspektiv At dialogen er faglig og sober, og at vi viser interesse for hinanden At vi viser respekt på tværs af køn, alder, nationalitet og social baggrund Med troværdighed mener vi: Troværdighed overfor børn og voksne: At vi er faglige, stabile, og reflekterende i arbejdet At personalet er bevidst om opgaven som rollemodeller At vi forholder os autentiske til dagligdagens problemstillinger At vi gør det vi siger at der er sammenhæng mellem mål og handlinger At vi er ærlige og forholder os til det vi ser At vi sætter den synlige dagsorden for arbejdet At børn og forældre har tillid til os 10

11 Med engagement mener vi: Engagement i forhold til børn og voksne: At vi som voksne viser at vi kan lide samværet med børnene og at voksne, kan grine og begejstres, være skøre og underfundige. At vi som voksne grundlæggende oplever at børn er dejlige at være sammen med, og at vi også profiterer af samværet. At vi er faglige i arbejdet ved at tage ansvar, og er nærværende i kontakten til det enkelte barn. At vi er bevidste om det ansvar det er at være en del af et fællesskab At vi har lyst til at videreformidle viden og erfaring At vi passer på hinanden og viser interesse for hinanden At vi forholder os til relevante faglige og samfundsmæssige spørgsmål Med omsorg mener vi: Omsorg for det enkelte barn: At vi ser og anerkender barnet som unikt og forholder os til det givne udviklingsniveau. At krav og forventninger til barnet er tilpasset barnets udviklingstrin og til situationen. At vi erkender det asymmetriske forhold barn/voksen, men møder barnet ligeværdigt At vi hjælper med at sætte ord på følelser og tager barnets udsagn alvorligt At vi prioriterer børnenes behov for kontakt med knus og kram At vi er nærværende og tilstede At vi er rollemodeller. Omsorg for voksne: At vi ser hinanden som vi er og har det som udgangspunkt for samarbejdet At vi har interesse i at forstå hinandens perspektiv At vi spørger ind til hinandens holdninger og arbejdsmetoder At vi møder hinanden fagligt personligt Med udvikling mener vi: Udvikling for det enkelte barn: At vi har et ressource syn på barnet At vi er fagligt bevidste om barnets udvikling og nærmeste udviklingszone At vi skaber det bedst mulige fysiske og psykiske udviklingsmiljø 11

12 At vi tør lade barnet afprøve egne udfordringer, og at vi støtter barnet tillidsfuldt i, at det kan klare opgaven Udvikling for voksne: At tillade hinanden at forfølge faglige mål og give plads til eksperimenter At vi har fokus på muligheder At vi skaber rum og plads til udvikling Med medansvar mener vi: At have medansvar for børnene At vi inddrager børnene i relevante og udviklingssvarende gøremål At vi tager børnenes udsagn alvorligt At vi støtter op om børnenes egne initiativer At vi ser barnet som kompetent og som medskaber af sin egen virkelighed Medansvar for voksne: At der skabes en kultur i dagtilbudet, hvor medansvar gives og forventes At den enkelte tager ansvar for sig selv og det fælles vedtagne At vi forpligter os til at sige og gøre det nødvendige At vi forpligter os til at arbejde systematisk med evaluering 12

13 Bilag 4 Medarbejder perspektiv. For at kunne arbejde kvalificeret med børnenes læringsstile, mener vi, det er vigtigt at have fokus på hvilke læringsstile vi som personalegruppe repræsenterer. Hvordan kommer vi i gang: Personalet i de to afdelinger Søskrænten og Kælkebakken skal testes for deres læringsstile, så den enkelte medarbejder kan blive mere bevidst om sig selv og sin egen læringsstil og dermed sin faglige tilgang. Derudover vil vi på personalemøder have fokus på at udveksle viden om hinandens læringsstil hvert personale har og dermed bliver klogere på hvordan vi hver især arbejder og hvordan vi udnytter de ressourcer vi har. Dette har stor relevans, da vi arbejder med at optimere vores ressource syn i det pædagogiske arbejde samt skabe arbejdsvilkår der tilgodeser fagligudvikling. Det vil i denne sammenhæng være interessant at arbejde med sammensætningen af medarbejderne, dels i de enkelte afdelinger og dels i at kigge objektivt på hele Dagtilbudet. Er der evt. behov for at arbejde med rotation af personalet i Dagtilbudet? Vi forestiller os at kunne bruge kendskabet til læringsstile i ansættelsessammenhænge, da vi som mennesker har tendens til at søge ligheder når vi møder nye mennesker. Derfor kan vi til en ansættelsessamtale meget nemt komme til at vælge et menneske, der ligner de typer som vi allerede repræsenterer. Vi ønsker at være bevidste om dette, så vi med tiden får sammensat en personalegruppe, der repræsenterer en bred vifte af læringsstile. Læringsstilene vil ikke kun skinne igennem når vi skal lære nyt, men også i vores hverdag når vi skal gribe pædagogiske opgaver an. Her kan vi hente meget hjælp ved at være bevidste om vores læringsstile, for på den måde at forstå os selv i forhold til at skulle lære nyt, men også i forhold til at kende vore kollegaer bedre og dermed bedre kunne rumme hinanden og hinandens forskelligheder. Med den øgede kendskab til egne og kollegaernes læringsstile, forventer vi at optimere der enkelte barns læring gennem differentierede pædagogiske tiltag. 13