Info-Art: Eksponering af e-ressourcer i biblioteksrummet

Transkript

1 Info-Art: Eksponering af e-ressourcer i biblioteksrummet DEFF projekt genereret på workshop De digitale medier og brugerne Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB) Tirsdag, d. 17. maj 2011 på Danmarks Tekniske Informationscenter

2 Indhold ÂÂAbstract...3 ÂÂ...4 ÂÂBaggrund, ambition og succeskriterier...4 ÂÂKoncept / produkt...5 ÂÂProduktets indholdsmæssige del...6 ÂÂProjektforløb...8 ÂÂBrugertests af Info-Art Database Explorer...9 ÂÂPerspektivering

3 Abstract Fokus i det aktuelle projekt er udvikling af den indholdsmæssige del af Info-Art. Det fysiske biblioteksrum afspejler i høj grad det traditionelle bibliotek med bøger og tidsskrifter på hylderne. Det er et kendt faktum, at den største brug af biblioteket foregår via det digitale bibliotek, og de muligheder, som dette skaber for brugernes vidensprocesser. Info-Art installationer i biblioteket kan ses som et værktøj til at inspirere studerende til at basere informationsøgninger af forskellig type på andre indholdsressourcer end dem, man lige har kendskab til eller tidligere er blevet præsenteret for. Biblioteket abonnerer på et stort antal databaser, nyhedskilder, e-tidsskrifter, e-bøger mv., og det er en vigtig opgave for biblioteket at markedsføre disse ressourcer, således at de bliver udnyttet bedst muligt og i den relevante kontekst. Projektet skal ses som et supplement til den formidling af indholdsressourcer, som sker via bibliotekets hjemmeside. Denne er som udgangspunkt meget tekstbaseret, og der er behov for at arbejde med andre og mere visuelle indtryk, som netop Info-Art applikationen kan være med til at bidrage til. I denne videreudvikling af konceptet bruges DNA-strengene interaktivt til at præsentere en række databaser. DNA-strengene ses som en måde at inspirere brugerne til at foretage andre databasevalg end de kendte. Under overskriften Database Explorer repræsenterer hver streng en database, som er udvalgt som havende tyngde indenfor fagområdet. Brugeren kan ved at interagere med skærmbilledet få vist oplysninger om indholdet i databasen, hvad den er god til, og få forslag til andre, relevante databaser. Brugeren kan også vælge at få tilsendt informationerne pr mail. Produktet kan lægges på hjemmesiden, hvor interaktionen sker med mus og tastatur. Eller det kan vises på en trykfølsom skærm, som placeres i biblioteksrummet. Produktet vil umiddelbart kunne anvendes af andre uddannelsesbiblioteker, som matcher det erhvervsøkonomiske og samfundsfaglige område. Det vil kræve mindre tilpasning af produktet, hvis det ønskes integreret på andre biblioteker. Det drejer sig f.eks. om ændring af links og titel på -funktion. 3

4 Afrapportering på projektet Udarbejdet af: Lone Jensen, ASB Bibliotek Anna Mette Morthorst, ASB Bibliotek Gertrud Stougaard Thomsen, SAM Bibliotek Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Baggrund, ambition og succeskriterier Projektets ide blev skabt på en workshop d. 17. maj 2011 på DTU med titlen Det digitale bibliotek og brugerne. Workshoppen blev afholdt af DEFF s Programgruppe: Mødet med Brugerne. Her blev den interaktive applikation Info-Art præsenteret af firmaet Redia a/s som er et datterselskab til Alexandra Instituttet. Redia har udviklet applikationen i samarbejde med Aalborg Universitetsbibliotek og Danmarks Tekniske Informationscenter. Indholdet i applikationen reflekterer de søgninger (søgeord), som blev foretaget på et givet tidspunkt af brugerne i bibliotekskatalogen samt relaterede data omhandlende de enkelte søgetermer. Redia beskriver InfoArt således på deres hjemmeside: Info-Art er grafisk og symbolsk udformet som en række DNA-strenge med tilhørende info-cirkler, der løbende udskiftes og transformeres. DNA-strengene visualiserer det unikke liv, hver enkel søgning repræsenterer, og kan med deres indhold og udtryk inspirere og vække nysgerrighed blandt de besøgende. Applikationen reflekterer bl.a. de seneste søgninger i bibliotekets database og relaterede data omhandlende de enkelte søgetermer. Applikationen er interaktiv, men kan også køre og anvendes på ikke-interaktive enheder. Ved at trykke på cirklerne i DNA-strengene får brugerne info om de relaterede data, som knytter sig til hver søgning. På workshoppen blev flere ideer til projekter skabt med baggrund i Info-Art. Fokus i det aktuelle projekt er udvikling af et andet fundament for den indholdsmæssige del af projektet. Det fysiske biblioteksrum afspejler i høj grad det traditionelle bibliotek med bøger og tidsskrifter på hylderne. Det er et kendt faktum, at den største brug af biblioteket foregår via det digitale bibliotek, og de muligheder, som dette skaber for brugernes vidensprocesser. Et stort antal studerende søger biblioteksrummet som studiested, da de her er omgivet af materialer, som afspejler den faglighed, som de bygger deres studieprocesser på. Det vil derfor være interessant, at biblioteksrummet også afspejler de digitale indholdsressourcer. Info-Art kan afspejles på forskellig vis i biblioteksrummet, f.eks. via touchskærme, på bibliotekets hjemmeside, via installationer på væg eller gulv o.a. 4

5 Info-Art installationer i biblioteket kan ses som et værktøj til at inspirere studerende til at basere informationsøgninger af forskellig type på andre indholdsressourcer end dem, man lige har kendskab til eller tidligere er blevet præsenteret for. Biblioteket abonnerer på et stort antal databaser, nyhedskilder, e-tidsskrifter, e-bøger mv., og det er en vigtig opgave for biblioteket at markedsføre disse ressourcer, således at de bliver udnyttet bedst muligt og i den relevante kontekst. Projektet skal ses som et supplement til den formidling af indholdsressourcer, som sker via bibliotekets hjemmeside. Denne er som udgangspunkt meget tekstbaseret, og der er behov for at arbejde med andre og mere visuelle indtryk, som netop Info-Art applikationen kan være med til at bidrage til. Ambitionen har som udgangspunkt været at samle information om de e-ressourcer, som udnyttes i biblioteksrummet på et givent tidspunkt. Info-Art applikationen er i det tidligere omtalte projekt anvendt som et web 2.0. værktøj, som understøtter videndeling blandt studerende med henblik på anvendelse af søgeord i biblioteksdatabasen. Successkriterier: 1. Videreudvikling af den eksisterende Info-Art installation med henblik på den indholdsmæssige del. 2. Synliggørelse af elektroniske e-ressourcer ud fra en web 2.0. tankegang. 3. Synliggørelse af information om e-ressourcer ved hjælp af interaktive elementer, der giver inspiration til udvidelse af brugerens valg af e-ressourcer. 4. Forsøg med inddragelse af mobilt aspekt ved hjælp af QR-koder 5. Udtrykte brugeroplevelser indhentet ved hjælp af metoder udviklet i Brugerkaravaneprojektet. Koncept / produkt Fokus i projektet har været at arbejde videre med den indholdsmæssige del af Info-Art og ændre fokus fra søgetermer fra biblioteksdatabasen til eksponering af bibliotekets e-ressourcer. I denne videreudvikling af konceptet bruges DNA-strengene interaktivt til at præsentere en række databaser. DNA-strengene ses som en måde at inspirere brugerne til at foretage andre databasevalg end de kendte. Under overskriften Database Explorer repræsenterer hver streng en database, som er udvalgt som særligt vigtig indenfor vores fagområder. Brugeren kan ved at interagere med skærmbilledet få vist oplysninger om indholdet i databasen, hvad den er god til, og få forslag til andre, relevante databaser. Brugeren kan også vælge at få tilsendt informationerne pr mail. Produktet kan lægges på hjemmesiden, hvor interaktionen sker med mus og tastatur. Eller det kan vises på en trykfølsom skærm, som placeres i biblioteksrummet. 5

6 Nedenfor er afbilledet skærmdumps af produktet i to forskellige farvevarianter: Produktets indholdsmæssige del Der er lagt en strategi for indholdet i dna-strengene, som er baseret på beskrivelser af et udvalgt af bibliotekets databaser. Der er foretaget en selektion af databaser ud fra følgende kriterier: 1. De mest anvendte databaser eller mest relevante databaser inden for de fagområder, som Business and Social Sciences (BSS), Aarhus Universitet repræsenterer: Economics, Management, Law, Psychology, Communication, Politics 2. Et andet aspekt er også, hvilke databaser det er muligt at give adgang til ud fra de adgangsvilkår, som er forhandlet med forlag og informationsleverandører. Deriblandt er der adgang til databaser, som kræver password adgang/campusadgang. Det er ikke muligt for brugere at tilgå disse databaser uden for campus. Derfor er disse ressourcer fravalgt, på trods af at de ud fra det første kriterium kunne være relevante. Der er udvalgt ca. 35 databaser, som er beskrevet på følgende vis og alle beskrivelser er oversat til engelsk: Tekststrengen. I stedet for databasenavnet er indsat emneord/en emnestreng f.eks. Business economics. Dette ud fra erfaring om, at databasenavne ikke umiddelbart siger brugerne noget. Databasenavnet er konstrueret af informationsleverandøren/forlaget og i mange tilfælde ikke nødvendigvis dækkende for, hvad databasen indeholder. Bobler over tekststrengen repræsenterer følgende informationer: Databasens navn f.eks. Business Source Complete med url Mulighed for at sende database-url til en -adresse. Overordnet emnehierarki f.eks. Economics Ordsky indeholdende en rækker emneord, som beskriver databasen f.eks. management, economics, finance, banking, insurance, auditing, law, marketing 6

7 Hvorfor vælge denne database? Eks. Unik erhvervsøkonomisk database giver en samlet adgang til artikler inden for alle aspekter af økonomi og værdifuld information om virksomheder, markeder og lande. Små bobler under tekststrengen. Navne på relaterede databaser, som kan bruges i relation til emnet Business Economics f.eks. Science Direct, EconLit, ABI. Det kan være et varierende antal databaser her afhængigt af, hvor mange databaser der relaterer sig til emnet. For at brugerne kan få adgang til disse databaser, er det også her nødvendigt med en mulighed for at sende database url til en -adresse. Eksempler på databaseinformation i grafikken: 7

8 Projektforløb Projektgruppen valgte en pragmatisk tilgang til projektforløbet og justerede produkt og koncept undervejs ud fra det muliges kunst. Eksempelvis blev visning af søgeaktivitet fravalgt, da datagrundlag ikke var til tilgængeligt for ASB Bibliotek og SAM Bibliotek. Ligeledes var der fokus på at nå at udvikle et produkt som kunne aftestes inden projektafslutning, hvorfor der valgtes at tage udgangspunkt i det oprindelige Info-Art grafik. I stedet blev der lagt fokus på funktionalitet og på at tilføje boblerne i DNA strengen information om databaser. Ambitionen var at forsøge at tilføje et mobilt aspekt via brug af QR-koder. Dette blev af Redia frarådet ved det første møde, da udvikling af QR-kode til brug for projektet ikke matcher projektets størrelse og finansiering. I perioden august til december 2011 blev der afholdt arbejdsmøder med design og softwarefirmaet Redia A/S og desuden tæt dialog via mail. 15/8 opstartsmøde med Redia A/S. Ved projektets godkendelse var det en præmis, at der skulle søges synergieffekter med et andet bevilget DEFF-projekt: Funktionelle, æstetiske læreprocesser. Mødet kortlagde udfordringer og muligheder for begge projekter - indenfor de givne rammer, medens det stod åbent, hvordan man kunne udnytte synergieffekten, da formål og datagrundlag var forskellige for projekterne. Drøftelse af QR koder, de ses af Redia A/S erfaringsmæssigt ikke som værdiforøgende medens det mobile aspekt fastholdes forhold til eksponering af ressourcerne (mails) 22/8 Der etableres et projekt website Basecamp fælles for begge projekter - til gensidig inspiration. 9/9 Det besluttes at afholde separate udviklingsmøder med Redia A/S for de 2 projekter. Datagrundlaget i indeværende projekt er de eksisterende databaselister på bibliotekernes websites og trafikken på denne, medens data fra bibliotekskatalogen Search ikke er i spil. 4-12/10 interne arbejdsmøder. Det afklares en række forhold Der arbejdes med at synliggøre og eksponere et udvalg (cirka 35) databaser (e-ressourcer) som er relevante og indkøbt til brug for studerende og ansatte på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og som alle har campus og fjernadgang. Dette som et alternativ til den eksisterende teksttunge præsentation af bibliotekets informationsressourcer. Der sættes fokus på det unikke indhold ved den enkelte database dvs. hvorfor vælge denne database og på at inspirere at brugerne til at eksperimentere med flere databaser end i forvejen kendte ressourcer. Der laves forslag til udnyttelse af Info-Art grafik med DNA strenge og bobler med informationer om databaser i kort form og videresendelse af viden og links til mobil og smart phones. Der arbejdes på at indarbejde en parameter med trafikmåling, dvs. at man visuelt vil kunne se, hvilke databaser, der bruges. Her arbejdes med forskellige typer statistik (google analytics og anden statistik som proxy statistik) for brugen af databaser via databaseoversigt på henholdsvis Statsbibliotekets og ASB Biblioteks hjemmeside. 28/10 Statusmøde med Redia. Der vises en råskitse, hvor Info-Art grafik er indarbejdet med tekstbokse. Der er grundlæggende problemer med at få adgang til webstatistik, og der er problemer med at få teknisk bistand, da bibliotekerne ved Aarhus Universitet i projektperioden er midt i 8

9 en omstruktureringsproces. Trafikmålinger bliver derfor ikke en del af projektet. I stedet fastholdes hovedfokus, nemlig at eksponere bibliotekernes e-ressourcer på en anderledes og visuel / grafisk måde. 1/ Redia har udarbejdet prototype for Info-Art installation /1 brugertest og afrapportering. Brugertests af Info-Art Database Explorer Test af produktet har af omfang været en mindre test, som er inspireret af Brugerkaravanens metoder. Testen er foretaget på den måde, at vi har opfordret studerende, som har befundet sig i biblioteketsrummet og som ikke på det givne tidspunkt har været fuldstændigt fordybet i studierne. Vi har enten fanget dem på tidspunkter, hvor de lige har haft brug for en pause og måske har kigget sig lidt omkring i biblioteketsrummet, eller vi har spurgt dem, om de ville give sig tid til at kigge på Info-Art i forbindelse med henvendelse i informationsdesken. Derudover er 3 af testpersonerne studentermedhjælpere på ASB Bibliotek. Vi har observeret dem i en arbejdskontekst og bedt dem tænke-højt i forhold til, hvordan de oplevede at navigere rundt i grænsefladen. Resultater af disse observationer på de to deltagende biblioteker er beskrevet nedenfor. Testet på SAM Bibliotek og filial for psykologi i perioden 16/1 23/ /ved Gertrud Stougaard Thomsen Testet på forskellige brugere: 1 statskundskabsstuderende, 1 studerende fra ASB, 1 psykologistuderende, specialeskriver, 2 studerende fra? og en 1 studerende fra Arts Design Alle syntes godt om designet, nogle af udsagnene var: Levende, meget iøjnefaldende, flot, ser rigtig godt ud, godt at der er liv på skærmen. En enkelt syntes det var forvirrende at se på. Alle vender hovedet på skrå for at læse teksterne i DNA-strengene. Synes de er svære at læse. Flere bryder sig ikke om overskriften. Den passer ikke ind i designet. Den er ikke særlig iøjnefaldende. Den lægger sig ned over boblerne på skærmen. De fleste foretrækker rød/ blå varianten frem for den grønne. De fleste siger ja, når de bliver spurgt om de ville have lyst til at prøve det, hvis de så det på biblioteket. Funktioner og indhold 4 ud af 5 bruger umiddelbart musen og klikker på boblerne foroven. Kun en enkelt forsøger sig også med et klik forneden. Generelt siger de, at det er forvirrende, at der er forskel på, hvilken af de tre øverste bobler, 9

10 man trykker på. hvorfor står det hele ikke bare i én boks bliver der sagt. Flere spørger til indholdet af de mails, man kan få tilsendt. Flere synes det er forvirrende, at strengene bliver skiftet ud. En streng kan forsvinde fra skærmen medens man er ved at læse indholdet af en af boblerne, og så er det svært at finde den igen, hvis man vil se mere. En enkelt siger, det ville være rart, hvis fx psykologibaserne stod ved siden af hinanden i stedet for at være spredt mellem de andre baser. Testet på ASB Bibliotek i perioden januar 2012/ ved Anna Mette Morthorst, Lone Jensen Testet på 7 studerende repræsenterende følgende fag og studieretninger: Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, cand.mag. i medievidenskab, cand.ling.merc. i fransk (International markedskommunikation og PR) og derudover 4 studerende, hvor vi kun overordnet har indtryk af deres studieretning. 1 kommunikationsstuderende og 3 økonomistuderende. Design De var alle positive overfor at bruge grafik til at eksponere bibliotekets databaser. Det er godt, bedre end før som én formulerede det. Umiddelbar reaktion er, at Info-Art er en rigtig god ide, og visuelt er det flot layout med nogle gode interaktive effekter. Grafikken indbød til interaktivitet. Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal klikke første gang, man bruger sitet. Det er også svært at regne ud, at der var forskel på, hvilken information man ville få i de forskellige bobler, og at man ville få mere at vide ved at klikke på flere bobler. I forhold til brugervenlighed er læseretningen et minus, da det er svært at læse lodret, når teksten samtidig bevæger sig. På spørgsmål om overskrift, var svaret, at det havde de slet ikke set. Omvendt kunne de ikke afvise, at det kunne hjælpe, hvis overskriften var mere sigende. Alle studerende var positive overfor konceptet, men sagde, at der skulle arbejdes mere med det grafiske. Funktion og indhold Man synes det var en god idé at kunne sende databaselink og info til sin . Den kommunikationsstuderende sagde, at koblingen mellem indbyrdes relatede databaser var det mest nyttige i applikationen og burde fremhæves. Det var ikke indlysende, at man fik denne viden ved at klikke på de nederste bobler i DNA strengen. Et forslag var at markere med farve og størrelse, hvis der var en bestemt boble, som var særlig vigtig. I den grønne version er det ikke tydeligt, at man kan/skal klikke på cirkler for at få information. Her vil man trykke på teksten. Man kunne overveje at gøre cirklerne gule i stedet for, da dette vil gøre dem synlige og dermed anspore brugeren til at bruge Info-Art. Den gule farve 10

11 skal have samme karakter/kraft/volume som den nuværende grønne grundfarve altså ikke en gul der skriger, men en gul af mere mat karakter. Perspektivering Det produkt, som er udviklet i projektet skal ses som et spirende eksperiment i forhold til den mere visuelle formidling af bibliotekets elektroniske ressourcer. Der er stort behov for en supplerende formidling af de digitale indholdsressourcer, som biblioteket stiller til rådighed. En formidling som har en anden form end den traditionelle tekstbaserede og systematiske formidling via bibliotekets hjemmeside. Som det er i øjeblikket er det udelukkende trykte bøger og tidsskrifter, som præsenterer fagligheden i biblioteksrummet. Med InfoArt applikationen præsenteret på forskellige måder i biblioteksrummet vil det være med til at øge synligheden af det store udbud at elektronisk indhold. De to involverede biblioteker planlægger at give adgang til produktet via bibliotekets hjemmeside, via touchskærme og som en installation enten i selve biblioteket eller som en installation uden for biblioteket, som kan fungere som en markedsføring af biblioteket og det indhold, som det digitale bibliotek giver adgang til. Med adgang vi bibliotekets hjemmeside er det også intentionen at nå de brugere, som ikke kommer i biblioteket. Det drejer sig f.eks. om undervisere og forskere, som enten arbejder fra deres kontor, hjemmefra eller når de er på rejse. Produktet vil umiddelbart kunne anvendes af andre uddannelsesbiblioteker, som matcher det erhvervsøkonomiske og samfundsfaglige område. Det vil kræve mindre tilpasning af produktet for, at det kan integreres på andre biblioteker. Det drejer sig f.eks. om ændring af links og titel på -funktion. Afslutningsvis vil vi anbefale, at der mere bredt arbejdes videre med den visuelle kommunikation i forhold til formidling af bibliotekernes tilbud, hvilket projektets brugertest også understøtter. Projektets erfaringer kan forhåbentlig bidrage hertil. I indeværende projekt har vi udnyttet en eksisterende grafisk installation og indarbejdet funktionalitet ind i denne. Man kunne tænke sig kommende projekter, hvor der arbejdes med nye grafiske udtryk, der vægter funktionalitet og grafik lige højt og i endnu højere grad forener de to elementer. I forhold til formidling af bibliotekernes e-ressourcer er der brug for nytænkning også når det gælder bruger til bruger inspiration og web