faglige fællesskaber Funktionelle, æstetiske læreprocesser: Fra digitale søgestrenge DEFF projekt genereret på workshop De digitale medier og brugerne

Transkript

1 Funktionelle, æstetiske læreprocesser: Fra digitale søgestrenge til faglige fællesskaber DEFF projekt genereret på workshop De digitale medier og brugerne Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB) Tirsdag, d. 17. maj 2011 på Danmarks Tekniske Informationscenter

2 Indhold ÂÂAbstract...2 ÂÂAfrapportering på projektet Funktionelle, æstetiske læreprocesser: Fra digitale søgestrenge til faglige fællesskaber...3 ÂÂ1. Beskrivelse af projektets baggrund, målsætning og succeskriterier...3 ÂÂ2. Beskrivelse af projektforløbet...4 ÂÂ5. Konklusion og perspektivering herunder en vurdering af projektets betydning for det videre arbejde med DEFF...7 ÂÂBilag ÂÂBilag ÂÂBilag ÂÂBilag Abstract Projektet er defineret som et reach out projekt, som sætter brugeren i centrum og har som mål at optimere dennes informationssøgningskompetencer, specielt i brugen af e-ressourcer, ud fra den antagelse, at der er en sammenhæng mellem informationssøgningsadfærd, funktionalitet og æstetik. Projektet har sigtet mod at understøtte brugernes intuitive informationssøgningskompetencer og læringsfællesskaber. En side af projektet har således været at berige bibliotekets visuelle udtryk således at det grafiske udtryk er linket til startsiden på den individuelle brugers pc, på de offentlige computere i biblioteketsrummet, på bibliotekets infoskærme, på udvalgte vægge indendørs og på facaden, så forbipasserende får en fortælling med på vejen om hvad der foregår inden for på biblioteket lige nu og her. Til dette formål har vi taget udgangspunkt i det tidligere DEFF-projekt Info-art - liv og forundring i biblioteksrummet under programgruppen Mødet med brugerne. Info-Art er en applikation, der henvender sig til biblioteker. Et væsentligt formål i projektet har været, at udbygge Infoart modellen, så brugere der søger inden for samme emneområde skulle kunne tilvælge at komme i kontakt hinanden. Det var en væsentlig pointe, at den virtuelle videndeling i læringsfællesskaber skulle tage udgangspunkt i den enkeltes konkrete søgning, hvorved projektet skulle blive et tilbud og tilvalg der kræver et minimum af indledende engagement, dataindtastning og brugerregistrering. Formålet var derfor i første omgang at etablere denne kontakt brugerne imellem via en viderestilling til en fag- og emnespecifik side, i første omgang til bibliotekets Facebook side. Projektets ambition har på denne baggrund været at videreudvikle Infoart til en fællesskabs- og oplevelsesbaseret platform for en bruger til bruger form for læring. 2

3 Afrapportering på projektet Funktionelle, æstetiske læreprocesser: Fra digitale søgestrenge til faglige fællesskaber Projektaktører Roskilde Universitetsbibliotek, Mikkel Hvidtfeldt Andersen, informationsspecialist. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, KUBIS, hvor et pilotprojekt vil finde sted, Kirsten Thomsen, informationsspecialist Danmarks Pædagogiske Bibliotek, AUL, Vibeke Jartoft, forskningsbibliotekar 1. Beskrivelse af projektets baggrund, målsætning og succeskriterier Projektet blev initieret på baggrund af vores inspiration, og møde, ved deltagelsen i workshoppen: Det digitale bibliotek og Brugerne, som blev afholdt af Deff programgruppen Mødet med brugeren d. 17. Maj 2011 på DTU. Perspektiverne i og ønsker om, at forskningsbibliotekerne i endnu højere grad end i dag får en relevant og anerkendt funktion som et obligatorisk passagepunkt (Callon, 1986), for forskere og studerende i deres arbejdsprocesser, var en væsentlig bevæggrund for dette projekt. For at forskningsbibliotekerne ikke blot skal reduceres til en nødvendig studieplads, bogstaveligt talt med et bord og en stol, hvor man sidder og arbejder med hver sit, har dette projekt været et forsøg på at udvide brug-ernes handlerum ved at give dem muligheder for at søge information på nye måder og ved at give dem mulighed for at udvikle samarbejder på tværs via digitale emnesøgninger i bibliotekernes databaser. Vi har mødt brugere, der har givet udtryk for, at de mangler en oplevelse af biblioteker som æstetiske, funktionelle læringsrum, der giver mulighed for faglige praksisfællesskaber (Wenger, 2004, Lave, 1991). Projektet er endvidere rettet mod de brugere, der generelt ikke oplever bibliotekets informationssøgningsværktøjer som brugbare redskaber, enten fordi de ikke finder, at søgesystemerne kan betjenes tilstrækkelig intuitivt eller generelt har vanskeligt ved at formulere søgbare emneord /søgetermer som udgangspunkt for en effektiv søgning. Det er endvidere et faktum, at bibliotekernes traditionelle top-down undervisning i informationssøgning ikke er optimal, hvorfor der er behov for at eksperimentere med differentierede formidlingsformer for at bibringe brugeren disse kompetencer. Projektets ambition har på denne baggrund været at etablere en fællesskabs- og oplevelsesbaseret platform for en bruger til bruger form for læring. Med inspiration fra It-virksomheden REDIA s digitale søgestrenge, kaldet Inforart, har det været formålet med nærværende projekt, i samarbejde med REDIA at bygge videre på disse søgestrenge. Sigtet har været at få de digitale søgestrenge og emneordene til at tjene som framing af informationssøgningens livscyklus i en interaktion mellem brugerne, som herved på en ny og æstetisk måde kan erhverve informationsøgningskompetencer på interpersonelt og narrativt plan som metakognition, dvs en tilegnelse af viden, der implicit har fokus på selve tilegnelsesprocessen. Vi har defineret projektet som et reach out projekt, som sætter brugeren i centrum og har som mål at optimere dennes informationssøgningskompetencer, specielt i brugen af e-ressourcer, ud fra den antagelse, at der er en sammenhæng mellem informationssøgningsadfærd, funktionalitet 3

4 og æstetik. En side af projektet har således været at berige bibliotekets visuelle udtryk således at det grafiske udtryk er link-et til startsiden på den individuelle brugers pc, på de offentlige computere i biblio-teketsrummet, på bibliotekets infoskærme, på udvalgte vægge indendørs og på facaden, så forbipasserende får en fortælling med på vejen om hvad der foregår inden for på biblioteket lige nu og her. Et væsentligt formål i projektet har været at udbygge Infoart modellen, så brugere der søger inden for samme emneområde skulle kunne tilvælge at komme i kontakt hinanden. Det var en væsentlig pointe, at den virtuelle videndeling i læringsfællesskaber skulle tage udgangspunkt i den enkeltes konkrete søgning, hvorved projektet skulle blive et tilbud og tilvalg, der kræver et minimum af indledende engagement, dataindtastning og brugerregistrering. Formålet var derfor i første omgang at etablere denne kontakt brugerne imellem via en viderestilling til en fag- og emnespecifik side, i første omgang til bibliotekets Facebook side, alternativt til en platform identificeret i samråd med brugerne. Dette faglige netværk tænkes så koblet til et tilbud om undervisning i lige dette fag- eller emneområde, hvor det vil være muligt at bestille en informationsspecialist til et undervisningsforløb (problembaseret læring). I en yderligere udbygning af projektet vil det være inspirerende for brugeren også at kunne danne faglige netværk med brugere på andre biblioteker, der benytter samme søgestrengsmodel. 2. Beskrivelse af projektforløbet Som anbefalet i bevillingsskrivelsen fra Deff, tog vi indledningsvis kontakt til en anden gruppe fra workshoppen, der arbejde ud fra titlen: Eksponering af e-ressourcer i biblioteksrummet. Begge grupper etablerede et samarbejde med REDIA og alle tre parter mødets i Århus for at afklare mulighederne for et samarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var større forskelle mellem de to projekter end umiddelbart antaget, da promoveringen af databaser via mobiltelefoner og QR koder var en væsentlig side ved vores kollegers projekt, og det blev senere besluttet, at det ikke ville være en fordel at fortsætte som et fælles projekt. Nærværende projektgruppe har i gennemsnit mødtes to gange om måneden og har derudover haft en hyppig korrespondance både internt, med REDIA og med de respektive bibliotekers it-afdelinger samt ledere. Der er fra starten etableret en brugergruppe, som har givet værdifuld feedback både på mulige udviklinger af Infoart og på etableringen af platforme for praksisfællesskaber blandt studerende biblioteksbrugere. Til analyse af emneordssøgninger i bibliotekernes databaser anbefalede REDIA at benytte Google Analytics. Dette fordrede at REDIA fik oplysninger fra bibliotekernes It-afdelinger for at opnå adgang. Det viste sig imidlertid at Statsbibliotekets it-afdeling, som for nylig er blevet it-afdeling for Danmarks Pædagogiske Bibliotek, ikke var indstillet på at anvende Google Analytics i systemet, hvorfor det ikke har været muligt at hente oplysninger fra DPB. For RUBs vedkomne har store organisatoriske ændringer i både universitetets og bibliotekets IT-afdelinger umuliggjort implementering af Google Analytics inden for tidsrammen, hvorved løsningen ikke kan aktualiseres i indeværende projekt. Det Kongelige Bibliotek gav i princippet tilladelse til, at REDIA kunne få adgang til en Google Analytics konto, men der var mange overvejelser og problemer, der skulle løses både inden og hen ad vejen. Den største beslutning var, at man fra KB s side ikke ville give adgang til søgehistorier men kun til søgeresultater, i lighed med den beslutning man tidligere havde truffet på AAC 4

5 Universitetsbibliotek. Det vil sige, at det der vises på skærmen ikke er et øjebliksbillede men derimod udvalgte søgeresultater (et bestemt antal om dagen, arbitrært udtrukket). Med adgang til Google Analytics blev REDIA i stand til: a) at udtrække søgetermer brugt i REX b) at benytte disse søgetermer til at genskabe søgningerne/hente søgeresultater i REX via API c) at benytte konkordencen mellem termer og resultat til en visualisering af gode søgetermer. Det øvrige databehandlingsarbejde formodedes at ligge hos REDIA, ligesom udformningen af det grafiske interface, til brug for hvilket projektgruppen havde sendt flere idéoplæg. 3. Vurdering af hvordan projektet er forløbet i forhold til de forudsatte mål og forventede resultater Applikationen foreligger ved projektperiodens afslutning i denne version: som umiddelbart lever op til målsætningen om konceptudvikling af en prototype på en digital platform som udgangspunkt for etablering af faglig kontakt mellem biblioteksbrugere på baggrund af deres søgeadfærd. Udfordringen om at finde en passende digital platform var stor og projektgruppens inddragelse af brugere har vist sig endog meget nyttig. At valget faldt på Facebook var dog af mere af pragmatiske årsager end af rent kommunikative. I denne henseende blev en løsning, hvor brugerne blev henvist til hinanden direkte gennem bibliotekssystemet og uden kobling til en social platform, forkastet da en sådan konstruktion ikke ville kunne understøtte fortsat fagligt samarbejde. Juridiske problemstillinger om deling af personfølsomme data i forbindelse med søgninger og bruger-parring medvirkede også til valget af Facebook. Applikationen vil i nærmeste fremtid blive brugertestet og tilrettet. På sigt vil det i en usabilitytest vise sig, hvorvidt bibliotekernes differentierede vejlednings- og undervisningstilbud opleves som yderligere tilgængelige og relevante og hvorvidt brugerne finder løsningen funktionel. Den udformede løsning, som vil blive gennemført med KUBIS, som pilot-bibliotek indeholder på nuværende tidspunkt følgende interface: En søgeterm i midten og 3 interaktive knapper ovenover: Vil du i kontakt med andre der skriver om det samme som dig (viderestilling til Det Humanistiske Fakultetsbiblioteks Facebookside Antal søgeresultater med viderestillingsmulighed til REX Materialevalgets gennemsnitlig resultatalder Under søgetermen er der en mindre række interaktive knapper, som angiver forslag til andre søgeord (3-5) Skærmbilledet kan varieres farvemæssigt. 5

6 Applikationen adskiller sig fra ideoplægget (bilag 1 og 2) ved, at det ikke har været muligt at vise søgehistorik, de søgte databasers fagtilhørsforhold (bilag 3) eller direkte at vise hvilke databaser der er i spil i den pågældende søgning. Dette kan man i stedet indirekte se, hvis man bruger viderestillingen til REX. Der er heller ikke anvendt anden grafik end det oprindelige Infoart benytter, sådan som projektgruppen havde lagt op til. Interfacet vil med fordel kunne videreudvikles gennem brugerinvolvering og især yderligere tilførelse af ressourcer til IT-udvikling for at produktet kan rulles ud i større skala. Redia forpligtede sig ifølge et beslutningsreferat á til at udarbejde selve konceptet/ designet /interaktionen. Projektgruppen har imidlertid bidraget væsentligt til denne udvikling til trods for, at bibliotekerne ifølge samme beslutningsreferat kun havde forpligtet sig til at afholde udgifterne til den tekniske integration mellem Redias systemer og bibliotekernes databaser. Projektets lille brugergruppe har endvidere været involveret i designfasen i detaljen, så vi på den vis designede målrettet mod det konkrete segment. Produktets æstetiske funktionalitet i biblioteksrummet vil i nærmeste fremtid blive undersøgt, når implementeringen er færdiggjort. Den æstetisk-funktionelle dimension, i relation til den fysiskrumlige eksponering af produktet, må derfor afvente produktets anvendelse i praksis. En eventuel videreførelse af projektet bør naturligvis tage højde for dette. 4. Barrierer i projektforløbet a. Aftalegrundlaget Aftalegrundlaget har set i tilbageblikket ikke været fyldestgørende nok, med en klar formulering af og data på det bestilte produkt, aftaler om support, tidsplan samt opgavefordeling RE- DIA og projektgruppen og dens tilhørende IT-afdelinger imellem. b. Infoartprogrammet Der må stilles spørgsmålstegn ved, om Infoartprogrammet har været klar til at udvikle videre på. Da vi på workshoppen i maj, fik præsenteret Infoartmodellen, fik vi alle indtryk af, at programmet var så færdigt, at det ville kunne implementeres på alle biblioteker. Projektgruppen tog derfor afsæt i dette, og fik på forespørgsel til REDIA allerede i maj 2011 tilbagemelding om, at det ville være muligt at udbygge og tilrette programmet, men i realiteten har det oprindelige Infoart-program først nået et udviklingsniveau, som har tilladt udviklerne at lægge det ud til fri afbenyttelse d. 17. januar 2012, hvilket vil sige, at vi fra starten har arbejdet med et program, der endnu ikke var så færdigudviklet, som vi havde forventet. c. Projektgruppens kobling til IT-afdelingerne Der er ovenfor gjort rede for problematikken med at få IT- afdelingerne på RUB og Statsbiblioteket/Danmarks Pædagogiske Bibliotek til at indgå i projektet, men der har også været meget store problemer med at få et samarbejde i gang med KB s IT-afdeling, som skyldes, at projekts præmis var, at en medarbejder i KB s IT-afdeling var tilknyttet projektet. Da denne medarbejder imidlertid forlod sit job opstod et tomrum for det videre samarbejde, som den øvrige IT afdeling jo naturligt nok ikke følte sig forpligtet på, ligesom det var vanskeligt at afse de fornødne ressourcer, ikke at man ikke gerne ville hjælpe. d. Kommunikationen i projektet har været vanskeliggjort af, at vi som idéudviklere også har måttet påtage os rollen som formidlere mellem Redia og bibliotekernes it-teknikerne i projektet, hvilket vi som informationsspecialister ikke har været fuldt rustet til. 6

7 e. Oprindelig havde vi søgt kr. til at gennemføre projektet, og har med det mindre beløb vi er blevet bevilliget måttet allokere alle udviklingsmidler til Redias it-udvikling. Det begrænsede beløb har formentlig været medvirkende til at Redia ikke har kunnet prioritere projektet så højt i deres opgaveportefølje og derfor ikke har kunnet levere det færdige produkt indenfor den aftalte tidsramme. 5. Konklusion og perspektivering herunder en vurdering af projektets betydning for det videre arbejde med DEFF Det har været spændende at arbejde med projektet, men også lidt frustrerende, at så stor en del af det lå uden for projektgruppens direkte kontrol og direkte arbejdsindsats. Dette ville have været delvist afhjulpet, hvis vi som planlagt havde haft en IT specialist tilknyttet projektgruppen. En evaluering af projektet indeholder også en anbefaling til DEFF ved fremtidige projekter om at supportere projektgrupperne med råd og vejledning, ja måske endog med en form for skabelon, når der skal udarbejdes et aftalegrundlag med en ekstern aktør samt en form for angivelse af, hvad man skal være særlig opmærksom på i et projektforløb. Vi har forventninger om, at vi når der er fundet en løsning på de sidste tekniske udforinger vil kunne implementere platformen på KUBIS som planlagt. 7

8 Bilag 1 8

9 Bilag 2 9

10 Bilag 3 Database Emneområde Farve JStor Google Scholar Project Muse Humanities Full Text FRANCIS-CSA Academic Search Complet Ebrary MLA Cambridge Journals Online Oxford Reference Online Web of Science Ebsco Academic Search Premier Linguistics and Language Behavior Abstracts Oxford English Dictionary L année Philologique Oxford Classical Dictionary Bibliographie Nationale Francaise Blackwell Reference Online Film Indexes Online Internet Movie Database Philosophers Index ADL Arkiv for dansk litteratur Contemporary Authors LRC, Literature Resource Center ACLS Humanities E-Book Historical Abstracts Communication & Mass Media Complete infomedia Anthrosource ABI inform Econlit OECD library emerald SOCindex Lexis-Nexis Schultz lovportaler retsinfomation karnov, e-books Humaniora, sprogvidenskab Humaniora, sprogvidenskab Humaniora, sprogvidenskab Humaniora, sprogvidenskab Humaniora, bibliografi Humaniora, bibliografi Humaniora, Filmvidenskab Humaniora, Filmvidenskab Humaniora, filosofi Humaniora, litteratur Humaniora, litteratur Humaniora, litteratur Humaniora, litteratur Humaniora, historie Humaniora, medievidenskab Humaniora, medievidenskab Samfundsvidenskab, antropologi Samfundsfag, virksomhedslære Samfundsfag, økonomi Samfundsfag, analyser og data Samfundsvidenskab, pædagogik Samfundsvidenskab, sociologi Jura Jura Jura Jura 10

11 Bilag 4 Skærmprint af 1.version af applikationen 11