Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Transkript

1 Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer

2

3 Dato: 30. september 2009 Sagsbehandler: Christina Steenbeck, tlf , Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del Retten i Århus Vester Allé Århus C Endeligt fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt udarbejdet på baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i fredningsnævnet den 29. juni 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af området side 2 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 6 3. Planlægnings og fredningsmæssige forhold side 6 4. Forslag til fredningsbestemmelser side 9 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Areal og lodsejerliste Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500 og oversigtskort i 1:20.000

4 Endeligt fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt udarbejdet på baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i fredningsnævnet den 29. juni 2009 Dette dokument er resultatet af en efterbehandling af fredningsforslaget rejst af Danmarks Naturfredningsforening i juni Efterbehandlingen er sket på baggrund af indkomne bemærkninger i forbindelse med afholdelsen af det offentlige møde i sagen. For overblikkets skyld er tilføjelser skrevet med rødt. Visse dele af teksten er udgået i forhold til fredningsforslaget fra juni Baggrunden for forslaget og beskrivelse af fredningsområdet Indledning Med forslaget til fredning af området omkring Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg ønsker Danmarks Naturfredningsforening at sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, at muliggøre en forbedring af disse kvaliteter gennem naturpleje og at sikre offentlighedens adgang. Forslaget omhandler 166,59 ha, hvoraf de 153 ha tidligere er fredet. Fredningsforslaget er en modernisering af to eksisterende fredninger, nemlig Nordbjerg og Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960). Her ud over foreslås skrænten mellem havnen og Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for havnen også fredet, fordi der er stor kommunal interesse for at bebygge skrænten bag havnen. Området tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 en lokalplan, der tillod byggeri af ferieboliger op ad skrænten bag havnen et område, der ellers er stort set uberørt, og som i dag ligger hen som en skovklædt skrænt og et smukt skue, når man kommer sejlende til øen. DN klagede over lokalplanen, og Naturklagenævnet besluttede, at ferieboligerne ikke måtte bygges. Dette tolkede kommunen dog således, at de i stedet frit kunne disponere over arealet til erhvervsbyggeri i to etager, en bebyggelsesprocent på 50 og mulighed for bolig til ansatte, bestyrere og ejere. En retlig klage fra Naturfredningsforeningen medførte, at Naturklagenævnet for nyligt har besluttet, at området helt skal udtages af lokalplanen. Imidlertid er den forreste meget markante klitrække stadig lokalplanlagt på disse vilkår. Danmarks Naturfredningsforenings ønsker med dette fredningsforslag at sikre hele skrænten mellem havnen og Nordbjerg, således at den fortsat kan bevare sit relativt uforstyrrede præg. Byggeri selv i forreste klitrække vil virke meget forstyrrende, fordi især den forreste klitrække er så høj. Derfor strækker fredningsforslaget sig helt ned til havnen og omfatter også den forreste klitrække, for derved at sikre de landskabelige hensyn. Formålet med at revidere 1972fredningen af Nordbjerg og Vesterklit er at fjerne den mulighed for hotelbyggeri, der er i den nuværende kendelse. Der bør ikke placeres et hotel i et fredet og i øvrigt landskabeligt værdifuldt område. Et hotel på Anholt bør i overensstemmelse med Regionplan 2005 placeres i tilknytning til Anholt Havn eller Anholt By. Formålet med at revidere Sønderbjergfredningen er dels at fjerne den mulighed for byggeri af sommerhuse på plateauet, der er i den nuværende kendelse, dels af skabe grundlag for naturpleje på Sønderbjerg, da dette ikke findes i 1960fredningen. De hårde vækstbetingelser gjorde det generelt vanskeligt for buske og træer at trives på Anholt, men med sommerhusenes indtog i sidste halvdel af det 20. århundrede blev der plantet bjergfyr på grundene. Den trivedes og spredte sig så meget, at den i dag er særdeles dominerende i bakkelandskabet på Sønderbjerg. Det åbne og vidtstrakte hedelandskab med den storslåede 2

5 udsigt, som er ét at Anholts særkender, og som en gang var en del af oplevelsen på Sønderbjerg, er i dag stærkt tilvokset og mange steder ved at forsvinde. Danmarks Naturfredningsforening ønsker med dette fredningsforslag at sikre hedelandskabet og udsigten fra plateauet. Formålet med fredningsforslaget er endvidere at etablere en ny stiforbindelse mellem Havnebakken og Vesterklit, hvor der i dag ikke er en forbindelse. Slutteligt ønsker foreningen med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb, der ligger på privat grund og som i dag ikke er sikret. Landskabsformer Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt kuplede bakker i vest dækker et areal på ca. 3 km 2. De bærer præg af at være eroderet af vind og hav, og omkring Nord og Sønderbjerg afgrænses de af stejle skrænter, der ser ud som om, de på det nærmeste stiger lodret op af havet. Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker på 39 m, 32 m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder for pragtfulde udsyn over landskaberne. Geologi Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse. Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den senere landhævning. Der er i dag et par 3 registrerede moser og søer tilbage i det område, hvor fjorden lå. Områderne inden for fredningsforslaget Nordbjerg Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr. Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe på selve plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg 3 registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. 3

6 Sønderbjerg Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod af Sønderbjerg ligger en 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget på Sønderbjerg. Disse træer har vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres. Vesterklit Landskabeligt set adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at bakkerne ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er 3 registreret som hede, og en mindre del af arealet inden for fredningsforslaget er 3 registreret overdrev. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. International naturbeskyttelse En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat og fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse på Anholt. Offentlighedens adgang Oven for skrænten på Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra Forbuddet mod færdsel på Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at sikre ro til ynglende fugle. Det skal selvfølgelig fortsat være muligt at gå på stranden nord for Flakket. Med fredningen ønskes en sikring af det eksisterende stiforløb omkring Vesterklit og Sønderbjerg. Det starter ca. 150 m nord for Vesterklit lige ved Wilhelminelysts skovbryn, og har karakter af en trampesti, der primært ligger på privatejede matrikler. Stien er dog ikke sikret i 1960fredningen, hvorfor den i denne fredning foreslås permanent sikret med det forløb, der er indtegnet på kortbilag 1. I fredningsforslaget stilles der endvidere forslag om at sikre et stiforløb gennem Wilhelminelyst. Baggrunden er, at hvis man i dag ønsker at gå en tur fra havnen og ad stien rundt om Sønderbjerg, kan man kun komme frem til stien omkring Vesterklit og Sønderbjerg ved enten at gå ad vejen Gennem Landet (der om sommeren kan være temmelig befærdet), eller ved at gå langs med stranden ca. 1,7 km før man kommer frem til stien ved Vesterklit. Imidlertid findes der allerede en jægersti gennem Wilhelminelyst: Den går gennem skoven omtrent som angivet på kortbilag 1. Mod syd støder den op til stien mellem Vesterklit og Sønderbjerg. Mod nord ender stien blindt ca. 150 m før matrikelskel til 56 a (Havnebakken). Vedligehold af det eksisterende stiforløb og rydning til en trampesti på de sidste 150 m vil være et lille indgreb med stor effekt: Det vil resultere i et spændende stiforløb gennem både skov og strandklitter langs hele øens vestkyst. Et sådant stiforløb vil give mulighed for nogle helt andre og i dag i praksis utilgængelige naturoplevelser end turen langs stranden eller vejen, hvor skoven desværre ikke indbyder til benyttelse, fordi den for mange virker lukket og ufremkommelig. En del af stien, der skal nyanlægges, ligger i fredsskov, der tilhører Grenå Havn A/S. En mindre del af stiforløbet, der skal nyanlægges, ligger i den privatejede del af skoven, hvor der er indgået aftale om urørt skov. 4

7 Uffe Laursen, skovrider for Skov og Naturstyrelsen Kronjylland, giver flg. vurdering: Det er vores opfattelse at stien i fredningsforslaget vil være i strid med aftalen om urørt skov idet det i aftalens 5 om arealets fremtidige drift, nr. 3 fremgår: "Ingen nyetablering af veje og/eller stier". På bekymringen om brandfare ved øget færdsel gennem Wilhelminelyst giver Uffe Laursen flg. vurdering: F.s.a. spørgsmålet om brandfare er vores erfaring at brandfare især opstår i forbindelse med tobaksrygning eller afbrænding af bål. Antændelse i forbindelse med henkastning af cigaretskod er nok hyppigst fra biler, men det kan selvfølgelig også forårsages af en naturvandrer selv om det formentlig kun sker i sjældne tilfælde. En forudsætning for at publikum tænder et bål er at der findes steder langs med stien som indbyder dertil. Generelt er brandfaren mindst i løvskove med urter på skovbunden og større under nåletræer hvor skovbunden er tør. Med venlig hilsen Uffe Laursen Skovrider Dir tlf.: (+45) Mobil: (+45) ufl@sns.dk På det offentlige møde den 29. juni blev der fremsat en påstand om at stiforslaget vil være i konflikt med fugleinteresser. Dette kan ikke bekræftes af DOF, der giver nedenstående vurdering: Selvfølgelig vil et stiforløb give forstyrrelser i og påvirke et område, men jeg vurderer ikke, at der er arter, som er specielt følsomme eller så sjældne, at det skal forhindre, at der føres en sti igennem. Det giver jo nogle meget fine naturoplevelser, at kunne gå gennem skoven. Stien bør dog kun være vandresti og måske blot en afmærket primitiv sti. Men som sagt mener jeg ikke at DOF bør gå imod, at der etableres den foreslåede stiforbindelse. Med venlig hilsen Henning Ettrup DOF Østjylland Naturpolitisk Udvalg Naturpleje Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg og Vesterklitfredningen, og der foreligger en konkret aftale om kommunal naturpleje på Nordbjerg. Den går ud på, at der én gang om året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes opretholdt med dette fredningsforslag. Der er ikke i 1960fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed foreslås ændret. Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen på Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt 5

8 hjemmehørende bevoksning på skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for naturpleje, hvis den bliver for tæt. Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med forekomst af ene. I delområde Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige værdier særlig vægt. Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet skovfyr og/eller ene omkring ejendommene beliggende på matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b Anholt By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn. Inden for Sønderbjergs delområde B skal arealet omkring Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. I delområde Sønderbjerg B bør de rekreative og landskabelige værdier tillægges særlig vægt. Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem naturplejen lægges særlig vægt på bekæmpelse af invasive arter. For at styrke borgerinddragelsen omkring naturplejen foreslås det, at der nedsættes et plejeudvalg på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for plejemyndigheden, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for Grundejerforeningen og en repræsentant for Anholt Borgerforening. Plejeudvalget skal være rådgivende for plejemyndigheden, og endvidere have forelagt nye plejeplaner til udtalelse. Turisme og rekreation Anholt er i dag et populært feriemål, der i løbet af den korte og stærkt koncentrerede turistsæson besøges af ca mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen med målrettet naturpleje, give den aktive turist og lokalbefolkningen nye muligheder for naturog landskabsoplevelser. 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag Planlægnings og fredningsmæssige forhold Regionplan Hele området inden for fredningsforslaget bortset fra skrænten bag havnen er i Regionplan 2005 udlagt som Amålsat naturområde. Målsætningen for naturområderne er gradueret fra A til C med A som den højest prioriterede, og den skal ses som et udtryk for, i hvilken udstrækning myndigheden vil være indstillet på at tillade en ændring af naturarealets naturtilstand. Det betyder, at der i disse særligt værdifulde Amålsatte naturområder normalt kun vil blive givet tilladelse til indgreb, der understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Af Regionplan 2005 fremgår det endvidere, at hele området inden for fredningsforslaget er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde. I sådanne områder skal inddragelse af 6

9 arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås. Hensynet til landskabet skal i disse områder tillægges særlig stor vægt. Hele Anholt er i Regionplan 2005 udpeget som særligt geologisk interesseområde. Det betyder, at landskabsformer og blottede profiler mv., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. I sådanne områder skal byggeri, anlægsarbejder, beplantning mv., der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt undgås. I Regionplan 2005 s afsnit om Ferie og Fritid fremgår det, at der i tilknytning til Anholt Havn/Anholt By kan opføres et hotel eller lignende med indtil 100 sengepladser. Kommuneplan I kommuneplan for Grenaa Kommune fremgår det, at der ikke er planer om nye aktiviteter i det åbne land indenfor planperioden. Af kommuneplanen fremgår det, at der er udlagt tre sommerhusområder, hvoraf område 8.S.3 ligger inden for 1960fredningens Sønderbjerg delområde C (der pga. sammenlægning af delområder bliver til delområde B se nærmere s. 14). Bebyggelsesprocenten må her ikke overstige 10, og etageantallet er 1. Den maksimale bygningshøjde er 5 m. Af kommuneplanen fremgår det endvidere, at byrådet vil planlægge for muligheden for et eventuelt nyt hotel, ferieby eller lignende, som muliggør en udvidelse af turistsæsonen. Lokalplaner Lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By blev vedtaget i En del af matriklerne i lokalplanen ligger inden for Sønderbjergfredningen. Af lokalplanen fremgår retningslinjerne for byggeri inden for det fredede areal. Lokalplan nr. 158 for Anholt Havn blev vedtaget i Anholt Havn tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Lokalplanen gik bl.a. ud på at tilvejebringe det planmæssige grundlag for byggeri af 8 ferieboliger lidt oppe ad skrænten bag havnen på matr. nr. 56 a Anholt By, Anholt. Lokalplanen blev for ferieboligernes del påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Naturklagenævnet gav foreningen medhold, idet de udtalte, at lokalplanen måtte ophæves som ugyldig for dette områdes vedkommende. I den reviderede lokalplan 158 for Anholt Havn (sep. 2006) inddrog den daværende Grenaa Kommune i stedet for helt at udtage det område, der var planlagt til ferieboliger arealet i det område, der er lokalplanlagt som erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på max. 50, byggeri i op til 2 etager og mulighed for indretning af boliger til indehaver, bestyrer og personale. Den reviderede lokalplan blev ikke sendt i fornyet offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforening sendte derfor en retlig klage til Naturklagenævnet, som foreningen primo 2008 fik medhold i. Naturklagenævnet bestemte, at arealet omkring Gennem Landet (tidligere Toldhusvej) skal tages helt ud af lokalplanen. Zonestatus Hele øen ligger i landzone. Redegørelse for eksisterende fredninger Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939, Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for 7

10 Sønderbjerg. Nordbjerg og Vesterklitområdet blev fredet i Der henvises til bilag 5 for en mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget. 8

11 4. Forslag til fredningsbestemmelser Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser: Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1. 1 Fredningens formål At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante og dyreliv At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg At sikre og styrke offentlighedens adgang At sikre og styrke de geologiske kvaliteter I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i delområde A på Sønderbjerg I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved Sønderbjerg At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, badehuse, ensilagebeholdere eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Om og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme, herunder opførelse af f.eks. skur eller garage, skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr og/eller ene. Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand, grus, ral eller lergravning, opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af sand, grus og ral som hidtil til lokal brug på øen på et nærmere angivet areal, der fremgår af kortbilag 1. Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags og/eller losseplads. Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes. Der må ikke plantes invasive arter. Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse fra Fredningsnævnet. Udenfor have og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. 9

12 Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der på et efter plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af fredningen. Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang. 3 Naturpleje Plejemyndigheden gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Plejen skal foretages med henblik på at opnå fredningens formål. Der nedsættes et plejeudvalg på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for plejemyndigheden, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for Grundejerforeningen og en repræsentant for Anholt Borgerforening. Plejeudvalget er rådgivende for plejemyndigheden og skal have forelagt plejeplanen til udtalelse. Endelige plejeplaner sendes til alle lodsejere efter at have været forelagt plejeudvalget. Uenighed om planens indhold forelægges Fredningsnævnet til afgørelse. Forslag til plejeplan skal foreligge senest 3 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen revideres første gang efter 5 år, herefter hvert tiende år. I delområde A på Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen på de øvrige arealer inden for delområde A skal sikre, at de udvikler sig til hede eller overdrev med forekomst af ene. Plejen skal endvidre sikre fastholdelsen af eksisterende udsigtspunkter samt blotlægning af geologiske former. De to formål må gerne være sammenfaldende. I delområde B ved Sønderbjerg skal plejen sikre, at Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. Plejeplanen skal respektere og udmønte den kommende bevaringsmålsætning for Natura2000 området. I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra Havnebakken og frem til den eksisterende nordsyd gående trampesti i Wilhelminelyst i alt ca. 150 m. Stien er markeret med rødt på kortbilag 1. Trampestien mellem Havnebakken og den eksisterende sti skal etableres ved markering og rydning senest 2 år efter færdiggørelsen af plejeplanen. Af plejeplanen skal det fremgå hvilken naturpleje, der skal udføres. Såfremt det skønnes nødvendigt, skal det være muligt at foretage en prioritering af plejeindsatsen, således at den prioriteres i nævnte rækkefølge med førstnævnte højest: Delområde Sønderbjerg A, Nordbjerg, Kringhøj og monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt), øvrige plejekrævende arealer. For de nåletræsarealer, der efter fredningsbestemmelserne skal ryddes af hensyn til synliggørelse af områdets geologiske former, skal plejeplanen angive i hvilket omfang rydningen skal ske. Efter at have været forelagt plejeudvalget sendes planen til alle berørte lodsejere. Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejernes samtykke, eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre 10

13 plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Plejen skal ske på de vilkår, der er angivet i plejeplanen. Hvis lodsejeren selv foretager pleje på det fredede areal, fjerner lodsejeren selv det fældede træ. Uanset om plejen gennemføres af plejemyndigheden eller af ejeren, tilfalder træet altid ejeren. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej af det fældede træ. Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt hjemmehørende plante og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter. 4 Offentlighedens adgang Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden. Færdsel langs stranden nord for Flakket er dog tilladt. 5 Særbestemmelser I delområde Sønderbjerg B vest for Sønderstrandvej må de matrikler, som fremgår af kortbilag 1, til enhver tid være bebygget med ét sommerhus, ét skur samt én garage. Byggeri skal placeres inden for det på kortbilag 1 angivne delområde B. Delområde Sønderbjerg B øst for Sønderstrandvej reguleres efter den til enhver tid gældende lokalplan samt forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Jagthytten beliggende på matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges. Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1. Fredningen er ikke til hinder for opførelsen af en hytte på den del af matr. nr. 43 a, der ligger nord for matr. nr. 43 bd. Hytten skal fremtræde i jordfarver, have en maksimal højde på 3,5 m over terræn og skal placeres inden for det angivne byggefelt på kortbilag 1. Byggeriet skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Der kan med Fredningsnævnets godkendelse indhegnes med levende hegn på matr. nr. 43 aæ og 56 e Anholt By, Anholt. Alle andre beboelser inden for fredningsforslaget må hegne med levende hegn. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr og/eller ene. Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende campingplads på matr. nr. 56 b Anholt By, Anholt. Campingpladsens areal må ikke udvides yderligere. Fredningen er ikke til hinder for, at pladsen flyttes i østlig retning, såfremt kysten borteroderes så meget, at matriklens areal indskrænkes væsentligt. En ny placering skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse. 6 Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. 7 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af tidligere fredninger Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt eller delvist: 11

14 Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg for delområde A, B og C (16. december 1960) Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960). Fuldstændig ophævelse af fredningen af Nordbjerg og Vesterklitområder (20. november 1972). 12

15 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: 1 del af 43a Anholt By, Anholt 2 a smst. Ejer: Jens Christian R von der Maase H.C.Andersens Boulevard København V Ønskes fredet: Ca.ha. 62,40 10,49 72,89 Antal lodder 2+ sti 1 Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha 20,26 4,12 Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m 2,96 Tidl. fredet ca.ha alt alt Stier ny/ eksistere nde 1108/ 2842 /379 landbrug do Bemærkninger 2 43 aæ smst. Jytte Ryefelt Trendetoften 7 Øverød 2840 Holte 0,72 1 alt 3 del af 43 ar smst. Jørgen Rostgaard von der Maase Toften 5 Mou 9280 Storvorde 0,35 1 alt Karen Marie Konge Bygaden Anholt 4 del af 43 bø smst. Tine Nielsen Forårsvej Birkerød 0,94 1 alt 5 del af 43 fi 41 r Norddjurs Kommune Torvet Grenå 1,32 0, alt alt alt / f 0,10 1 alt d 0,07 1 alt vej e smst. andel i fælleslod lb.nr. 17 0,02 2,08 1 alt vej 1

16 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger 6 del af 5 c Anholt By, Anholt Kim SteffenNielsen Forårsvej Birkerød Jette Nielsen Forårsvej Birkerød Tine Nielsen Forårsvej Birkerød 0,07 1 alt 7 del af 43 as smst. Thomas Harrit Odinsvej Birkerød 0,48 1 alt /35 8 del af 43 aq smst. Pia Vibeke Sjelborg Pandebjergvej Nykøbing F 0,59 1 alt /26 9 del af 56 a smst. Grenå Havn A/S Nordhavnsvej Grenaa 39,13 1 1,19 8,86 25,44 231/ b smst. Jens Schjøth ApS Nordstrandvej Anholt 3,14 1 3,07 alt 11 udgået del af 56 k smst. HansHenrik Grentzmann og AnnSofie Grentzmann Lagunavägen 34 S21853 Klagshamn Sverige 2

17 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger e Anholt By, Anholt GrenaaAnholt Færgefart Færgevej Grenaa 0,10 1 alt 13 8 c smst. Finn Anders Ottendahl Ørkenvej Anholt 3,24 1 alt alt 14 11a smst. Annette I Ringgaard Clausen Ålundsvej Egå 5,58 1 3,48 alt /82 Ole Kjeld Sandhøj Herluf Trolles Gade Århus N 15 9 b smst. Elvira Kirstine Steffensen Bygaden Anholt 4,15 1 2,47 alt / a smst. Elva og Flemming Madsen Skåde Højgårdsvej Højbjerg 4,58 1 3,93 alt ab 41 an og 41 ap smst. Norddjurs kommune lbnr. 5 Ellinor Karen Johansson lb.nr. 35 fortsættes 0,61 0,49 0,11 1, alt 0,09 alt alt alt fælleslod fælleslod vej, fælleslod

18 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: ab Anholt By, Anholt 41 an og fortsættelse Ejer: Ib Robert Rasmussen Østervej Anholt Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger 41 ap smst. Nina Vang Jørgensen Østervej Anholt adm. Verner Hylby Vejdammen 73 Gl. Holte 2840 Holte del af lb.nr. 25 Tanja Astrid Bryder Nordstrandvej 11B st Anholt Peter Andersen Guldsmedegade 21, Århus C Elsa Larsen lb.nr. 18 Helen Frederichsen lb.nr. 18 Svend O. PaludanMüller og Kirsten Ingvartsen Gassehaven 14 Gl. Holte 2840 Holte Anders Rytter Ørkenvej Anholt fortsættes 4

19 Lb.nr.: 17 Matr.nr.: Ejerlav: 41 ab Anholt By, Anholt 41 an og 41 ap smst fortsættelse Ejer: Tine Rytter Nordstrandvej Anholt Kurt Arend Rasmussen og Kirsten Østergaard Rasmussen Østervej Anholt Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger Maria von der Maase Bendtsen Jernbane Alle Espergærde Boet efter Evald Plambech Baasch lb.nr. 34 Flemming Pedersen Digterparken Ballerup Marianne Boisen Neksøvej Århus V Poul Anker Boisen Østervej Anholt Carsten Birger Brabrand og Helene Hennings Bygaden Anholt fortsættes 5

20 Lb.nr.: 17 Matr.nr.: Ejerlav: 41 ab Anholt By, Anholt 41 an og 41 ap smst fortsættelse Eigil Nielsen Østervej Anholt Ejer: Eva Bodil Karen Hjorth Tom Kristensens Vej 28, 2. tv København S Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger Tove Ane Jensen Østervej Anholt Niels Peter Sørensen lb.nr. 19 Frank Svensson Ageren Anholt Per Christensen Snogegårdsvej Søborg Ingrid Feldschau Hylby Vestervang Svinninge ac smst. andel i fælleslod lb.nr. 17 Elsa Larsen Hyacintvej Ølstykke Helen Frederichsen Højkær th Brøndby 0,56 1 alt alt 6

21 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger y Anholt By, Anholt * andel i fælleslod lb.nr. 17 Niels Peter Sørensen* Østervej 59A 8592 Anholt Søren Peter Christensen Munkerup Have 6 Munkerup 3120 Dronningmølle Boet efter Villy Karl Rasmussen v/ Thomas Rasmussen Bakkeager Jyllinge Preben R.Rasmussen Åhavevej Grenaa Morten Viller Rasmussen Nordstrandvej Anholt Bent Rasmussen Bygaden Anholt Lis Larsen Forsythiavej Grenaa Lone Rasmussen Solskrænten Grenaa Thomas Rasmussen Evavej Værløse fortsættes 0,47 1 alt alt 7

22 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: y Anholt By, Anholt fortsættelse Ejer: Aase Rigmor Rasmussen Nordstrandvej Anholt Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger Marianne Vels Johansen Gennem Landet Anholt k smst. Niels Christian Friis Niels Brocks Gade 4, 4.tv København V 0,98 1 alt alt z smst. Dorthe Nyholm Jensen Østervej Anholt 0,51 1 alt alt /88 Claus Nyholm Petersen Enghavevej Grenaa 22 41i smst. Hanne Ib Meedom Ordrup Jagtvej Charlottenlund 1,75 1 alt alt h smst. Johanne Drachmann & Per Laureng Jens Juels Gade København Ø 0,68 1 alt alt b og 41 g smst. Halla Fabricius Møller Holgersvej 14, st Charlottenlund Henrik Fabricius Møller Terrasserne 128 Himmelev 4000 Roskilde 0,64 0,61 1, ,24 0,55 alt alt

23 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger n Anholt By, Anholt * andel i fælleslod lb.nr. 17 v/administrator Jette Hylby * Vejdammen 73 Gl.Holte 2840 Holte Inge Grønvold Hylby Eriksholmvej Vanløse Ruth Hylby * Snogegårdsvej Søborg Søren Hylby * Vestervang Svinninge Ole Lindqvist * Horsebakken Farum 0,59 1 0,06 alt q smst. Klavs Ib Nyeboe Fuglehavevej Ballerup 0,61 1 alt Martin Thomle The Octagonpenthouse , Main Street New York NY USA Jan Ib Nyboe Maglekrogen Søborg b og 47 b smst. Jørgen Groot Petersborggård Høsterkøbvej Hørsholm 0,19 0,52 0, alt alt 9

24 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger a Anholt By, Anholt Britta Møller Ljung Algade 22 B 4220 Korsør 0,45 1 alt c smst. Karin SkovgaardPetersen Vestagervej 1 st.tv. Sall 8450 Hammel 0,24 1 alt Anders SkovgaardPetersen Sønder Boulevard 86, 4. tv København V v smst. Bettina Elisabeth Kampmann og Keld Lindegaard Andersen Slotsvej Charlottenlund 0,55 1 alt u smst. Norma Pedersen Hagen Dronning Louises Vej Charlottenlund 0,66 1 alt al og 41 ar smst. Ane Thierry Upsalagade 6, 3.th København Ø 0,56 0,42 0, alt alt e og 41 aq smst. Inge Merethe Almgren Bendix Hybenvej Brøndby 0,55 0,42 0, alt alt 10

25 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger l Anholt By, Anholt andel i fælleslod lb.nr. 17 Boet efter Evald Plambech Baasch v/ Skifteretten i Holbæk Smedelundsgade Holbæk 0,73 1 alt 35 del af 41 t smst. andel i fælleslod lb.nr. 17 Ellinor Karen Johansson Bygaden Anholt 0,23 1 alt a smst. Sten SkovgaardPetersen Dæmpegårdsvej 3 Kirkelte 3450 Allerød 0,32 1 alt ad smst. Ida Kolbjørn Vangeledet Hillerød 0,45 1 alt af og 41 o smst. Susanne Posborg Vestergaard Ærtebjergvej 31 Hovheden 9520 Støvring 0,26 0,18 0, alt alt Rikke Posborg Michelsen Rosenvængets Alle 19 2.tv 2100 København Ø am smst. Inger Langhede Varnæsvej 551 Felstedskov 6200 Aabenraa 0,42 1 alt fortsættes 11

26 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: am Anholt By, Anholt fortsættelse Ejer: Dan Martin Carlsson Frederiksværksgade 7 A, 2. tv Hillerød Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger Hanne Carlsson Elmegade Esbjerg Ø ah smst. Søren Krarup Toldbodgade 53, 2.tv 1253 København K 1,11 1 0,69 alt Marie Krarup Møller Küchlergade København V Inger Krarup Brøgger Stillingevej Slagelse ag smst. Majken Frost Stensballe Strandvej Horsens 1,25 1 0,79 alt Henrik Krarup Frost Vinkelager 8, 3. th Vanløse Elisabeth Krarup Jensen Østergade Augustenborg Anders Krarup Frost Søndervang Støvring 12

27 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse søer, slinier vandløb, strandbesk. omkring moser, 15 og sø / å 16 strandenge, klitfredning og strandsumpe, 8 fortidsminder ferske enge, 18 overdrev 3 ca.ha ca.ha ca.ha Heraf omfattet af stenog fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidl. fredet Stier ny/ eksistere nde Bemærkninger d Anholt By, Anholt Sten Krarup Slotsgyden Veksø Sjælland Bodil Fogh Kratvej 25 Slagslunde 3660 Stenløse Jesper Krarup Ved Gamle Dige Højer 1,44 1 1,03 alt 43 umatrikuleret areal smst. 8,95 3 0,71 alt alt i alt ca. 166,55 ha 13

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91 Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del Retten i Randers Klostergade 2, 8900 Randers Tlf , fax midtjyllandoest@fredningsnaevn.dk Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Pr. mail Den 11. januar FN , anmodning om tilladelse til midlertidig forlægning af hovedvej på Anholt. I forbindelse med kraftig storm er hovedvejen på Anholt skyllet væk og der søges om tilladelse til at få vejen reetableret hurtigst muligt. I udkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 har Norddjurs Kommune bl.a. anført: De seneste storme i november og december 2011 har gjort stor skade på den eksisterende vel på Anholt. En hurtig reetablering af vejen er af afgørende betydning for øens infrastruktur. Vejen ejes af Grenaa Anholt havn, men er en offentlig vej og er den primære adgangsvej mellem havn og Anholt by. Reetableringen af vejen vil foregå på en strækning på maks 400 meter og i en afstand af eksisterende vej på ca. 57 meter. Reetablering vil ske som en midlertidig foranstaltning, indtil en endelig løsning på infrastrukturproblemerne er fundet. Den midlertidige vej vil blive anlagt i grus uden fast belægning. I samme forbindelse vil diverse forsyningsledninger blive gravet ned på landsiden af vejen således at forsyningen er sikret ved øvrige storme i vinter. Også forsyningsselskaberne arbejder mod en mere permanent løsning på sigt. Naturkontorets vurdering Naturbeskyttelselovens 3 Det forhenværende Århus Amt har registreret arealerne som ønskes inddraget til camping som hede og det er således omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2. Arealerne er i Norddjurs Kommunes Kommuneplan, 2009 målsat A, hvilket betyder at der normalt kun gives tilladelser til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. Naturtilstanden må dermed ikke ændres uden særlig tilladelse. Arealet hvor vejen ønskes reetableres består mestendels af revling. EFhabitatområde Arealerne er beliggende inden for EFHabitatområde N32 og H42. Arealet er kortlagt som 2130 (grå/grøn klit) og som 2140 (klithede). Naturkontorets bemærkninger Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Naturkontoret har vurderet, at der bør gives dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, jf. 3, til flytning af campingpladsen. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at vejen er en vigtig del af infrastrukturen på Anholt. Ved afgørelsen er der endvidere lagt vægt på, at det ikke er en ny vej der etableres, men en reetablering af den der er blevet ødelagt. Tilladelsen gives endvidere på vilkår af, at arealet hvor den ødelagte vej var placeret bliver udlagt til naturformål. Ved afgørelsen vurderes det, at reetableringen ikke forårsager nogen afgørende forrykning af tilstanden på 3 arealerne på Anholt, idet arealet hvor den ødelagte vej bliver udlagt til natur formål. Herudover vurderer naturkontoret, at tilstanden af bevaringsstatus for de udpegede naturtyper i Natura 2000 området heller ikke forringes. Arealmæssigt vil der ikke foretages en formindskelse af habitatnaturtyperne, idet der på sigt vil dannes hvid klit, grøn klit, klitlavninger og klithede et andet sted på øen som følge af det den dynamiske situation. Det eroderede materiale ved Nordkystvejen pålejres

92 kysten længere mod øst. Kommunen vurderer ikke, at projektet vil påvirke nogle bilag IVarter. Der er ikke registreret nogle bilag IVarter på det pågældende areal. Der er dog blevet observeret strandtudse ca meter væk fra arealet. På grund af den store afstand til strandtudserne vurderes aktiviteten dog ikke at påvirke disse negativt Det skal understreges, at det medsendte kort kun viser 3 registrerede arealer på de ovenfor nævnte arealer. Det betyder, at der andre steder på ejendommen kan være områder, der er beskyttede, selv om områderne ikke fremgår af kortet. Det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Betingelser Det er en betingelse for denne dispensation, At arealet hvor den ødelagte vej var placeret bliver udlagt til natur formål Der henvises til nedenfor anførte fotos, visende den skadede vej samt forslag til etablering af midlertidig løsning. Fredningsnævnets bemærkninger og afgørelse Nævnet træffer afgørelse på det foreliggende skriftlige grundlag. Da det er af afgørende betydning, at der skabes vej på den pågældende strækning, tiltræder nævnet, at der etableres en midlertidig løsning som ansøgt, foreløbig gældende for en periode af 2 år. Klagevejledning, jf. naturbeskyttelseslovens 86 og 87: Der kan inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, klages til Natur og Miljøklagenævnet over afgørelsen. En eventuel klage skal indgives skriftligt til Fredningsnævnet, som derefter vil fremsende sagen til Natur og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr til Natur og Miljøklagenævnet. Gebyret udgør 500, kr. for privatpersoner og 3.000, kr. for alle andre klagere. Natur og Miljøklagenævnet vil sende klageren en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget sagen fra Fredningsnævnet. Natur og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, med mindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Med venlig hilsen Per Holkmann Olsen

93 Denne afgørelse er pr. mail fremsendt til: Norddjurs Kommune, att. Marie Karlsson, Norddjurs Kommune, att. Rikke Flinterup, Anholt Borgerforening, v/ Liselotte Arentz Sørensen, Naturstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, Det kommunaludpegede medlem af nævnet, Hanne Mogensen, Hedegårdsvej 6, 8585 Glesborg, Det ministerudpegede medlem af nævnet, Jytte Heslop, Katterhøjvej 4, 8270 Højbjerg,

94

95