Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt"

Transkript

1 Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Juni 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf

2 Dato: 27. juni 2008 Arkivnummer: Sagsbehandler: Christina Steenbeck, tlf , Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del Retten i Århus Vester Allé Århus C Forslag til fredning af Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af området side 4 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 8 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold side 9 4. Forslag til fredningsbestemmelser side 11 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3a: By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 3b: Norddjurs Kommunes bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: International naturbeskyttelse Bilag 5: Redegørelse for eksisterende fredninger Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500 og oversigtskort i 1: Kortbilag 2: Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 mv. 2

3 Der ligger en Ø i Kattegat, Den ligger saa ganske alene. Og den er da kun en lille Klat, En Bunke af Sand og af Stene Ukendt 3

4 1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af fredningsområdet Indledning Med forslaget til fredning af området omkring Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg ønsker Danmarks Naturfredningsforening at sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, at muliggøre en forbedring af disse kvaliteter gennem naturpleje og at sikre offentlighedens adgang. Forslaget omhandler 166,59 ha, hvoraf de 153 ha tidligere er fredet. Fredningsforslaget er en modernisering af to eksisterende fredninger, nemlig Nordbjerg- og Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960). Her ud over foreslås skrænten mellem havnen og Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for havnen også fredet, fordi der er stor kommunal interesse for at bebygge skrænten bag havnen. Området tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 en lokalplan, der tillod byggeri af ferieboliger op ad skrænten bag havnen et område, der ellers er stort set uberørt, og som i dag ligger hen som en skovklædt skrænt og et smukt skue, når man kommer sejlende til øen. DN klagede over lokalplanen, og Naturklagenævnet besluttede, at ferieboligerne ikke måtte bygges. Dette tolkede kommunen dog således, at de i stedet frit kunne disponere over arealet til erhvervsbyggeri i to etager, en bebyggelsesprocent på 50 og mulighed for bolig til ansatte, bestyrere og ejere. En retlig klage fra Naturfredningsforeningen medførte, atnaturklagenævnet for nyligt har besluttet at området helt skal udtages af lokalplanen. Imidlertid er den forreste meget markante klitrække stadig lokalplanlagt på disse vilkår. Danmarks Naturfredningsforenings ønsker med dette fredningsforslag at sikre hele skrænten mellem havnen og Nordbjerg, således at den fortsat kan bevare sit relativt uforstyrrede præg. Byggeri selv i forreste klitrække vil virke meget forstyrrende, fordi især den forreste klitrække er så høj. Derfor strækker fredningsforslaget sig helt ned til havnen og omfatter også den forreste klitrække. Formålet med at revidere 1972-fredningen af Nordbjerg- og Vesterklit er at fjerne den mulighed for hotelbyggeri, der er i den nuværende kendelse. Der bør ikke placeres et hotel i et fredet og i øvrigt landskabeligt værdifuldt område. Et hotel på Anholt bør i overensstemmelse med Regionplan 2005 placeres i tilknytning til Anholt Havn eller Anholt By. Formålet med at revidere Sønderbjergfredningen er dels at fjerne den mulighed for byggeri af sommerhuse på plateauet, der er i den nuværende kendelse, dels af skabe grundlag for naturpleje på Sønderbjerg, da dette ikke findes i 1960-fredningen. De hårde vækstbetingelser gjorde det generelt vanskeligt for buske og træer at trives på Anholt, men med sommerhusenes indtog i sidste halvdel af det 20. århundrede blev der plantet bjergfyr på grundene. Den trivedes og spredte sig så meget, at den i dag er særdeles dominerende i bakkelandskabet på Sønderbjerg. Det åbne og vidtstrakte hedelandskab med den storslåede udsigt, som er ét at Anholts særkender, og som en gang var Sønderbjerg set fra nord. Billedet er tegnet af A. Friis i en del af oplevelsen på Sønderbjerg er i dag stærkt tilvokset og mange steder ved at forsvinde. Danmarks Naturfredningsforening ønsker med dette fredningsforslag at sikre hedelandskabet og udsigten fra plateauet. 4

5 Formålet med fredningsforslaget er endvidere at etablere en ny stiforbindelse mellem Havnebakken og Vesterklit, hvor der i dag ikke er en forbindelse. Slutteligt ønsker foreningen med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb, der ligger på privat grund og som i dag ikke er sikret. Vesterstrand med Sønderbjerg i baggrunden. Landskabsformer Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt kuplede bakker i vest dækker et areal på ca. 3 km 2. De bærer præg af at være eroderet af vind og hav, og omkring Nord- og Sønderbjerg afgrænses de af stejle skrænter, der ser ud som om, de på det nærmeste stiger lodret op af havet. Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker på 39 m, 32 m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder for pragtfulde udsyn over landskaberne. Geologi Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse. Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den senere landhævning. Der er i dag et par 3 registrerede moser og søer tilbage i det område, hvor fjorden lå. 5

6 Områderne inden for fredningsforslaget Nordbjerg Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr. Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe på selve plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg 3 registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Sønderbjerg Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod af Sønderbjerg ligger en 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget på Sønderbjerg. Disse træer har vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres. Vesterklit Landskabeligt set adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at bakkerne ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er 3 registreret som hede, og en mindre del af arealet inden for fredningsforslaget er 3 registreret overdrev. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Sønderbjerg anno 2007 stærkt tilgroet af fyrretræer. International naturbeskyttelse En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse på Anholt. 6

7 Offentlighedens adgang Oven for skrænten på Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra På den vestvendte kyst løber en trampesti oven for skrænten. Denne sti starter ca. 150 m nord for Vesterklit og fortsætter omkring Sønderbjerg. Dette stiforløb foreslås permanent sikret. Der er i dag ingen sti oven for stranden på strækningen fra Havnebakken til den ovennævnte trampesti. Derfor foreslås etableret en trampesti på strækningen fra udsigtsbænken på toppen af havnebakken til nedgangen til stranden fra Vesterstrandsvej. Her forbindes den med en eksisterende sti, der fortsætter videre mod syd. Der vil med etableringen af denne sti være en ubrudt trampesti oven for skrænten langs hele vestkysten. Forslaget til den nye sti er indtegnet på kortbilag 1. Det bemærkes, at den på kortet viste beliggenhed af stien er omtrentlig. Forbuddet mod færdsel på Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at sikre ro til ynglende fugle. Naturpleje Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg- og Vesterklitfredningen, og der foreligger en konkret aftale om kommunal naturpleje på Nordbjerg. Den går ud på, at der én gang om året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes opretholdt med dette fredningsforslag. Der er ikke i 1960-fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed foreslås ændret. Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen på Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt hjemmehørende bevoksning på skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for naturpleje, hvis den bliver for tæt. Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med forekomst af ene. I delområde Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige værdier særlig vægt. Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet skovfyr eller østrigsk fyr omkring ejendommene beliggende på matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b Anholt By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn. Inden for Sønderbjergs delområde B skal arealet omkring Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. I delområde Sønderbjerg B bør de rekreative og landskabelige værdier tillægges særlig vægt. Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem naturplejen lægges særlig vægt på bekæmpelse af invasive arter. Turisme og rekreation Anholt er i dag et populært feriemål, der i løbet af den korte og stærkt koncentrerede turistsæson besøges af ca mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen med målrettet naturpleje, give den aktive turist og lokalbefolkningen nye muligheder for naturog landskabsoplevelser. 7

8 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Udsigten fra Nordbjerg mod Flakket. 8

9 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold Regionplan Hele området inden for fredningsforslaget bortset fra skrænten bag havnen - er i Regionplan 2005 udlagt som A-målsat naturområde. Målsætningen for naturområderne er gradueret fra A til C med A som den højest prioriterede, og den skal ses som et udtryk for, i hvilken udstrækning myndigheden vil være indstillet på at tillade en ændring af naturarealets naturtilstand. Det betyder, at der i disse særligt værdifulde A-målsatte naturområder normalt kun vil blive givet tilladelse til indgreb, der understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Af Regionplan 2005 fremgår det endvidere, at hele området inden for fredningsforslaget er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde. I sådanne områder skal inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås. Hensynet til landskabet skal i disse områder tillægges særlig stor vægt. Hele Anholt er i Regionplan 2005 udpeget som særligt geologisk interesseområde. Det betyder, at landskabsformer og blottede profiler mv., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. I sådanne områder skal byggeri, anlægsarbejder, beplantning mv., der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt undgås. I Regionplan 2005 s afsnit om Ferie og Fritid fremgår det, at der i tilknytning til Anholt Havn/Anholt By kan opføres et hotel eller lignende med indtil 100 sengepladser. Kommuneplan I kommuneplan for Grenaa Kommune fremgår det, at der ikke er planer om nye aktiviteter i det åbne land indenfor planperioden. Af kommuneplanen fremgår det, at der er udlagt tre sommerhusområder, hvoraf område 8.S.3 ligger inden for 1960-fredningens Sønderbjerg delområde C (der pga. sammenlægning af delområder bliver til delområde B se nærmere s. 14). Bebyggelsesprocenten må her ikke overstige 10, og etageantallet er 1. Den maksimale bygningshøjde er 5 m. Af kommuneplanen fremgår det endvidere, at byrådet vil planlægge for muligheden for et eventuelt nyt hotel, ferieby eller lignende, som muliggør en udvidelse af turistsæsonen. Nordenden af Vesterstrand med havnen i baggrunden. 9

10 Lokalplaner Lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By blev vedtaget i En del af matriklerne i lokalplanen ligger inden for Sønderbjergfredningen. Af lokalplanen fremgår retningslinjerne for byggeri inden for det fredede areal. Lokalplan nr. 158 for Anholt Havn blev vedtaget i Anholt Havn tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Lokalplanen gik bl.a. ud på at tilvejebringe det planmæssige grundlag for byggeri af 8 ferieboliger lidt oppe ad skrænten bag havnen på matr. nr. 56 a Anholt By, Anholt. Lokalplanen blev for ferieboligernes del påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Naturklagenævnet gav foreningen medhold, idet de udtalte, at lokalplanen måtte ophæves som ugyldig for dette områdes vedkommende. I den reviderede lokalplan 158 for Anholt Havn (sep. 2006) inddrog den daværende Grenaa Kommune - i stedet for helt at udtage det område, der var planlagt til ferieboliger arealet i det område, der er lokalplanlagt som erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på max. 50, byggeri i op til 2 etager og mulighed for indretning af boliger til indehaver, bestyrer og personale. Den reviderede lokalplan blev ikke sendt i fornyet offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforening sendte derfor en retlig klage til Naturklagenævnet, som foreningen primo 2008 fik medhold i. Naturklagenævnet bestemte, at arealet omkring Gennem Landet (tidligere Toldhusvej) skal tages helt ud af lokalplanen. Anholt havn og den bag ved liggende skrænt, der er ønskes bevaret forholdsvis uberørt. Zonestatus Hele øen ligger i landzone. Redegørelse for eksisterende fredninger Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939, Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for Sønderbjerg. Nordbjerg- og Vesterklitområdet blev fredet i Der henvises til bilag 5 for en mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget. 10

11 4. Forslag til fredningsbestemmelser Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser: Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1. 1 Fredningens formål - At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv - At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg - At sikre og styrke offentlighedens adgang - At sikre og styrke de geologiske kvaliteter - I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i delområde A på Sønderbjerg - I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved Sønderbjerg - At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, badehuse, ensilagebeholdere eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Om- og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme, herunder opførelse af f.eks. skur eller garage, skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr eller østrigsk bjergfyr. Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning, opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af sand, grus og ral som hidtil til lokal brug på øen på et nærmere angivet areal, der fremgår af kortbilag 1. Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags- og/eller losseplads. Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes. Der må ikke plantes invasive arter. Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse fra Fredningsnævnet. Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der på et efter plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af fredningen. Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang. 11

12 3 Naturpleje Plejemyndigheden staten for statsejede arealer og Norddjurs Kommune for de øvrige arealer gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejernes samtykke, eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Plejen skal ske på de vilkår, der er angivet i plejeplanen. Hvis lodsejeren selv foretager pleje på det fredede areal, fjerner lodsejeren selv det fældede træ. Hvis plejen gennemføres af plejemyndigheden tilfalder træet ejeren. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej. Ved naturpleje skal plejemyndigheden udarbejde en plejeplan, der forhandles med og tilsendes lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Der skal være givet lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet lejlighed til at udtale sig om plejeplanen. Uenighed om planens indhold forelægges Fredningsnævnet til afgørelse. Forslag til plejeplan skal foreligge senest 1 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen revideres første gang efter 5 år, herefter hvert tiende år. I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Trampestien er markeret med rødt på kortbilag 1 som et omtrentligt forløb. Trampestien skal etableres ved markering og rydning senest 1 år efter færdiggørelsen af plejeplanen. Plejeplanen skal sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg. Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt hjemmehørende plante- og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter. Plejeplanen skal respektere og udmønte den kommende bevaringsmålsætning for Natura2000 området. I delområde A på Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen på de øvrige arealer inden for delområde A skal sikre, at de udvikler sig til hede eller overdrev med forekomst af ene. Plejen skal endvidre sikre fastholdelsen af udsigtspunkter. I delområde B ved Sønderbjerg skal plejen sikre, at Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. 12

13 Sønderbjergplateauet set fra nord. 4 Offentlighedens adgang Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden. 5 Særbestemmelser I delområde Sønderbjerg B må der til enhver tid være bebygget med ét sommerhus, ét skur amt én garage. Undtaget herfra er matr. nr. 41 g, 41 n, 41 o, 41 e, 41al, 41 f, 41 an, 47 a Anholt By, Anholt, der ikke må bebygges, samt matr. nr. 41 am, der må udstykkes til to lodder, der hver har byggeret til ét sommerhus, ét skur samt én garage. Byggeri skal placeres inden for det på kortbilag 1 angivne delområde B. Byggeri skal følge bestemmelserne i lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By eller senere ændringer af denne lokalplan samt forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Jagthytten beliggende på matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges. Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1. Der kan med Fredningsnævnets godkendelse indhegnes med levende hegn på matr. nr. 43 aæ og 56 e Anholt By, Anholt. Alle andre beboelser inden for fredningsforslaget må hegne med levende hegn. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr. Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende campingplads på matr. nr. 56 b Anholt By, Anholt. Campingpladsens areal må ikke udvides 13

14 yderligere. Fredningen er ikke til hinder for, at pladsen flyttes i østlig retning, såfremt kysten borteroderes så meget, at matriklens areal indskrænkes væsentligt. En ny placering skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse. 6 Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. 7 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af tidligere fredninger Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt eller delvist: Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960) på matr.nr. 2 a, 9 b, 4 a, 41 ab, 41 ac, 41 y, 41 k, 41 z, 41 r, 41 f, 41 l, 41 e, 41 al, 41 u, 41 aq, 41 er, 41 f, 41 v, 41 c, 41 an, 46 a, 46 b, 47 a, 47 b, 41 ad, 41 q, 41 n, 41 af, 41 o, 41 b, 41 am, 41 g, 41 h, 41 i, 41 ah, 41 ag, 41 d og del af 43 a Anholt By, Anholt. Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960) på matr. nr. 41 t og 41 l Anholt By, Anholt. Delvis ophævelse af fredningen af Nordbjerg- og Vesterklitområder (20. november 1972) på del af matr. nr. 56 a, 56 i, 56 k, 43 a, 43 ar, 43 bø, 5 c, 6 b, 43 as og 43 aq samt hele matr. nr. 56 b, 43 fi, 43 aæ, 43 dl og 43 dm Anholt By, Anholt. Kendelsens del II berøres ikke af dette fredningsforslag. Det tæt tilgroede Sønderbjerg ses her som det bageste bakkedrag. Billedet viser Sønderbjergs nordvendte skråninger. 14

15 Bilag 4 International naturbeskyttelse Habitatbeskyttelse Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *), hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Direktivet pålægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde. Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for fredningsforslaget: Naturtyper: * angiver, at naturtypen er prioriteret 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 / Fugtige klitlavninger 2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg. Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får. De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst. Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for 15

16 en gunstig bevaringsstatus. Omkring Sønderbjerg og Vesterklit blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 3, hvilket er en usikker bevaringsstatus. Fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver ikke anledning til ændringer i adgangsforholdene i forhold til situationen i dag. Det gives derimod mulighed for naturpleje samt mulighed for afgræsning med får, hvilket vil have en gavnlig effekt på naturtypen, idet fastsættelsen af græsningstrykket naturligvis skal ske med henblik på pleje af naturtypen. Danmarks Naturfredningsforening vurderer derfor, at fredningsforslagets forslag til bestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter er sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos. Den nationale bevaringsstatus for habitattypen er usikker. Naturtypen synes dog at være relativt stabil under forudsætning af, at afgræsning og rydning for opvækst af træer opretholdes. Luftbåren ammoniakbelastning kan muligvis have en negativ indvirkning på naturtypen. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, hvilket er gunstig bevaringsstatus. Idet fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver mulighed for naturpleje af naturtypen, er det foreningens vurdering, at forslagene til bestemmelser ikke vil påvirke områdets bevaringsstatus i negativ retning / Fugtige klitlavninger Fugtige eller vanddækkede klitlavninger der rummer mange plantearter. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Fælles for alle undertyperne er, at afstanden til grundvandet er vigtig for plantevæksten. Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet. Mulige trusler kan være grundvandssænkning, eutrofiering, tilgroning og ændret udnyttelse. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, som er gunstig bevaringsstatus. Også for denne naturtype er det foreningens vurdering, at forslagene til fredningsbestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer. Denne naturtype er kun registreret omkring Sønderbjerg, og er både i Danmark og på europæisk niveau sjælden. Bevaringsstatus på nationalt plan vurderes som gunstig. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, dvs. gunstig bevaringsstatus (området i Sønderbjergs nordlige ende) og 3, dvs. usikker bevaringsstatus (området i Sønderbjergs sydøstlige ende). Græsning og rydning virker fremmende for naturtypen, og da fredningsforslagets forslag til bestemmelser indeholder mulighed for naturpleje, er det foreningens vurdering, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus. 16

17 Udpegningsgrundlag for habitatområde H42 Anholt og havet nord for 42 Anholt og havet nord for 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng International fuglebeskyttelse Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra EFfuglebeskyttelsesområde nr. F32 - farvandet nord for Anholt, jf. kortbilag 1. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med habitatområder Natura Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca km², fordelt med ca km² som marine områder og ca km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. 17

18 Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Regler om jagt og vildtfredning fastsættes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning. Området nord for Anholt har stor betydning for Ederfugle, Fløjls- og Sortænder. I skemaet nedenfor står der T i feltet ud for arterne. Dette markerer, at det drejer sig om trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. F4 betyder, at arten her drejer det sig om alle tre arter (Ederfugle, Fløjls- og Sortænder) - er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Endvidere er Sortand og Fløjlsand markeret med et F7, hvilket betyder, at arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi artsforekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F32 farvandet nord for Anholt SPA 32 Farvandet nord for Anholt Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Fløjlsand T F4,F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 18

19 F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Beskyttelse efter Ramsarkonventionen Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Dem har Danmark et internationalt ansvar for at beskytte, og det gøres bl.a. i Ramsarområder. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra Ramsarområde nr. R12; Farvandet nord for Anholt. Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 154 lande tilsluttet sig. Globalt er der nu (marts 2007) i alt udpeget Ramsarområder med et areal på over 1,49 mio. km². Danmark har udpeget 27 Ramsarområder, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Der er i alt udpeget km² i Danmark, som er fordelt på ca km² marine områder og ca km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. Mange vandfugle nyder godt af beskyttelsen i Ramsarområderne. Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv sådan som habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder i Danmark Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af Vadehavet er med på listen. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og fuglebeskyttelsesområder; men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområde R12 farvandet nord for Anholt dækker et areal på ha, hvoraf de ha er marine. Ramsarkonventionen Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. 19

20 Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet i Konventionen trådte i kraft i Danmark tiltrådte den i Uddrag af de enkelte landes forpligtelser Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at udpege mindst et vådområde, som har international betydning. Desuden skal landet fremme beskyttelsen af de vådområder, der er udpeget og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Landene skal: Gennem udformning og gennemførelse af planlægning fremme beskyttelsen af de vådområder, der er optaget på listen. Landene skal desuden arbejde for at sikre vådområder generelt, at beskytte de økologiske værdier, der er knyttet til områderne og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Dvs. at områdernes øvrige dyr og planter udover fugle også sikres mod overudnyttelse. Etablere naturreservater i vådområder og samarbejde omkring udveksling af information og uddannelse af personale til forvaltning af områderne. Samarbejde med andre lande om vådområder og arter i vådområder, som landene er fælles om. 20

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. Oplæg til drøftelse af fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt", forud for offentligt møde på Anholt den????? 2008. J.nr. 08/6551 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening December 2012 Sønderbjerg, der rummer øens højeste

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2012, efterbehandlet 1. november 2013 Sønderbjerg,

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. Til: Danmarks Naturfredningsforening kopi til: Fredningsnævnet for Midtjylland, østligt del. Anholt Borgerforening, Anholt Grundejerforening. Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst,

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer Dato: 30. september 2009 Sagsbehandler: Christina Steenbeck,

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:

Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen: Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Madsebakke- Hammersholm

Madsebakke- Hammersholm Fredningsforslag i Bornholms Regionskommune Madsebakke- Hammersholm Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening juni 2006 Udsigt over Madsebakkeklippen mod Anebjerg Høj og Langebjerg. Foto: Martin Stoltze.

Læs mere

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Ørhage Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Indhold Redegørelse for lokalplanen Baggrund for lokalplanen Lx)kalplanområdet Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Lokalplan 2.29 Klitmøller

Lokalplan 2.29 Klitmøller Lokalplan 2.29 Klitmøller Område ved Ajs Mølls Vej Lokalplan godkendt d. 6. juli 2000 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens forhold

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.044 D. 25. JUN11986 STEMPELMÆRKE

KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.044 D. 25. JUN11986 STEMPELMÆRKE Matr. nr. 266 c. og del af 266 b Ringkøbing bygrunde, 2 fi, del af 2 fk, del af 30 as og del af 2 am, Ringkøbing markjorder, samt Lle_parc ller,_ dor ter_den A2. marts \nmelder: Advokat H. Thorninger Herningvej

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Miljø og Natur Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Bade- og bådebroer langs kysten Administrationsgrundlag, Slagelse Kommune Vedtaget af Udvalget for Miljø og Natur 26. februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring i 8 uger fra den

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Knud Jensen Over Isen Vej Ikast. 4. november 2013

Knud Jensen Over Isen Vej Ikast. 4. november 2013 Knud Jensen Over Isen Vej 10 7430 Ikast 4. november 2013 Anmeldelse om etablering af opbevaringsanlæg til husdyrgødning, Over Isen Vej 9, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 8. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013 Sendes pr. mail: mmo@horten.dk Tidsbegrænset dispensation til opstilling

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord I medfør af 16, stk. 1, 39, stk. 5 og stk. 6, 46, 60, stk. 2 og stk. 4 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003

Læs mere

Fællesnotat Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening vedr. Fredning af Usserød Ådal

Fællesnotat Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening vedr. Fredning af Usserød Ådal Fællesnotat Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening 06.11.2007 vedr. Fredning af Usserød Ådal Notater fra Fredningsnævnets besigtigelse den 24.10.2007. Fredningsnævnet (FN) ønskede efter de

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

LOKALPLAN Værftsvej

LOKALPLAN Værftsvej LOKALPLAN 2-07.1 Værftsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-07.1 VÆRFTSVEJ Indhold: Redegørelse: Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan 2-07.1 Kortbilag Bilag

Læs mere

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt.

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt. Finn Ole Frydensberg Polarvej 12 2900 Hellerup E-mail: aquilo@aquilo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

HANSTHOLM KOMMUNE BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM. TLF.: , FAX:

HANSTHOLM KOMMUNE BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM. TLF.: , FAX: Lokalplan 5.11 Lild - Bjerget Efterskole Endelig godkendt: 01.07.04 Offentlighedsfase: 11.02.04-07.04.04 HANSTHOLM KOMMUNE BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM. TLF.: 9655 7730, FAX: 9655 7700 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Notat om VVM Screening af Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...3 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...3 1. Anlæggets karakteristika...5

Læs mere

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune Lokalplan nr. 77 for et sommerhusområde ved Brøndalstien Hundested Kommmune Redegørelse, side 4 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Servitutter

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere