Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt"

Transkript

1 Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Juni 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf

2 Dato: 27. juni 2008 Arkivnummer: Sagsbehandler: Christina Steenbeck, tlf , Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del Retten i Århus Vester Allé Århus C Forslag til fredning af Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af området side 4 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 8 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold side 9 4. Forslag til fredningsbestemmelser side 11 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3a: By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 3b: Norddjurs Kommunes bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: International naturbeskyttelse Bilag 5: Redegørelse for eksisterende fredninger Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500 og oversigtskort i 1: Kortbilag 2: Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 mv. 2

3 Der ligger en Ø i Kattegat, Den ligger saa ganske alene. Og den er da kun en lille Klat, En Bunke af Sand og af Stene Ukendt 3

4 1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af fredningsområdet Indledning Med forslaget til fredning af området omkring Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg ønsker Danmarks Naturfredningsforening at sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, at muliggøre en forbedring af disse kvaliteter gennem naturpleje og at sikre offentlighedens adgang. Forslaget omhandler 166,59 ha, hvoraf de 153 ha tidligere er fredet. Fredningsforslaget er en modernisering af to eksisterende fredninger, nemlig Nordbjerg- og Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960). Her ud over foreslås skrænten mellem havnen og Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for havnen også fredet, fordi der er stor kommunal interesse for at bebygge skrænten bag havnen. Området tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 en lokalplan, der tillod byggeri af ferieboliger op ad skrænten bag havnen et område, der ellers er stort set uberørt, og som i dag ligger hen som en skovklædt skrænt og et smukt skue, når man kommer sejlende til øen. DN klagede over lokalplanen, og Naturklagenævnet besluttede, at ferieboligerne ikke måtte bygges. Dette tolkede kommunen dog således, at de i stedet frit kunne disponere over arealet til erhvervsbyggeri i to etager, en bebyggelsesprocent på 50 og mulighed for bolig til ansatte, bestyrere og ejere. En retlig klage fra Naturfredningsforeningen medførte, atnaturklagenævnet for nyligt har besluttet at området helt skal udtages af lokalplanen. Imidlertid er den forreste meget markante klitrække stadig lokalplanlagt på disse vilkår. Danmarks Naturfredningsforenings ønsker med dette fredningsforslag at sikre hele skrænten mellem havnen og Nordbjerg, således at den fortsat kan bevare sit relativt uforstyrrede præg. Byggeri selv i forreste klitrække vil virke meget forstyrrende, fordi især den forreste klitrække er så høj. Derfor strækker fredningsforslaget sig helt ned til havnen og omfatter også den forreste klitrække. Formålet med at revidere 1972-fredningen af Nordbjerg- og Vesterklit er at fjerne den mulighed for hotelbyggeri, der er i den nuværende kendelse. Der bør ikke placeres et hotel i et fredet og i øvrigt landskabeligt værdifuldt område. Et hotel på Anholt bør i overensstemmelse med Regionplan 2005 placeres i tilknytning til Anholt Havn eller Anholt By. Formålet med at revidere Sønderbjergfredningen er dels at fjerne den mulighed for byggeri af sommerhuse på plateauet, der er i den nuværende kendelse, dels af skabe grundlag for naturpleje på Sønderbjerg, da dette ikke findes i 1960-fredningen. De hårde vækstbetingelser gjorde det generelt vanskeligt for buske og træer at trives på Anholt, men med sommerhusenes indtog i sidste halvdel af det 20. århundrede blev der plantet bjergfyr på grundene. Den trivedes og spredte sig så meget, at den i dag er særdeles dominerende i bakkelandskabet på Sønderbjerg. Det åbne og vidtstrakte hedelandskab med den storslåede udsigt, som er ét at Anholts særkender, og som en gang var Sønderbjerg set fra nord. Billedet er tegnet af A. Friis i en del af oplevelsen på Sønderbjerg er i dag stærkt tilvokset og mange steder ved at forsvinde. Danmarks Naturfredningsforening ønsker med dette fredningsforslag at sikre hedelandskabet og udsigten fra plateauet. 4

5 Formålet med fredningsforslaget er endvidere at etablere en ny stiforbindelse mellem Havnebakken og Vesterklit, hvor der i dag ikke er en forbindelse. Slutteligt ønsker foreningen med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb, der ligger på privat grund og som i dag ikke er sikret. Vesterstrand med Sønderbjerg i baggrunden. Landskabsformer Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt kuplede bakker i vest dækker et areal på ca. 3 km 2. De bærer præg af at være eroderet af vind og hav, og omkring Nord- og Sønderbjerg afgrænses de af stejle skrænter, der ser ud som om, de på det nærmeste stiger lodret op af havet. Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker på 39 m, 32 m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder for pragtfulde udsyn over landskaberne. Geologi Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse. Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den senere landhævning. Der er i dag et par 3 registrerede moser og søer tilbage i det område, hvor fjorden lå. 5

6 Områderne inden for fredningsforslaget Nordbjerg Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr. Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe på selve plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg 3 registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Sønderbjerg Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod af Sønderbjerg ligger en 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget på Sønderbjerg. Disse træer har vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres. Vesterklit Landskabeligt set adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at bakkerne ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er 3 registreret som hede, og en mindre del af arealet inden for fredningsforslaget er 3 registreret overdrev. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Sønderbjerg anno 2007 stærkt tilgroet af fyrretræer. International naturbeskyttelse En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse på Anholt. 6

7 Offentlighedens adgang Oven for skrænten på Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra På den vestvendte kyst løber en trampesti oven for skrænten. Denne sti starter ca. 150 m nord for Vesterklit og fortsætter omkring Sønderbjerg. Dette stiforløb foreslås permanent sikret. Der er i dag ingen sti oven for stranden på strækningen fra Havnebakken til den ovennævnte trampesti. Derfor foreslås etableret en trampesti på strækningen fra udsigtsbænken på toppen af havnebakken til nedgangen til stranden fra Vesterstrandsvej. Her forbindes den med en eksisterende sti, der fortsætter videre mod syd. Der vil med etableringen af denne sti være en ubrudt trampesti oven for skrænten langs hele vestkysten. Forslaget til den nye sti er indtegnet på kortbilag 1. Det bemærkes, at den på kortet viste beliggenhed af stien er omtrentlig. Forbuddet mod færdsel på Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at sikre ro til ynglende fugle. Naturpleje Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg- og Vesterklitfredningen, og der foreligger en konkret aftale om kommunal naturpleje på Nordbjerg. Den går ud på, at der én gang om året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes opretholdt med dette fredningsforslag. Der er ikke i 1960-fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed foreslås ændret. Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen på Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt hjemmehørende bevoksning på skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for naturpleje, hvis den bliver for tæt. Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med forekomst af ene. I delområde Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige værdier særlig vægt. Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet skovfyr eller østrigsk fyr omkring ejendommene beliggende på matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b Anholt By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn. Inden for Sønderbjergs delområde B skal arealet omkring Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. I delområde Sønderbjerg B bør de rekreative og landskabelige værdier tillægges særlig vægt. Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem naturplejen lægges særlig vægt på bekæmpelse af invasive arter. Turisme og rekreation Anholt er i dag et populært feriemål, der i løbet af den korte og stærkt koncentrerede turistsæson besøges af ca mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen med målrettet naturpleje, give den aktive turist og lokalbefolkningen nye muligheder for naturog landskabsoplevelser. 7

8 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Udsigten fra Nordbjerg mod Flakket. 8

9 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold Regionplan Hele området inden for fredningsforslaget bortset fra skrænten bag havnen - er i Regionplan 2005 udlagt som A-målsat naturområde. Målsætningen for naturområderne er gradueret fra A til C med A som den højest prioriterede, og den skal ses som et udtryk for, i hvilken udstrækning myndigheden vil være indstillet på at tillade en ændring af naturarealets naturtilstand. Det betyder, at der i disse særligt værdifulde A-målsatte naturområder normalt kun vil blive givet tilladelse til indgreb, der understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Af Regionplan 2005 fremgår det endvidere, at hele området inden for fredningsforslaget er udpeget som særligt landskabeligt interesseområde. I sådanne områder skal inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås. Hensynet til landskabet skal i disse områder tillægges særlig stor vægt. Hele Anholt er i Regionplan 2005 udpeget som særligt geologisk interesseområde. Det betyder, at landskabsformer og blottede profiler mv., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. I sådanne områder skal byggeri, anlægsarbejder, beplantning mv., der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt undgås. I Regionplan 2005 s afsnit om Ferie og Fritid fremgår det, at der i tilknytning til Anholt Havn/Anholt By kan opføres et hotel eller lignende med indtil 100 sengepladser. Kommuneplan I kommuneplan for Grenaa Kommune fremgår det, at der ikke er planer om nye aktiviteter i det åbne land indenfor planperioden. Af kommuneplanen fremgår det, at der er udlagt tre sommerhusområder, hvoraf område 8.S.3 ligger inden for 1960-fredningens Sønderbjerg delområde C (der pga. sammenlægning af delområder bliver til delområde B se nærmere s. 14). Bebyggelsesprocenten må her ikke overstige 10, og etageantallet er 1. Den maksimale bygningshøjde er 5 m. Af kommuneplanen fremgår det endvidere, at byrådet vil planlægge for muligheden for et eventuelt nyt hotel, ferieby eller lignende, som muliggør en udvidelse af turistsæsonen. Nordenden af Vesterstrand med havnen i baggrunden. 9

10 Lokalplaner Lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By blev vedtaget i En del af matriklerne i lokalplanen ligger inden for Sønderbjergfredningen. Af lokalplanen fremgår retningslinjerne for byggeri inden for det fredede areal. Lokalplan nr. 158 for Anholt Havn blev vedtaget i Anholt Havn tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab. Lokalplanen gik bl.a. ud på at tilvejebringe det planmæssige grundlag for byggeri af 8 ferieboliger lidt oppe ad skrænten bag havnen på matr. nr. 56 a Anholt By, Anholt. Lokalplanen blev for ferieboligernes del påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Naturklagenævnet gav foreningen medhold, idet de udtalte, at lokalplanen måtte ophæves som ugyldig for dette områdes vedkommende. I den reviderede lokalplan 158 for Anholt Havn (sep. 2006) inddrog den daværende Grenaa Kommune - i stedet for helt at udtage det område, der var planlagt til ferieboliger arealet i det område, der er lokalplanlagt som erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på max. 50, byggeri i op til 2 etager og mulighed for indretning af boliger til indehaver, bestyrer og personale. Den reviderede lokalplan blev ikke sendt i fornyet offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforening sendte derfor en retlig klage til Naturklagenævnet, som foreningen primo 2008 fik medhold i. Naturklagenævnet bestemte, at arealet omkring Gennem Landet (tidligere Toldhusvej) skal tages helt ud af lokalplanen. Anholt havn og den bag ved liggende skrænt, der er ønskes bevaret forholdsvis uberørt. Zonestatus Hele øen ligger i landzone. Redegørelse for eksisterende fredninger Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939, Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for Sønderbjerg. Nordbjerg- og Vesterklitområdet blev fredet i Der henvises til bilag 5 for en mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget. 10

11 4. Forslag til fredningsbestemmelser Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser: Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1. 1 Fredningens formål - At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv - At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg - At sikre og styrke offentlighedens adgang - At sikre og styrke de geologiske kvaliteter - I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i delområde A på Sønderbjerg - I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved Sønderbjerg - At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, badehuse, ensilagebeholdere eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Om- og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme, herunder opførelse af f.eks. skur eller garage, skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr eller østrigsk bjergfyr. Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning, opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af sand, grus og ral som hidtil til lokal brug på øen på et nærmere angivet areal, der fremgår af kortbilag 1. Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags- og/eller losseplads. Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes. Der må ikke plantes invasive arter. Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse fra Fredningsnævnet. Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der på et efter plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af fredningen. Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang. 11

12 3 Naturpleje Plejemyndigheden staten for statsejede arealer og Norddjurs Kommune for de øvrige arealer gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejernes samtykke, eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Plejen skal ske på de vilkår, der er angivet i plejeplanen. Hvis lodsejeren selv foretager pleje på det fredede areal, fjerner lodsejeren selv det fældede træ. Hvis plejen gennemføres af plejemyndigheden tilfalder træet ejeren. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej. Ved naturpleje skal plejemyndigheden udarbejde en plejeplan, der forhandles med og tilsendes lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Der skal være givet lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet lejlighed til at udtale sig om plejeplanen. Uenighed om planens indhold forelægges Fredningsnævnet til afgørelse. Forslag til plejeplan skal foreligge senest 1 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen revideres første gang efter 5 år, herefter hvert tiende år. I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Trampestien er markeret med rødt på kortbilag 1 som et omtrentligt forløb. Trampestien skal etableres ved markering og rydning senest 1 år efter færdiggørelsen af plejeplanen. Plejeplanen skal sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg. Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt hjemmehørende plante- og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter. Plejeplanen skal respektere og udmønte den kommende bevaringsmålsætning for Natura2000 området. I delområde A på Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen på de øvrige arealer inden for delområde A skal sikre, at de udvikler sig til hede eller overdrev med forekomst af ene. Plejen skal endvidre sikre fastholdelsen af udsigtspunkter. I delområde B ved Sønderbjerg skal plejen sikre, at Kringhøj samt monumentet for forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende plantearter. 12

13 Sønderbjergplateauet set fra nord. 4 Offentlighedens adgang Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden. 5 Særbestemmelser I delområde Sønderbjerg B må der til enhver tid være bebygget med ét sommerhus, ét skur amt én garage. Undtaget herfra er matr. nr. 41 g, 41 n, 41 o, 41 e, 41al, 41 f, 41 an, 47 a Anholt By, Anholt, der ikke må bebygges, samt matr. nr. 41 am, der må udstykkes til to lodder, der hver har byggeret til ét sommerhus, ét skur samt én garage. Byggeri skal placeres inden for det på kortbilag 1 angivne delområde B. Byggeri skal følge bestemmelserne i lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By eller senere ændringer af denne lokalplan samt forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Jagthytten beliggende på matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges. Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1. Der kan med Fredningsnævnets godkendelse indhegnes med levende hegn på matr. nr. 43 aæ og 56 e Anholt By, Anholt. Alle andre beboelser inden for fredningsforslaget må hegne med levende hegn. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr. Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende campingplads på matr. nr. 56 b Anholt By, Anholt. Campingpladsens areal må ikke udvides 13

14 yderligere. Fredningen er ikke til hinder for, at pladsen flyttes i østlig retning, såfremt kysten borteroderes så meget, at matriklens areal indskrænkes væsentligt. En ny placering skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse. 6 Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. 7 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af tidligere fredninger Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt eller delvist: Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960) på matr.nr. 2 a, 9 b, 4 a, 41 ab, 41 ac, 41 y, 41 k, 41 z, 41 r, 41 f, 41 l, 41 e, 41 al, 41 u, 41 aq, 41 er, 41 f, 41 v, 41 c, 41 an, 46 a, 46 b, 47 a, 47 b, 41 ad, 41 q, 41 n, 41 af, 41 o, 41 b, 41 am, 41 g, 41 h, 41 i, 41 ah, 41 ag, 41 d og del af 43 a Anholt By, Anholt. Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960) på matr. nr. 41 t og 41 l Anholt By, Anholt. Delvis ophævelse af fredningen af Nordbjerg- og Vesterklitområder (20. november 1972) på del af matr. nr. 56 a, 56 i, 56 k, 43 a, 43 ar, 43 bø, 5 c, 6 b, 43 as og 43 aq samt hele matr. nr. 56 b, 43 fi, 43 aæ, 43 dl og 43 dm Anholt By, Anholt. Kendelsens del II berøres ikke af dette fredningsforslag. Det tæt tilgroede Sønderbjerg ses her som det bageste bakkedrag. Billedet viser Sønderbjergs nordvendte skråninger. 14

15 Bilag 4 International naturbeskyttelse Habitatbeskyttelse Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *), hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Direktivet pålægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde. Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for fredningsforslaget: Naturtyper: * angiver, at naturtypen er prioriteret 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 / Fugtige klitlavninger 2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg. Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får. De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst. Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for 15

16 en gunstig bevaringsstatus. Omkring Sønderbjerg og Vesterklit blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 3, hvilket er en usikker bevaringsstatus. Fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver ikke anledning til ændringer i adgangsforholdene i forhold til situationen i dag. Det gives derimod mulighed for naturpleje samt mulighed for afgræsning med får, hvilket vil have en gavnlig effekt på naturtypen, idet fastsættelsen af græsningstrykket naturligvis skal ske med henblik på pleje af naturtypen. Danmarks Naturfredningsforening vurderer derfor, at fredningsforslagets forslag til bestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter er sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos. Den nationale bevaringsstatus for habitattypen er usikker. Naturtypen synes dog at være relativt stabil under forudsætning af, at afgræsning og rydning for opvækst af træer opretholdes. Luftbåren ammoniakbelastning kan muligvis have en negativ indvirkning på naturtypen. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, hvilket er gunstig bevaringsstatus. Idet fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver mulighed for naturpleje af naturtypen, er det foreningens vurdering, at forslagene til bestemmelser ikke vil påvirke områdets bevaringsstatus i negativ retning / Fugtige klitlavninger Fugtige eller vanddækkede klitlavninger der rummer mange plantearter. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Fælles for alle undertyperne er, at afstanden til grundvandet er vigtig for plantevæksten. Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet. Mulige trusler kan være grundvandssænkning, eutrofiering, tilgroning og ændret udnyttelse. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, som er gunstig bevaringsstatus. Også for denne naturtype er det foreningens vurdering, at forslagene til fredningsbestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer. Denne naturtype er kun registreret omkring Sønderbjerg, og er både i Danmark og på europæisk niveau sjælden. Bevaringsstatus på nationalt plan vurderes som gunstig. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, dvs. gunstig bevaringsstatus (området i Sønderbjergs nordlige ende) og 3, dvs. usikker bevaringsstatus (området i Sønderbjergs sydøstlige ende). Græsning og rydning virker fremmende for naturtypen, og da fredningsforslagets forslag til bestemmelser indeholder mulighed for naturpleje, er det foreningens vurdering, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus. 16

17 Udpegningsgrundlag for habitatområde H42 Anholt og havet nord for 42 Anholt og havet nord for 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng International fuglebeskyttelse Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra EFfuglebeskyttelsesområde nr. F32 - farvandet nord for Anholt, jf. kortbilag 1. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med habitatområder Natura Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca km², fordelt med ca km² som marine områder og ca km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. 17

18 Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Regler om jagt og vildtfredning fastsættes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning. Området nord for Anholt har stor betydning for Ederfugle, Fløjls- og Sortænder. I skemaet nedenfor står der T i feltet ud for arterne. Dette markerer, at det drejer sig om trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. F4 betyder, at arten her drejer det sig om alle tre arter (Ederfugle, Fløjls- og Sortænder) - er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Endvidere er Sortand og Fløjlsand markeret med et F7, hvilket betyder, at arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi artsforekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F32 farvandet nord for Anholt SPA 32 Farvandet nord for Anholt Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Fløjlsand T F4,F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 18

19 F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Beskyttelse efter Ramsarkonventionen Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Dem har Danmark et internationalt ansvar for at beskytte, og det gøres bl.a. i Ramsarområder. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra Ramsarområde nr. R12; Farvandet nord for Anholt. Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 154 lande tilsluttet sig. Globalt er der nu (marts 2007) i alt udpeget Ramsarområder med et areal på over 1,49 mio. km². Danmark har udpeget 27 Ramsarområder, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Der er i alt udpeget km² i Danmark, som er fordelt på ca km² marine områder og ca km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. Mange vandfugle nyder godt af beskyttelsen i Ramsarområderne. Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv sådan som habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder i Danmark Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af Vadehavet er med på listen. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og fuglebeskyttelsesområder; men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområde R12 farvandet nord for Anholt dækker et areal på ha, hvoraf de ha er marine. Ramsarkonventionen Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. 19

20 Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet i Konventionen trådte i kraft i Danmark tiltrådte den i Uddrag af de enkelte landes forpligtelser Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at udpege mindst et vådområde, som har international betydning. Desuden skal landet fremme beskyttelsen af de vådområder, der er udpeget og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Landene skal: Gennem udformning og gennemførelse af planlægning fremme beskyttelsen af de vådområder, der er optaget på listen. Landene skal desuden arbejde for at sikre vådområder generelt, at beskytte de økologiske værdier, der er knyttet til områderne og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Dvs. at områdernes øvrige dyr og planter udover fugle også sikres mod overudnyttelse. Etablere naturreservater i vådområder og samarbejde omkring udveksling af information og uddannelse af personale til forvaltning af områderne. Samarbejde med andre lande om vådområder og arter i vådområder, som landene er fælles om. 20

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. Oplæg til drøftelse af fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt", forud for offentligt møde på Anholt den????? 2008. J.nr. 08/6551 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening December 2012 Sønderbjerg, der rummer øens højeste

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-121/700-0012 03-132/700-0012 kpa

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning

Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning Afgørelser Reg. nr.: 08126.00 Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 06-01-1958

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET> . REG.Nl FRS 39/03 Råmosen Den 21. oktober

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 OG LOKALPLAN NR. 39 FOR SAMSØ EFTERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 1996-2007 FOR Samsø Kommune 1.1 Område 3.O.I.1 2 LOKALPLAN NR. 39 2.1 FORMÅL 2.2 REDEGØRELSE

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

LOUALPLAN NR. I20 STØVRING KOMMUNE EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 ANMELDER:

LOUALPLAN NR. I20 STØVRING KOMMUNE EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 ANMELDER: LOUALPLAN NR. I20 EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 ANMELDER: STØVRING KOMMUNE / HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Venø Efterskole Nørskovvej 8, Venø 7600 Struer Att. Peter Petersen Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst kopi

Læs mere

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads Kultur og fritid Haderslev kommune Hansborggade 7 6100 Haderslev 28. oktober 2013 Sagsident: 13/4861 Sagsbehandler: Keld Roed Haderslev Kommune EB Plan og Ejendomsudvikling Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø Wilmar Ehlert Hesselvej 71 Skovbakker 9640 Farsø Dato: 7. oktober 2015 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-37650 Dokumentnr.: 820-2015-207006 Sagsbehandler: Kim Stadsvold

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune Lokalplan nr. 27 Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 24/9-1984. Byrådet : 9/lo-1984. Endelig: Teknisk udvalg: 28.1.1985 Byrådet : 12.2.1985 LOKALPLAN NR.

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere