KOMMUNISTISK POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNISTISK POLITIK"

Transkript

1 KOMMUNISTISK POLITIK Aktivister fra Globale Rødder lænket til den amerikanske ambassade HELL NO! WE WON T GO! Nr årg februar januar Støttepris 12 kr. TEMA: FAGBEVÆGELSEN OG KRIGEN Tale til Nationen s. 2 Advarsel! Kuvøsebørn på vej! s. 3 Fogh vil i krig - danskerne vil ikke s. 5 Rotterne stortrives s. 6 Fyn knap så fin s.7 Hvem er mod eksklusivaftaler? s. 9 Tandlægebesøg s. 10 Opråb fra Porto Alegre s. 12 Vandprivatisering koster liv s. 14 Sverige: Politisk registrering s. 15 Fagbevægelse og krig s. 18 DKU: Opsvinget i ungdommens kamp forpligter s. 20 Debat s. 22 LO på krigskurs s. 24

2 Side 2 Én ting er sikker: Bush vil krig NU George W. Bush s Tale til nationen er blevet modtaget, som om den ikke var en krigserklæring. Det var den. Én ting er sikker: Bush vil krig NU. Derfor protesteredes der overalt i USA som reaktion på talen. Den store amerikanske antikrigsbevægelse International ANSWER Kommenterede den umiddelbart således: Det står klart fra George Bush s krigstale (den såkaldte State of the Union-tale), at den 5. februar er blevet valgt som startdato for en krigserklæring mod Irak. Den 5. februar indkalder USA til et ekstraordinært møde i Sikkerhedsrådet, hvor Colin Powell vil fremlægge USA s begrundelse for krig, Ifølge Bush vil Powell dér fremlægge informationer og efterretninger om Iraks illegale våbenprogrammer, dets forsøg på at skjule disse våben fra inspektioner, og dets forbindelser med terroristgrupper. I næste sætning erklærede Bush: Vi vil rådføre os, men lad der ikke herske nogen tvivl: Hvis Saddam Hussein ikke afvæbner sig fuldstændig, vil vi for vores folks sikkerheds skyld og for verdensfredens skyld anføre en koalition for at afvæbne ham. Nedtællingen til krig er i gang. Bush har givet Sikkerhedsrådet et ultimatum: Enten går I med i denne krig eller også kører vi alene. Krigen kommer ligegyldigt hvad, ifølge Bush. Ifølge samme øverstkommanderende Bush ledes USA alene af de ædleste motiver, når det går i krig. En lang række fraser skulle hamre det ind både på det amerikanske hjemmemarked og rundt om i verden. USA kommer selvfølgelig som befrier: Og i aften har jeg et budskab til det modige og undertrykte irakiske folk. Jeres fjende er ikke dem, der omringer jeres land. Jeres fjende hersker i jeres land. Og den dag han og hans regime fjernes fra magten vil være jeres befrielsesdag. Der er et også et trøstens ord til de tusinder af civile irakere, der vil miste livet under USA s bombninger og invasion, for USA går kun i krig, hvis andre tvinger dem til det (og det gør Saddam Hussein), og sparer på enhver måde de uskyldiges liv. Tilmed bringer USA store gaver med sig: Hvis krigen påtvinges os, sagde Bush, vil vi slås for en Arbejdere i alle lande, forén jer! KOMMUNISTISK POLITIK retfærdig sag og med retfærdige midler og spare de uskyldige på enhver måde, vi kan. Og hvis krigen påtvinges os, vil vi udkæmpe den med det amerikanske militærs fulde magt og styrke og vi vil sejre. Og som vi og vores koaltionspartnere gør i Afghanistan, vil vi bringe det irakiske folk mad, medicin og forsyninger og frihed. (Her gjorde Bush en mange gange indstuderet kunstpause, og så dybt ind i kameralinsen). Antallet af løgne i disse sætninger er for mange til at de kan opregnes: USA s krig er ikke retfærdig. Det er en imperialistisk røverkrig for olie og strategisk herredømme (Bush nævnte ikke olie med et ord). Den føres ikke bare med uretfærdige midler, men med illegale våben man overvejer tilmed at bruge atomvåben. Krigen bliver ikke påtvunget USA. Bush har for længst besluttet sig for den og har lige så længe søgt påskud for at udløse den. USA kommer ikke som befrier, men som besættelsesmagt for at installere en irakisk Karzai, en vasal, der skal tjene amerikanske interesser. Ikke siden Hitlers tid er aggressionskrig blevet besmykket med så gennemskuelige løgne. Han kaldte tilmed de amerikanske soldater for fredens bevarere. Ikke underligt at han som en anden enevoldskonge endte med at påberåbe sig næsten guddommelig autoritet: Vi udøver magt uden erobring, og yder ofre for fremmedes frihed. Den frihed, vi priser, er Guds gave til menneskeheden. Vi påstår ikke vi kender alle forsynets veje, men vi kan have tillid til dem, når vi sætter al vores lid til den kærlige Gud bag alt liv og al historie. Vi får se om Sikkerhedsrådet tilføjer et amen. At Foghregeringen gør det, står klart for enhver. Men der er heller ingen grund til at sætte lid til et veto fra Tyskland, Frankrig, Rusland eller Kina. Det er alle imperialistiske og kapitalistiske stormagter uden principper, som til hver en tid vil sælge FNs charter for egen fordel. Det eneste håb ligger i folkenes modstand mod krigen, i den mægtige antikrigsbevægelse, der har udviklet sig over hele kloden, allerede før krigen er der. Den vil nu blive sat på sin største prøve. Redaktionen 29. januar 2003 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver 14. dag - Centralorgan for Adresse c/o Oktober Forlag Willemoesgade 58 E, 2100 København Ø. Tlf Fax Redaktion og abonnement Hverdage Ansvarshavende redaktør: Klaus Riis KP s Homepage: home8.inet.tele.dk/oktober APK s Homepage/ Netavisen: ISSN: Abonnementspriser Halvår (13 nr.) 175 kr. År (26 nr.) 300 kr. Betales til Foreningen Oktober Forlag Giro Deadline for indlæg til næste nr. fredag den 7. februar 2003

3 Side 3 Advarsel: Nye manipulerede Kuvøse-sager på vej! Våbeninspektørerne afleverede, hvadder skulle være deres første, rapport til FN - og krigsbulderet steg til nye højder. De ville have mere tid til inspektionerne, for de havde ikke fundet de påståede lagre af masseødelæggelsesvåben - heller ikke der hvor CIA og Tony Blair havde påstået, de var. Det betyder ingenting. For både Bush og Blair forkynder, at der snart vil komme vigtige og afslørende oplysninger. Bush afslørede ingenting i sin Tale til nationen - andet end at han var fast besluttet på at gå i krig. De psykologiske krigsforberedelser er gået ind i en afgørende fase - og Bush, Blair, Sharon, Fogh og de andre krigsmagere har måtte se antikrigsbevægelsen udvikle sig til at være en virkelig global massebevægelse af folk, der ikke tror dem over en dørtærskel. Forud for Golfkrigen (den første) blev verden præsenteret for nye gruopvækkende kendsgerninger om drab på kuvøsebørn. Siden viste det sig, at den amerikanske ambassadørdatter fra Kuwait havde optrådt som stand in i et krigsfalsum. Her forklarede hun, at kuvøsebørn blev hevet ud af kuvøserne. Krigspropaganda leveret som bestillingsarbejde ved et amerikansk markedsføringsfirma. Ved den store amerikanske invasion i Vietnam blev der fabrikeret et falsum om storangreb på amerikanske krigsskibe i området. Der er grund til at være på vagt over for Bushs proklamation om, at nye oplysninger snart vil komme for dagen på passende tid og sted. Det kunne være løgn - eller ren terror! Den hurtigt voksende antikrigsbevægelse i hele verden betyder, at USA er ved at komme på hælene og er i tidsnød for den oliekrig, de har besluttet sig for. En krig, som kun en stadig mere omfattende og accelererende folkelig fredsbevægelse på verdensplan vil kunne have mulighed for at stoppe. Derfor kan man tiltænke dem stor opfindsomhed i den umiddelbare fremtid. Finder de en grannål, er der tale om et helt grantræ. Finder de ikke noget, må de opfinde noget selv. For dem er det en erobringskrig, hvor det er de strategiske økonomiske tal på bundlinjen, der tæller, og at føre verdens befolkninger bag lyset er blot nødvendige omkostninger, ligesom de titusinder af dræbte civile irakere. Den tidligere amerikanske FN-ambassadr Madeleine Albright erklærede jo, at en halv million døde irakiske børn som følge af sanktionerne var prisen værd. Selvom mainstream-medierne i verden nu ikke længere helt kan komme uden KOMMENTAR om den hurtigt voksende krigsmodstand, er der et massivt forsøg på folkelig tilvænning til krigen. Med interview og specialister om den uafvendelige krig, krigsscenarier, krigsreportager og krigsfilm. Det tager til som en anden underlægningsmusik til den film, som skal spilles. I Storbritannien - med Tony Blair som en villig aktør i Bushs terrorkrig og kommende krigsplaner - er underlægningsmusikken meget massiv. Dagligt fodres folk med film fra Falklandskrigen og Golfkrigen, og om at gøre det nødvendige for Nationen. Men også i Storbritannien er modstanden massiv og udvikler sig. Den 15. februar forventer arrangørerne, at over en halv million deltager i hoveddemonstrationen under parolen Ingen Krig Mod Irak. En hårdt trængt Tony Blair måtte i det britiske underhus med en blanding af skærende stemmeføring og patos forsøge at retfærdiggøre krigen: Vi må ikke svigte kommende generationer af unge. Og stemmen blev endnu højere, da han prøvede at skære igennem: Dette drejer sig ikke om olie! Men det kan slet ikke længere skjules, at det drejer sig om en oliekrig, selv ikke med høj stemmeføring. Hvor er mediernes ramaskrig henne? At sætte millioner af menneskers liv på spil for at røve olie behandles ikke som en krigsforbrydelse af dimensioner. Når det i glimt erkendes, forsøges det ofte bagatelliseret: Når sandt skal være sandt, så er der et element af, at det også drejer det sig om, at USA vil sikre forsyningssikkerheden for deres storforbrugende land også i fremtiden. Herhjemme er der et flertal af den danske befolkning, der ikke ønsker denne krig. Hverken i form af erobringskrig efter en egenmægtig USA-beslutning eller en erobringskrig sanktioneret af FN s sikkerhedsråd. Men for Mogens Lykketoft var det beroligende at høre regeringens holdning i Det Udenrigspolitiske Udvalg: - Vi følger FN-sporet som hidtil, var svaret til ham. På det direkte spørgsmål om regeringen vil stå bag en egenmægtig USA-beslutning om var det klokkeklare svar: Det er en teoretisk diskussion vi ikke deltager i. Sådan viger man udenom noget der ligner både skjulte hensigtserklæringer og hemmelige aftaler om at stå bag USA hele vejen igennem. Det er ikke væsensforskelligt fra det Nyrup-regeringen sagde efter 11. september: 100 pct. bag USA! Der er virkelig grund til bekymring - og til afvisning af dansk krigsdeltagelse, uanset om det er i USA-sporet eller i et manipuleret sikkerhedsrådsspor, som også fører til krig. -hpj

4 Side 4 Indland Demonstration kl. 12 ved den amerikanske ambassade. Derefter march forbi den engelske ambassade. Afslutning ved Christiansborg. Er du også mod Bush s krig? Overalt i landet dannes der i øjeblikket nye lokale fredsgrupper. I København er der inden for den seneste uge blevet oprettet lokale grupper mod krigen på Nørrebro og i Brønshøj/Husum. På en række gymnasier landet over, i København f.eks. på Christianshavn Gymnasium, Nørre G og Det Fri Gymnasium, er der oprettet initiativer. Det samme gælder for universiteterne. På Fyn er f.eks. Nej til krig - Sydfyn netop gået i gang med at arbejde som en af de mange lokale grupper, der dækker nogle mindre byer. Nej til krig - Sydfyn vil gå på gaden og lave arrangementer i Svendborg, og man vil forsøge at sende en bus til demonstrationen i København lørdag 15/2. Jesper Kiel fra Nej til Krig Sydfyn udtaler: De seneste udtalelser fra George W. Bush er meget foruroligende. USA ønsker tilsyneladende at føre krig, uanset om der er beviser for, at Irak har masseødelæggelsesvåben. Det viser med al tydelighed, at det i Alle på gaden i København lørdag den 15. februar Demonstrationer planlagt i mere end 30 hovedstæder. virkeligheden handler om kontrollen med Iraks olie. Landet rundt opstår der grupper som Nej til krig - Sydfyn, der organiserer lokale møder og oplysningsvirksomhed og gør krigsmodstanden synlig på gader og stræder. Fra Christianshavns Gymnasium kommer en opfordring til alle landets gymnasier om at danne antikrigsgruppergrupper: - Vi er indtil videre ca. 25 elever på Christianshavns Gymnasium, som har dannet en sådan gruppe, hedder det. - Vi gør opmærksom på krigen ved at lave plancher, arrangerer debatdage og ved at være synlige for de andre elever. Desuden kan man lave caféaftner, teater, fester og få oplægsholdere ud på skolen. Det er kun fantasien der sætter grænser. Hvis din by eller gymnasium eller uddannelsessted eller arbejdsplads ikke er kommet med endnu, så ret op på det, og dan en gruppe sammen med andre krigsmodstandere: Det er i al fald to ud af tre danskere! Til verdens borgere og til verdens folk! Udtalelse fra det internationale antikrigsmøde i Porto Alegre, Brasilien Vi, Den Europæiske Koordination mod Krigen og Den Internationale Koordinering mod Krigen, opfordrer til at organisere og støtte demonstrationer den 15. februar imod krig mod Irak. Vi gennemlever farlige dage. Krigen er tæt på. Det er presserende, at vi lægger alle vores kræfter i at gøre modstanden mod krigen synlig. Der er allerede planlagt landsdækkende demonstrationer den 15. februar i 36 lande. Der er brug for jeres aktive engagement uanset hvor I bor. Enhver form for offentlig modstand, stor eller lille, er velkommen - og den 15. februar er blot en start. Krigen mod Irak vil have ødelæggende konsekvenser for det irakiske folk og for hele Mellemøsten, og for menneskerettighederne og de sociale bevægelser over hele verden. Vi må stoppe den. Den Europæiske Koordination mod Krigen og Den Internationale Koordinering mod Krigen Mødet i Porto Alegre besluttede afholdelsen af en konference for den globale antikrigsbevægelse i London den 1. marts - og opfordrer til at kvindernes internationale kampdag den 8. marts har fred og Ingen krig mod Irak som sit tema. Det officielle program i Porto Alegre afsluttedes med en march mod FTAA og mod krig om aftenen den 27. januar. Se også midtersiderne

5 Indland Side 5 Fogh vil i krig, Socialdemokraterne vil i krig med Sikkerhedsrådsresolution - danskerne vil ikke Nye opinionsmålinger viser en stærk modstand mod en Irak-krig - på trods af regeringen, folketingets flertallet og medierne Fogh-regeringen har fra sin første dag lagt sig i baghjulet på den gale amerikanske præsident og hans krigsplaner. Som formand for EU i sidste halvdel af 2002 gjorde den, hvad den kunne, for at forhindre udviklingen af en fælles modstand mod den illegitime krig mod Irak. Over for den danske offentlighed har dens holdning været: Ingen diskussion - lad os vente og se, hvad der sker. Ligesom i missilskjoldspørgsmålet er man for, men vil først hoppe officielt på toget, når det begynder at køre. Fogh blev imidlertid grebet på fersk gerning, da han i folketinget signallerede sin plan om, at Danmark skal deltage i en USA-ledet aggressionskrig uden et mandat i form af en ny resolution fra FN s sikkerhedsråd (som i givet fald i sig selv ville være i strid med FN s charter). Den parlamentariske opposition kom op af stolene og fik genskabt den officielle konsensus om, at Danmark kun vil støtte en krig med et FN-mandat. Til gengæld er ikke bare regeringspartierne, men også Socialdemokratiet og De Radikale for dansk krigsdeltagelse, hvis der foreligger en sådan resolution. Den regeringstro danske presse har blindt støttet den foghske krigskurs og den parlamentariske konsensus, samtidig med at den har gjort, hvad den kunne, for at usynliggøre den voksende danske og internationale krigsmodstand. Ifølge dansk presse er den danske fredsbevægelse nærmest ikke eksisterende - på trods af, at den har markeret sig uafbrudt og stadig kraftigere, siden Afghanistan-krigen blev indledt. I dag har FredsVagten foran Christiansborg stået der permanent i 464 dage, hvilket for længst er en verdensrekord i permanent krigsprotest foran et parlament. Modstanden mod Irak-krig kom bl.a. til udtryk i den store demonstration og fredskoncerten den 26. oktober og på mange måder under EU-topmødeprotesterne i midten af december. Først med kæmpedemonstrationerne i USA og i 38 andre lande den 18. januar begyndte den regeringstro presse at interessere sig for den danske antikrigsbevægelse: Hvor var den henne? Aktivister havde lænket sig fast til den amerikanske ambassade, Danmarks største krigsprofitør A. P. Møller var blevet overmalet, FredsVagten foran Christiansborg og initiativet Stop Terrorkrigen forstærkede protesten, aktivister var på fremstød mange steder i landet med løbesedler, der opfordrer til deltagelse i kæmpedemonstrationen i København den 15. februar. I øjeblikket dannes lokale antikrigsgrupper over hele landet, også på gymnasier og universiteter i en lang række byer. Hvis pressen vil, er antikrigsbevægelsen ikke svær at få øje på. Fredag den 24. januar offentliggjordes 2003 to nye opinionsmålinger (fra henholdsvis Vilstrup i Politiken, og Megafon for TV2) om befolkningens holdning til forskellige scenarier omkring en Irakkrig. De var begge entydige: Det overvældende flertal af danskere er imod en Irak-krig og imod dansk krigsdeltagelse. Vilstrups måling viser, at 9 ud af 10 danskere er imod en amerikansk-anført krig uden om FN. At to ud af tre er imod en krig selv med en sikkerhedsrådsresolution i ryggen. Og at et stort flertal af danskerne er imod dansk krigsdeltagelse i nogen form. Megafon kommer frem til, at 3 ud af 4 danskere er imod en USA-krig uden en sikkerhedsrådsresolution, og den viser et klart flertal imod dansk krigsdeltagelse i nogen form. Til gengæld har den et meget spinkelt flertal for støtte til en krig med en FN-resolution i ryggen, men altså uden dansk deltagelse. Det fik (selvfølgelig) TV2 til at kaste sig ud i en større kampagne om, at danskerne gerne vil have krig, hvis der er et sikkerhedsrådsmandat. Da Vilstrupmålingen kom på gaden, blev overskriften i stedet, at opinionsundersøgelserne peger hver sin vej. Det er en decideret fuptolkning: Meningsmålingerne viser entydigt, at krigsmodstanden i Danmark til stadighed vokser. At et helt overvældende flertal af befolkningen er imod USA s plan for en krig med en koalition uden en ny resolution fra Sikkerhedsrådet. At et stort flertal i befolkningen er imod dansk deltagelse i en krig både uden og med en ny FN-resolution. Og at der er et klart flertal i befolkningen også imod en krig på basis af en FN-resolution, selv uden dansk deltagelse. En tilsvarende norsk undersøgelse viser, at 90 pct. af nordmændene er imod en USA-krig uden FN-mandat, og at to ud af tre er imod en krig, selv med et FN-mandat. Tallene for Sverige og Tyskland og de fleste andre europæiske lande peger i samme retning. TV2- Nyhederne konkluderede, at Danmark var det eneste europæiske land, hvor befolkningen støtter en krig. Det er simpelthen løgn. På trods af, at Fogh-regeringen har signalleret støtte til en hvilken som helst krig, og at Socialdemokratiet gerne ser en krig og dansk krigsdeltagelse på basis af en FN-resolution, og på trods af en massiv kampagne i medierne for krig, er det regeringen og folketingsflertallet, der er på kollisionskurs med et klart flertal i befolkningen. Så: Hvor er danskernes støtte til regerings krigspolitik henne? Hvor er støtten til den socialdemokratiske position: krig og dansk krigsdeltagelse med en sikkerhedsrådsresolution? Den eksisterer ikke. Krigspolitikken i en hvilken som helst form bliver i øjeblikket stadig mere isoleret. Det er ikke mindst den levende danske antikrigsbevægelses fortjeneste. Opgaven er nu at aktivere og synliggøre denne brede folkelige protest og opbygge en antikrigsbevægelse, der afspejler den enormt brede modstand - og sikre, at landsdemonstrationen den 15. februar i København bliver rekordstor. -lv

6 Side 6 Indland Års nedskæringer med en styrket omfordeling fra fattig til rig kommer ikke kun erhvervslivet og de velbjærgede til gode. Også rotterne har fået bedre livsbetingelser som konsekvens af den forringede vedligeholdelse af kloaksystemerne og forringede skadedyrsbekæmpelse. Det er ikke kun A. P. Møller og lignende kumpaner, der kan gnide sig i hænderne over den fortsatte og styrkede nedskærings- og omfordelingspolitik fra fattig til rig. Den af staten (læs: regeringen og EU) dikterede kommunale nedskæringspolitik har - oven i de milde vintre - været en gave for de rigtige skadedyr: rotterne. Antallet af rotter er steget 50 pct., mens antallet af anmeldte rotteangreb er steget med 60 pct. alene de sidste tre år. Det er ikke kun en række milde vinter, men i høj grad også politikernes Fogh-regeringens iver efter at sikre, at en stor del af den danske togdrift havnede på totalt private og i dette tilfælde endog på udenlandske hænder, kommer til at koste den danske befolkning dyrt. Mere end 500 millioner kr. ekstra over en 8-årig periode. Penge, som Arriva altså kan stoppe direkte ned i foret. Tilbuddet fra Arriva, som regeringen helt Danmark år 2003: Rotterne stortrives iver for at spare penge på de offentlige budgetter, der har givet rotterne langt bedre livsbetingelser. Der er allerede skåret kraftigt ned på den kommunale skadedyrbekæmpelse, både i antallet af besøg fra kommunale rottefængere samt i mængden af rottegift, der udlægges. Fortsætter den tendens, vil antallet af rotter eksplodere yderligere, vurderer Peter Weile, rottekonsulent i Miljøstyrelsen. Han er ikke i tvivl: Vi er lige nu inde i en spiral, hvor der bruges færre penge på rottebekæmpelse. Nogle steder har myndighederne helt droppet en del af de lovpligtige rottebesøg på landet, skønt der er tale om en klar overtrædelse af loven. I landzoner skal der to gange om året undersøges for rotter, men det normale er efterhånden kun et årligt besøg. Rotterne får stadigt bedre muligheder for i ro og mag at yngle. Privatiseringen/udliciteringen af den offentlige rottebekæmpelse er med til at forværre problemerne, og Peter Weile advarer direkte kommunerne mod at tage imod de billigste tilbud, da indsatsen for at bekæmpe udbredelsen af rotter ofte er derefter. Samtidig fralægger kommunerne sig i stigende grad ansvaret for skadedyrsbekæmpelsen. Det bliver den enkelte borgers eget problem, selvom folk ifølge Peter Weile slet ikke er klædt på til at løse den opgave. Den stigende bestand af rotter, der altså langtfra er en truet dyreart, udgør en meget alvorlig fare for den danske sundhedstilstand - ikke mindst for udbredelse af en række smitsomme sygdomme såsom salmonella og Weils syge. Antallet af rotter i Danmark skønnes for tiden at være på mellem en og to millioner med kraftig pil opad. Til stor skade for den danske folkesundhed. Som OverDanmark så stortrives rotterne i dagens Danmark. Arriva fik østjysk togdrift foræret på sølvfad Der var tale om en ren ideologisk beslutning, da trafikministeren (regeringen) i fjor forærede de midt- og østjyske togstrækninger på et sølvfad til det britiske firma Arriva frem for til DSB, hvis tilbud var klart billigere. Snyltere - af enhver slags - profiterer på nedskæringer og forringelser åbenlyst af rent ideologiske grunde foretrak, betyder en statsligt betaling for togdriften i det midt- og østjyske på 1,2 milliarder kroner over 8 år, mod 640 millioner kroner, hvis DSB havde beholdt driften. Den mere end tynde begrundelse for at forkaste DSB s langt billigere tilbud var, at man ikke troede på de trafikprognoser, som tilbuddet byggede på. DSB havde forventet en stigning på 2 pct., hvilket i 2002 mere end har vist sig at holde stik. Det betyder, at det reelle tab for DSB ved at miste en stor del af den danske togdrift faktisk er større end forventet. På mellem 800 millioner og en milliard kr. de næste 8 år, forventer man nu. Privatiseringsvanviddet, der i bedste EU-ånd har fået flere spande kul mere under den nye regering, er en dyr fornøjelse. Og intet tyder på, at regeringen handlede i god tro, da man skrottede DSB og i stedet valgte Arriva. Statsautoriserede revisorer fra revisionsfirmaet KPMG havde endog foretaget en konkret vurdering af DSB s tilbud. Tilbuddet var, ifølge revisorerne, udarbejdet på et detaljeret, veldokumenteret og konsistent grundlag, en vurdering, som den konservative trafikminister Flemming Hansen på vegne af regeringen fejede af bordet. Så når ministeren hævder, at staten sparer 500 millioner kr. over de 8 år på driften af toge i det midt- og østjyske, er der mildt sagt tale om en sandhed med stærke modifikationer. Tværtimod koster det staten (læs: den danske befolkning) 500 millioner kr., et beløb, som det private britiske firma Arriva har fået foræret på et sølvfad.

7 Indland Side 7 Fynske skoler totalt udsultede og nedslidte Nedskæringerne på skoleområdet på Fyn (og formodentligt resten af landet!) er nu så omfattende, at masser af skoler er ude af stand til at leve op til folkeskolelovens krav. På omtrent en tredjedel af de fynske skoler ligger undervisningen ifølge skoleinspektørerne under, hvad loven kræver. Flere års fortsatte kommunale nedskæringer inden for folkeskoleområdet har haft alvorlige følger for den daglige undervisning af børnene. Vedligeholdelsen af skolerne samt nyindkøb af skolematerialer m.v. har sin pris. Bevillingerne til skolerne er i dag så skrabede, at det simpelthen er rent umuligt for stadigt flere skoler at leve op til folkeskolens krav. Det fremgår af de nyeste meldinger fra de fynske skoleinspektører. Reelt set er der ingen penge til nye skolebøger, til indkøb af nye computere eller til andre former for undervisningsmidler. Undervisningen skal på papiret (ifølge hensigtserklæringen i folkeskoleloven) tage udgangspunkt i det enkelte barns situation, men det tvinges de fynske skoler af økonomiske årsager i stigende omfang til at se stort på. I det hele taget er det helt umuligt at indfri de stadigt nye krav til undervisningen, som vedtages på Christiansborg. Der er overhovedet ikke sammenhæng mellem de statsligt dikterede krav fra de siddende regeringer om nye kommunale nedskæringer og de krav, som de selv samme regeringer pålægger kommunerne - i dette tilfælde de kommunale folkeskoler - at opfylde. De stærkt barberede bevillinger til skolerne rammer især de svageste elever hårdt. 40 pct., dvs. næsten hver anden af skoleinspektørerne på Fyn, oplyser, at specialundervisningen er utilstrækkelig. Situationen ser altså mere end sort ud for folkeskolen, og Fogh-regeringens såkaldte skattestop med de øgede krav om offentlige nedskæringer på statsligt, amtsligt og kommunalt plan har blot yderligere forværret fremtidsudsigterne for den danske folkeskole. Fortsat udsultning, nedslidning og forringet undervisning står på dagsordenen. Den nyeste undersøgelse af, hvordan det står til på de fynske skoler, er foretaget Fyens Stiftstidende og instituttet Dicar. Arbejdsløsheden stærkt stigende på Fyn Fyn er de seneste år blevet en ren arbejdsløshedsø. Arbejdsløsheden er høj og stiger kraftigere end i resten af landet, og der er ingen udsigter til, at situationen vil ændre sig. Ifølge Arbejdsformidlingen på Fyn er fremtidsudsigterne beskæftigelsen på Fyn sort. Som overalt i landet vokser arbejdsløsheden på Fyn. For første gang siden 1994 (ifølge de officielle tal), fremgår det af den seneste redegørelse fra Arbejdsformidlingen og Arbejdsmarkedsrådet på Fyn. Siden oktober er den fynske arbejdsløshed konstant vokset konstant samt klart voldsomme end i det øvrige land. I november var arbejdsløshedsprocenten oppe på hele 5,9 mod 5,3 procent i landet som helhed. Og i december steg arbejdsløsheden yderligere, oplyser Arbejdsformidlingen. At den økonomiske krise, der har fejet ind over Danmark, har ramt Fyn hårdt, kommer dog ikke som den helt store overraskelse. Stigningen var ifølge prognoserne fra Dansk Industri forventet. I foråret forudså man nedgang for den fynske industri. En afmatning, som nu oven på en række fyringsrunder på de større fynske arbejdspladser for alvor er ved at slå igennem. Krisen, eller som det kaldes i den borgerlige fynske presse: tempotabet i den vækst, som hele landet har oplevet de seneste år, florerer. Virksomhedernes har gennemrationaliseret produktionen, de har udlagt en del af opgaverne til andre eller er flyttet østpå til lande med en billigere arbejdskraft. Andre virksomheder har drejet nøglen om eller indskrænket produktionen, hvilket naturligvis også rammer underleverandørerne. Så ifølge Arbejdsformidlingen og Arbejdsmarkedsrådet på Fyn står det fynske arbejdsmarked foran store udfordringer. Man forventer ikke, at et økonomisk opsving vil slå igennem på Fyn før tidligst i slutningen af året eller snarere først i Forventningerne er nedjusteret til, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige, eller som det hedder i det officielle sprogbrug, at beskæftigelsen vil fortsætte at falde (om end beskedent, bedyrer man) det næste års tid.

8 Side 8 Fra arbejdsplads og fagforening DI til NNF: Mere fleksibilitet i ny overenskomst Det er begrænset med overenskomstfornyelser i dette forår, men en af de vigtigste er i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, som blandt andet omfatter slagteriarbejderne, der har ry for at iklæde sig kampudstyret. De repræsenteres af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund (NNF), mens den anden side er repræsenteret af Dansk Industri (DI). Slagteriarbejdernes arbejdsgiverforening har meldt sig ud af SALA, der tidligere indgik overenskomsterne, så nu er forhandlingerne overladt til DI, som betragtes som landets hårdeste. DI har spillet hårdt ud ved at forlange yderligere fleksibilitet. I dag ligger den daglige arbejdstid fra 6 til 17, hvilket DI ønsker at få udvidet. Det er også i dag muligt lokalt at aftale en ugentlig arbejdstid på 40 timer; men det finder DI heller ikke tilstrækkeligt. I dag ligger den ugentlige arbejdstid fast; men DI ønsker at kunne gøre den variabel. Alle tre krav vil forringe lønnen for de ansatte, da den øgede fleksibilitet vil fjerne en række genetillæg. Kravene har da også allerede skabt en anspændt situation hos landets slagteriarbejdere, der allerede udnyttes under alle former for fleksible ordninger: - Der er allerede masser af muligheder for fleksible arbejdstider i den nuværende overenskomst. Hvis arbejdsgiverne vel at mærke betaler for det. Og sådan skal det naturligvis også være i fremtiden, udtaler Hans Søgaard, som er tillidsrepræsentant på Danish Crown og sidder med i lønudvalget. - De bærer helt klart præg af, at arbejdsgiverne i Dansk Industri ikke kender slagteriarbejderne, fastslår han. Hans Søgaard frygter, at arbejdsgivernes hårde udspil er udtryk for, at de i bund og grund ikke er interesseret i at indgå i et forlig, men i stedet satser på et regeringsindgreb. NNF har selv en række krav med til forhandlingerne, som starter, ligesom dette eksemplar af Kommunistisk Politik udkommer: - Jeg laver ikke et forlig uden mærkbare resultater på de tre centrale områder: løn, tryghed og frit valg. Hvis vi kan opnå rimelige forhandlingsresultater på de tre områder, kan vi lave et forlig, der er værd at slås for, udtaler Mogens Hjorth, der er ledende forhandler for NNF-gruppen. - Til gengæld håber vi, at medlemmerne vil forstå, at når lønudvalget præsenterer et forlig, vil det være det bedst opnåelige. Det vil indeholde mærkbare resultater på de tre centrale områder: løn, tryghed og frit valg. Gør forliget ikke det, siger udvalget nemlig selv nej, siger Mogens Hjorth og understreger, at et nej fra medlemmerne vil indebære inddragelse af forligsinstitutionen, eventuelle konflikter og regeringsindgreb. Selve overenskomstforhandlingerne har været forberedt i månedsvis fordelt på fire nedsatte udvalg, så fronterne har været kendt længe. Det er også nødvendigt, fordi første strejkevarsel skal være afsendt den 10.februar. Hvis forhandlingerne overgår til Forligsinstitutionen, så kan en eventuel konflikt udskydes 2 gange 14 dage. -gri Arbejdsløse som forsøgskaniner I Ringkjøbing kommune har man stillet sig til rådighed for regeringens forsøg om et enstrenget arbejdsformidlingssystem. Den lokale arbejdsformidling er gået med på spøgen, hvilket umiddelbart betyder en nedlæggelse af arbejdsformidlingen, som omdannes til et alt i én-beskæftigelseshus. Det er de arbejdsløse, som kommer til at mærke følgevirkningerne. Fremover skal både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, flygtninge/ indvandrere, fleks- og skånejobbere serviceres i samme hus. Ordningen er skruet sådan sammen, at kommunen samtidig skærer ned på det samlede antal behandlere, da det nye hus angiveligt fungerer mere rationelt. Kontorbestyrer for SiD Struer, Ib Ø. Poulsen, er ikke begejstret for ideen: - Samarbejdet bør alene omfatte dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ellers vil kontoret drukne i sagsbehandling. Samtidigt sætter man Arbejdsmarkedsrådet uden for styring af det nye hus, hvilket er i konflikt med rådets opgave om at overvåge arbejdsmarkedet i hele amtet. I stedet overlades styringen til de sociale koordinationsudvalg. VK-regeringen har allerede forberedt et enstrenget system, som var indeholdt i den ny arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, der med Socialdemokratiets stemmer blev vedtaget i efteråret Forsøget i Ringkjøbing undlader behændigt at bruge udtrykket enstrenget, på trods af, at det er det reelle indhold. -gri

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere