Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Transkript

1 Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje

2 Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Diplommodul Udarbejdet i samarbejde mellem Fagligt Selskab og VIA University College, Århus Udbydes i uge (6 uger)- 9 ECTS Fra 2011 (3 uger) - 5 ECTS)

3 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

4 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

5 Undervisningsform - diplommodul Praksisbeskrivelse studieøvelse Selvstudier Klasseundervisning Bibliotek og litteratursøgning Temadag (sundhedsfremme og forebyggelse) Fremlæggelse af studieøvelse Modulopgave (1 uge)

6 Eksempler på indhold - diplommodul Forandringsprocesser Rehabiliteringsbegrebet Lægemidler Sundhedsvæsnets tværfaglige tilbud Juridiske aspekter og etiske udfordringer Sammenhængende forløb

7 Undervisere - diplommodul Ph.d., cand.cur. Bente Høy Ph.d. cand.comm Lucette Meillier Cand. Cur Charlotte Gjørup Ege Lektor, Master i Professionsudvikling Lene Kirk Jurist Susanne B. Holm Master i læringsprocesser, diplom ledelse Yves David Cohen Lektor Cand.cur. Jeanette Pilt Ulriksen

8 Følgegruppe - diplommodul Lektor Bente Høy, VIA University College, Region Midt Sygeplejekonsulent Inge Stokbro, Horsens Kommune Klinisk oversygeplejerske Lene Dam, Geriatrisk Afdeling Bispebjerg Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling Århus Introduktionssygeplejerske Pia Pedersen, Geriatrisk Afdeling Odense Udviklingssygeplejerske Jette Pedersen, Geriatrisk Afdeling Århus Kursusleder Jeanette Pilt Ulriksen

9 Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Idekatalog fælles for hele landet Udbydes i regionerne (Sjælland, HS og Midt) ?

10 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

11 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

12 Praksiskompetence og opgave - temaet ernæring og væske Praksiskompetence Identificere patienter der er i risiko for underernæring - indsamle relevante data - analysere patientens ernæringssituation Udarbejde, evaluere og justere ernæringsplan Monitorere ernæringstilstand - kostregistrering Anlægge sonde og administrere sondeernæring Undervise/vejlede patienter og pårørende Væskekontrol /væskeskema Væskebalance Opsætning af væske (vurdere og måle indløb) Praksisopgave Med basis i selvoplevet patientsituation udarbejdes ernæringsplejeplan indeholdende: Problemstilling Mål Handleplan Udført pleje Evaluering / status Afdelingens sædvanlige sygeplejedokumentationssystem anvendes, inkl. evt. screeningsværktøj

13 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

14

15 Grundkursus Eksempel på en undervisningstime

16 Ældre og underernæring Tværfagligt projekt Århus Universitetshospital Århus Sygehus Jette Pedersen Geriatrisk Afdeling

17

18 Ældre i Danmark Raske ældre 75 % Sårbare ældre 25 %

19 Sårbare ældre Begrænset aktivitetsniveau pga. fysisk, psykisk, mental og social svækkelse, og tilbagevendende sygdom Multimorbiditet, som alvorligt svækker den ældres uafhængighed Sårbar overfor komplikationer (Espen Guidelines on Enteral Nutrition: Geriatrics. 2006)

20 Geriatrisk patient Ældre som: Lider af akut og/eller kronisk sygdom (multimorbiditet) Er i akut risiko for at miste uafhængighed pga. begrænsninger relateret til fysisk, psykologiske, mentale og sociale funktioner Evnen til at udføre grundlæggende daglige aktiviteter er i fare, forringet eller tabt (Espen Guidelines on Enteral Nutrition: Geriatrics. 2006)

21 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

22 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

23 Geriatri Målet for den geriatriske indsats er (så vidt det er muligt): Helbrede den akutte tilstand Optimere funktionsniveauet Øge livskvalitet Sikre autonomi Specialevejledning for intern medicin: Geriatri 11. november 2008 Sundhedsstyrelsen

24 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

25 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

26 Underernæring Definition: Mangel på energi, protein og andre næringsstoffer førende til vægttab, nedsat muskelfunktionen, svækkelse af den fysiske tilstand og nedsat effekt af behandling ESPEN (The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism)

27 Underernæring Akut sygdom forøger risikoen for underernæring, fordi - stressmetabolisme kræver mere energi og protein - appetitten er lille Underernæring på sygehuse hvad gør vi? Rasmussen,H.H. Dansk selskab for Klinisk Ernæring. Statusartikel. Ugeskrift for Læger 168/ marts 2006

28 Underernæring på danske hospitaler Geriatrisk database opsamler data om BMI ved indlæggelse og udskrivelse på patienter indlagt i geriatriske afdelinger i Danmark. 78% har fået målt BMI ved indlæggelse 59% har fået målt BMI ved udskrivelse 56 % har fået målt BMI ved både indlæggelse og udskrivelse 40 % (af de 78 % som fik målt BMI) var underernærede ved indlæggelsen (BMI<22) Den landsdækkende kvalitetsdatabase Geriatri. Årsrapport 2009

29 Underernæring på danske hospitaler Komplikationer: - Infektioner - Muskelsvaghed funktionstab - Forlænget indlæggelse - Død Komplikationer ses 3 gange så hyppigt, hos underernærede sammenlignet med normalernærede Patienter med komplikationer koster 50% mere end en gennemsnitlig indlæggelse på et dansk hospital Underernæring på sygehuse hvad gør vi? Rasmussen,H.H. Dansk selskab for Klinisk Ernæring. Statusartikel. Ugeskrift for Læger 168/ marts 2006.

30 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

31 BMI ændringer under indlæggelse BMI indlæggelse BMI udskrivelse < >30 < > Den landsdækkende kvalitetsdatabase Geriatri. Årsrapport 2009

32 Ernæringsintervention på hospital Den Danske Kvalitetsmodel

33 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

34 Ernæringsplan for den underernærede patient på hospital Screening ved indlæggelse (<24 timer) Estimere individuelt energi and protein behov Ernæringsplan Kost og væske registrering Vurdering og justering af kost og væske Vægt x 2 ugentligt og re-screening x1 ugl. Den Danske Kvalitetsmodel

35 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

36 Anbefalinger underernærede ældre 3 hovedmåltider 3-4 mellemmåltider Energi og proteinrige måltider Små portioner Evt. blød/flydende Ekstra smør og fløde Ernæringssupplement Volkert D:, Berner Y.N., Cederholm T., Coti Bertrand P., Milne A., Palmblad J., Schneider St., Sobotka L., Stranga Z., Lenzen-Grossimlinghaus R., Krys U., Pirlich M., Herbst B., Schültz T., Schröer W., Weinrebe W. Ockenga J. & Lochs H. ESPEN Guidelines on enteral nutrition: Geriatrics. Clinical Nutrition 2006; 25:

37 Evidens for ernæringssupplement? Patienter der er underernærede eller i risiko for underernæring: Opretholder og forbedrer ernæringsstatus (A) Forbedre den gennemsnitlige overlevelse (A) Reducere risiko for tryksår (A) Bedre opheling af tryksår (C) Reducere komplikationer efter hoftebrud og ortopædkirurgiske indgreb (A) ESPEN Guidelines on enteral nutrition: Geriatrics. Clinical Nutrition 2006; 25:

38 Væske anbefalinger 1500 ml væske/dag

39 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

40 Medicin og mad Ældre får ofte meget medicin Medicin kan påvirke fordøjelse og absorption Bivirkning til medicin (appetitløshed, smagsforstyrrelseer, kvalme, mundtørhed) Konflikt ift. anbefalinger ved andre lidelser (diabetes)

41 Jette Pedersen Udviklingssygeplej Ernæring og ældre

42 Nye udfordringer i ernæringsterapi Indlæggelsestid på hospital er reduceret Ernæringsplan påbegyndes, men er ikke afsluttet før udskrivelse Ernæringsintervention må fortsættes efter udskrivelse ellers forbliver patienten/borgeren underernæret Nye samarbejdsrelationer/strukturer mellem hospital og kommune må etableres

43 Litteratur Bondevik, M. & Nygaard H.A. (Red.) (2007). Tværfaglig geriatri en indføring. København. G.E.C. Gads Forlag. 2. udgave. Marit Kirkevold, Kari Brodtkorb og Anette Hylen Ranhoff (red.): Geriatrisk sykepleie: God omsorg til den gamle pasienten, Gyldendal Akademisk Forlag 2008 Sundhedsstyrelsen (2003). Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko: Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Jette Ingerslev, Anne Marie Bech, Kirsten Schroll Bjørnsbo, Ib Hessov, Lars Hylstrup & Agnes Pedersen (2002). Ernæring og ældre. Ernæringsrådet.