Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Transkript

1 Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal kommune og Medicinsk afdeling C, afsnit for ældresygdomme, Gentofte hospital. Økonomisk støtte fra Forebyggelsespuljen

2 Baggrund Høj prævalens af underernæring blandt geriatriske patienter. Omkring 30 % er underernærede 39 % - 63 % er i ernæringsmæssig risiko Øget indlæggelseslængde Reduceret fysisk og kognitivt funktionsniveau Øget risiko for fald Øget behov for pleje efter udskrivelse Øget antal genindlæggelser Øget mortalitet

3 Nuværende praksis Øget fokus på ernæring under indlæggelsen Alle ernæringsscreenes ved indlæggelsen Fokuseret indsats under indlæggelsen (kostregistrering, diæt, diætist m.m.) Ved udskrivelsen dokumenteres ernæringstilstand i epikrisen. Ingen plan for målrettet opfølgning efter udskrivelsen.

4 Baggrund for igangsættelse af projektet Mange indlæggelser/genindlæggelser, hvor fejlunderernæring er en af problemstillingerne Erfaringer fra ambulante konsultationer viste en mangelfuld og usystematisk opfølgning på patienters ernæringstilstand. Registerundersøgelse fra Landsdækkende Database for Geriatri (Gentofte hospital 2011) Gennemsnits BMI: 23 BMI <18,5 : 14 % BMI < 20,5: 28 %

5 Formål At undersøge om en målrettet tværfaglig og sektoriel ernæringsindsats kan bedre ernæringstilstanden hos geriatriske patienter målt ved: 1. En vægtøgning 2. Bedring i fysisk funktionsniveau og reduceret antal genindlæggelser og mortalitet

6 Metode En randomiseret kontrolleret undersøgelse Deltagere: Antal (N): 150 patienter Patienter indlagt på geriatrisk sengeafsnit, Gentofte hospital ( 65 år) Bopælskommune: Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Ernæringsmæssig risiko: - BMI under 20,5 - Utilsigtet vægttab i sidste 3 måneder - Nedsat kostindtag sidste uge - Svært syg

7 Intervention Individuel kostplan ( almindelig mad ) udarbejdes i samarbejde med patient, eventuel pårørende og diætist. Efter udskrivelse 3 opfølgende besøg fra en ernæringsansvarlig hjemmesygeplejerske 1, 4 og 8 uger. Vurdere ernæringstilstanden og compliance i forhold til udarbejdet kostplan. Alle patienter (kontrol og intervention) ses til afsluttende kontrol i afdelingens efterambulatorium ved en sygeplejerske.

8 Effektparametre Primær effektparameter: Ændring i kropsvægt fra udskrivelse til follow-up efter 3 måneder. Sekundære effektparametre: Ændring i muskelstyrke målt ved hand-grip dynamometry, fysisk funktionsniveau (ADL) målt ved Barthel Index, mobilitet (Timed Up and Go), selvvurderet helbredstilstand (SF-36), genindlæggelsesfrekvens og mortalitet.

9 Forberedelse inden projektstart: Nedsættelse af en styregruppe Repræsentanter for hjemmeplejen i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner, læger, sygeplejersker og klinisk diætist fra Gentofte Hospital. Fastlagt interventionen og detailplanlagt det formaliserede samarbejde mellem sektorerne. Udarbejdelse af projektmateriale i samarbejde med de implicerede hjemmesygeplejersker og diætister fra både kommune og hospital. Fælles undervisnings-tema eftermiddag før projektstart (inklusion af patienter)

10 Status på projektet Indledte med samarbejde med Gentofte og Lyngby- Taarbæk kommune efteråret Rudersdal er indtrådt i projektet fra 1. august 2013 Inkluderet antal patienter i alt: 43 Udfordring med inklusion af patienter Udfordring at fastholde patienter i projektet Tilbud om afsluttende follow-up ved 3 måneder som hjemmebesøg.

11 Resultater evaluering af interventionen Tendens til positiv sammenhæng mellem vægtøgning og fysisk og kognitive funktionsniveau. Uvist endnu, hvordan interventionen påvirker forekomsten af genindlæggelser. Positive tilbagemeldinger fra patienterne om den individuelle kostplan og de opfølgende hjemmebesøg.

12 Det tværsektorielle samarbejde Fokus på at det er et tværsektorielt samarbejdsprojekt. Øget samarbejde mellem sektorerne om den enkelte patient Styregruppen mødes ca. hvert kvartal. De ernæringsansvarlige hjemmesygeplejersker, diætister og projektsygeplejersker fra hospitalet mødes hver anden måned. Skabe et forum for erfaringsudveksling mellem primær og sekundær sektor.

13 Fremtidig forankring af projektet Ved positiv effekt kan interventionen nemt implementeres som vanlig praksis. Interventionen er praksisnær og enkel Alle samarbejdskommuner deltager i projektet. Ud over effekt registreres omkostninger (tidsforbrug) Projektet er designet så dets resultater kan sammenlignes med andre ernæringsprojekter. Undersøgelse af om særlige grupper som har gavnlig eller ingen effekt af interventionen Fremtidig indsats skal være både målrettet og fokuseret.

14 Tak! Spørgsmål?