Bidskinne udgør én af flere behandlingsmuligheder ved
|
|
- Merete Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling med plan stabiliseringsskinne En oversigt Merete Bakke, Karin Fejerskov, Eigild Møller, Lone Nyhuus, Erling Nørgaard, Bjarne Roed-Petersen, Niels M. Thorsen og Anders Vilmann Plane stabiliseringsskinner er en almindelig anvendt behandlingsmetode ved temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter. På baggrund af de nyeste randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser kan det dokumenteres at skinnerne har en positiv betydning for behandlingsresultatet, ved smerter fra både tyggemuskler og kæbeled. Herudover giver artiklen en aktuel gennemgang af de mulige virkemåder af plane stabiliseringsskinner af den refleksfrigørende type, en vejledning på den tekniske fremstilling af en standardskinne samt anvisninger for et typisk behandlingsregi ved sådanne skinner. Artiklen er en opfølgning af de artikler om undersøgelser, klassifikation og behandling af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter som kvalitetsudviklingsgruppen fra Dansk Selskab for Bidfunktionslære tidligere har publiceret i Tandlægebladet (1998; 102: , 1998; 102: 730-8, 2000; 104: 380-2). Bidskinne udgør én af flere behandlingsmuligheder ved temporomandibulære funktionsforstyrrelser (TMD), og den indgår i de behandlingstrapper der er udarbejdet af Dansk Selskab for Bidfunktionslære (DSfB) (1). Skinnen er en reversibel, ikke-invasiv behandling, og hyppigst anvendes en hård og helt flad akrylskinne der dækker alle tænderne i den ene kæbe og har jævnt fordelt okklusionskontakt med de modstående. Med denne udformning betegnes den gerne på dansk som en refleksfrigørende stabiliseringsskinne (RFS-skinne) (1). For bevidst at mindske afstøtningen posteriort i tandrækken under sidebevægelser eller for at undgå mediotrusionskontakter kan den plane stabiliseringsskinne udformes med en let føring eller skråfacet (anterior guidance) i hjørnetandsregionen (2,3). Behandlingseffekt Plane stabiliseringsskinner har længe været brugt til behandling af TMD (fx 2), men der er usikkerhed om deres effekt, især pga. afvigelser mellem det kliniske vurderingsgrundlag og de generelle krav til randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelser (4,5). En kvalitativ, systematisk analyse af 15 sådanne undersøgelser antyder imidlertid at brug af bidskinne har en positiv effekt på behandlingsforløbet ved TMD, og det påpeges at det stort set er umuligt at udforme»en placeboskinne«, der er helt uden indflydelse på muskel- og kæbeledsfunktionen (6). Ved smerter i tyggemusklerne har den plane skinne vist sig at være effektiv, selvom en del af virkningen må tilskrives placebo (7). Når effekten af bidskinnebehandling på kort sigt (10 uger) sammenlignes med placeboskinner og tilstandsændringer i kontrolgrupper uden behandling, synes muskelsmerterne at mindskes, stort set uafhængig af metoden (8). Patientens positive værdsættelse af behandlingsforløbet viser imidlertid at skinnen er effektiv over for myofascial smerte (9), og at den efter en behandlingsperiode på et halvt år har samme effekt på muskelsmerter og kliniske fund som kæbeøvelser (10). Resultaterne fra den seneste randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelse viser en signifikant positiv effekt af den plane stabiliseringsskinne på tyggemuskelsmerter i forhold til en placeboskinne med en observationsperiode på ét år (Ekberg E, personlig meddelelse, januar 2001). I patientgruppen med kæbeledssmerter varierer effekten efter diagnosen, men samlet set har anvendelsen en statistisk signifikant, positiv betydning for behandlingsresultatet (11), også i forhold til en placeboskinne (3). Virkemåde Den refleksfrigørende stabiliseringsskinne ændrer ledhovedets position i en mere anterior retning (12-14), så der sker en 1092
2 ændring af belastningsforholdene og en mindskning af det intraartikulære tryk (15). Ved en mangelfuld okklusal afstøtning af underkæben vil en korrekt tilpasset skinne øge antallet af okklusionskontakter og dermed den okklusale stabilisering, et forhold der samtidig muliggør en kraftigere, bevidst aktivering af lukkemusklerne (16). Den hårde, plane skinne forebygger, eller reducerer, progression af tandslid ved natlig tænderskæren, den kan benyttes diagnostisk til at vurdere okklusionslejets beliggenhed (14), og pga. den øgede bidhøjde opnås en strækning af elevatorerne, antagelig med gunstig effekt på muskelsmerterne (17). Den direkte effekt på den muskulære patofysiologi er vanskelig at vurdere, men det ødem der antages at indgå i smertemekanismen (18), ser ud til at svinde ved anvendelse af stabiliseringsskinne (19). Udformning og placering Inden skinnebehandling iværksættes pga. lidelser i tyggemuskler og kæbeled, forudsættes det at andre behandlingskrævende tilstande i det orofaciale område er under kontrol. Det er også vigtigt at patientens mundhygiejne er sufficient, da en skinne virker plakretinerende. RFS-skinnen er en hård akrylskinne, der dækker alle overeller evt. underkæbetænder, således at den direkte tandkontakt med den modstående kæbes tænder og den reflektoriske binding til interkuspidationspositionen (IP) ophæves, deraf betegnelsen»refleksfrigørende«. Den plane påbidningsflade udformes med mangepunktskontakt til den modstående kæbes tænder (17). For at undgå føringer er det nødvendigt at give skinnen en tykkelse sv.t. det vertikale overbid med et tillæg på 2 mm, så materialetykkelsen tillader korrektion og slid. Retention af skinnen opnås ved facial ekstension af skinnen 1 mm gingivalt for prominenslinjen eller vha. retentionselementer, fx Rush-ankre (Fig. 1). Skinnen placeres i den kæbe hvor den kan give den bedst mulige okklusale afstøtning. Sædvanligvis vil dette bedst tilgodeses ved en skinneplacering i overkæben. Er der tab af støttezoner i underkæben eller mandibulært overbid, fremstilles skinnen til underkæben. Underkæbeskinnen giver erfaringsmæssigt færre talevanskeligheder og opfattes ofte som mere acceptabel rent kosmetisk. I overkæben kan skinnens styrke øges ved at lade den dække den forreste del af ganen (Fig. 1A). Ved skinneplacering i overkæben bliver belastningen af underkæbeincisiverne nogenlunde aksial, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved et svækket parodontium. Når RFS-skinnen ses bagfra, skal påbidningsfladen være nærmest horisontal. Ses skinnen fra siden, skal påbidningsfladen i frontregionen også være horisontal uden hældning, og fladerne i sideregionerne kan krumme svagt antero-posteriort sv.t. den sagittale okklusionskurve. Denne udformning sikrer afstøtning af underkæben ved små side- og protrusionsbevægelser af underkæben. Fig. 1. To RFS-skinner til overkæben vist på gipsmodel og tilpasset i mund. A,C: Skinne med facial retention. B,D: Skinne med retentionselementer. Fig. 1. Two reflex-releasing stabilising bite splints for the upper jaw. Appliance with facial retention (A,C) and appliance with clamps B,D). FAGLIGE ARTIKLER 1093
3 Stabiliseringsskinner Teknisk fremstilling af standardskinne Der tages aftryk af over- og underkæbe i alginat. Alle tænder må være gengivet korrekt i aftrykket uden luftblærer og gennembid til aftryksskeen. Til udstøbning af aftrykkene på laboratoriet anvendes en moderat ekspanderende hårdgips (fx Gilstone 0,5). For at lette skinnefremstillingen kan man bruge et sammenbidsregistrat (fx i metalpulverholdigt voks), som angiver bidhøjden sv.t. påbidningsfladen, dvs. skinnetykkelsen. De færdige arbejdsmodeller støbes i artikulator eller okkludator vha. registratet. Efter blokering af de største underskæringer på gipsmodellen opmodelleres skinnen under hensyntagen til at påbidningsfladen skal have kontakt med alle de faciale cuspides og incisalkanter i modstående kæbe og være plan og relieffri. Modellen med den opmodellerede skinne nedstøbes i kyvette til varmpolymerisering. Efter polymerisering sættes modellen med skinnen tilbage i artikulatoren/okkludatoren for finjustering af kontaktforholdene. Skinnen tages herefter af modellen og renoveres, pudses og poleres. Påbidningsfladen kan sandblæses, så den fremstår upoleret. Klinisk tilpasning Skinnen skal have god retention og stabilitet. Fornemmer patienten et tydeligt pres på enkelte tænder, eller er der let vipning, foretages en forsigtig aflastning (fx med et stort rosenbor) inde i skinnen sv.t. det aktuelle område. Kontaktmønstret på påbidningsfladen kontrolleres med artikulationspapir, og påbidningsfladen skal efter en evt. justering (fx med stor akrylfræser) være relieffri. Til sidst reduceres overdimensionerede områder på skinnen, og skarpe kanter afrundes og poleres. Anvendelse I forbindelse med skinneudleveringen informeres patienten om anvendelsen, herunder den forventede varighed og effekt af skinnebehandlingen samt vedligeholdelse. Skinnen bruges kun en del af døgnet, typisk om natten. Baseret på anonymiserede indberetningsskemaer om behandlinger fra medlemmer af DSfB har man kunnet fastslå den gennemsnitlige behandlingstid ved overvejende natbrug af skinnen (Kvalitetsudviklingsgruppen, DSfB: ikke publicerede data; 2001). For de almindeligste belastningslidelser i tyggemuskler og kæbeled var den 9-12 mdr. og ved kæbeledsartroser næsten to år. Af og til medfører skinnebrug tilvænningsproblemer samt midlertidige ulemper eller bivirkninger (Tabel 1). Der kan også opstå en fornemmelse af ændret sammenbid lige når skinnen er taget ud af munden, men det er som regel en naturlig følge af behandlingen (20). Det er væsentligt at informere patienten om disse gener og fonemmelser. Behandlingskontrol En kort kontrol efter 1-2 uger skal sikre at patienten har forstået informationen og følger behandlingsforskrifterne, samt at skinnen er tilpasset sufficient. Herefter indkaldes til kontrol efter individuelt behov med en kort anamnese og klinisk undersøgelse samt en evt. justering af okklusionskontakten. Ved kontrollen fokuseres på de symptomer og kliniske fund som udløste behandlingen, og på kvantitative målinger af behandlingseffekten. Det kan typisk være smerteintensitet på visuelle analogskalaer (100 mm VAS), forbruget af smertestillende medicin, anfaldshyppighed samt hyppighed og varighed af hovedpine eller ansigtssmerter. Hertil kommer registrering af kæbemobiliteten og evt. palpationsømhed af kæbeled og tyggemuskler. Tabel 1. Fornemmelser, gener, ubehag og bivirkninger forbundet med brug af RFS-skinne i starten af behandlingen. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse af 74 patienter behandlet i efteråret 2000 på Tandlægeskolen i København (Kvalitetsudviklingsgruppen, DSfB). Hyppighed (%) Fornemmelser, gener, ubehag og bivirkninger med hyppighed >20% Efter 1-2 uger Efter 1-2 mdr. Fornemmelse af ændret sammenbid når skinnen tages ud 47,2 61,9 Spænden og pres på tænder 45,3 33,3 Fornemmelse af at savle om natten 37,8 28,6 Ømhed i tænderne om morgenen 34,0 28,6 Vanskelighed ved at vænne sig til skinnen 28,3 28,6 Grim smag når skinnen er i munden 20,8 42,9 Problemer med at bruge skinnen regelmæssigt 20,8 33,8 Tager skinnen ud i søvne 26,4 14,3 Fornemmelse af mundtørhed om natten 17,0 28,6 Irritation af læber, kind eller tunge 15,1 33,3 1094
4 Er der ingen eller mangelfuld behandlingseffekt efter nogle måneder, må patienten vurderes igen og evt. viderehenvises (1,20). Medmindre der er tale om slidprofylakse, forsøges skinnen seponeret når symptomerne er reduceret og mobiliteten øget. Hvis symptomerne herefter recidiverer, må skinnebrugen genoptages, eller anden behandling iværksættes. Imidlertid er det kun få patienter der har behov for vedvarende skinnebrug (9,20). English summary Treatment with an orthopaedic intraocclusal appliance, the flat stabilisation splint. A survey Flat stabilisation splints is a frequently used therapy for TMD and associated orofacial pain and headache. From a review based on the latest randomised, controlled clinical studies it is concluded that the flat stabilisation splints have a positive effect on the treatment result with regard to pain from the masticatory muscles and the temporomandibular joint. The possible mechanisms behind the effect of the flat stabilisation splint designed as the so-called reflex-releasing stabilising bite splint are described together with instructions on the technical procedures and the typical treatment course. The present report is a follow-up of reviews and guidelines on examination, classification and treatment of TMD and related orofacial pain and headache previously published by The Danish Association for Craniomandibular Disorders (Danish Dental Journal 1998; 102: , 1998; 102: 730-8, 2000; 104: 380-2). Litteratur 1. Bakke M, Vilmann A, Thorsen NM, Roed-Petersen B, Nørgaard E, Nyhuus L, et al. Behandling af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter. Tandlægebladet 1998; 102: Clark GT. A critical evaluation of orthopedic interocclusal appliance therapy: design, theory, and overall effectiveness. J Am Dent Assoc 1984; 108: Ekberg EC, Vallon D, Nilner M. Occlusal appliance therapy in patients with temporomandibular disorders. A double-blind controlled study in a short-term perspective. Acta Odontol Scand 1998; 56: Antczak AA, Tang J, Chalmers TC. Quality assessment of randomized control trials in dental research. I. Methods. J Periodontal Res 1986; 21: Chalmers TC, Smith H, Blackburn B, Silverman B, Schroeder B, Reitman D, et al. A method for assessing the quality of a randomized controlled trial. Control Clin Trials 1981; 2: Forssell H, Kalso E, Koskala P, Vehmanen R, Puukka P, Alanen P. Occlusal treatment in temporomandibular disorders: a qualitative systematic review of randomized controlled trials. Pain 1999; 83: Major PWQ, Nebbe B. Use and effectiveness of splint appliance therapy: review of the literature. Cranio 1997; 15: Dao TT, Lavigne GJ, Charbonneau A, Feine JS, Lund JP. The efficacy of oral splints in the treatment of myofascial pain of the jaw muscles: a controlled clinical trial. Pain 1994; 56: Dao TT, Lavigne GJ. Oral splints: the crutches for temporomandibular disorders and bruxism. Crit Rev Oral Biol Med 1998; 9: Magnusson T, Syren M. Therapeutic exercises and interocclusal appliance therapy. A comparison between two common treatments of temporomandibular disorders. Swed Dent J 1999; 23: Ekberg E, Nilner M. The influence of stabilisation appliance therapy and other factors on the treatment outcome in patients with temporomandibular disorders of arthrogenous origin. Swed Dent J 1999; 23: Dos Santos JD, de Rijk WG. Vectorial analysis of the equilibrium of forces transmitted to TMJ and occlusal biteplane splints. J Oral Rehabil 1995; 22: Ekberg EC, Sabet ME, Petersson A, Nilner M. Occlusal appliance therapy in a short-term perspective in paitents with temporomandibular disorders correlated to condyle position. Int J Prosthodont 1998; 11: Nerder PH, Bakke M, Solow B. The functional shift in unilateral posterior crossbite and the adaptation of the temporomandibular joints: a pilot study. Eur J Orthod 1999; 21: Nitzan DW. Intraarticular pressure in the functioning human temporomandibular joint and its alteration by uniform elevation of the occlusal plane. J Oral Maxillofac Surg 1994; 52: Bakke M, Michler L. Temporalis and masseter muscle activity in patients with anterior open bite and craniomandibular disorders. Scand J Dent Res 1991; 99: Manns A, Miralles R, Santander H, Valdiva J. Influence of the vertical dimension in the treatment of myofascial pain-dysfunction syndrome. J Prosthet Dent 1983; 50: Bakke M, Thomsen CE, Vilmann A, Soneda K, Farella M, Møller E. Ultrasonic assessment of the swelling of the human masseter muscle after static and dynamic activity. Arch Oral Biol 1996; 41: Emshoff R, Bertram S. The short-term effect of the stabilizationtype splint on local cross-sectional dimensions of muscles of the head and neck. J Prosthet Dent 1998; 80: Okeson JP, editor. Orofacial pain. Guidelines for assessment, diagnosis, and management. Chicago: Quintessence 1996 p Forfattere Merete Bakke, lektor, specialtandlæge (Sverige), dr. et lic.odont. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Karin Fejerskov, afdelingstandlæge Afdeling for Protetik og Bidfunktionslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og almen praksis i Århus FAGLIGE ARTIKLER 1095
5 Stabiliseringsskinner Eigild Møller, professor emeritus, specialtandlæge, dr. odont. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lone Nyhuus, afdelingstandlæge Afdeling for Protetik og Bidfunktionslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og almen praksis i Herning Erling Nørgaard, tandlæge, klinisk lærer Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og almen praksis i Århus Bjarne Roed-Petersen, overtandlæge, specialtandlæge Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Centralsygehuset i Slagelse Niels M. Thorsen, afdelingstandlæge Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og almen praksis i København Anders Vilmann, afdelingstandlæge, ph.d. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og almen praksis i København 1096
APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT
ODONTOLOGISK INSTITUT D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT Specialtandlæge i Ortodonti 14. Marts
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereAlmindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler
NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme
Læs mereDer er igennem en længere årrække sket et skift i
Behandling af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter Dansk Selskab for Bidfunktionslære har tidligere publiceret klassifikationer af temporomandibulære
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Flemming Isidor : Bidfunktionslære set i protetikerens optik Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk TEMA: BIDFUNKTION
Læs mereUdarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.
Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................
Læs mereSmerter er sammen med besvær med at gabe de væsentligste
Psyke og bidfunktionslidelser Merete Bakke - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Ved bidfunktionslidelser forstår man i dag
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereT videnskab & klinik originalartikel
T videnskab & klinik originalartikel BAGGRUND Temporomandibulær dysfunktion er den hyppigste årsag til kroniske orofaciale smerter. Modificeret kondylotomi kan være indiceret ved diskusdysfunktioner i
Læs mereBruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014
Bruxisme Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014 Dagens Program Definition Forekomst Årsagssammenhæng Konsekvenser Behandling Hvad er bruxisme? Bruxisme: ufrivillig gentagen muskelaktivitet Karakteriseret
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan?
PROGRAM Børn og bidfunktion BØRN OG BIDFUNKTION - hvorfor, hvornår, hvordan? Bidfunktion eller bidfunktion? Hvad er TMD? Børn og TMD Undersøgelse og diagnostik Specielt kæbeledsdiagnoser Behandling Bidskinner
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereDiagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark
Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion Redigeret af (Translations by) Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark i samarbejde med (Back-Translation) Mrs. Janet
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereFremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A.
Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Copyright c 2012 Sleeping Well, LLC. Alle rettigheder forbeholdes ZQuiet er et registreret varemærke tilhørende Sleeping
Læs merepostoperativt af Orto-kirurgiske patienter
1 Label: Dato: Kontrol 12 år postoperativt af Orto-kirurgiske patienter Ja Nej Ja Nej Dato Maksilosteotomi 9 9 Sektioneret 9 9 Ja Nej Ja Nej Dato Mandibelosteotomi 9 9 m. midtsplit 9 9 Ja Nej Dato Hageosteotomi
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereKonference 2014 for klinikassistenter
Efteruddannelse Konference 2014 for klinikassistenter Oral rehabilitering smerte, funktion og livskvalitet 31. oktober 2014 Bella Center ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE VELKOMMEN til Tandlægeforeningens
Læs merePrimær visitation af Orto-kirurgiske patienter
1 Label: Dato: Primær visitation af Orto-kirurgiske patienter Henvisende: Undersøger: 2 Til sikring af Kæbekirurgisk Afdelings behandlings-kvalitet bedes du venligst udfylde nedenstående spørgeskema. Af
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereVærd at vide om tandslid
Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs merespændingshovedpine og bidfunktion
side 09 AF: TANDLÆGE PER STYLVIG perstylvig@webspeed.dk FOTO: SINE FIIG www.bidfunktion.com Kronisk spændingshovedpine og bidfunktion Behandling af kronisk spændingshovedpine som følge af dysfunktioner
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereHelprotese. Viser det sig, at ingen af dine tænder kan bevares, er det nødvendigt med en helprotese. Denne brochure fortæller mere om helproteser
N r. 3 0 Helprotese Viser det sig, at ingen af dine tænder kan bevares, er det nødvendigt med en helprotese Denne brochure fortæller mere om helproteser Helprotese Kun få eller ingen tænder tilbage Mange
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereVELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN
VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention
Læs mereThe use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy
PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereKursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL
Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereTemporomandibulære funktionsforstyrrelser eller dysfunktion
314 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Smertekarakteristik for kæbeled og tyggemuskler Temporomandibulær dysfunktion (TMD) er den hyppigste årsag til kroniske orofaciale smerter. Sådanne smerter fra kæbeled og
Læs mereNy protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?
NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller
Læs mereRegler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer
Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige
Læs mereAkupunktur, som stammer fra Kina, er en over 3.000 år
1130 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Akupunktur i odontologien Mange patienter antages at blive tilbudt med i forbindelse med tandlægebesøg. I denne artikel fokuseres på s effekt på henholdsvis
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand
Læs mereAkupunktur er en teknik udviklet i Kina gennem de sidste
Anvendelse af akupunktur ved behandling af temporomandibulær dysfunktion: en audit Palle Rosted og Mads Bundgaard Formålet med herværende audit var at belyse om de resultater man kan opnå i praksis ved
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mereVÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE
VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Hvem skal have rettet tænder? Hvad siger loven om tandregulering? Tilbud om tandregulering
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereEkspansionsplade. Skrueskema (sæt kryds) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Ekspansionsplade En ekspansionsplade er en aftagelig bøjle, som skal bruges fuld tid. Den udvider tandbuen vha. en aktiv skrue i midten, som man selv skal skrue på efter tandlægens anvisning. Hvis bøjlen
Læs mereInterventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereF YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)
F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske
Læs mereDen kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereSHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE
SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SOC interventionens vej fra København til Aalborg SOC København Udvalgte plejehjem Kontrol/intervention Plejehjemsledelse,
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje
Kvalitetsstandard Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mereGrundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010
Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereFra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereFejlstillede tænder og kæber
Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse
Læs mereSliding guide. Brugsanvisning
Sliding guide Brugsanvisning INDHOLDSFORTEGNELSE Oversættelse af den originale brugsvejledning weiß nichtda Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring................... 3 2 Generelle sikkerhedsforskrifter.......
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereEfter fjernelse af en tand
N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en
Læs mereMålsætning. Ortodontisk visitation
Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske
Læs mereProgram Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi
Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereBidfunktionsbehandling i et nyt lys
Bidfunktionsbehandling i et nyt lys Peter Svensson Formålet med den traditionelle lære om bidfunktion har været at kunne forstå tyggeorganets opbygning udfra en funktionel helhedsopfattelse samt at kunne
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere