Bidfunktionsbehandling i et nyt lys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidfunktionsbehandling i et nyt lys"

Transkript

1 Bidfunktionsbehandling i et nyt lys Peter Svensson Formålet med den traditionelle lære om bidfunktion har været at kunne forstå tyggeorganets opbygning udfra en funktionel helhedsopfattelse samt at kunne diagnosticere, forebygge og behandle funktionsrelaterede lidelser. Disse overordnede hensigtserklæringer har naturligvis fortsat gyldighed, men der er i det seneste årti sket en væsentlig ændring i, hvordan man betragter, klassificerer og behandler funktionsrelaterede lidelser, primært på grund af ny forskningsbaseret viden inden for fagområdet. Denne artikel har til hensigt at belyse, hvordan en typisk bidfunktionspatient i det 21. århundrede ser ud samt, hvilke behandlingstiltag der i dag kan komme på tale. Klassifikation Det er vigtigt at slå fast, at begrebet bidfunktionspatient har været anvendt til at dække mange og forskelligartede tilstande i tyggeorganet, men altid med et fokus på sammenbidsforholdene. I starten af 1990 erne begyndte man internationalt at anvende nye og mere stringente kriterier for de gamle og diffuse betegnelser så som bidfunktionsproblemer og kæbedysfunktionssyndrom. Forbilledet var bl.a. et klassifikationsystem udviklet af den internationale hovedpineforening (IHS), hvor man opererer med så enkle og utvetydige kriterier som overhovedet muligt. De såkaldte Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Odontologi 2003 Munksgaard Danmark, København

2 Tabel 1. Oversigt over RDC/TMD klassifikation Akse I. Biomedicinsk og fysisk status 1. Muskulære problemer 1.a. Myofascial smerte 1.b. Myofascial smerte med nedsat gabeevne 2. Diskusproblemer 2.a. Diskus-displacering med reduktion 2.b. Diskus-displacering uden reduktion med nedsat gabeevne 2.c. Diskus-displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne 3. Ledproblemer 3.a. Artralgi 3.b. Osteoartrose 3.c. Osteoartrit Akse II. Smerterelateret funktionsnedsættelse og psykologisk status Gradueret kronisk smerteskala Grad 0 = ingen TMD smerte i seneste 6 måneder Grad 1 = Lav funktionsnedsættelse lille smerteintensitet Grad 2 = Lav funktionsnedsættelse stor smerteintensitet Grad 3 = Stor funktionsnedsættelse moderat begrænsende Grad 4 = Stor funktionsnedsættelse svært begrænsende Depression og somatisering (SCL-90) Normal Moderat Svær SCL = symptom check list 90. De specifikke kriterier for underinddelingerne findes i Dworkin og LeResche Disorders (RDC/TMD) anvendes i dag i en lang række lande og har den store fordel at være operationaliserede, dvs., at undersøgelsesprocedurerne, der ligger til grund for de enkelte diagnoser, er nøje beskrevet og undersøgt 1. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne udføre en akkurat og reproducerbar undersøgelse. Som navnet RDC/TMD antyder, er det sandsynligt, at der vil kunne ske mindre justeringer i klassifikationen, efterhånden som nye forskningsresultater bidrager med ny viden og forståelse. Indtil videre forekommer RDC/TMD imidlertid at være det bedste og mest seriøse bud på et internationalt klassifikationssystem af de temporomandibulære lidelser. Tabel 1 viser de anvendte klassifi- 46

3 kationer. Der skal også bemærkes, at RDC/TMD udmærker sig ved samtidigt at indeholde en vurdering af ledsagende psykosociale forhold, hvilket især ved de kroniske smertetilstande kan være en komplicerende faktor for udredning og behandlingsprognose. Den psykosociale anamnese har i nogen grad været et tabubelagt område inden for odontologien, men der er gradvist sket en øget erkendelse af vigtigheden at betragte ikke mindst smerteproblematikken udfra en bio-psyko-social model. Anvendelse af et standardiseret spørgeskema med efterfølgende graduering efter fastlagte psykometriske regler er således særdeles overskueligt med fx RDC/TMD-skemaet. Selvom RDC/TMD tager højde for de hyppigste problemer i tyggeapparatet, er det dog langt fra udtømmende. Der kan således forekomme en række andre tilstande, som man undertiden har henregnet til de bidfunktionelle problemer fx kæbeledsankyloser, kæbeledsluksationer, hypermobilitet, trismus, myositis og muskelspasmer. Disse tilstande samt manifestationer af systemiske sygdomme i knogler, muskler og bindevæv bør indgå i de differentialdiagnostiske overvejelser, men vil ikke blive beskrevet nærmere i denne artikel. Som en konsekvens af en mere stringent inddeling af TMDproblemerne kan man nu anskue patienter som bidfunktionspatienter, hvis de har problemer med sammenbiddet enten i form af kompromitteret afbide- eller tyggefunktion pga. malokklusioner eller reduceret afstøtningsfunktion eller som TMD-patienter, der har problemer med smerter, ømhed, træthed og begrænset bevægelighed af underkæben og eventuelt lydfænomener fra kæbeleddet 2. Bidfunktionspatienterne har primært behov for okklusal behandling og rehabilitering fx med krone- eller broprotetik, aftagelige proteser, ortodonti eller lignende, mens TMD-patienterne primært har behov for smertebehandling og symptomlindring. Det er givet, at der kan være et overlap mellem bidfunktionsproblemerne og TMD-problemerne, men det er lige så klart, at de to begreber ikke er synonyme 3. En væsentlig forudsætning for bedre diagnostik og mere rationel behandling vil 47

4 Malokklusion Ændret UK-bevægelse og muskeldysfunktion Ændret UK-hvileleje Muskelhyperaktivitet Den onde cirkel Smerte M. pterygoideus lateralis dysfunktion Diskusdisplacering Modificeret efter Lund et al Osteoartrosis Figur 1. Populær ældre model til forklaring af kæbedysfunktions-smerter. være udvikling af reproducerbare og valide kriterier for bidfunktion i lighed med kriterierne for TMD. Ætiologiske faktorer Kendskab til ætiologiske faktorer for TMD er naturligvis vigtig ud fra en betragtning om at kunne forebygge eller gennemføre en kausal behandling. Igennem tiderne har mange og ofte vidt forskellige ætiologiske faktorer været foreslået, men en af de mest populære odontologiske modeller har haft fokus på malokklusion (Fig. 1) 4. Denne model eller varianter heraf har været stærkt medvirkende til at præge valget af behandling, idet en korrektion af malokklusionen blev antaget at kunne normalisere de efterfølgende patofysiologiske forhold og bryde den onde cirkel. Tilsyneladende kunne der også hentes belæg fra epidemiologiske undersøgelser til at understøtte sammenhæng mellem okklusionsafvigelser og forekomst af enkelte muskel- eller ledsymptomer. Imidlertid kan der i dag sættes spørgsmåltegn ved generaliserbarheden af visse af disse undersøgelser med positiv sammenhæng, og andre undersøgelser har endvidere slet ikke kunnet vise 48

5 stærke sammenhænge 3,5. Nogle af de bedste videnskabelige undersøgelser med veldefinerede kriterier for beskrivelse af okklusionsafvigelserne samt de omtalte kriterier for TMD har kunnet vise en beskeden, men signifikant sammenhæng mellem fx øget horisontalt maksillært overbid (> 5 mm), anteriort åbent bid, manglende molarstøtte, stor glidning fra retruderet kontaktposition til interkuspidationspositionen (IP) og et unilateralt krydsbid. Disse typer af malokklusion er forbundet med en øget risiko for at have enten muskel- eller ledmæssige TMD-problemer, men kan samlet ikke forklare mere end ca. 25% af variationen i undersøgelsesmaterialer, hvilket derfor antyder, at der eksisterer andre og måske mere betydende faktorer for udvikling og vedligeholdelse af TMD-problemer. Det er interessant, at de sidste nye epidemiologiske undersøgelser på meget store befolkningsgrupper slet ikke har været i stand til at eftervise disse positive sammenhænge, hvorved okklusionsforholdene i dag forekommer at have en temmelig beskeden rolle for udvikling og vedligeholdelse af TMD-smerter. Dette understøtter det hensigtsmæssige i at adskille bidfunktionspatienter fra TMD-patienter. Hvilke andre ætiologiske faktorer, taler man så om i dag, har betydning for TMD-smerter? Kvindekøn og østrogen forekommer at være nogle af de mest udtalte risikofaktorer for TMDsmerter 4,5. Velkontrollerede undersøgelser har således vist, at indtagelse af østrogenholdige kontraceptiva er forbundet med en øget risiko på 20% for at have et TMD-problem ligesom postklimakterielle kvinder, der indtager østrogenholdig medicin, har ca. 30% større risiko end kvinder, der ikke modtager hormonel behandling. Der er i dag skærpet opmærksomhed på netop kønshormonernes regulerende effekt på smertesystemet, og flere undersøgelser har vist markante neurobiologiske forskelle i aktivering og bearbejdning af de fysiologiske smertesignaler. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at også sociale, psykologiske eller kulturelle årsager kan medvirke til, at flere kvinder end mænd har TMD-problemer, men antyder dog et muligt neurobiologisk element i patofysiologien. 49

6 Depression og mange andre smertetilstande i kroppen er også risikofaktorer for TMD-smerter, og det viser igen vigtigheden af også at belyse disse aspekter i journaloptagelsen fx gennem anvendelse af RDC/TMD-skemaerne samt specielle smertespørgeskemaer som McGill Pain Questionnaire. Selvom depressive træk tilsyneladende udgør en risikofaktor, kan man endnu ikke udlede en sikker årsag-virkningssammenhæng, idet depression formodentlig vil være en naturlig konsekvens af persisterende smerter. Det er ikke nyttigt at forsøge at polarisere TMD-smerter som en konsekvens af depressive træk eller visa versa, men derimod at anskue dem som et samlet problem og medinddrage dette i sin behandling. Ligeledes antages det i dag ikke at være rationelt at søge efter én specifik ætiologisk faktor, men at betragte TMD-tilstandene som et multifaktorielt problem, hvor anatomiske (okklusion, kæbeskelet), psykologiske (stress, depression, angst), neurobiologiske og neuromuskulære (muskelfunktion, smertesystem) faktorer kan indvirke og forstærke eller hæmme hinanden i individuelt bestemte forhold 6. Ud fra denne betragtning kunne en bestemt okklusionsafvigelse prædisponere til et TMD-problem, der kunne udløses af bestemte psykologisk forhold og forstærkes af hormonelt betingede mekanismer. Udfordringen for klinikeren er bedst muligt at identificere og beskrive relevante risikofaktorer for den pågældende patient og iværksætte den mest relevante behandling. Behandling af TMD Kausalbehandling af TMD-smerter er vanskelig, så længe de ætiologiske faktorer samt de patofysiologiske mekanismer endnu ikke er fuldt forstået. Derfor bliver det oftere et spørgsmål om at håndtere (manage) TMD-smerter end at helbrede dem. På sin vis adskiller TMD-smerter sig ikke væsentligt fra behandlingen af andre kroniske muskuloskeletale smertetilstande. En enkel måde at inddele forskellige former for behandling er vist i Tabel

7 Tabel 2. Oversigt over behandlingsmuligheder ved TMD Fysiurgisk-fysikalisk Farmakologisk Psykologisk Strækterapi Overflade NSAID Information Kæbeøvelser m/u modstand Systemisk NSAID Rådgivning Massage Acetaminofen Undervisning Ultralyd Glykokortikosteroid Stresshåndtering Transkutan elektrisk stimulation Muskelrelaksantia Biofeedback Blød laser Benzodiazapiner Afslapning Akupunktur Tricykliske antidepressiva Kognitivadfærdsmæssig Varme / kulde Opioider Psykoterapi Bidskinner Bemærk at ikke alle forslagene er understøttet af videnskabelig dokumentation. Hvordan afgør man hvilken behandling er optimal? Her er nøgleordet i dag evidensbaseret, og det er vigtigt at gøre sig klart, at ikke alle publicerede forskningsrapporter bør vægtes ens. Den allerbedste dokumentation for valg af behandling udgøres af de såkaldte meta-analyser og systematiske oversigtsartikler, hvor man kritisk og i henhold til bestemte spilleregler har analyseret samtlige kontrollerede undersøgelser inden for et givent område. Såfremt der ikke findes meta-analyser kan man fæste lid til resultater fra de kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor det som regel er et minimum, at der også indgår en kontrolbehandling eller kontrolgruppe, at patienterne har været randomiseret til gruppen, og at undersøgelsen er gennemført dobbeltblindt, så indsamlingen af data ikke bliver forudindtaget. Langt under de kontrollerede undersøgelser rangerer fx undersøgelser af typen før og efter behandling samt udtalelser fra eksperter og ekspertkomiteer eller information indhentet fra kasuistikker 4. Som de fleste andre områder inden for det moderne biomedicinske felt findes der langt fra for alle behandlingstiltag meta-analyser eller for den sags skyld gode kontrollerede undersøgelser. Forklaringen er, at disse undersøgelser oftest tager meget lang tid 51

8 at gennemføre og er ressourcekrævende. I fravær af evidens må man ty til traditionsbaseret behandling under skyldig hensyntagen til behandlingens grad af invasitivet og økonomi. Fysiurgisk fysikalsk behandling Forskellige typer af strækbehandling i form af maksimale åbnelukkebevægelser har vist en god effekt ved diskusdisplacering samt myofasciale TMD-problemer 7,8. For eksempel kan der instrueres i at udføre ti gentagne maksimale gabeøvelser i habituelt eller protruderet leje to til tre gange om dagen. Ud over at være medvirkende til at bevare eller øge mobiliteten i kæbeleddet kan der også være en gunstig effekt på muskelvævet uden at virkningsmekanismerne i øvrigt er velforståede. Massage af ømme kæbemuskler kan med fordel udføres af patienten selv efter nøje instruktion. Dette kan suppleres med varme- eller kuldebehandling. Det er interessant, at fysiurgisk eller fysikalsk behandling er fundet at være bedre end slet ingen behandling, men ofte ikke er bedre end placebobehandlinger, samt at effekten øges ved gentagne behandlinger, men som regel kun kortvarigt. Der er naturligt en række begræsninger i muligheden for at gennemføre fx placebomassage eller placebostrækøvelser. Placebokontrollerede undersøgelser af blød laser og akupunktur har haft vanskelighed ved at demonstrere entydige positive resultater. Samlet set forekommer de fysiurgiske behandlinger at være nyttige i håndteringen af TMD-problemer, idet de ikke er økonomisk belastende, ikke-invasive, reversible samt alle engagerer patienten aktivt i behandlingsforløbet 4,7,8. Vanskelighederne med at fremstille en placebobehandling har formodentlig også været årsagen til at den første placebokontrollerede bidskinneundersøgelse først blev publiceret i midten af 1990 erne. Denne kontroversielle undersøgelse viste, at placeboskinner, der lå palatinalt og ikke interfererede med okklusionen, havde samme grad af smertelindring over en ti ugers periode sammenlignet med en normal plan stabiliseringsskinne. Un- 52

9 dersøgelsen sendte nærmest chokbølger igennem fagområdet, men er senere blevet et konstruktivt startpunkt for nye og bedre undersøgelser over effekten af bidskinner på TMD-problemer 9. Efterfølgende svenske undersøgelser har således antydet en moderat bedre effekt af den sædvanlige bidskinne på såvel ledsmerter som muskelsmerter. En nøgle til forståelsen af bidskinners effekt ligger muligvis i en kombination af virkningsmekanismer på dels det anatomiske/biomekaniske plan dels på det psykologiske/adfærdsmæssige plan. Endvidere er det vigtigt at skelne mellem, hvilken type af fx muskelsmerter der er tale om, idet patienter med lokaliserede smerter i ansigtet responderer bedre end patienter med samtidige smerter i andre områder af kroppen. Bidskinner vil derfor fortsat indgå som et element i håndteringen af TMD-smerter, men den specifikke virkningsmekanisme er endnu ikke forstået tilstrækkeligt 10. Man har anvendt udtrykket, at bidskinner er en form for krykker gode at støtte sig til men uden kausal virkning. Antagelser, om at en eventuel diskrepans mellem strukturposition (SP) og IP udgør en væsentlig kausal faktor for TMD-smerter, og at SP kan endeligt bestemmes ved brug af en plan bidskinne, er endnu ikke tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret 9. Erfaringsmæssigt vil etablering af et nyt IP i SP være rationelt, når der er tale om okklusal rehabilitering. Farmakologisk behandling I modsætning til fysiurgiske eller fysikalske behandlinger er det relativt nemmere at gennemføre placebokontrollerede undersøgelser af farmakas effekt på TMD-smerter. Dette forhold afspejles imidlertid ikke i antallet af undersøgelser, og der er meget beskeden evidens for specifikt valg af præparat ved de forskellige typer af TMD-smerte 6. Episoder med akut TMD-smerte kan behandles med paracetamol eller non-steroid-antiinflammatoriske stoffer (NSAID). Naturligvis har NSAID samt de nyere COX-2 hæmmere deres berettigelse inden for inflammatorisk betingede smerter som fx osteoartritis. Kroniske myofasciale smerter ser derimod 53

10 ikke ud til at respondere på administration af NSAID alene, men hvis dette kombineres med benzodiazepin-præparater opnås en smertereduktion på ca. 60%. Tricykliske antidepressiva (TCA) lader også til at have deres berettigelse i de kroniske smertetilstande. Der er for de kroniske spændingshovedpiner særdeles veldokumenteret effekt af TCA, og enkelte undersøgelser har også antydet gunstig effekt af TCA på bl.a. TMD-smerter. Smertereduktionen er ikke direkte knyttet til en egentlig antidepressiv effekt, idet dosis er relativt lavt i området mg/dag, hvilket ikke er tilstrækkeligt ved en depressionsbehandling. TCA virker på en række forskellige receptorer i centralnervesystemet, herunder de serotonerge og noradrenerge receptorer men også interessant på den såkaldte NMDA-receptor, der har speciel betydning for smertesystemets hypereksitabilitet med forstærkning af smerte. Muskelrelaksantia har været anvendt med varierende effekt på TMD-smerter og primært med henblik på at bryde en formodet muskelhyperaktivitet. For nylig har en undersøgelse vist en signifikant effekt af muskelrelaksantia på myofasciale smerter om morgenen hos patienter, der skærer tænder. Det vil sjældent være nødvendigt at anvende opioider til TMD-smerter, og endvidere kompliceres anvendelsen af tandlægernes begrænsede ordinationsret. Identifikation af specifikke receptorer i det perifere og centrale smertesystem vil formodentlig med tiden tillade en optimering af den farmkologiske smertebehandling samt reduktion af bivirkningerne. Det er imidlertidig vigtigt at pointere, at farmakologisk behandling af akutte TMD-smerter adskiller sig markant fra behandling af kroniske TMD-smerter 4. Psykologisk behandling Psykologisk behandling af TMD-smerter starter med information, vejledning og rådgivning om tilstanden 7,8. Det er således vigtigt at kunne give patienten tilstrækkelig baggrund for at forstå mulige årsager til symptomerne samt behandlingsmuligheder og prognose. Rådgivning kan omfatte konkrete anvisninger på, 54

11 hvilke typer kæbebevægelser der skal undgås, identifikation af orale uvaner/parafunktioner, søvnhygiejne, etc. Hvis den psykosociale anamnese antyder stress som en medvirkende faktor, kan stresshåndtering komme på tale, dvs, identifikation af stress-situationer og mulige reaktioner og løsningsmodeller herpå. Endvidere kan afspænding eller egentlig meditation også indgå i behandlingen. Ved de svære grader af kroniske TMD-smerter (gradueret kronisk smerteskala > 2) har nylige undersøgelser vist, at kognitiv-adfærdsmæssige behandlinger har en gunstig effekt. Hvor langt, den enkelte tandlæge vil gå i den mere psykologisk orienterede del af behandlingen, afhænger af interesse og kompetence, men det er vigtigt, at denne form for behandling kommer til at indgå som en integreret del af behandlingsmulighederne og ikke som en sidste mulighed, når alt andet ikke giver resultater. Kirurgisk behandling I relativt få tilfælde kan kirurgisk behandling af specielt kæbeledslidelserne komme på tale 4,6. Den væsentligste indikation er vedvarende nedsat gabeevne forbundet med smerter. Den mindst invasive teknik er en skylning af kæbeleddet (artrocentese), der kan foregå som ambulant behandling. En kikkertundersøgelse (artroskopi) foretages normalt i generel anæstesi og giver mulighed for direkte inspektion af specielt den øvre ledspalte og lysis og lavage samt skylning. Interessant nok giver begge typer af behandling omtrent samme grad af succesrate omkring 80-85% vurderet på øgning af gabeevnen samt reduktion af smerterne. Der findes ikke direkte sammenlignende undersøgelser over artrocentese, artroskopi og ikke-kirurgisk behandling af kæbeledslåsninger, men de to førstnævnte udmærker sig formodentlig ved, at effekten opnås hurtigere. I sjældne tilfælde kan fjernelse af diskus komme på tale (diskektomi) eller modificeret kondylotomi. 55

12 Konklusion Den væsentligste ændring i opfattelsen af bidfunktionspatienterne i dag er, at sammenhæng mellem okklusale afvigelser og de egentlige TMD-smertetilstande er beskeden. Det forekommer rationelt initialt at betragte okklusionsproblemer og TMD-problemer separat og kun i visse tilfælde som ét og samme problem. Den behandlingsmæssige konsekvens er derfor, at man normalt bør undgå irreversible okklusale behandlinger, når hovedproblemet er TMD-smerter. Disse smerter har en sammensat natur og vil oftest kræve, at fysiurgisk, farmakologisk og psykologisk behandling skræddersys til den individuelle patient. Selvom vores viden om de ætiologiske faktorer og selve patofysiologien langt fra er tilstrækkelig kendt i dag 6, så er der rimelig dokumentation og erfaring for en række behandlingstiltag, der vil tillade behandling af majoriteten af TMD-smerter i primærsektoren. litteratur 1 Dworkin SF, LeResche L. Research diagnostic criteria for temporomandibular disorders: review, criteria, examinations and specifications, critique. J Craniomandib Disord Facial Oral Pain 1992, 6: Clark GL. Sixty-eight years of experimental occlusal interference studies: What have we learned J Prosthet Dent 1999;82: McNeill C, ed. Science and practice of occlusion. Chicago: Quintessence Books, Lund JP, Lavigne GJ, Dubner R, Sessle BJ, eds. Orofacial pain: From basic science to clinical management. Chicago: Quintessence Books, Drangsholt M, LeResche L. Temporomandibular disorder pain. In: Crombie IK, Croft PR, Linton SJ, LeResche L, Von Korff M, eds. Epidemiology of pain. Seattle: IASP Press, 1999: Svensson P. Orofacial musculoskeletal pain. Pain 2002 An Updated Review: Refresher Course Syllabus. Giamberardino MA, ed. Seattle: IASP Press, 2002:

13 7 Carlsson GE, Magnusson T, eds. Management of temporomandibular disorders in the general dental practice. Chicago: Quintessence Books, List T, Tegelberg Å, Lundeberg T, Ohrbach R. Smärtlindring i ansikte och huvud ur bettfysiologiskt perspektiv. Stockholm: Gothia, Dao TTT, Lavigne GJ. Oral splints: the crutches for temporomandibular disorders and bruxism? Crit Rev Oral Biol Med 1998; 9: Forssell H, Kalso E, Koskela P, Vehmanen R, Puukka P, Alanen P. Occlusal treatments in temporomandibular disorders: a qualitative review of randomized controlled trials. Pain 1999; 83:

14

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan?

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan? PROGRAM Børn og bidfunktion BØRN OG BIDFUNKTION - hvorfor, hvornår, hvordan? Bidfunktion eller bidfunktion? Hvad er TMD? Børn og TMD Undersøgelse og diagnostik Specielt kæbeledsdiagnoser Behandling Bidskinner

Læs mere

TREPARTSINTERVIEW. En sammensat

TREPARTSINTERVIEW. En sammensat En sammensat behandling TREPARTSINTERVIEW Bidfunktionsbehandlingen har fået karakter af en mere sammensat behandling - en slags lagkagebehandling, der består af flere dele i modsætning til tidligere, hvor

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Smerter er sammen med besvær med at gabe de væsentligste

Smerter er sammen med besvær med at gabe de væsentligste Psyke og bidfunktionslidelser Merete Bakke - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Ved bidfunktionslidelser forstår man i dag

Læs mere

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014 Bruxisme Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014 Dagens Program Definition Forekomst Årsagssammenhæng Konsekvenser Behandling Hvad er bruxisme? Bruxisme: ufrivillig gentagen muskelaktivitet Karakteriseret

Læs mere

Diagnostik af orofaciale smertetilstande med fokus på kæbeled og tyggemuskler

Diagnostik af orofaciale smertetilstande med fokus på kæbeled og tyggemuskler Diagnostik af orofaciale smertetilstande med fokus på kæbeled og tyggemuskler Tandlægeforeningens konference 2014 for klinikassistenter D. 31. oktober 2014 Bella Center Oral rehabilitering smerte, funktion

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A.

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Copyright c 2012 Sleeping Well, LLC. Alle rettigheder forbeholdes ZQuiet er et registreret varemærke tilhørende Sleeping

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT ODONTOLOGISK INSTITUT D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT Specialtandlæge i Ortodonti 14. Marts

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan

Læs mere

Smerte. Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter

Smerte. Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter Smerte Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter kroppen mod at lide overlast. Smerte fortæller os, at der er noget galt. Og for at kunne sætte ind med den rette forebyggelse og behandling,

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2013se svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Undersøge og vurdere

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

postoperativt af Orto-kirurgiske patienter

postoperativt af Orto-kirurgiske patienter 1 Label: Dato: Kontrol 12 år postoperativt af Orto-kirurgiske patienter Ja Nej Ja Nej Dato Maksilosteotomi 9 9 Sektioneret 9 9 Ja Nej Ja Nej Dato Mandibelosteotomi 9 9 m. midtsplit 9 9 Ja Nej Dato Hageosteotomi

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere