Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Hvad er Entreprenørskabsskolens formål? Forankring af Entreprenørskabsskolen Folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolereformen Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken Entreprenørskabsskolens visioner Det entreprenante læringssyn Folkeskolen Den entreprenante læringsforståelse Teltet en læringsrumsforståelse Vidensstrappen Den entreprenante landsby Læringsstregen Friskoler Uhre Friskole Ungdomsuddannelserne Hvorfor tale om innovation på ungdomsuddannelserne? Forståelse af innovationsbegrebet Tre Innovationsopfattelser Herningsholm Erhvervsskole Entreprenante arbejdsmuligheder på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser Side 2 -

3 5.1 Going Global InnovationDay InnovationCamp Erhvervsfagligt innovationsforløb Kommunale projekter Innovaprisen Organisering Samarbejdsforum Kommunal Koordinator Ledernetværk Tovholdergruppe Side 3 -

4 1. Indledning Ikast-Brande kommune har siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser og Entreprenørskabsskolen har, i byrådsperioden , været ét af kommunens 4 fyrtårne. Entreprenørskabsskolen er for Ikast-Brande kommune et varigt og væsentligt kommunalt element ind i vores folkeskoler og ungdomsuddannelser i et tæt samarbejde med erhverv-, kultur- og foreningslivet i kommunen. For at bevare det gode arbejde og engagement, er der brug for at gøde jorden, hvilket en kommunal organisering af og et politisk fokus på Entreprenørskabsskolen skal understøtte. Hertil kan tilføjes, at der i skolereformen, som træder i kraft pr , understreger det videre arbejde med entreprenørskab med selvstændige afsnit om, hvorledes skolen skal åbne op for det omgivende samfund den åbne skole og arbejde med innovation og entreprenørskab. I det følgende beskrives, hvorledes henholdsvis folkeskolerne og ungdomsuddannelserne tænker entreprenørskab ind i læringsdagen herunder, hvilket læringssyn der ligger bag, hvorledes der samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere og hvilke samarbejdsflader folkeskoler, friskoler og ungdomsuddannelser i kommunen skaber, således vores børn og unge mennesker oplever, at den kreative, innovative og entreprenante dimension dyrkes hele vejen op gennem skoletiden. Afslutningsvis skitseres Entreprenørskabsskolens kommunale organisering Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Fordi: nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledere, iværksættere og borgere. Entreprenørskab i Ikast-Brande kommune er kendetegnet ved, at: - Der samarbejdes med det omkringliggende liv herunder erhvervslivet, foreningslivet, kulturlivet og andre relevante samarbejdspartnere. - Der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces og at disse skaber forandringer - Læreren rammesætter læringsforløbet - Der er et reelt behov for det, der laves - Det skaber en nytteværdi for andre end eleven selv - Eleverne opfattes som ressourcer - Der er ikke én løsning eller ét facit eller absolutte svar på en opgave/et problem - Det er tilladt at dumme sig - Side 4 -

5 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål? Ikast-Brande kommune ønsker at udvikle en kultur i undervisningen, erhvervslivet, foreningslivet, kulturlivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Samtidig med et stærkt fokus på at de unge tager en ungdomsuddannelse. 2. Forankring af Entreprenørskabsskolen Både på nationalt og kommunalt plan understøttes nødvendigheden af at arbejde entreprenant i folkeskolen og på ungdomsuddannelser Folkeskolelovens formålsparagraf "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". Hvis du vil vide mere: Elevernes-alsidige-udvikling/Folkeskolens-formaalsparagraf 2.2. Folkeskolereformen Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musikog billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Innovation og entreprenørskab I forbindelse med udarbejdelsen af Fælles Mål for faget håndværk og design præciseres det, at der i dette fag skal arbejdes med innovation og entreprenørskab. - Side 5 -

6 Derudover sættes der i forbindelse med arbejdet med præciseringen og forenklingen Fælles Mål fokus på, hvordan innovation og entreprenørskab kan tydeliggøres i folkeskolens øvrige fag. Hvis du vil vide mere: Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Entreprenørskabsskolen blev august 2009 indskrevet som parameter i Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik. Hvis du vil vide mere: Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken Entreprenørskabsskolen er et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Innovation, kreativitet og iværksætterlyst er en naturlig del af elevernes dagligdag og læring. Entreprenørskabsskolens styrke er det tætte samarbejde mellem kommunen og lokallivet - herunder erhvervsliv, kulturliv og offentlige organisationer. Ikast-Brande Kommune ønsker med Entreprenørskabsskolen at lægge kimen til en ny iværksættergeneration, hvor mod, handlekraft og samarbejde er bærende værdier. Hvis du vil vide mere: 3. Entreprenørskabsskolens visioner Projektets visioner: - Erhvervsliv, kulturliv, fritidsliv, familieliv, grundskole, gymnasiale- og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og Byråd oplever projektet som værdiskabende og et fælles anliggende - Alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder med at skabe en entreprenant kultur - 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse - Entreprenørskabsskolen skaber grundlag for at øge antallet af nye virksomheder og vækst i eksisterende virksomheder - Entreprenørskab indgår i elevernes dagligdag, læring og dannelse - Side 6 -

7 - Arbejdet med entreprenørskab understøtter rekruttering af fremtidens kompetente medarbejdere - Entreprenørskabsskolen har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og familieliv. 4. Det entreprenante læringssyn Vi ønsker i Ikast-Brande kommune at skabe sammenhæng og samarbejde mellem vores uddannelsesinstitutioner, således en elev vil opleve en entreprenant læringskultur, der har fokus på at udvikle de kreative og innovative kompetencer fra eleven starter i 0. klasse til den studerende går ud af en ungdomsuddannelse. Nedenfor beskrives nærmere det entreprenante læringssyn i henholdsvis folkeskolen og på ungdomsuddannelsen (HHX,STX og Herning erhvervsskole) samt eksempler på, hvorledes det entreprenante arbejde ønskes udmøntet. 4.1 Folkeskolen Den entreprenante læringsforståelse I Ikast-Brande Kommune arbejder den entreprenante skole ud fra den samme læringsforståelse: Den fælles læringsforståelse bygger på følgende fire elementer: fællesskabelse, faglighed, kreativitet og foretagsomhed, de uddybes nærmere i afsnit De fire elementer danner ramme om læringsmålet for en given sag. Det centrale i denne læringsforståelse er foretagsomheden, som styrende for valg af viden og kompetenceudvikling. Historisk set har undervisning haft sit afsæt i tilegnelse af viden gennem teori og lærebogssystemer, hvorefter færdighederne udvikles til et kompetenceniveau gennem træning. Færdigheder og kompetencer forsøges lejlighedsvis anvendt i praksis eller motiveres gennem beskrivelse af tænkte eksempler på anvendelse i hverdagen. I vores fælles læringsforståelse er det målet at tage afsæt i foretagsomheden - altså det vi ønsker at gøre i/ved en given sag. Handlingsniveauet bliver dermed retningsgivende for tilegnelse af viden og kompetencer. Elevernes viden og kompetence udspringer af relevansen, som er praksisbundet. Hermed bevæger vi os fra den reproduktive skole til den produktive skole, hvor erkendelse og læring er noget, der bliver taget og ikke noget, der blot bliver eleverne givet. For at lykkes med vores læringsforståelse er det nødvendigt at åbne skolen i forhold til dens - Side 7 -

8 omverden. Den åbne skole er symboliseret ved den entreprenante landsby (læs mere i afsnit 4.1.4). Den entreprenante landsby skal ikke kun forstås som et geografisk afgrænset område, men mere som det netværk af samarbejdspartnere, den enkelte skole har og er i stand til at skabe Teltet en læringsrumsforståelse Teltet er en metafor for læringsrummet, hvor sagen er teltets midtpunkt. Teltet består af fire elementer: fællesskabelse, faglighed, kreativitet og foretagsomhed. De er indbyrdes afhængige og komplementerer hinanden. Dog kan teltet hælde på forskellig vis, alt ud fra hvilket fokus der er i sagen. Samtidig er teltet en metafor for læringsrummets flytbarhed og fleksibilitet. Figur 1: Teltet Fællesskabelse (ud)dannelsens epicenter Mennesket er grundlæggende et socialt, handlende og kommunikerende væsen, der på en og samme tid er fællesskabt og fællesskabende. Derfor betegnelsen; fælles-skabelse. Fællesskaber er noget, der hele tiden gøres, skabes og opretholdes gennem fælles handling og fælles - Side 8 -

9 kommunikation. Fællesskabelse er selve grundlaget for det at arbejde med menneskers læring og udvikling, hvilket må få den konsekvens, at man på skoler skal tilrettelægge læringsmiljøer, der er organiseret som samarbejdende fællesskaber. Faglighed Et solidt fagligt fundament er grundstenen for, at der kan opstå kreativitet og foretagsomhed. Vi ønsker at anskueliggøre fagligheden ud fra hvilke metoder og færdigheder, der ligger i fagene. Gennem den undersøgende og eksperimenterende tilgang skal fagenes færdigheder tilegnes. Det skal ske gennem en tydeliggørelse af fagenes anvendelsesmuligheder i relation til konkrete situationer. Det er i mellem sag og fag, at faget/læring bliver meningsgivende, fordi: vi har fag for at få noget viden om verden ikke for at få noget af vide om kemi eller historie. Fag er ikke interessante i sig selv, men fordi de siger noget om den verden, vi lever i. (Hans Fink. In: IN: Asterisk; nr. 66, 2013) Kreativitet fornyelse af det eksisterende. Kreativitet er lig med fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og mere bæredygtig. Kreativitet er fornyelse af det eksisterende og kan både være individuelt og kollektivt. Kreativitet kan forstås som At mestre fornyelsens kunst (Tanggaard, 2010) eller Kreativitet er at tænke på kanten af boksen (Tangaard og Stadil, 2012). Kreativiteten er en forudsætning for at praktisere entreprenørskab, derfor er det vigtigt, at den kreative muskel trænes og udfordres. Kreativitet kan være en disciplin i sig selv og kan stå alene, hvis formålet er, at tænke på kanten af boksen og fornyelse. Foretagsomhed Når arbejdet har fået retning, er meningsskabende og de fremkomne løsninger skaber værdi for andre. Det er i dette felt fællesskabelse, kreativitet og faglighed samles og bliver handlingsgjort/operationaliseret Vidensstrappen Videnstrappen illustrerer tre forskellige vidensniveauer, der kan forekomme i en læringssituation og hvilke kompetencer, eleven tilegner sig. Der er ikke en bestemt retning at gå på trappen og eleven kan i løbet af et undervisningsforløb have brug for at være på de forskellige trappetrin på skift jf. afsnittet om teltet hvor komponenterne faglighed, fællesskabelse, kreativitet og foretagsomhed er afhængige af hinanden. Figur 2: Videnstrappen - Side 9 -

10 Et eksempel: En 8.klasse skal lære om reklamer i dansk, de får af vide, at forløbet skal munde ud i, at lave en reklame for en virksomhed i byen. Sagen er: Lav en reklame for af produkt XX for virksomhed YY Eleverne brainstormer på, hvad der er kendetegnende ved en god reklame farver, foto, symboler, tekniske detaljer, opstilling, tekst etc. Eleverne bliver bevidste om, at de har en viden om sagen og bevidste om deres ikke - viden. Eleverne kontakter virksomhed YY: Hvilken virksomhed er de? Hvilke forventninger har de til reklamen? Hvem er målgruppen til reklamen? Hvor skal reklamen vises? Etc. Eleverne laver de første prototyper/skitser til en reklame og får feedback af lærere, virksomhed YY og andre elever. Eleverne vil løbende opleve et behov for at tilegne sig ny viden om specifikke faglige elementer. Eleverne fremlægger den færdige reklame for virksomhed YY og sikrer, at de indbyrdes forventninger er afstemt. Eleverne evaluerer forløbet på klassen med fokus på den specifikke læring i forløbet set ud fra det faglige, det sociale og entreprenante aspekt. Her anvendes Læringsstregen (se afsnit 4.1.5). - Side 10 -

11 Den entreprenante landsby Figur 3: Den entreprenante landsby I den entreprenante læringsforståelse ser eleven sin læring ind i et større perspektiv, hvor faglige kompetencer afprøves i konkrete handlinger gennem samarbejde og netværk med andre om reelle problemstillinger. Dette er et godt fundament for at elevens læring bliver menings- og værdifuld. En sådan tilgang skal læres og trænes fra skolestart, hvilket den entreprenante landsby illustrerer. Samarbejde og netværk kan ske på forskellige niveauer: mellem eleven selv og sidekammeraten, mellem to klasser, mellem en klasse og en virksomhed i kommunen etc. Klassens netværk til det omgivende samfund udbygges med tid. En e-ambassadør fx en forælder eller en skolebestyrelse kan have ansvaret for at være linket i at hjælpe med at skabe kontakter til klassens/ skolens omverden. De enkelte skoler opbygger ligeledes skolens entreprenante landsby, hvor tovvholderen for entreprenørskab har ansvaret Læringsstregen Ovenstående afsnit beskriver de fire elementer fællesskabelse, faglighed, kreativitet og foretagsomhed som komplementære og afhængige af hinanden. Læringsstregen anvendes som en evalueringsmodel for at synliggøre sammenhængen mellem elementerne før, under og efter en læringsproces. Modellen er tænkt anvendt som et dialogredskab med elev(er) omkring deres læring og som et refleksionsredskab for skolens medarbejdere i deres forberedelse af et undervisningsforløb. - Side 11 -

12 Fig. 4: Læringsstregen I det blå felt i midten er sagsfeltet, det er her, en problemstilling, en opgave eller en udfordring, formuleres til det enkelte læringsforløb. Der opstilles endvidere mål og succeskriterier som rettesnor for, at man er på rette vej igennem læringsforløbet. Omkransende sagsfeltet er tre rum, som alle er inddelt i tre lag og tydeliggør elevens læringsproces samt den anvendte og opnåede viden i læringsforløbet. Symbolbeskrivelse: De tre rum : Bogen: det faglige rum færdigheder og kompetencer fra fagene. Lyspæren: det kreative rum udvikling af kreative og innovative kompetencer. Menneske: det relationelle rum hvilke relationer er vigtige for at løse sagen? De tre lag i de enkelte rum: Hammeren: værktøjslaget hvilke værktøjer/kompetencer har eleven allerede? Blomsten: vækstlaget Hvilke redskaber blev brugt og hvordan blev de brugt, kom der nye redskaber til? Rygsækken: Erfaringslaget - Hvilke kompetencer og resultater har eleven opnået gennem læringsprocessen? - Side 12 -

13 Vil man have en uddybende beskrivelse af modellen og dens anvendelse, henvises til 4.2 Friskoler 4.2. Uhre Friskole Uhre Friskole er en del af Entreprenørskabsskolen, der sammen med et af Skandinaviens største LEGO Education Centre, udgør de to væsentligste ben i skolens pædagogik. Skolen lagde i 2006 dette spor ud og er i dag en af de fremmeste på området. Entreprenørskab er integreret i alle klasser og alle fag og er oftest netop dét pædagogiske grundlag, undervisningen baserer sig på. Såvel skole som SFO-delen har gennemgået den kulturforandring, der gør, at der arbejdes entreprenørielt i hele organisationen. Uhre Friskole ønsker at betragte hele sit virke, og opleve hver enkelt elev som en unik ressource, gennem Entreprenørskab kreativitet, innovation og iværksætteri. Uhre Friskole læner sig i sin planlægning og evaluering op ad Læringsstregen (Rune Overvad Schou) Friskolen er et skoleeksempel i Den entreprenante Landsby. Langt de fleste forløb tager afsæt i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Find meget mere om Uhre Friskoles læringsforståelse, teorien bag og pædagogiske udviklingsprogrammer på Her finder du også en række beskrivelser af faktiske forløb. 4.3 Ungdomsuddannelserne Hvorfor tale om innovation på ungdomsuddannelserne? I en verden der bliver mindre og mindre, er det ikke længere nok at være omstillingsparat for fremtiden er konstant under forandring hvad der var brugbare kompetencer/viden i går kan hurtigt blive forældet. Udfordringen ligger derfor i at være i en konstant fortløbende bevægelse. Med de ændrede behov i samfundet, må uddannelsessystemet også følge med. Som følge heraf er ungdomsuddannelserne ligeledes under forandring, og innovationstænkningen fik for alvor en plads i år 2005, hvor der i den fælleslydende formålsparagraf står: Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. (UVM, 2007 maj: kap1 2, stk. 4). Denne tænkning giver nogle nye udfordringer, og som uddannelsesinstitution bliver det derfor relevant at tage stilling til, hvordan innovationsbegrebet skal forstås, hvordan skal undervisningen tilrettelægges, hvad er hensigten med innovationsundervisningen osv. - Side 13 -

14 Forståelse af innovationsbegrebet På ungdomsuddannelserne i Ikast-Brande Kommune forstås innovationsbegrebet på følgende måde: Innovation betegner det at nytænke og forbedre (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af relevant viden. (Paulsen, 2012 s. 57) Innovation indeholder følgende implikationer: - Innovation forudsætter hele tiden utilfredshed med eksisterende verden + imagination af ny og bedre verden - Vurdering af potentiel forbedring forudsætter en værdimålestok - Vurdering af nyhedsværdi forudsætter viden om den gamle verden og dens tænkemåder For at vurdere om noget er innovativt kræves: (oplæg ved Michael Paulsen) 1. At man kan vurdere om dette noget er nytænkende - hvilket kræver viden om den gamle verden og dens tænkemåder. 2. At man kan vurdere om dette noget er en forbedring - hvilket kræver værdimålestokke + måleevner. 3. Dertil bør man - for at begrunde relevans - kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer - hvilket kræver indblik i verdens aktuelle problemer og tænkning. - Side 14 -

15 4.3.3 Tre Innovationsopfattelser Innovationsundervisningen på ungdomsuddannelserne tager udgangspunkt i Michael Paulsens tre innovationsopfattelser - teknokapitalistisk innovationsforståelse, frigørende innovationsforståelse og faglig innovationsforståelse, som alle har fokus på at udvikle eleverne innovative evner. De tre forskellige tilgange vil dog have hver sin vægtning alt efter om det er tale om STX, HF, HHX eller HG. Tabel 1: Innovationsforståelser (Paulsen, 2012) Teknokapitalistisk Frigørende Faglig innovations- innovationsforståelse innovationsforståelse forståelse Hvad skal Markedsinnovation Emancipatorisk Forskningsinnovation innovation At lære at finde noget innovation At lære at tænke nyt og i skolen gå nyt, der kan sælges og At lære at tænke kreativt i forhold til ud på? udbredes eller øge anderledes og faglige problemstillin- nogens position på et ukonventionelt i ger, for at kunne stille marked, som er bedre, relation til almene og besvare spørgsmål, end hvad andre kan domæner som miljø, der overskrider den finde på demokrati, fredsbeva- eksisterende verden ring, integration, social ulighed og fattigdom Hvorfor Erhvervsforberedelse Almen dannelse Studieforberedende arbejde Der er brug for Der er brug for Der er brug for med mennesker, der kan mennesker, der i mennesker, der tilegner innovation? konkurrere på et fællesskab kan skabe sig dynamiske globalt marked, der en anderledes og bedre fagforståelser og fordrer konstant verden ud fra almene dermed kan tænke nytænkning hensyn fagligt nyt og anderledes Hvordan Målorienteret Problemorienteret Faglig orienteret skal man Eleverne skal på Eleverne skal i dialog Eleverne skal arbejde arbejde baggrund af opdrag med berørte parter med faglige temaer, med hitte på nye ideer, arbejde med hvor der ikke gives innovation? produkter og midler til domæneforbedringer absolutte svar og at opfylde eksterne mål ifht. epokale metoder, men fordres og værdier nøgleproblemer, der faglig nytænkning kalder på nytænkning - Side 15 -

16 Den teknokapitalistiske innovationsforståelse På de gymnasiale uddannelser bliver den teknokapitalistiske innovationsforståelse anvendt i forbindelse med Young Enterprise - Company programme. Forløbet Company Programme har fokus på at undervise eleverne i og om entreprenørskab og innovation. Dvs. at eleverne gennem forløbet stifter bekendtskab med innovationsteori, innovationshistorie samt elementer indenfor udvikling af en forretningsplan. Eleverne arbejder igennem forløbet med at opstarte deres egen virksomhed, hvor de kommer igennem alle elementer fra idégenerering til produktudvikling samt afsætningsmuligheder. Eleverne bliver dermed trænet i at omsætte inventioner til kommercielle produkter, processer eller servicer, som kan nå det kommercielle marked. Den frigørende innovationsforståelse Hvor eleverne i den teknokapitalistiske innovationsforståelse bliver trænet i og gennem innovation, har den frigørende innovationsforståelse til formål at udvikle elevernes enterprising behaviour via undervisning i og gennem innovation og entreprenørskab. Denne tilgang tager udgangspunkt i, at eleverne igennem de forskellige fag skal arbejde med tidens epokale nøgleproblemer fx miljøproblemer, befolkningseksplosion, krig og fred og samfundsproduceret ulighed. På den baggrund skal eleverne udvikle kompetencer, således at eleverne i fremtiden kan være problemløsende og udvikle offentlige og civile forbedringer på lokalt, nationalt og globalt plan. Projektet Bølger i Hverdagen (et kommunalt projekt) arbejdede med den frigørende innovationsforståelse, hvor eleverne gennem eksterne samarbejdspartnere blev stillet overfor fremtidige udfordringer. Den faglige innovationsforståelse Hvor den frigørende innovationsforståelse har et alment globalt sigte, fokuserer den faglige innovationsforståelse på at være studieforberedende i fagene. Dvs. at innovationsarbejdet foregår i de forskellige fag fx matematik, dansk, samfundsfag osv., hvor der er fokus på, at eleverne skal trænes i at tænke nyt og kreativt i forhold til at løse fagfaglige problemstillinger. I denne innovationsforståelse ses viden ikke som en fast størrelse, men som en størrelse, der er under forandring. Denne innovationsforståelse sigter på at udvikle faglige stærke elever, som kan indgå i faglige diskussioner på de videregående uddannelser. Med udgangspunktet i de tre ovenstående tilgange sigter de gymnasiale ungdomsuddannelser i Ikast-Brande Kommune på at udvikle eleverne i forhold til tre typer af innovatorer (Paulsen, 2012: 60) - Side 16 -

17 1. Den alment refleksive innovator 2. Den specifikt refleksive innovator 3. Den instrumentelle innovator Herningsholm Erhvervsskole På erhvervsuddannelserne på Herningsholm Erhvervsskole er fagligheden omdrejningspunktet. De tekniske og merkantile erhvervsuddannelser danner rammer for læring, som har værdi for den enkelte elev såvel som for erhvervslivet og det omgivende samfund. Det er centralt, at eleverne blandt mange kompetencer tilegner sig innovative, entreprenørielle og interkulturelle kompetencer, som gør dem i stand til at bidrage til produkt- og serviceudvikling og gør dem i stand til at etablere egen virksomhed. I de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser på Herningsholm Erhvervsskole er der et tæt samspil mellem teori og praksis, og eleverne rustes gennem uddannelsesforløbet til at bringe deres teoretiske viden og praktiske erfaring i spil i forhold til at løse faglige problemstillinger og udfordre traditionelle løsninger. Dette sker på forskellig vis gennem undervisningsforløb i de enkelte uddannelser, på tværs af uddannelser og i samarbejde med eksterne parter, hvor undervisning i innovation, iværksætteri og internationalisering er integreret. 5. Entreprenante arbejdsmuligheder på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser 5.1 Going Global Going Global er en innovations camp på Ikast Brande Gymnasium for kommunens 8. klasse elever. Dagen er opbygget omkring forskellige workshops, hvor eleverne skal løse globale problemstillinger med udgangspunkt i lande som Kina, Jordan, Kenya, USA og Tyskland. I samarbejde med elever fra Stx og pre-ib skal eleverne finde innovative løsninger på de globale problemstillinger. Dagen har fokus på innovation og samarbejde. 5.2 InnovationDay InnovationDay foregår på Herningsholm HHX Ikast, hvor en virksomhed udefra præsenterer en konkret case, som skal løses i løbet af dagen. De deltagende folkeskoleelever vil være inddelt i mindre grupper og sammen med deres procesguides, HHX elever med faget innovation, konkurrere med hinanden om at komme med den bedste og mest innovative løsning på den stillede case. Dagen forløber som en proces, hvor der generes et utal af idéer, de kreative muskler trænes gennem energizers og hvor eleverne til sidst præsenterer deres udviklede koncept på en stand foran dommerne. 5.3 InnovationCamp - Side 17 -

18 InnovationCamp foregår på de deltagende skolers faciliteter og består af en case, som repræsentanten fra folkeskolen har udvalgt. Dette kan være en problemstilling, eleverne møder i deres skoletid, samfundsproblemer eller fra en virksomhed, man har kontaktet. Den deltagende klasse deles ind i mindre grupper og gennemgår en typisk innovationsproces fra problem idé koncept, guidet af uddannede procesguides fra HHX. Eleverne bliver taget igennem forskellige øvelser der træner deres kreative muskel og lærer dem at opbygge og udvælge et koncept, som de afslutningsvis præsenterer for dommerne. 5.4 Erhvervsfagligt innovationsforløb I skoleåret arbejder snedkeruddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole sammen med en folkeskole om et erhvervsfagligt innovationsforløb under projektet Industrien som karrierevej. Forløbet involverer elever i 8. klasse og erhvervsskoleelever på snedkeruddannelsen samt elever på TEKO. Forløbet er udviklet i tæt samarbejde mellem lærere på den pågældende folkeskole og undervisere på Herningsholm Erhvervsskole, og det består af fem dages aktiviteter fordelt over fire uger. Eleverne skal samarbejde i en innovationsproces, dels på pågældende folkeskole, dels på erhvervsskolen. Elever fra TEKO skal indledningsvist facilitere innovationsprocessen. Forløbet skal munde ud i en række specielt fremstillede møbler til et fællerum på den pågældende folkeskole. I forløbet skal eleverne fra folkeskolen indtage rollen som kunder, mens eleverne fra erhvervsskolen skal indtage rollen som producenter, hvor de blandt andet skal arbejde med produktudvikling. Afslutningsvist skal møblerne fremvises for forældre og skolens øvrige elever. Lignende erhvervsfaglige innovationsforløb vil kunne gennemføres i samarbejde med andre erhvervsuddannelser på Herningsholm Erhvervsskole. 5.5 Kommunale projekter Der arrangeres jævnligt kommunale entreprenante projekter med et fælles tema, hvor alle folkeskoler og ungdomsuddannelser kan deltage. 5.6 Innovaprisen Hvert år uddeles Innovaprisen for det bedste entreprenante projekt i følgende kategorier: - Indskoling - Mellemtrin - Udskoling - Ungdomsuddannelse Præmien er 5000 kr., hvoraf halvdelen af beløbet skal doneres til et godtgørende formål. - Side 18 -

19 6. Organisering Entreprenørskabsskolen er forankret i Ikast-Brande kommune med et samarbejdsforum, en ledergruppe og en tovholdergruppe. Dette har som formål at understøtte et fokus og en forankring af arbejdet fra det politiske niveau helt ud i læringsrummet Samarbejdsforum Samarbejdsforum består af: - Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget - Formand for arbejdsmarkedsudvalget - En repræsentant fra Erhvervs- og kontaktudvalget - En repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget - Skolechefen - Repræsentanter fra erhvervslivet. - Leder af Uhre Friskole - Uddannelsesleder fra HHX - Rektor fra Ikast-Brande Gymnasium - En repræsentant fra Erhvervsskolerne - En Skoleleder - En Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for Samarbejdsforum. Der kan indkaldes gæster ad hoc til samarbejdsforumsmøderne. Samarbejdsforum mødes som udgangspunkt 2 gange årligt. Samarbejdsforum kan mødes ekstraordinært, hvis det findes nødvendigt. Samarbejdsforummets formål er, at - være ambassadører for Entreprenørskabsskolen og arbejde med til at en forankring sker - være døråbnere til samarbejdspartnere i forbindelse med konkrete entreprenante forløb - have konkrete opgaver i forbindelse med kommunale entreprenante projekter - fungere som et videndelingsorgan - sikre at der sker et tværgående samarbejde mellem interessenterne inden for Entreprenørskabsskolen - Side 19 -

20 6.2. Kommunal Koordinator Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen er Kommunal Koordinator. Koordinatorens ansvar er, at - Bistå i udarbejdelsen af dagsordner til styregruppemøder - Udarbejde dagsordner til ledernetværksmøder - Være ansvarlig for møder i tovholdergruppen - Sikre kommunikationslinjer mellem interessenterne i entreprenørskabsorganisationen - Sikre pædagogisk udvikling - Synliggøre entreprenørskabssskolen i Ikast-Brande Kommune - Redaktør på Innovabladet 6.3. Ledernetværk Ledernetværket består af en ledelsesrepræsentant og en tovholder fra hver af Entreprenørskabsskolerne. Den kommunale koordinator leder netværket. Formålet med ledernetværket er, at - Ledere drøfter ledelse af Entreprenørskabsskolen - Der udvikles konkrete entreprenante tiltag for skolerne i samarbejde med tovholderen. - Ledere udvikler ledelseskompetencer, der understøtter læring og ledelse af entreprenante lærere og pædagoger - Ledere skaber sig fælles billeder og forståelse af begreberne innovation, kreativitet og iværksætteri - Ledere drøfter hvilke organisationsforandringer, der kan støtte implementeringen af entreprenørskab på skolerne herunder en kobling til erhverv-, kultur- og foreningslivet samt ungdomsuddannelserne. Ledernetværket mødes 3 gange i skoleåret. - Side 20 -

- innovativ læring og dannelse

- innovativ læring og dannelse - innovativ læring og dannelse Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 3 2. Projektets formål...

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN 2011-2014 Indledning Hvorfor innovation i skolen? Fordi: Nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledelse og iværksættere

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere