Sagsøgerne mener, at hele Skoleforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagsøgerne mener, at hele Skoleforeningen"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Stort arrangement for elever til efteråret Der er plads til 1000 elever fra alle Skoleforeningens 5. og 6. klasser, når 150 års jubilæet for den 2. slesvigske krig bliver markeret med et arrangement ved Danevirke. Eleverne skal opleve»en dag i felten«. Mere side 2 Driftsrådene mødes i retten 1864 Projekt Digital læring om Sydslesvig Dansk Skoleforening og UC Syddanmarks Center for Mindrealspædagogik har fået tilskud fra Sydslesvigudvalget til et treårigt projekt, som skal nyskabe en digital infopakke til undervisningen i folkeskolen. Mere side 3 Medarbejderne Dommer skal afgøre, om der skal være et eller flere driftsråd i Skoleforeningen. SYDSLESVIG. Blandt Skoleforeningens driftsråd er der uenighed om hvorvidt A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen, har valgt deres driftsråd på et ulovligt grundlag. Det mener blandt andet fagforeningen Ver.di og Skoleforeningens store driftsråd, som derfor har indgivet klage mod driftsrådsvalgene ved arbejdsretten i Flensborg. Sagsøgerne mener, at hele Skoleforeningen skal ses som en stor virksomhed. Derfor kan der ikke være driftsråd i de enkelte institutioner. Det er Skoleforeningens store driftsråd, der er arbejdsgiverens forhandlingspartner. Starten på en bølge - Vi er imod, at der kommer flere og flere driftsråd i Skoleforeningen, siger Karl-Heinz Pliete fra Ver.di. - Hvis A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen får lov til at have et selvstændigt driftsråd, kan det være starten på en bølge, der ender med, at der kommer mange små driftsråd ude i institutionerne, siger han Både Ver.di og formanden for Skoleforeningens store driftsråd, Niels Nielsen mener, at de små driftsråd har for lidt indflydelse. - Nu må det være op til dommeren at afgøre, om vi får en struktur i Skoleforeningen, der betyder begrænsede rettigheder for medarbejderne, siger Niels Nielsen. Han regner med, at en afklaring af striden kan vare længe. - Jeg skønner, at sagen går over flere juridiske instanser, hvis ikke der bliver indgået en ny aftale, siger han. Nærhedsprincip Formanden for driftsrådet på A. P. Møller Skolen, Charlotte Larsen, kan ikke se nogen ulempe i, at A. P. Møller Skolen har et selvstændigt driftsråd, tværtimod. - Fordelen er nærhedsprincippet. Det handler om at de folk, der sidder i driftsrådet, er på stedet og har fingeren på pulsen, siger Charlotte Larsen. Det er ikke første gang, hun møder Skoleforeningens store driftsråd i arbejdsretten. Allerede i 2011 var der uenigheder om driftsrådsstrukturen. - Dengang oprettede vi et driftsråd kun for magistrene på A. P. Møller Skolen. Også det mente det store driftsråd var ulovligt. Efter tre forhandlingsdage i arbejdsretten trak de dog klagen tilbage, og vi kunne fortsætte vores arbejde i Slesvig, siger Charlotte Larsen. Mere side 3 Skema Undervisningsdifferentiering Her til foråret tager 35 danske skoler i Sydslesvig fat i»ugeskemarevolutionen«. Det er en helt ny form for at tilrettelægge undervisningen på, som skal præsenteres på pæadagogiske dage i skolerne. Mere side 7 Unddannelse Jobmuligheder Den 3. jobmesse på Duborg-Skolen har været en succes. Eleverne har gjort flittig brug af at indhente informationer om deres drømmejobs eller dem, der kan blive det. Mere på bagsiden Tilbygning sikrer børnehavepladser i Askfelt Pladsproblemer ASKFELT. I Askfelt kan børnehaveforældrene i disse dage ånde lettet op. Sidste sommer lykkedes det kun Skoleforeningen ved hjælp at lokale forældreprotester at forlænge en dispensation, der giver Askfelt Danske Børnehave mulighed for at optage 40 i stedet for 25 børn. Skoleforeningen har nu besluttet at finansiere en tilbygning til børnehaven, som skaber plads til en yderligere børnegruppe. Der vil således ikke mere være brug for en dispensation. Mere side 6 Børnehavebørn i Askfelt. Forældredemokrati 2014 er et valgår i Skoleforeningen. Kursus skal klæde de nye forældrerepræsentanter på til deres arbejde. SYDSLESVIG. Et udvalg under Skoleforeningens styrelse har forberedt et kursus for de forældre, der engagerer sig i samarbejdsråd og fællesrådet og et kursus for styrelsesmedlemmer. Demokratisk råderum Formålet er at give de forældrevalgte indsigt i, hvilket demokratisk råderum de har ifølge vedtægterne for fællesrådet og reglerne for samarbejdsråd. Her til foråret er der valg til både samarbejdsråd, fællesråd og Skoleforeningens styrelse. - Det ligger os rigtig meget på sinde at få styrket forældredemokratiet. Hvis man nærlæser for eksempel regler for samarbejdsråd, ser man, hvor stor indflydelse forældre kan få, hvis de vel at mærke vil det, siger styrelsesmedlem Niels Ole Krogh, som har siddet i udvalget sammen med Åse Jørgensen og Per Gildberg. Lægfolk - Situationen er nøgternt betragtet den, at de forældrevalgte står overfor de professionelle. Vi er i reglen lægfolk - uuddannede indenfor pædagogik og ledelse - forsamlet tre timer om måneden. Det kræver derfor knofedt og hjerneaktivitet, hvis forældrene de facto skal få indflydelse på skolens liv, siger Niels Ole Krogh, og tilføjer, at Frugt og grønt Forældredemokratiet i Skoleforeningen skal styrkes Mad SLESVIG. På Gottorp-Skolen i Slesvig er eleverne med til at skære og snitte frugt og grønt til alle elever på skolen. Mere side 6 det selvfølgelig skal ske med stor respekt og en hvis ydmyghed overfor de professionelle, der dagligt har med vore børn at gøre. Gavner alle - Men fundamentet er selvfølgelig, at de forældrevalgte råd på alle niveauer ved, hvilke pligter og rettigheder de har. Initiativet skal derfor ses som et forsøg på at klæde os alle bedre på til at løfte opgaven til gavn for børn og ansatte, men også til gavn for mindretallet som sådan, siger han. - For mig er der ingen tvivl om, at et vitalt og dynamisk arbejde i et forældreråd er til gavn for hele institutionens opland. Levende institutioner er om ikke forudsætningen, så dog en vigtig faktor for et levende lokalt mindretal, siger Niels Ole Krogh. Mere på side 4 og 5

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar LEDER Forandringer i skolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig har faktisk i flere år haft dispensation fra skoleloven i delstaten Slesvig-Holsten. Skoleloven siger, at vi som mindstekrav, ved vore fællesskoler skal tilbyde en åben heldagsskole. Til en åben heldagsskole hører f.eks. et tilbud om lektiehjælp og et varmt måltid. At udbygge vore ni fællesskoler har været en logistisk og økonomisk kraftakt for Skoleforeningen, ikke mindst med store økonomiske implikationer for hele mindretallet. Nu er vi efterhånden så etablerede med vore fællesskoler, at vi både vil og skal tage næste skridt hen mod det, politikerne i landet har ønsket. PER GILDBERG, formand Traditionelt er man i det danske samfund på skoleområdet endda længere fremme i skoene. Her siger den nye skolelov f.eks., at børn fra 1.-5.klasse skal opholde sig i skolens regi i 30 klokketimer pr. uge. Timetallet stiger så i de højere klasser, og læreren har tilstedeværelsespligt på skolen, ikke bare i undervisningstiden, men i et bestemt antal klokketimer, som en anden ansat i en forvaltning. Fælles for skolelovene er, at de i tiltagende grad forsøger at tage hensyn til forandrede familie- og samfundsforhold. Det bliver mere og mere»normalt«, og også politisk ønsket, at begge eller også den enlige forælder har et arbejde at passe udenfor hjemmet. Man ønsker at skabe gode og sammenlignelige udviklingstilbud for alle børn og unge, også udenfor den regulære undervisningstid i skolen, uafhængig af fars og mors åndelige og pekuniære ressourcer. Det kan man have forskellige politiske holdninger til, og man kan også se begrænsninger i individets eller den enkelte families råderet over fritid eller fritidsbeskæftigelse. Som Skoleforening og anvarlig for mindretallets skole bliver vi nødt til at forholde os til den politiske vilje, og vi er forpligtet til at tage ansvaret for de ordninger som etableres på og rundt omkring vore skoler. Og det skal ske hurtigt. De dispentationer vi indtil nu har, indskrænkes kraftig. Det stiller så krav til den centrale og lokale ledelse i Skoleforeningen, det stiller krav til bygningsmæssige forhold, til arbejdspladser på skolen for pædagogisk og andre ansatte, men så sandelig også til forældre og samarbejdsråd ved vore institutioner. Og det stiller krav til bort i mod alle andre institutioner og organisationer i mindretallet. For mig er det klart, at vi i Skoleforeningen skal udvikle andre samarbejdsrelationer med alle, som har et tilbud til vore børn og unge. Og vi skal tænke fremadrettet. Udover de lovfæstede rammer for heldags- og helhedsskolen er ingen grænser sat for fantasien. Det burde være en ønskeopgave for et mindretal og et mindretalsskolevæsen, som i fællesskab skal stå som udbyder af en kultur, som skal hævde sig og ikke drukne i flertalskulturen. God arbejdslyst til os alle! Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: helt tæt på kroppen Mindeår Skolebørn i Sydslesvig skal opleve en dag i felten. DANNEVIRKE. I dag for 150 år siden, den 1. februar 1864 startede den anden slesvigske krig mellem Danmark, Preussen og Østrig. Tilbagetrækningen fra Danevirke og slaget ved Dybbøl er en fast bestanddel af historieundervisningen i Sydslesvig. - Det er vigtigt, at eleverne i Sydslesvig ved og forstår, hvorfor der i dag findes to mindretal i vores grænseland, siger Kirsten La Cour, som er skolekonsulent for historie. Kende fortiden - Eleverne skal kende til de uroligheder, der førte til grænsedragningen, som vi kender den nu. Desuden mener jeg ikke, at man kan forstå nutiden og planlægge sin fremtid, hvis ikke man kender sin fortid, siger hun. Netop fordi hændelserne i I anledning af Dybbøl-jubilæet udskrives der en tegne- og fotokonkurrence for skoleelever. Bag konkurrencen står Region Syddanmark og de fire store mediehuse i regionen. Konkurrencen er opdelt i en række kategorier, der hver for sig dyster på kreativitet og opfindsomhed. Desuden vil vi gerne have spændende effekter fra Dybbølslaget frem i lyset. Derfor 1864 betyder så meget for historieopfattelsen i Sydslesvig, har Dansk Skoleforening valgt at markere dette jubilæum på en helt særlig måde. Onsdag den 10. september er der et stort arrangement med op til 1000 børn fra de danske skoler i Sydslesvig ved Danevirke. Det er elever, som på dette tidspunkt går i 5. og i 6. klasse, som kommer til at opleve en dag, der dækker over, hvordan det har været, at være soldat for 150 år siden. I arrangementet»rundt om en dag i felten«skal de unge føle, hvad det betød, når kanonerne tordnede, kulden tærede på kroppen, og maven knurrede. I samarbejde med Danevirke Museum bliver det muligt at støbe kugler, lave mad på den gammeldags måde, gå i uniformer og opleve forskellige elementer i en soldaterlejr. Skolekonsulenterne Kirsten La Cour og Eberhard von Oettingen har planlagt omkring 15 forskellige stationer med aktiviteter og oplevelser rundt omkring den anden slesvigske krig. Tegne- og fotokonkurrence Pædagogisk eftermiddag Allerede den 6. februar er der planlagt en pædagogisk eftermiddag omkring 1864 på Center for Undervisningsmidler. - Klokken 15 åbnes en udstilling med forskellige materialer, som er til udlån. Der er bøger, film, lydbånd og vi har lavet materialekasser omkring»en dag i felten«, så man også kan være aktiv ude på skolerne, siger Kirsten La- Cour. - Materialet er beregnet til tværfaglig undervisning, så både med tysk, dansk, historie og billedkunst og sløjd kan involveres, siger Kirsten La Cour og fortsætter: er jo et naturligt emne i undervisningen. I anledning af 150 årsdagen har vi nu produceret og sammensat materiale, som vil kunne bruges i den almindelige undervisning omkring emnet i mange år ud i fremtiden, siger hun. er der udskrevet en konkurrence om de mest spændende effekter fra tiden. Alle bidrag skal være indleveret senest den 1. marts Herefter træder en dommerkomite i aktion og vurderer de indsendte bidrag. Præmieoverrækkelsen finder sted i begyndelsen af april 2014, og et udvalg af de forhåbentlig mange bidrag vil blive vist på en vandreudstilling i de fire mediehuse, samt en række andre steder i både Syddanmark og Slesvig-Holsten. Desuden bringes et udvalg af de indsendte bidrag i et magasin, som de fire mediehuse udgiver midt i april i anledning af 150-året for Slaget ved Dybbøl. Læs mere om konkurrencen på Skoleforeningens hjemmeside.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar Foreningens ansatte kan ikke blive enig Medbestemmelse Efter at den gamle aftale om driftsrådsstrukturen i Skoleforeningen er blevet opsagt, kan parterne ikke blive enige om en ny aftale. SYDSLESVIG. Siden starten af dette år er Skoleforeningen uden en bindende aftale for, hvilken struktur driftsrådsarbejdet skal have. Den gamle aftale er blevet sagt op af fagforeningen Ver.di og senere hen også af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Forhandlingerne om en ny aftale er gået helt i stå. Fagforeningerne, som er Skoleforeningens forhandlingspartnere i denne sag, kan ikke blive enige om, hvordan en ny struktur skal se ud. Gymnasielærernes fagforening står fast på, at der skal være et selvstændigt driftsråd på Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig. Mens alle andre fagforeninger, der deltager i forhandlingen, kun ønsker et driftsråd for alle Skoleforeningens medarbejdere. Mangeårig konflikt Hele konflikten startede, da gymnasielærerne på A. P. Møller Skolen for næsten fire år siden dannede deres eget driftsråd, magen til det magisterdriftsråd, der findes på Duborg-Skolen i Flensborg. Problemet var, at mens den gamle aftale om driftsrådsstrukturen udtrykkeligt nævnte magisterdriftsrådet i Flensborg som et af de to driftsråd i Skoleforeningen, sagde den af naturlige årsager intet om et tilsvarende driftsråd i Slesvig. Aftalen blev indgået i 1998, mange år før A. P. Møller Skolen blev grundlagt. Det såkaldte store driftsråd, som hidtil har repræsenteret alle ansatte i Skoleforeningen, som ikke er magistre på Duborg-Skolen, mente derfor, at driftsrådsvalget i Slesvig var ulovligt, og sagen endte i 2011 i arbejdsretten. Det store driftsråd trak dog sin klage tilbage efter tre forhandlingsdage. - Det gjorde vi, fordi det i sagens forløb viste sig, at der også burde have været klaget over driftsrådsvalget for magistre på Duborg-Skolen, siger Niels Nielsen. Ny struktur Selve konflikten er der stadig, og den er ikke blevet nemmere at løse efter at der nu ikke findes en gyldig aftale for driftsrådsstrukturen. Der er nemlig sket ændringer i lovgivningen, som gør det umuligt at lave driftsråd for enkelte medarbejdergrupper i en og den samme virksomhed. En ny driftsrådsstruktur i Skoleforeningen må altså ikke indeholde magisterdriftsråd. Derfor har man nu på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen afholdt driftsrådsvalg for alle medarbejdere. Formanden for driftsrådet på A. P. Møller Skolen, Charlotte Larsen siger, at man netop har valgt at gennemføre valget nu, fordi der ikke er en gældende aftale i Skoleforeningen. - Vi gjorde det for at fasttømre vores driftsrådsarbejde, og medarbejderne har bakket os op. 59 af de 64 FOTOS: ARKIV Nu skal arbejdsretten i Flensborg prøve på at løse striden mellem de ansatte i Skoleforeningen. Charlotte Larsen, driftsrådsfomand ansatte deltog i driftsrådsvalget, siger Charlotte Larsen. Forhandlingerne om en ny driftsrådsstruktur har stået stille i et stykke tid, og driftsrådsvalget på de to fællesskoler med gymnasieoverbygning har ikke gjort forhandlingerne om en ny aftale om driftsrådsstrukturen nemmere. Hvilken vej blæser vinden Nu er sagen altså havnet i retten igen, og de forskellige Skoleforeningen har brug for klarhed Driftsrådsstruktur parter regner ikke med, at der kommer nye forhandlinger om strukturen, før man ved, hvordan vinden blæser i arbejdsretten. I fagforeningen Ver.di fortryder man åbenbart, at man sidste forår opsagde den gældende strukturaftale. Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. Efter at fagforeningen Ver.di i foråret 2013 sagde aftalen om driftsrådsstrukturen i Skoleforeningen op, gjorde Skoleforeninges ledelse det samme. Det begrunder Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, med, at det har været problematisk for Skoleforeningen, at der i den sidste driftsrådsperiode har været uenighed om sammensætningen af fællesdriftsrådet. - Aftalen om driftsrådets struktur kunne ikke holde mere, fordi det store driftsråd ikke ville acceptere, at der var et magisterdriftsråd på A. P. Møller Skolen. Derfor har Skoleforeningen ligesom Ver.di ønsket at skabe klarhed om den fremtidige driftsrådsstruktur. - Ellers havde vi brugt for meget tid på unødvendig dobbelstruktur, siger Anders Molt Ipsen. Han mener, at det er de ansatte i Skoleforeningen, som skal finde ud af, hvordan de bedst kan varetage deres interesser. - De skal blive enige om en aftale, der fastlægger driftsrådsstrukturen i Skoleforeningen, derfor har vi som arbejdsgiver været tilbageholdende. Vi har haft inviteret til nogle forligsforhandlinger. Der har vi prøvet på at finde en løsning på problemet. Vores udgangspunkt er, at vi godt kan acceptere forskellige modeller, siger Anders Molt Ipsen og fortsætter: Vi har haft forskellige forslag til strukturer på bordet, men ingen af dem blev vedtaget. Nu må vi afvente, hvad der kommer ud af arbejdsretssagen, inden vi går videre med forhandlingerne. - Set i bakspejlet var det måske ikke den bedste ide, for nu står vi helt uden en aftale og forhandlingerne er gået i stå. Vi gjorde det, fordi vi ville sætte skub i forhandlingerne, siger Karl Heinz Pliete fra Ver.di. Skoleforeningen vil gøre danske elever klogere på Sydslesvig FOTO: DANIEL DÜRKOP Projekt Treårigt projekt skal samle nyskabende digital infopakke til undervisningen på folkeskolens klassetrin. KØBENHAVN. Folketingets Sydslesvigudvalg har i år bevilget tilskud til syv projekter fra Sydslesvigbevillingens projektpulje. Blandt disse projekter er»bliv klog på det danske mindretal«, et samarbejde mellem Skoleforeningen og UC Syddanmarks Center for mindretalspædagogik. Fokus på oplysning Sydslesvigudvalget har tilrettelagt tilskudspolitikken for 2014 med det helt klare sigte at få sat fokus på oplysningsindsatsen i Danmark. Særligt blandt de yngre generationer i Danmark er kendskabet til det danske mindretal desværre yderst begrænset. På den baggrund støtter Sydslesvigudvalget især oplysningsprojekter, der via moderne teknologi og kommunikationsplatforme søger at fange de unges interesse. Sydslesvigudvalget med Benny Engelbrecht, Kim Andersen, direktør Steffen Bang, Susan Parwini sammen med Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen og formand Per Gildberg. - I Sydslesvigudvalget ser vi det som en af vore vigtigste opgaver at bidrage til, at danskernes kendskab til mindretallet øges. Især blandt de yngre generationer er uvidenheden desværre stor. Igen i år er det derfor igen oplysningsprojekter - og især oplysningsprojekter rettet imod danske undervisningsinstitutioner - som Sydslesvigudvalget har valgt at støtte, siger Benny Engelbrecht, formand for udvalget. - Jeg er overbevist om, at de støttede projekter vil medvirke til at øge danskernes viden om mindretallet. Blandt andet vil jeg fremhæve, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig sammen med Center for Mindretals-pædagogik ved UC Syddanmark med udvalgets støtte nu får mulighed for at udvikle en samlet digital pakke af undervisningsmaterialer målrettet folkeskolens ældste klasser. Eleverne får hermed på en ny og tidsvarende måde mulighed for at stifte bekendtskab med mindretallet, fortsætter Benny Engelbrecht. 1,6 millioner kroner»bliv klog på det danske mindretal«er et tre-årigt projekt og har fået bevilget ca. 1,6 mio. kr. til at udvikle en samlet nyskabende digital pakke til undervisningen på folkeskolens klassetrin. Den digitale pakke muliggør, at eleverne gennem fagene dansk, historie, tysk og samfundsfag får viden om det danske mindretal og hvordan mindretallet kan blive til et aktivt læringspotentiale for deres egen læringsproces. Der skal udvikles formidlende læringsapps og læringsspil (apps) til undervisningen, der suppleres med digitale læringsmidler. Der skal blandt andet udvikles formidlende læringsapps og læringsspil (apps) til undervisningen Videnskanaler»Bliv klog på det danske mindretal«vil dermed på helt afgørende vis tilføre det danske mindretal nogle i dansk kontekst helt nye videnskanaler, fordi det målrettet henvender sig til undervisningen i folkeskolen og dermed indirekte også til mange danske hjem. Gennem projektet udvikles et didaktisk koncept, som udvider og letter folkeskolelærernes mulighed for at undervise i og med det danske mindretal, og der tilbydes samtidig eleverne og forældrene en unik læringsplatform, hvor de kan møde mindretallet på deres egne præmisser. I forhold til indholdssiden vil der blive etableret forpligtende netværk med deltagelse af en lang række sydslesvigske foreninger samt museer m.v.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar Forældredemokrati FOTO: DANIEL DÜRKOP Magten ligger hos forældrene 2014 er valgår i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. I løbet af foråret finder valgene sted til skolernes og daginstitutionernes samarbejdsråd og Skoleforeningens fællesråd og styrelsen. Alle valg gælder for 3 år. Skoleforeningen er en forening båret af forældrene til de børn, der går i de danske daginstitutioner og skoler. Foreningen er opbygget som et repræsentativt system med medlemmerne og skolekredsene som basis, og med fællesrådet og Styrelsen som styrende organer. Derfor er det vigtigt, at forældrene er med til at udvikle foreningen. Viden er afgørende for et godt arbejde Forældredemokrati Kurser skal hjælpe de nyvalgte forældre til at komme godt fra starten. Skoleforeningen vil tilbyde to kurser til de folkevalgte forældre. Det første kursus henvender sig til medlemmer i skolerne og daginstitutionernes samarbejdsråd og skal give dem indsigt i, hvilket demokratisk råderum de har ifølge vedtægterne for fællesrådet og reglerne for samarbejdsråd. Praktiske eksempler I forskellige oplæg og gruppearbejde præsenteres indholdet af vedtægter og regler for fællesrådet og samarbejdsråd ved Skoleforeningens skoler og børnehaver. Kurset skal også være praktisk med eksempler på gode erfaringer med samarbejdet i institutionerne og forventninger til samarbejdet. Kurset skal finde sted i juni, altså efter at de nye medlemmer af samarbejdsrådene og fællesrådet er valgt. Lærere, pædagoger og ledere, der måtte have lyst til at deltage, er også velkomne. Nye og gamle Det andet kursus henvender sig både til de nye og gamle styrelsesmedlemmer. Den nuværende styrelse skal på sit kommende møde beslutte, om kurset skal føres ud i virkeligheden. - Det er af stor betydning, at styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig på alle måder er grundigt informeret om sine beføjelser, og indenfor hvilke rammer styrelsen træffer sine beslutninger, siger styrelsesmedlem Niels Ole Krogh, som sammen med Åse Jørgensen og Per Gildberg har taget initiativ til kurserne. Foreningens udvikling - Styrelsens arbejde er afgørende for Skoleforeningens udvikling; et informationsdeficit vil have negativ indvirkning på foreningens arbejde. Den nyvalgte styrelse opfordres til at gennemføre VALG TIL SAMARBEJDSRÅD OG FÆLLESRÅDET Fokus HAR INDTIL VIDERE FÅET OPLYST FØLGENDE DATOER FOR VALG TIL SAMARBEJDSRÅD OG FÆLLESRÅDET: Harreslev Danske Skole: kl på Harreslev Danske Skole, Süderstr. 90, Harrislee Duborg-Skolen: kl i festsalen på Duborg-Skolen, Ritterstr. 27, Flensborg Kiel-Pris Børnehave og Jernved Danske Skole: kl på Jernved Danske Skole, Schulstr. 50, Dänischenhagen Husum Danske skole: kl i festsalen på Husum Danske Skole, Klaus-Groth-Str. 45, Husum Kobbermølle Danske Skole: kl på Kobbermølle Danske Skole, Wassersleben 32, Harrislee OVERSIGTEN AKTUALISERES LØBENDE PÅ mindst en kursusdag hurtigst muligt efter, at en ny styrelsesperiode er påbegyndt, siger Niels Ole Krog. Emner er der nok at tage af: vedtægter og forretningsorden, Folketingets/Undervisningsministeriets og Sydslesvigudvalgets opgaver, tyske rammebetingelser, skolelovgivning, konventioner og rammeaftaler, samrådet, fagforeninger og direktionens arbejde er noget af de, kurserne skal beskæftige sig med. Styrelsens arbejde er afgørende for Skoleforeningens udvikling; et informationsdeficit vil have negative indvirkningfer på foreningens arbejde. Niels Ole Krogh, styrelsesmedlem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v.»skoleforeningen er f forældrestyret på alle l ledder og kanter«fællesrådsvalg S Søren Harnow Klausen har i s snart ti år været medlem af Skoeforeningens fællesråd. Først l f for den nu nedlagte Christian P Paulsen-Skolen i Flensborg og n nu for Gustav Johannsen-Skoen, hvor han også sidder i l Samarbejdsrådet. - Det startede egentlig med, a at jeg var nysgerrigt, hvad den i nstitution og den forening, mine børn går i, egentlig er for n n noget. Derfor gik jeg til et informationsmøde i skolekredsen. m D Den bedste måde at finde ud a af, hvad der foregår i Skoleforeningen, er at engagere sig, si- e g ger Søren Harnow Klausen. En af de ting, han fandt ud af, v var, at Skoleforeningen faktisk e er forældrestyret. - Det er selvfølgelig noget, d der står skrevet i de papirer m man får udleveret, når man tilmelder sit barn, men jeg har i m h hvert fald troet, at der nok sidder en eller anden central in- d s stans, som bestemmer. Sådan e er det for eksempel i Danmark, h hvor forældrene, har meget m mindre indflydelse på skolerne o og børnehaverne end hos os. S Skoleforeningen er forældrestyret på alle ledder og kanter. Det r e er forældrene der er den højeste instans. Det er dem, der be- s s stemmer, siger Søren Harnow Klausen. Og netop derfor er det efter h hans mening faktisk et stort p problem, hvis forældrene ikke e engagerer sig og udøver den i ndflydelse, de har ifølge ved- Med ti år på bagen har Søren tægterne. H Harnow Klausen også været m med til at tage ubehagelige beslutninger. Han har for eksem- s p pel været med til at nedlægge s sin egen skole. - Når man har en forening, d der sætter forældredemokratiet h højest, er man nødt til at tage a ansvar, når det bliver ubehageigt. Der er rigtig mange men- l n nesker, der har mange meninger og holdninger. Men det kan g i kke nytte noget at klage, hvis m man ikke har taget ansvar, siger han. En anden grund til, at Skoleforeningen har brug for så f m mange aktive forældre som mu- Samarbejdsrådsvalg HUSUM. Sebastian Schildger har været formand for samarbejdsrådet i Husum Danske b Børnehave siden efteråret. Og han har ikke fortrudt, at han involverer sig. v - Børnene er jo det vigtigste, v vi har. Og hvis man ønsker indflydelse i den institution, ens f b barn går i, skal man møde op, s siger Sebastian Schildger. Han føler, at forældrene og hele samarbejdsrådet har gode muligheder for at forandre noget i institutionen. Det er både g s store og små ting. Samarbejdsrådet fastsætter principper for, hvordan børnehaven skal køre, men det kan lige så godt være, a at arbejdet består i at sørge for b bedre belysning på institutionens parkeringsplads. - Vi har et tæt og godt samarbejde med børnehavens ledelse b o og de ansatte, holder kontakten Hvis systemet skal fungere, skal de der har nogle holdninger, melde sig på banen. Søren Harnow Klausen, fællesrådsmed ligt er efter hans mening, at foreningen har brug for så meget inputs fra de berørte som muligt. Det er det, der er hovedformålet med forældrestyret. - Hvis systemet skal fungere, skal de, der har nogle holdninger, melde sig på banen. Vores skoler er meget specielle. Mindretallet er jo en sammensat størrelse. Derfor er der selvfølgelig mange interesser og holdninger, og dem skal vi have repræsenteret, siger Søren Harnow Klausen og nævner eksplicit de nye forældre i mindretallet. - Det kan godt være, at de har noget berøringsangst. Men det er en dårlig ide at holde sig ude af forældredemokratiet. Her kan de nemlig lære en masse om Skoleforeningen og mindretallet. Samarbejdsrådsformand har ikke fortrudt til administrationen i Flensborg eller forhandler om tid til børnene i skolens gymnastiksal og snakker med forældrene, siger Sebastian Schildger. Han kan kun anbefale andre forældre at stille op, når der til foråret afholdes valg til samarbejdsråd, fællesråd og styrelse. - Skoleforeningen er en forening der er båret af forældrene. Det er os, der har ansvaret for at udvikle organisationen, siger han. Fællesrådets opgaver Fællesrådet er Skoleforeningens generalforsamling. Det består af delegerede, der er valgt i de enkelte skolekredse. Ethvert medlem af skolekredsen er berettiget til at deltage i valget af delegerede til Fællesrådet. Skoleforeningens lønnede medarbejdere er ikke valgbare. Valg til fællesrådet sker på et møde i skolekredsen, der afholdes i månederne februar, marts eller april, Fællesrådet opgave er at træffe beslutninger om foreningens vedtægter og målsætninger. Efter forslag udarbejdet af styrelsen og direktionen er det op til fællesrådet at nedlægge daginstitutioner, skoler og andre institutioner. Fællesrådet beslutter principper for optagelse af børn i foreningens daginstitutioner og skoler og vedtager regler, som tilgodeser forældrenes og elevernes medindflydelse i Skoleforeningens institutioner Fællesrådet godkender Skoleforeningens driftsbudget og regnskab og forældrebidrag til institutionerne. Fællesrådet træffer endvidere beslutning om overordnede principper for daginstitutionernes arbejde, undervisning og opdragelse i skolerne,?skolernes timefordelingsplaner, lejrskolevirksomhed, klasserejser, erhvervspraktikperioder, skoleudveksling og ordensregler for skolerne. I fællesrådet vedtages formålsformuleringer for skolens forskellige fag, specialeundervisninger og anden specialpædagogisk bistand og skolens bedømmelse af elevernes arbejde, fastlæggelse af det ugentlige antal undervisningsdage. Fællesrådet drøfter også foreningens anlægsopgaver. Samarbejdsrådenes opgaver Samarbejdsrådenes opgaver i både daginstitutionerne og på skolerne er blandt andet at drøfte og fastsætte principper for daginstitutionens eller skolens virksomhed. Der kan bl.a. fastsættes principper for samarbejdet mellem daginstitution/skole og hjem, samarbejdet mellem skole og børnehave, synliggørelse af institutionens profil og udvikling af den pædagogiske virksomhed. Samarbejdsrådet godkender bloktilskudsbudgettet efter forslag fra skolens eller daginstitutionens leder og påser, at der føres regnskab med midlernes anvendelse og eventuelle ordensregler. Samarbejdsrådet giver udtalelser til Skoleforeningen ved blandt andet ansættelse af nye ledere/viceledere, pædagogisk forsøgsvirksomhed, videnskabelige forsøg og statistiske undersøgelser, planer om sammenlægning med en anden institution og planer om nedlæggelse af institutioner. Samarbejdsrådet kan i øvrigt på eget initiativ give udtalelser til Skoleforeningen om alle spørgsmål, der vedrører institutionen. Forældrerepræsentanternes valgperiode er tre år, svarende til valgperioden for Skoleforeningens fællesråd. Medarbejdere ved skolen kan ikke være forældrevalgte medlemmer af samarbejdsrådet. Repræsentanterne for skolens pædagogiske medarbejdere herunder medarbejdere i skolefritidsordninger samt repræsentanterne for eleverne vælges for et skoleår ad gangen. Samtlige medlemmer af samarbejdsrådet har stemmeret. På samarbejdsrådets første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne som formand. Styrelsens opgaver Foreningen ledes af en styrelse, der vælges af og blandt Fællesrådets medlemmer fra de ni valgområder. Ved det første fællesrådsmøde i en ny valgperiode vælges foreningens formand og næstformand direkte af Fællesrådet blandt de regionalt valgte styrelsesmedlemmer ved simpelt flertal. Styrelsen er Skoleforeningens daglige ledelse. Det er her, der fastsættes principper, og træffes beslutninger vedrørende daginstitutionernes og skolernes virksomhed inden for de rammer, som er fastsat ilovgivningen og vedtægterne. Styrelsen varetager Skoleforeningens interesser i samarbejde med bevilgende myndigheder og med det danske mindretals øvrige organisationer. Styrelsen påser, at Direktionens virksomhed udøves i overensstemmelse med vedtægterne og er klageinstans i foreningsanliggender. Styrelsen træffer beslutning om køb og salg af grunde og bygninger, Skoleforeningens anlægsopgaver, retningslinjer for bygningernes anvendelse til andre formål end børnehavernes og skolernes daglige arbejde, overordnede retningslinjer for de enkelte daginstitutioner og skolers og for gruppernes/klassernes struktur og kapacitet, overordnede principper for skolernes læseplaner, principper for udvikling af daginstitutionernes og skolernes pædagogiske virksomhed, daginstitutionernes og skolernes ferieplaner, regler om regulering af daginstitutionernes og skolernes driftsudgifter og ansættelse af Skoleforeningens ledende medarbejdere. Skoleforeningens fællesrådsmøde i Læk FOTO: DANIEL DÜRKOP

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar Pladsproblemerne i Askfelt bliver løst Tilbygning Dansk Børnehave får ikke længere brug for en usikker dispensation fra kommunen. FOTO: ARKIV Børnehaveleder Linda Skydstrup og skoleleder Wolfgang Bradke ser fem til at tilbygningen kommer i slutningen af året.- ASKFELT. Den danske børnehave og skole i Askfelt får en fælles tilbygning, der giver plads til yderligere et grupperum til børnehaven og et klasselokale til skolen. Byggeprojektet er blevet godkendt af Skoleforeningens styrelse og skal stå færdig i efteråret. Pladsforholdene i Askfelt Danske Børnehave fik i fjor særlig mediebevågenhed, fordi kommunen ikke ville forlænge en dispensation, der gav børnehaven lov til at optage 40 i stedet for 25 børn. Efter forældreprotester og intensive forhandlinger blev dispensationen alligevel forlænget med et år. Oprindeligt til 20 børn Askfelt Børnehave er oprindelig normeret til at optage 20 børn i alderen 3-6 år. Siden 2008 har der været en lang venteliste til optagelsen i institutionen, og Skoleforeningen har derfor i 2008 efter ansøgning fået dispensation til at optage maksimalt 25 børn og i de efterfølgende tre år til at optage maksimalt 40 børn. I 2013 fik Skoleforeningen for første gang afslag på dispensationsansøgningen. Varig løsning I de efterfølgende forhandlinger har myndighederne påpeget nødvendigheden af en varig løsning i form af en tilbygning til institutionen. Askfelt Børnehave råder kun over en fast normering til at optage op til 20 børn. Hvis dispensationen til optagelse af flere børn stopper med slutningen af børnehaveåret er det ensbetydende med, at børn, der står på institutionens venteliste, ikke kan optages, og at cirka ti børn må tages ud af børnehaven. Der er ingen ledige pladser i naboinstitutionerne i Egernførde. Børne- og Skolefritidschef Birgit Messerschmidt er meget glad for, at der er kommet en varig løsning på pladsproblemerne i Askfelt. Arbejde på højtryk - Der arbejdes på højtryk for at få byggeriet gennemført. Vi regner med at det bliver færdig til efteråret. Tilbygningen kommer også til at huse et nyt klasseværelse for Askfelt Danske Skole. Det skal erstatte en pavillon, som skolen hidtil har brugt. - Dermed slår vi to fluer med et smæk, siger lederen af Skoleforeningens tekniske afdeling, Dirk Clausen. FOTOS: DANIEL DÜRKOP Frugt og grønt serveres i mundrette bidder Sund mad Frivilligt arbejde og elevernes egen indsats sikrer sund og sjov madordning i Slesvig SLESVIG. Hver fredag i første time er der frugt og grønt til alle elever på Gottorp-Skolen. Ordningen betales igennem forældrefonden og en masse frivilligt arbejde fra elever og forældre. Det er de enkelte klasser, som på skift står for at skrælle og snitte frugt og grøntsagerne i hjemkundskabslokalet i første time. To til tre frivillige forældre og læreren holder øje og hjælper til. Forældrene køber ind til ordningen. Sjovt at skære og snitte For børnene er det sjovt at skære og snitte til sig selv og de andre elever. Der er tryk på i hjemkundskabslokalet. I løbet af små 30 minutter er omkring 20 kilo frugt og grønt forarbejdet til mundrette portioner. - For os forældre er det både vigtigt, at vi sikrer, at alle børn får noget sundt at spise denne dag, og at en af klasserne i fællesskab tilbereder maden. Samtidig lærer de mindre elever, hvordan man omgås knive, siger Bodil Taubert, som er en af de frivillige. I alt er de ti forældre, der holder ordningen kørende. To gange om året mødes de for at beslutte, hvilke og hvor mange frugter og grøntsager, der skal købes ind. Det afhænger både af sæson, hvad børnene kan lide, og hvilken klasse der skal tilberede maden. - Børnene i første klasse skal ikke skrælle og skære gulerødder, det ville tage alt for lang tid. Det gør de ældre elever. De små elever for lidt nemmere opgaver som for eksempel Bodil Tauber, forælder at vaske små tomater eller vindruer, siger Susanne Birnmeyer. Der er nogle ting, som slet ikke står på madplanen, det er for eksempel kirsebær, da det sviner for meget på grund af kernerne. Meget eksotisk frugt får børnene heller ikke serveret, det er for dyrt, og mange af dem spiser heller ikke det, de ikke kender. Gulerødder, æbler og agurker - Det, de unge bedst kan lide, er gulerødder, agurker og æbler, og selvfølgeligt får de også engang i mellem noget de ikke kender. Grøn peber er ikke så vellidt, så vi tager de gule eller de røde, siger Nikole Oye. En gang om året er der frugtspyd til alle. Sidste år var der en helt særlig dag. Nikolausdagen var en fredag, så alle elever fik et lille stykke chokolade. - Ordningen har kørt nogle år. Derfor ved vi efterhånden, hvilke mængder vi skal købe ind. Eleverne tilbereder omkring 20 kg frugt og grønt hver fredag, siger Bodil Taubert. Og hvis der en enkelt gang bliver noget tilovers, får børnene det i SFOen.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar FOTOS: ARKIV Differentiering kræver fælles sprog og handling Skolechef Uwe Prühs. Kurser Forskellige initiativer sætter fokus på fælles læring og bedre læringsmiljø. SYDSLESVIG. Undervisningsdifferentiering er en af søjlerne i den nye skolelov, der kommer til at gælde for alle skoler i Slesvig-Holsten fra det næste skoleår. Det er det politiske ønske i delstatsregeringen, at fællesskolerne (Gemeinschaftsschulen) ikke kun er det af navn, men at eleverne netop lærer i fællesskab. - Det er et paradigmeskift, er både Skoleforeningens skolechef Uwe Prühs og skolekonsulent Eberhard von Oettingen enige i. For nu er det ikke længere et spørgsmål, om man skal eller vil den udelte skole. Det er noget skoleloven bestemmer. - Hidtil har det været sådan, at det i høj grad har været op til den enkelte skole at niveaudele undervisningen. Med den nye skolelov kan der højst være tale om niveaudeling i enkelttilfælde. Fælles læring er fundamentet for fællesskolen, siger Uwe Prühs. Kurusrække Undervisningsdifferentiering er ikke noget nyt. Den er i mange år blevet praktiseret ude på skolerne. I Skoleforeningen er en arbejdsgruppe under overskriften»styrk læringsmiljøerne og løft fagligheden i daginstitutioner og skoler«for tiden i gang med at arbejde med emnet undervisningsdifferentiering. Skolekontoret understøtter ligeledes processen med en række kurser, som blandt andet skal søsætte et fælles sprog i forhold til undervisningsdifferentiering. Ifølge Eberhard von Oettingen er det vigtigt at kunne fylde ord på, hvad undervisningsdifferentiering er, så bliver man også bedre til at gennemføre den. - Vi har diskuteret undervisningsdifferentiering på det seneste to skoleledermøder, for vi vil gerne finde frem til skolernes behov. Så vi kan vælge de rigtige indsatsområder, siger Eberhard von Oettingen. Ugeskemarevolutionen - Skolelederne ønsker for eksempel mere efter- og videreuddannelse om undervisningsdifferentiering, vidensdeling og en omstrukturering af læringsmiljøet, siger han. Det første kursus i form af en pædagogisk dag omhandler derfor læringsmiljøet. Allerede 35 skoler med næsten 400 lærere har indtil nu tilmeldt sig til at afholde en pædagogisk dag på deres skole, som omhandler»ugeskema revolutionen«, en bog skrevet af Karina Winther, som også underviser til de pædagogiske dage. Det er en helt ny måde at organisere undervisningen på. Det bliver både muligt at undervisningsdifferentiere og inkludere fordi den klassiske undervisning brydes op. Målsætning og målevaluering af læringen er vigtige nøglebegreber. Læs mere om emnet på ugeskemarevolutionen.dk. I juni arrangeres der to regionale møder med oplæg fra Bodil Fries om undervisningsdifferentiering i praksis - læringsmål og læringsmåder. Desuden forbereder skolekontoret og fagkonsulenterne for tiden en længere kursusrække omkring undervisningsdifferentiering, som skal gennemføres i skoleåret 2015/2016. Videreuddannelse som med en pædagogisk dag, hvor hele lærerstaben bliver opkvalificeret, forandrer og forbedrer undervisningsdifferentieringen i praksis ude på skolen, fordi man netop har et udviklet fælles sprog omkring emnet. Fælles refektion - Det sker, fordi man er i en fælles reflekterende dialog i teams og med kollegerne. Her får alle et medejerskab til udviklingen på egen skole. Man reflekterer sin egen praksis bedst med sine egne kolleger, og når man ønsker at forandre læringsmiljøet på skolen, kan man det ikke alene, men kun sammen med hele skolens medarbejderstab, siger Uwe Prühs og Eberhard von Oettingen. SYDSLESVIG. Efter sidste års succes er Center for Undervisningsmidler i fuld gang med at forsøge at få børnefilmfestivalen Buster på farten til Sydslesvig igen i år. - Børnene havde en rigtig god oplevelse, som ikke engang en orkan kunne spolere, siger Gabriele Fischer Kosmol fra Center for Undervisningsmidler. Hun håber på at finde sponsorer, der har lyst til at støtte denne særlige filmoplevelse. Buster Filmfestival er Danmarks største filmfestival for børn og unge mellem 3 til 17 år og finder sted i de københavnske biografer. Siden 2006 rejser festivalen rundt med et udpluk af de bedste film. - Sidste år fik vi for eksempel støtte fra Sydslesvigsk Samfund. Uden denne støtte havde det ikke været muligt at gennemføre arrangementet, siger Gabriele Fischer Kosmol. Bustersucces må gentages Sportscamp på Dejbjerglund efterskole 4 dage med idræt 4 idrætslinjer Fodbold - springgymnastik - rytmegymnastik og dans - friluftsliv, leg og sjov idræt Sommercamp for unge idrætsudøvere Ferierejse Unge fra Sydslesvig og Danmark mødes til sport på en efterskole i Danmark. SYDSLESVIG. Skoleforeningens feriekontor tilbyder også i sommerferien 2014 en række forskellige arrangementer til sydslesvigske skolebørn. Feriekontoret arrangerer i år for første gang en sommercamp i samarbejde med Dejbjerglund Efterskole og DGI Vestjylland. Sommercampen finder sted fra søndag den 3. august til torsdag den 7. august og er beregnet for unge mellem 9 og 13 år. Fire idrætslinier Sommercampen byder på fire idrætslinier: Fodbold, springgymnastik, rytmegymnastik og dans samt en linie der hedder friluftsliv, leg og sjov idræt. I alt er der plads til 120 børn og unge i sommercampen. 80 af dem kommer fra lokalområdet i Vestjylland, og 40 pladser er reserveret til unge fra Sydslesvig. - Det er en udveksling, som fint passer sammen med de udvekslinger, vi laver i forvejen, siger lederen af feriekontoret, Eberhardt von Oettingen. - Vores unge fra Sydslesvig møder jævnaldrene, der har de samme fritidsinteresser, og får således en god oplevelse, siger han. Under opholdet bor de 40 unge på Dejbjerglund Efterskole, og derigennem de får også kendskab til det danske efterskolemiljø. Først til mølle Programmet ser sådan ud, at der er idrætslinie om formiddagen og til dels også om eftermiddagen. Desuden vil der være mulighed for at dyrke idræt på tværs af linierne om eftermiddagen. Om aftenen vil der være fællesaktiviteter, storleg og lejrliv med sang og fortælling. Prisen for at deltage er 140 euro. Prisen inkluderer mad, overnatning, undervisning og en sommercamp-t-shirt. Tilmelding sker efter først til mølle princippet og ved henvendelse til skolens rejselærer. Tilmelding til traditionelle ferierejser til Danmark SYDSLESVIG. Selvfølgelig tilbydes der også i år de traditionelle feriebørnsrejser, det vil sige ferieophold i danske værtsfamilier i enten to eller fire uger eller 12 dage på det helt nye Vesterled, Skolehjemmet i Vesterled ved Hvide Sande. Tilmeldingsskema findes på hjememsiden og skal aflevveres på barnets skole. Her skriver rejselæreren eller en lærer, der kender barnet godt en udtalelse fra skolen. Derefter sender skolen tilmeldingen til Feriekontoret. Rejsedatoer for ophold hos ferieværter er: 05. juli juli, 19. juli august og 05. juli august. Rejsedatoer for Vesterledlejren er: 14. juli juli og 28. juli august 2014 I år har feriekontoret udvidet sit tilbud med aktiviteten»hop på toget«.»hop på toget«, er tænkt til de danske og sydslesvigske familier, der ønsker at besøge hinanden i sommerferien, men klarer det hele uden Feriekontoret. - Det synes vi er rigtigt fint. Men vi vil alligevel gerne tilbyde, at I kan tage toget eller bussen med os, siger lederen af feriekontoret, Eberhard von Oettingen. Tog og busser kører fra og til Flensborg banegård. Den 29. juli og den 13. juli, fra Flensborg til Danmark, den 13. juli og den 27.juli fra Danmark til Flensborg. I transporterne er der ledsagere fra Feriekontoret. Feriekontoret opkræver et administrationsgebyr på 15 euro eller 120 kr. for begge veje. Tilmeldingsformularen findes ligeledes på feriekontorets hjemmeside.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. februar FOTOS: DANIEL DÜRKOP Mange muligheder for mindretallets unge Uddannelse Jobmesse på Duborg- Skolen bejler til unge om at finde uddannelse og job. Mange ville høre om uddannelsen ved politiet i Slesvig-Holsten. Mange unge tog imod tilbuddet fra de flensborgske fællesskolers studievejledere. FLENSBORG. Det er ikke nemt at komme ind på politiskolen. Det blev de unge hurtigt klar over, som lyttede til politibetjent Ulf Hansen fra politiet i Flensborg. Han var en af mange»kommende arbejdsgivere«, der var mødt op på jobmessen på Duborg-Skolen tirsdag aften. Her kunne unge fra Flensborgs fire fællesskoler snuse til det kommende arbejdsliv og informere sig om jobmuligheder. Mogens Nielsen fra EUC-Syd fortæller Gustav-eleven Kira Hillebrecht om hendes muligheder for at tage en pædagoguddannelse. Høje krav til politiarbejdet Det kræver meget at være politibetjent. Ulf Hansen skildrede i alle facetter det spændende arbejde med især, hvad der kræves af de unge, som gerne vil ind på politiskolen. - At man er fysisk stærk, er kun det ene, fortalte politimanden til de mange unge lyttere. - I skal også være god i skolen. Især tyskkundskaberne er vigtige, sagde han. - En del af optagelsesprøven er at skrive en diktat på 250 ord, og I må ikke have flere end ti fejl. I skal også kunne tilordne forskellie citater til tyske digtere, sagde han. Og der er også krav til aspiranternes udseende. - I må ikke have synlige tattoveringer eller piercings, fortalte politimanden og sluttede sit foredrag med at fortælle, at der sidste år var 2500 ansøgere til de 150 pladser. Heldigvis var der masser af andre tilbud til de unge på jobmessen. EUC Syd var tilstede og kunne tilbyde en hel stribe ungdoms- og erhvervsuddannelser. - Vi er her for at fortælle de unge fra Sydslesvig, at de også kan tage på for eksempel teknisk gymnasium i Danmark eller en af vores omkring 50 erhvervsuddannelser, siger Mogens Nielsen fra EUC-Syd. Der er en hel del unge fra Sydslesvig, som benytter sig af dette tilbud. Alene på EUC-Syds skolehjem i Sønderborg bor der for tiden 20 elever fra det danske mindretal. Uddannelse i Danmark Kira Hillebrecht, som går i 10. klasse på Gustav Johannsen-Skolen, er en af de unge, der har været til jobmesse for at informere sig. - Jeg vil gerne være pædagog, fortæller hun. - Derfor vil jeg gerne ind på Duborg-Skolen først, og så på pædagogseminariet i Aabenraa. Hvis jeg ikke kommer ind på gymnasiet, kunne jeg starte med at tage en uddannelse som pædagogisk assistent, siger de på EUC- Syd. Så kan man søge ind på seminariet bagefter, fortæller hun. Unge skal diskutere mindretalspolitik Mindretal SYDSLESVIG. Op til europavalget, som afholdes i maj i år, tilbyder Europa Union i Slesvig-Holsten et arrangement for danske og tyske skoleelever på kuruscentret Knivsberg i Rødekro. Skoleklasser fra både den Sprog Jaruplund Højskole tilbyder også i år danskkurser på forskellige sprogniveauer. Mange deltagere kan benytte sig af muligheden for at søge uddannelsesorlov (Bildungs - urlaub) fra deres arbejde. Desuden kan man deltage på et weekend-kursus fordelt Oplevelse danske og tyske flertalsbefolkning og grænselandets to mindretal skal i løbet af tre dage lave et rollespil og danne sit eget lille europaparlament. De unge skal så i fællesskab diskutere og beslutte et udkast til en europæisk mindretalspolitik. Baggrunden for initiativet er, at deltagelsen af unge på 4 dage i tiden februar og marts på sprogniveau 3. I foråret er der kurser fra den 10. til den 14. på niveau 2, fra den 24. til den 28. marts på niveau 4 og fra den 7. til den 11. april på niveau 6. I efteråret undervises der på niveau 7 fra den 1. til den 5. september på niveau 3 fra SLESVIG. Mere end 20 danske efterskoler er med til Efterskolernes Dag på A.P. Møller Skolen i Slesvig den 15. februar. Efterskolernes dag henvender sig til alle skoleelever i Sydslesvig, som gerne vil, eller bare overvejer at komme på efterskole i Danmark i løbet af deres skoleforløb. - Vi henvender os bestemt ikke kun til 9. klasses elever og deres forældre, men også til dem i fællesskolens yngre klasser, der bare er nysgerrige. For dem kan efterskolernes dag være en øjenåbner, mennesker ved europavalget er meget lille. Igennem rollespillet vil Europa Union sætte fokus på valget. Arrangementet finder sted fra den 24. til den 26. marts. Deltagergebyr inklusive overnatning og forplejning er 80 euro. Skoleklasser som vil deltage bedes kontakte Europa-Union på tlf Dansk på Jaruplund Højskole den 27. til den 31.oktober, på niveau 5 fra den 10. til den 14. november og på niveau 1 og fra den 24. til den 28. november. Ugekurserne koster 180 euro og weekendkurset 120 euro. Yderligere oplysninger på skolens hjemmeside Efterskolernes dag til alle der er nysgerrige siger Frauke Pløen. Tilbuddet på efterskoler i Danmark er meget stort, og skolerne er meget forskellige. Blandt de skoler, der præsenterer sig i Slesvig, er skoler med vægt på musik, outdoor, indlæringsvanskeligheder, adventure, havet, mad, design og meget mere. Kom og vær med til... Efterskolernes dag A. P. Møller Skolen i Slesvig lørdag, den 15. februar 2014 klokken 11:00-14:00 Har du / I lyst til at se og høre om efterskoler? Mange nye efterskoler i år! For 5. gang afholder vi i Sydslesvig, hvor I som forældre eller elever kan få indtryk af, hvad en efterskole kan stå for. Slesvig, januar 2014 A. P. Møller Skolen, Fjordallee 1 Da der ikke slesvig, inviterer vi jer fra hele efterskolernes spændende tilbud. Det er et messelignende arrangement, hvor efterskolerne repræsenteret ved lærere og elever informerer om fantastiske oplevelser de kan tilbyde. Der vil også være en bod med sydslesvigske elever, der har boet på en efterskole i et år deres erfaringer. Er du interesseret? Så kig indenfor på A. P. Møller Skolen! Arrangementet støttes af

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 10.3.2015 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010 Protokollat over Skoleforeningens ordinære fællesrådsmøde torsdag den 29. september 2011 på Jes Kruse-Skolen, Egernførde Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: 1. Valg af mødeleder og protokolfører

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012 Kandidater til skolebestyrelsesvalget 2012 Navn: Betina Lau Nr.: 1 Jonathan i nuværende.c Sofie i nuværende 3.A Jeg er 38 år, uddannet jurist med speciale i familieret. Jeg er gift og har 4 børn i alderen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole Dato: 30. maj 2013 Sted: Parloir Dirigent: Thomas Krantz Referent: Johan Hartmann Stæger Referat fra Forældrerepræsentantskabsmøde for Det Danske Forældreråd, den 30. maj 2013 1. Dagsorden Dagsordenen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening.

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening. Klik og læs mere Ud i naturen - det er sundt og sjovt Formål 4H - også for dig der er ung 4H har plads til dig - for vi har plads til alle Lav din egen mad - sund og lækker Værdier Kort og godt Brug dine

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

foldere. Desuden er der blevet lavet en reklamefilm til det danske marked. Feriekontoret

foldere. Desuden er der blevet lavet en reklamefilm til det danske marked. Feriekontoret FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni 2012 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org Afsked Farvel til skoleleder»sydslesvigske Børns Ferierejser

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder... 2 2.1 Frit skolevalg... 3 Bilag U3: Undervisningens ordning og omfang... 3 3.1 Målgruppe... 4 3.2 Holddannelse... 5

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skoleforeningen vil gerne samarbejde omkring heldagsskolerne

Skoleforeningen vil gerne samarbejde omkring heldagsskolerne Lørdag, 5. april 2014 www.skoleforeningen.de/fokus Skole og børnehave Samarbejde mellem skole og børnehave er vigtigt. Læs om to ledere der svinger sammen. Side 6 Det er vigtigt hele tiden at bekæmpe mobning

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

INDSPIL NR. 46. Februar 2015

INDSPIL NR. 46. Februar 2015 INITIATIVPRIS Frem til 15. februar 2015 modtages indstillinger til INITIATIVPRISEN, som Kalundborg Y s Men s Club uddeler hvert år. Prisen går til en person, en organisation eller en forening, som med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu?

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Hovedsponsor for Søften gymnastikforening Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Søften GF Guldsponsorer Kontaktliste: Tak for din interesse i at blive træner i SGF-fodbold. Du kan se frem til mange

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Træning Teknik Motion Sjov Samvær

Træning Teknik Motion Sjov Samvær Judo sommerlejr 2015 Træning Teknik Motion Sjov Samvær JEON KI YOUNG KOREANSK JUDO LEGENDE 3 x VM GULD 1 X OL GULD ÅRETS GÆSTETRÆNER Søndag d. 26. juli - Lørdag d. 1. august Har du planlagt din sommerferie

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

BRUG DIT NETVÆRK. Arrangementer Efterår 2014 KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION

BRUG DIT NETVÆRK. Arrangementer Efterår 2014 KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION BRUG DIT NETVÆRK KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S Arrangementer Efterår 2014 NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION Arrangementer Efterår 2014 Deltagergebyr kun kr. 500 + moms

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

nene fra Andst. Jeg undrer mig blot over, at den skriftlige tilkendegivelse

nene fra Andst. Jeg undrer mig blot over, at den skriftlige tilkendegivelse Af Rikke Ulbrandt Henriksen. Siden nytår har 6. klasse på ABC været igennem en turbulent tid. I februar stod de på de skrå brædder til skolefesten, men efter succesen er klassen næsten halveret. Årsagen

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 10. oktober 2013

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 10. oktober 2013 Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 10. oktober 2013 Skoleleder Lisbeth Qvortrup bød alle velkommen til N. Kochs Skoles årsmøde nr. 50 torsdag den 10. oktober 2013 kl. 19.00 i 10. klasses fællesrum.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere