Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg"

Olaf Gregersen
6 år siden
Visninger:

1 Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

2 Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse af ørred under migration hvad fanger vi på kysten? Genetisk betydning af udsætninger med dambrugsfisk Anvendelse af resultater fra genetiske analyser i fiskeplejen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

3 Indsamlinger genetiske prøver Pink = 286 genetiske markører Grøn= 3500 genetiske markører 3 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

4 Hvor er de største genetiske forskelle mellem populationerne? 4 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

5 Genetisk bestemmelse af fisk fanget på kysten DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

6 Genetisk bestemmelse af fisk fanget på kysten 100 % Unassigned 90 % Haarkjær 80 % Weser Ribe/Konge/Varde/Sneum 70 % Skjern å 60 % Nordjylland Swedish Kattegat 50 % Karup/Simested/Skals/Jordbro 40 % Limfjord Østjylland (incl. Villestrup & Lilleå) 30 % Schleswig-Holstein 20 % Central DK-mess 10 % Sjælland Mechlenburg-Vorpommern 0 % BEGTRUPVIG ISHØJ STEVNS MØN BORNHOLM 2013 BORNHOLM 2016 SE Sjælland Bornholm Baltic (Germany/Poland?) 6 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

7 Andel af fangede fisk der er på lang-distance migration (>200 km) 36% 50 km 33% 30% 7 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Migrerende ørred på den engelske østkyst 1_LowerTweed2011 Sep-okt 72 1 1 1_LowerTweed2010 Sep-okt 35 5 2_Tweed_EST2011 Maj 2_Tweed_EST2010 Maj 6 19 72 9 2 3 1 1 3 Spey Tweed Aln/Coq 3_A2011 1 Jun-jul

8 Migrerende ørred på den engelske østkyst 1_LowerTweed2011 Sep-okt _LowerTweed2010 Sep-okt _Tweed_EST2011 Maj 2_Tweed_EST2010 Maj Spey Tweed Aln/Coq 3_A Jun-jul Tyne Wear 3_A2010 Jul-aug Tees Esk 4_B2011 Jun-aug Ure Norfolk 4_B2010 Jul-aug 5_C2011 Jun-aug Eng. Channel Danmark Unassigned 6_D2011 Jun-aug _D2010 Jun-aug DTU Aqua, 0 % Danmarks 10 % Tekniske 20 % Universitet 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

9 Migrerende ørred på den engelske østkyst Spey (Scotland) Tweed (Scotland) Tyne Tees Esk Aln/Coquette Wear Ure Norfolk (SE UK) Danish Waddensea Adur (Eng. Chan.) Capture distance from home >> Fortrinsvis sydlig/sørlig migration (om sommeren) Viden har betydning for forvaltning af kystfiskeriet med net 9 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

på kysten lokalt og regionalt Ændringer i kystmiljø (fx

10 Hvad betyder det? Alle indsamlinger viser at ørred fanget på kysten kommer fra mange forskellige vandløb Lokale fisk udgør varierende andel af fangsterne (2-55%) Lokale forbedringer > flere fisk, også på kysten lokalt og regionalt Ændringer i kystmiljø (fx havbrug eller lukkede områder) påvirker havørred fra et stort antal bestande. 10 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

11 Fortidens synder - betaler vi/ørreden stadig? Varde å: Stocking w domesticated strain Supportive breeding w wild-caught spawners 50% 37% 29% Har 29% introgression ( genetisk forurening ) betydning for ørrederne i Varde? 11 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

12 Generation 1 VILD Generation 2 DAMBRUG X 50% X Generation 3 25% Generation 4 X 13% 12 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

13 ? 13 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

14 Undersøges ved at koble eksperimentelle forsøg med levende fisk og genetiske analyser HI Matre Varde river December DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

15 X X X X X 22 familier 3500 afkom 15 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

16 25% genetisk forurening hos enkeltfisk betyder, at fiskene i gennemsnit vokser sig 14% større end rene vildfisk Andel af fiskens genom fra dambrugsstamme DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

17 Genetisk forurening har også betydning for kønsmodning >> Livshistorietaktik ændret mod tidligere modning selv ved forholdsvis lave grader af introgression - men er det en god idé under naturlige forhold? 17 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Bestemmelse af udviklingen i introgression/genetisk forurening 2001-2016 >> de genetiske profiler bliver gradvist mere naturlige i

18 Bestemmelse af udviklingen i introgression/genetisk forurening >> de genetiske profiler bliver gradvist mere naturlige i generationerne efter man stoppede udsætninger med dambrugsfisk (nogle gener renses hurtigt, men andre slet ikke) 18 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

19 Hvad betyder det? Selv en mindre del (<25%) genetisk forurening betyder at fiskene vokser hurtigere og modner tidligere end fisk med genetisk rene profiler Efter stop for udsætninger af fisk med dambrugsgener ændrer populationens profil sig tilbage mod den oprindelige Men ikke alle gener ændrer sig med samme hastighed Nogle gener vil sandsynligvis aldrig blive som i gamle dage Selektion mod dambrugsgener >> en proces som sænker produktionen i den naturlige population DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

20 Arbejdet er finansieret af: Fiskeplejen Genetisk kortlægning af ørred MARGEN 20 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Relaterede dokumenter

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et