Fisk lægger rigtig mange æg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fisk lægger rigtig mange æg"

Transkript

1 Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker til bunds og klæber til bundmaterialet. Fiskene gyder rigtig mange æg, men der er store forskelle både mellem store og små fisk af samme art og mellem arterne. En stor torsk lægger mange flere æg end en lille torsk, mens en ulk kun lægger nogle få hundrede æg. Den samme art lægger ikke lige mange æg i de forskellige farvande, og for øvrigt er æggene heller ikke lige store for de forskellige arter. I denne artikel vil vi se lidt på det regelsæt, der er for ægantal, ægstørrelse og gydeform hos vore marine fiskearter og forsøge at få det hele til at falde på plads i det samlede økosystem.... FISKEÆG 22 Ægantal eller fecunditet På engelsk har man begrebet fecundity, der nærmest kan oversættes som noget i retning af frugtbarhed eller gydeevne. Der kan tales om total frugtbarhed eller relativ frugtbarhed. Den totale frugtbarhed er ganske enkelt det totale antal æg en hun lægger hver gang den gyder. Sammenlignes ægantallet med fiskens vægt viser det sig, hvilket vel også var at forvente, at ægantallet vokser med fiskens størrelse. På Figur 1 er vist ægantal hos skrubber i forhold til fiskens vægt. Fra et antal på ca æg for en helt ung skrubbe med en vægt på ca. 200 gram vokser ægantallet retlinet til et antal på ca. 1,2 mio. æg for en meget stor hun på ca. 700 gram Ægtællingen kan udføres mere eller mindre avanceret. En simpel måde at gøre det på er først at koge rognen, veje den og derefter udtage små klumper rogn der vejes, hvorefter æggene i klumpen tælles under mikroskop. Dette kan gøres et par gange, hvorefter der kan ganges op til hele rognens vægt. Der findes også mere avancerede metoder, hvor æggene i rognen løsnes fra hinanden og herefter føres gennem tynde glasrør og registreres elektronisk. I Figur 2 er der for en række fiskearter tegnet et lignende diagram som for skrubben ovenfor. Ægantallet er angivet i samme målestok for alle arterne, så der kan foretages en direkte sammenligning. Bemærk at torsken har det højeste ægantal 12 mio. medens ulken maximalt lægger ca æg. Relativ frugtbarhed Ifølge Figur 2 lægger torsken flest æg; men den vejer jo også langt mere bliver større end alle de andre arter i figuren. Det vil derfor være interessant at se på den relative frugtbarhed, hvor ægantallet er udtrykt i forhold til fiskens vægt. Matematisk er den relative frugtbarhed hældningen på den rette linie der beskriver sammenhængen mellem ægantal og vægt.

2 fisk & hav 2003 nr Figur 1 Sammenhæng mellem ægantal og vægt hos skrubber Skrubbens vægt antal æg i tusinde Kolonnen til højre på Figur 2 viser denne relative frugtbarhed. Bemærk at torsken nu ikke længere ligger øverst. Skrubben lægger flest æg pr. gram vægt (ca æg) efterfulgt af fjæsingen,og så først følger torsken og tungen med omtrent samme antal æg pr.gram (ca.700).i bunden ligger ulken og sidst stenbideren med kun 38 æg pr. gram. Ulken har de største æg Det fremgår af Figur 2, at størrelsen af æggene langt fra er ens for de forskellige arter. Ulken har de største æg, medens fjæsingen og skrubbens æg er de mindste. De angivne ægstørrelser i Figur 2 er overvejende fra Nordsøen. Imidlertid varierer ægstørrelsen inden for den enkelte art, især for arter der har fritsvømmende æg. Størrelsen varierer med saltholdigheden således at lavere saltholdighed betyder større æg. Æggets volumen øges simpelt hen ved at der optages vand fra omgivelserne. Regler for fiskenes gydning Spørgsmålet er nu om der er en sammenhæng mellem de kendsgerninger, der er beskrevet ovenfor. Fritsvømmende æg På Figur 2 er fiskearterne delt op i to grupper. Den første har fritsvømmende æg (pelagiske), den anden lægger æggene på bunden. Bemærk at fiskene med fritsvømmende æg gennemgående lægger langt flere æg end de der lægger æggene på bunden. For enhver dyreart gælder at den for at overleve må kunne sætte levedygtigt afkom i verden. Pelagiske æg er udsat for overordentlig mange farer i den tid hvor de driver passivt rundt i vandmasserne. Befrugtningen kan mislykkes, æggene kan blive ædt eller blive ført til områder hvor de ikke kan eksistere. Endelig kan bølgeslaget under storm knuse enorme mængder æg. Dette er 23

3 Figur 2 hvor mange æg lægger fisken? FISKEÆG 24

4 fisk & hav 2003 nr. 55 blandt andet vist for sildeæg ved den norske kyst. Ægdødeligheden er altså meget høj for arter med pelagiske æg. Dette kompenseres der så for ved at disse arter gyder et meget stort antal æg. På denne måde øges muligheden for at blot nogle få æg bliver til larver betydeligt. Æg på bunden De fiskearter der lægger deres æg på bunden, har det lettere. Muligheden for en mislykket befrugtning er mindre, faren for at blive ført væk og ødelagt i vandmasserne er også minimal. Selv om chancen for at blive ædt af andre dyr fortsat er stor, er opholdet på bunden dog mindre farligt end i de frie vandmasser. Ægdødeligheden er derfor mindre, og derfor er de få æg som hunnerne hos de pågældende arter lægger, tilstrækkelige til at sikre artens beståen. Der er altså en smuk sammenhæng mellem ægantallet og de vilkår under hvilke æggene udvikles. De æg som lægges på bunden er som regel lidt klæbende, og derfor hæfter de til planter og sten. Nogle arter lægger æggene enkeltvis, andre lægger dem i klumper, og endelig er der nogle der ligefrem bevogter æggene indtil klækningen finder sted. Kvabsoens æg bevogtes Hunnen hos stenbideren kaldes kvabsoen, og når den har afsat sine rødgule æg på bunden, vogter hannen fanatisk over dem indtil klækningen. Det samme er tilfældet hos ulken og for øvrigt også hos hundestejlen og hos flere arter af kutlinger. De bundliggende æg kan opdeles i æg der bevogtes, og æg der ikke bevogtes. Ud fra det foregående ville man forvente at ægantallet burde være mindst i gruppen, der bevogter æggene. Imidlertid viser Figur 2, at stenbideren faktisk lægger flere æg end silden, der ikke bevogter sine æg. I denne sammenhæng er det nødvendigt at se på den relative frugtbarhed altså hvor mange æg lægger fisken pr. gram legemsvægt. Skrubben er mest frugtbar I kolonnen yderst til højre i Figur 2 er den relative frugtbarhed angivet ved mørke blokke. Gruppen der lægger æg på bunden, har de mindste relative frugtbarheder, og inden for denne gruppe er fisk der bevogter æggene, mindst frugtbare (ulken og stenbideren). Selv om stenbideren totalt lægger flere æg end silden, er dens relative frugtbarhed mindre. Vor forestilling om at fisk der bevogter deres æg ikke er så produktive,holder altså stik. Skrubben er bemærkelsesværdig med ikke færre end ca æg pr. gram legemsvægt.dette er en af de højeste værdier blandt fiskearterne. Selv klumpfisken der lægger det største ægantal overhovedet blandt fisk, op mod 300 mio. æg har et mindre antal æg pr. gram. Få æg er store æg I Figur 2 er for de enkelte arter angivet ægstørrelsen ægdiameteren. Generelt gælder at store æg hænger sammen med få æg. Dette gælder for ulken og stenbideren, og blandt fiskene med pelagiske æg gælder det for rødspætten. Disse tre arter har de største æg og lægger også færrest æg pr. gram. Skrubben og fjæsingen har de mindste æg,men har så til gengæld det største ægantal. 25

5 FISKEÆG 26 Følgende regelsæt kan nu opstilles: 1. Pelagiske æg betyder mange æg både absolut og relativt 2. Æg på bunden betyder færre æg både absolut og relativt Den relative frugtbarhed reduceres yderligere hvis æggene bevogtes. 3. Store æg betyder lille relativ frugtbarhed 4. Små æg giver en stor relativ frugtbarhed Forskelle i ægantal Som nævnt tidligere er de angivne tal i Figur 2 overvejende fra Nordsøen. Såfremt vi havde anvendt værdier fra Østersøen, ville ægantallet have ligget på et højere niveau Det er et gennemgående træk for de fiskearter der er udbredt både i Nordsøen og i Østersøen, at ægantallet er størst i Østersøen. Det gælder for skrubben, rødspætte, silden, torsken og stenbideren. Årsagen til dette må bl.a. søges i forskelle i de to farvandes hydrografi. Lave saltholdigheder og lave temperaturer kan give æggene vanskelige kår med forøget dødelighed, og som kompensation for dette lægger fiskene flere æg. Hos silden, der i vore farvande danner forskellige stammer og racer, med forskellige gydetidspunkter, kan man ligefrem adskille racerne på ægantallet. Forårsgydere har et lavere ægantal end efterårsgydere. Reglen om at store æg giver få æg gælder også her, idet forårsgydere har større æg end efterårsgydere. Inden for gydegrupperne kan man også adskille stammerne, idet Østersøens forårsgydere har et langt større ægantal end den forårsgydende sild i Nordsøen. For rødspætten i Nordsøen gælder at ægantallet især for unge fisk er øget væsentligt siden begyndelsen af forrige århundrede. Årsagen til dette er ikke helt klar, men det antages at det hænger sammen med det øgede fiskeritryk og ændrede vækst- og miljøforhold i Nordsøen. Økosystemet Vi har i det ovenstående fået et indtryk af de forskellige fiskearters måde at føre slægten videre på. Ingen af fiskearterne har naturligvis selv valgt den metode de bruger i forbindelse med formeringen. Der er tale om en tilpasning til de forskellige nicher der er i det marine økosystem. Silden har en meget stor niche de åbne vandmasser. Der er plads til mange individer, der er rigeligt med føde, og fiskene gennemfører store vandringer; men der er også mange fjender. Der skal derfor være et meget stort gydepotentiale. Silden har så valgt at placere sine æg på bunden. Herved behøver den ikke lægge lige så mange æg som f.eks. torsken, der også udfylder en stor niche; men som i stedet har valgt pelagiske æg altså et stort ægantal. Naturens orden og stabilitet er ikke altid lige simpel at forklare, dog synes der i nærværende forhold at være en rimelig sammenhæng mellem de beskrevne facts og så det regelsæt der er sat op.

6 fisk & hav 2003 nr. 55 Gydebiomassen for en fiskeart er den mængde fisk der gyder et bestemt år i et bestemt havområde. Størrelsen benyttes meget i forbindelse med beregninger af fiskeriudbyttet for en art. Beregningen af gydebiomassens størrelse kan udføres på forskellige måder, og én af dem er at anvende vort kendskab til ægantallet hos en bestemt art. Boks 1 gydebiomasse Fra havforskningsskibe gennemfører man hen over gydeperioden et stort antal planktontræk for at fange æg af den pågældende art. På denne måde kan der beregnes et gennemsnitlig antal æg pr. m 3, og med kendskab til havområdets volumen kan man simpelt beregne hvor mange æg der er i hele området. Når vi samtidig ved hvor mange æg den enkelte fisk gyder, kan vi beregne antallet af fisk. Beregningerne er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, men giver sammen med andre beregningsmetoder et bud på gydebiomassens størrelse.normalt beregnes ikke den totale mængde æg, men blot et index det vil sige et mål for hvor mange æg der i gennemsnit er fanget med plankton-nettet det pågældende år. Sådanne index kan så sammenlignes over en årrække, og vi får et udtryk for om gydebiomassen er gået op eller ned. I praksis er disse metoder blevet benyttet for makrelbestandene i Nordsøen og vest for de Britiske Øer. Der er for øjeblikket planer om en lignende undersøgelse for torskene i Nordsøen. Litteratur Muus, B.J og Nielsen, J.G. (1998): Havfisk og Fiskeri i Nordvesteuropa. Gads Forlag, København 27

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

fisk & hav 2003 nr. 56

fisk & hav 2003 nr. 56 fisk & hav 2003 nr. 56 4 Niels Jepsen & Thomas Bregnballe Skarver og fisk 12 Christian Nielsen, kim Aarestrup & Steffen Madsen Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt 22 Erik Hoffmann Fisk lægger rigtig

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet Den store fjæsing OLE BAGGE Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Fjæsingen er den eneste danske fisk med giftpigge. Hvis man er uheldig, kan man dø af at stikke sig på den.

Læs mere

Limfjorden fiskene der forsvandt

Limfjorden fiskene der forsvandt Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009 KULLER TILSVAR E 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 5 ØRE A 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 E 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 A 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 E 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 A 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 E 4 rmh.

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Klubmesterskabet i Arts Fiskeri 2017.

Klubmesterskabet i Arts Fiskeri 2017. Arts Fiskeri udvalget ønsker alle velkommen til Klubmesterskabet i Arts Fiskeri 2017. Dette nye tiltag er for at kommet til, i stedet for det almindelige trolling fiskeri. Arts Fiskeri giver mulighed for

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Oceanariet Volumen: 4.500 m 3

Oceanariet Volumen: 4.500 m 3 Oceanariet Volumen: 4.500 m 3 Blandt Nordsøens fisk indtager de arter, der lever i de frie vandmasser, dvs. fisk, der ikke er knyttet til havbunden, en fremtrædende rolle. Disse fisk kaldes pelagiske.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Foto: T. Rognes Gaula Specifikke fiskesygdomme Lakselus Lepeophtheirus salmonis Skottelus Caligus elongatus Tab på flere hundrede millioner kroner årligt

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

AVLSARBEJDET FREMOVER

AVLSARBEJDET FREMOVER AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Prinsipper for fordeling af fiskebestande Nordisk Råds Miljø- og Resursudvalg Espoo 26. januar 2011 Kjartan Hoydal, NEAFC, London Min baggrund Uddannet

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere