Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Mave- og Tarmkirurgi Afdeling L Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitets Hospital består af Fælles Skopienhed, Motilitet, L-Klinik og sengeafsnit L1 på Nørrebrogade (NBG) og afdeling P på Tage Hansensgade (THG). Afdelingsledelsen varetages af en overlæge og en oversygeplejerske. I stabsfunktion er to kliniske sygeplejespecialister, en ledende sekretær, en udviklingsansvarlig og patientsikkerheds koordinator, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske samt afdelingssygeplejersker. Mave- og Tarmkirurgi på THG, er en kirurgisk afdeling med speciale i lidelser i den nederste del af mavetarm kanalen. P har lands- og landsdels funktion og modtager derfor patienter fra alle regioner og kommuner i Danmark. For yderligere information se klinisk studieplan for Mave- og Tarmkirugi AUH, THG samt hjemmeside: Mave- og Tarmkirurgi på NBG har lands- og landsdelsfunktion inden for den øvre mave-tarmkirugi. Vi behandler patienter med lidelser i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje samt bugspytkirtel. Desuden modtager afdelingen patienter til behandling for almene sygdomme indenfor det øvre mave-tarmkirurgiske speciale fra eget optageområde i Aarhus. Der er 34 sengepladser i L1. Dertil kommer 2 sengepladser i Børneafsnittet samt 5 sengepladser på Patienthotellet. Afdelingen har desuden stor ambulant aktivitet fordelt på L-Klinik, Fælles Skopienhed og Motilitet. I Mave- og Tarmkirurgi, NBG foregår der eksperimentel og klinisk forskning. Vi har uddannelsesmæssige opgaver i L1 og Fælles Skopienhed med sygeplejestuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistentelever samt medicinstuderende i oplæring til FADL-vagter. L1 er et 7 døgns sengeafsnit beliggende på 1. etage i bygning 7. Afsnittet er delt op i 3 teams (beskrives under afsnit 3: Sygeplejefaglige Forhold) med patienter fordelt ud fra deres lidelser og sygdomme. L1 ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en lægefaglig leder fra hvert af de 3 teams. Til det ene team hører en observationsstue med plads til 4 patienter, som i en periode under indlæggelsen skal observeres tæt. 2/8

3 Fælles Skopienhed ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en afdelingslæge. Enheden udfører i dagtiden diagnostik og behandling ved hjælp af kikkertundersøgelser og samarbejder desuden tæt med Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V. Enheden ligger i bygning 9, 1. sal. L-Klinik varetager ambulant udredning og opfølgning af mave- tarmkirurgiske patienter. L-Modtagelse er en integreret del af sengeafsnittet, som bemandes af personalet på L1. I dagtiden modtages elektive patienter til undersøgelse og behandling samme dag, den følgende dag eller flere dage senere. Motilitet hører under Mave- og Tarmkirugi i samarbejde med Radiologisk Afdeling. I dagtiden modtager afsnittet patienter til funktionsundersøgelser af mave-tarmkanalen. Sekretariat ledes af en ledende lægesekretær og er i dagtiden bemandet med sekretærer, som enten er tilknyttet et af de 3 teams, L-Klinik, L-Modtagelse eller varetager opgaver som eksempelvis koordinering af patientforløb, telefonkontakt med patienter og samarbejdspartnere, skriveopgaver og interne planlægningsopgaver. Den daglige ledelse i L1 og Fælles Skopienhed varetages af en sygeplejekoordinator. I Fælles Skopienhed er ansat en specialeansvarlig sygeplejerske. I L1 er der knyttet en specialeansvarlig sygeplejerske til hvert af de 3 teams samt en forløbskoordinator i 2 af 3 teams, og øvrigt personale er også tilknyttet et af de 3 teams. Vi har kliniske vejledere i L1 og Fælles Skopienhed, der varetager den kliniske undervisning af sygeplejestuderende samt praktikvejledere, der forestår undervisningen af social- og sundhedsassistenteleverne. L1 og Fælles Skopienhed samarbejder med hospitalets øvrige såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, Observationsafsnittet, Intensiv afsnit, Skadestuen, Fælles Akut Afsnit, Radiologisk afdeling, Klinisk Biokemisk afdeling og Patologisk afdeling samt diverse serviceafdelinger. L1 samarbejder derudover internt med palliativt team, smerteteam, hospitalspræst, socialsygeplejerske og socialrådgiver. Ekstern samarbejdes med hospice, primær sektor og relevante organisationer (fx. Kræftens Bekæmpelse). I L1 tilstræbes tildelt patientpleje og dermed sammenhængende patientforløb i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. I de 3 teams varetages sygeplejen af specialeansvarlige sygeplejersker, forløbskoordinatorer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som har et tæt samarbejde med afdelingens læger, fysioterapeut, kliniske diætist, serviceassistenter og sekretær. I Fælles Skopienhed samarbejdes der både internt med andre afdelinger fra AUH og fra andre sygehuse samt med primær sektor. 3/8

4 Der er nøglepersoner indenfor eksempelvis ernæring, hygiejne, smerter, tryksårsforebyggelse, palliation samt EPJ. Disse personer er ressourcepersoner for det øvrige personale i afsnittet. De specialeansvarlige sygeplejersker i hvert afsnit samarbejder med den udviklingsansvarlige og patientsikkerhedskoordinator samt den kliniske sygeplejespecialist om udviklingsaspekter i sygeplejen. Link til afdeling/område på hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Opgaverne i Mave- og Tarmkirurgi, NBG er udredning, operationer, behandling og pleje af patienter med sygdomme i den øvre del af abdomen. Patienter kan komme til ambulant undersøgelse og behandling i L-Klinik, Fælles Skopienhed og Motilitet. For nogle patienter efterfølges dette af indlæggelse. Andre patienter indlægges planlagt i L1 via L-Modtagelse eller akut fra Fælles Akut Afsnit eller Skadestuen. Der kan eventuelt være ambulant opfølgning. Andre patienter indlægges i L1 fra andre afdelinger eller sygehuse. Patienter fra L1 kan udskrives til andre afdelinger, eget hjem, hospice eller ambulant forløb i L- klinik, Fælles Skopienhed eller Motilitet. Patienter kan også henvises til genindlæggelse i afsnit L1. I L1 er patienterne opdelt i følgende 3 teams: HPB-team (Hepar-Pancreas-Bilær), som overvejende tager sig af patienter med ondartede lidelser i lever, galdesystem, milt og bugspytkirtel ECV-team (Esophagus-Cardia-Ventrikel), der behandler patienter med god- og ondartede lidelser i spiserør og mavesæk GAT (Generel Akut Team), der tager sig af patienter med mavesår, galdesten, betændelse i bugspytkirtlen, blindtarmsbetændelse samt af traumepatienter. Til dette team hører observationsstuen. Fælles Skopienhed arbejder på 3 stuer. På stue 1 og 2 udføres gastroskopier (fx hos patienter med kræft, varicer og mavesår) og koloskopier (fx hos patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme). På stue 3 udføres ERCP og EUS (fx hos patienter med pancreascyster, kræft i galdevejene og med galdesten). I L1 får patienter med uhelbredelig sygdom fra eget optageområde i Aarhus etableret åben indlæggelse. Kompleksiteten i patienternes forløb varierer. Vi har både patienter med akutte, kroniske, godartede og ondartede sygdomme indenfor øvre mave-tarmkirugi. Indlæggelsestiden varierer fra timer til uger og måneder. Link til afdeling/område på hjemmeside 4/8

5 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeproblemstillinger i Mave - og Tarmkirugi, NBG, er relateret til: Akut sygepleje i forbindelse med den akut indlagte patient. Patienterne kan have respirationsinsufficiens, kredsløbs- og væskebalanceproblemer, smerter, bevidsthedspåvirkning, psykisk påvirkning og afvigelser i forhold til udskillelse. Korttidssygepleje i forbindelse med behandling og undersøgelse, herunder sygepleje til den nervøse patient, information og støtte, håndtering af stor patient flow samt støtte ved ubehag knyttet til undersøgelser. Præ- og postoperativ sygepleje herunder sygepleje knyttet til information og vejledning samt smerter, ernæring, immobilisation, sårpleje, respirations- og kredsløbsproblemstillinger og psykosociale problemstillinger. Sygepleje til patienter i udredning for abdominale sygdomme herunder smerter, indtagelses- og udskillelsesproblemer, vægttab og almen svækkelse. Sygepleje til patienter i udredning for kræft, herunder problemstillinger som angst, psykosociale problemer, krise og smerter knyttet til livstruende sygdom. Sygepleje til terminale patienter herunder eksistentielle og psykosociale problemstillinger, smerter, etiske problemstillinger og almen svækkelse. Sygepleje i forbindelse med overflytning og udskrivelse af patienter med forskellige problemstillinger. De sygeplejefaglige opgaver tager udgangspunkt i sygeplejens virksomhedsfelt: at udføre, formidle, lede og udvikle herunder klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. De sygeplejefaglige opgaver i afdelingen vil være relateret til og tage udgangspunkt i de tidligere nævnte sygeplejefaglige problemstillinger. Sygepleje vurderes, justeres, ydes og organiseres i et tværprofessionelt samarbejde på tværs af afsnit, afdelinger, sektorer og organisationer under hensynstagen til den enkelte patients behov og velvære. Vægtningen mellem det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende vil variere, og patientinvolvering er et ufravigeligt element. Af væsentlige sygeplejefaglige opgaver kan nævnes (ikke prioriteret rækkefølge): Modtage indkaldte og akutte patienter samt patienter fra intensiv, observationsafsnittet og andre interne/eksterne sygehusafsnit. Observere og identificere sygeplejefaglige problemstillinger hos en eller flere patienter afhængig af kompleksitet samt prioritere sygeplejefaglige handlinger og evaluere herpå. Forberede patient til undersøgelse og behandling. Støtte patienten i forbindelse med undersøgelser og behandling. Assistere lægen i forbindelse undersøgelser og behandling. Koordinere og lede patientforløb, herunder observere patienter eller uddelegere relevante observationer og sygeplejehandlinger før, under og efter undersøgelser, behandlinger og operative indgreb. Udføre grundlæggende sygepleje og specialsygepleje, herunder håndtering af teknologi, understøttet af situationsbestemt kommunikation. 5/8

6 Formidle patientens aktuelle problemer i et tværprofessionelt samarbejde samt sikre udførelse af lægefaglige ordinationer. Udskrive patienter herunder planlægge, koordinere og samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Varetage forebyggende og sundhedsfremmende opgaver. Udføre lindrende sygepleje til cancerpatienter og terminale patienter, herunder støtte den enkeltes mestringsproces og samarbejde med pårørende. Administrere medicin. Dokumentere sygeplejen. I ovenstående sygeplejeopgaver arbejdes der med afsæt i afdelingens procedurer og retningslinjer med henblik på patientinddragelse, patientsikkerhed og kvalitetssikring af sygeplejen. Ligeledes har vi opmærksomhed på utilsigtede hændelser og indberetning af disse. Vi har kontinuerligt fokus på identifikation af behov for udvikling af sygepleje samt implementering af nye tiltag. Link til afdeling/område på hjemmeside. Metoder i klinisk praksis Afdelingen anvender retningslinjer og instrukser i E- dok. Der arbejdes med: TOKS incl beslutningsalgoritme til tidlig opsporing af kritisk sygdom. SIRS kriterier til tidlig opsporing af sepsis. Hygiejniske principper. E-lærings programmer. Ernæringsscreening til tidlig opsporing af ernæringstruede patienter. Ernæringsscreening, væske - og kostregistrering til at vurdere og følge ernæringstilstand og væskebalance. Tryksårs screening til at forebygge udvikling, til revurdering samt behandling af tryksår. NRS score i forhold til optimering og evaluering af smertebehandling. Screening vedrørende opfølgende hjemmebesøg. Anvendelse af ISBAR som kommunikationsmetode. MEDCOM i EPJ til kommunikation og samarbejde mellem hjemmepleje og sygehus omkring patienter. Kliniske retningslinjer, der danner baggrund for afdelingens instrukser, retningslinjer og procedurer i E-dok. Sygeplejeprocessen til at indsamle, analysere, planlægge og evaluere sygeplejen hos patienten. Model for praktisk færdighedsudøvelse. Pædagogisk refleksionsmodel. Forløbsbeskrivelser. Opfølgningsplaner. Der gennemføres løbende interne audits på forskellige sygeplejeområder med fokus på kvalitetsoptimering og kvalitetssikring. 6/8

7 TIME OUT som metode til patientsikkerhed inden patienter bedøves til undersøgelse og behandling. Anvendelse af Nepotavler i EPJ en metode til koordinering af patientforløb mellem de forskellige afsnit. Planlagte møder og konferencer Mono- og tværfaglige konferencer, hvor der er fokus på optimering af patientforløbene. Onsdagsmøder og personalemøder med fokus på information, arbejdsmiljø og på udvikling af sygeplejen. Det årlige visionsmøde for Mave- og Tarmkirurgi, NBG, som retter sig mod udviklingen på det tværprofessionelle område. I L1 afholdes tværfaglig forstuegang med henblik på optimering af patientforløbene og læring. I L1 afholder plejepersonalet time out som daglig metode i koordineringen og ledelsen af sygeplejen. I Fælles Skopienhed afholdes dagligt koordinerende morgenmøde. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 7/8

8 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8