OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE"

Transkript

1 OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår

2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 OVERSKUDSVARME 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSER MED OVERSKUDSVARME HOVEDPOINTER Industrisymbioser med udnyttelse af overskudsvarme skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster, og der er meget store potentialer, der venter på at blive indfriet. Overskudsvarme er lig med ressourcespild, med mindre overskudsvarmen kan udnyttes til et andet formål. Derved kan spild vendes til en ressource, der kan skabe bedre økonomi og mindske miljøbelastningen. STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Overskudsvarme er ofte et billigere alternativ til almindelig opvarmning. I nogle tilfælde kan udnyttelse af overskudsvarme endda medføre optimering af andre processer eller spare investeringer i andet udstyr til køling eller opvarmning, hvilket kan styrke økonomien i et overskudsvarmeprojekt. Industrisymbioser, der udnytter overskudsvarme, kan således være med til både at øge ressourceeffektiviteten og styrke konkurrenceevnen samt mindske miljøbelastningen. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskudsvarme findes i mange brancher og i mange slags processer, og den kan ofte nyttiggøres. Enten internt i virksomheden, i samarbejde med nærliggende virksomheder eller leveret til det lokale fjernvarmeselskabs net. Hvis en virksomhed kan anvende overskudsvarmen i egne processer, er varmen gratis og kan tilmed fortrænge anden form for fossilenergi, hvilket medfører økonomiske og miljømæssige gevinster. Anvendes varmen til rum-opvarmning, eller sælges den, kan det ofte - selv under nuværende lovgivning/afgiftsstruktur - give en økonomisk gevinst for både køber og sælger. Samtidig kan anvendelsen give en væsentlig miljømæssig effekt, der både kan tilskrives dem der leverer overskudsvarmen, og dem der udnytter den. Virksomheder, der enten genererer overskudsvarme eller kunne være interesserede i at modtage det, kan kontakte enten Symbiosis Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2

3 1 OVERSKUDSVARME Overskudsvarme er et energioverskud fra en proces f.eks. trykluft- eller køleanlæg, hvor opvarmning er en nødvendig del eller et resultat af processen. Overskudsvarme optræder mange steder. Navnlig hvor der er motorer og maskiner, herunder hydraulikanlæg og hvor der sker opvarmning eller nedkøling. Som inspiration til installationer og processer, hvor virksomheder kan finde overskudsvarme, det måske kan betale sig at udnytte, kan nævnes: Motorer/ maskiner/ procesanlæg (vand/ oliekøling og evt. udstødning) Kedelanlæg Store hydrauliske anlæg og trykluftsanlæg Inddampning Tørring Indfrysning Brænding, smeltning, støbning og sintring Fremstillingsprocesser - Raffinering - Kemiske processer Køling - Køling af fordærvelige varer i supermarkeder, frysehuse og fremstillingsvirksomhe der (eks. fødevarevirksomheder) - Køling af datacentre og serverrum - Køling af spildevand - Komfortkøling (større aircondition anlæg) SYMBIOSE EKSEMPEL FOR-ANALYSE FANDT STORE MILJØMÆSSIGE OG ØKONOMISKE GEVINSTER Fødevareingrediensvirksomheden CP Kelco, kemikalieproducenten Sun Chemicals, medicinalvirksomheden FeF Chemicals og gulvproducenten Junckers genererer i dag store mængder varme fra bl.a. køletårne og processer. En for-analyse finansieret med midler fra Erhvervsstyrelsens program for Grøn Industrisymbiose har undersøgt mulighederne for at udnytte denne varme som fjernvarme hos projektholderen VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab. Samarbejdspartnerne undersøgte muligheden for at anvende overskudsvarme som fjernvarme i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. På denne måde kan overskudsvarme fra virksomhederne være med til at forsyne hovedstaden med CO 2 -neutral fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL - FRA KØLEVARME TIL VARM ØKONOMI Virksomheden Coldstar ved Vejle opbevarer fødevarer for dagligvaresektoren og cateringkunder i et stort kølet transit /distributionslager på mere end m 2. Kølingen af dette lager og varerne giver anledning til en væsentlig mængde overskudsvarme som virksomheden er gået sammen med Trefor Varme for udnytte. Varmen fra køleprocessen ledes i øjeblikket direkte ud til omgivelserne. Ved at indbygge en varmepumpe og en varmeveksler i køleanlægget, vil Coldstar kan overskudsvarmen høstes og nyttiggøres til fjernvarme der distribueres gennem Trefor Varmes fjernvarmenet. 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Overskudsvarme kan udnyttes enten som procesvarme i en anden (industriel) proces, til rumopvarmning (komfortvarme) eller til fjernvarme ved at afsætte den til nærliggende virksomheder eller et nærliggende fjernvarmenet. PROCESVARME Den mest rentable udnyttelse af overskudsvarme er oftest i egen eller andre virksomheders proces, da afgiftssystemet betyder at der i disse tilfælde vil være lave eller ingen afgifter at tage hensyn til. Udnyttelse til proces kræver ofte høje og stabile temperaturer og stabil produktion. Derfor kombineres udnyttelsen ofte med andre opvarmningskilder for at sikre bedst mulig forsyningssikkerhed. Forvarmning af procesvand, tørreprocesser og nogen former for rengøring er eksempler på områder hvor temperatur og mængdekravene kan være mere fleksible. 3

4 RUMVARME Udnyttelsen af overskudsvarme til rumvarme er ofte lettere og kan ske ved lavere temperaturer. Ideel udnyttelse sker gennem lavtemperatursystemer med en stor varmekapacitet, som eks. gulvvarmesystemer. Udnyttelse af overskydende varme til rumvarme forudsætter afgiftsberegning, da udnyttelsen vurderes at være komfort frem for proces. FJERNVARME Tidligere krævede de fleste fjernvarmeselskaber yderst stabile temperaturer og mængder af overskudsvarme, og de krævede ganske bebyrdende og langsigtede aftaler med de virksomheder, der skulle levere varmen. Det har været en barriere for at overskudsvarmen blev udnyttet i samarbejde med fjernvarmeselskaber. Fjernvarmeselskaberne er i dag ofte blevet bedre til at håndtere svingende varmemængder. Selskaberne har nogle steder sænket temperaturkravet en smule, og da de udnyttede mængder nu kan indrapporteres som en energibesparelse for selskabet kan der dermed indhentes tilskud gennem energiselskabernes energispareforpligtelser. Det er derfor blevet væsentligt lettere at få aftaler på plads om levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet, på vilkår der ikke forpligter virksomhederne i belastende omfang. Teknologien er stadig ny, men i dag er det tillige muligt at hæve temperaturen i den leverede varme via en varmepumpe. I dag er der endvidere store muligheder for tilskud gennem energispareordningen til varmepumpeprojekter 1, udregnet som varmen leveret minus forbrugt elektricitet. Tilskuddet (med aktuelle priser) kan potentielt dække op til % af investeringen i sådanne varmepumpeløsninger, hvilket gør tilbagebetalingstiden kort og projektøkonomien meget attraktiv. 3 ØKONOMISK GEVINST Den mulige økonomiske gevinst ved udnyttelsen af overskudsvarme afhænger af energimængden, der kan nyttiggøres, omkostningerne til etablering af det nødvendige udstyr til nyttiggørelsen, prisen på den energi overskudsvarmen fortrænger, og hvilke afgifter der skal betales. Disse ting afhænger igen af de konkrete forhold, eks. hvor høj temperatur overskudsvarmen er til rådighed ved, hvor langt der er til modtageren af energien, og til hvilket formål overskudsvarmen skal nyttiggøres. Hvis varmen rentabelt kan nyttiggøres, vil den økonomiske gevinst for virksomheden der afsætter energien oftest optræde i form af en indtægt fra salg af den overskydende energi til modtagervirksomheden. Den økonomiske gevinst for virksomheden som modtager overskudsvarmen kommer af en reduktion i omkostninger til den energi virksomheden bruger til opvarmning. I de tilfælde hvor den afsættende virksomhed har et stort kølebehov, kan udnyttelse af den bortkølede energi som overskudsvarme betyde reducerede omkostninger til køling. I andre tilfælde kan udnyttelsen af overskudsvarme føre til en økonomisk gevinst, da behovet for at etablere reserve- eller spidslastkapacitet kan reduceres eller helt fjernes. Det samme kan være tilfældet, hvis overskudsvarme kan udnyttes, så en ellers nødvendig udvidelse eller omlægning af eksisterende energianlæg ved modtager virksomheden kan undgås. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED KØGE ENERGISYMBIOSE Symbioseprojektet med de fire industrivirksomheder i Køge viste, at der især ved CP KELCO var store miljø- og økonomiske potentialer ved at udskifte virksomhedens store køletårne med varmepumper som potentielt kan levere ca MWh overskudvarme som 85 C fjernvarme til VEKS. Projektet belyste, at det er rentabelt at installere varmepumper ved CP KELCO, da tilbagebetalingstiden kun er ca. 3 år med en ekstra indtægt for CP KELCO på ca. 2 mio. kr. per år. 1 4

5 Ved projektets øvrige deltagere blev der endvidere fundet mindre potentialer, men pga. lave temperaturer og den enkelte enhedsoperation var økonomien her ikke lige så attraktiv. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED COLDSTAR OG TREFORS SYMBIOSE Den økonomiske gevinst for Coldstar kommer ved at sælge overskudsvarme til Trefor Varme. Overskudsvarmen er dermed gået fra at være et spild produkt til at være et aktiv for virksomheden. Trefor Varme vil få mulighed for at opkøbe CO 2 -neutral fjernvarme til en pris, der er lavere end værkets laveste produktionspris hvilket vil være med til at reducere omkostningerne til varme for selskabets forbrugere. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST Overskudsvarme repræsenterer en uudnyttet energiressource, der kan nyttiggøres med store miljøfordele, da udnyttelsen oftest fortrænger andre former for opvarmning og derigennem øger den overordnede ressourceeffektivitet. Flere analyser viser et meget stort potentiale for udnyttelse af overskudsvarme i industrien. Energistyrelsen skønner i en rapport fra 2009 at overskudsvarmepotentialet der virksomhedsrentabelt kan udnyttes er af størrelsesordenen TJ pr. år, hvilket svarer til ca. 3 % af industriens samlede energiforbrug 2. Hvis den virksomhed eller det fjernvarmeselskab, der kan udnytter overskudsvarmen, kan reducere det eksisterende brændselsforbrug, kan udledningen af CO 2 og skadelige partikler til atmosfæren reduceres. Navnlig hvis brændslet, der fortrænges, er af fossil oprindelse, som eks. gas, olie eller kul. Hvis der tilmed kan etableres en fleksibel udnyttelse af overskudsvarmen, eks. ved at etablere en bufferkapacitet så varmeleverancen til modtageren kan styres, kan det muliggøre til en bedre udnyttelse af modtagerens forsyningsanlæg og endnu større reduktioner i det samlede energiforbrug. Overordnet fører udnyttelse af overskudsvarme til en bedre ressourceudnyttelse og energieffektivitet gennem nyttiggørelse af en energiressource der ellers vil være spildt og en reduktion i brugen af andre opvarmningskilder. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED KØGE ENERGISYMBIOSE Udover de store økonomiske gevinster for CP KELCO vil projektet medføre en stor miljømæssig gevinst. Ved at reducere behovet for køling i CP KELCOs køletårne reduceres energiforbruget og der opnås en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til 140 tons CO 2 per år og en vandbesparelse til køling på ca m 3 pr. år. Den lavere CO 2 udledning fra VEKS - ved at anvende overskudsvarme som fjernvarme i stedet for varme produceret på andre kilder - er ca tons CO 2 pr. år. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED COLDSTAR OG TREFORS SYMBIOSE Overskudsvarme fra store køleanlæg kan minimeres, men ikke fuldstændigt undgås. En del af den tilførte drivenergi vil sammen med en del af den bortkølede energi være til rådighed for genvinding og der vil være en miljømæssig gevinst i at udnytte denne overskydende energimængde. Det forventes, at varmegenvindingen vil kunne generere MWh pr. år, hvilket svarer til mere end 330 gennemsnitlige familiehuses årlige varmeforbrug. Det betyder at den energimængde der ellers skulle tilføres kan spares og knappe ressourcer bevares. Fordi overskudsvarmen fortrænger varme produceret delvist på fossile brændsler resulterer projektet samtidig i en reduktion i CO 2 -udledningen på mere end tons pr. år. 2 Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, Energistyrelsen, februar

6 5 BARRIERER Den største barriere mod udnyttelse af overskudsvarme i en grøn industrisymbiose kan være manglende vilje til at undersøge og forfølge mulighederne. Måske af frygt for, at de fire primære barrierer gør det besværligt, dyrt eller risikabelt at udnytte overskudsvarmen. De fire primære barrierer virksomhederne skal forholde sig til kan være: 1. Forsyningssikkerhed for modtageren, herunder fornøden temperatur og tilgængelighed 2. Samtidighed mellem produktion og forbrug af overskudsvarme 3. Afgifter 4. Investeringsbehov/ tilbagebetalingstid Forsyningssikkerhed: Hvis modtageren af overskudsvarmen bliver afhængig af stabil leverance, kan manglende levering, herunder forkert temperatur eller mængde, være et problem for, eller helt stoppe, modtagervirksomhedens produktion. Derfor vælger mange virksomheder at sikre alternative forsyningsmuligheder såfremt overskudsvarmen ikke er til stede i fornødent omfang. Enten ved at bevare eksisterende systemer eller ved at integrere muligheden for at bruge alternative varmekilder hvis leverancen af overskudsvarme skulle svigte. Samtidighed: En vigtig parameter i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme er samtidigheden mellem tilgængeligheden af overskudsvarmen og hvornår varmen kan nyttiggøres. Et eksempel kunne være overskudsvarme fra et trykluftanlæg, som er tilgængelig året igennem, men kun nyttiggøres om vinteren til rumvarme. Et andet eksempel er en produktionsproces, hvor overskudsvarme er tilgængelig om formiddagen, men afsætningsmulighederne er om eftermiddagen. For at sikre et højt udbytte af overskudsvarmeprojekter bør samtidighed mellem hvornår energien er til rådighed og hvornår der er behov for den derfor tilstræbes. Dette kan sikres igennem en omlægning af produktionsmønstre eller etablering af bufferkapacitet der gør det muligt at gemme energien til der er behov for den. Afsætning af overskudsvarme til fjernvarmenet vil generelt ikke være så tidsafhængigt over kortere tidsskalaer da der er en stor inerti og et stort varmebehov i fjernvarmenettene. Her er sæsonudsving til gengæld en udfordring der skal adresseres idet der er en stor variation i varmebehovet om sommeren og om vinteren i fjernvarmenet. Afgifter: Afgifter nævnes til stadighed som den måske største barriere, men selv hvis der skal svares afgift tjener investeringer i udnyttelse af overskudsvarme sig ofte hjem, da varmen som udgangspunkt koster kr. 0 pr. kwh før udnyttelsesomkostninger og eventuel afgift. Hertil kommer at miljøeffekten ved udnyttelse af overskudsvarme er uafhængig af eventuelle afgifter. Energistyrelsen har lavet en vurdering af barrierer og muligheder for udnyttelse af

7 overskudsvarme, hvor det blev tydeliggjort, at afgifterne i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme kan konkurrere med de øvrige energiafgifter. Som det ses af ovenstående, vil der i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme netto blive betalt mindre afgifter. Således er afgiftslovgivningen rent faktisk til fordel for udnyttelse af overskudsvarme og potentielt er afgiftsfordelen faktisk dobbelt så høj, hvis varmen også kan udnyttes udenfor fyringssæsonen (f.eks. til varmt brugsvand) da overskudsvarmeafgiften ikke er i spil her. Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af overskudsvarme har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Investering/ tilbagebetalingstid: I nogle overskudsvarmeprojekter er tilbagebetalingstiden så lav, at der ikke gives støtte via grøn symbioseordningen, da det anses for åbenlyst at virksomhederne bør udnytte muligheden af eget initiativ. I andre kan der være længere tilbagebetalingstid. Oftest vil virksomheder etablere et samarbejde om udnyttelse af overskudsvarme hvis tilbagebetalingstiden er under 4-5 år, hvilket har været tilfældet i hovedparten af de projekter der gennemføres via programmet Grøn Industrisymbiose. Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Camilla Tang, Christian Risborg, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med input fra Asger Søndberg og Nicki Møller, GREENET, samt Linda Høibye fra COWI A/S for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN Afsluttende rapport August 2013 Version: 7, 28. august 2013 Udarbejdet af: PMP, HDA, SJN, CRI Kvalitetssikret af: PMP Viegand

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Vedvarende energi til procesformål

Vedvarende energi til procesformål Energistyrelsens støttepulje til Vedvarende energi til procesformål Kom i gang med ansøgningen Guiden er et sammendrag af Energistyrelsens vejledninger, SKATs definitioner og Energistyrelsen rapport VE

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale

Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale Energistyrelsen Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale Afsluttende rapport Februar 2009 ISBN: 978-87-7844-782-1 www SRCI SRC International A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Få mere overskud i din varmeøkonomi

Få mere overskud i din varmeøkonomi Få mere overskud i din varmeøkonomi Nu kommer fjernvarmen til Bondemosen og området ved Solholm Kom til info-møde i Ullerslev Kulturog Idrætscenter den 30. januar! Fjernvarmen er overskudsvarme - også

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr.

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr. Værløse Svømmehal sparer årligt 65.277 kr. Genbrug af varme i ventilation afkast. RECOOL systemet dækker 38% af varmeforbruget. Herved spares stor del af bygningens varmeforbrug, da den befugtede varme

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale

Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale Energistyrelsen Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale Afsluttende rapport Oktober 2008 ISBN: 978-87-7844-758-6 www SRCI SRC International A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere