OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE"

Transkript

1 OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår

2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 OVERSKUDSVARME 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSER MED OVERSKUDSVARME HOVEDPOINTER Industrisymbioser med udnyttelse af overskudsvarme skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster, og der er meget store potentialer, der venter på at blive indfriet. Overskudsvarme er lig med ressourcespild, med mindre overskudsvarmen kan udnyttes til et andet formål. Derved kan spild vendes til en ressource, der kan skabe bedre økonomi og mindske miljøbelastningen. STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Overskudsvarme er ofte et billigere alternativ til almindelig opvarmning. I nogle tilfælde kan udnyttelse af overskudsvarme endda medføre optimering af andre processer eller spare investeringer i andet udstyr til køling eller opvarmning, hvilket kan styrke økonomien i et overskudsvarmeprojekt. Industrisymbioser, der udnytter overskudsvarme, kan således være med til både at øge ressourceeffektiviteten og styrke konkurrenceevnen samt mindske miljøbelastningen. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskudsvarme findes i mange brancher og i mange slags processer, og den kan ofte nyttiggøres. Enten internt i virksomheden, i samarbejde med nærliggende virksomheder eller leveret til det lokale fjernvarmeselskabs net. Hvis en virksomhed kan anvende overskudsvarmen i egne processer, er varmen gratis og kan tilmed fortrænge anden form for fossilenergi, hvilket medfører økonomiske og miljømæssige gevinster. Anvendes varmen til rum-opvarmning, eller sælges den, kan det ofte - selv under nuværende lovgivning/afgiftsstruktur - give en økonomisk gevinst for både køber og sælger. Samtidig kan anvendelsen give en væsentlig miljømæssig effekt, der både kan tilskrives dem der leverer overskudsvarmen, og dem der udnytter den. Virksomheder, der enten genererer overskudsvarme eller kunne være interesserede i at modtage det, kan kontakte enten Symbiosis Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2

3 1 OVERSKUDSVARME Overskudsvarme er et energioverskud fra en proces f.eks. trykluft- eller køleanlæg, hvor opvarmning er en nødvendig del eller et resultat af processen. Overskudsvarme optræder mange steder. Navnlig hvor der er motorer og maskiner, herunder hydraulikanlæg og hvor der sker opvarmning eller nedkøling. Som inspiration til installationer og processer, hvor virksomheder kan finde overskudsvarme, det måske kan betale sig at udnytte, kan nævnes: Motorer/ maskiner/ procesanlæg (vand/ oliekøling og evt. udstødning) Kedelanlæg Store hydrauliske anlæg og trykluftsanlæg Inddampning Tørring Indfrysning Brænding, smeltning, støbning og sintring Fremstillingsprocesser - Raffinering - Kemiske processer Køling - Køling af fordærvelige varer i supermarkeder, frysehuse og fremstillingsvirksomhe der (eks. fødevarevirksomheder) - Køling af datacentre og serverrum - Køling af spildevand - Komfortkøling (større aircondition anlæg) SYMBIOSE EKSEMPEL FOR-ANALYSE FANDT STORE MILJØMÆSSIGE OG ØKONOMISKE GEVINSTER Fødevareingrediensvirksomheden CP Kelco, kemikalieproducenten Sun Chemicals, medicinalvirksomheden FeF Chemicals og gulvproducenten Junckers genererer i dag store mængder varme fra bl.a. køletårne og processer. En for-analyse finansieret med midler fra Erhvervsstyrelsens program for Grøn Industrisymbiose har undersøgt mulighederne for at udnytte denne varme som fjernvarme hos projektholderen VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab. Samarbejdspartnerne undersøgte muligheden for at anvende overskudsvarme som fjernvarme i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. På denne måde kan overskudsvarme fra virksomhederne være med til at forsyne hovedstaden med CO 2 -neutral fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL - FRA KØLEVARME TIL VARM ØKONOMI Virksomheden Coldstar ved Vejle opbevarer fødevarer for dagligvaresektoren og cateringkunder i et stort kølet transit /distributionslager på mere end m 2. Kølingen af dette lager og varerne giver anledning til en væsentlig mængde overskudsvarme som virksomheden er gået sammen med Trefor Varme for udnytte. Varmen fra køleprocessen ledes i øjeblikket direkte ud til omgivelserne. Ved at indbygge en varmepumpe og en varmeveksler i køleanlægget, vil Coldstar kan overskudsvarmen høstes og nyttiggøres til fjernvarme der distribueres gennem Trefor Varmes fjernvarmenet. 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Overskudsvarme kan udnyttes enten som procesvarme i en anden (industriel) proces, til rumopvarmning (komfortvarme) eller til fjernvarme ved at afsætte den til nærliggende virksomheder eller et nærliggende fjernvarmenet. PROCESVARME Den mest rentable udnyttelse af overskudsvarme er oftest i egen eller andre virksomheders proces, da afgiftssystemet betyder at der i disse tilfælde vil være lave eller ingen afgifter at tage hensyn til. Udnyttelse til proces kræver ofte høje og stabile temperaturer og stabil produktion. Derfor kombineres udnyttelsen ofte med andre opvarmningskilder for at sikre bedst mulig forsyningssikkerhed. Forvarmning af procesvand, tørreprocesser og nogen former for rengøring er eksempler på områder hvor temperatur og mængdekravene kan være mere fleksible. 3

4 RUMVARME Udnyttelsen af overskudsvarme til rumvarme er ofte lettere og kan ske ved lavere temperaturer. Ideel udnyttelse sker gennem lavtemperatursystemer med en stor varmekapacitet, som eks. gulvvarmesystemer. Udnyttelse af overskydende varme til rumvarme forudsætter afgiftsberegning, da udnyttelsen vurderes at være komfort frem for proces. FJERNVARME Tidligere krævede de fleste fjernvarmeselskaber yderst stabile temperaturer og mængder af overskudsvarme, og de krævede ganske bebyrdende og langsigtede aftaler med de virksomheder, der skulle levere varmen. Det har været en barriere for at overskudsvarmen blev udnyttet i samarbejde med fjernvarmeselskaber. Fjernvarmeselskaberne er i dag ofte blevet bedre til at håndtere svingende varmemængder. Selskaberne har nogle steder sænket temperaturkravet en smule, og da de udnyttede mængder nu kan indrapporteres som en energibesparelse for selskabet kan der dermed indhentes tilskud gennem energiselskabernes energispareforpligtelser. Det er derfor blevet væsentligt lettere at få aftaler på plads om levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet, på vilkår der ikke forpligter virksomhederne i belastende omfang. Teknologien er stadig ny, men i dag er det tillige muligt at hæve temperaturen i den leverede varme via en varmepumpe. I dag er der endvidere store muligheder for tilskud gennem energispareordningen til varmepumpeprojekter 1, udregnet som varmen leveret minus forbrugt elektricitet. Tilskuddet (med aktuelle priser) kan potentielt dække op til % af investeringen i sådanne varmepumpeløsninger, hvilket gør tilbagebetalingstiden kort og projektøkonomien meget attraktiv. 3 ØKONOMISK GEVINST Den mulige økonomiske gevinst ved udnyttelsen af overskudsvarme afhænger af energimængden, der kan nyttiggøres, omkostningerne til etablering af det nødvendige udstyr til nyttiggørelsen, prisen på den energi overskudsvarmen fortrænger, og hvilke afgifter der skal betales. Disse ting afhænger igen af de konkrete forhold, eks. hvor høj temperatur overskudsvarmen er til rådighed ved, hvor langt der er til modtageren af energien, og til hvilket formål overskudsvarmen skal nyttiggøres. Hvis varmen rentabelt kan nyttiggøres, vil den økonomiske gevinst for virksomheden der afsætter energien oftest optræde i form af en indtægt fra salg af den overskydende energi til modtagervirksomheden. Den økonomiske gevinst for virksomheden som modtager overskudsvarmen kommer af en reduktion i omkostninger til den energi virksomheden bruger til opvarmning. I de tilfælde hvor den afsættende virksomhed har et stort kølebehov, kan udnyttelse af den bortkølede energi som overskudsvarme betyde reducerede omkostninger til køling. I andre tilfælde kan udnyttelsen af overskudsvarme føre til en økonomisk gevinst, da behovet for at etablere reserve- eller spidslastkapacitet kan reduceres eller helt fjernes. Det samme kan være tilfældet, hvis overskudsvarme kan udnyttes, så en ellers nødvendig udvidelse eller omlægning af eksisterende energianlæg ved modtager virksomheden kan undgås. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED KØGE ENERGISYMBIOSE Symbioseprojektet med de fire industrivirksomheder i Køge viste, at der især ved CP KELCO var store miljø- og økonomiske potentialer ved at udskifte virksomhedens store køletårne med varmepumper som potentielt kan levere ca MWh overskudvarme som 85 C fjernvarme til VEKS. Projektet belyste, at det er rentabelt at installere varmepumper ved CP KELCO, da tilbagebetalingstiden kun er ca. 3 år med en ekstra indtægt for CP KELCO på ca. 2 mio. kr. per år. 1 4

5 Ved projektets øvrige deltagere blev der endvidere fundet mindre potentialer, men pga. lave temperaturer og den enkelte enhedsoperation var økonomien her ikke lige så attraktiv. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED COLDSTAR OG TREFORS SYMBIOSE Den økonomiske gevinst for Coldstar kommer ved at sælge overskudsvarme til Trefor Varme. Overskudsvarmen er dermed gået fra at være et spild produkt til at være et aktiv for virksomheden. Trefor Varme vil få mulighed for at opkøbe CO 2 -neutral fjernvarme til en pris, der er lavere end værkets laveste produktionspris hvilket vil være med til at reducere omkostningerne til varme for selskabets forbrugere. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST Overskudsvarme repræsenterer en uudnyttet energiressource, der kan nyttiggøres med store miljøfordele, da udnyttelsen oftest fortrænger andre former for opvarmning og derigennem øger den overordnede ressourceeffektivitet. Flere analyser viser et meget stort potentiale for udnyttelse af overskudsvarme i industrien. Energistyrelsen skønner i en rapport fra 2009 at overskudsvarmepotentialet der virksomhedsrentabelt kan udnyttes er af størrelsesordenen TJ pr. år, hvilket svarer til ca. 3 % af industriens samlede energiforbrug 2. Hvis den virksomhed eller det fjernvarmeselskab, der kan udnytter overskudsvarmen, kan reducere det eksisterende brændselsforbrug, kan udledningen af CO 2 og skadelige partikler til atmosfæren reduceres. Navnlig hvis brændslet, der fortrænges, er af fossil oprindelse, som eks. gas, olie eller kul. Hvis der tilmed kan etableres en fleksibel udnyttelse af overskudsvarmen, eks. ved at etablere en bufferkapacitet så varmeleverancen til modtageren kan styres, kan det muliggøre til en bedre udnyttelse af modtagerens forsyningsanlæg og endnu større reduktioner i det samlede energiforbrug. Overordnet fører udnyttelse af overskudsvarme til en bedre ressourceudnyttelse og energieffektivitet gennem nyttiggørelse af en energiressource der ellers vil være spildt og en reduktion i brugen af andre opvarmningskilder. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED KØGE ENERGISYMBIOSE Udover de store økonomiske gevinster for CP KELCO vil projektet medføre en stor miljømæssig gevinst. Ved at reducere behovet for køling i CP KELCOs køletårne reduceres energiforbruget og der opnås en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til 140 tons CO 2 per år og en vandbesparelse til køling på ca m 3 pr. år. Den lavere CO 2 udledning fra VEKS - ved at anvende overskudsvarme som fjernvarme i stedet for varme produceret på andre kilder - er ca tons CO 2 pr. år. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED COLDSTAR OG TREFORS SYMBIOSE Overskudsvarme fra store køleanlæg kan minimeres, men ikke fuldstændigt undgås. En del af den tilførte drivenergi vil sammen med en del af den bortkølede energi være til rådighed for genvinding og der vil være en miljømæssig gevinst i at udnytte denne overskydende energimængde. Det forventes, at varmegenvindingen vil kunne generere MWh pr. år, hvilket svarer til mere end 330 gennemsnitlige familiehuses årlige varmeforbrug. Det betyder at den energimængde der ellers skulle tilføres kan spares og knappe ressourcer bevares. Fordi overskudsvarmen fortrænger varme produceret delvist på fossile brændsler resulterer projektet samtidig i en reduktion i CO 2 -udledningen på mere end tons pr. år. 2 Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, Energistyrelsen, februar

6 5 BARRIERER Den største barriere mod udnyttelse af overskudsvarme i en grøn industrisymbiose kan være manglende vilje til at undersøge og forfølge mulighederne. Måske af frygt for, at de fire primære barrierer gør det besværligt, dyrt eller risikabelt at udnytte overskudsvarmen. De fire primære barrierer virksomhederne skal forholde sig til kan være: 1. Forsyningssikkerhed for modtageren, herunder fornøden temperatur og tilgængelighed 2. Samtidighed mellem produktion og forbrug af overskudsvarme 3. Afgifter 4. Investeringsbehov/ tilbagebetalingstid Forsyningssikkerhed: Hvis modtageren af overskudsvarmen bliver afhængig af stabil leverance, kan manglende levering, herunder forkert temperatur eller mængde, være et problem for, eller helt stoppe, modtagervirksomhedens produktion. Derfor vælger mange virksomheder at sikre alternative forsyningsmuligheder såfremt overskudsvarmen ikke er til stede i fornødent omfang. Enten ved at bevare eksisterende systemer eller ved at integrere muligheden for at bruge alternative varmekilder hvis leverancen af overskudsvarme skulle svigte. Samtidighed: En vigtig parameter i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme er samtidigheden mellem tilgængeligheden af overskudsvarmen og hvornår varmen kan nyttiggøres. Et eksempel kunne være overskudsvarme fra et trykluftanlæg, som er tilgængelig året igennem, men kun nyttiggøres om vinteren til rumvarme. Et andet eksempel er en produktionsproces, hvor overskudsvarme er tilgængelig om formiddagen, men afsætningsmulighederne er om eftermiddagen. For at sikre et højt udbytte af overskudsvarmeprojekter bør samtidighed mellem hvornår energien er til rådighed og hvornår der er behov for den derfor tilstræbes. Dette kan sikres igennem en omlægning af produktionsmønstre eller etablering af bufferkapacitet der gør det muligt at gemme energien til der er behov for den. Afsætning af overskudsvarme til fjernvarmenet vil generelt ikke være så tidsafhængigt over kortere tidsskalaer da der er en stor inerti og et stort varmebehov i fjernvarmenettene. Her er sæsonudsving til gengæld en udfordring der skal adresseres idet der er en stor variation i varmebehovet om sommeren og om vinteren i fjernvarmenet. Afgifter: Afgifter nævnes til stadighed som den måske største barriere, men selv hvis der skal svares afgift tjener investeringer i udnyttelse af overskudsvarme sig ofte hjem, da varmen som udgangspunkt koster kr. 0 pr. kwh før udnyttelsesomkostninger og eventuel afgift. Hertil kommer at miljøeffekten ved udnyttelse af overskudsvarme er uafhængig af eventuelle afgifter. Energistyrelsen har lavet en vurdering af barrierer og muligheder for udnyttelse af

7 overskudsvarme, hvor det blev tydeliggjort, at afgifterne i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme kan konkurrere med de øvrige energiafgifter. Som det ses af ovenstående, vil der i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme netto blive betalt mindre afgifter. Således er afgiftslovgivningen rent faktisk til fordel for udnyttelse af overskudsvarme og potentielt er afgiftsfordelen faktisk dobbelt så høj, hvis varmen også kan udnyttes udenfor fyringssæsonen (f.eks. til varmt brugsvand) da overskudsvarmeafgiften ikke er i spil her. Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af overskudsvarme har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Investering/ tilbagebetalingstid: I nogle overskudsvarmeprojekter er tilbagebetalingstiden så lav, at der ikke gives støtte via grøn symbioseordningen, da det anses for åbenlyst at virksomhederne bør udnytte muligheden af eget initiativ. I andre kan der være længere tilbagebetalingstid. Oftest vil virksomheder etablere et samarbejde om udnyttelse af overskudsvarme hvis tilbagebetalingstiden er under 4-5 år, hvilket har været tilfældet i hovedparten af de projekter der gennemføres via programmet Grøn Industrisymbiose. Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Camilla Tang, Christian Risborg, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med input fra Asger Søndberg og Nicki Møller, GREENET, samt Linda Høibye fra COWI A/S for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder. Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår

Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder. Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Gate 21 & Viegand Maagøe April 2017 Indhold Introduktion...2 Overskudsvarme?...2

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 82 Offentligt Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen 3. januar 2017 Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Indledning Mange

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til kommuner

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til kommuner Udnyttelse af overskudsvarme Guide til kommuner Kommunal Guide Udnyttelse af Overskudsvarme i Erhvervslivet Kommunal erhvervsfremme og strategisk energiplanlægning Energiklyngecenter Sjælland 31-03-2015

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? ENERGI PÅ TOPPEN 10. MAJ 2017 1 VIEGAND MAAGØE 2 OVERSKUDSVARME - FIX IDE ELLER FORNUFT? Stort spørgsmål at skulle svare på!!! Ingeniøren tænker: Kombineret

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Få mere overskud i din varmeøkonomi

Få mere overskud i din varmeøkonomi Få mere overskud i din varmeøkonomi Nu kommer fjernvarmen til Bondemosen og området ved Solholm Kom til info-møde i Ullerslev Kulturog Idrætscenter den 30. januar! Fjernvarmen er overskudsvarme - også

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned?

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? www.pwc.dk Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? Sebastian Houe 17. december 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Emner 1. Introduktion til 2. Introduktion til reglerne og baggrunden herfor 3.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Overskudsvarme. Kortlægning af udnyttet overskudsvarme i fjernvarmen. John Tang

Overskudsvarme. Kortlægning af udnyttet overskudsvarme i fjernvarmen. John Tang Overskudsvarme Kortlægning af udnyttet overskudsvarme i fjernvarmen John Tang Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017

HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017 HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017 PROFIL Konsulenter i energi, ressourcer, forsyningsanlæg og klimastrategi Etableret 2006 25 års erfaring i chefkreds Offentlig

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG!

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! Fordele ved fjernkøling MILJØFORDELE BETYDELIG CO2-REDUKTION (OP TIL 70 %) LAVERE DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER ØKONOMIBESPARELSER PÅ OP

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dansk Fjernvarme Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Troels Bagger Hviid Senior, Indirect TAX Aarhus 25 29 47 95 Troels.Hviid@dk.ey.com Fjernkøling Ud fra et afgiftsmæssigt synspunkt

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til ansøgning for virksomheder, som har behov for yderligere teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i forbindelse med en mulig

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 20. maj 2014 Mette Skovbjerg, Symbiosis Center Asger Søndberg, GREENET Erik C. Wormslev, NIRAS AGENDA Mette Skovbjerg, Symbiosis Center

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN Afsluttende rapport August 2013 Version: 7, 28. august 2013 Udarbejdet af: PMP, HDA, SJN, CRI Kvalitetssikret af: PMP Viegand

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere