Indsatsplan. til beskyttelse af grundvandet

Transkript

1 Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet 2010

2

3 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade Nørre Aaby Dato: Sagsnr.: Telefon Direkte Fax UDKAST til Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet, Middelfart Med nærværende Indsatsplan ophæves Indsatsplanen for grundvand, Middelfart Forord Byrådet i Middelfart har den 6. april 2010 vedtaget, at udsende indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart i offentlig høring. Der er tale om en revision af den plan, som Fyns Amtsråd vedtog 6. marts Planen dækker den østlige del af Middelfart by og området umiddelbart øst for byen. Gennem tiden har der været store udfordringer for drikkevandsforsyningen i Middelfartområdet. Sidst i 1970erne gav tørre år anledning til saltvandsindtrængning i boringer ved Strib, og 1980ernes store vandforbrug satte spørgsmålstegn ved, om det var muligt at indvinde grundvand nok til at dække behovet. Derudover begyndte der at vise sig problemer med vandkvaliteten i form at forhøjet indhold af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Imidlertid skete der op gennem 1990erne et betydeligt fald i vandforbruget, og dette lettede presset på grundvandsforekomsterne. Den seneste kortlægning viser, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand af god kvalitet til sikring af Middelfarts drikkevandsforsyning. I området mellem Staurby og Røjle ligger en indtil videre uudnyttet grundvandsforekomst. Sammen med vandledningen under Lillebælt er der således tilstrækkelig forsyningskapacitet omkring Middelfart by og området øst herfor. Imidlertid er den naturlige beskyttelse af grundvandet flere steder dårlig, og der er behov for at gøre en indsats for at bevare en god drikkevandskvalitet. I vandværkernes indvindingsområder er der behov for en ændring i håndteringen af gødning og pesticider, som anvendes på disse arealer. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart er udført af Middelfart Kommune i samarbejde med vandværkerne og landbrugsorganisationerne. 1. Resumé Indsatsområde Middelfart har et areal på i alt 34,6 km 2 og omfatter oplandet til Strib, Staurbyskov, Svenstrup, Vejlby Fed og Skrillinge-Russelbæk vandværker. De fem vandværker har en samlet indvinding på godt 1,25 mio m 3 om året (2008). Forsyningsselskabet TRE-FOR Vand, der ejer Staurbyskov og Svenstrup vandværker er, med en indvinding på godt m 3, den største indvinder i området. Den naturlige beskyttelse af grundvandsforekomsterne i indsatsområdet er begrænset. Dårligst er den i området omkring Staurbyskov vandværk, hvor der helt mangler beskyttende lerlag

4 over grundvandet. Forurening fra jordoverfladen har derfor let ved at trænge ned i grundvandet, der flere steder er forurenet med nitrat og pesticider. I indsatsområdet findes der i alt 16 forurenede grunde, der vurderes at udgøre en mulig trussel mod grundvandet. Kortlægningen har vist, at der er tilstrækkeligt grundvand i indsatsområdet til at dække behovet for drikkevand. Forsyningssikkerheden er tilfredsstillende, efter etableringen af en vandledning under Lillebælt med forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige vandværker. Størstedelen af drikkevandet bliver dog fortsat indvundet fra de fynske kildepladser. Bevaring af disse kildepladser kræver, at der gøres en indsats for at beskytte grundvandet. De væsentligste tiltag til denne beskyttelse er: 1) Udpegning af indsatsområder for nitrat på 7,4 km 2 svarende til 22 % af det kortlagte område. Her må nitratudvaskningen ikke øges, og der skal gøres en aktiv indsats for at nedbringe udvaskningen. I den første planperiode blev det undersøgt, om der var mulighed for statslig skovrejsning. Der var ikke støtte fra lodsejerne til skovrejsning. Middelfart Kommune stiller vilkår til husdyrbrug om ændret gødskningspraksis (miljøgodkendelser). 2) Udpegning af indsatsområde for pesticider på 1,19 km 2 af det kortlagte areal svarende til 3,5 % af det kortlagte område. Her er grundvandet meget sårbart overfor pesticidforurening. Her skal vandværkerne søge at indgå aftaler med jordejerne om pesticidfri drift. 3) Prioritering af oprydningen på de forurenede grunde i indsatsområdet. Formålet med prioriteringen er at minimere risikoen for forurening af de vigtigste kildepladser i indsatsområdet. Denne prioritering er sat i gang i den første planperiode , og 16 forurenede grunde er enten under oprydning, undersøgelse, eller endnu ikke undersøgt. 2. Indledning I 1998 vedtog Folketinget en ændring af Vandforsyningsloven. Ved ændringen fik de daværende amter til opgave at kortlægge grundvandet og udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne. Kortlægningen ligger nu i Statens Miljøcentre, mens en ny bekendtgørelse i 2006 overdrog udarbejdelsen af indsatsplanerne til kommunerne. Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan har til formål at sikre grundvandet mod alle forureningskilder. Den beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet og dermed sikre forsyningen af rent drikkevand. Et vigtigt element i indsatsplanen er endvidere et overvågningsprogram, der skal kontrollere, at forureningen af grundvandet holdes under det målsatte niveau. Overvågningen danner grundlag for at vurdere, om den vedtagne indsats er tilstrækkelig. Indsatsplanen tages op til vurdering hvert 4 år. Før udarbejdelsen af den første indsatsplan ( ), blev der foretaget en kortlægning af grundvandet. Resultatet af kortlægningen dokumenterer grundvandsmagasinernes kvalitet og udbredelse, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningskilderne. Kortlægningen er fortsat grundlag for de konkrete tiltag i nærværende reviderede indsatsplan. I 2013 foretages en vurdering af, om der er baggrund for en revidering af nærværende plan. Indsatsområde Middelfart I regionplanen, der nu er ophævet til Landsplandirektiv, blev der foretaget en prioritering af indsatsområderne. Indsatsområde Middelfart er udpeget som et indsatsområde med højeste prioritet. Dels er grundvandsressourcerne ved Middelfart begrænsede i forhold til 2

5 vandværkernes behov, og dels er grundvandet flere steder forurenet af pesticider, nitrat og truet af forurening fra forurenede grunde. Figur 2.1 Afgrænsning af indsatsområdet og placering af vandværkerne. Den tekniske arbejdsgruppe I forbindelse med udarbejdelsen af den reviderede indsatsplan har der været nedsat en teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra vandværkerne, landbrugsorganisationerne og Middelfart Kommune. Læsevejledning 3

6 Indsatsplanen er bygget op, så det vigtigste kommer først. Handlingsplanen præsenteres i kapitel 3. Her kan man læse, hvordan grundvandsressourcerne i området skal udnyttes og hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet. I kapitel 4 præsenteres en opsummering af grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen. Her beskrives vandindvindingen i området, geologien, grundvandet, arealanvendelsen og forureningskilderne. Afslutningsvis beskrives områderne, der er sårbare overfor forurening. For en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for handlingsplanen henvises til litteraturlisten i bilag 3. En oversigt over tiltagene i handlingsplanen fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af den øvrige indsatsplan. Det fremgår af oversigten, hvem der er ansvarlig for at gennemføre tiltagene og tidsplanen herfor. 3. Handlingsplan med oversigt over indsatser Status for indsatser Indsatsplanen fremlagde en handlingsplan for indsatserne med dertil hørende tidsplan for gennemførelsen af disse. Nedenfor præsenteres handlingsplanen for den fremtidige vandindvinding og grundvandsbeskyttelse i Indsatsområde Middelfart. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at kortlægningen viser, at der er tilstrækkeligt med grundvand i indsatsområdet til at dække Middelfart Kommunes behov for drikkevand. Status for indsatser i handlingsplanen Fokusområde Indsats Status 2010 Tilpasning af vandindvinding Udnyttelse af kildeplads øst for Staurby. Ingen værker ønsker at udnytte kildepladsen. TRE-FOR Vand overvejer ny kildeplads uden for indsatsområdet. Nitrat Indsatsområde med hensyn til nitrat. Skovrejsning i oplandet til Staurbyskov, Strib og Vejlby Fed vandværker. Det er indtil videre ikke muligt at rejse skov i området pga. manglende lodsejertilslutning. Pesticider Lodsejeraftaler Miljøgodkendelser af husdyrbrug. Intensiveret tilsyn med planteavlsbrug. Lodsejeraftaler Vandværker ønsker ikke at indgå dyrkningsaftaler. Der stilles vilkår om nitratudvaskningen i Miljøgodkendelser af husdyrbrug. Tilsyn på planteavlsbrug hører under Plantedirektoratet. TRE-FOR Vand planlægger aftaler med lodsejere på sårbare arealer med stor infiltration. Kampagne med fokus på Pjece udarbejdet og planlagt privates brug af pesticider. udsendt til biblioteker. Forurenede grunde Undersøgelse og oprensning En grund er under 4

7 Spildevand Gamle brønde og boringer Overvågning af i alt 16 forurenede grunde heraf 8 med høj prioritet Ingen tiltag Sløjfningskampagne vedr. ubenyttede brønde og boringer. Skærpede krav til anvendelse af private brønde og boringer på ejendomme, der er tilsluttet vandværkerne. 6 af det tidligere Fyns Amts undersøgelsesboringer er overtaget af vandværkerne Tilpasning af boringskontrollen på Staurbyskov og Strib vandværker på baggrund af pesticidanvendelsen i beskyttelseszonerne. revurdering; tre grunde er undersøgt og 12 grunde er endnu ikke undersøgt. Miljø- og Forsyningsudvalget har vedtaget retningslinjer for anvendelse af private brønde og boringer. TRE-FOR Vand har overtaget 5 af overvågningsboringerne, mens Vejlby Fed Vandværk har overtaget 1 boring i sommeren Boringskontrollen indeholder analyser for pesticider, der anvendes i oplandet, og som det er muligt at analysere. Tabel 3.1 Oversigt over indsatser. Forsyningssikkerheden på vandværkerne er forbedret væsentligt med etableringen af vandledningen under Lillebælt og forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige vandværker. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt medfører trykforskellen mellem ledningsnettet i Jylland og på Fyn en årlig import af drikkevand på op til m³, hvilket svarer til ca. 23 % af indvindingen på vandværkerne i indsatsområdet. Dette har mindsket presset på TRE-FOR Vands kildepladser ved Svenstrup og Staurbyskov. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt er det dog fortsat målet at indvinde størstedelen af drikkevandet lokalt (Middelfart Kommune, 2005). Vandledningen åbner dog på længere sigt mulighed for import af op til 1 mio. m³ drikkevand om året i perioder, hvor forurening eller tekniske problemer gør det nødvendigt. Det vil dog kræve en udbygning af ledningsnettet i Jylland. Kortlægningen viser dog, at bevaring af kildepladserne i indsatsområdet kræver, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte grundvandet. Hvad denne indsats omfatter, er sammenfattet i ovenstående tabel. Indsatsen er beskrevet udførligt i nedenstående afsnit. 3.1 Tilpasning af vandindvindingen Med henblik på at sikre forsyningen af rent drikkevand har der været behov for en gradvis tilpasning af vandindvindingen i indsatsområdet. Således undersøger TRE-FOR Vand, der ejer Staurbyskov og Svenstrup vandværker muligheden for at etablere ny kildeplads øst for Svenstrup Vandværk uden for Indsatsområdet. Der er tale om mulig indvinding fra den begravede dal, der løber ind i indsatsområdet ved Kauslunde. Strib Vandværk har undersøgt muligheden for at anvende den grundvandsforekomst inden for indsatsområdet, som kortlægningen afslørede. Forekomsten ligger i et område med få forureningskilder og en forholdsvis god naturlig beskyttelse mod nitrat (jf.figur 3.1). Grundvandsforekomsten findes i det samme magasin som vandværkerne i indsatsområdet indvinder fra i dag, men området nordøst for Staurby er uudnyttet. Her er der således mulighed for at etablere en ny kildeplads. Det er uvist hvor meget grundvand, der kan indvindes. Modelberegninger viser, at der kan 5

8 indvindes mere end m 3 om året. Et højt mangan- og jernindhold har dog betydet, at ingen vandværker er interesserede i at anvende kildepladsen. Skrillinge-Russelbæk Vandværk Der er stor risiko for, at vandkvaliteten på Skrillinge-Russelbæk Vandværk forværres på længere sigt, da der findes mange forureningskilder tæt på vandværket. Der er kendskab til 23 forurenede grunde, der udgør en trussel mod grundvandet, indenfor oplandet til vandværket. Dertil kommer de talrige diffuse forureningskilder, der findes i byområder. Det fremgår af retningslinje i Regionplan 2005, at nye boringer til almen vandforsyning så vidt muligt skal placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for forureningsrisiko. Der er dog indtil videre ikke påvist forurening i vandværkets boringer, men pga. af forureningstruslen fra byen vurderes vandværket på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads udenfor byen. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i området nordøst for Staurby. Vandværket har givet udtryk for, at det ikke ønsker at deltage i en udnyttelse af evt. ny indvindingsboring ved Staurby. Værket har en TRE-FORnødvandsforsyning, som vil komme i brug, såfremt værket bliver ramt af en forurening. Skrillinge-Russelbæk Vandværk Foto: Troels Bjerre Staurbyskov Vandværk Der er ikke behov for en tilpasning af vandindvindingen. Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Endvidere er der intet der tyder på, at der er risiko for saltvandsindtrængning ved den nuværende indvindingsmængde. Tværtimod tyder modelberegninger på, at hele vandværkets indvindingstilladelse på m³ om året kan udnyttes uden risiko for saltvandsindtrængning. Afværgepumpningen på den nordlige del af kildepladsen forventes at kunne nedtrappes i takt med, at BAM-forureningen klinger af, hvorved afværgeboringerne kan tages i produktion igen, eller fortsætte som overvågningsboringer. I perioden 2005 til 2009 (begge inklusive) er der dog ikke sket nogen nævneværdig ændring i afværgeboringernes indhold af BAM og Hexazinon. 6

9 Strib Vandværk Der vil sandsynligvis på længere sigt være behov for en tilpasning af vandindvindingen. Årsagen er, at indvindingsmulighederne øst for Strib er meget ugunstige. Grundvandsforekomsterne er således meget sårbare overfor forurening og dårligt ydende. Der kan derfor inden længe blive behov for nye indvindingsboringer eller en ny kildeplads, hvis vandværket fortsat vil være selvforsynende. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i området nordøst for Staurby. Det er således også denne kildeplads Strib Vandværk, som det eneste inden for indsatsområdet, har været interesseret i at undersøge. Det vil endvidere være perspektivløst at genåbne den gamle kildeplads ved vandværket syd for Strib, da kildepladsen ligger nedstrøms forureningskilderne i Strib og endvidere er meget udsat for saltvandsindtrængning. Alternativt kan vandværket forsynes fra TRE-FOR Vand. Via rørledningen under Lillebælt kan TRE-FOR Vand levere de nødvendige m³ om året til Strib Vandværk uden at øge indvindingen på Staurbyskov og Svenstrup Vandværk. Strib Vandværk Foto: Troels Bjerre Svenstrup Vandværk På længere sigt vil oplandet til vandværket blive mere og mere præget af bymæssig bebyggelse. Der vil derfor til stadighed være behov for nøje at tilpasse indvindingsstrategien i forhold til forureningstruslerne i området ligesom det sker i dag ved Rebbelsgrave Losseplads. TRE-FOR Vand undersøger 2009/2010 mulighederne for ny indvinding øst for Svenstrup i den begravede dal. Vejlby Fed Vandværk Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Når der på længere sigt bliver behov for nye indvindingsboringer, kan de dog med fordel etableres øst for vandværket, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er bedre. 7

10 Figur 3.1 OSD med angivelse af indvindingsoplande, boringer samt mulig kildeplads. 3.2 Område med Særlig Drikkevandskvalitet OSD revideret Under kortlægningen af indsatsområdet i blev kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed, naturlig beskyttelse og strømningsforhold, samt de tilstedeværende forureningskilder forbedret. Efterfølgende kunne indsatsområdets udstrækning og dermed udstrækningen af OSD revideres. Ved revisionen blev den sydøstlige grænse af OSD flyttet knap 1 km mod nord, da der ikke findes betydende grundvandsforekomster i dette område. Status for det berørte områder blev ændret til et Område med Drikkevandsinteresser (OD). Nordøst for Kauslunde blev OSD udvidet med henblik på at omfatte de fjerneste dele af oplandet til Svenstrup Vandværk. 8

11 Øst for Vejlby blev udbredelsen af OSD reduceret, da kortlægningen viste, at grundvandet strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Der er ingen betydende grundvandsmagasiner i området på nær en tynd udløber af Middelfartmagasinet. Det berørte område ændrede status til OD. Endelig flyttedes den vestlige grænse af OSD op til én km i østlig retning mod bygrænsen af Middelfart. Det berørte område ændrede status til OD. Baggrunden var, at der i området findes i alt 36 forurenede grunde, der er en trussel mod grundvandet. Endvidere ligger området nedstrøms i forhold til de vigtigste grundvandsforekomster og kildepladser ved Middelfart. Ændringen medførte en nedprioritering af oprydningsindsatsen på de 36 forurenede grunde i området. Skrillinge-Russelbæk Vandværk indvinder i størrelsesordenen m³ vand om året i dette område. Indvindingen udgør knap 3 % af den samlede indvinding i Middelfart Kommune. I dag er kvaliteten af det oppumpede vand god. Men det er meget sandsynligt, at vandkvaliteten med tiden vil blive påvirket af de i alt 23 forurenede grunde, der findes indenfor oplandet til vandværket. Da hele vandværkets opland endvidere er bebygget, er der også stor risiko for, at det med tiden vil have en afsmittende effekt på vandkvaliteten. Vandværket vurderes derfor på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads udenfor bygrænsen eller blive forsynet fra TRE-FOR Vand. 3.3 Nitrat Det fremgår af kortlægningen, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i store dele af indsatsområdet. Derfor er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat i de nitratsårbare områder (jf. figur 3.2). Her må den nuværende nitratbelastning ikke øges, og der skal gennemføres beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen. Indsatsområderne med hensyn til nitrat har et areal på i alt 7,35 km². Det er en væsentlig reduktion i forhold til de 12,9 km², der var udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan Der er foretaget en opdeling af indsatsområderne med hensyn til nitrat i områder med 1. og 2. prioritet med et areal på henholdsvis 2,23 og 5,12 km². Indsatsområderne med 1. prioritet er koncentreret i området umiddelbart øst for Staurbyskov. Baggrunden herfor er beliggenheden tæt på Staurbyskov Vandværk og en meget høj grad af sårbarhed overfor nitrat. For indsatsområderne med 1. prioritet skulle der gøres en indsats for at nedbringe nitratudvaskningen i perioden For områder med prioritet 2 skulle der ske en indsats i På kortet (figur 3.2) er der ikke skelnet mellem første og anden prioritet. I miljøgodkendelser af husdyrbrug indskriver og håndhæver Middelfart Kommune, at udvaskning fra markernes rodzone i disse områder ikke må overstige udvaskningen fra planteavlsbrug. 9

12 Figur 3.2 Indsatsområder med hensyn til nitrat. Bemærk, at udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat følger primært matrikel- og markskel. Enkelte steder er grænserne trukket på tværs af matrikler og markblokke for at opnå en tilfredsstillende overensstemmelse mellem kortlægningen og udpegningen. Et smalt bælte fra Svenstrup mod sydøst, der er kortlagt som nitratsårbart er ikke udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, da området er lille og endvidere ligger perifert. Et mindre område sydøst for Kauslunde og øst for Vejlby er ligeledes ikke udpeget med samme begrundelse. Indsatsområderne med hensyn til nitrat danner grundlag for udpegningen af de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), til hvilke jordejere kan søge støtte. Planen for GRØN VÆKST giver mulighed for at søge støtte til 1) Pleje af græs- og naturarealer, 2) udyrkede arealer og 3) Ekstensivt landbrug. Alternativt kan vandværkerne indgå 10

13 dyrkningsaftaler direkte med de berørte landmænd. Dyrkningsaftalerne kan finansieres via vandprisen. I stedet for dyrkningsaftaler med landbruget, kan skovrejsning komme på tale. Ved skovrejsning reduceres nitratudvaskningen markant og dermed sikres en god grundvandskvalitet i de nitratsårbare områder. Store dele af indsatsområdet er i Regionplan 2005 udpeget som skovrejsningsområde, hvor der er mulighed for at søge støtte til privat skovrejsning. Middelfart er endvidere udpeget som et indsatsområde for statslig skovrejsning (Skov- og Naturstyrelsen, 2003a). Det betyder, at staten er villig til at rejse skov ved Middelfart, hvis der lokalt er vilje til medfinansiering. Statslig skovrejsning gennemføres ad frivillighedens vej og har en tidshorisont på op til 30 år. Figur 3.3 Interesseområde for skovrejsning omkring Staurbyskov og Vejlby Feds boringer. Der har tidligere været drøftelser mellem staten og Middelfart Kommune om skovrejsning i skovrejsningsområdet, der er udpeget i Regionplan Drøftelserne gav intet resultat. På baggrund af kortlægningen er det muligt at afgrænse interesseområdet for statslig skovrejsning mere præcist i forhold til vandindvindingsinteresserne i området (jf. figur 3.3). Før og under udarbejdelsen af Indsatsplanen har Staten interviewet lodsejere i området, men der har ikke været basis for etablering af skov inden for indsatsområdet. Kortlægningen viser således, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat i store dele af oplandet til Staurbyskov Vandværk. Samtidig viser kortlægningen, at en stor del af grundvandsressourcerne i indsatsområdet findes netop her, og at dette område derfor spiller en helt central rolle i indsatsplanen. Interesseområdet for skovrejsning har et areal på i alt 4,19 km². Der er indtil videre ikke indgået aftaler om skovrejsning mellem vandværker og lodsejere i oplandet til værkerne. 11

14 Indgås der en aftale om statslig skovrejsning, vil der blive tale om løvskov, der vil blive drevet ekstensivt med stor vægt på de rekreative værdier. Endvidere vil skoven blive drevet uden brug af pesticider i henhold til retningslinjerne for god statslig skovrejsning (Skov og Naturstyrelsen, 2003b). Ifølge Indsatsplanen fra 2006 skal der ikke gøres en indsats for at indgå aftaler med landbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen til grundvandet, før det er afklaret om der er mulighed for statslig skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk. Selvom der indtil videre ikke er indgået aftaler om skovrejsning, er der imidlertid heller ikke indgået dyrkningsaftaler mellem vandværker og jordejere i området. 3.4 Pesticider Tilsyn Middelfart Kommune fører tilsyn med jordbrugsvirksomheder. Der føres tilsyn med store husdyrbrug hvert år. På mindre husdyrbrug føres tilsyn hvert 5. år. Tilsynet omfatter blandt andet oplag og håndtering af pesticider. Ved tilsynene er der tidligere indhentet oplysninger om vaske- og fyldepladser. Middelfart Kommune vurderer, om der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven er behov for at stille krav til indretningen af vaske- og fyldepladser for at undgå forurening af grundvandet. Imidlertid er denne del af tilsyn med landbrugsvirksomheder overgået til Plantedirektoratet, ifølge Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, nr. 268 af 31. marts På planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er frekvensen betydeligt lavere, og der er endnu ikke fastsat en konkret hyppighed. Da disse typer af virksomhed kan oplagre og håndtere pesticider, er det dog Middelfart Kommunes vurdering, at tilsynet med virksomhederne skal intensiveres. TRE-FOR Vand har givet udtryk for, at der generelt ønskes et mere grundvandsrelateret tilsyn med landbruget, der sigter mod indsamling af detailoplysninger omkring driftsforhold med fokus på nitrat og pesticider. Hvad angår vaskepladser må dette tilsyn således udføres af Plantedirektoratet. Indsatsområde for pesticider Det fremgår af Regionplan 2005, at det kan være relevant at udpege indsatsområde for pesticider tæt på indvindingsboringer, hvis grundvandsforekomsterne ligger tæt på jordoverfladen, grundvandsdannelsen er stor, og grundvandet er ungt. Disse forhold gør sig gældende i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov Vandværk. Her er der endvidere påvist en udbredt pesticidforurening af grundvandet (jf. afsnit 4.4). Med henblik på at undgå pesticidforurening af grundvandet fremover skal Strib og Staurbyskov Vandværk søge at indgå aftaler med lodsejere om pesticidfri dyrkning af jorden i indsatsområdet for pesticider omkring indvindingsboringerne. Aftalerne kan finansieres via vandprisen. Sådanne aftaler er indtil videre ikke indgået mellem vandværkerne og lodsejere. Afgrænsningen af indsatsområdet for pesticider fremgår af figur 3.4. Omkring Strib Vandværks kildeplads dækker indsatsområdet for pesticider et areal på 40 hektar, og omkring Staurbyskov Vandværks kildeplads dækker det 79 hektar. Bemærk, at der i forbindelse med udpegningen ikke er skelnet mellem forskellige former for 12

15 arealanvendelse. Der er således både udpeget landbrugsarealer, skov og bebyggede områder, da kortlægningen viser, at disse former for arealanvendelse alle har bidraget til pesticidforureningen af grundvandet. Der er ved udpegningen taget udgangspunkt i de områder, der ligger mindre end 300 meter fra indvindingsboringerne. Dernæst er der foretaget en justering i forhold til grundvandets strømningsretning. Ved Strib Vandværk betyder det i praksis, at indsatsområdet for pesticider er gjort bredere opstrøms og smallere nedstrøms indvindingsboringerne. Den samme justering i forhold til grundvandets strømningsretning er ikke foretaget omkring indvindingsboringerne på Staurbyskov Vandværk, da indvindingen er væsentlig større, og vandværkets opland derfor breder sig forholdsvis langt nedstrøms kildepladsen. Ved udpegningen er det i videst muligt omfang forsøgt at følge matrikel- og markskel. Grænsen skal fungere som udgangspunkt for konkrete forhandlinger mellem vandværket og skovejeren. 13

16 Figur 3.4 Pesticidfølsomme zoner omkring indvindingsboringer. Andre tiltag overfor pesticider Med henblik på at mindske risikoen for pesticidforurening af grundvandet i fremtidige byområder indenfor oplandene til vandværkerne, har Middelfart Kommune tinglyst deklaration om forbud mod brug af pesticider på areal omfattet af lokalplan 106. Denne praksis vil dog ikke fremover finde anvendelse, da By- og Landskabsstyrelsen har vurderet, at privatretlige servitutter ikke er egnede til at beskytte grundvandet mod forurening. Det må derfor overvejes, om andre indsatser kan tages i anvendelse. Der er udarbejdet udkast til pjece om korrekt brug af sprøjtemidler. Det er hensigten, at pjecen skal ligge på biblioteker i området, samt på kommunens hjemmeside. 3.5 Forurenede grunde På baggrund af kendskabet til forurenede grunde i indsatsområdet samt resultaterne, der er opnået ved kortlægningen, er der foretaget en prioritering. Prioriteringen er et udtryk for rækkefølgen, hvormed de forurenede grunde skal undersøges og evt. oprenses. Ved prioriteringen er der bl.a. set på følgende forhold: Placeringen i forhold til vandværkernes oplande, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningens karakter. Resultatet fremgår af bilag 2. Bemærk, at prioriteringen kun forholder sig til risikoen for forurening af grundvandet. Er der risiko for f.eks. indeklimaproblemer som følge af forureningen kan det give anledning til en ændret prioritering. Der er foretaget en prioritering af de 16 forurenede grunde, der ligger indenfor den reviderede afgrænsning af OSD. Det skal pointeres, at prioriteringen alene er sket i forhold til de lokale interesser. Prioriteringen skal efterfølgende indgå i den regionale prioritering. Det kan derfor tage lang tid, før alle forurenede grunde i indsatsområdet er undersøgt og opryddet. 3.6 Spildevand Med den nuværende placering af vandværkernes kildepladser er der ingen konflikt mellem vandindvindingsinteresserne i indsatsområdet og planerne om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Etableres der en ny kildeplads i området nordøst for Staurby, vil det heller ikke give anledning til konflikt, da området er ubeboet og de omkringliggende landsbyer er kloakeret. Indsatsplanen omfatter derfor ingen indsats overfor spildevand. Området er dels under kloakering, dels etableres en del minirenseanlæg (se p. 32). 3.7 Gamle brønde og boringer Det er vigtigt at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet. Middelfart Kommune meddeler påbud om sløjfning af ubenyttede eller overflødige brønde og boringer, til hvilke der ikke kan opnås indvindingstilladelse til erhvervsmæssigt brug. Eventuelle påbudsvarsler om sløjfning meddeles i henhold til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (Miljøministeriet, 2007). 14

17 Figur 3.5 Placering af indvindingsboringer og seks overvågningsboringer. 3.8 Overvågning I forbindelse med kortlægningen af indsatsområdet udførte Fyns Amt 9 undersøgelsesboringer. Placeringen af boringerne fremgår af figur 3.5. Seks af boringerne er overdraget til vandværkerne med henblik på overvågning af grundvandets kvalitet, da de ligger indenfor eller på kanten af vandværkernes oplande. Analyseparametrene fremgår af tabel 3.2. Boringerne skal pejles hvert år. I bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der fastsat krav om overvågning af vandkvaliteten i vandværkernes indvindingsboringer (Miljøministeriet, 2007). Kommunen har dog mulighed for at stille skærpede krav, såfremt der vurderes at være øget risiko for forurening af grundvandet. Denne mulighed har Middelfart Kommune tidligere 15

18 benyttet sig af. Der er således indgået en aftale med Strib Vandværk, hvor der analyseres for pesticider i alle indvindingsboringer én gang årligt. Boring Vandværk Analyseparameter Frekvens Begrundelse analyser/år Staurbyskov Vandværk Klorid 1 Saltvandsindtrængning fra Lillebælt Staurbyskov Vandværk Miljøfremmede stoffer og pesticider ½ Forureningsrisiko fra byområdet Staurbyskov Vandværk Nitrat og pesticider 1 Nitratindsatsområder. Pesticider i grundvand Svenstrup Nitrat ½ Nitratindsatsområder. Vandværk Svenstrup Nitrat ½ Nitratindsatsområder. Vandværk Vejlby Fed Vandværke Nitrat ½ Nitratindsatsområder. Tabel 3.2 Analyseparametre og frekvens for overvågningsboringerne i indsatsområdet. 3.9 Indsatsplanens retsvirkninger Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i vandforsyningslovens 13 og 14 om Indsatsplaner (Bekendtgørelse om indsatsplaner nr af ). Nedenfor beskrives, hvilken betydning indsatsplanen har for henholdsvis lodsejere, vandværker, og kommuner. Ønskes en mere præcis og udførlig beskrivelse henvises til vandforsyningsloven. Lodsejere og andre rettighedshavere Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis og andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Hvis der ikke kan indgås aftaler på frivillige vilkår kan kommunen dog ekspropriere råderetten over en ejendom for at gennemføre en indsatsplan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26a. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har derefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis mv., kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Kommunen Kommunalbestyrelsens afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens retningslinjer. Kommunens vandforsyningsplan må ikke stride mod indsatsplanen. Ingen klagemuligheder Kommunalbestyrelsernes afgørelser om indsatsplaner og aftaler efter i vandforsyningsloven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Andre lovbestemmelser For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunen blandt andet anvende de regler, der er nævnt nedenfor. Påbud om ændring af vaske- og fyldepladser i landbruget Kommunen kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, 42). 16

19 Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige brønde eller boringer (Vandforsyningslovens 36 og cirkulære nr. 64 af om vandindvinding og vandforsyning, kapitel 3, pkt. 4). Påbud om spildevandsrensning Kommunen kan give påbud om spildevandsrensning i medfør af 8 i Spildevandsbekendtgørelsen og 30 i Miljøbeskyttelsesloven. 4. Baggrund for handlingsplan Indsatsområde Middelfart er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn. Indsatsområdet, der dækker et areal på 29,5 km², omfatter oplandet til Skrillinge-Russelbæk, Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk. Alle vandværkerne indvinder fra forholdsvis dårligt beskyttede grundvandmagasiner, der er truet af forurening fra flere sider. Med disse trusler for øje er grundvandet i indsatsområdet blevet kortlagt i perioden fra 2001 til Formålet med kortlægningen har været at danne grundlaget for en løsning på de problemer, der er forbundet med at indvinde rent grundvand i indsatsområdet. I dette kapitel er resultatet af kortlægningen beskrevet. 4.1 Vandindvinding i indsatsområdet I Indsatsområde Middelfart findes der i alt 5 vandværker. Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværker er privatejede. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk ejes af forsyningsselskabet TRE-FOR Vand. De 5 vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde knap 2 mio. m³ pr. år. I 2008 blev der indvundet i alt 1,7 mio. m³. Indvindingen har dog været væsentlig højere. I starten af firserne blev der således indvundet tæt på det dobbelte. Tabel 4.1 viser vandværkernes indvindingstilladelse og den indvundne vandmængde i Beliggenheden af vandværkerne fremgår af figur 4.1. Her kan man også se beliggenheden af vandværkernes indvindingsboringer. Der findes i alt 55 enkeltindvindere i Middelfart Kommune, med tilladelse til at indvinde grundvand med henblik på vanding eller andre erhvervsmæssige formål. Tilsammen har de tilladelse til at indvinde knap m³ pr. år, men i praksis indvindes væsentligt mindre. Det fremgår af Regionplan 2005, at der er knaphed på grundvandsressourcerne ved Middelfart, og at der derfor ikke kan tillades nye anlæg med en indvinding, der overstiger m³/år. Vandværk Indvindingstilladelse (m 3 /år) Indvinding 2008 (m 3 ) Skrillinge-Russelbæk Strib Vejlby Fed Staurbyskov Svenstrup I alt Tabel 4.1 Indvindingsmængder på vandværkerne i indsatsområdet. I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene på de 5 vandværker i indsatsområdet beskrevet i korte træk. Grundvandsforekomsterne, der refereres til, er beskrevet mere udførligt i afsnit

20 Figur 4.1 Udbredelse af magasiner samt placering af vandværker og tilhørende boringer. Skrillinge-Russelbæk Vandværk Skrillinge-Russelbæk Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer henholdsvis og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på op til m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. Vandværkets ledningsnet blev i 2005 koblet sammen med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. 18

21 Strib Vandværk Strib Vandværk har 3 aktive indvindingsboringer , og Det overvejes at geninddrage en boring ( ), der tidligere har været pesticidbelastet. Placeringen af de producerende boringer fremgår af figur 4.1. Boring , og , der ligger ved Røjle Mose øst for Strib, er filtersat i Røjlemagasinet. Det er vanskeligt at indvinde vand fra Røjlemagasinet. Mange af Strib Vandværks forsøg på at finde vand i området har derfor været resultatløse. Boring ligger lidt længere vestpå i udkanten af Strib. Boringen er filtersat i Middelfartmagasinet. Seneste råvandsanalyse viser BAM-indhold lavere end drikkevandskravet. Der er også påvist forurening med pesticider (bentazon og mechlorprop) i én af boringerne ved Røjle Mose. Da boringerne i Røjle Mose er placeret tæt på hinanden, er der stor risiko for, at forureningen vil spredes til de andre indvindingsboringer. Strib Vandværk afværgepumper fra en boring ved Røjle Mose ( ), hvor grundvandet er forurenet med mechlorprop. Boringen er filtersat i Røjlemagasinet. Denne boring er blot én af mange, det har været nødvendigt at tage ud af drift pga. forurening. Indvindingen på Strib Vandværk toppede i midten af firserne med en årlig oppumpning på op til m³. Dengang blev størstedelen af grundvandet indvundet ved vandværket umiddelbart syd for Strib. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Der indvindes ikke længere fra boringerne ved vandværket, da de alle er forurenede med pesticider (BAM). Hele indvindingen finder derfor sted ved Røjle Mose. Her er vandmængderne begrænsede, og boringerne kan kun lige netop yde den vandmængde, som vandværket har behov for. Da der også her er fundet pesticider i grundvandet, er der risiko for, at vandværket ikke kan blive ved med at være selvforsynende. Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. Vejlby Fed Vandværk Vejlby Fed Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer henholdsvis og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på ca m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring m³. Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. Staurbyskov Vandværk Staurbyskov Vandværk har 8 aktive indvindingsboringer henholdsvis , , , , , , og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. I halvdelen af indvindingsboringerne er der påvist et forhøjet nitratindhold. Endvidere er der påvist forurening med pesticider (BAM) i 6 af indvindingsboringerne. Indenfor de seneste år er der dog kun registreret overskridelser af grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i 2 af boringerne. For at forhindre, at forureningen med BAM forværres, afværgepumpes der fra 3 boringer 19

22 ( , og ) i den nordlige udkant af kildepladsen, hvor forureningen er værst. Der afværgepumpes endvidere fra en enkelt boring ved vandværket ( ), hvor der er påvist forurening af grundvandet med pesticidet hexazinon. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på helt op til 1,8 mio. m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk har fælles ledningsnet. For at forbedre forsyningssikkerheden yderligere, blev der i 2005 etableret en rørledning under Lillebælt. Vandledningen vil på længere sigt kunne levere op til 1 mio. m³ drikkevand om året fra TRE-FOR Vands kildepladser i Jylland til forbrugerne på Fyn. Det er dog planen, at der kun skal leveres op til m³ om året. Det vil ske helt automatisk, da der er et højere tryk på ledningsnettet i Jylland end på Fyn. Dermed vil den samlede indvinding på TRE-FOR Vands kildepladser på Fyn falde tilsvarende. Svenstrup Vandværk Svenstrup Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer fordelt på 2 kildepladser. Omkring vandværket i Svenstrup er der således 4 indvindingsboringer henholdsvis , , og Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Syd. Ca. 1,5 km mod nord har vandværket yderligere 3 indvindingsboringer , og Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Nord. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Svenstrup Nord blev etableret i 1996 for at forhindre en forurening med klorerede opløsningsmidler fra Rebbelsgrave Losseplads i at strømme ned til vandværket. Der indvindes i alt m³ pr. år ved Svenstrup Nord. Oppumpningen styres nøje for at sikre, at forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads holdes i skak. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på omkring m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring m³. Import af vand Allerede i 1972 blev det for første gang overvejet at importere drikkevand fra Jylland via en rørledning under Lillebælt. Middelfart Kommunale Forsyningsselskaber (MKF) deltog således i en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i Trekantsområdet med henblik på import af vand herfra. Et par varme og tørre år fra 1976 til 1978, hvor et fald i grundvandsspejlet medførte saltvandsindtrængning ved Strib, satte for alvor skub i tingene. Hændelsen viste, at der var behov for at skrue ned for pumperne. Da der samtidigt på daværende tidspunkt var udsigt til et stigende vandforbrug, blev det vurderet, at import af op til 2 mio. m³ vand til Middelfart Kommune var nødvendigt. Import fra Fredericia Forsyning blev undersøgt og fundet teknisk og økonomisk fordelagtigt. Denne løsning kunne dog ikke umiddelbart godkendes af Vejle Amt. Vejle Amt besluttede således i 1980, at der først kunne træffes en afgørelse, når MKF og Fyns Amt havde undersøgt indvindingsmulighederne på Nordvestfyn. I første omgang blev indvindingsmulighederne ved Båring Banke undersøgt nærmere. Her findes en dybtliggende grundvandsforekomst (Magasin 97, jf. afsnit 4.2), der i dag udnyttes af Blanke-Roerslev Vandværk. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var tilstrækkeligt med grundvand i magasinet til at dække behovet. Fra 1986 udførte MKF dernæst undersøgelser ved Skåstrup i Bogense Kommune. Undersøgelserne viste, at det var muligt at indvinde 0,7 til 1 mio. m³ vand om året. Det var dog ikke helt tilfredsstillende for MKF. Endvidere blev det vurderet, at det ville koste 24 mio. kr. at udnytte ressourcen, hvorimod det kun ville koste 11 mio. at importere vandet fra Fredericia Forsyning (1987 priser). MKF opretholdt derfor ønsket om import af vand fra Fredericia Forsyning. Fyns Amt støttede dette ønske. 20

23 Et faldende vandforbrug op gennem firserne mindskede presset på grundvandsmagasinerne ved Middelfart. I 1995 var vandforbruget således faldet markant, og Fyns Amt vurderede nu, at MKF havde behov for en reservekapacitet på 1 mio. m³ vand om året. I 1996 gav Vejle Amt tilladelse til eksport af 1 mio. m³ drikkevand til Middelfart. Et par år senere blev TRE-FOR dannet ved sammenlægning af forsyningsselskaberne i Fredericia, Middelfart og Vejle. Op gennem 90 erne fortsatte vandforbruget med at falde. Planerne om etablering af en rørledning under Lillebælt blev dog ikke skrinlagt af den grund. Tværtimod gjorde den stigende erkendelse af forureningstruslen fra pesticider og forurenede grunde planerne højaktuelle. Af samme grund blev etablering af en rørledning under Lillebælt indføjet i Middelfart Kommunes vandforsyningsplan i 1994 (Middelfart Kommune, 1995). I starten af det dette årti besluttede Middelfart Kommune at drøfte etablering af nødforsyningsledninger med vandværkerne på baggrund af nye vejledninger fra Beredskabsstyrelsen om akutte drikkevandsforureninger og Miljøstyrelsens vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen (Miljøstyrelsen, 2002). På baggrund af drøftelserne ansøgte TRE-FOR Vand om tilladelse til at etablere en vandledning under Lillebælt, for at opfylde vandforsyningsplanens mål om import af vand fra Jylland og myndighedernes vejledninger om god forsyningssikkerhed. I oktober 2004 gav Kystdirektoratet endelig tilladelse til etablering af en vandledning under Lillebælt. Anlægsarbejdet med etablering af den 1200 m lange vandledning blev etableret i Geologi Landskabet i indsatsområdet er ligesom den resterende del af Danmark formet af de talrige gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da isen smeltede bort for til år siden efterlod den et meget varieret landskab. I den sydlige del af indsatsområdet er landskabet forholdsvis fladt og ensartet. I den nordlige del af indsatsområdet er landskabet derimod stærkt kuperet. Den nordøstlige del af indsatsområdet kaldes for Røjle Banke. Røjle Banke er en såkaldt randmoræne, der ligesom Båring Banke længere mod sydøst blev dannet, da en gletsjer i den sidste istid skubbede og foldede de underliggende lag. Resultatet er et bakkeparti, der rejser sig op til 70 meter over havet. Røjle Banke er furet af en lang række erosionsdale, der præger landskabet omkring Staurbyskov og Strib. Istiderne formede ikke blot landskabet. De efterlod også store mængder moræneler og smeltevandssand. Smeltevandssandet blev aflejret på de udstrakte sletter foran isen. Det er disse aflejringer af smeltevandssand, der i dag indvindes grundvand fra. Under istidslagene ligger der fed ler, der er aflejret i et hav som dækkede hele om rådet i tertiærtiden for ca. 50 millioner år siden. Denne ler er meget kompakt, og der kan derfor ikke indvindes grundvand fra den og den udgør den absolutte bund for grundvandsmagasinerne i området. Tykkelsen af istidslagene er meget varierende. Omkring Røjle Banke er istidslagene mange steder tynde, usammenhængende eller helt fraværende. I et strøg fra Staurbyskov over Staurby og Svenstrup til Gamborg Fjord er istidslagene derimod helt op til 100 meter tykke. Årsagen er en såkaldt begravet dal, der skærer sig ned i de gamle aflejringer af fed ler. Da den begravede dal under istiderne er blevet fyldt med sand og ler, er den i dag skjult under nutidens landskab. Den begravede dal spiller en væsentlig rolle i forbindelse med vandindvindingen i indsatsområdet, da det er her de store sandforekomster er, og derfor også her de største grundvandsforekomster findes. Der findes i alt 3 grundvandsmagasiner indenfor indsatsområdet Middelfartmagasinet, Røjlemagasinet samt en udløber af et dybtliggende grundvandsmagasin i den sydøstlige del af indsatsområdet ved Gamborg, (Magasin 97). 21

24 I det følgende er udbredelsen, tykkelsen og den naturlige beskyttelse af magasinerne beskrevet. Figur 4.2 Udbredelsen og tykkelsen af Middelfart og Røjle magasinerne. Middelfartmagasinet Middelfartmagasinet er et regionalt grundvandsmagasin på 30 km², der består af smeltevandssand og -grus. Udbredelsen af Middelfartmagasinet fremgår af figur 4.2, som viser, at magasinet har en meget varierende tykkelse. Tykkelsen er størst langs den begravede dal, hvor den typisk svinger mellem 15 og 30 meter. I resten af indsatsområdet er tykkelsen mere begrænset. Store dele af drikkevandet i Middelfart Kommune indvindes fra Middelfartmagasinet. Den naturlige beskyttelse af Middelfartmagasinet i form af lerdæklag er dårlig i store dele af indsatsområdet (jf. figur 4.3). Den dårligste beskyttelse ses omkring Staurbyskov og Strib, hvor lerdæklagene generelt er mindre end 5 meter tykke eller helt 22

25 fraværende. Beskyttelsen er noget bedre i den sydlige del af indsatsområdet. Kun lokalt ses der dog mere end 15 meter ler over grundvandsmagasinet. Det er bl.a. tilfældet omkring Svenstrup Vandværk, ved Staurby og sydøst for Kauslunde. Figur 4.3 Lerlagenes tykkelse over grundvandsmagasinerne. 0-5 m lertykkelse er angivet med meget lys farve, > 30m lertykkelse er angivet med meget mørk farve. Øvrig inddeling: 5-10m, 10-15m og 15-30m. Skravering angiver, at lertykkelsen ikke er kendt. Røjlemagasinet Røjlemagasinet er et lokalt grundvandsmagasin på 1 km², der består af smeltevandssand og morænesand. Udbredelsen af Røjle Magasinet fremgår af figur 4.2, men skal nok tages med et vist forbehold. Geologien er nemlig meget kompleks i området. Røjle Magasinet er derfor en samling af tynde mere eller mindre sammenhængende sand og gruslag med en begrænset 23

26 udbredelse. Af samme grund er det svært at indvinde vand fra magasinet. Alligevel udnytter Strib Vandværk dette magasin. Røjle Magasinet er generelt beskyttet af mellem 15 og 30 meter ler. Men da geologien er kompleks giver det et falsk billede af beskyttelsen, da lerlaget ikke er sammenhængende. Magasin 97 Magasin 97 er et dybtliggende 12 km² grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og grus. Udbredelsen af magasinet fremgår ikke af figur 4.2, da størstedelen af magasinet ligger udenfor indsatsområdet. Der findes dog en udløber af magasinet i den sydøstlige del af indsatsområdet omkring Gamborg. Herfra strækker magasinet sig mod nordøst til Båring Banke. Fyns Amt har tidligere vurderet, at dette grundvandsmagasin er uegnet som alternativ til den nuværende indvinding ved Middelfart, da vandmængderne er begrænsede. Det vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 4.3 Grundvandet På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Grundvandsdannelse Ved Middelfart falder der ca. 800 mm nedbør om året. Størstedelen af nedbøren fordamper igen, optages af planter eller strømmer væk på jordoverfladen via vandløb. Resten siver ned i jorden og bliver til grundvand. Grundvandsdannelsen ved Middelfart er i størstedelen af området på mellem 250 og 300 mm om året. En del af grundvandet strømmer ud i havet via dræn og vandløb efter kort tid i jorden. Resten siver ned til grundvandsmagasinerne og bliver til drikkevand. Den største grundvandsdannelse ses i et strøg fra Staurbyskov til Gamborg Fjord, hvor der dannes mere end 300 mm grundvand om året. Til gengæld er grundvandsdannelsen lille i Strib og Middelfart. Det skyldes, at en stor del af nedbøren løber i kloakkerne. Denne andel er størst på sandjord, hvorimod en del af grundvandet strømmer væk via dræn på lerjord, hvor vandet har sværere ved at trænge ned. Figuren viser heller ikke, at der enkelte steder i indsatsområdet slet ikke sker grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne. Det er tilfældet i Staurby Mose og på Møllemaden, hvor der sker udstrømning af grundvand fra grundvandsmagasinerne til overfladevand. Grundvandsspejlet Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning. Grundvandet i Middelfartmagasinet strømmer hovedsageligt i vestlige retninger mod Lillebælt og Gamborg Fjord. Vandene skiller omtrent ved hovedvejen mellem Middelfart og Odense. Nord for hovedvejen strømmer grundvandet mod Lillebælt og syd for hovedvejen mod Gamborg Fjord. Undtagelsen er området omkring Vejlby, hvor grundvandet strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Grundvandsspejlet ligger højest omkring Røjle Banke og i et område nordøst for Kauslunde, hvor det når op til 8 meter over havniveau. Grundvandet i Røjlemagasinet strømmer også mod vest fra Røjle Banke til Strib, hvor det i sidste ende havner i Middelfartmagasinet. Det skyldes at der er god hydraulisk kontakt mellem Røjlemagasinet og Middelfartmagasinet. Vandværkernes oplande 24