Indsatsplan for grundvand. Middelfart 2006

Transkript

1 Indsatsplan for grundvand Middelfart 2006 Februar 2006

2 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelses Middelfart, februar 2006 Udgiver: Fyns Amt Miljø- og Arealafdelingen Ørbækvej Odense SØ Telefon Telefax Udgivelsesår: Februar 2006 Forfattere: Troels Bjerre, Thorben E. Jørgensen Layout og grafik: Bedes citeret: Forside: Kortmateriale: Christina Hoff Fyns Amt (2006): Indsatsplan for grundvandsbeskyttelses, Middelfart, februar 2006, Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt. Foto: Jan Kofod Winther, Fyns Amt Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KC Copyright Grundkort Fyn ISBN Tryk: Fyns Amt Oplag: 275

3 INDHOLD side Forord 5 1. Resumé 7 2. Indledning 9 3. Handlingsplan Tilpasning af vandindvinding Ændring af OSD Nitrat Pesticider Forurenede grunde Spildevand Gamle brønde og boringer Overvågning Økonomiske konsekvenser Baggrund for handlingsplanen Vandindvinding i indsatsområdet Geologi Grundvandet Grundvandets kvalitet Områdets anvendelse Forureningskilder Sårbare områder 50 Bilag 1. Detailplan over tiltag Detailplan over prioritering Økonomiske konsekvenser Litteraturliste 63 3

4

5 Forord Amtsrådet har den 6. marts 2006 vedtaget indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart. Indsatsplanen er endnu en påmindelse om, at det kræver målrettet planlægning og en aktiv indsats at sikre, at de kommende generationer også kan nyde godt af det rene og naturlige vand fra den danske undergrund. Gennem tiden har der været store udfordringer for drikkevandsforsyningen i Middelfartområdet. Sidst i 70erne gav nogle tørre år anledning til at saltvand trængte ind i boringer ved Strib og 80ernes store vandforbrug satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var muligt at indvinde grundvand nok på den fynske side af Lillebælt. Dertil begyndte der at vise sig problemer med vandkvaliteten i form af forurening med nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Op gennem 90erne skete der dog et betydeligt fald i vandforbruget og det lettede presset på grundvandsressourcerne. Nu viser resultater af flere års kortlægning af grundvandet, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand af god kvalitet til sikring af Middelfarts drikkevandsforsyning. I området mellem Staurby og Røjle er der afsløret en uudnyttet grundvandsforekomst. Her vil det i fremtiden være muligt at etablere en ny kildeplads. Sammen med den nyetablerede vandledning under Lillebælt er der dermed en tilstrækkelig forsyningssikkerhed i hele Middelfartområdet. Flere steder er den naturlige beskyttelse af grundvandet dog dårlig, og derfor er der behov for at gøre en aktiv indsats. Den store udfordring ligger i at undgå at grundvandet forurenes med nitrat og pesticider. For at vandforsyningen kan sikres skal der derfor flere steder ske ændringer af den måde jorden dyrkes på i indvindingsområderne. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart er udført af amtet i tæt samarbejde med vandværkerne, landbrugsorganisationerne, Fyns Statsskovdistrikt og Middelfart Kommune. Der har fra samarbejdsparternes side været bred opbakning til indsatsplanen. Det er vigtigt. Rent drikkevand er nemlig et fælles ansvar. Derfor opfordres alle parter til at bakke op omkring gennemførelsen af de konkrete tiltag, der er nævnt i handlingsplanen, så ord bliver til handling. Det handler om dit drikkevand. Poul Weber Steen Møller Amtsborgmester Formand fortrafik- og Miljøudvalget Indsatsplan for grundvand - Middelfart

6

7 1. Resumé Indsatsområde Middelfart omfatter oplandet til Skrillinge-Russelbæk, Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk og har et areal på ialt 34 km². De 5 vandværker har en samlet indvinding på i alt 1,4 mio. m³ om året. Forsyningsselskabet Tre-For A/S, der ejer Staurbyskov og Svenstrup Vandværk, er med en indvinding på lidt mere end 1 mio. m³ om året den største indvinder i indsatsområdet. Den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne i indsatsområdet er begrænset. Dårligst er den i området omkring Staurbyskov Vandværk, hvor der helt mangler beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet. Forurening fra jordoverfladen har derfor let ved at trænge ned i grundvandet, der flere steder er forurenet med nitrat og pesticider. Endvidere findes der i indsatsområdet i alt 52 forurenede grunde, der vurderes at udgøre en trussel mod grundvandet. Men det er ikke det eneste problem. Pumpes der for kraftigt, trænger der havvand ind i grundvandsmagasinerne. Kort sagt er det rene grundvand en truet ressource ved Middelfart. Kortlægningen viser dog, at der er tilstrækkeligt med grundvand i indsatsområdet til at dække behovet for drikkevand. Forsyningssikkerheden på vandværkerne har dog hidtil ikke været tilfredsstillende. Men det er der rettet op på med etableringen af en vandledning under Lillebælt og forsyningsledninger fra Tre-For til de øvrige vandværker. Størstedelen af drikkevandet til borgerne i Middelfart vil dog fremover stadig blive indvundet på de fynske kildepladser. Men bevaring af kildepladserne i indsatsområdet kræver, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte grundvandet. De væsentligste tiltag omfatter: 1) Udpegning af indsatsområder for nitrat på 7,35 km² svarende til 22% af det kortlagte område. Her må nitratudvaskningen ikke øges, og der skal gøres en aktiv indsats for at nedbringe udvaskningen. Indtil videre koncentreres indsatsen i oplandet til Staurbyskov Vandværk, hvor grundvandet er særlig sårbart, men hvor kortlægningen samtidig viser, at der kan indvindes meget vand mere end der indvindes i dag. Det undersøges i første omgang, om der kan indgås en aftale om statslig skovrejsning. Alternativt skal der indgås aftaler med landbruget om ændret dyrkning af jorden. 2) Udpegning af indsatsområder for pesticider på 1,19 km² af det kortlagte område svarende til 3,5% af det kortlagte område. Her er grundvandet meget sårbart overfor pesticidforurening. Og her skal vandværkerne søge at indgå aftaler med landbruget og skovbruget om pesticidfri drift. 3) Prioritering af oprydningsindsatsen på de forurenede grunde i indsatsområdet. Formålet med prioriteringen er at minimere risikoen for forurening af de vigtigste kildepladser i indsatsområdet. 4) Revision af områder med særlige drikkevandinteresser (OSD). Den væsentligste ændring sker i den østlige udkant af Middelfart, hvor der findes mange forurenede grunde. Kortlægningen viser, at det ikke er rimeligt at opretholde denne del af indsatsområdet som OSD. Ændringen medfører, at oprydningsindsatsen af hensyn til grundvandsbeskyttelsen på de 36 forurenede grunde, der findes i området, reduceres markant. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

8 Strib Vandværk Staurbyskov Vandværk Vejlby Fed Vandværk Skrillinge-Russelbæk Vandværk Svenstrup Vandværk 0 0,5 1 kilometer Figur 2.1: Kort over indsatsområdet med vandværket 8 Indsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

9 2. Indledning I 1998 vedtog Folketinget en ændring af Vandforsyningsloven. Ved ændringen af loven fik amterne til opgave at kortlægge grundvandet og udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområder. Fyns Amt har i regionplanen udpeget indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det sker for at sikre, at hovedparten af det fynske grundvand også i fremtiden er rent. I løbet af de næste 10 år skal der udarbejdes indsatsplaner for samtlige indsatsområder i Fyns Amt. Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan har til formål at sikre grundvandet mod alle forureningskilder. Den beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet og dermed sikre forsyningen af rent drikkevand. Et vigtigt element i indsatsplanen er endvidere et overvågningsprogram, der skal kontrollere, at forureningen af grundvandet holdes under det målsatte niveau. Overvågningen danner grundlag for at vurdere, om den vedtagne indsats er tilstrækkelig. Indsatsplanen tages op til revision hvert 4 år. Inden der kan udarbejdes forslag til konkrete tiltag i en indsatsplan, skal der foretages en kortlægning af grundvandet. Resultatet af kortlægningen skal fortælle om grundvandsmagasinernes kvalitet og udbredelse, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningskilderne. Kortlægningen er det redskab, der giver mulighed for at gøre en indsats der, hvor det virkelig batter. Indsatsområde Middelfart I regionplanen er der foretaget en prioritering af indsatsområderne. Indsatsområde Middelfart er udpeget som et indsatsområde med højeste prioritet. Det er der flere gode grunde til. For det første er grundvandsressourcerne ved Middelfart begrænsede i forhold til vandværkernes behov. Tidligere har der af samme grund været problemer med indtrængende havvand fordi der er blevet pumpet for hårdt på grundvandsmagasinerne. Grundvandet er endvidere flere steder forurenet af pesticider og nitrat og truet af forurening fra forurenede grunde. På figur 2.1 ses afgrænsningen af indsatsområdet og placeringen af vandværkerne. Den tekniske arbejdsgruppe I forbindelse med kortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplanen har der været nedsat en teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Middelfart Kommune, vandværkerne og landbrugsorganisationerne. I arbejdsgruppen er kortlægningens resultater blevet drøftet løbende. Forslaget til Indsatsplan Middelfart er udarbejdet af amtet i tæt samarbejde med den tekniske arbejdsgruppe. Læsevejledning Indsatsplanen er bygget op, så det vigtigste kommer først. Handlingsplanen præsenteres i kapitel 3. Her kan du læse, hvordan grundvandsressourcerne i området skal udnyttes og hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet. I kapitel 4 præsenteres en opsummering af grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen. Her beskrives vandindvindingen i området, geologien, grundvandet, arealanvendelsen og forureningskilderne. Afslutningsvis beskrives områderne, der er sårbare overfor forurening. For en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for handlingsplanen henvises til litteraturlisten i bilag 4. En oversigt over tiltagene i handlingsplanen fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af den øvrige indsatsplan. Det fremgår af oversigten, hvem der er ansvarlig for at gennemføre tiltagene og tidsplanen herfor. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

10

11 3. Handlingsplan I dette kapitel præsenteres handlingsplanen for den fremtidige vandindvinding og grundvandsbeskyttelse i Indsatsområde Middelfart. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at kortlægningen viser, at der er tilstrækkeligt med grundvand i indsatsområdet til at dække Middelfart Kommunes behov for drikkevand. Forsyningssikkerheden på vandværkerne er forbedret væsentligt med etableringen af vandledningen under Lillebælt og forsyningsledninger fra Tre-For til de øvrige vandværker. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt vil trykforskellen mellem ledningsnettet i Jylland og på Fyn medføre en årlig import af drikkevand på op til m³, hvilket svarer til ca. 20 % af indvindingen på vandværkerne i indsatsområdet. Det vil mindske presset på Tre-For s kildepladser Oversigt over tiltagene i handlingsplanen Tilpasning af vandindvindingen. Revision af Områder med Særlige Drikkevands interesser (OSD). Nitrat. Pesticider. Forurenede grunde. Spildevand. Gamle brønde og boringer. Overvågning. Gradvis tilpasning af vandindvindingen på vandværkerne. Evt. ny kildeplads nordøst for Staurby. OSD udvides NØ for Kauslunde. OSD indskrænkes øst for Vejlby, syd for Kauslunde og i den østlige udkant af Middelfart. Indsatsområde med hensyn til nitrat på i alt 7,35 km². Undersøgelse af mulighederne for skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk. Intensiveret tilsyn med planteavlsbrug. Indsatsområde for pesticider omkring indvindingsboringerne på Staurbyskov og Strib Vandværk (i alt 1,19 km²). Kampagne med fokus på privates brug af pesticider. Tinglysning af forbud mod brug af pesticider ved udstykning af arealer, der ejes af kommunen. Undersøgelse og oprensning af i alt 16 forurenede grunde deraf 8 med høj prioritet. Ingen tiltag. Skærpede krav til anvendelse af private boringer og brønde på ejendomme, der er tilsluttet vandværkerne. Vandværkerne overtager 6 af amtets undersøgelsesboringer med henblik på overvågning. Intensiveret overvågning af indvindingsboringer på Skrillinge-Russelbæk Vandværk. Tilpasning af boringskontrollen på Staurbyskov og Strib Vandværk på baggrund af pesticidanvendelsen i beskyttelseszonerne. Tabel 3.1 Indsatsplan for grundvand - Middelfart

12 ved Svenstrup og Staurbyskov. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt vil det dog fortsat være målet at indvinde størstedelen af drikkevandet lokalt (Middelfart Kommune, 2005). Vandledningen åbner dog på længere sigt mulighed for import af op til 1 mio. m³ drikkevand om året i perioder, hvor forurening eller tekniske problemer gør det nødvendigt. Det vil dog kræve en udbygning af ledningsnettet i Jylland. Kortlægningen viser dog, at bevaring af kildepladserne i indsatsområdet kræver, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte grundvandet. Hvad denne indsats omfatter, er sammenfattet i tabel 3.1. Indsatsen er beskrevet udførligt i afsnit 3.1 til 3.8. De økonomiske konsekvenser er der redegjort for i afsnit 3.9. Endelig er der i bilag 1 er præsenteret en oversigt over, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af indsatsen, og hvornår den skal gennemføres. 3.1 Tilpasning af vandindvinding Med henblik på at sikre forsyningen af rent drikkevand vil der fremover være behov for en gradvis tilpasning af vandindvindingen i indsatsområdet. Tilpasningen kan omfatte en ændret indvindingsstrategi samt sløjfning af eksisterende indvindingsboringer og kildepladser eller etablering af nye. Der er dog kun begrænsede muligheder for at etablere nye kildepladser indenfor indsatsområdet. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes således nordøst for Staurby, hvor kortlægningen har afsløret en grundvandsforekomst i et område med få forureningskilder og en forholdsvis god naturlig beskyttelse mod nitrat (jf. figur 3.1). Grundvandsforekomsten findes i det samme magasin som vandværkerne i indsatsområdet indvinder fra i dag, men området nordøst for Staurby er uudnyttet. Her er der således mulighed for at etablere en ny kildeplads. Det er uvist, hvor meget grundvand, der kan indvindes i området, men modelberegninger viser, at der kan indvindes mere end m³ om året. En ny kildeplads nordøst for Staurby vil bidrage til en udjævning af magasinbelastningen. En udjævning af magasinbelastningen vil være relevant, hvis indvindingen på én eller flere af de eksisterende kildepladser må neddrosles eller droppes helt, og de resterende kildepladser skal kompensere herfor. Hvem der i givet fald skal etablere en ny kildeplads nordøst for Staurby, vil afhænge af en konkret vurdering. Vurderingen vil tage afsæt i Middelfart Kommunes vandforsyningsplan. Det fremgår af vandforsyningsplanen, at en ny kildeplads nordøst for Staurby skal komme den samlede vandforsyning i kommunen til gode. Endvidere skal omkostningerne ved vandforsyningen generelt holdes på et niveau, der sikrer forbrugerne billigst muligt vand af god kvalitet (Middelfart Kommune, 2005). Skrillinge-Russelbæk Vandværk Der er stor risiko for, at vandkvaliteten på Skrillinge-Russelbæk Vandværk forværres på længere sigt, da der findes mange forureningskilder tæt på vandværket. Amtet har således kendskab til 23 forurenede grunde, der udgør en trussel mod grundvandet, indenfor oplandet til vandværket. Dertil kommer de talrige diffuse forureningskilder, der findes i byområder. Det fremgår af retningslinie i Regionplan 2005, at nye boringer til almen vandforsyning så vidt muligt skal placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for forureningsrisiko. Der er dog indtil videre ikke påvist forurening i vandværkets boringer, men pga. af forureningstruslen fra byen vurderes vandværket på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads udenfor byen. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i området nordøst for Staurby. Det er dog 12 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

13 ikke realistisk, at Skrillinge-Russelbæk Vandværk på egen hånd kan etablere en ny kildeplads i dette område, da omkostningerne vil være meget store set i forhold til vandværkets indvinding. Alternativt kan vandværket forsynes fra Tre-For. Via rørledningen under Lillebælt kan Tre-For levere de nødvendige m³ om året til Skrillinge-Russelbæk Vandværk uden at øge indvindingen på Staurbyskov og Svenstrup Vandværk. Strib Vandværk Der vil sandsynligvis på længere sigt være behov for en tilpasning af vandindvindingen. Årsagen er, at indvindingsmulighederne øst for Strib er meget ugunstige. Grundvandsmagasinerne er således meget sårbare overfor forurening og dårligt ydende. Der kan derfor inden længe blive behov for nye indvindingsboringer eller en ny kildeplads, hvis vandværket fortsat vil være selvforsynende. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i området nordøst for Staurby. Det vil således være perspektivløst at genåbne den gamle kildeplads ved vandværket syd for Strib, da kildepladsen ligger nedstrøms forureningskilderne i Strib og endvidere er meget udsat for saltvandsindtrængning. Alternativt kan vandværket forsynes fra Tre-For. Via rørledningen under Lillebælt kan Tre-For levere de nødvendige m³ om året til Strib Vandværk uden at øge indvindingen på Staurbyskov og Svenstrup Vandværk. Skrillinge-Russelbæk Vandværk Foto: Troels Bjerre, Fyns Amt. Staurbyskov Vandværk Der er ikke behov for en tilpasning af vandindvindingen. Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Endvidere er der intet der tyder på, at der er risiko for saltvandsindtrængning med den nuværende indvindingsmængde. Tværtimod tyder modelberegninger på, at hele vandværkets indvindingstilladelse på m³ om året kan udnyttes uden risiko for saltvandsindtrængning. Afværgeforanstaltningerne på den nordlige del af kildepladsen forventes at kunne nedtrappes i takt med, at BAM-forureningen klinger af, hvorved afværgeboringerne kan tages i produktion igen eller fortsætte som overvågningsboringer. Strib Vandværk Foto: Troels Bjerre, Fyns Amt. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

14 Svenstrup Vandværk På længere sigt vil oplandet til vandværket blive mere og mere præget af bymæssig bebyggelse. Der vil derfor til stadighed være behov for nøje at tilpasse indvindingsstrategien i forhold til forureningstruslerne i området ligesom det sker i dag ved Rebbelsgrave Losseplads. Vejlby Fed Vandværk Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Når der på sigt bliver behov for nye indvindingsboringer, kan de dog med fordel etableres øst for vandværket, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er bedre. 3.2 Ændring af OSD De områder, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen, kaldes for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I alt 93 % af drikkevandet fra vandværkerne i Fyns Amt indvindes indenfor OSD. Afgrænsningen af OSD ved Middelfart er vist på figur 3.1. Bemærk, at grænsen er identisk med afgrænsningen af indsatsområdet. OSD medfører begrænsninger i forbindelse med byvækst, da der ikke kan placeres virksomheder med særligt grundvandstruende aktiviteter inden- Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet (afgrænsning af OSD) Ny Kildeplads Revideret OSD Vandværksoplande Vandværksboringer Intet vindue Kilometer Figur 3.1: Den reviderede afgrænsning af OSD. 14 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

15 for OSD. Særligt grundvandstruende aktiviteter omfatter lossepladser, specialdepoter, jordrenseanlæg, olie- og benzindepoter, kemiske industrier og raffinaderier (jf. retningslinie i Regionplan 2005). Oprydningsindsatsen på forurenede grunde prioriteres endvidere højest i OSD. Kortlægningen af grundvandet har forbedret kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed, naturlige beskyttelse og strømningsforhold samt de forureningskilder, der truer grundvandet. På den baggrund er der foretaget en revision af OSD, der ligeledes fremgår af figur ) Ved revisionen flyttes den sydlige grænse af OSD knap 1 km mod nord, da der ikke findes betydende grundvandsforekomster i denne del af indsatsområdet. Det berørte område ændrer status til et Område med Drikkevandsinteresser (OD). 2) Nordøst for Kauslunde udvides OSD med henblik på at omfatte de fjerneste dele af oplandet til Svenstrup Vandværk. 3 3) Øst for Vejlby reduceres udbredelsen af OSD, da kortlægningen viser, at grundvandet strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Der er ingen betydende grundvandsmagasiner i området på nær en tynd udløber af Middelfartmagasinet. Det berørte område ændrer status til OD. 4) Endelig flyttes den vestlige grænse af OSD op til én km i østlig retning mod bygrænsen af Middelfart. Det berørte område ændrer status til OD. Baggrunden er, at der i området findes i alt 36 forurenede grunde, der er en trussel mod grundvandet. Endvidere ligger området nedstrøms i forhold til de vigtigste grundvands- Den 10. oktober 2002 vedtog Fyns Amt en målsætning og beskyttelsesstrategi for grundvand, der anvendes til drikkevand. Målsætning: Fyns Amt har som mål, at befolkningen kan få leveret drikkevand med et naturligt indhold af nitrat. Den naturlige grundvandskvalitet (<1mg/l) søges opretholdt. I nitratbelastede grundvandszoner, som udgør en lille del af de samlede grundvandsmagasiner, tilstræbes det at nitratindholdet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg/l. Målsætningen gælder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Beskyttelsesstrategi: Overordnet finder Fyns Amt at indgreb overfor nitratudvaskningen skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering og at indgrebets styrke skal tilpasses problemernes omfang det pågældende sted. Det betyder at der også kan være en mulighed at flytte eksisterende vandindvindinger til mere robuste områder. Der udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat (karakteriseret ved et forhøjet nitratindhold i grundvandet). I disse områder må den nuværende nitratbelastning ikke forøges, og beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen gennemføres som frivillige foranstaltninger, så længe der ikke er et forhøjet nitratindhold på eksisterende vandværker. Ekspropriative indgreb iværksættes, hvis nitratkoncentrationen kommer over 25 mg/l på eksisterende vandværker, eller der er dokumenteret risiko herfor. Boks 1: Målsætning for grundvand der anvendes til drikkevand. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

16 forekomster og kildepladser ved Middelfart. Ændringen vil medføre en nedprioritering af oprydningsindsatsen på de 36 forurenede grunde i området. Skrillinge-Russelbæk Vandværk indvinder i størrelsesordenen m³ vand om året i dette område. Indvindingen udgør knap 3 % af den samlede indvinding i Middelfart Kommune. I dag er kvaliteten af det oppumpede vand god. Men det er meget sandsynligt, at vandkvaliteten med tiden vil blive påvirket af de i alt 23 forurenede grunde, der findes indenfor oplandet til vandværket. Da hele vandværkets opland endvidere er bebygget, er der også stor risiko for, at det med tiden vil have en afsmittende effekt på vandkvaliteten. Vandværket vurderes derfor på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads udenfor bygrænsen eller blive forsynet fra Tre- For (jf. afsnit 3.1). 3.3 Nitrat Ifølge amtets målsætning for grundvand, der anvendes til drikkevand (jf. boks 1), søges den naturlige grundvandskvalitet (<1 mg/l) opretholdt, og det tilstræbes, at nitratindholdet i de nitratbelastede grundvandszoner ikke overstiger 25 mg/l i gennemsnit. Det fremgår af kortlægningen, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i store dele af indsatsområdet. Derfor udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat i de nitratsårbare områder (jf. figur 3.2). Her må den nuværende nitratbelastning ikke øges, og der skal gennemføres beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen. Indsatsområderne med hensyn til nitrat har et areal på i alt 7,35 km². Det er en væsentlig reduktion i forhold til de 12,9 km², der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder i Region- Kornmark. Foto: Troels Bjerre. 16 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

17 plan Der er foretaget en opdeling af indsatsområderne med hensyn til nitrat i områder med 1. og 2. prioritet med et areal på henholdsvis 2,23 og 5,12 km² (jf. figur 3.2). Indsatsområderne med 1. prioritet er koncentreret i området umiddelbart øst for Staurbyskov. Baggrunden herfor er beliggenheden tæt på Staurbyskov Vandværk og en meget høj grad af sårbarhed overfor nitrat. I indsatsområderne med 1. prioritet skal der gøres en indsats for at nedbringe nitratudvaskningen i indsatsplanens første planperiode (2006 til 2009). Bemærk, at udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat følger primært matrikel- og markskel. Enkelte steder er grænserne trukket på tværs af matrikler og markblokke for at opnå en tilfredsstillende overensstemmelse mellem kortlægningen og udpegningen. Et smalt bælte fra Svenstrup mod sydøst, der er kortlagt som nitratsårbart er ikke udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, da området er lille og endvidere ligger perifert. Et mindre område sydøst for Kauslunde og øst for Vejlby er ligeledes ikke udpeget med samme begrundelse. Indsatsområderne med hensyn til nitrat vil danne grundlag for en revision af de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), hvor der kan søges støtte fra EU til miljøvenlige jordbrugsfor- Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområder med hensyn til nitrat (1. prioritet) Indsatsområder med hensyn til nitrat (2. prioritet) Vandværksboringer Revideret OSD Vandværksoplande Intet vindue Kilometer Figur 3.2: Indsatsområder med hensyn til nitrat. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

18 anstaltninger (MVJ). Dette vil dog kun have en begrænset effekt da MVJ-midlerne for tiden ikke prioriters til grundvandsbeskyttelse (jf. afsnit 4.5). I stedet kan vandværkerne indgå dyrkningsaftaler direkte med de berørte landmænd. Dyrkningsaftalerne kan finansieres via vandprisen. Men der findes et alternativ til dyrkningsaftaler med landbruget skovrejsning. Ved skovrejsning reduceres nitratudvaskningen markant og dermed sikres en god grundvandskvalitet i de nitratsårbare områder. Store dele af indsatsområdet er i Regionplan 2005 udpeget som skovrejsningsområde, hvor der er mulighed for at søge støtte til privat skovrejsning. Middelfart er endvidere udpeget som et indsatsområde for statslig skovrejsning (Skov- og Naturstyrelsen, 2003a). Det betyder, at staten er villig til at rejse skov ved Middelfart, hvis der lokalt er vilje til medfinansiering. Statslig skovrejsning gennemføres ad frivillighedens vej og har en tidshorisont på op til 30 år. Der har tidligere været drøftelser mellem staten og Middelfart Kommune om skovrejsning i skovrejsningsområdet, der er udpeget i Regionplan Drøftelserne gav intet resultat. På baggrund af kortlægningen er det nu muligt at afgrænse interesseområdet for statslig skov- Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Skovrejsningsområde (1. prioritet) Skovrejsningsområde (2. prioritet) Revideret OSD Vandværksoplande Vandværksboringer Intet vindue Figur 3.3: Interesseområde for skovrejsning. 18 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

19 rejsning mere præcist i forhold til vandindvindingsinteresserne i området (jf. figur 3.3). Kortlægningen viser således, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat i store dele af oplandet til Staurbyskov Vandværk. Samtidig viser kortlægningen, at en stor del af grundvandsressourcerne i indsatsområdet findes netop her, og at dette område derfor spiller en helt central rolle i indsatsplanen. Interesseområdet for skovrejsning har et areal på i alt 4,19 km². Der er foretaget en opdeling af interesseområdet i et område med 1. og 2. prioritet udfra de samme principper som prioriteringen af indsatsområderne med hensyn til nitrat (jf. figur 3.3). Interesseområdet med 1. prioritet har et areal på i alt 2,21 km². Det undersøges, om der i Middelfart Kommune og blandt de berørte vandværker er vilje til at indlede forhandlinger med staten om at indgå aftale om skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vand-værk. Intensiveret tilsyn Middelfart Kommune har rekvireret Miljøcenter Fyn/Trekantområdet til at gennemføre tilsynet med jordbrugsvirksomheder husdyrbrug med mere end 3 dyreenheder, planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager. Ved tilsynet indgår bl.a. oplag og håndtering af pesticider. Der føres tilsyn med de enkelte virksomheder hvert 3. år eller oftere. På de rene planteavlsbrug er frekvensen dog betydelig lavere, og der er endnu ikke fastsat en konkret hyppighed for tilsynene. Da planteavlsbrug også oplagrer og håndterer pesticider, skal Middelfart Kommune overveje at føre tilsyn med disse hvert 3. år indenfor oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Det er ikke muligt at gennemføre et intensiveret tilsyn indenfor rammerne af den eksisterende aftale med Miljøcenter- Fyn/Trekantområdet. Et intensiveret tilsyn med planteavlsbrug vil derfor medføre en ekstraudgift for Middelfart Kommune. Ved tilsynet skal der bl.a. indhentes oplysninger om vaske- og fyldepladser. Middelfart Kommune skal vurdere, om der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven er behov for at stille krav Indgås der en aftale om statslig skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk, vil der blive tale om løvskov, der vil blive drevet ekstensivt med stor vægt på de rekreative værdier. Endvidere vil skoven blive drevet uden brug af pesticider i henhold til retningslinierne for god statslig skovrejsning (Skov og Naturstyrelsen, 2003b). Der skal ikke gøres en indsats for at indgå aftaler med landbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen til grundvandet, før det er afklaret om der er mulighed for statslig skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk. 3.4 Pesticider Overvågningsboring ved Staurbyskov Vandværk Foto: Troels Bjerre, Fyns Amt. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

20 til indretningen af vaske- og fyldepladser for at undgå forurening af grundvandet. Bemærk, at der forventes en bekendtgørelse om indretning af vaske- og fyldepladser i løbet af foråret 2006, der vil præcisere, hvorledes pladserne skal indrettes for at undgå forurening. Tre-For har i forbindelse med indsatsplanen givet udtryk for, at der generelt ønskes et mere grundvandsrelateret tilsyn med landbruget, der sigter mod indsamling af detailoplysninger omkring driftsforhold med fokus på nitrat og pesticider. Som et led i indsatsplanen skal Middelfart Kommune derfor indgå i dialog med vandværkerne herom. Indsatsområde for pesticider Det fremgår af Regionplan 2005, at det kan være relevant at udpege indsatsområde for pesticider tæt på indvindingsboringer, hvis grundvandsmagasinerne ligger tæt på jordoverfladen, grundvandsdannelsen er stor, og grundvandet er ungt. Disse forhold gør sig gældende i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov Vandværk. Her er der endvidere påvist en udbredt pesticidforurening af grundvandet (jf. afsnit 4.4). Med henblik på at undgå pesticidforurening af grundvandet fremover skal Strib og Staurbyskov Vandværk søge at indgå aftaler med lodsejere om pesticidfri dyrkning af jorden Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområde for pesticider Vandværksboringer Revideret OSD Vandværksoplande Intet vindue Kilometer Figur 3.4: Pesticidfølsomme zoner omkring indvindingsboringer. 20 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

21 i indsatsområdet for pesticider omkring indvindingsboringerne. Aftalerne kan finansieres via vandprisen. Afgrænsningen af indsatsområdet for pesticider fremgår af figur 3.4. Omkring Strib Vandværks kildeplads dækker indsatsområdet for pesticider et areal på 40 hektar, og omkring Staurbyskov Vandværks kildeplads dækker det 79 hektar. Bemærk, at der i forbindelse med udpegningen ikke er skelnet mellem forskellige former for arealanvendelse. Der er således både udpeget landbrugsarealer, skov og bebyggede områder, da kortlægningen viser, at disse former for arealanvendelse alle har bidraget til pesticidforureningen af grundvandet. Der er ved udpegningen taget udgangspunkt i de områder, der ligger mindre end 300 meter fra indvindingsboringerne. Dernæst er der foretaget en justering i forhold til grundvandets strømningsretning. Ved Strib Vandværk betyder det i praksis, at indsatsområdet for pesticider er gjort bredere opstrøms og smallere nedstrøms indvindingsboringerne. Den samme justering i forhold til grundvandets strømningsretning er ikke foretaget omkring indvindingsboringerne på Staurby-skov Vandværk, da indvindingen er væsentlig større, og vandværkets opland derfor breder sig forholdsvis langt nedstrøms kildepladsen. Ved udpegningen er det i videst muligt omfang forsøgt at følge matrikel- og markskel. Vest for Staurbyskov Vandværk er det dog valgt at følge afgrænsningen af vandværkets opland. Grænsen skal fungere som udgangspunkt for konkrete forhandlinger mellem vandværket og skovejeren. Andre tiltag overfor pesticider Middelfart Kommune vil i samarbejde med vandværkerne gennemføre en kampagne for at nedbringe privates forbrug af pesticider. I denne forbindelse vil det være oplagt, at starte med villaejere indenfor indsatsområdet for pesticider ved Strib og Staurbyskov Vandværk. Med henblik på at mindske risikoen for pesticidforurening af grundvandet i fremtidige byområder indenfor oplandene til vandværkerne, skal Middelfart Kommune overveje tinglysning af forbud mod brug af pesticider ved salg af kommunens arealer. Tiltag af denne art er gennemført med succes i Lunderskov og Odder Kommune med henblik på at beskytte bynære vandværker. 3.5 Forurenede grunde På baggrund af amtets kendskab til forurenede grunde i indsatsområdet samt resultaterne, der er opnået ved kortlægningen, er der foretaget en prioritering. Prioriteringen er et udtryk for rækkefølgen, hvormed de forurenede grunde skal undersøges og evt. oprenses. Ved prioriteringen er der bl.a. set på følgende forhold: Placeringen i forhold til vandværkernes oplande, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningens karakter. Resultatet fremgår af bilag 2. Bemærk, at prioriteringen kun forholder sig til risikoen for forurening af grundvandet. Er der risiko for f.eks. indeklimaproblemer som følge af forureningen kan det give anledning til en ændret prioritering. Bemærk, at der ikke er udpeget et indsatsområde for pesticider omkring Strib Vandværks indvindings-boring Årsagen er, at Middelfart Kommune har givet udtryk for, at boringen ikke bør indgå i vandværkets produktion pga. BAMforurening. Jordforurening. Foto: Fyns Amt Indsatsplan for grundvand - Middelfart

22 Bemærk også, at der kun er foretaget en prioritering af de 16 forurenede grunde, der ligger indenfor den reviderede afgrænsning af OSD (jf. afsnit 3.2). De 36 forurenede grunde, der ligger indenfor indsatsområdet, men udenfor den reviderede afgrænsning af OSD, er således ikke prioriteret. På langt sigt skal de dog undersøges alligevel, men omfanget af en evt. oprydningsindsats bliver væsentligt mindre, da der ikke i samme omfang vil blive taget hensyn til drikkevandsinteresser. Det vil i sagens natur have afgørende indflydelse på de samlede udgifter til oprydning. Det skal pointeres, at prioriteringen alene er sket i forhold til de lokale interesser. Prioriteringen skal efterfølgende indgå i den regionale prioritering. Det kan derfor tage lang tid, før alle forurenede grunde i indsatsområdet er undersøgt og opryddet. 3.6 Spildevand på land (Miljø- og Energiministeriet, 2002). Middelfart Kommune har som et led i indsatsplanarbejdet endvidere besluttet at følge retningslinie i Regionplan 2005: Hvor boliger forsynes med vandværksvand, må forsyningen normalt ikke suppleres med vandindvinding fra private brønde og boringer. Kommunen vil derfor ikke længere tillade anvendelse af brønde og boringer til havevanding, bilvask og lignende, hvorimod der stadig vil være mulighed for anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter. Baggrunden er, at indvinding fra private brønde og boringer til havevanding og lignende, som supplement til vandværksvand, medfører et øget og unødigt vandforbrug. Endvidere kan private brønde og boringer virke som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet, da de ofte ikke er indrettet forskriftsmæssigt. Der er ingen konflikt mellem vandindvindingsinteresserne i indsatsområdet og planerne om forbedret spildevandsrensning i det åbne land med den nuværende placering af vandværkernes kildepladser. Etableres der en ny kildeplads i området nordøst for Staurby, vil det heller ikke give anledning til konflikt, da området er ubeboet og de omkringliggende landsbyer er kloakeret. Indsatsplanen omfatter derfor ingen indsats overfor spildevand. 3.7 Gamle brønde og boringer Det er vigtigt at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere skal anvendes, da de ellers kan virke som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet. Middelfart Kommune vil normalt efter den 1. januar 2006 meddele påbud om sløjfning af ubenyttede eller overflødige brønde og boringer, der ikke kan opnå indvindingstilladelse. Eventuelle påbudsvarsler om sløjfning meddeles i henhold til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Etablering af overvågningsboring. Foto: Birgit Sønderskov Weber 22 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

23 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Undersøgelsesboringer Revideret OSD Vandværksoplande Vandværksboringer Intet vindue Kilometer Figur 3.5: Placeringen af amtets undersøgelsesboringer. 3.8 Overvågning I forbindelse med kortlægningen af indsatsområdet har Fyns Amt udført 9 undersøgelsesboringer. Placeringen af boringerne fremgår af figur 3.5. Seks af boringerne overdrages til vandværkerne med henblik på overvågning af grundvandets kvalitet, da de ligger indenfor eller på kanten af vandværkernes oplande. Analyseparametrene fremgår af tabel 3.2. Boringerne skal pejles hvert år. I bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der fastsat krav om overvågning af vandkvaliteten i vandværkernes indvindingsboringer (Miljø- og Energiministeriet, 2001). Kommunen har dog mulighed for at stille skærpede krav, såfremt der vurderes at være øget risiko for forurening af grundvandet. Denne mulighed har Middelfart Kommune benyttet sig af. Der er således indgået en aftale med Strib Vandværk, hvor der analyseres for pesticider i alle indvindingsboringer én gang årligt. Som et led i indsatsplanen skal Middelfart Kommune desuden stille krav om skærpet overvågning af indvindingsboringerne på Skrillinge-Russelbæk Vandværk. Hvad den skærpede overvågning skal omfatte, skal vurderes på bag- Indsatsplan for grundvand - Middelfart

24 Boring Ny ejer Analyseparametre Frekvens (analyser/år) Begrundelse Staurbyskov Vandværk Klorid 1 Saltvandsindtrængning fra Lillebælt Svenstrup Vandværk Miljøfremmede stoffer og pesticider ½ Forureningsrisiko fra byområdet Staurbyskov Vandværk Nitrat og pesticider 1 Indsatsområde mht. nitrat. Pesticider i grundvandet Svenstrup Vandværk Nitrat ½ Indsatsområde mht. nitrat Svenstrup Vandværk Nitrat ½ Indsatsområde mht. nitrat Vejlby Fed Vandværk Nitrat ½ Indsatsområde mht. nitrat Sløjfes Sløjfes Sløjfes Boringen kan ikke renpumpes, da den giver meget lidt vand, og er derfor ikke velegnet som overvågningsboring. Boringen ligger langt fra kildepladserne, og er derfor ikke relevant i forbindelse med overvågning. Boringen er ikke filtersat hensigtsmæssigt, og er derfor hverken velegnet som overvågnings- eller indvindingsboring. Tabel 3.2: Tabellen viser hvilke boringer, der overdrages til vandværkerne med henblik på overvågning af grundvandets kvalitet. Bemærk, at boringerne, der ikke overdrages til vandværkerne, vil blive sløjfet af amtet. grund af en nærmere analyse af de forureningstrusler, der findes indenfor oplandet til vandværket. Denne vurdering foretages af Middelfart Kommune. Desuden skal Middelfart Kommune undersøge, om der er behov for at justere overvågningen af indvindingsboringerne på Staurbyskov og Strib Vandværk på baggrund af en undersøgelse af pesticidanvendelsen indenfor indsatsområdet for pesticider omkring indvindingsboringerne (jf. afsnit 3.4). Alle pesticider, der anvendes indenfor de pesticidfølsomme zoner, skal så vidt muligt indgå i boringskontrollen. 3.9 Økonomiske konsekvenser I tabel 3.3 er der præsenteret en oversigt over de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med handlingsplanen. Alle beløb er angivet eksklusiv moms. Der er redegjort for, hvilke overvejelser der ligger til grund for prisfastsættelsen i bilag 3. Som nævnt i afsnit 3.3, er Middelfart udpeget som et indsatsområde for statslig skovrejsning. Det betyder, at staten er villig til at rejse skov ved Middelfart, hvis der lokalt er vilje til medfinansiering. Indgås der en aftale om skovrejsning indenfor interesseområdet for statslig skovrejs- 24 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

25 Evt. ny kildeplads NØ for Staurby. 1) Råvandsledning og styringskabel. Økonomiske konsekvenser af handlingsplanen Etablering (1000 kr.) Drift (1000 kr./år) Finansiering Vandværker Vandværker Dyrkningsaftaler i indsatsområde mht. nitrat med 1. prioritet. 2) 532 Tre-For Dyrkningsaftaler i indsatsområdet for pesticider ved Staurbyskov Vandværk. 3) 42 Tre-For Dyrkningsaftaler i indsatsområdet for pesticider ved Strib Vandværk. 4) 36 Strib Vandværk Undersøgelse og oprydning på 16 forurenede grunde Fyns Amt/ Region Syddanmark Overvågning. 12 Vandværker I alt ) Omfatter etablering af 3 indvindingsboringer. 2) I forhold til indvindingen på Tre-For s kildepladser på Fyn svarer det til 51 ører. pr. m³. 3) I forhold til indvindingen på Tre-For s kildepladser på Fyn svarer det til 4 ører pr. m³. 4) I forhold til indvindingen på Strib Vandværk svarer det til 18 ører pr. m³. Tabel 3.3: Økonomiske konsekvenser. ning (jf. figur 3.3), vil det overflødiggøre en stor del af dyrkningsaftalerne. Indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk vil udgifterne til dyrkningsaftaler med henblik på at reducere nitratudvaskningen og forhindre anvendelse af pesticider indenfor indsatsområdet for pesticider således blive reduceret med kr. årligt. Til gengæld er det omkostningsfuldt at rejse skov. Ved statslig skovrejsning vil staten typisk indgå en aftale om skovrejsning, hvor erhvervelsen af jorden finansieres lokalt, hvorimod anlægs- og driftsomkostningerne finansieres af staten. Anlægsomkostningerne vurderes at udgøre til kr. pr. hektar (Søren Kirk Strandgård, 2005). Erhvervelse af jord er dog den største udgiftspost. Middelfart Kommune vurderer, at jordprisen varierer mellem og kr. pr. hektar, hvilket baseres på de seneste handler med landbrugsjord indenfor kommunen (Jytte Rehr, 2005). Derimod vurderer LandboFyn, at jordprisen aktuelt ligger mellem og kr pr. hektar. Interesseområdet for skovrejsning har et areal på i alt 419 hektar. Prisen for erhvervelse af jord varierer således mellem 42 og 80 mio. kr. alt efter, hvilken jordpris, der tages udgangspunkt i. Denne omkostning kan evt. finansieres via vandprisen. Vælges det at begrænse skovrejsningen til området, der har 1. prioritet (jf. figur 3.3), vil omkostningerne ca. blive halveret. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

26 3.10 Indsatsplanens retsvirkninger Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i vandforsyningslovens 13 og 14. Neden for beskrives, hvilken betydning indsatsplanen har for henholdsvis lodsejere, vandværker, kommuner og amt. Ønskes en mere præcis og udførlig beskrivelse henvises til vandforsyningsloven. Lodsejere og andre rettighedshavere Amtet, kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis og andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Hvis der ikke kan indgås aftaler på frivillige vilkår kan amtet eller kommunen dog ekspropriere råderetten over en ejendom for at gennemføre en indsatsplan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26a. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere amtsrådet. Amtet har derefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Hvis amtet eller kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis mv., kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Kommunen Kommunalbestyrelsens afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens retningslinjer. Kommunens vandforsyningsplan må ikke stride mod regionplanlægningen eller mod indsatsplanen. Hvis kommunen ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal kommunen først orientere Amtet. Amtet har derefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Amtet kan efter aftale med kommunen bestemme, at kommunen helt eller delvist skal betale erstatningsbeløbet i forbindelsemed en aftale. Amtet Indsatsplanen må ikke stride mod regionplanlægningen, vandressourceplanlægningen eller andre indsatsplaner. Amtet gennemfører de dele af indsatsplanen, der ligger inden for amtsrådets beføjelser. Amtet kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. (i følge vandforsyningslovens 76, stk. 1, nr. 1) Ingen klagemuligheder Amtsrådets og kommunalbestyrelsernes afgørelser om indsatsplaner og aftaler efter i vandforsyningsloven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Andre lovbestemmelser For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunerne og amtet blandt andet anvende de regler, der er nævnt nedenfor. Påbud om ændring af vaske- og fyldepladser i landbruget Kommunen kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (miljøbeskyttelsesloven, 42). Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kommunen eller amtet kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige brønde eller boringer (vandforsyningsloven, 36, og cirkulære nr. 64 af om vandindvinding og vandforsyning, kapitel 3, pkt. 4). 26 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

27 4. Baggrund for handlingsplan Indsatsområde Middelfart er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn. Indsatsområdet, der dækker et areal på 34 km², omfatter oplandet til Skrillinge-Russelbæk, Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk. Alle vandværkerne indvinder fra forholdsvis dårligt beskyttede grundvandmagasiner, der er truet af forurening fra mange sider. Med disse trusler for øje er grundvandet i indsatsområdet blevet kortlagt i perioden fra 2001 til Formålet med kortlægningen har været at danne grundlaget for en løsning på de problemer, der er forbundet med at indvinde rent grundvand i indsats området. I dette kapitel er resultatet af kortlægningen beskrevet. 4.1 Vandindvinding i indsatsområdet I Indsatsområde Middelfart findes der i alt 5 vandværker. Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværk er privatejede. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk ejes af forsyningsselskabet Tre-For. De 5 vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde knap 2 mio. m³ pr. år. I 2003 blev der indvundet i alt 1,4 mio. m³. Det svarer til 4 % af den samlede indvinding på vandværkerne i Fyns Amt. Indvindingen har dog været væsentlig højere. I starten af firserne blev der således indvundet lidt mere end det dobbelte. Tabel 4.1 viser vandværkernes indvindingstilladelse og den indvundne vandmængde i Beliggenheden af vandværkerne fremgår af figur 4.1. Her kan man også se beliggenheden af vandværkernes indvindingsboringer. Der findes i alt 8 enkeltindvindere i Middelfart Kommune, med tilladelse til at indvinde grundvand med henblik på vanding eller andre erhvervsmæssige formål. Tilsammen har de tilladelse til at indvinde knap m³ pr. år, men i praksis indvindes væsentligt mindre. Det fremgår af Regionplan 2005, at der er knaphed på grundvandsressourcerne ved Middelfart, og at der derfor ikke kan tillades nye anlæg med en indvinding, der overstiger m³/år. Endelig findes der i Middelfart Kommune ca. 35 enkeltindvindere med egen drikkevandsforsyning. Antages det, at hver husstand har en gennemsnitlig indvinding på 120 m³ pr. år, svarer det til i alt m³ pr. år, hvilket er 0,3 % af den samlede drikkevandsindvinding i kommunen. I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene på de 5 vandværker i indsatsområdet Vandværk Indvindingstilladelse (m³/år) Indvinding (2003) (m³/år) Skrillinge-Russelbæk Strib Vejlby Fed Staurbyskov Svenstrup Sum Tabel 4.1: Indvindingen på vandværkerne i Indsatsområde Middelfart. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

28 Intet vindue Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet Svenstrup Vandværk Strib Vandværk Vejlby Fed Vandværk Staurbyskov Vandværk Skrillinge-Russelbæk Vandværk Indvindingsboring (Svenstrup) Indvindingsboring (Strib) Indvindingsboring (Vejlby Fed) Indvindingsboring (Staurbyskov) Indvindingsboring (Skrillinge-Russelbæk) Kilometer Figur 4.1: Placeringen af vandværkerne og vandværksboringerne. beskrevet i korte træk. Grundvandsmagasinerne, der refereres til, er beskrevet mere udførligt i afsnit 4.2. Skrillinge-Russelbæk Vandværk Skrillinge-Russelbæk Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer henholdsvis og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på op til m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. (Middelfart kommune 2005a) Vandværkets ledningsnet blev i 2005 koblet sammen med Tre-For s ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. 28 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

29 Strib Vandværk Strib Vandværk har 4 aktive indvindingsboringer , , og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Boring , og , der ligger ved Røjle Mose øst for Strib, er filtersat i Røjlemagasinet. Det er vanskeligt at indvinde vand fra Røjlemagasinet. Mange af Strib Vandværks forsøg på at finde vand i området har derfor været resultatløse. Boring ligger lidt længere vestpå i udkanten af Strib. Boringen er filtersat i Middelfartmagasinet. Boringen benyttes kun i begrænset omfang, da grundvandet er forurenet med pesticider (BAM). Der er også påvist forurening med pesticider (bentazon og mechlorprop) i én af boringerne ved Røjle Mose. Da boringerne i Røjle Mose er placeret tæt på hinanden, er der stor risiko for at forureningen vil spredes til de andre indvindingsboringer. Strib Vandværk afværgepumper fra en boring ved Røjle Mose ( ), hvor grundvandet er forurenet med mechlorprop. Boringen er filtersat i Røjlemagasinet. Denne boring er blot én af mange, det har været nødvendigt at tage ud af drift pga. forurening. Indvindingen på Strib Vandværk toppede i midten af firserne med en årlig oppumpning på op til m³. Dengang blev størstedelen af grundvandet indvundet ved vandværket umiddelbart syd for Strib. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Der indvindes ikke længere fra boringerne ved vandværket, da de alle er forurenede med pesticider (BAM). Hele indvindingen finder derfor sted ved Røjle Mose. Her er vandmængderne begrænsede, og boringerne kan kun lige netop yde den vandmængde vandværket har behov for. Da der også her er fundet pesticider i grundvandet, er der risiko for, at vandværket ikke kan blive ved med at være selvforsynende. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. (Middelfart kommune 2005b) Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med Tre-For s ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. Vejlby Fed Vandværk Vejlby Fed Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer henholdsvis og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på ca m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring m³. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. (Middelfart kommune 2005c) Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med Tre-For s ledningsnet. Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant. Staurbyskov Vandværk Staurbyskov Vandværk har 8 aktive indvindingsboringer henholdsvis , , , , , , og Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. I halvdelen af indvindingsboringerne er der påvist et forhøjet nitratindhold. Endvidere er der påvist forurening med pesticider (BAM) i 6 af indvindingsboringerne. Indenfor de seneste år er der dog kun registreret overskridelser af Indsatsplan for grundvand - Middelfart

30 grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i 2 af boringerne. For at forhindre, at forureningen med BAM forværres, afværgepumpes der fra 3 boringer ( , og ) i den nordlige udkant af kildepladsen, hvor forureningen er værst. Der afværgepumpes endvidere fra en enkelt boring ved vandværket ( ), hvor der er påvist forurening af grundvandet med pesticidet hexazinon. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på helt op til 1,8 mio. m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring m³. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. (Middelfart kommune 2005d) Staurbyskov og Svenstrup Vandværk har fælles ledningsnet. For at forbedre forsyningssikker-heden yderligere, er der i 2005 etableret en rørledning under Lillebælt. Vandledningen vil på sigt kunne levere op til 1 mio. m³ drikkevand om året fra Tre-For s kildepladser i Jylland til forbrugerne på Fyn. Det er dog planen, at der kun skal leveres op til m³ om året. Det vil ske helt automatisk, da der er et højere tryk på ledningsnettet i Jylland end på Fyn. Dermed vil den samlede indvinding på Tre-For s kildepladser på Fyn falde tilsvarende. Svenstrup Vandværk Svenstrup Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer fordelt på 2 kildepladser. Omkring vandværket i Svenstrup er der således 4 indvindingsboringer henholdsvis , , og Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Syd. Ca. 1,5 km mod nord har vandværket yderligere 3 indvindingsboringer , og Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Nord. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Svenstrup Nord blev etableret i 1996 for at forhindre en forurening med klorerede opløsningsmidler fra Rebbelsgrave Losseplads i at strømme ned til vandværket. Der indvindes i alt m³ pr. år ved Svenstrup Nord. Oppumpningen styres nøje for at sikre, at forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads holdes i skak. Der er på det seneste fundet pesticider (BAM) i én af indvindingsboringer ved Svenstrup Nord. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på omkring m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring m³. Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god. (Middelfart kommune 2005e) Import af vand Allerede i 1972 blev det for første gang overvejet at importere drikkevand fra Jylland via en rørledning under Lillebælt. Middelfart Kommunale Forsyningsselskaber (MKF) deltog således i en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i Trekantsområdet med henblik på import af vand herfra. Et par varme og tørre år fra 1976 til 1978, hvor et fald i grundvandsspejlet medførte saltvandsindtrængning ved Strib, satte dog for alvor skub i tingene. Hændelsen viste, at der var behov for at skrue ned for pumperne. Da der samtidig på daværende tidspunkt var udsigt til et stigende vandforbrug, blev det vurderet, at import af op til 2 mio. m³ vand til Middelfart Kommune var nødvendigt. Import fra Fredericia Forsyning blev undersøgt og fundet teknisk og økonomisk fordelagtigt. Denne løsning kunne dog ikke umiddelbart godkendes af Vejle Amt. Vejle Amt besluttede således i 1980, at der først kunne træf- 30 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

31 fes en afgørelse, når MKF og Fyns Amt havde undersøgt indvindingsmulighederne på Nordvestfyn. I første omgang blev indvindingsmulighederne ved Båring Banke undersøgt nærmere. Her findes der således et dybtliggende grundvandsmagasin (Magasin 97, jf. afsnit 4.2), der i dag udnyttes af Blanke-Roerslev Vandværk. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var tilstrækkeligt med grundvand i magasinet til at dække behovet. Fra 1986 udførte MKF dernæst undersøgelser ved Skåstrup i Bogense Kommune. Undersøgelserne viste, at det var muligt at indvinde 0,7 til 1 mio. m³ vand om året. Det var dog ikke helt tilfredsstillende for MKF. Endvidere blev det vurderet, at det ville koste 24 mio. kr. at udnytte ressourcen, hvorimod det kun ville koste 11 mio. at importere vandet fra Fredericia Forsyning (1987 priser). MKF opretholdt derfor ønsket om import af vand fra Fredericia Forsyning. Fyns Amt støttede dette ønske. Et faldende vandforbrug op gennem firserne mindskede presset på grundvandsmagasinerne ved Middelfart. I 1995 var vandforbruget således faldet markant, og Fyns Amt vurderede nu, at MKF havde behov for en reservekapacitet på 1 mio. m³ vand om året. I 1996 gav Vejle Amt tilladelse til eksport af 1 mio. m³ drikkevand til Middelfart. Et par år senere blev Tre-For dannet ved sammenlægning af forsyningsselskaberne i Fredericia, Middelfart og Vejle. Op gennem 90 erne fortsatte vandforbruget med at falde. Planerne om etablering af en rørledning under Lillebælt blev dog ikke skrinlagt af den grund. Tværtimod gjorde den stigende erkendelse af forureningstruslen fra pesticider og forurenede grunde planerne højaktuelle. Af samme grund blev etablering af en rørledning under Lillebælt indføjet i Middelfart Kommunes vandforsyningsplan i 1994 (Middelfart Kommune, 1995). I starten af det dette årti besluttede Middelfart Kommune at drøfte etablering af nødforsyningsledninger med vandværkerne på baggrund af nye vejledninger fra Beredskabsstyrelsen om akutte drikkevandsforureninger og Miljøstyrelsens vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen (Miljøstyrelsen, 2002). På baggrund af drøftelserne ansøgte Tre-For om tilladelse til at etablere en vandledning under Lillebælt, for at opfylde vandforsyningsplanens mål om import af vand fra Jylland og myndighedernes vejledninger om god forsyningssikkerhed. I oktober 2004 gav Kystdirektoratet endelig tilladelse til etablering af en vandledning under Lillebælt. Anlægsarbejdet med etablering af den 1200 m lange vandledning blev startet i september 2005 og ledningen er nu en realitet. 4.2 Geologi Landskabet i indsatsområdet er ligesom den resterende del af Danmark formet af de talrige gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da isen smeltede bort for til år siden efterlod den et meget varieret landskab. I den sydlige del af indsatsområdet er landskabet forholdsvis fladt og ensartet. I den nordlige del af indsatsområdet er landskabet derimod stærkt kuperet. Den nordøstlige del af indsatsområdet kaldes for Røjle Banke. Røjle Banke er en så-kaldt randmoræne, der ligesom Båring Banke længere mod sydøst blev dannet, da en gletsjer i den sidste istid skubbede og foldede de underliggende lag. Resultatet er et bakkeparti, der rejser sig op til 70 meter over havet. Røjle Banke er furet af en lang række erosionsdale, der præger landskabet omkring Staurbyskov og Strib. Istiderne formede ikke blot landskabet. De efterlod også store mængder moræneler og smeltevandssand. Smeltevandssandet blev aflejret på de udstrakte sletter foran isen. Det er disse aflejringer af smeltevandssand, der i dag indvindes grundvand fra. Under istidslagene ligger der fed ler, der er aflejret i et hav som dækkede hele om- Indsatsplan for grundvand - Middelfart

32 rådet i tertiærtiden for ca. 50 millioner år siden. Denne ler er meget kompakt, og der kan derfor ikke indvindes grundvand fra den og den udgør den absolutte bund for grundvandsmagasinerne i området. Tykkelsen af istidslagene er meget varierende. Omkring Røjle Banke er istidslagene mange steder tynde, usammenhængende eller helt fraværende. I et strøg fra Staurbyskov over Staurby og Svenstrup til Gamborg Fjord er istidslagene derimod helt op til 100 meter tykke. Årsagen er en såkaldt begravet dal, der skærer sig ned i de gamle aflejringer af fed ler. Da den begravede dal under istiderne er blevet fyldt med sand og ler, er den i dag skjult under nutidens landskab. Den begravede dal spiller en væsentlig rolle i forbindelse med vandindvindingen i indsatsområdet, da det er her de store sandforekomster er, og derfor også her de største grundvandsforekomster findes. Der findes i alt 3 grundvandsmagasiner indenfor indsatsområdet Middelfartmagasinet, Røjlemagasinet samt en udløber af et dybtliggende grundvandsmagasin i den sydøstlige del af indsatsområdet ved Gamborg (Magasin 97). I det følgende er udbredelsen, tykkelsen og den naturlige beskyttelse af magasinerne beskrevet. Røjlemagasinet Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet > 30 m m m m 0-10 m Middelfartmagasinet Kilometer Figur 4.2: Udbredelsen og tykkelsen af Middelfart og Røjlemagasinet. 32 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

33 Middelfartmagasinet Middelfartmagasinet er et regionalt grundvandsmagasin på 30 km², der består af smeltevandssand og -grus. Udbredelsen af Middelfartmagasinet fremgår af figur 4.2. Figur 4.2 viser, at magasinet har en meget varierende tykkelse. Tykkelsen er størst langs den begravede dal, hvor den typisk svinger mellem 15 og 30 meter. I resten af indsatsområdet er tykkelsen mere begrænset. Næsten alt drikkevandet i Middelfart Kommune indvindes fra Middelfartmagasinet. Den naturlige beskyttelse af Middelfartmagasinet i form af lerdæklag er dårlig i store dele af indsatsområdet (jf. figur 4.3). Den dårligste beskyttelse ses omkring Staurbyskov og Strib, hvor lerdæklagene generelt er mindre end 5 meter tykke eller helt fraværende. Beskyttelsen er noget bedre i den sydlige del af indsatsområdet. Kun lokalt ses der dog mere end 15 meter ler over grundvandsmagasinet. Det er bl.a. tilfældet omkring Svenstrup Vandværk, ved Staurby og sydøst for Kauslunde. Røjlemagasinet Røjlemagasinet er et lokalt grundvandsmagasin på 1 km², der består af smeltevandssand og morænesand. Udbredelsen af Røjle Magasinet frem- Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet > 30 m m m 5-10 m 0-5 m Ukendt Intet vindue Kilometer Figur 4.3: Tykkelsen af lerdæklagene over grundvandsmagasinerne. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

34 Gamborg Fjord. Foto: Jan Kofod Winther. går af figur 4.2, men skal nok tages med et vist forbehold. Geologien er nemlig meget kompleks i området. Røjle Magasinet er derfor en samling af tynde mere eller mindre sammenhængende sand og gruslag med en begrænset udbredelse. Af samme grund er det svært at indvinde vand fra magasinet. Grundvandsmagasinet udnyttes alligevel af Strib Vandværk. Røjle Magasinet er generelt beskyttet af mellem 15 og 30 meter ler. Men da geologien er kompleks giver det et falsk billede af beskyttelsen, da lerlaget ikke er sammenhængende. Magasin 97 Magasin 97 er et dybtliggende grundvandsmagasin på 12 km², der består af smeltevandssand og grus. Udbredelsen af magasinet fremgår ikke af figur 4.2, da størstedelen af magasinet ligger udenfor indsatsområdet. Der findes dog en udløber af magasinet i den sydøstlige del af indsatsområdet omkring Gamborg. Herfra strækker magasinet sig mod nordøst til Båring Banke. Fyns Amt har tidligere vurderet, at dette grundvandsmagasin er uegnet som alternativ til den nuværende indvinding ved Middelfart, da vandmængderne er begrænsede. Det vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 4.3 Grundvandet På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Grundvandsdannelse Ved Middelfart falder der ca. 800 mm nedbør om året. Størstedelen af nedbøren fordamper igen, optages af planter eller strømmer væk på jordoverfladen via vandløb. Resten siver ned i jorden og bliver til grundvand. Grundvandsdannelsen ved Middelfart er i størstedelen af området på mellem 250 og 300 mm om året. En del af grundvandet strømmer ud i havet via dræn og vandløb efter kort tid i jorden. Resten siver ned til grundvandsmagasinerne og bliver til drikkevand. Grundvandsdannelsen i indsatsområdet er vist på figur 4.4. Den største grundvandsdannelse ses i et strøg fra Staurbyskov til Gamborg Fjord, hvor der dannes mere end 300 mm grundvand om året. Til gengæld er grundvandsdannelsen lille i Strib og Middelfart. Det skyldes, at en stor del af nedbøren løber i kloakkerne. Bemærk, at figur 4.4 ikke viser, hvor stor en del af grundvandet, der i sidste ende havner i grundvandsmagasinerne og bliver til drikkevand. 34 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

35 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet mm/år mm/år mm/år mm/år Intet vindue Kilometer Figur 4.4: Den gennemsnitlige grundvandsdannelse i perioden fra 1990 til Denne andel er størst på sandjord, hvorimod en del af grundvandet strømmer væk via dræn på lerjord, hvor vandet har sværere ved at trænge ned. Figuren viser heller ikke, at der enkelte steder i indsatsområdet slet ikke sker grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne. Det er tilfældet i Staurby Mose og på Møllemaden, hvor der sker udstrømning af grundvand fra grundvandsmagasinerne til overfladevand. Grundvandsspejlet Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning. Figur 4.5 viser, at grundvandet i Middelfartmagasinet hovedsageligt strømmer i vestlige retninger mod Lillebælt og Gamborg Fjord. Vandene skiller omtrent ved hovedvejen mellem Middelfart og Odense. Nord for hovedvejen strømmer grundvandet mod Lillebælt og syd for hovedvejen mod Gamborg Fjord. Undtagelsen er området omkring Vejlby, hvor grundvandet strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Grundvandsspejlet ligger højest omkring Røjle Banke og i et område nordøst for Kauslunde, hvor det når op til 8 meter over havniveau. Grundvandet i Røjlemagasinet strømmer også mod vest fra Røjle Banke til Strib, hvor det i Indsatsplan for grundvand - Middelfart

36 m m m m m m 7 m m m m m m m m m m Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet Højdekurve for grundvandet Grundvandsmagasin 1 m 2 m 4 m 8 m m m m m m m m m m Intet vindue m m m m m m m m m m m m 2 m 1 m 0 1 Kilometer 2 4 m m m6 5 m 6 m Figur 4.5: Grundvandsspejlets beliggenhed i grundvandsmagasinerne. sidste ende havner i Middelfartmagasinet. Det skyldes at der er god hydraulisk kontakt mellem Røjlemagasinet og Middelfartmagasinet. Vandværkernes oplande Med grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Oplandene viser, hvor det oppumpede vand på vandværkerne kommer fra. Resultatet fremgår af figur 4.6. Her ses det, at oplandene strækker sig mod øst i retning af de områder, hvor grundvandsspejlet ligger højest. Den eneste undtagelse er Skrillinge-Russelbæk Vandværk, der henter alt grundvandet umiddelbart omkring vandværket. Der er stor forskel på størrelsen af vandværkernes oplande. Det afspejler primært den store forskel mellem vandværkernes indvinding. Staurbyskov Vandværk har således det største opland et opland der strækker sig helt fra Staurbyskov til Vejlby. Svenstrup Vandværk har en tilsvarende indvinding, men her er den fordelt på to kildepladser henholdsvis Svenstrup Syd og Svenstrup Nord. Der indvindes mest på Svenstrup Syd, hvilket også ses tydeligt på oplandets størrelse. 36 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

37 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Intet vindue Bykerne Indsatsområdet Grundvandsmagasin Indvindingsopland Staurbyskov Vandværk Svenstrup Vandværk Skrillinge-Russelbæk Vandværk Strib Vandværk Vejlby Fed Vandværk Indvindingsboring (Staurbyskov) Indvindingsboring (Strib) Indvindingsboring (Svenstrup) Indvindingsboring (Vejlby Fed) Indvindingsboring (Skrillinge-Russelbæk) Kilometer Figur 4.6: Oplandene til vandværkerne. Oplandene til Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværk er forholdsvis små pga. den mere begrænsede indvinding. Bemærk, at hele Vejlby Fed Vandværks indvindingsopland ligger indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk. Arealanvendelsen i indsatsområdet er beskrevet nærmere i afsnit 4.5. Her skal blot nævnes, at størstedelen af oplandet til Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk er landbrugsjord. Derimod er hele oplandet til Skrillinge- Russselbæk Vandværk byområde. Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af alderen på det oppumpede grundvand. Beregningen viser, at grundvandet, der indvindes på Svenstrup Vandværks kildepladser, er ungt. På Svenstrup Syd har det således typisk 5 til 20 år på bagen, når det pumpes op og på Svenstrup Nord 5 til 10 år. På Skrillinge-Russelbæk Vandværk er grundvandet næsten ligeså ungt. Her er det således 10 til 20 år gammelt, når det pumpes op. På Staurbyskov og Vejlby Fed Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt, men en mindre del af det oppumpede grundvand er helt op til 200 år gammelt. Det gamle vand kommer fra de fjerneste dele af oplandet på skråningerne op mod Røjle Banke. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

38 På Strib Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt. En mindre del af det oppumpede grundvand er dog op til 100 år gammelt. Grundvandets alder er et udtryk for, hvor lang tid der går inden en indsats med henblik på at beskytte grundvandet for alvor slår igennem på kvaliteten af grundvandet, der pumpes op. 4.4 Grundvandets kvalitet Nitrat Nitrat er et livsnødvendigt næringsstof for planter. Nitrat dannes naturligt i jorden, når døde plantedele rådner. Men tilføres jorden kunst- og husdyrgødning ved landbrugsdrift, kan der komme så stort et nitratindhold i jorden, at planterne ikke kan optage det hele. Den overskydende nitrat siver med regnen ned til grundvandet. Er grundvandet dårligt beskyttet mod forurening, bliver nitrat ikke nedbrudt og forurener derfor grundvandet. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Det er usundt at drikke vand med et højt nitratindhold. I menneskekroppen omdannes nitrat nemlig til nitrit, der kan være kræftfremkaldende og give fosterskader. Desuden kan spædbørn, der får nitratholdigt vand, få en blokering Gyllespredning. Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt Køer på græs. Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt af kroppens iltoptagelse. I Danmark kendes der dog kun 5 tilfælde af spædbørnsforgiftning - det seneste i Grundvandsmagasinerne ved Middelfart er dårligt beskyttet mod nitratforurening. Det skyldes, at der flere steder kun er få meter beskyttende ler over grundvandsmagasinerne. De steder, hvor de beskyttende lerlag er tynde eller helt mangler, er grundvandet forurenet med nitrat. Det er i særdeleshed tilfældet i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov (jf. figur 4.7). Her er der flere steder målt nitratkoncentrationer på mere end 25 mg/l umiddelbart øst for Staurbyskov helt op til 85 mg/l. Der er også påvist nitrat i grundvandet i den østlige del af indsatsområdet omkring Kauslunde og Vejlby. Her er tykkelsen af de beskyttende lerlag ligeledes begrænset. Der er ikke er påvist nitrat i alle boringer indenfor områderne, hvor grundvandet er dårligt 38 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

39 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet Grundvandsmagasin > 25 mg nitrat/l 5-25 mg nitrat/l < 5mg nitrat/l Intet vindue Kilometer Figur 4.7: Nitrat i grundvandsmagasinerne. Figuren viser de seneste nitratanalyser. beskyttet. Men kortlægningen viser, at jordens evne til at nedbryde nitrat er ved at være brugt op, og der er derfor stor risiko for gennembrud af nitrat indenfor en overskuelig fremtid. I de områder, hvor grundvandsmagasinerne er beskyttet af mere end 10 meter ler, er der derimod en klar tendens til, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet. Det største sammenhængende område med mere end 10 meter ler ses i et strøg fra den sydvestlige del af indsatsområdet til området omkring Staurby. I den nordlige del af indsatsområdet ved Røjlemagasinet er overensstemmelsen mindre god, hvilket formodentlig skyldes, at lerlagene over grundvandsmagasinet på trods af tykkelsen kun yder en begrænset beskyttelse som følge af den komplekse geologi (jf. afsnit 4.2). Kun Staurbyskov Vandværk indvinder grundvand med et betydeligt indhold af nitrat. Årsagen er, at vandværket indvinder fra det dårligt beskyttede nordvestlige hjørne af Middelfartmagasinet. Nitratindholdet i drikkevandet, der sendes ud til forbrugerne, svinger mellem 0 og 25 mg/l, alt efter hvilke indvindingsboringer der benyttes. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

40 Saltvand Oppumpning af grundvand i kystnære områder er en balancegang. Pumpes der for kraftigt, vil havvand trænge ind i grundvandsmagasinerne. Indtrængende havvand medfører et forhøjet indhold af klorid i grundvandet. Grænseværdien for klorid på 250 mg/l er fastsat for at forhindre tæring af vandrør med deraf følgende opløsning af tungmetaller. Overskridelser af grænseværdien kan dog også smages - vand smager salt ved en kloridkoncentration på 400 mg/l. Figur 4.8 viser kloridkoncentrationen i grundvandsmagasinerne. I størstedelen af indsatsområdet svinger kloridkoncentrationen mellem 30 og 70 mg/l, hvilket kan betegnes som et naturligt baggrundsniveau. Der ses kun forhøjede kloridkoncentrationer på Strib Vandværks gamle kildeplads syd for Strib. Grænseværdien på 250 mg/l er dog ikke overskredet. Sådan har det dog ikke altid været. I 70 erne blev der således målt op til 9000 mg/l samme sted. I slutningen af 70 erne og starten af 80 erne var der således store problemer med indtrængende havvand syd for Strib. Problemerne opstod i en periode, hvor der blev oppumpet ca. 4 gange så meget grundvand i området som i dag. Det var alt for meget. Resultatet var store overskridelser Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet > 100 mg Klorid/l mg klorid/l 0-50 mg klorid/l Grundvandsmagasin Intet vindue Kilometer Figur 4.8: Klorid i grundvandsmagasinerne. Figuren viser de seneste analyser. 40 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

41 af grænseværdien for klorid. Strib Vandværk indvinder ikke længere fra kildepladsen syd for Strib, og Staurbyskov Vandværk har rykket indvindingen lidt længere mod øst. Det har sammen med et faldende vandforbrug løst problemet. Figur 4.8 viser, at størstedelen af saltvandet, der trængte ind i grundvandsmagasinerne fra Lillebælt i 70 erne og 80 erne, er skyllet ud af grundvandsmagasinerne. Der er intet der tyder på, at der med den nuværende indvinding er risiko for saltvandsindtrængning, men præcis hvor meget der kan indvindes fra grundvandsmagasinerne ved Middelfart uden risiko for saltvandsindtrængning er vanskeligt at sige. Det afhænger af, hvor meget der indvindes, hvor indvindingen finder sted og klimaet. Modelberegninger udført i forbindelse med kortlægningen tyder dog på at Staurbyskov Vandværk kan udnytte hele indvindingstilladelsen på m³ om året uden risiko for saltvandsindtrængning. Granplantage. Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt. Pesticider Sprøjtegifte, de såkaldte pesticider, bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere pesticider er blevet forbudt pga. risikoen for forurening af grundvandet. De forskellige pesticider virker forskelligt på menneskekroppen; nogle er akut giftige, nogle er hormonforstyrrende og andre er tilsyneladende ikke giftige i små koncentrationer. Fælles for dem alle er, at grænseværdien i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter. Én af de mest almindelige pesticidrester i grundvandet er 2,6-dichlorbenzamid, der i daglig tale kaldes BAM. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, der blev solgt under betegnel-serne Prefix eller Casoron i perioden fra 1965 til Prefix og Casoron blev typisk brugt til ukrudtbekæmpelse i haver, på gårdspladser, langs veje og i frugtplantager. Selv om stoffet er forbudt i dag, indvindes der stadig grundvand, der er forurenet med BAM. Grundvandet har nemlig mange år på bagen, når det pumpes op, og forureningen skyldes derfor fortidens synder. Det vil tage mange år inden forureningen er skyllet væk. Figur 4.9 viser, at der er fundet BAM i grundvandet mange steder i indsatsområdet. Fundene er koncentreret i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov. Både på Staurbyskov og Strib Vandværk er indvindingsboringer taget ud af drift pga. BAM-forurening. Indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk er der udtaget jordprøver fra bl.a. gårdspladser og indkørsler, der viser, at der stadig findes pesticidrester i jorden. Forureningskilderne, der er koncentreret i den sydlige udkant af Strib, frigiver derfor stadig BAM til grundvandet. Grundvandet vil være forurenet med BAM i mange år fremover. Koncentrationen vil dog næppe blive særlig høj på Staurbyskov Vandværk pga. fortynding med rent grundvand fra den resterende del af oplandet (Miljøstyrelsen, 2002). Desuden sikrer afværgepumpning mellem Strib og Staurbyskov Vandværk, at forureningen fra den sydlige udkant af Strib ikke strømmer til kildepladsen (jf. afsnit 4.1). Strib Vandværk har pga. BAM-forurening været nødsaget til at opgive at indvinde grundvand Indsatsplan for grundvand - Middelfart

42 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet Grundvandsmagasin > 0,1 g BAM/l 0,01-0,1 g BAM/l < 0,01 g BAM/l Intet vindue Kilometer Figur 4.9: Fund af BAM i grundvandsmagasinerne. omkring vandværket, der ligger umiddelbart syd for Strib. Det er ikke overraskende, da vandværket ligger nedstrøms de mange kilder til BAMforurening i Strib, hvilket giver anledning til en mere massiv BAM-forurening af grundvandet end der ses på Staurbyskov Vandværk. Grundvandet i indsatsområdet er også forurenet med andre pesticider. Her skal blot nævnes de vigtigste fund. Der er fundet hexazinon i grundvandet fra 2 aktive indvindingsboringer på Staurbyskov Vandværk. Hexazinon blev anvendt til ukrudtbekæmpelse i bl.a. juletræsbevoksninger frem til 1995, hvor stoffet blev forbudt. Det er derfor sandsynligt, at forureningen skyldes anvendelse af hexazinon i skoven omkring vandværket. På Strib Vandværks nye kildeplads øst for Strib er der fundet MCPA, mechlorprop og bentazon i grundvandet. Disse fund er værd at bemærke, da der er tale om stoffer der stadig er godkendt til brug MCPA og mechlorprop dog kun i begrænset omfang. Bentazon er derimod stadig udbredt og anvendes i forbindelse med bekæmpelse af ukrudt i græs, korn og ærter. Kilderne til forure- 42 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

43 ningen på Strib Vandværks kildeplads ved Røjle Mose er sandsynligvis anvendelse af pesticiderne på landbrugsarealerne omkring kildepladsen. Afslutningsvis skal det bemærkes, at Kauslunde Stationsby Vandværk lukkede i bl.a. pga. forurening af grundvandet med ukrudtsmidlet Atrazin, der blev forbudt i Arsen Arsen er et grundstof, der er en naturlig bestanddel af grundvand. Men et højt indhold af arsen i grundvandet er uønsket, da det er meget giftigt og endvidere anses for at være kræftfremkaldende. Flere steder indenfor indsatsområdet er der påvist et forhøjet indhold af arsen i grundvandet. Ved de seneste analyser er der således registreret en overskridelse af grænseværdien på 5 mikrogram pr. liter i 3 aktive indvindingsboringer, hvilket svarer til ca. 10 % af indvindingsboringerne i indsatsområdet. Problemerne er dog forholdsvis begrænsede sammenlignet med Fyns Amt som helhed, hvor grænseværdien er overskredet i ca. 30 % af alle indvindingsboringer (Fyns Amt, 2004). En stor del af grundvandets arsen fjernes desuden i forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. Alle vandværkerne i indsatsområdet leverer derfor drikkevand, der overholder grænseværdien. Afslutningsvis bør det nævnes, at der er påvist arsenforurening af grundvandet i den sydøstlige del af indsatsområdet ved Kauslunde. Her er arsenforureningen ikke naturlig men stammer derimod fra en træimprægneringsvirksomhed, der lå i området fra ca til 1971 (Fyns Amt, 1995). Forureningen vurderes dog ikke længere at udgøre en trussel mod grundvandet. Andre forureninger Ved Rebbelsgrave Losseplads er der påvist en kraftig forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler i koncentrationer på op til 45 mikrogram pr. liter. Bemærk, at forurenede grunde er behandlet særskilt i afsnit 4.6. Her er Kornmark. Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt. forureningen af grundvandet ved Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt. Ca. en kilometer nord for Skrillinge-Russelbæk Vandværk er der endvidere påvist en omfattende forurening af grundvandet med zink. Forureningen stammer fra en galvaniseringsvirksomhed, der stadig er i drift. På Staurbyskov Vandværk blev der i 2002 påvist en forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler i boring Ved en omprøve samme år var det dog ikke muligt at genfinde forureningen. Årsagen til forureningen er ukendt. Endelig er der enkelte steder påvist et højt indhold af organisk materiale i grundvandet. Eksempelvis nordøst for Staurby. Forklaringen er, at der mange steder langs den begravede dal (jf. afsnit 4.2) er fundet tørve- og gytjelag i grundvandsmagasinet, der kan frigive organisk materiale til grundvandet. Disse lag skal undgås, når nye indvindingsboringer filtersættes. 4.5 Områdets anvendelse Indsatsområde Middelfart er domineret af intensivt landbrug. Landbrugsarealerne dyrkes for- Indsatsplan for grundvand - Middelfart

44 trinsvist med enårige afgrøder, hvor dyretætheden er ca. 1,1 dyreenheder pr. hektar. Ca. 50 % af dyreenhederne er kvæg, ca. 40 % er svin og ca. 10 % er andre husdyr. Landbrugsarealerne inklusiv spredt bebyggelse udgør 78 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 27 km². 15 % af indsatsområdets areal er byområder, hvilket svarer til ca. 5 km². Byområdernes forholdsvis store andel af indsatsområdets areal skyldes, at indsatsområdet omfatter den østlige del af Middelfart og Strib. Skovområder udgør 4,4 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 1,5 km². Bortset fra nogle små og isolerede skovområder i den nordlige del af indsatsområdet findes størstedelen af skovarealet i Staurbyskov, der har et areal på knap 1 km². Ca. to tredjedele af arealet i Staurbyskov består af løvskov, hvorfra der produceres tømmer. Løvskoven omkring Staurby Mose er dog udlagt som naturskov. I den resterende tredjedel af skoven (28,3 hektar) produceres pyntegrønt (Mette Brorsen, 2005). Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet vandværksoplande Kommende byzoneområder Nuværende byzoneområder Fremtidige byzoneområder Byvækstretning Intet vindue Kilometer Figur 4.10: Nuværende, kommende og fremtidige byzoneområder. 44 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

45 mere udførlig redegørelse (Fyns Amt, 2005). Figuren 4.10 viser også oplandene til vandværkerne med henblik på at illustrere modstridende areal-interesser. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at hele oplandet til Skrillinge-Russelbæk Vandværk ligger indenfor bygrænsen. Sådan har det ikke altid været. Da vandværket i sin tid blev bygget lå det ca. 1 km øst for Middelfart. Men i takt med at byen er vokset, er vandværket og oplandet blevet indlemmet i byen. Frilandsgrise. Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt. Moser, enge og andre beskyttede naturtyper (ekskl. skovområder) udgør 2 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 0,7 km². Størstedelen af arealet findes i Staurby Mose i den nordvestlige del af indsatsområdet. Byen vokser stadig. I forhold til grundvandsinteresserne i indsatsområdet er det derfor værd at bemærke, at der allerede er udpeget store arealer som nuværende eller kommende byzone øst for Middelfart. På Svenstrup Vandværks sydlige kildeplads er 30 % af oplandet udpeget som byzone. Endnu er kun en meget begrænset del af oplandet til vandværket bebygget, men det vil ændre sig gradvist i fremtiden. På Svenstrup Vandværks nordlige kildeplads ses et tilsvarende billede. På Staurbyskov, Strib og Vejlby Fed Vandværk er der kun i meget begrænset omfang overlap Ovenstående viser, hvordan arealerne indenfor indsatsområdet anvendes i dag, men ligeså vigtigt er det at kende planerne for den fremtidige anvendelse. I forhold til grundvandsinteresser er det typisk planer om byvækst, skovrejsning, landbrug og råstofindvinding, der er i fokus. Nedenfor er disse temaer gennemgået enkeltvis. Byvækst Figur 4.10 viser de nuværende byzoneområder, kommende byzoneområder samt fremtidige byzoneområder. Forskellen mellem de 2 sidstnævnte udpegninger kræver en nærmere forklaring. Kommende byzoneområder kan umiddelbart udstykkes og bebygges uden tilladelse fra amtet, hvorimod fremtidige byzoneområder kræver, at der er et veldokumenteret behov herfor. Der henvises til Regionplan 2005, hvis der ønskes en Træer. Foto: Troels Bjerre, Fyns Amt. Indsatsplan for grundvand - Middelfart

46 Indsatsområde Middelfart Signaturforklaring Bykerne Indsatsområdet Vandværksoplande Skovrejsning uønsket Skovrejsningsområde Intet vindue Kilometer Figur 4.11: Skovrejsningsområder samt områder hvor skovrejsning er uønsket. mellem oplandene til vandværkerne og planerne for fremtidig byvækst. Det skal dog bemærkes, at der i den sydøstlige udkant af Strib er udpeget et fremtidigt byzoneområde indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk tæt på vandværkets kildeplads. Skovrejsning I Regionplan 2005 er der udpeget skovrejsningsområder, hvor der er mulighed for at søge om støtte til privat skovrejsning samt områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det fremgår af figur 4.11, at der kan søges om støtte til privat skovrejsning i et bredt bælte fra Gamborg Fjord over Staurby til området øst for Strib. I andre dele af indsatsområdet er skovrejsning derimod uønsket. Det er tilfældet omkring landsbykirkerne i Kauslunde og Vejlby med henblik på at sikre synligheden i landskabet, i den nordligste del af indsatsområdet pga. landskabelige hensyn samt i de områder, der er udpeget som kommende byzoneområder ved Middelfart og Strib. Landbrug Store dele af indsatsområdet, bl.a. oplandet til Staurbyskov Vandværk, er udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) med henblik på at beskytte grundvandet mod 46 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

47 forurening med nitrat fra landbruget. I disse områder kan landmænd søge tilskud til Miljøvenlig Jordbrugsdrift (MVJ). Eksempelvis kan der indgås aftaler om reduceret gødningsforbrug, braklægning eller ekstensiv græsmarksdrift. Tilskudsmulighederne benyttes dog kun i meget begrænset omfang. Pt. er der således kun 3 fungerende aftaler på i alt 17 hektar svarende til mindre end 1 % af landbrugsarealet i indsatsområdet. Endvidere har en ændret prioritering af MVJ-midlerne på nationalt plan betydet, at det aktuelt er vanskeligt at få penge til Miljøvenlig Jordbrugsdrift med henblik på grundvandsbeskyttelse. Råstofindvinding Der findes ingen aktive råstofgrave indenfor indsatsområdet. Tidligere er der kun blevet indvundet råstoffer i betydeligt omfang i området, der i dag kendes som Rebbelsgrave Losseplads. Grusgravene var aktive i både det 19. og 20. århundrede. Da indvindingen af sand og grus ophørte, blev gravene efterfølgende brugt som losseplads for Middelfart Kommune. Det har givet anledning til en forurening af grundvandet, der er beskrevet nærmere i afsnit Forureningskilder Landbrug I forbindelse med landbrug er forureningskilderne typisk nitrat og pesticider. For nitrats vedkommende er det navnlig husdyrgødning, der er kilden til forurening. Årsagen er, at ikke al nitrat, der frigives til jorden, optages af planterne. Hvis jordens evne til at nedbryde nitrat samtidig er opbrugt, havner resten i grundvandet eller vandløbene. For pesticidernes vedkommende ses forurening typisk på gårdspladser, vaske- og fyldepladser for marksprøjter samt i forbindelse med ukrudtbekæmpelse i frugtplantager. Middelfart Kommune har rekvireret Miljøcenter Fyn til at gennemføre tilsynet med jordbrugsvirksomheder husdyrbrug, planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager. Ved tilsynet fokuseres der bl.a. på oplag og håndtering af pesticider. Der føres tilsyn med de enkelte virksomheder hvert 3. år eller oftere. På de rene planteavlsbrug er frekvensen dog betydelig lavere. Skovbrug I forbindelse med skovbrug er der kun få forureningskilder. Dog kan der i bevoksninger med juletræs- og pyntegrøntkulturer være et forholdsvis stort forbrug af pesticider, der udgør en væ-sentlig forureningsrisiko. Endvidere sker der en forholdsvis stor nitratudvaskning fra juletræsog pyntegrøntkulturer i forhold til almindelig skovdrift (Gundersen m.fl., 2003). I indsatsområdet er størstedelen af skovarealerne koncentreret i Staurbyskov. Som nævnt i afsnit 4.5 består ca. en tredjedel af skovens areal af pyntegrøntkulturer. Arealerne med pyntegrønt er primært koncentreret i den sydlige del af skoven (Mette Brorsen, 2005). Grusgrav. Foto: Karin Fynbo, Fyns Amt. Byområder Der findes talrige forureningskilder i byområder, der kan give anledning til grundvandsforurening. Forureningerne omfatter typisk olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler samt pestici- Indsatsplan for grundvand - Middelfart

48 Nedsivningsanlæg skåner vandmiljøet, men er samtidig en kilde til forurening af grundvandet. Af samme grund er der i retningslinie i Regionplan 2005 fastsat et afstandskrav på 300 meter fra nedsivningsanlæg til vandværksboringer. En alternativ løsning er etablering af sandfiltereller minirenseanlæg med udledning til recipient via en fast ledning. Afstandskravet til vandværksboringer reduceres i så fald til 50 meter. Pyntegrønt ved Staurbyskov. Foto: Troels Bjerre Fyns Amt. der. Forurening med pesticider finder man omkring parcelhushaver, sportspladser, kirkegårde, parker samt langs veje og stier. Spildevand Alle byer i indsatsområdet er kloakeret. Det gælder således også landsbysamfundene Aulby, Røjle, Staurby, Svenstrup, Kauslunde og Vejlby. Spildevandet ledes til Middelfart Kommunes rensningsanlæg i Staurbyskov. I det åbne land er der derimod kun i meget begrænset omfang kloakeret. I Regionplan 2005 er størstedelen af det åbne land indenfor indsatsområdet udpeget som et område, hvor der bør gennemføres forbedret spildevandsrensning inden udgangen af Derfor har Middelfart Kommune i foråret 2005 udstedt et påbud om forbedret spildevandsrensning til ejerne af 120 ejendomme i det åbne land med henblik på at sikre opfyldelse af kravene i Regionplan Erfaringerne fra Middelfart Kommune viser, at spildevandsrensningen på ca. 80 % af ejendommene forbedres via etablering af sandfilteranlæg. På de resterende ejendomme forbedres spildevandsrensningen via nedsivning. Sandfilteranlæg er dominerende, fordi det er svært at finde velegnede nedsivningssteder, og de første påbud om forbedret spildevandsrensning blev udstedt før minirenseanlæggene blev typegodkendt. Der er ikke umiddelbart konflikter mellem vandindvindingsinteresser og planerne om forbedret spildevandsrensning i det åbne land indenfor indsatsområdet med den nuværende placering af vandværkernes kildepladser. Afslutningsvis skal det nævnes, at utætte kloaker også kan være en kilde til forurening af grundvandet. Kloakering er dog under alle omstændigheder at foretrække frem for nedsivning. Gamle boringer og brønde Det er vigtigt, at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet. Middelfart Kommune har gjort en stor indsats for at få styr på, hvilke private ejendomme der har egen boring eller brønd. Tiltaget er nærmere beskrevet i Middelfart kommunes Vandforsyningsplan (2005) Forbedret spildevandsrensning i det åbne land kan ske via etablering af et nedsivningsanlæg. 48 Iindsatsplan for grundvand - Middelfart 2006

49 belsgrave Losseplads), der er skyld i en alvorlig forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler. Lossepladsen ligger midt i indsatsområdet tæt på Svenstrup Vandværk. Der er lavet afværgeforanstaltninger for at sikre vandværkets indvinding. Nedenfor er forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt. Rebbelsgrave Losseplads Fra 1950 til 1974 blev de gamle grusgrave ved Rebbelsgrave brugt som kommunal losseplads for Middelfart Kommune. I grusgravene er der deponeret industriaffald, dagrenovation og storskrald. Forurening fra lossepladsen siver uhindret ned i Middelfartmagasinet, da den beskyttende ler stort set er gravet væk i de gamle grusgrave. Gammel brønd med håndpumpe. Foto: Fyns Amt. Forurenede grunde Fyns Amt har kendskab til i alt 60 forurenede grunde indenfor indsatsområdet. På 52 af de forurenede grunde vurderes der at være risiko for forurening af grundvandet med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer - opløsningsmidler, olie og benzin m.v. Placeringen fremgår af figur Figuren viser, at størstedelen af de forurenede grunde ligger i den sydlige del af indsatsområdet. Særlig tæt ligger de i industriområdet i den østlige udkant af Middelfart. Af alle de forskellige forurenende stoffer, der kan optræde på forurenede grunde, er det forurening med klorerede opløsningsmidler, der udgør det største problem. Klorerede opløsningsmidler mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan endvidere transporteres med grundvandet over store afstande. Desuden er det meget vanskeligt og bekosteligt at fjerne forurening med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler stammer typisk fra renserier og virksomheder, der foretager affedtning af metaldele. Ved Middelfart er det dog en nedlagt losseplads (Reb- Der er fundet klorerede opløsningsmidler i grundvandet under lossepladsen i koncentrationer på op til 45 mikrogram pr. liter. Grænseværdien for de fleste klorerede opløsningsmidler i drikkevand er 1 mikrogram pr. liter. Forureningen af grundvandet breder sig fra lossepladsen og ca meter nedstrøms i sydvestlig retning mod Svenstrup Vandværk, der ligger 1 km fra lossepladsen. Af samme grund blev der i 1997 iværksat afværgepumpning for at forhindre yderligere spredning af forureningen. Der pumpes både fra en boring ved lossepladsen, der skal opsamle fremtidig forurening, og fra 2 boringer knap 400 meter sydvest for lossepladsen, der skal opsamle den forurening, der allerede findes i grundvandsmagasinet. Fra de 3 boringer pumpes der ca m³ forurenet grundvand op af Middelfartmagasinet hvert år. Det forurenede grundvand renses og ledes ud i et vandløb syd for Svenstrup. Som nævnt i afsnit 4.1 har Svenstrup Vandværk en kildeplads kun 200 meter nord for lossepladsen Svenstrup Nord. Kildepladsen er etableret med henblik på at mindske grundvandsstrømningen under lossepladsen og dermed mindske forureningsspredningen. Indsatsplan for grundvand - Middelfart