1. Er der sket en udhuling og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende?

Transkript

1 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Sagsbeh..: nierjo Dato: 28. juni 2017 Spørgsmål nr.: Dato: 10. april 2017 Stillet af: Torben Kjær Besvarelse udsendt den: 28. juni 2017 Spørgsmål: Kennedycentret På baggrund af åbent brev til regionsrådsformanden fra Dansk blindesamfund, Dansk Blindesamfunds Ungdom samt Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede om øjenklinikken Kennedy-Centret, vil jeg venligst bede om besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Er der sket en udhuling og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende? 2. Er der flyttet kompetencer og hvilke fra Kennedy-Centret og til hvilke andre afdelinger/funktioner? 3. Er der sket afskedigelser af læger og/eller andet personale på Kennedy-Centret, hvor mange og med hvilke konsekvenser? 4. Er der sket indskrænkning af den service, som borgere har kunnet modtage inden for de særlige specialer, som Kennedy-Centret før kunne tilbyde, samt er der øgede og hvor lange ventetider? 5. Kan Kennedy-Centret fortsat tilbyde andre synsfaglige systemer den nødvendige støtte til løsning af deres opgaver? 6. Ser regionen tegn på, eller er det drøftet i sundhedsdirektørkredsen, at de øvrige regioner overvejer at hjemtage opgaven, så den faglige specialisering inden for dette begrænsede område forringes? 7. Hvilke overvejelser gør regionen sig som følge af henvendelsen fra de 3 organisationer inden for synsområdet? Det er korrekt, at regionsrådsformanden har modtaget et brev fra Dansk Blindesamfund, Dansk Blindesamfunds Ungdom og Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede dateret den 7. april 2017, men der er ikke tale om et åbent brev. Både bre-

2 vet og politikerspørgsmålet har været forelagt klinikledelsen i øjenklinikken. Og regionsrådsformanden har svaret på henvendelsen fra Dansk Blindesamfund, Dansk Blindesamfunds Ungdom og Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede. 1. Er der sket en udhuling, og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende? Der er ikke sket en udhuling af finanslovsmidlerne til Kennedycentrets øjenklinik, KCØ. Samlet set er der tale om, at de midler, der er øremærket til øjenklinikken også anvendes i klinikken. Rigshospitalet har på baggrund af en henvendelse fra Finansministeriet i januar 2017 redegjort for anvendelsen af midlerne til KCØ, hvortil nedenstående skema blev udarbejdet. mio. kr Statstilskud, heraf 13,2 13,1 13,0 - WebSyn 2,1 2,1 2,1 - Bevilling øvrige indsatser 11,1 11,0 10,9 Direkte udgifter, netto 9,5 9,5 10,3 Løn 9,0 9,0 8,0 Øvrig drift 0,5 0,4 2,3 Tværgående udgifter 3,5 3,6 3,6 Udgifter i alt, heraf 13,0 13,0 13,8 - Websyn 2,1 2,2 2,5 - Øvrige indsatser 10,9 10,8 11,3 Trods reducerede lønudgifter i 2016 er der ikke sket et fald i de samlede udgifter i forhold til de tidligere år. Dette skyldes, at KCØ i 2016 og 2017 har ekstraordinære driftsudgifter bestående af nødvendig opdatering af forældet udstyr og IT. IT-systemet skal integreres i regionens øvrige systemer, og der skal udvikles en ny platform til Synsregistret. Kennedycenterets øjenklinik, KCØ, som er en del af Rigshospitalets Øjenklinik, har tidligere haft både diagnostiske, og rehabiliteringsmæssige opgaver samt ansvaret for at drive en række registre. De diagnostiske opgaver fastlægges af Sundhedsstyrelsen (SST) i specialeplanlægningen. KCØs funktioner er ikke landsdækkende. De findes også på Glostrup Hospital og på AUH, Aarhus. KCØs optisk rehabiliterende funktion er fortsat landsdækkende. Lange ventetider gennem de sidste årtier har dog medført, at der er udviklet tilbud vest for Storebælt. KCØs Side 2

3 ny-henviste klienter kommer derfor helt overvejende fra kommuner øst for Storebælt, og det påvirker dækningsgraden af KCØs registre. 2. Er der flyttet kompetencer og hvilke fra Kennedy-Centret og til hvilke andre afdelinger/funktioner? Der er flyttet lægefaglige kompetencer fra KCØ matriklen til Glostrup matriklen, som skyldes en mere rationel brug af læge- og apparaturressourcer til gavn for KCØs brugere. KCØ har traditionelt beskæftiget sig med diagnostik og rehabilitering af patienter med arvelige øjensygdomme samt rehabilitering af børn med synshandicap af alle årsager. I de senere år er der fremkommet nye eksperimentelle behandlinger af en række arvelige øjensygdomme, og nogle af disse bliver klinisk afprøvet, blandt andet på Rigshospitalets Øjenklinik. Dette stiller store krav til korrekt klinisk- og genetisk diagnostisk blandt KCØs brugere, så at den virksomme behandling kan tilbydes rettidigt til de personer, der kan have glæde af den. Da diagnostik af arvelige øjensygdomme i høj grad benytter samme udstyr og delvist samme kompetencer som diagnostik af andre øjensygdomme er det med flytningen muligt at samle diagnostikken og derved undgå, at samme dyre udstyr forefindes på to matrikler. Al diagnostik af arvelige øjensygdomme foregår nu med topmoderne udstyr på Rigshospitalets Øjenklinik, Glostrup, og langt det meste af det gamle udstyr på KCØ er erstattet af moderne udstyr. Flytningen af lægefaglige kompetencer er således ikke et udtryk for en flytning af ressourcer fra KCØs brugere til regionens øvrige øjenpatienter. 3. Er der sket afskedigelser af læger og/eller andet personale på Kennedy- Centret, hvor mange og med hvilke konsekvenser? Svar 3: En overlæge med delvis funktion på KCØ er blevet afskediget, da den anden funktion, som overlægen varetog, blev nedlagt. Der er dog i 2016 tilført lægetid til funktionen. KCØ er i gang med at omorganisere det lægelige arbejde, så at det både indeholder en KCØ komponent samt en komponent på Glostrup matriklen. Det har gjort det nemmere at rekruttere velkvalificerede læger, og der er i 2016 ansat to overlæger med delvis KCØ funktion samt en erfaren ny lægelig leder af funktionen. Både blandt læger og andet personale har der været opsigelser, men der har ligeledes været nye ansættelser af blandt andet specialoptikere og sygeplejerskere. 4. Er der sket indskrænkning af den service, som borgere har kunnet modtage inden for de særlige specialer, som Kennedy-Centret før kunne tilbyde, samt om der er øgede og hvor lange ventetider? Side 3

4 Svar 4: Der er ikke sket en indskrænkning af servicen. Den tidligere organisering af specielt lægearbejdet på KCØ gjorde, at der i 2015 var ventetider på et år eller mere for nyhenviste klienter. Efter omorganiseringen af det lægelige arbejde er ventetiden nede på tre måneder for klienter, der skal have et fuldt program inklusiv lægetid. For klienter, der ikke behøver lægetid, men kun skal til optik, er ventetiden nede på 1-2 måneder. 5. Kan Kennedy-Centret fortsat tilbyde andre synsfaglige systemer den nødvendige støtte til løsning af deres opgaver? Svar 5: Kennedy Centret kan ikke tilbyde IBOS (Institut for Blinde og Svagtseende) samme støtte som tidligere. Tidligere har KCØ leveret lægetid på IBOS-Rymarksvej til diagnostik af klienter, som henvistes til erhvervsrehabilitering via IBOS landsdækkende funktion. Det undersøgelsesudstyr, som findes på IBOS, er mere end 30 år gammelt, og der mangler moderne udstyr såsom OCT scannere. I 2016 valgte KCØ derfor, som led i rationaliseringen, at hjemtage diagnostikken til Glostrup matriklen for de af IBOS klienter, som har dette behov. For de øvrige synsfaglige systemers vedkommende forventes KCØ at kunne give samme rådgivning som tidligere. KCØ har indledt drøftelser med Kommunikationscentret i Region Hovedstaden om rehabiliteringsindsatsen for at udvikle et nyt klassifikationssystem for synshandicap, som i højere grad end de lægelige diagnoser vil kunne danne baggrund for en evidensbaseret rehabilitering. Gennem et sådant samarbejde er det håbet at knytte de to regionale synsrehabiliteringsinstitutioner tættere sammen fagligt og derved at bidrage til udviklingen af tværfaglige kompetencer inden for evidensbaseret synsrehabilitering. 6. Ser regionen tegn på, eller er det drøftet i sundhedsdirektørkredsen, at de øvrige regioner overvejer at hjemtage opgaven, så den faglige specialisering inden for dette begrænsede område forringes? Svar 6: Region Sjælland er i færd med at opbygge diagnostisk kapacitet til patientgruppen, og igennem den sidste årrække har en række regioner, herunder Region Nord, Syd og Midt, opbygget kompetencer til synsrehabilitering og avanceret diagnostik af arvelige sygdomme. De har således hjemtaget en væsentlig del af KCØs klientel vest for Storebælt. 7. Hvilke overvejelser gør regionen sig som følge af henvendelsen fra de 3 organisationer inden for synsområdet? Hvis den faglige viden på KCØ skal bibeholdes, er det nødvendigt, at specielt ventetiden forbedres endnu mere, så KCØ er attraktiv for borgere også uden for Region Hovedstaden. Klienter vest for Storebælt skal fortsat kunne ses fysisk på KCØ, men servicen for disse borgere kan ligeledes løftes gennem at udvikle KCØ til et kompetence- Side 4

5 center, hvor rehabiliteringsstrategier udvikles og afprøves. De udviklede rehabiliteringsstrategier skal derefter tilbydes nationalt gennem et samarbejde med de øvrige regioners synscentraler. KCØ er ved at tage de første skridt til denne udvikling gennem et samarbejde med Region Hovedstadens eget kommunikationscenter, som beskrevet ovenfor. Side 5